Pia Lindgren. Kære Franciska Rosenkilde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pia Lindgren. Kære Franciska Rosenkilde"

Transkript

1 Pia Lindgren Fra: Emne: TMFKP Sekretariat Svar: Politikerspørgsmål fra Franciska Rosenkilde vedr. historiske bygninger og statuer med relation til slavehandel. edoc sag Fra: TMFKP BPM Rådhuspost Sendt: 30. oktober :43 Til: Franciska Rosenkilde (Borgerrepræsentationen) Cc: Kit Aagaard Bøggild Emne: Svar: Politikerspørgsmål fra Franciska Rosenkilde vedr. historiske bygninger og statuer med relation til slavehandel. edoc sag Kære Franciska Rosenkilde Tak for din henvendelse vedrørende en oversigt over, hvilke historiske bygninger i København, der har en relation til slavehandel samt hvilke kommunale statuer, der portrætterer personer, der har været involveret i eller har haft aktier i slavehandel. Jeg svarer på din henvendelse, da bygninger hører under afdelingen Bygge, Parkerings og Miljømyndighed i Teknik og Miljøforvaltningen. Københavns Kommune ejer ikke bygninger med tilknytning til slavehandel. Der findes bygninger i København, som f.eks. er opført af folk, der levede af slavernes arbejde i forbindelse med sukkerproduktionen, men de er i privat eje. Det er prominente bygninger i Københavns Kommune som f.eks. Det gule Palæ, Odd Fellow Palæet (tidligere Det Schimmelmannske Palæ), Christian den 7.'s Palæ (tidligere Moltkes Palæ) på Amalienborg, og Pakhusene på Toldboden. Det er vigtig at bemærke, at det ikke er en kommunal opgave at holde justits med private og statslige ejendomme. Forvaltningen henviser derfor til Københavns Museum, som muligvis har flere oplysninger om de københavnske bygningers historie. Kommunen ejer heller ikke nogen monumenter, der portrætterer personer, der har været involveret i eller har haft aktier i slavehandelen. På Assistens Kirkegård ligger Peter von Scholtens mausoleum, der er den eneste historiske bygning eller statue på de københavnske kirkegårde, der portrætterer personer, der har været involveret i slavehandel. Med venlig hilsen Stina Siemsen Sekretariatschef BPM Sekretariat KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Bygge, Parkerings og Miljømyndighed 1

2 Pia Lindgren Fra: Emne: TMFKP Sekretariat Opfølgende svar: Politikerspørgsmål fra Franciska Rosenkilde vedr. historiske bygninger og statuer med relation til slavehandel. edoc sag Fra: TMFKP BPM Rådhuspost Sendt: 30. oktober :39 Til: Franciska Rosenkilde (Borgerrepræsentationen) Cc: Kit Aagaard Bøggild Emne: Opfølgende svar: Politikerspørgsmål fra Franciska Rosenkilde vedr. historiske bygninger og statuer med relation til slavehandel. edoc sag Kære Franciska Rosenkilde Jeg beklager, at jeg i første omgang fik afsendt en mail afsted uden det vedhæftede notat fra Københavns Museum, men blot henviste til museet. Forvaltningen har kontaktet Københavns Museum, som i går aftes har fremsendt det vedhæftede notat om bygninger i København med tilknytning til slavehandel. Museet oplyser, at en komplet liste kræver mere tid og flere ressourcer, men notatet er udarbejdet ud fra en række overvejelser samt til og fravalg beskrevet i notatet. Generelt har museet fokuseret på: Bygninger, der har rummet varer fra den slavebaserede produktion/er opført af kompagnier eller enkeltpersoner, der drev handel med slaver eller handel med slaveribaserede varer. Boliger for embedsmænd og købmænd, der havde en central rolle i kompagnihandelen/slavehandlen eller plantagedriften Magtens bygninger, der knytter sig til den politiske organisation bag slaveriet i DK Sukkerraffinaderier, der forarbejdede råvarer fra plantagerne Børsen er også medtaget, da det var her størstedelen af auktionerne for kolonivarer foregik. Som nævnt i min tidligere mail ejer Københavns kommune ikke bygninger med tilknytning til slavehandel. Der findes bygninger i København, som f.eks. er opført af folk, der levede af slavernes arbejde i forbindelse med sukkerproduktionen, men de er i privat eje. Det er vigtig at bemærke, at det ikke er en kommunal opgave at holde justits med private og statslige ejendomme. Kommunen ejer heller ikke nogen monumenter, der portrætterer personer, der har været involveret i eller har haft aktier i slavehandelen. På Assistens Kirkegård ligger Peter von Scholtens mausoleum, der er den eneste historiske bygning eller statue på de københavnske kirkegårde, der portrætterer personer, der har været involveret i slavehandel. Med venlig hilsen Stina Siemsen Sekretariatschef BPM Sekretariat KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Bygge, Parkerings og Miljømyndighed 1

3 Bygninger og skulpturer i København med forbindelse til slavehandlen og kolonitiden Overordnet om listen: Overordnet har indtægter og varer fra kolonierne været en vigtig indtægtskilde såvel som en kilde til nye forbrugsmønstre, adfærdsmønstre og kulturer i store dele af det danske og hovedstadens historie i perioden I begyndelsen var varer som the, kaffe, krydderier og (til dels) sukker forbeholdt samfundseliten, men i løbet af 1700-tallet blev mængden af ressourcer importeret fra kolonierne, inklusive de ved hjælp af slaver drevne plantager i Caribien og Amerika importeret i så store mængder, at varerne blev tilgængelige for en voksende del af Europas befolkninger. Sådan gik det også i Danmark og thebordet, kaffen, bomuldstøj og et voksende forbrug af sukker blev en del af hverdagen i by som på land. (se Venborg Pedersen 2013 og Danmark og Kolonierne 1-5, 2017). På denne baggrund er det en vanskelig opgave at lave en udtømmende liste over bygninger og skulpturer, der kan knyttes til slavehandlen og kolonitiden. For forbrugeren af vare skabt bl.a. vha af slavearbejde fandtes over hele byen i den tid, hvor slavetransporter og brugen af slaver var en del af den danske historie ca Og handelen med andre slavenationer fortsatte jo endda efter Udover forbrugernes hjem kan man således også tænke på de konger og embedsmænd, der gjorde slavehandlen mulig og ofte havde aktier i eller direkte kontrol med de handelskompagnier, der forestod handlen med slaver og slaveribaserede produkter som sukker, rom, kaffe, bomuld, mv. På fx sukkerrafinaderier, kafferisterier og romdestillerier, der forarbejdede de ved slaveri indvunde råvarer. På de personers boliger, der drev handel med slaver, tjente som mandskab på slaveskibene, i perioder var udsendt til kolonierne eller på anden vis involveret i opretholdelsen af kolonier og slaveri. Størstedelen af handelen blev fra midten af 1600-tallet og indtil ca. år 1800 drevet gennem handelskompagnier, hvor såvel konger, embedsmænd, godsejere og købmand investerede. Og derfor kan med en bred pensel enormt mange bygninger i og omkring København kobles mere eller mindre til slavehandelen. En stor del eller ligefrem størstedelen af byens og landets storkøbmænd og adelige var involveret i kompagnihandelen, der fungerede som statsligt-private monopoler og hvor en stor del af kompagnierne, som det fremgår nedenfor, var involveret i slavehandelen mere eller mindre direkte var involveret i slavehandelen eller transport og salg af slaveribaserede varer. Det skal dog understreges at selve slavehandelen ikke var en økonomisk succes. Tværtimod tabte de involverede kompagnier og enkeltpersoner generelt penge på handelen, jvf artikel af Kaare Lauring. Indtægterne kom især fra handelen med sukker, der var baseret på slaveri og genererede henved en million rigsdaler om året i

4 eksportindtægterne. Handlen med produkter som silke, krydderier og især the fra Asien genererede til sammenligning 3 mio RD om året i den såkaldt florissante periode, hvor Danmark i anden del af 1700-tallet udnyttede sin neutralitet til at tjene store summer på eksport til de krigsførende magter. Generelt er store dele af Frederiksstaden således i nogen grad bygget på velstand, der blandt andet stammede fra indtægter fra Dansk Vestindien, herunder indtægter i forbindelse med udnyttelse eller salg af slaver. Alternativt har købmænd og andre aktører opkøbt og boet i palæer og købmandsgårde fra tidligere og i mange tilfælde udvidet og forbedret dem. Det samme gælder en række ejendomme og pakhuse på Christianshavn. Der findes også en del stiftelser, der er baseret på indtjening fra kolonierne, herunder slavehandel og udnyttelse af slaver i produktionen. Fx blev Fødselsstiftelsen i København finansieret af Heinrich Bolten som en form for betaling for hans barontitel. Boltens formue stammede især fra handel med vin og ostindiske produkter, men han havde også aktier i kompagnier, der drev handel på Vestindien. Om Boltens Gaard og Fødselsstiftelsens bygninger i Amaliegade skal på en liste over bygninger kan diskuteres, men vi har taget dem med på nedenstående liste. Tilsvarende diskussioner kan rejses omkring Zinns gård i Kvæsthusgade og flere af de øvrige bygninger. Mange formuer var primært genereret af de langt større indtægter fra handelen med te og krydderier i den florissante tid og fra godserne rundt omkring i riget, der i høj grad baserede deres velstand på udnyttelse af landets indenlandske arbejdskraft af bønder og husmænd. Helt generelt er det svært at lave en afgrænsning af, hvilke bygninger, der har relation til slavehandlen, da indtægterne fra kolonierne jo i yderste forstand tilflød store dele af samfundet, men afgrænser man spørgsmålet om en relation til slavehandlen og fokuserer på de personer og selskaber, der enten var direkte impliceret i slavehandel og udnyttelse af slaver; de personer med politisk magt, herunder de enevældige konger, der legitimerede og muliggjorde slavehandlen; og de firmaer og andre personer, der opkøbte og videresolgte produkter fremstillet af slaver (fx sukkerrafinaderier, romdestillerier, mv) kan listen afgrænses. Med den korte tidsfrist har det ikke været muligt at lave en udtømmende liste over samtlige bygninger, der på denne vis kan kobles til slavehandlen, men ovenstående skulle gerne give en idé om omfanget. Vi har desuden udelukkende forholdt os til bygninger og statuer/skulpturer med relation til slavehandlen i Københavns Kommune. Men både på Frederiksberg og i Nordsjælland findes også både ejendomme og skulpturer, der kan knyttes til slavehandlen ud fra ovenstående principper. En del af de københavnske storkøbmænd og embedsmænd havde således også sommerboliger som fx Sophienholm, Øregaard, Næsseslottet, mv. Ligesom kongerne selvsagt har haft udstrakte besiddelser. For eksempel Frederiksberg Slot, Fredensborg, Marienborg, Sophienholm, mfl. På nedenstående liste har vi fremhævet de bygninger, der i særlig grad knytter sig til personer eller handelsselskaber knyttet til slave- og kolonihandlen, som fx Det Gule Palæ i Amaliegade bygget af slavehandleren Frederik Bargum. I beskrivelsen har vi oplistet en kort historik, der angiver forbindelsen med slavehandlen nærmere. Der er som udgangspunkt ikke mange skulpturer i København, der

5 gengiver personer involveret i slavehandlen bortset fra statuer af konger, der regerede i slavetiden og dermed var centrale aktører for at muliggøre, investere i og administrere slavehandelen. Mange af de storkøbmænd og adelige, der var involveret har monumenter opstillet ved deres herregårde og sommerpalæer rundt om i landet. Fx findes en 10 meter høj obelisk af Wiedevelt i parken gods i Bregentved til minde om venskabet mellem A. G. Moltke og Frederik V. Og i parken ved Bernstorff Slot findes statue af A. P. Bernstorff. Vi har taget de to nye monumenter, der blev opstillet i forlængelse af 100-året for salget af de vestindiske øer i 2017 med på listen, selvom de er vendt mod slaveriet. Skulpturerne af Hans Egede og Holberg er nævnt, fordi de tidligere har været debatteret. Hans Egede har som sådan ikke noget med slavehandel at gøre. Der findes tillige gravmonumenter for mange af de personer, der var involveret i slavehandlen på nogle af byens kirkegårde og kapeller. Litteratur: Danmark og Kolonierne (2017) Venborg Pedersen 2013: Mikkel Venborg Pedersen: Luksus. Forbrug og kolonier i Danmark i det 18. århundrede. Udg. af Museum Tusculanums Forlag 2013 Christianshavns sorte fortid website: Listen er udarbejdet af arkivar Peter Wessel Hansen, Københavns Stadsarkiv og museumsinspektører Inger Wiene og Jakob Ingemann Parby, Københavns Museum. Billede Bygning/adresse Beskrivelse Pakhuse Vestindisk Pakhus/Den kgl Afstøbningssamling. Opført efter tegninger af C.F. Harsdorff for Det vestindiske Handelsselskab. Bygningen opbevaredes varer som sukker, rom og kaffe fra de vestindiske kolonier, der var produceret vha slaver. Handelsselskabet sendte i alt 35 slaveskibe afsted til Guinea og videre til Vestindien. Skibene var opkaldt efter de som støttede slavehandelen og var interessenter i kompagniet, fx Kammerherre Schack,

6 Det Gule Pakhus, Toldbodgade grev Ernst Schimmelmann (se nedenfor), grev Moltke, gehejmeråd Guldberg, grev Thott, grev Bernstorff, m.fl. Opført og ombygget og restaureret Oprindeligt brugt af den grønlandske Handels Selskab, men i en periode anvendt af Østersøisk-Guineisk Selskab (se nedenfor) Det Blå Pakhus Opført af Det Østersøiske-Guineiske Selskab, der havde eneret på slavehandlen fra I alt 40 skibe med godt slaver nåede selskabet at sende over Atlanten fra Ca overlevede. Hotel Admiral Opført som korntørringskammer af Det Østersøiske- Guineiske Selskab, der havde eneret på slavehandlen fra I alt 40 skibe med godt slaver nåede selskabet at sende over Atlanten fra Ca overlevede.

7 Ostindisk/Asiatisk Kompagni, Strandgade Selvom selskabet ikke var direkte involveret i den transatlantiske slavehandel, var de indirekte en del af systemet, da en del af de hjembragte tekstiler fra Asien blev brugt som betaling for slaver. Desuden handlede kompagniet med slaver fra Asien, indtil det blev endeligt forbudt dem i Blandt andet bragte skibene slaver til guvernøren i Cape Town, som en form for betaling for passage. Eigtveds Pakhus Opført og opkaldt efter arkitekten bag, Nicolai Eigtved. Tilhørte Asiatisk Kompagni og har derfor også været brugt til opbevaring af varer fra kolonierne se ovenfor. Nordatlantens Brygge Tidl. det islandske eller grønlandske pakhus. Pakhuset er opført Det almindelige Handels Kompagni ( ), der især handlede på Østersøen, Island og Grønland, men senere også gik ind i trekantshandelen. Selskabets første eget byggede skib Christiansborg sejlede på jomfrurejsen i 1761 direkte til Guinea for at købe slaver, der blev bragt over Atlanten. Senere fik de eget kontor i Skt Croix, der blandt andet stod for slavehandel. Da selskabet blev opløst i 1774 blev området og pakhuset overtaget af Den Grønlandske Handels Selskab.

8 Pakhuset, Strandgade Bygget i 1760 erne til Carl Wilder ( ), der ligesom sin søn og arving Lars Wilder ( ) byggede skibe til bl.a. slave- og sukkerhandelen. Slotte Slotholmens bygninger Det nuværende slot er det tredje Christiansborg opført i begyndelsen af 1900-tallet, men det oprindelige slot fra 1740 og det andet Christiansborg er fra slavetiden og af sidstnævnte er endnu ridebanen og hofteatret/teatermuseet bevaret. Også Proviantgården/Rigsarkivet og Tøjhusmuseet/Krigsmuseet er fra tiden (men bygget før) og det samme gælder Den Røde Bygning/Kancellibygningen (finansministeriet), der blev opført for at huse den enevældige administration. Alle bygninger kan i større eller mindre grad knyttes til administrationen og den militære magt bag koloniimperiet inkl. slavehandelen.

9 Amalienborg Børsen De fire palæer er opført af adelsmænd med interesser i koloni- og slavehandlen. Adam Moltke stod som præsident i spidsen for Vestindisk-Guineisk Kompagni, som indtil 1754 havde monopol på slavehandlen. Berckentin var også involveret og det samme var de øvrige bygherrer. Rytterstatuen af Fr IV er betalt af Asiatisk Kompagni, der som nævnt ovenfor også kan siges at have været direkte og indirekte involveret i slavehandel. På Børsen foregik en størstedelen af auktionerne vedr. salget af varer fra kolonierne. Herunder også slaveribaserede varer som sukker og rom. Palæer: Odd Fellow Palæet Opr Berckentins siden Schimmelmanns Palæ ( ) Schimmelmann-familien var stærkt involveret i slavehandlen og ejede selv plantager i Dansk Vestindien, hvorfra de hentede slaver og frigivne sorte til København som tjenestefolk til palæet. Men det var også Ernst Schimmelmann, der som finansminister gennemførte Forordning om Negerhandelen af 1792, der gjorde det ulovligt for danske skibe at deltage i slavetransporter fra Selve slaveriet blev ikke ophævet kun transporten af slaver. I stedet oprettedes

10 Det gule palæ Amaliegade avlsinsitutioner i Dansk-Vestindien. Af Schimmelmannfamiliens egne slaver er slaven Jonathan, der deltog i Slaget på Rheden i 1801 og efterfølgende skrev et bønskrift til kongen, hvor han sammen med to andre slaver krævede deres frihed både pga deres deltagelse i slaget og fordi slaveri kun var tilladt i Dansk Vestindien og ikke Danmark-Norge. De mente derfor at have ret til deres frihed, men fru Schimmelmann ville have erstatning for deres værdi, hvilket Flåden ikke ville betale og derfor forblev de slaver. Jonathan rømte sidenhen og blev købmand på Island under et andet navn. Historien og hans efterkommere findes beskrevet i journalisten Alex Frank Larsens Slavernes Slægt. Palæet er opført til H. F. Bargum, der fra 1765 til 1774 stod i spidsen for Det kongelige octroyerede danske guineiske Handelssocietet - også kaldet Slavehandelssocietetet eller Det bargumske Handelssocietet. Det fik 30 års tilladelse til toldfrit at importere byttevarer til indkøb af slaver i Guinea og derefter sælge slaverne i Vestindien uden at betale afgifter. Kompagniet fik også statsstøtte til at producere og eksportere sukker i København. Til gengæld var det forpligtet til at påtage sig udgifterne ved at administrere de danske forter i Guinea. Slavehandelssocietetet rådede snart over 6 skibe, der i alt foretog 14 rejser på trekantruten med omkring 3000 slaver. Hertil kom 7 chartrede skibe fra Frankrig med omkring 2000 slaver. Men firmaet opbyggede et stort

11 Dehns Palæ, Bredgade underskud og i 1774 stak Bargum af til udlandet, inden firmaet året efter gik i likvidation. Bygningen opført af Friedrich Ludwig von Dehn i 1750erne, men i 1818 overtaget af Christopher Mac Evoy, der var en hovedrig plantageejer fra Skt Croix og sammen med Schimmelmann var en af rigets største slaveejere. Palæet var en overgang også i William Duntzfeldts besiddelse. Han var i 1797 byens største reder og var også involveret i slavehandel. Bernstorffs Palæ, Bredgade Ligesom Adam Moltke var også J. H. E. Bernstorff som central embedsmand og en af rigets rigeste og mægtigste en del af 1700-tallets handelskompagnier, der bl.a. stod for slavehandlen, selvom han ikke som Schimmelmann var egentlig slaveejer. Han var også den, der formidlede kontakten til Saly, der stod for rytterstatuen. Og så var hans nevø, A. P. Bernstorff med i den kreds af embedsmænd, der både afskaffede stavnsbåndet i Danmark og gennemførte forordningen om slavehandelens ophør.

12 Erichsens Palæ, nu Danske Banks hovedsæde Palæet blev opført af storkøbmanden Erich Erichsen, der i slutningen af 1700-tallet var en af DKs rigeste mænd. Som storkøbmand var han involveret i alle dele af kolonihandelen, inklusive slavehandel. Sukkerrafinaderi Nyhavn figur af Peder Sukkertop (en sukkerarbejder med sukkertop, sukkerform og sirupskrukke) Her i Nyhavn levede i Ludvig Ferdinand Rømer, der som ansat i Vestindisk-Guineisk Kompagni udsendt til Guldkysten i Vestafrika i Han startede som underordnet skriver, men på grund af den store dødelighed blandt de udsendte, avancerede han hurtigt til en mere indbringende stilling som slavekøbmand. Efter kortvarigt at have været guvernør på fortet Christiansborg vendte han af helbredsmæssige årsager tilbage til København, og investerede sine indtjente midler i Nyhavn, hvor han i 1754 oprettede et sukkerraffinaderi. Den lille figur over porten minder om husets fortid, og forestiller en mand med to sukkertoppe. Rømers bindingværkshus er i dag væk, og erstattet af en bygning fra 1830 erne, hvor en af Nyhavns utallige værtshuse/ restauranter, Fyrtøjet, ligger.

13 Nyhavn [NB figuren var forsvundet sidst jeg var forbi, JIP] I dette hus holdt en plantør og slavedriver i Hollandsk Indien Jørgen Hansen Alsing (-1768) ("slavefogeden") til. Det var ham, der fik opsat en elefant med matrikelnummeret 8 over ryggen. Elefanten skulle indikere, at her var forretning for te, porcelæn og østerlandske importvarer. Ifølge kilderne skulle han have haft to flodhestepiske som udsmykning, som han havde brugt i sin tid som slavefoged. Nyhavn og Bygget ca af Andreas Bodenhoff, der også boede i nr.. Han havde skibsværft på Christianshavn overfor Wilders Plads på et område, han af kongen havde fået lov at inddæmme. Her byggede han mange af de skibe, der indgik i trekantshandlen.

14 Nybrogade Ejendommen var fra vinterbolig for Frederick De Coninck, en fra Nederlandene indvandret storkøbmand, der blev adlet og købte gods nord for København (Næsseslottet i parentes bemærket senere overtaget af Københavns Kommune og i 1984 et af de første asylcentre for flygtninge. I dag omdannet til privat hotel). De Coninck var involveret i de fleste af tidens handelskompagnier, også de, der handlede med slaver. Moltkes Palæ Palæet har huset flere af de mænd, der var involveret i slavehandelen. Både De Coninck og Moltke (se ovenfor) samt Constantin Brun, der på Schimmelmanns initiativ blev ansat ved det Vestindiske Kompagni og siden blev hovedrig købmand, der også gjorde ham i stand til at købe Sophienholm nord for København. Foto: Oscar Scott Carl

15 Ved Stranden Gustmeyers gård opført efter Københavns brand 1795 af Ludvig Gustmeyer. Gustmeyers rigdom var grundlagt på handel og familien var både beslægtet med og havde tætte økonomiske og forretningsforbindelser til slavehandleren H.F. Bargum, hvis firma Ludvig Gustmeyer reddede fra fallit i Strandgade Her boede købmand Selby fra 1780 til Selbys virksomhed indgik i trekantshandlen. Strandgade Overtaget af Gysbert Behagen omkring Han var grosserer, skibsreder og medlem af direktionen for Asiatisk Kompagni. I 1764 fik grosserer og reder Gysberth Behagen ( ) tilladelse til at opføre et sukkerraffinaderi bag sin gård Strandgade. Sukkerkogeriet foregik i et 3-etagers pakhus, der blev revet ned i 1830 og afløst af det nuværende Wildersgade ( Fingerbøllet ). Efter Behagens død

16 overtog enken både hus og sukkerraffinaderi. Det blev i 1791 solgt til et konsortium med Jeppe Prætorius og Andreas Meinert i spidsen. Meinert og hans familie boede i huset frem til 1819 og fortsatte sukkerproduktionen i det forrige Behagenske Sukkerraffinaderi. I frontispicen er afbilledet bl.a. sukkerrør - de lange skråtstillede rør på begge sider Strandgade Her boede viceguvernør Gardelin fra 1723 mellem sine ophold i Vestindien. Gardelin stod bag et berygtet slavereglement samt nedkæmpelsen af et slaveoprør på Skt. Jan i Strandgade Andreas Bjørns Gård, opført ca Har været ejet af flere med forbindelse til den vestindiske handel og sukkerraffinadierne. Efter at Andreas Bjørns familie havde solgt den store grund i 1766, fik den engelskfødte handelsmand William Chippendale ( ) i 1768 koncession på sammen med nogle vestindiske plantageejere som Tuite m.fl. at bygge et nyt sukkerraffinaderi med navnet UNION HOUSE i et af de tidligere pakhuse mod Strandgade (nu nr. ) for på

17 Larsbjørnsstræde Gammel Torv denne måde at få det størst muligt udbytte af det råsukker, der blev produceret i Vestindien. Af senere ejere kan nævnes Charles Selby & Co, John Dungan, Christopher MacEvoy og John Good. I 1803 blev STORE LARSBJØRNSSTRÆDES SUKKERFABRIK indrettet i ejendommen, der er bygget i Ovenover porten stod med store bogstaver SUKKER RAFFINADERI indtil Den lange gårdbygning blev en af kvarterets første fabrikker og længe den største med omkring et hundrede arbejdere. Her blev vestindisk rørsukker raffineret til melis eller brun farin indtil langt op i tallet. Opført 1798 af den velhavende sukkerraffinadør Henrich Ladiges.

18 Store Kongensgade Opført 1832 for sukkerraffinadør Hedemann. Heerings Gård Overgaden neden Vandet Købmandsgården i Strandgade er bygget af skibskaptajn, brygger, reder og grosserer Hans Peter Kofoed ( ) i Hans Peter Kofoed havde oparbejdet en betragtelig formue ved handel med rørsukker, rom og andre varer, produceret af slaver, fra Dansk Vestindien og på at drive udlånsvirksomhed til plantageejere på St. Croix blev han gift med Marie Bohn ( ). I 1787 tog de Johan Petter, en moderløs dreng fra St. Croix, til sig som plejebarn. Efter Hans Peter Kofoeds død i 1812 fortsatte Marie Kofoed med at forvalte den formue, som manden havde tjent på handel med de Vestindiske øer. Hun drev filantropiske virksomhed gennem bl.a. stiftelse af legater til sømandsenker og deres børn, uformuende kvinder og ugifte kvinder. Legaterne eksisterede længe efter hendes død i På Christianshavn blev midler fra hende brugt til at bygge en ejendom til mindrebemidlede på hjørnet af Prinsessegade og Sofiegade.

19 Zinns gård, Kvæsthusgade Boltens gård Ejendommen opført 1751 for Oluf Blach og senere overtaget af grosserer Johan Fr. Zinn, der ved sin død i 1802 var en af landets rigeste borgere. Selvom han især tjente sine formuer på handelen på Østen (revisor i Asiatisk Kompagni) og handel med vin og andre europæiske varer var han gennem sit handelsnetværk også knyttet til Vestindien og sukkerhandelen. Han ejede ikke selv plantager eller sejlede slaver på sine skibe. Ejendommen opført 1767 af Heinrich Bolten, en vindhandler, der senere tjente formuer på handelen med ostindiske varer og siden gik fallit. Som nævnt ovenfor er hans forbindelse til slavehandel og salg af slaveribaserede varer ikke entydig. Stiftelser

20 Prinsessegade og Sofiegade. Fødselsstiftelsen, Amaliegade Efter Hans Peter Kofoeds død i 1812 (se ovenfor) fortsatte Marie Kofoed med at forvalte den formue, som manden havde tjent på handel med de Vestindiske øer. Hun drev filantropiske virksomhed gennem bl.a. stiftelse af legater til sømandsenker og deres børn, uformuende kvinder og ugifte kvinder. Legaterne eksisterede længe efter hendes død i På Christianshavn blev midler fra hende brugt til at bygge en ejendom til Frelserens Arbejdshus på hjørnet af Prinsessegade og Sofiegade. På tavlen i smigfaget står: Med taknemmelighed mindes Etatsraadinde Marie Kofoeds velgjørendhed der skjænkede midlerne til denne bygningsopførelse 1859 Denne bygning fortæller om, hvad handelens midler også blev brugt til filantropi Oprindeligt opført som bolig for arkitekten Laurids de Thurah i , men senere overdraget til Fødselsstiftelsen stiftet af enkedronning Juliane Marie. Storkøbmanden Heinrich Bolten investerede i fødselsstiftelsen og blev herfor belønnet med titlen som baron. Skulpturer

21 Skulptur af Queen Mary ved Vestindisk Pakhus Skulpturen Freedom på Asiatisk Plads "I am Queen Mary - A hybrid of Bodies, Narratives and Nations". Statue af Jeannette Ehlers og La Vaughn. Det forestiller Mary Leticia Thomas (Queen Mary) som anførte oprør i 1878 mod danske plantageejere. Som sådan forholder figuren sig ikke direkte til slavetiden, men til den racebetingede sociale ulighed, som også eksisterede efter slaveriets afskaffelse og til en vis grad også i dag. I 2019 blev en kopi af Bright Bimpongs skulptur Freedom opstillet ved kajkanten på Asiatisk Plads. Den originale skulptur findes på Virgin Islands og blev opstillet i 1998 i anledning af 150-året for slaveriets afskaffelse Statuen Freedom, på øerne også kaldet The Conch Blower symboliserer frigivelsen af de danske slavegjorte, kampen for frihed og det danske koloniale engagement.

22 Rytterstatue af Chr V, Kongens Nytorv Rytterstatue af Fr V, Amalienborg Slotsplads Christian 5. var enevældig konge af Danmark- Norge fra 1670 til sin død. Som regent huskes han blandt andet for Danske Lov, den første lovbog, der var gældende for hele Danmark. Christian 5. stiftede i 1671 Vestindisk-Guineisk Kompagni med formålet at kolonisere øen Sankt Thomas, hvor danske søfarere var gået i land et par år forinden. Kompagniet stod for handel og plantagedrift på øen og senere også på Sankt Jan og Sankt Croix, indtil den danske stat tog over i Plantagerne var især udgjort af sukkermarker, hvor arbejdskraften var afrikanske slaver hentet fra Guineakysten. Som sådan er Chr V en vigtig figur i udviklingen af den danske slavehandel og udbytning af slaver. Frederik den Femte var enevældig konge af Danmark-Norge fra 1746 til sin død. Han havde hang til alkohol og afgav meget af styringen af landet til embedsmænd anført af lensgreve A. G. Moltke. Kongen havde andel i handelskompagnierne, herunder Asiatisk Kompagni, som bestilte rytterstatuen af Frederik den Femte, der først blev færdig efter kongens død. Frederik 5. overtog i 1754 De Vestindiske Øer fra Vestindisk-Guineisk Kompagni og gjorde dem dermed til kolonier under den danske krone.

23 Herefter var slavehandlen og plantagedriften formelt placeret direkte under kongemagten. Frederik VI buste over porten i Rigensgade Kaserne (Rigensgade) Også i Frederik Vis regeringstid fortsatte slaveriet i Dansk Vestindien, selvom slavetransporterne ophørte. Som det vil være velkendt findes også en skulptur af kongen ved indgangen til Frederiksberg Have. Skulptur af Hans Egede ved Marmorkirken Han har ikke noget med slavehandel at gøre, men var den første kristne missionær på Grønland og igen fra 1728 til 1736 og kan derved med rimelighed opfattes som en person, der understøttede raciale hierarkier. Han afviste dog tvangsomvendelser gennem hele sit liv, selvom forfatteren Kim Leine har tilskrevet ham disse i romanen Profeterne fra Evighedsfjorden.

24 Statue af Ludvig Holberg Det er i debatten blevet fremlagt, at Ludvig Holberg også var en del af historien om slavehandlen, fordi han i 1730 købte en aktie i Vestindisk-Guineisk Selskab og solgte den igen året efter med en indtjening på 36 RD. Han var på denne vis en del af systemet, men ikke en central magtperson eller som sådan aktiv i slavehandel eller udbytning af slaver. Men han er et godt eksempel, hvordan kompagnihandlen gennem aktier og veksler var fordelt på et stort antal mennesker i samfundet. Diverse noter: Niels Ryberg Holmens Kanal (nedrevet) Store Kongensgade (nedrevet) Høegh Guldberg Frederiksholms Kanal

Hertil kom mange christianshavnere, der tjente penge på kolonihandelen som fx

Hertil kom mange christianshavnere, der tjente penge på kolonihandelen som fx 1.CHRISTIANSHAVN OG DEN DANSKE KOLONIHANDEL Fra 1620 til 1953 var Danmark en kolonimagt. Christianshavn spillede en stor rolle i handelen med både de nordatlantiske og de tropiske kolonier i Vest- og Ostindien

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Den Transatlantiske Slavehandel

Den Transatlantiske Slavehandel Den Transatlantiske Slavehandel Byvandring i København I det indre København, på Christianshavn og nord for byen findes der mange steder og bygninger, der relaterer sig til slavehandelen og anvendelsen

Læs mere

Den Transatlantiske Slavehandel

Den Transatlantiske Slavehandel Den Transatlantiske Slavehandel Byvandring i København I det indre København, på Christianshavn og nord for byen findes der mange steder og bygninger, der relaterer sig til slavehandelen og anvendelsen

Læs mere

Sådan finder du kilder om slaveri

Sådan finder du kilder om slaveri Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden.

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. HARK OLUF Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. 1 Danmark for 300 år siden Det Danmark, som fandtes for 300 år siden, er meget forskelligt fra det land, vi kender

Læs mere

Det 3. TST ben i Danmark:

Det 3. TST ben i Danmark: Det 3. TST ben i Danmark: Johan Hartvig Ernst Bernstorff (1712-1772) var dansk udenrigsminister. Bernstorff tilhørte en tysk adelsslægt og var født i Hannover. Efter en omfattende uddannelsesrejse i Europa

Læs mere

Syllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15

Syllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15 Uge Dato Dag Beskrivelse Sidetal 33 13-08-14 Ons Første Skoledag: Uddeling af bøger Del 1: Folket styrer Oldtidens Grækenland 14-08-14 Tor In Class Work: Kopi 1A: Påbegyndelse af Logbog, Introduktion:

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Danmarks slavehandelsforbud 1792

Danmarks slavehandelsforbud 1792 Danmarks slavehandelsforbud 1792 af arkivar, seniorforsker, cand.mag. Erik Gøbel, Rigsarkivet. I 2006 lavede Ministeriet for Børn og Undervisning en officiel dansk historiekanon, hvorpå findes punktet

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

IN SEARCH OF IDENTITY

IN SEARCH OF IDENTITY IN SEARCH OF IDENTITY Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering En jubilæumsgave til de tidligere Dansk Vestindiske Øer In Search of Identity 2017 er 100-året for

Læs mere

Fortsat fra forsiden:

Fortsat fra forsiden: Fortsat fra forsiden: (Læs også allersidste nyt på www.bluedaneatlantic.blogspot.dk) Historisk set, har øen været beboet, ligesom de andre øer her i Caribien af Caribindianerne, og de kaldte øen Madinia

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gårdens navn Matr.nr. Krinkelkær 2-b m.fl., Frenderup By Selvstændig ejendom fra 1866. Areal - 1866 Matr.nr. 2-b blev udskilt fra matr.nr. 2-a i 1866. Ejeren af

Læs mere

Mary Thomas mange ansigter. Af Rikke Lie Halberg, 2019.

Mary Thomas mange ansigter. Af Rikke Lie Halberg, 2019. Mary Thomas mange ansigter Af Rikke Lie Halberg, 2019. Der findes ikke nogen kendte fotografier eller portrætter af Mary Thomas. Selvom det var almindeligt at tage billeder af kvindefanger i Danmark i

Læs mere

JEANNETTE EHLERS: SAY IT LOUD!

JEANNETTE EHLERS: SAY IT LOUD! Nikolaj Kunsthal 15. marts 25. maj 2014 JEANNETTE EHLERS: SAY IT LOUD! FERNISERING 14. MARTS 2014 KL. 17-19 Atlantic (endless row), 2009, Jeannette Ehlers Pressemeddelelse Say it loud! I m black and I

Læs mere

Opgaver til Landsbyen ved søen

Opgaver til Landsbyen ved søen Opgaver til Landsbyen ved søen 1. Bønderne klager Bønderne vil klage til kongen. Det gør vi ikke i dag. Men hvem kan man klage til, hvis man ikke bliver behandlet ordentligt på sit arbejde? _ 2. Kornsorter

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

BILAG 2B EJENDOMSOPLYSNINGER

BILAG 2B EJENDOMSOPLYSNINGER BILAG 2B EJENDOMSOPLYSNINGER 10. november 2017 Ejendoms- og bygningsliste med adresseoplysninger Kontrakten omfatter nedenstående ejendomme med bygninger fordelt på de to driftsområder. For hvert driftsområde

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

PERNILLE KAALUND CHRISTIANSHAVN VERDENSHAV UDEN FOR VINDUET. Greyscale

PERNILLE KAALUND CHRISTIANSHAVN VERDENSHAV UDEN FOR VINDUET. Greyscale PERNILLE KAALUND CHRISTIANSHAVN VERDENSHAV UDEN FOR VINDUET Greyscale LARS HELWEG, 73 ÅR. KUNSTMALER. Bor i Parfumefabrikken i Dronningensgade.»Jeg flyttede ind i Parfumefabrikken i Dronningensgade sammen

Læs mere

Fredericia Museums Venner. Program 2016-2017. Plantage i Dansk Vestindien

Fredericia Museums Venner. Program 2016-2017. Plantage i Dansk Vestindien Fredericia Museums Venner Program 2016-2017 Plantage i Dansk Vestindien FREDERICIA MUSEUMS VENNER BYDER VELKOMMEN TIL SÆSONEN 2016-2017. Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer. formand:

Læs mere

Sådan finder du kilder om handel og søfart

Sådan finder du kilder om handel og søfart Sådan finder du kilder om handel og søfart Handel og søfart var afgørende for kolonien Dansk Vestindien. Den lette adgang til havet og oceangående sejlskibe gjorde det muligt for øerne i det caribiske

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Sådan finder du et sted

Sådan finder du et sted Sådan finder du et sted Ejendomsforholdene i Dansk Vestindien var i princippet meget lig dem, som fandtes i Danmark på samme tidspunkt. Det meste af jorden og andet af værdi var ejet af en lille overklasse,

Læs mere

KOLONI- HISTORIER. Forberedende materiale klasse MAGT OG AFMAGT 1. DEL AF UNDERVISNINGSFORLØBET

KOLONI- HISTORIER. Forberedende materiale klasse MAGT OG AFMAGT 1. DEL AF UNDERVISNINGSFORLØBET KOLONI- HISTORIER Forberedende materiale 5.-7. klasse MAGT OG AFMAGT 1. DEL AF UNDERVISNINGSFORLØBET 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kolonihistorier magt og afmagt Side 3 Intro til undervisningsmaterialet Side 3

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

HAVENS TRAPPE. Orangeriet er et offentligt rum i Barokhaven der hører til Gl. Holtegaard.

HAVENS TRAPPE. Orangeriet er et offentligt rum i Barokhaven der hører til Gl. Holtegaard. HAVENS TRAPPE Orangeriet er et offentligt rum i Barokhaven der hører til Gl. Holtegaard. Forslaget Havens Trappe er en blanding mellem en trappe, et udsigtspunkt, et opholdsrum og en sukkerrørsplantage.

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

Christianshavn Christianskirken Købstaden

Christianshavn Christianskirken Købstaden Christianshavn 1617-22 Christianshavn grundlagt. Opføres af den hollandske ingeniør Johan Semp efter ønske fra Chr. IV som så det nødvendigt at opføre en flådestation og voldanlæg foran sin residens for

Læs mere

Velkommen til Gl. Holtegaard! KOLONI- HISTORIER. Ungdomsuddannelser: HF, HHX, HTX, STX, VUC MAGT OG AFMAGT 2. DEL AF UNDERVISNINGSFORLØBET

Velkommen til Gl. Holtegaard! KOLONI- HISTORIER. Ungdomsuddannelser: HF, HHX, HTX, STX, VUC MAGT OG AFMAGT 2. DEL AF UNDERVISNINGSFORLØBET Velkommen til Gl. Holtegaard! KOLONI- HISTORIER Ungdomsuddannelser: HF, HHX, HTX, STX, VUC MAGT OG AFMAGT 2. DEL AF UNDERVISNINGSFORLØBET 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen til! side 3 Forløbet side 4 Barokhaven

Læs mere

Slaver, kolonisering og imperialisme

Slaver, kolonisering og imperialisme Slaver, kolonisering og imperialisme Hoflivet Ludvig 14.: Staten, det er mig" Enevælden dominerede Europa i 1600- og 1700-tallet Fuldt udviklet i første omgang hos Ludvig 14. (Frankrig) Hoffet blev centrum

Læs mere

Charmerende kontorlejemål

Charmerende kontorlejemål Charmerende kontorlejemål Kontorlokaler med plads til individuelle kontorer og storrumsfaciliteter tæt på Østerport Station M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone Cool Gray 8 Tekst:

Læs mere

Kildepakke 2: Frikulørte

Kildepakke 2: Frikulørte Kildepakke 2: Frikulørte 2.1 Hans West om frikulørte i Beretning om det danske Eiland St. Croix i Vestindien fra Juni Måned 1789 til Juni Måneds Udgang 1790 (side 49-51). En anden slags negere findes her

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? 7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31 Grønholtvej 31 Vennekilde Matrikelnummer: Matr.nr. 6a Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæstegård, som er på 189954 m2, heraf vej 8160 m2. Det var oprindelig gård nr. 5. Vennekilde har engang sammen med

Læs mere

Instruktør og skuespillere under prøve. Moody

Instruktør og skuespillere under prøve. Moody Instruktør og skuespillere under prøve. Moody Teaterstykket Moody handler om en pige som vokser op i Dansk Vestindien i midten af 1800-tallet og hendes dukke. Pigens bedstefar er dansk og fortæller hende

Læs mere

Vestindiske dage på Københavns Rådhus

Vestindiske dage på Københavns Rådhus Vestindiske dage på Københavns Rådhus PROGRAM Programændringer kan forekomme Fredag d. 31. marts 2017 Rådhushallen 09.30-09.40 Velkomst v. Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen. Dagens program

Læs mere

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man

Læs mere

GRATIS tilbud til skoler!

GRATIS tilbud til skoler! tilbud til skoler! Salaam kommer til din skole med film og dialog om en global verden. Nu kan du booke film og dialog arrangementer til din klasse. Obs! Arrangementerne skal være afholdt inden 8. sep.

Læs mere

Sukker, slaver og skæbner

Sukker, slaver og skæbner Nationalmuseet 2007 CHRISTIAN VOLLMOND Tekst: Christian Vollmond Redaktion: Mette Boritz, Karl-Johann Hemmersam og Bodil Bundgaard Rasmussen Grafisk design: Nan Tøgern Tryk: Kailow Graphic ISBN: 87-7602-067-3

Læs mere

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - SLAVEHANDEL

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - SLAVEHANDEL 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - SLAVEHANDEL INDHOLD Tema til - slavehandel 3 Fakta om slavehandlen. 3 Køb af slaver i Afrika. 5 Turen over Atlanterhavet. 6 Slavernes arbejde

Læs mere

KOLONI- HISTORIER. Forberedende materiale klasse MAGT OG AFMAGT 1. DEL AF UNDERVISNINGSFORLØBET

KOLONI- HISTORIER. Forberedende materiale klasse MAGT OG AFMAGT 1. DEL AF UNDERVISNINGSFORLØBET KOLONI- HISTORIER Forberedende materiale 8.-10. klasse MAGT OG AFMAGT 1. DEL AF UNDERVISNINGSFORLØBET 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kolonihistorier magt og afmagt Side 3 Undervisningsmaterialet Side 3 De Dansk

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Grønholtvej 15, Bakkehuset

Grønholtvej 15, Bakkehuset Grønholtvej 15, Bakkehuset Matrikelnummer Matr.nr. 32 Grønholt by, Grønholt sogn hus ved den gamle indkørsel til Kollerisgården. Det gamle hus nr. 3. Ejendommen er på 1172m2. På Ejendommen er der i 1983

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia

Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia Mål Målene med at læse teksten og tage på tur med museet er, at I skal: Lære noget om Fredericias historie Lære at se efter spor efter Fredericias historie

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 11 Landsted

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 421152E002 og 4210720001 Hovedområde: BSS /Jura Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Eksamensdato:

Læs mere

Byvandring 3: Frederiksstaden med Kongens Nytorv og Nyhavn

Byvandring 3: Frederiksstaden med Kongens Nytorv og Nyhavn 5 6 4 7 3 8 2 9 1 Byvandring 3: Frederiksstaden med Kongens Nytorv og Nyhavn 6 7 5 4 3 8 2 9 1 Denne byvandring begynder på Kongens Nytorv, men fokuserer især på Frederiksstaden med Amalienborg Slotsplads.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 Sag 294/2011 (1. afdeling) PK Trading AB (advokat Erik Due) mod ScanCom International A/S (advokat Jens Skytte) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Frederiksstaden 1.7

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Frederiksstaden 1.7 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Frederiksstaden 1.7 1.7 FREDERIKSSTADEN Stedet Kulturmiljøet omfatter den planlagte bydel Frederiksstaden og Marmorkirken. Esplanaden Periode

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst)

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Fra den nye købstadsudstilling på Dommerkontoret. 124 Chalotte C.K.

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Købte 1371 gods i Skads herred (Ribe) af Botilda Esge Eskildsens og var 1377 nærværende på Varde Sysselting.

Købte 1371 gods i Skads herred (Ribe) af Botilda Esge Eskildsens og var 1377 nærværende på Varde Sysselting. o Forside Varde. Lange- slægten har bevæget sig fra Nordentoft over Ribe området til Varde området. Det er ikke sådan, at kilderne giver mange oplysninger om de enkelte personer. Iver Ebbesen Lange. F.

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Frihed, lighed, frivillighed

Frihed, lighed, frivillighed Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige

Læs mere

Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins

Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Sådan kan man arbejde med læremidlet

Sådan kan man arbejde med læremidlet Sådan kan man arbejde med læremidlet Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emnet med afsæt i selvvalgte problemstillinger som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder. I det

Læs mere

Tordenskjold blev født i Trondhjem i Norge i 1690.

Tordenskjold blev født i Trondhjem i Norge i 1690. Lavet af 4.a. Tordenskjold blev født i Trondhjem i Norge i 1690. Tordenskjold hed rigtigt Peter Wessel. Han havde 6 søstre og 11 brødre. Her er sangen om Tordenskjold Jeg vil sjunge om en helt vidt berømt

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle BA ØKONOMI - VALGFAG Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 Michael Simonsen drev i 1990 erne et firma under navnet

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Dansk Vestindien Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet marts 2017

Dansk Vestindien Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet marts 2017 Dansk Vestindien 1672-1917 Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet 18.-25. marts 2017 Lørdag d. 18. marts kl. 14.00. Vestervang Kirke, Gurrevej 66, Helsingør. 14.00 Velkomst til ugens seminar om Dansk

Læs mere

Grønholtvej 48 Kirkedal

Grønholtvej 48 Kirkedal Grønholtvej 48 Kirkedal Matrikelnummer Matr.nr. 29 Grønholt by, Grønholt sogn husplads med have. Ejendommen er på 1556 m2. Ejendommen er opført omkring 1900 i 2 plan med stråtag og siden moderniseret.

Læs mere

Indtastningsvejledning til Slavelister (matrikeloplysningsskemaer)

Indtastningsvejledning til Slavelister (matrikeloplysningsskemaer) Indtastningsvejledning til Slavelister (matrikeloplysningsskemaer) (version 6, februar 2016) Når du indtaster slavelister, skal du overholde nedenstående regler: 1. Er dokumentet en forside, bagside eller

Læs mere

Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER

Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Slaveri i de danske kolonier 2017 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP:

Læs mere

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve

Læs mere