Søndersø Kirke. Årbog for Odense og Assens Amter 1924
|
|
- Daniel Søgaard
- 3 år siden
- Visninger:
Transkript
1 432 Søndersø Kirke. Ved Lærer Elling, Søndersø. Maaske Søndersø K:irke er blandt de 100 Kirker, som Adam af Bremen nævner skal være paa Fyn Allerede 1083 skal der have været 300 Kirker paa Fyn og omliggende Øer.~) De fleste Trækirker blev ødelagt af Venderne. Beklageligt er det, at man tog Sten fra Jættestuer og Gravkamre til Kirkebygning, f-ordi de var glatte. Mange Runestene blev ligeledes ødelagte, og der findes muligvis nogle indmurede i Kirkerne. Søndersø Kirke er helliget Apostlene Peder og Povl. Naar Bønderne i den katolske Tid traadte ind paa Kirkegaarden, tog de ærbødigt Raten af og hilste Kirkens Helgener. De fleste Stenkirker blev først bygget i det 12. Aarhundrede, da man bl. a. Hk Midler til Kirkebygning fra det gode Sildefiskeri i Øresund. Fra ca. Aar cgyndte man at bygge Kirker af Tegls en med Munkeskifte (2 LøbE:re og 1 Binder). Senere, i Midten af det 16. Aarhundrede, indførtes Krydsskiftet. Kirkernes takkede Gavle skulde symbolisere Jakobs Himmelstige og de 7 Planeters Trin eller Verdenssjælens gradvise Fremskridt ved dens aarlige Op- og Nedsvingninger. Indgangen, hvorover senere Taarnet byggedes, skulde symbolisere Fødselen, Skibet derimod Livet -og Koret Graven, hvori stundom Helgenernes Ben blev nedlagt, og uforklarlige Symboler blev anbragt uden paa Kirkens Kor. Det var en fortjenstfuld Gerning at hjælpe til ved Kirkens Opførelse. De fattigste i Sognet tiggede somme Tider 2 Dage for at have Proviant til den 3. Dags Kirkearbejde. Søndersø Kirke er oprindelig opført i romansk Stil. Senere er der ombygget og tilbygget i gotisk Stil. Det er almindeligt, at Koret og Langskibet udvides først, derefter tilføjes Hvælvinger, og Murene forstærkes med Piller. Derefter opførtes Taarnet, Muren ind til Taarnet brydes igennem, og en Spidshvælving mures ovenover. Taget bliver teglhængt, og Vaabenhuset tilbygges. I ældre Tid havde Mændene Indgang i Syd og Kvinderne mod Nord. Kirkens Indtægter kom især fra ind ved Afladsbreve; men baade Kongerne og Bisperne tager ofte af Kirkernes Gods, naar der er Krig i Landet. Efter Reformationen erstattes Læsepultene med Prædikest-ole og *) De, som ønsker almindelige Oplysninger om Kirkernes Kaar særlig l)aa Fyn, henvises til Pastor Idums Artikel i Historisk Samfunds Aarbog 1919 (Side ). - Man har prøvet at beregne Kirkernes An Jægs tid ud fra Længdeliniens Afvigelse fra Sollinien.
2 433 Stolestader. Kirkerne smykkes ofte i denne Tid. Sener-e, da Kongerne havde overdraget Kirkerne til Herremændene, ophører Udsmykningen tit. Dog hndes i Søndemø Kirke baade Kirkestole og Prædikestol skænket af Kirkens Ejere i dette Tidsrum lod Peder HogenskHds Enke, Cecilia Skinkel til Dall und, Kirkedøren beslaa med Jernbogstaver, hvis latinske Indskrift lyder omtrent saaledes i Oversættelse: Hustru Cecilia Aar efter Kristus Naar du gaar ind i Kirken, kom i Hu at du er født s om et Menneske. Du skal læse, skal synge udgyde mange Bønner. Denne Dør er Herrens. De retfærdige indgaar i de helliges Forsamlinger (Petri og Pauli apostolorum). Den gamle Kirkeklokke, som revnede ved Ringningen over Kr. VIII. 1848, bar ogsaa Skinkels og Hogensikilds Vaaben maa Præstestolen eller Skriftestolen i Søndersø Kirke være givet af Gert.Bryske og Anna Viffert til Dallund. Den el forsvunden nu; men udvendig fandtes Bryskes og Vifferts Vaaben og indvendig Gyldenstjernes og Frues Vaaben. Gert Bryske og Frue har sikkert ogsaa givet Altertavlen i Haarslev Kirke, da deres Vaaben (halv Ørn og halv Lilje samt et tværdelt Vaaben, hvis øverste Felt atter er delt paa langs) findes paa den ene Side. De ligger,begravet foran Alteret i Søndersø Kirke, og ved Korets søndre V æg,er opsat et Sandstensepitafium*) over dem med Indskrift: Her ligger begrafven erlig oc velbyrdig Mand, Gert Bryske, som var Eyler Bryskes Søn af Dallund" som døde paa hans Gaard, Dallund Mandag nest efter Trinitatis Søndag, som var den 13. Dag Juni 1552, med sin kiere Hustru erlig oc velbyrdig Fru Anne W ef,fert, som var Tønne WeUertzdaater af Brolycke, som døde paa Tirsbek Onsdagen nest efter Philippi Jacobi, som var den 4. Dag Maii 1586; oc lefvet de sammen i 16 Aar, begafvit af Gud met 3 Sønner oc 4 Døter. Gud gifve dennem oc os ale en salig Opstandelse paa den yderste Dag. Lige overfor er indmur et paa Kor.ets nordre V æg en Ligsten af Skifer over deres Datter Jomfru Elisabeth Bryske til Arnagergaard i Vigerslev Sogn. Hun afbildes særdeles tydeligt**: med broderet Hue, Dyvekekrave, syvradet Guldkæde, 2 Kort; og 1 Medaillon samt 8 Ringe paa Fingrene og deriblandt 2 eller 3 med indfattede Sten samt blommet og, som det synes, Sølv- eller Guldbrokades Kjortel. Hun var Søster til Carl Bryske paa Margaard, der senere blev LehnSillland paa Rugaard. Hun forveksles ofte med sin Broderdatter Elisabeth Bryske, der har efterladt sig en Slægtebog, som findes i Karen ~) Er ogsaa afbildet i en tidligere Aarbog ligesom Eli.s. Bryskes.Sten. **) Se Historisk Samfunds Aa.rbog 2. Bind. Side '>43.
3 434 Brahes Bibliotek, der opbevares paa Landsarkivet i Odense. Uader hendes Billede i Kirken staar følgende Indskrift: Her ligger begraven ærlig og velbyrdig Jomfru Elisabeth Bryske, som døde paa sin Gaard Amager den 14. Febr og.blev hidført den 18. Marts. Alle de 16 Ahners Vaabener staar meget tydeligt gengivet paa Stenen. Til venstre Forfædrenes Vaabener paa fædrene Side (Bryske, Gyldenstjerne, Hogenskild 1 ), Rønnow, SkinkeF), Bille og Lunge) og til højre Vaabener paa mødr ene Side (Wiffer, Ulfstand, Reventlow,") UHeld, Brahe, Rosensparre ) og 'Lunge.) Kalkmalerierne paa Hvælvingerne i nordre Kapel stammer fra Tiden lige før Reformationen. Der findes 4 bevarede, og mindst 2 er udslettede efter at være fremkaldt (1898) efter Overkalkningen paa Reformationstiden. Det ene forestiller Marie Bebudelse. Man ser til venstre en basunende Engel med udfoldede Vinger; til højre ses Jomfru Marie, som forfærdet løfter sine Hænder. M'idt imellem findes 3 Mynder, der betegner den undfangende Kraft. Ovenover.Mynderne 1imellem Figurerne er et slynget Baand med Engelens Hilsen til Jomfru Marie (A ve Maria mena feccu D ms...) Det næste Billede forestiller den hellige Gregors Messe. Man ser til venstre 2 Vinduer. Paa et Bord (Alter?) to Røgelsekar; V ed det ene en opslaaet Bibel og midt imellem en staaende Kristusfigur, fra hvis Hjerte en Blodstrøm straaler ned i en Kalk, der ligeledes staar paa Alteret. V ed Siden til venstre 2 Munke eller Kardinaler og til højre 2 Bisper i fuldt Skrud. Foran knæler Pave Gregor med tilbedende Hænder imellem 2 Kordrenge. Pave Gregor kunde ikke faa Folket til at tro paa Forvandlingslæren og lavede derfor dette lille Under. Billedet skal være enestaaende; man kender kun et lignende fra LUbeck*). Paa den vestlige Hvælving ses de hellige tre Kongers Tilbedelse af Jesus. Man ser Herberget i Bethlehem med Udsigt 1) Er vist Bille. ') Her mangler 1 Varuben. 3 ) Passer temmelig sikkert i kke. Det 4de er vist Brahe. Det 5te R.ønnow. ) Her mangler 1, der ser ud som Urne. *) Der har været endnu 2 Kalkmalerier foruden de her nævnte. Det ene forestillede Maries Himmei kroning; men de blev begge, fordi de va-r for»katolske«, paa Mini steriets (Styhr) Befaling udslettede. Den hellige Gregors Messe var ogsaa i Fare; men paa Pastor Balslevs, Provst Balslevs og Biskop Hørdams Anbefaling blev Billedet skaanet. Nat ionalruuseet vil nu ved Kirkens R.estaurering lade de to udslettede Billeder genfrem kalde.
4 435 et bakket Landskab i Baggrunden med enkeltstaaende Træer paa Toppen. Til højre i Baggrunden Taarne og Spir af Bygninger. I Forgrunden til venstre ses Josef staaende i Portaabningen og Marie siddende ved Siden af med Barnet samt en af de hellige tre Konger knælende foran. De to andre Konger staar velsignende og tilbedende bagved. De to forreste Konger er klædt i lang Kapper eller Kaaber; den tredie er Hørt kort Kappe. Det fjerde Billede paa Hvælvingen ind mod Kirken forestiller ogsaa Marie og Josef med Barnet. Her er Rollerne ombyttet. Marie staar for an Herberget eller Stalden. Dyrene ses gennem Døraabningen inde i Stalden. Midt paa Billedet ses Jesus liggende med 2 svævende Engle ovenover holdende imellem sig et Baand.med (ulæselig) Indskrift. Josef staar tilhøjre munkeklædt Bagved ses Byen med Huse og Taarne og atter en svævende Engel. Længst til højre er malet tre sejlende Skrbe. Altertavlen forestiller Korsfæstels en. De to. gamle Lysekr~;mer, som nu er forsynet med elektrisk Lys, blev flyttet hen i Sideskibene 1916, da Kirken blev forsynet med 2 nye, hvorpaa staar: Skænket Kirken 1916 af Sogne. foged C. P. Jørgensen og Hustru til Minde om deres Søn Anders Jørgen. Prædikestolen er et tarveligt Arbejde, som rimeligvis er skænket af Eiler Høeg*), da hans og Hustrus Vaaben (Krabbe) findes rundt om Prædikestolens Rand (Krumpen, Gøye, Bryske, Lunge, Høeg, Krabbe, Juel, Friis, Ged, Rosenkrans). Paa Midten af Prædikestolen findes rundt om udskaarne Billeder af 4 Evangelister: 'Mathæus med Menesilmt, Lukas*) med Løven; de to andre staar hver med en Bibel og opløftet Haand, men mangler de sædvanlige Symboler Oksen og Ørnen. - Ovenover Prædikestolens»Himmel«er malet paa Hvælvingen et Draperi, hvori før har været at se et Billede (Jomfru Finicke?). Degnestolen var 1583 forsynet med Rosenkransernes Vaaben paa den indvendige Side, og udvendig fandtes Lungernes eller Dyrernes Vaaben**). Nu findes Bryskernes flakte Ørn paa den udvendig e Side Den gamle Kirkeklokke revnede 1848, da man ringede over Kristian d. 8. Paa den nye staar: Støbt af H. Gamst og H. C. Lund, København, Anno *) Eiler Høeg (t 1660) opførte 1634 det ene Taarn paa Dallund, hvor Vaabenet ses over Døren. **) Se Historisk Samfunds Aarbog 2. Bind 547 og 553.
5 436 I Biskop : Jacob Madsens Visitatsbog om1ales Søndersø Kirke:, Skouby Herred Kirker: Synderzø: Nicolaus Christiernj: Dallund, Eyler Bryske... Decimantes (Tiendeydere) 70 Visitauj 1 J.5 9 O Marty 5 h 10. Efter en Omtale af Præsterr og hans Forhold fortsættes: Templum tornet (Kirken har Taarn) og Korskirke; huggen Kamp; fejler paa Taget; Inthet Bly uden paa Synderside ved Renderne. HueHinger 4 og 2 Capeller. 1 Clok. Tafflen Chrj crucifixio (Altertavlen Kristi Korsfæstelse) 12 Aposteler paa Floyeler. Fonten i Norden CapeL Arm Prædikestol staar paa Mur. God Skri<Hte og Degne Stole. 1 herlig blaa Fløels Hagel.. Kalck og Disk uforgylt. Ligger Gert Bryske oc Frue Anne Wiffert begraffuen udj en KiØller. St!'ln paa (ipse obiit Aa. 1552, 13 Junij ipsa 1586 paa Tirsbeck Maij 4); oc deres Dater Jornfrue Elizabet, hendis Sten sort staar i Muren (døde 1582, 14 Febr. paa hendis Gaard, Amager; be: graffuet 28 Martij). Kirkegarden 1 Træ paa; Muren met Camp_ oc muret paa offuer met TegeL Laden god. 1 lidet Begerværk i Kirken. I HoHmans Fundatser omtales Søndersø Kirke Ligeledes i Præsteindberetning fra 1755: Kirken er en Korskirke, Muren vesten.(?) Porten af graae hugne Kampesteen, sammen- bundne med brændte Muurstien. Taarnet havde forhen 2 Gavle mod Østen og Vesten; men for 2 Aar siden, da Kammerherre_ Grii~er, som Kirkepatron, lod Kirken reparer-e, bleve disse 2 Gavle formedelst Brøstfældighed nedbrudte og i deres Sted opført et 4kantet teglhængt Spiir med Jernstang, Kugle og Flot Paa- Kirke døren, som er paa' den nordre Side (den indvendige Dør) findes i Munkeskrift med Jernbogstaver den Ins(k)crip-. tion som i R... under 1483 er indført hvis første Stropher Præsten saaledes oversætter:»naar du i Herrens Huus gaaer ind, den store Gud' at ære, lad da derhen dit ganske Sind med Andagt stillet være, at tænke paa: Gud derfor Dig til Men-. neske beredte, at Du for Gud ydmygehg skal læse, ' sjunge, bede.«, Kalk, Disk og Brødæske har Assessor' Br.oder Landorph den Tid Kirkens Patron, givet og er-e de rfor betegnede med Bogstaverne B. L. Paa Funteh, som er af graa Kampsteen, findes nogle Billeder udhugne, hvoraf det ene har en Nøgle i Haanden. (Ifølge Ringe (?) ere Billederne 3 med tilføjede Nav:ge; S. Peder har en Nøgle i Haanden med et P. paa og S. Johannes og Christus ere forestillede med Glorie om Hovedet.) Paa Klokken fin- des Navnet M aria paa begge Sider og derimellem paa den ene Side P. P. (formodentlig Peder Pedersen Hogenscheld) og paa dim anden Side et Vaaben, der har Lighed :med det p'aa Kirkedøren ( altsaa Schinkels) samt et andet; der er Hogenschilds og Hvitfeldta.
6 437 ;Den giver Pastor Elias Brinch følgende Indberetning angaaende Begravelserne i Kirken:»- - I Kirkens søndre Fløi en aaben Begravelse over Jorden, hvori Assessor Broder Landorph og Frue, Major Jørgen Thyge Seefeld, Margrete Due, gift med denne. En Søster til Margrete Due,. t som Hofdame i Kjøbenhavn. Generalinde Alette Margrete Vind, f. Dorn. - Alle deres Ligkiste r og Lig foruden andre smaa og spæde Ligkister. Under denne Begravelse findes endnu en anden aaben Begravelse, uden Tvivl adelig. Men Kisterne ere ganske,forfulede. og henfaldne og derfor ikke kan vides, hvo de have været, som derudi have været begraven. Dernæst findes en gl. adelig Begravelse af de Brysker*), som har været Eiere af Dallund, under Koret, hvis Kister, som ere ganske henfaldne, skal endnu findes, men Nedgangen dertil er tilmuret Ovenover ligefor Alteret er udi Gulvet lagt en Ligs ten, hvorpaa er udhugget et Mandsbillede (her følger en Beskrivelse af Stenen og Inskriptionen paa den) samt i Korets nordre V æg en Ligsten over Elisabeth Bryske. Over denne sidste hænger en Tavle med en Inscription, at hendes Broder Tønne har bekostet den. Under den nordre Kirkefløi tæt ved Muren have Præsterne**) deres Begravelse muret udi Jorden.«Af ovenstaaende fremgaar altsaa, at der 1755 i det søndre Kapel henstod Kister indeholdende Ligene af: l. Assessor i Hofretten Broder Landorph til Billesbølle, f , t paa Billesbølle 30. l Anna Kirstine, Datter af Assessor Hans Knudsen til Sandager, L 1680, t paa Billesbølle 1703, 23 Aar 8 Md. 2 Dage gl.; bisat i Fjelsted Kirke , gift med Broder Landorph. - DesudeJJ et Par Børn af dette.ægtepar, døde som smaa. De maa antag.elig være bla.ndt de af Præsten 1755 nævnte smaa Ligkister. 3. Major J ør gen Thyge Seefeld til Margaard, f. paa Steenalt l. 2. J 675, J- paa Margaard , bisat ) Kallske Samling i det kgl. Bibliotek 4 Nr Velvilligst meddelt af Hofjægermester v. Schøller, Margaard. - Biskop Jacob Madsen skriver: rru Gjertrud døde, 71 Aar gl., Lørdag d. 16. Juli 1614 Kl. 8-9 Fmd. og Ejler Bryske samme Eftermiddag Kl. ~-3, 73 Aar gl. Blev ~_egge begravet i Søndersø Kirke. - Aaret før blev ifølge Pont. Atlas Karl Bryske til Margaard og Langesø ført fra Aarhus, hvor han døde, til Søndersø Kirke. '*"' ) 1698 blev Præsten Knud Krags Kæreste (Kone) her til Søndersee Meninghed begmfven i hans Kirche.
7 438 ~. Margrete Due, f , t paa Margaard , bisat Gift 1) med Thyge Seefeld, 2) med General Grtinel'. 5. Else Kathrine Due, f , i' i Københ avn , H<lfdame, Søster til Margrete Due. 6.. Generalinde Alette Margrete Vind, f. Dorn, t i Odense , bisat *). - Blandt de af Præsten 1755 nævnte smaa Kister maa være 3 udøbte Børn af General Chr. Schøller, der vides indsatte i Kapellet 1750, 1751 og Efter 1755 vides følgende at væ re bisatte i Kapellet: 1. Isabelle Sofie Sch øller, Datter af General Chr. Schøller, f , -j' i Odense Baronesse Eva M.argrete Ranck, f. i Gøteborg , i' paa Kronborg. l , gift med Etatsraad Johan Didrik Griiner. 3. Etatsraad Am tmand Johan Didrik Grtiner. f , 'f 25. : i Sorø, bisat der og senere ført til Søndersø. 4. General og Chef for Armeen i Norge Carl Gustav Grtiner til :Margaard, f. paa Sæbyholm i Svenig , t i Kristiania Generalmajor Christian Schøller, f , i' paa Margaard, , bisat Generalinde Ebba Ovidi a Schøller, f. Grtiner, f , i' Odense , bisat Klosterfrøken i Odense Chris tiane Sofie Magdalene Mund, i' i Odense 1799, Datter af Just i tsraad Frants Mund og Helle Margrete Krag. 8. Margrete Marie Schubarth, Datter af Oberstlieutnant Carl Rudolf S., f , 'J under et Besøg paa Margaard 1770, bisat s. A. 9. Ka.ptain Peter Friederichsen, j i Odense - -; han testamenterede en Kapital til Søndersø HospitaL 10. Sofie Magdalene Sc høller, f , i' , bisat , Datter af Generalmajor Gustav Griiner Schøller og Vi beke Charlotte Trolle. I Præstens Indberetning 1755 siges det jo, at der under det søndre Kapel findes en anden Begravelse, hvor der er flere sammenfaldne Kister. Blandt dem har sikkert enkelte gemt Ligene af flere Medlemmer af Familien Friis, der fra 1626 til 1680 e jede Margaard, saaledes Fru Mette Friis, f ~ sal. Henrik Sandbergs, der jo havde købt Kapellet 1676, og som ejede Margaard fra , men døde paa Mønegaard i Vigerslev Sogn, 'Og som vides bisat i Søndersø. Antagelig er her ogsaa bisat Jomfru Mette Friis, der ejede Margaard ; hun døde * ) Januar blev Højæ dle og Velbaarne nu Sl. Generalinde Vinds Høja.delige Lig ført fra Odense og hensadt i Syndersøe K irke.
8 439 Disse K:is ter og maaske flere af Slægten Friis har vel hen. staaet i Kapellet, indtil Landorph købte det; han har saa formodentlig flyttet dem ned i Hvælvingen under Kapellet, da han indrettede dette til Gravsted for sin Slægt. Efter 1799 har Kapellet ikke været brugt til Bisættelse, idet den næste Ejer af Margaard, General Gustav Griiner Schøller, der døde 1810, blev begravet paa Kirkegaarden ligesom hans Hustru, der døde Hvornaar Kapellet er bleven rømmet VIides ikike bestemt, antagelig i 1820erne. Kun 3 Kister, nemlig General Griiners, Generalmajor Ohr. Schøllers og dennes Hustrus blev nedsatte i Hvælvingen under Kapellet. Levnede Rester af Kisterne nedsattes i Hvælvingen under det nordre Kapel, hvor efter Beretningen 1755 Præsternes Begravelse oprindelig var er der givet Tillardelse til, at.gulvet over Hvælvingen i søndre Kapel maa sænkes ca. Yo Alen i Anledning af Kirkens Istandsættelse. Der bliver saa anbragt Stole i Kapellet, hvad der ikke har været siden Ejler Høeg, som opførte det ottekantede Taarn, der danner Trappegangen til den gl. Hovedbygning paa Dallund, og som byggede den store Lade 1641, fik det søndre Kapel i Søndersø Kirke overdraget til en Familiebegravelse. Kongebrevet herom lyder saaledes:»vi Fr. III. etc. Gøre vitterligt, at eftersom Os elskelig Ejler Høeg til Dallund Vor Mand og Tjener, underdanigst hos Os lader anholde, Vi naadigst ville forunde ham til et Begravelsesste d det søndre Kapel ved Søndersø Kirke i Skovby Herred i Vort Land Fyen, da have Vi naadigst bevilliget og tilladt saa og hermed bevillige og tillade, at bemeldte Ejler Høg forskrevne søndre Kapel udi Søndersø Kirke til et Begravelsessted maa nyde; dog at han paa sin eg en Bekostning det lader forfærdige. Og eftersom der skal findes udi samme Kapel en otte Stole, som de unge Karle hidindtil have istaaet, da skal han derfor i St.eden paa sin egen Bekostning neden i Kirken et Pulpitur indrette, hvor bemeldte ung.e Karle igen staa kunne. Forbydendes Alle og Enhver fornævnte Ejler Høg derimod som forskrevet staaer at hindre eller udi nogen Maade Forfang at gjøre under Vor Hyldest og Naade. Givet paa vort Slot, Kjøbenhavn, d. 16. Juli Under Vort Signet F r i d e r i c h. Ejler Høgs Formuesomstændigheder var meget slette. Han havde 1650»forstrakt Hs. Kongl. M-ajestæt og Kronen udi Guld, Sølv og Varer ved 1000 Rigsdaler«og ønskede nu til Gengæld at faa bevilget Tienden af Søndersø Sogn og jus patronatus til Dallund. Han laante og kunde ikke betale (1643: 300 Rdl. af
9 440.Søndersø Hospital, 1652: 5000 Rdl. til 6 % af Erik Kaas, 1655:.1000 gode Daler af 2 Præst sønner. fra Broby o. s. v.). Han døde i.jørgen Snedkers Gaard i Vestergade i Odense Kreditorerne strømmede nu ind fra alle Kanter, og Børnene maatte gaa fra Arv og Gæld. Endnu i November 1675 fremkom Jomfru Anna Sophie Seefeld til Margaard med Fordring i Ejler.fløegs Bo. Hendees Paastand gik ud paa at faa Indvisning i det søndre Kapel i Søndersø Kirke, som Sal. Ejler Høeg var raadendes ov;er, og Dommen gav hende Ret deri. Hun bør nyde Indviisning i bemeldte Kapel i.søndersø Kirke og det ved gode Mænds Anmeldelse. Denne Dom blev 1676 stadfæstet af Landstinget, og til at udføre den udnævntes Christopher Kort til Østrupgaard og Bendix Hans v. Buchwald til Langesø, som da begave sig til Søndersø Kirke, hvilken af Degnen blev oplukket og gjorde de da Indførsel og Udvisning i fornævnte Kapel. Actum Søndersø, 19. Maj sælger Assessor Landorph Søndersø Kirk0s Tiende.m. m. til sin Broder i Odense forsyner General Gustav Griiner til Margaard Søndersø Kirke med Spir (i Stedet for takkede Gavle). Der blev ikke sjælden handlet med Kirkernes Tiende, og der var ofte noget at udsætte paa Tiendeejernes Vedligeholdelse af Kirkerne, hvad følg nde Uddrag af Synsf orre1ningerne for Søndersø Kirke viser. Anno 1803 mødte Provst Boesen (Vig rslev) tnligeme.j 2 Mænd, en Tømrermester i Høved og en Murermester i Svem1ekiær ved Viggerslev, for at tage et befalet Syn over Røndersø Kirke. Loftet befandtes at være muret Hvælving og uden Mangel. Gulvet bestod dels af Bræder dels af brændt Sten, og af de første var nogle brøstfældige. I Enden af Kirkens nordr e Udbygning sari1t en Del af Stengulvet ujævn og optraadt i Kirkens vestlige Ende. For Resten var Gulvet uden Mangel. Taget var godt paa nogle enkelte Stene nær, som i denne Tid blive oplagte. Murene og Tømmerværket er i saadan Stand, at det ei behøver Fol'lbedring i de første Aar. Vinduer, Døre og Porte ere saaledes beskafne, at de kunde holdes for anstændige og brugbare, undtagen den yderste Kirkedør, som er brøstfældig. Der var sendt Arbejdsfolk ved Kirken, og ved disse blive de ovenanmeldte smaa Mangler straks istandsatte. At Kirken af os er befunden i denne Tilstand, det attesteres af os undertegnede. Synsmænd, ligesom vi ogsaa ere villige til naar forlange.<. det med vor Eed at bekræfte. Jørgen Nielsen - Rasmus Larsen attesteres af Boesen (Skovby Herreds Provsti Protokol).
10 441 A:ar 1804 d. 4. Juli var der atter Syn. Der manglede et Par Stole var Kirken saavel som Præstegaarden i god Stand manglede 1 Reb i Kldkkeloftet, og 6 Ruder var i Stykker var Kirkegaar den ;)planeret«. ' 1814: Søndersø Kirke havde forrige Aar filaet en Hoved ~ reparation. Dog var Loftet itu paa Pulpituret tæt ved Opgangen. 4 Ruder itu, andre aa!ben. En Begravelse, som foreviste søn derbrudte Kister og Dødningeben, bør at fyldes. Vognhuset (?) tiener til Material Huus. En Kasse om Kalkebænken skjulet den vel, men hindrer ei, at jo Kalkstøvet fly,ver hele Kirken over~ og laa tykt tillige med Grus og al Urenlighed paa Pulpituret. Af de 3 Laager paa Ringmuren manglede de 2 Klinker, og den 3die kunde ei holdes lukket. Kirkegaarden var vel planeret, men om efter nogen Plan, kunde ei sees formedel3t 'Udfred.«Aaret efter (1815) skriver Synet om Kirken: Vaabenhuset bruges til Material Huns, Knæfaldet om Alteret manglede Puder, 2 Ruder itu, paa Taget over Taarnet var to Tagsten itu og mimgiede paa adskillige Steder at understryges. - Syns{orretningen 1816 udviste, at nogle faa Ruder var itu og nogle. Tagsten blæste af Taarnet og en Pille. Ringmuren var siden sidste Syn meget godt omsat, og Kirkegaardens Planering begyndt meget net og med Smag, men vil neppe kunne vedligeholdes : (Søndersø Kirke) Vaabenhuset mangler et Vindue, der fandtes Kalkbænk. Vinduet mod Nord kunde ønskes større, dybere ned i Muren og lysere, Rygstød mangler ved Fruentimmerstolene, Messe-Kjortelen uanstændig, Hagelen falmet. Vindeltrappen farlig, da et Trin ligger ganske løst, Taarnets Tag træng.er til at understryges. Kirkegaarden nydelig anlagt.og forskjønnet, Steenmuren overmaade godt omsat fra Grunden. De 2de Steen Monumenter, som ere opreiste midt paa R!irkegaarden bør, da de ei kan bruges i Forbindelse med Anlæget, at henflyttes til Muurene: 1819: Den 10. Juni synet Søndersø Kirke, der ligesom i Forvejen var godt vedligeholdt paa Muur, Tag, Træværk og Gulv. Kun anmærk{ls, at Fruentimmerstolene mangler Rygstød, som dog vanskelig kan anbringes formedelst Kirkestolenes Stilling, Endnu mangler her Materialhuus og Vaabenhuusets Vinduer. Kirkegaarden smukt planeret, beplantet og anlagt, men slet vedligeholdt. Endnu fandtes de 2 Steen Monumenter, hvorom er erindret 1818, at vansire Anlægget. Tordenen havde 3 Dage i Forvejen beskadiget Taarnet, hvor Spærret og Lægter i modsatte Hjørner var splintrede - og Kalken kasted med Magt fra Gewelfet 7 a 8 Al. hen i Kirken. SaaVIel Muurmesteren som Tømmerfolk fandtes i fuldt Arbejde med at reparere Mangler. Om Uv,ejret skriver Fyns Stifts Adresseavis 15. Juni 1819, at der faldt Hagl af Dueægs Størrelse V<ed Brahetrolleborg (Ru-
11 442 gen var dette Aar saa ødelagt af Tørke og Nattekulde, at man flere Steder paa Fyn havde maatte afhugge den for endnu at benytte J orden til anden Sæd. I Krarup havde 3 Mænd aldeles mistet deres.rug, og Kartoflerne affrøs ganske i Foraaret). Avisen fortsætter: :~ Medens den skrækkelige Byge trak over, var Tordenen tillige temmelig stærk oppe, og begge Naturbegivenheder virkede sammen paa det kraftigste til at ryste Sindet, og opfylde Hjerterne først med Skræk og Beundring og siden med liges aa stor Taknemmelighed mod den almægtige Haand; som beskyttede os...«iversens fynske Avis af 15. Juni 1819 siger: Den kortvarige Ovkan Byge, der indtraf i Torsdags her ved Odense, har raset værst paa Sletten, ledsaget af Havl eller rettere kantede Isstykker af næsten en Tommelfingers Større1se, der knækkede meget Korn, og paa Sandagergaard sønderslog ane de store Ruder, der vendte mod Veirsiden, hvorefter der fulgte en skylleregn, der lignede et Skyebrud, som saaledes slog ind i Værelserne gennem Vinduerne, at Vandet flød til midt paa Gulvet, og ligeledes nedslog meg et Korn, der ikke mere staar til Redning. Skovby Herreds Provsti Protokol meddeler 1820: Søndersø Kirke godt vedligeholdt ud- og indvendig. Fruentimmerstolene ere nu forsynede med Rygstød; kuns mangler nu et Vindue i Vaabenhuset, og Kirken et Materialhus. Opgangen til Kirkens Tag er fra Vaabenhus et, men der savnes en Stige for at kunne komme paa Hvælvingerne; Træet for Vinduet ved Prædikestolen mørkner i Kirken. I Taarnet er kun en Klokke. Provsten giver sig den Frihed at yttre det Ønske, at den tømte Begravielse kunde omdannes til et Sacristie og et Materialhus. 1822: Vinduet er endnu ikke anskaffet i Vaabenhuset, ikke heller er Vinduerne i Kirken, som ved forrige Aars Syn blev anmærket at trænge til Ombytning, repareret. Den øverste Fmentimmerstol kan ikke lukkes - 2 Stole i Pulpihuet ere løse. En Del Tagsten mangler adskillige Steder paa Kirken. Saavel i Taarnet som i Kirken mangler Tagstenene Understrygning. Kirken trænger saavel indvendig som udvendig til Kalkning paa adskillige Steder. Ringmuren paa vest:r.e Side maa repareres. Kirkegaarden var i meget god Stand. 1825: I Vaabenhuset er en Bjælke meget angrebet af Fugtighed, der hidrører fra den ovenfor værende Blyrende, der ei kan holde Vandet ude. Kirkens Tag har lidt meget ved Stormen afvigte Vinter og maa overalt eftersees, paa nogle Steder maa ganske oplægges nye Tagsten i Særdeleshed mod Synden, hvor Langhalm er oplagt paa flere Steder, maa de gl. Tagsten rettes og understrygges. Indvendig trænger Kirken til Kalkning. Imod Landevejen er Ringmuren nedgledet paa et Sted - Vinduet ved Prædikestolen giver intet Lys,
12 443 fordi de udenfor staaende Træer ere blevne for høje. Disse maa derfor klippes eller stevnes bemærkes, at der findes en Del aabne Begravelser under Kirkens Gulv bemærkes, at der mangler en Stige i Vaarbenhuset. Vinduet lige for Schøller.s Begravelse er gammelt og bestaar af smaa Ruder, saa Kirken paa det Sted er meget mørk, som noget kunde afhjælpes ved alt klippe Grædepilen og de noget fra sta'aende Popl er er Manglerne ved Vinduet endnu ikke afhjulpne. Sognepræsten bemærkede, at det var hensigtsmæssigt og ønske~ ligt om den.steenforhøi.ning, som findes tæt ved Alteret, kunde enten helt borttages, eller og det øvrige Gulv ved Alteret gjøres lig~ med Samme, da Passagen for de Ofrende især med Børn, er 'vanskelig, ogsaa for Præsten ved Alterets Sacramente., Kirkelaagen i nordre Side, som er gammel og forfalden og ei afbenyttes, bør borttages, og Steenmuur opføres i Stedet bemærkes, at der findes en Del Foder og Snavs paa Va.abenhusets Loft. Det bør skaffes bort (Er ikke bortskaffet 1837). Knæfaldet om Alteret er for lidet i Forhold til Menig~ hedens Størrelse og bør udvides klages over, at Vinduet i nordre Kapel ikke var lyst nok. Var 2 Aar senere endnu ikke forandret. Paa Foranledning af Menighedsraadet er det bestemt at lade udføre en større Restauration af Søndersø Kirke 1i Aaret Blandt Sogne1ts Beboere er ~tegnet en Sum af ca Kr. til dette Formaal. Tanken er at lade indrette et Varmeapparat, at flytte Prædikestolen og Orgelet hen paa mere passende Steder, at forsyne Kirken med nye Stole og at lade Vinduerne reparere m. m. Tegningen er approberet af Ministeriet, og Arbejdet ledes af Kirkearkitekt Jensen, Odense.
Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.
Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereSide 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709
Læs mere90. Jens Rasmusen. Bryllup
90. Jens Rasmusen Blev født i 1759 i Espe sogn. Hans forældre var Rasmus Nielsen og Birthe Rasmusdatter. Han blev døbt Dom. past nativit X di (Søndag efter kristi fødsel = 30. december) 1759. Baaren af
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereAage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12
JP 142-1624 Frederik Enevoldsen, Østrup Frederik Enevoldsen født ca 1624 KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 Dend Onsdag effter Juel var Friderich Envolsen begraffven
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs mereLAURITS CHRISTIAN APPELS
VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAage Rudolf Poulsen. KB Fåborg (Sallinge/Svendborg) 1688 op 254 Abraham Andersen døbt 12/10
JP 208-1688 Abraham Andersen, Fåborg KB Fåborg (Sallinge/Svendborg) 1688 op 254 Abraham Andersen døbt 12/10 Fridagen d 12 Octob: Døbte ieg Anders Svarrers (håndværker der drejer i træ)tvende Børn bleff
Læs mereVE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE
VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereKort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.
Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereFor Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.
07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af
Læs merewww.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.
Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.
Læs mereEn ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereKristendom og Krig: Kaj Munks Svar
Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereArk No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.
Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereSnøde og Stoense sognes begravelseslister 1718-1720
Snøde og Stoense sognes begravelseslister 1718-1720 Introduktion De ældste kirkebøger for de 2 sogne er desværre brændte sammen med præstegården i Snøde 15. juli 1883 Ikke desto mindre findes der begravelseslister
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs mereGislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795
Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereMindegudstjenesten i Askov
Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev
Læs mereArk No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.
Til Byraadet i Vejle. I Anledning af Avertissementet om de 2 ledige Fripladser ved Vejle Latin- og Realskole er der indkommet 7 Ansøgninger nemlig fra (24,85) Peter Bertelsen Søn af Værtshusholderinde
Læs mereKirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereJuledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereMariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420
1 Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 Åbningshilsen I dag deltager mindst 14 diakoner i højmessen. I marts 1974 blev de 14 indviet her
Læs merePrædiken til Kristi Himmelfartsdag
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereHelga Poulsens aner. HP Torben Andersen, Badstrup
HP 156-0004 Torben Andersen, Badstrup Født: FamilySearch - Torben Andersen Birth: About 1651 Of Badstrup. Uggelose Torben Andersen kan ikke eftervises som født i KB Uggeløse, derfor en mulighed Anders
Læs mereSKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken
SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereSancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)
TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,
Læs mereSalmer til. Salmesang & Klokkeklang. Skole-kirkesamarbejdet Horsens
Salmer til Salmesang & Klokkeklang Skole-kirkesamarbejdet Horsens www.skshorsens.dk U bi Caritas 1 En salme fra før reformationen. Ordene er på sproget latin, som var kirkens sprog. Salmerne blev sunget
Læs mereTroels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013
Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed
Læs mereAage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)
JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs merePeder Palladius: Om Brudeoffer
Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Læs mereAage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed
JP 154-0008 Rasmus Pedersen, Bederslev Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed Født:????? Død: før 20-4-1749 KB Bederslev er mangelfuld i perioden 1740-1749:
Læs mereAllehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger
Læs mereBørnebiblen præsenterer. Jesu fødsel
Børnebiblen præsenterer Jesu fødsel Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: M. Maillot Bearbejdet af: E. Frischbutter; Sarah S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children www.m1914.org
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereDe Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.
1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. Keruber er engle, der vogter livets træ med flammesværd, efter
Læs mereLindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.
Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereBørnebiblen præsenterer. Historie 36 af Bible for Children, PO Box 3, Winnipeg, MB R3C 2G1 Canada
Børnebiblen præsenterer Jesu fødsel Skrevet af: Edward Hughes Oversat af: Christian Lingua Illustreret af: M. Maillot Bearbejdet af: E. Frischbutter; Sarah S. Historie 36 af 60 www.m1914.org Bible for
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereKirken blev opført 1899.
VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.
Læs mereAage Rudolf Poulsen. JP 50-1731 Lars Hansen, Nørre Åby. Født ca 1731. KB Nørre Åby (Vends/Odense) 1797 op 36 Lars begravet 16/12
JP 50-1731 Lars Hansen, Nørre Åby Født ca 1731 KB Nørre Åby (Vends/Odense) 1797 op 36 Lars begravet 16/12 16 Dec Sepul Gaardm: og Enkemand Lars Hansen Bødker af Margaard 66 Aar Side 1 af 16 KB Nørre Åby
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs merePileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.
Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)
Læs mereJa, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde
PRÆDIKEN PÅSKEDAG DEN 16. APRIL 2017 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 118,19-29; 1. Kor. 5,7-8; Mark. 16,1-8 Salmer: 218,233,238,241,234 Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af
Læs merePRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786
PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at
Læs mereRosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på.
Rosenkransen Rosenkransen er en af den katolske Kirkes mest udbredte og elskede bønner. Den har sit navn af, at de mange gange, vi siger Hil dig, Maria og Fadervor, knyttes sammen som en krans af roser
Læs mereJuledag 1928 II overstreget
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereBørnebiblen. præsenterer. Jesu fødsel
Børnebiblen præsenterer Jesu fødsel Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: M. Maillot Bearbejdet af: E. Frischbutter; Sarah S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children www.m1914.org
Læs mere1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereHus - Nr Egedevej 124
Hus - Nr. 11 - Egedevej 124 Ejendom Matr.nr. Parcelhus 11 og 3-c, Frenderup By Areal Matr.nr. 11 = 610 m 2 Matr.nr. 3-c = 682 m 2 Noter Indtil 1904 lejehus/fæstehus under Jomfruens Egede Gods Bygninger
Læs mereNorden i Smeltediglen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereGrønholtvangen 27 Gammel Torp
Grønholtvangen 27 Gammel Torp Matrikelnummer Matr.nr. 6c og 6m Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæste, parcel fra Vennekilde. Matr.nr. 6c er på 4.0407 m2 Matr.nr. 6m er på 4628m2 Ejendommen er vistnok nedbrændt
Læs mereHvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?
Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og
Læs mereGeneration VIII Ane nr. 330/331. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Jensen og Karen Hansdatter 4 Jens Andersen og Karen Hansdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jens Andersen Nordbo & Anna
Læs mereTekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen
1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle
Læs mereArk No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag
Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen
Læs mereAage Rudolf Poulsen. JP Peder Hansen, Ølund. Peder Hansen født ca KB Skeby (Lunde/Odense) 1726 op 150 nr 5 Peder Hansen begravet 9/11
JP 366-1642 Peder Hansen, Ølund Peder Hansen født ca. 1642 KB Skeby (Lunde/Odense) 1726 op 150 nr 5 Peder Hansen begravet 9/11 Peder Hansen af Øelund begrafvet d 9 Novemb: 84 aar gl: Side 1 af 15 KB Lumby
Læs mereOdense Rådhus ligger på Flakhaven. Flak betyder faktisk flad = den flade have.
Odense Rådhus ligger på Flakhaven. Flak betyder faktisk flad = den flade have. Rådhuset er bygget i 1881-1883. Men der har været rådhus på pladsen i 400 år. Bag facaden er den nye tilbygning fra 1950 erne
Læs merePrædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:
1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:
Læs mereen mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her
Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over
Læs mereOnsdagen April 22, Joh V
5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereUGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG
UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og
Læs mereAage Rudolf Poulsen. JP Henning Krag, Skovsbo
JP 162 - Nedenstående oplysninger er modtaget fra Arne Allesø Rasmussen, der har været så venlig at give os lov til at benytte dem Jeg bor på Skovsbogård, og har forsket lidt i gårdens historie. Jeg kan
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereLucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II
I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at
Læs mere3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael
6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske
Læs mereEgelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e.
Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. (E-M) 1767 Søndag den 6 September ELSE døbt, Hans Møllers liden Datter i Errindlev, som blev båret til Dåben af Forvalter Holst på Højbygård, hans Kæreste. Faddere:
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDer kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk
Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor
Læs merePastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)
Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form
Læs mereFlonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.
Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s manual.
Læs mere