HERNING KOMMUNE BØRNEHUSET SOLSTRÅLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 HERNING KOMMUNE BØRNEHUSET SOLSTRÅLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 12 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 14 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 15 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 16 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng 17 2

3 8.2 Mål Tiltag Tegn 17 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Refleksion AFSLUTNING 20 3

4 1 Indledning Du sidder nu med Børnehuset Solstrålens pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor vi som institution sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive hvordan vi opfylder målene samt hvordan vi undervejs vil sikre at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. God læselyst. Illustration Dagtilbuddets værdier Værdigrundlaget for Børnehuset Solstrålen tager sit afsæt i trivsel. Trivsel skal ses og opleves i samspillet i forhold til børn, medarbejdere og forældre med udgangspunkt i den daglige konstruktive dialog. Anerkendelse i relationen: - Vi udviser imødekommenhed - Vi udviser respekt og forståelse for forskelligheder - Vi støtter op omkring individuelle kompetencer, ressourcer og behov - Vi anser den enkelte som værdifuld og ligeværdig Læring og udvikling: - Vi sikrer at udfordringer passer til den enkelte - Vi er involverende - Vi udviser engagement Børnehuset Solstrålen har fokus på muligheder og det der virker. Værdigrundlaget relaterer til Herning Kommunes værdier: professionalisme, god dømmekraft, udfoldelsesmuligheder og økonomisk sans. 4

5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi fremstår, i ord og handling, som gode rollermodeller overfor børn og voksne 2. Princip: Vi involverer barnet i de praktiske opgaver i løbet af dagen med afsæt i barnets potentialer 3. Princip: Vi sikrer udeaktiviteter og leg på legepladsen hver dag 4. Princip: Vi sikrer barnet med særlige behov den rette støtte 5. Princip: Vi planlægger aktiviteter, som relatetere til den pædagogiske læreplan, og som støtter og udfordrer barnets kompetencer og læring 6. Princip: Vi bakker op omkring familiens kulturelle værdier 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse Vores læringsforståelse tager udgangspunkt i Anerkendelsen - at se det enkelte barn, lytte til barnet, forstå og udvise respekt for barnets hensigt / det det gerne vil, også i situationer hvor det ønskede ikke kan lade sig gøre. Vi støtter barnets potentialer og vilje til at udfordre og udforske nyt og derved tilegne sig nye erfaringer, og derved udvikle sig så meget det kan. Vores pædagogiske aktiviteter relaterer til og tager afsæt i de seks temaer fra den pædagogiske læreplan. Hverdagens mange situationer og læringsmiljøer stimulerer barnets sanser og understøtter barnets læring og udvikling. F.eks.: måltidet, gåture, legepladsen, tema og projektarbejde, af- og påklædning, Vi sætter ord på handling - det vi gør - og begreber. Vi har forkus på "De tre læringsrum" 1) barnet bestemmer/styrer, dets initiativ støttes af den voksne - vi følger barnet; 2) vi styrer processen - vi guider/viser/forklarer barnet hvordan; 3) barn og voksen er sammen om beslutningen - vi samarbejder. Illustration 2 5

6 6

7 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Herning Kommunes mål for de pædagogiske læreplaner: ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING - at give barnet plads til at udfolde sig som selvstændigt, stærkt og individuelt menneske, der kan tage initiativ. - at skabe grundlaget for at at barnet udvikler sin selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider. at hjælpe barnet til at formulere egne behov og grænser konstruktivt, og lære barnet at repsektere og anerkende andres behov. - at hjælpe til at barnet udvikler selvfølelse og selvtillig - barnets væren og kunnen. - at indgå aktivit i relationer med barnet. SOCIALE KOMPETENCER - at lære barnet at skelne mellem hvornår det har frihed til selv at vælge samt hvornår hensynet til fællesskabet kræver voksenansvar eller fælles ansvar. - at lære barnet at deltage aktivt i fællesskabet og samarbejde med andre. - at sikre at barnet anerkendes og respekteres som den person det er, og at det oplever at høre til. - at give barnet tryghed, så det oplever tillid i deres relationer til børn og voksne. SPROG - at give barnet mulighed for at udvikle sit sprog gennem leg og daglige aktiviteter. - at give barnet mulighed for at udtrykke sig på forskelige måder. - at støtte barnets interesse og nysgerrighed for tegn, bogstaver, tal og symboler, rim og remser samt sang og rytme. KROP OG BEVÆGELSE - at bidrage til at barnet oplever glæde ved, accept og forståelse for deres egen krop. - at medvirke til at barnets fysiske sundhed fremmes. - at give barnet mulighed for at tilegne sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden gennem alle sine sanser. NATUR OG NATURFÆNOMENER - at give barnet oplevelser, der udvikler respekt og forsåelse for og glæde ved at være i naturen. - at lære barnet naturen at kende og opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelser, udforskning og viden. KULTURELLE UDTRYKSFORMER - at barnet får mulighed for at møde og afprøve andre kulturelle udtryksformer. - at barnet har adgang til forskellige materialer, som kan bidrage til kreative og skabende aktiviteter. - at alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til fremmede kulturer. Børn med særlige behov: Vi har et tæt samarbejde med PPR - Pædagogiske Psykologisk Rådgivning - og kan hente sparring og hjælp her når vi oplever et barn ikke trives. Dette samarbejde sker i tæt dialog med forældrene. Det pædagogiske arbejde planlægges så alle børn kan deltage udfra ders individuelle forudsætninger. Der tages hensyn til barnets særlige behov, og sikres udfordringer og støtte, så barnet lærer og udvikler sig så meget det kan. Vi har f.eks. sproggrupper, som sikrer stimulering af to- sprogende. I disse grupper kan danske børn med sproglige vanskeligheder også inddrages. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer Det tosproglige barn inddrages i aktiviteter og daglige gøremål, som det danske barn. Vi har meget 7

8 fokus på at sætte ord på vores og barnets handlinger og følelser samt på de mange bergreber, som indgår i dagligdagen - det nære. Særlig indsats foregår gennem de ugentlige sprogstimuleringsaktiviteter, hvor der kan være 2-4 tosprogede børn sammen med en voksen i sproggrupper. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Vi har et tæt samarbejde med PPR - Pædagogiske Psykologisk Rådgivning - og kan hente sparring og hjælp her når vi oplever et barn ikke trives. Dette samarbejde sker i tæt dialog med forældrene. Vi har, i institutionen, en uddannet AKT medarbejder, der ligeldes med observationen og vejledning er støtte og sparring for det øvrige personale i situtationer, hvor et barn eller en gruppe har brug for særlige tiltag. Det pædagogiske arbejde planlægges så alle børn kan deltage udfra ders individuelle forudsætninger. Der tages hensyn til barnets særlige behov, og sikres udfordringer og støtte, så barnet lærer og udvikler sig så meget det kan. Vi har f.eks. sproggrupper, som sikrer stimulering af to- sprogende. I disse grupper kan danske børn med sproglige vanskeligheder også inddrages. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Vores metoder og aktiviteter vi anvender i det inkluderende arbejde i forhold til børn med særlige behov, tager vi afsæt i at tilgodese det enkelte barn og dets umiddelbare behov. Som en del af vores daglige pædagogiske praksis, arbejder vi med struktur, konkretisering, italesættelse, overskuelighed, genkendelighed og differentiering for at kunne inkludere alle. 2.4 Sprogindsatsen Vi har tilrettelagt vores sprogindsats på den måde, at vi i børnehaven har 1 sprogkoordinator og 2 sprogansvarlige, så der i hver børnehaveafdeling, er en der har ansvaret for at tilegne sig ny viden og redskaber i arbejdet med sproget, og få det videreformidlet til kollegaerne i børnehaven. Arbejdet med sproget i børnehaven, foregår i et tæt samarbejde med både PPRs tale-høre lærer, CBLs sprogkonsulenter og Lundgårdsskolens læsevejleder. Der er oprettet sproggrupper, hvor der foregår en sprogstimulering af de tosprogede børn samt for børn med sproglige vanskeligheder. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Fælles for alle vores børnegrupper i Børnehuset Solstrålen, er det vigtigt at barnet og familien føler sig trygge og positvt behandlet, i overgangene til og fra institutionen.i et tæt samarbejde med forældrene, så som den daglige dialog, forældresamtaler og gensidige informationer skal vi medvirke til såvel barnets trivsel og udvikling som til at sikre og støtte overgangene. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 8

9 Samarbejdet med forældrene starter, i mange tilfælde, ved at familien besigtiger vores institution. Den centrale pladsanvisning tilbyder pladsen. Efter forældrenens accept af tilbudet begynder den egentlige overgang. Institutionen sender et velkomstbrev og formidler barnets placering - afdeling og stue. Barn og forældre inviteres på besøg, og det aftales nærmere, hvordan indkøring/opstart skal være for at støtte barnet og dermed sikre en god overgang. Interne overgange, fra f.eks. vuggestue til børnehave, har fokus på besøg i børnehaven sammen med venner og voksne fra vuggestuen. Velkomstbrev og besøg med forældrene indgår også her, som en vigtig forberedelse til den nye hverdag. Den efterfølgende overgang fra børnehave til skole sker gennem to etaper. Første etape kalder vi storbørnsgruppe. Denne samles, i afdelingen, en - tre gange om ugen i perioden september-marts. Aktiviteterne har fokus på sociale kompetencer og barnets personlige udvikling. Efter storbørnsgruppen rykker barnet i en samlet førskolegruppe, hvor de kommende skolebørn er samlet hele dagen fra april til skolestart. En udviklingsbeskrivelse er et vigtigt redskaber i overgangen fra børnehavegruppe til førskolegruppe og videre til skolen. Sidstnævnte overgang indebærer gensidige besøg og aktiviteter med skolens 0.klasse og skolens SFO Illustration 3 9

10 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Børnegruppen 2,9-6 år er fordelt på tre børnehaveafdelinger med ialt 99 børn: Bakken med 29 børn : 1-6 årig 6-5 årige 8-4 årige 8-3 årige 6-2 årig Engen med 35 børn: 5-5 årige 9-4 årige 14-3 årige 7-2 årig Skoven med 35 børn: 2-5 årige 9-4 årige 16-3 årige 8-2 årige Til at varetage den pædagogiske praksis er 22 voksne tilknyttet ink. pæd.leder: 12 uddannede - heraf 2 mænd; 5 pædagomedhjælpere - heraf 2 mænd; 1 pædagogmedhjælpere med løntilskud; 1 kvindlig PA studerende samt 1 kvindlig pædagogmedhjælper i en seniorordning 1 frivilig mandlig pædagogmedhjælper og 1 mandlig medhjælper i flexjob. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering Følgende prioritering sker ud fra den betragtning, at de seks læreplanstemaer bliver præsenteret for barnet hver dag i børnehaven, og ud fra det grundlag, er der fokus på at skulle lave SMTTE på alle læreplansteamer over det næste år. 10

11 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Andet, Foto, Iagttaggelser/observationer Dagbøger via NembørnBørn med særlige behov:dagbøger via NembørnTosprogede/børn med sproglige udfordringerdagbøger via Nembørn SMTTEmodeller Børn med særlige behov: Barnets bog Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Andet, SMTTE, TRAS Barnets historikark Børn med særlige behov samt tosprogede & børn med sproglige udfordringer: Barnets historikark Børn med særlige behov samt tosprogede & børn med sproglige udfordringer:handleplanertosprogede/børn med sproglige udfordringer: Handleplaner Illustration Refleksion Evalueringen er med til at give en systematiseret viden og erfaring af det der gik godt og det der gik skidt. Bagefter vil den viden og erfaring bruges til at arbejde videre på det der virker, og det vi gerne vil se mere af. 11

12 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Udvikling handler i høj grad om, at børn opbygger og udvikler deres selvfølelse og tør udfolde sig selv. Alsidig personlig udvikling understreger, at det er barnets mange potentialer, der skal udvikles og ses som en helhed. 4.2 Mål - at give barnet plads til at udfolde sig som selvstændigt, stærkt og individuelt menneske, der kan tage initiativ. - at skabe grundlaget for at at barnet udvikler sin selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider. at hjælpe barnet til at formulere egne behov og grænser konstruktivt, og lære barnet at repsektere og anerkende andres behov. - at hjælpe til at barnet udvikler selvfølelse og selvtillig - barnets væren og kunnen. - at indgå aktivit i relationer med barnet. Børn med særlige behov: Vi har et tæt samarbejde med PPR - Pædagogiske Psykologisk Rådgivning - og kan hente sparring og hjælp her når vi oplever et barn ikke trives. Dette samarbejde sker i tæt dialog med forældrene. Det pædagogiske arbejde planlægges så alle børn kan deltage udfra ders individuelle forudsætninger. Der tages hensyn til barnets særlige behov, og sikres udfordringer og støtte, så barnet lærer og udvikler sig så meget det kan. Vi har f.eks. sproggrupper, som sikrer stimulering af to- sprogende. I disse grupper kan danske børn med sproglige vanskeligheder også inddrages. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer Det tosproglige barn inddrages i aktiviteter og daglige gøremål, som det danske barn. Vi har meget fokus på at sætte ord på vores og barnets handlinger og følelser samt på de mange begreber, som indgår i dagligdagen - det nære. Særlig indsats foregår gennem de ugentlige sprogstimuleringsaktiviteter, hvor der kan være 2-4 tosprogede børn sammen med en voksen i sproggrupper. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Leg og lær/leg og læs. 2. Tiltag: Trin for trin. 3. Tiltag: Rundkreds. 4. Tiltag: Selvhjulpenhed. 4.4 Tegn 1. Tegn: Mere selvhjulpenhed. 2. Tegn: Større selvsikkerhed "at turde". 3. Tegn: Barnet kan "aflæse" egne og andres følelser. 12

13 4. Tegn: Barnet rettidigt er klar til at starte i skole. 13

14 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Barnets sociale kompetencer er fundamental for barnets forudsætning for at kunne indgå i venskaber og gruppefællesskaber, hvor barnet lærer at give og få omsorg og respekt, og opnår færdigheder i forhold til at forhandle og argumentere. 5.2 Mål - at lære barnet at skelne mellem hvornår det har frihed til selv at vælge samt hvornår hensynet til fællesskabet kræver voksenansvar eller fælles ansvar. - at lære barnet at deltage aktivt i fællesskabet og samarbejde med andre. - at sikre at barnet anerkendes og respekteres som den person det er, og at det oplever at høre til. - at give barnet tryghed, så det oplever tillid i deres relationer til børn og voksne. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Samlinger. 2. Tiltag: De store hjælper de små. 3. Tiltag: Regellege. 4. Tiltag: Den voksne italesætter sociale spilleregler. 5.4 Tegn 1. Tegn: Barnet kan aflæse og forstå et andet individs kropssprog, og handle der ud fra. 2. Tegn: Barnet kan drage omsorg og empati for et andet individ. 3. Tegn: Barnet kan vente på tur. 14

15 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Sproget er menneskets forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Det sker ikke kun gennem det talte eller det skrevne sprog, men også gennem kropssprog, mimik og billedsprog. Børn udvikler deres sproglige kompetencer gennem samvær, oplevelse, leg, fortælling, planlagte og spontane aktiviteter i hverdagen. 6.2 Mål - at give barnet mulighed for at udvikle sit sprog gennem leg og daglige aktiviteter. - at give barnet mulighed for at udtrykke sig på forskelige måder. - at støtte barnets interesse og nysgerrighed for tegn, bogstaver, tal og symboler, rim og remser samt sang og rytme. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer Vi har fokus på at sætte ord på vores og barnets handlinger og følelser, samt på de mange begreber, som indgår i dagligdagen det nære. Særlig indsats foregår gennem de ugentlige sprogstimuleringsaktiviteter, hvor der kan være 2-4 tosprogede børn sammen med en voksen i sproggruppen. 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Storbørnsgruppen. 2. Tiltag: Sproggrupper. 3. Tiltag: Rim og remser 4. Tiltag: Leg med sprogets forskelligheder. 6.4 Tegn 1. Tegn: Barnets sproglige kompetencer, bliver gradvis bedre. 2. Tegn: Barnet øger evnen til at forstå omverdenen og bedre til at udtrykke sig 3. Tegn: Barnet leger med sproget rim og remser i andre sammenhænge i dagligdagen. 15

16 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Kroppen er barnets værktøj til at bevæge sig og sanse verden. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for barnets erfaring, viden, kommunikation samt følelsesmæssige og sociale processer. Ved at styrke børns motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed, forstærker man deres forudsætninger for at udvikle sig. 7.2 Mål - at bidrage til at barnet oplever glæde ved, accept og forståelse for deres egen krop. - at medvirke til at barnets fysiske sundhed fremmes. - at give barnet mulighed for at tilegne sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden gennem alle sine sanser. 7.3 Tiltag 1. Tiltag: "Rend og hop, med Oliver". 2. Tiltag: Motionsløbet. 3. Tiltag: Fokus på at bruge saksen. 4. Tiltag: Daglig brug af legepladsen. 7.4 Tegn 1. Tegn: Bedre kropskontrol. 2. Tegn: Vise glæde ved bevægelse. 3. Tegn: Lære at klippe efter et mønster. 16

17 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Natur og naturfænomener er et tema, som rummer rig mulighed for leg, læring og udvikling. Mangeartede naturoplevelser skaber grundlag for børns forståelse af deres omverden og en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål samt en interesse for og en viden om naturen. 8.2 Mål - at give barnet oplevelser, der udvikler respekt og forsåelse for og glæde ved at være i naturen. - at lære barnet naturen at kende og opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelser, udforskning og viden. 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Fokus på årstiderne. 2. Tiltag: Vi sår, det der gror. 3. Tiltag: Vejrfænomener. 4. Tiltag: Vi finder kryb og kravl. 5. Tiltag: Bålmad. 8.4 Tegn 1. Tegn: Børnene får et naturlig forhold til levende dyr. 2. Tegn: Børnene tager vare på levende dyr. 3. Tegn: Børnene bliver opmærksomme og kommenterer på naturens tegn. 4. Tegn: Børnene lærer at naturen kan være et spisekammer. 5. Tegn: Børnene kommenterer på vejret, og påklæder sig efter det. 17

18 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Kulturelle udtryksformer og værdier er med til at præge børns forståelse af og tilgang til verden. 9.2 Mål - at barnet får mulighed for at møde og afprøve andre kulturelle udtryksformer. - at barnet har adgang til forskellige materialer, som kan bidrage til kreative og skabende aktiviteter. - at alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til fremmede kulturer. 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Julegave værksted. 2. Tiltag: Sankt Hans. 3. Tiltag: Traditioner. 4. Tiltag: Kreativitet. 9.4 Tegn 1. Tegn: Børnene viser glæde ved at kunne udtrykke sig kreativt. 2. Tegn: Børnene husker traditioner efter årstiderne. 3. Tegn: Børnene oplever glæden ved at gi, og derfor gerne vil lave en gave til sine nærmeste. Illustration 5 18

19 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Børnemiljøet handler, hos os, i høj grad om at vi inddrager barnets ønsker og ideer. Det tredje læringsrum - hvor barnet bestemmer "vejen" - og den voksne følger og støtter dette valg. Anerkendelse af barnets forslag. Børnemiljø handler ligeledes om at de fysiske rammer, som skal give optimale udfoldelsemuligheder, skal være inspirererende og dermed gode læringsmiljøer for børnene Refleksion For at få inddraget børnemiljøet, og børnenes perspektiv i det rummelige læringsmiljø, har vi udvidet vores SMTTE model med nogle ekstra punkter, deriblandt et punkt hvor personalet skal beskrive børnemiljø/barnets perspektiv (hvordan inddrages barnet?) 19

20 11 AFSLUTNING Læreplanen er personalets arbejdsredskab til at sikre sig at den pædagogiske hverdag bliver berørt af de seks læreplanstemaer. Læreplanen vil blive dokumenteret og evalueret gennem daglig brug af SMTTE. Der kan læses mere om børnehavens pædagogik på Børnehuset Solstrålens hjemmeside på: 20

21 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1