SEKSUALVEJLEDERUDDANNELSEN

Transkript

1 SEKSUALVEJLEDERUDDANNELSEN - forankrer teori og viden til praksis! - nu også med temaet ALDRING OG DEMENS

2 INDHOLDSFORTEGNELSE DET SIGER TIDLIGERE STUDERENDE... 3 HISTORIK OG STATUS... 5 UDDANNELSENS FORMÅL... 5 UDDANNELSENS OPBYGNING... 5 UDDANNELSENS MÅLGRUPPER... 6 KURSUSLEDERE OG UNDERVISERE... 7 EKSTERNE GÆSTEFORELÆSERE... 8 SEKSUALVEJLEDERUDDANNELSEN Temaer i uddannelsen... 9 Modul 1. Basisdelen... 9 Modul 2. Handicapsexologi Modul 3. Interfase Modul 4. Egenudvikling Modul 5. Evaluering: 1. projektopgave.. 13 Modul 6. Interfase Modul 7. Evaluering: 2. projektopgave Formidling Modul 8. Interfase Modul 9. Evaluering: 3. projektopgave Dimission UNDERVISNINGS- OG INDKVARTERINGSFACILITETER EFTERORD... Bagsiden PRAKTISKE OPLYSNINGER... Indstik Seksualvejlederuddannelsen er den ældste og største efteruddannelse af sin art i Europa med 195 undervisningslektioner! er et grundigt afprøvet koncept med 20 års erfaring! forankrer teori og viden til praksis! gennemgår løbende evaluering, justering og produktudvikling! har tilknyttet mere end 20 faste og eksterne gæsteforelæsere - alle med forankring i hverdagens faglige praksis! tilbyder et berigende studie- og netværksmiljø! råder over Europas største materialesamling af bøger, film, pædagogiske spil, rapporter, undervisningsmidler og seksuelle hjælpemidler! uddanner seksualvejlederne, der henvises til i Socialstyrelsens håndbog Seksualitet på dagsordenen. Illustrationer: Seksualvejlederuddannelsens logo er Vitlyckeparret. Vitlycke-parret (og øvrige helleristninger) er ristet ved Tanumshede, Bohuslän, Sverige. Forsideillustration: Helle Bendtsen. Tryk: Nordjyske Grafisk, Løgstør seksualvejlederuddannelsen.dk 2

3 DET SIGER TIDLIGERE STUDERENDE tak for en fantastisk uddannelse - jeg har virkelig lært meget fagligt og personligt. Heidi Mysander, privat praktiserende sexolog... der har været mange spændende undervisere, og selv er I yderst inspirerende, og man bliver revet med af jeres ildsjæle, som brænder for de»skæve«og deres ret til en seksualitet. Jeg vil savne jeres mails med tip til spændende film, foredrag osv. Selv om man ikke kan påstå, at husene vi bor i er den største luksus, så er der jo den skønneste atmosfære og beliggenhed, og det står bare så lysende klart i mit sind, at jeg nærmest også kan fornemme duften. Lone Hedegaard, pædagog på specialskole... seksualvejlederuddannelsen har været en stor personlig og faglig udfordring! Uddannelsen har vist mig nogle nye veje i mit arbejdsliv. Det har været en stor udfordring - og er det stadigvæk - at jeg hele tiden har skulle mærke efter, hvor mine grænser befandt sig, fået dem flyttet eller selv måtte flytte dem og sætte nye. Jeg har udviklet mig som menneske. Fået nogle nye antenner. Er blevet mere opmærksom på min egen rolle som vejleder og fået bedre forudsætninger for at håndtere seksuelle problemstillinger. Jeg har fået en masse ny viden med hjem hver eneste gang, vi har mødtes på uddannelsen. Jeg har bare været så fyldt op, når jeg er vendt hjem - og så alle de dejlige mennesker samt den spændende undervisning. Det har været rigtig godt. Helle Gammelgaard Kristensen, lærer på specialskole... det er både med vemod og glæde at få afsluttet Seksualvejlederuddannelsen. Det har været en rigtig god oplevelse, som kun kan anbefales til andre... Det har været en længere rejse, hvor der var mange spændende foredragsholdere. Det har personligt styrket mig til at arbejde med det, de andre ikke ønsker at beskæftige sig med... Et stort plus er også, at der bliver sat mere tid af til at arbejde med seksualitet i kommunen - p.g.a. vores uddannelse. Stedet har også været skønt - god plads, frisk luft, vand og strand, god mad og dejligt sammenhold. I alt en rigtig god sammenstøbt uddannelse fra jer - og tak for det. Gurli Jensen, social- og sundhedsassistent i socialpsykiatrien... jeg har fået stor viden på området, så nu tør jeg tage emnet seksualitet op med borgere, kollegaer og pårørende. Jeg er blevet klog på, hvad det vil sige, at have en professionel tilgang til andre menneskers seksualitet. Er blevet klog på egne værdier, normer, grænser i forhold til seksualitet. Fortsættes... 3

4 Det har været rigtig godt, at undervisningen har været en vekselvirkning mellem undervisningsseminarer og fælles processuelle udviklingsprojekter. Jeg har også fået et netværk, jeg kan bruge fremover. Jeg kommer til at savne jer, uddannelsen, den gode mad og stemning i Hou. Hannah Bernhardson, pædagog på bo- og aktivitetshus for borgere med erhvervet hjerneskade... jeg vil starte med at sige jer tusind tak for en super god uddannelse, det har været meget spændende og inspirerende på alle planer. Tak for gode stunder med både grin og alvor... I er mennesker, der har en vigtig mission, som man på holdet fornemmede tog denne mission meget alvorlig, nemlig at skabe bedre livskvalitet hos mennesker, der ikke altid er i stand til selv, at leve livet på egne præmisser. Tusind - tusind tak endnu en gang. Lise Smetana, lærer på specialskole... jeg synes det har været en meget spændende og anderledes uddannelse. Den har flyttet nogle grænser... og jeg har fået en god viden / forståelse omkring mennesker med forskellige handicaps og problematikker. Vi har fået meget brugbart materiale. Majbritt Kristensen, social- og sundhedsassistent i socialpsykiatrien... allerførst vil jeg sige tak for 1½ år, der har ændret mit liv, på den gode måde. Jeg har flyttet mig meget, på det personlige plan, og på det faglige endnu mere. Tak for meget, meget god undervisning, suveræne foredragsholdere, uvurderlig materialesamling og dejlig stemning på holdet. Med min nye uddannelse, føler jeg mig rustet til at gribe de udfordringer, der vil komme på min arbejdsplads omkring beboernes følelsesliv og seksualitet, og i høj grad også til at vejlede mine dejlige kolleger, når de støder på situationer, der er svære. Jette Jeppesen, pædagog på bo- og dagtilbud til synshandicappede voksne borgere med varige psykiske funktions - nedsættelser... jeg har fået rigtig meget ud af uddannelsen, både personligt og professionelt. Helene Schmidt, social- og sundhedsassistent i socialpsykiatrien... jeg har oplevet at det faglige niveau har været meget højt og seriøst. Der har været nogle meget kompetente undervisere med en god og spændende faglig baggrund. Jeg synes jeg har fået en lille bid af det hele med inden for sexologien og mennesker med nedsatte funktionsevner. Nu skal jeg ud i verden og lære mere om sexologi, men som så meget andet: er det først når man har fået sit kørekort, at man virkeligt skal lære at køre bil. Christina-Regitze Pedersen, lærer og MB er (medarbejder med brugererfaring i psykiatrien). 4

5 SEKSUALVEJLEDERUDDANNELSENS HISTORIK OG STATUS Seksualvejlederuddannelsen er grundlagt i 1990 og er dermed den ældste uddannelse inden for dette fagområde i Europa. Sammen med en række nordiske specialister - alle med forankring i hverdagens faglige praksis, er Seksualvejlederuddannelsen gennem årene udvidet og udviklet til den største af sin art: 195 lektioner med mere end 20 faste og eksterne praksisforankrede eksperter. De første mange år blev uddannelsen afholdt i regi af de danske amter, men siden 2003 er uddannelsen afholdt som et landsdækkende tilbud ligesom Helsedirektorat i Norge har udbudt uddannelsen. Dele af uddannelsen har endvidere været afholdt i Estland, Litauen, Grønland og på Færøerne. Karsten Løt har været med siden Seksual vejlederuddannelsen blev grundlagt og siden 2009 er konsulent Helge Myrup og ergoterapeut Charlotte Englund, der begge er videreuddannede specialister i Sexologisk Rådgivning (counselling), indtrådt i uddannelsens faste underviser- og udviklingsteam. SEKSUALVEJLEDERUDDANNELSENS FORMÅL Seksualvejlederuddannelsen har til formål at bibringe og opkvalificere medarbejdere i praksisfeltet med yderligere viden og personlige ressourcer m.h.p. at mestre vejledning og hjælp til medborgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med seksuelle vanskeligheder. Efter endt uddannelse forventes seksualvejlederen at kunne påtage sig opgaver med: rådgivning, vejledning og formidling til medborgere, pårørende og kolleger. udvikling af og undervisningsopgaver i forbindelse med borger- og personalekurser. formidlings- og undervisningsopgaver på grunduddannelserne. SEKSUALVEJLEDERUDDANNELSENS MODULOPBYGNING MODUL 1 5 dages internat MODUL 2 4 dages internat MODUL 3 - Projektopgave (Interfase) MODUL 4 3 dages internat MODUL 3 - fortsat MODUL 5 3 dages internat MODUL 6 Projektopgave (Interfase) MODUL 7 3 dages internat MODUL 8 Projektopgave (Interfase) MODUL 9 3 dages internat 5

6 SEKSUALVEJLEDERUDDANNELSENS OPBYGNING forts. Uddannelsen er opbygget som én helhed over 9 moduler. Første modul er af 5 dages varighed og i sin konstruktion planlagt som en basisuddannelse, der giver basal indsigt i sexologi/handicapsexologi se detailplan herfor side Gennem dette fundament basisuddannelsen skabes den fælles faglige grundlæggende viden på tværs af ansættelses- og specialområder, der danner grundlaget for Seksualvejlederuddannelsens øvrige 8 moduler, der er en vekselvirkning mellem 5 internatophold og 3 interfaser. SEKSUALVEJLEDERUDDANNELSENS MÅLGRUPPER Internatopholdet på modul 2 er af 4 dages varighed (3 overnatninger), mens internatopholdene på modulerne 4,5,7 og 9 er af 3 dages varighed (2 overnatninger). Interfaserne (modul 3, 6 og 8) er perioderne mellem internatopholdene, hvor den studerende arbejder med modulets projektopgaver - se side 5. I uddannelsen er indbygget 3 obligatoriske projektopgaver. Projektopgaverne løses i basisgrupper. 3. opgave kan efter aftale løses individuelt. Den studerende modtager diplom, når alle 3 projektopgaver er godkendte. Læreprocessen former sig i vekselvirkning mellem undervisningsseminarer og fælles processuelle udviklingsprojekter. I processen støttes deltageren med faglig og personlig supervision af de tilknyttede undervisere og den faglige uddannelsesledelse. Ifølge formanden for autorisationskomitteen i Nordic Association for Clinical Sexology (NACS), ækvivalerer Seksual vejleder uddannelsen 30 ECTS point. Uddannelsen henvender sig til medarbejdere med relevant uddannelsesmæssig baggrund i social- og sundhedssektoren samt undervisningsområdet - jævnfør fokus-områderne: borgere med udviklingshæmning, fysisk handicap, psykisk sygdom, erhvervet hjerneskade samt demens i Socialstyrelsens håndbog: Seksualitet på dagsordenen. Relevant uddannelsesmæssig baggrund er for ek sempel pædagog, psykolog, pædagogisk konsulent, fysio- og ergoterapeut, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, lærer, socialrådgiver, brugerlærer og handicapinformatør. Ansøgere skal have mindst 2 års praksiserfaring. Den studerende må være indstillet på, at Seksualvejlederuddannelsen kræver en studiemæssig stor indsats og personlig involvering gennem såvel læsning af litteratur som arbejde med projektopgaver. Ved mere end 15% fravær aftales kompenserende opgaveløsning. Tjenestestedet må være indstillet på, at støtte den studerende ved at tildele den fornødne frihed og økonomiske støtte til gennemførelse af pro jekter, køb af materialer og transport. 6

7 HVOR ARBEJDER SEKSUALVEJLEDERNE? Enkelte seksualvejledere har oprettet selvstændig praksis, men de fleste er i et ansættelsesforhold, hvor de dels bruger deres specialviden på jobbet og dels påtager sig rekvirerede opgaver for andre institutioner. Derudover tilbyder flere seksualvejledere foredrag, kurser og temadage for handicappede, pårørende og medarbejdere, ligesom en del udbyder kærestekurser for borgere samt individuel rådgivning m.m. I nogle kommuner arbejder seksualvejlederne selvstændigt, mens de andre steder er samlet i et netværk, hvor ansættelsesmyndigheden sørger for supervision og efteruddannelse. UDDANNELSESLEDERE OG FASTE UNDERVISERE Charlotte Englund er uddannet ergoterapeut og har arbejdet som sådan i socialpsykiatrien siden Uddannet seksualvejleder på Seksual vejleder uddannelsen og specialist i sexologisk counselling ved Dansk Forening for Klinisk Sexologi. Arbejder som seksualvejleder, underviser, og foredragsholder. Yder derudover sexologisk rådgivning til par og enkeltpersoner. Formand for Seksualvejlederforeningen. Helge Myrup har egen konsulentvirksomhed, hvor han de seneste 20 år har tilbudt supplerende seksualundervisning og foredrag til folkeskoler, ungdomsuddannelser og institutioner. Uddannet seksual- og samlivsrådgiver (counsellor) v. Dansk Forening for Klinisk Sexologi. Sexologisk rådgivning til unge i Viborg, Århus og Vejle Amter og var ansat i Lysthuset, Center for Seksuel Sundhed (tidl. Århus Amt). Foredragsvirksomhed for sundhedspersonale og undervisere i ind- og udland. Medlem af Jyske Sexologers supervisionsgruppe. Tidligere SUND SEX rådgiver ved Foreningen Ligeværd. Karsten Løt har gennem 36 år arbejdet indenfor handicapområdet i special-undervisningssektoren - bl.a. som viceforstander ved Limfjordsskolen specialkostskolen for unge og voksne mennesker med udviklingshæmning. Har mere end 40 års erfaring med undervisning og forskning i handicapseksualitet og fungerer som pædagogisk konsulent og supervisor omkring handicapsexologi for institutioner og medarbejdergrupper. Konsulent på flere filmproduktioner - bl.a.: Længsel mod kærlighed og Kærlighed i kørestol. Medforfatter til undervisningsmaterialet På vej til voksen - et undervisningsmateriale til seksualundervisning af unge. 7

8 EKSTERNE GÆSTEFORELÆSERE 8 Christian Graugaard Læge, ph.d. og professor i almen sexologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Gennem 10 år markant formand for Sex og Samfund. Foruden videnskabelige publikationer forfatter til et utal af faglitterære bøger. Charlotte Hertel Overlæge og speciallægekonsulent i psykiatri. Endvidere uddannet familieterapeut og supervisor v. The Kempler Institute of Scandinavia Medforfatter til bogen: Håndbog i familieliv Thore Langfeldt Privatpraktiserende psykolog og sexolog på In stitut for Klinisk Sexologi og Terapi i Oslo. Internationalt førende terapeut i arbejdet med mænd, der begår seksuel kriminalitet. Amneh Hawwa Privatpraktiserende speciallæge og sexolog, København. Indgående kendskab til Islams syn på seksualitet. Niels Karsten Mørkbak Tidligere praktiserende læge og lektor i klinisk sexologi ved Odense Universitet. Uddannet sexolog ved Dansk Forening for Klinisk Sexologi. Hanne Meyer Tidligere rektor ved Seminariet i Esbjerg - pædagoguddannelserne og formand for Ældre Sagen i Esbjerg. Per Roholt Journalist og medejer af kommunikationsvirksomheden Bureau 4, Odense samt medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund. Thue Sommer Specialpædagogisk konsulent, seksualvejleder og Master i sexologi ved Langagerskolen, Århus. Medforfatter til brætspillet Følelser & For nemmelser - på spil. Tove Svendsen Cand. psych. med egen praksis: CEUD - Center for Udviklingshæmning og Psykisk Velvære, Århus. Speciale i terapeutiske samtaler samt supervision af personalegrupper omkring borgere der er udsat for overgreb. Bente Juul Neuropædagogisk konsulent, PD psyk., Hjerneskaderådvingen Odense. Ole Laut Forstander ved Egmonthøjskolen i Hou. Helle Koldsø Sexolog v. Center for Personlig Trivsel, Give. Tor Martin Mandrup-Møller Handicapinformatør og seksualvejleder. Rådgiver på Spastikerforeningens netrådgivning om handicap og seksualitet. Felix Munch Autismekonsulent ved Hinnerup Kollegiets dagtilbud: Bagland, Randers. Felix har diagnosen Aspergers Syndrom. Var blandt de første ansatte i firmaet Specialisterne. Kim Steimle Rasmussen Seksualvejleder og specialkonsulent i SUMH - Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Lise Jul Cand. mag. i kunsthistorie og journalist. Er tidligere psykiatribruger og medlem af landsledelsen i LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere. Har produceret filmserien: Seksualitetens Gave. Endvidere gæsteforelæsninger af: Lokale repræsentanter for handicaporganisationer - bl.a. Udviklingshæmmedes Landsforbund, ULF. Praktiserende seksualvejledere. Eksperter med særlig viden og aktuel seksualfaglig relevans indkaldes ad hoc.

9 SEKSUALVEJLEDERUDDANNELSEN TEMAER I UDDANNELSEN Sexologiens historie Seksualitetens mangfoldighed, ansigter og funktioner Den seksuelle udvikling Seksuelle dysfunktioner Funktionsnedsættelse og seksualitet Fremmede kulturer og seksualitet Etik, menneskesyn og seksualitet Seksuelle præferencer og parafilier Seksualpolitik Overgrebsproblematik og handlestrategier Jura & seksualitet Nationale og internationale regelsæt og anbefalinger Sociale, kulturelle og samfundsmæssige barrierer Seksuelle hjælpemidler Seksualoplysning, -undervisning, -vejledning og -oplæring Pædagogisk drama som terapeutisk handling Didaktik og metodologi Undervisningsmaterialer Supervision, sparring og rådgivning Kommunikation og seksualitet Formidling af tabuiserede emner Internationalisering og netværk Ankomst og indkvartering Hou Søsportscenter, Odder Velkomst, morgensang og kursusintroduktion Daruma- & præsentationstriangel. Præsentation af Daruma samt gensidige deltagerinterviews m. henblik på uddybende, gensidig præsentation af uddannelsens deltagere Frokost : Præsentation af deltagerforventninger og -ressourcer Middag BASISDELEN - MODUL 1 1. DAG : En spjætstikkers fornemmelser for sex! Med baggrund i angst for egen krops æggende skavanker og livets mangfoldighed en aften om følelsesmæssig isolation, kærlighed og seksualitet Natbio Mulighed for at se nogle af de mangfoldige film, der er produceret om emnet. Detailplanen er EKSEMPEL på indhold - forud for hvert modul udsendes detaljeret undervisningsplan. 9

10 2. DAG 3. DAG Morgenmad Morgensang og opsamling Når det gør ondt i seksualiteten, hva så? Seksuelle problemstillinger i normalbefolkningen Frokost Rundt om seksualiteten Et mangfoldighedsperspektiv på seksualitet - dens mange ansigter og funktioner i samfund og eksistens Middag Seksualvejlederens identitet! Individuel og gruppevis afdækning af deltagernes egne og andres etiske, moralske og pædagogiske normer og holdninger med henblik på at opnå et egenbillede af identitet i forhold til kollegagruppen Natbio Morgenmad Morgensang og opsamling Seksualitet på dagsordenen Gennemgang af Socialstyrelsens håndbog, der beskriver støtte og hjælp til mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Fokuspunkter er: Målgruppen (mennesker med udviklingshæmning, fysisk handicap, sindslidelse og mennesker med demens). Medarbejderens forpligtigelser og rettigheder. De retlige rammer og pædagogiske retningslinier Frokost Hvordan har seksualiteten det, når man har en psykisk sygdom? Medicinens betydning for seksualiteten, når man er psykisk sårbar. Hvordan sikrer fagprofessionelle, at der tages initiativ til eller følges op på ønsker fra borgere om, at drøfte specifikke seksuelle problemstillinger? Middag Det er aldrig for sent at begynde forfra! - når psykisk sygdom stiller sig i vejen for seksuel udvikling Natbio Detailplanen er EKSEMPEL på indhold - forud for hvert modul udsendes detaljeret undervisningsplan. Detailplanen er EKSEMPEL på indhold - forud for hvert modul udsendes detaljeret undervisningsplan. 10

11 4. DAG 5. DAG Morgenmad Morgensang og opsamling Sexologiens historie Fra Mesopotamien til i dag. Den seksuelle udvikling Fokus på vigtige stadier i barnets og den unges seksuelle udvikling - hvor kan det gå galt og hvad stimulerer en positiv udvikling Frokost Festmiddag Morgenmad Morgensang og opsamling Seksuelle præferencer og parafilier Eksempler på seksuel drift, der skaber seksuel tiltrækning eller ophidselse på baggrund af genstande og handlinger Frokost Seksualvejlederuddannelsens modul 2-9 Orientering om uddannelsens moduler og 3 projektopgaver Afslutning, knus, farvel - og på gensyn! Detailplanen er EKSEMPEL på indhold - forud for hvert modul udsendes detaljeret undervisningsplan. Detailplanen er EKSEMPEL på indhold - forud for hvert modul udsendes detaljeret undervisningsplan. 11

12 SEKSUALVEJLEDERUDDANNELSEN MODUL 2-9 MODUL 2 4 dages internat Introduktion Fokusområder * Forventnings- og ressourceafsøgning i deltagergruppen. Processuel formering af basisgrupper. Fokusområderne: Borgere med udviklingshæmning, - erhvervet hjer- neskade, - adhd og asperger syndrom samt - aldring og demens. Oplæg til 1. projektopgave: Planlæg, gennemfør og evaluér et borgerkursus. MODUL 3 Interfase Den studerende arbejder i basisgruppen med løsning af 1. projektopgave: Planlæg, gennemfør og evaluér et borgerkursus. Mulighed for supervision. Opgaven afleveres ca. 1 md. før modul 5 og udsendes til øvrige studerende. Opgaven kan afleveres i rapportform indeholdende procesjournal (højst 10 A-4 sider + bilag). Alternativ fremlæggelsesform kan aftales med uddannelsens faglige ledelse. MODUL 4 3 dages internat Fokusområder * Temperaturstatus vedrørende igangværende opgave og refleksion mod næste opgave. Drøftelse af relevant afsæt for 2. projektopgave (se modul 5): Selvvalgt opgave. Fokusområderne: Borgere, der er sent udviklede, - cerebral parese samt temaer omhandlende seksualpolitik, fremmede kulturer og seksuelle hjælpemidler. * Fokusområder: Borgere m. fysisk el. psykisk funktionsnedsættelse fx udviklingshæmning, autisme, cerebral parese, erhvervet hjerneskade, psykisk sygdom el. demens. 12

13 MODUL 5 3 dages internat Evaluering af 1. projektopgave Egenudvikling Hver projektgruppe fremlægger opgaven. Fremlæggelsen er et supplement til den indsendte projektrapport og kan suppleres med digitale medier, plancher og andet undervisningsmateriale. Projektrapporten og fremlæggelsen evalueres i plenum. Egenudvikling Vi arbejder processuelt og personligt med udgangspunkt i den studerendes ønsker og behov samt egne problem- stillinger hen mod bevidstgørelse af egne ideer, meninger og fordomme. Mulighed for supervision af problematiske situationer fra den studerendes pædagogiske hverdag. Personlig udvikling handler om, hvordan man stikker fingeren i jorden og tager højde for, hvor folk er, og ikke hvor man synes, at de skal være. Oplæg til 2. projektopgave. Selvvalgt opgave. Målgruppeafsøgning, afgrænsning og formulering af emne / stofområde. MODUL 6 Interfase Den studerende arbejder i basisgruppen med løsning af 2. projektopgave: Selvvalgt opgave. Mulighed for supervision. Opgaven kan afleveres i rapportform indeholdende procesjournal (højst 10 A-4 sider + bilag), men kan også afleveres som konkret produkt i form af spil, film, billedbog, brochure eller infomappe, forslag til udstillings- og messestand eller lignende. Ved aflevering af et konkret produkt kræves kun skriftlig procesjournal. Et eksemplar af det færdige produkt afleveres til Seksualvejleder uddannelsen. Opgaven afleveres ca. 1 md. før modul 7 og udsendes til øvrige studerende. 13

14 MODUL 7 3 dages internat Evaluering af 2. projektopgave Formidling Hver projektgruppe fremlægger opgaven. Fremlæggelsen er et supplement til den indsendte projektrapport og kan suppleres med digitale medier, plancher og andet undervisningsmateriale. Projektrapporten og fremlæggelsen evalueres i plenum. Oplæg til 3. projektopgave: Formidlingsopgaven. Seksualvejlederen skal synliggøre, videreformidle og debattere erfaringer med og til borgere, kolleger, forældre, pårørende, myndigheder og offentlighed. Vejlederen skal kunne formidle kommunikation på et stærkt følelsesladet område: Seksualitet. Formidlingsopgaven har til formål at øve og styrke den studerende i formidlingens kunst såvel skriftligt som mediebåren formidling. Målgruppeafsøgning, afgrænsning og formulering af emne/stofområde. MODUL 8 Interfase Den studerende arbejder i basisgruppen eller individuelt med løs ning af 3. projektopgave: Formidlingsopgaven. Mulighed for supervision. Opgaven kan favne alt fra individuel og gruppevis skrevne artikler om emneområdet til dags- og fagpresse samt oplæg til radio eller tv-programmer. Der forlanges kun færdigt manuskript. Ligeledes promovering og formidling af konkrete projekter udarbejdet i forbindelse med løsningen af den selvvalgte opgave. Opgaven incl. procesjournal (højst 10 A-4 sider + bilag) afleveres ca. 1 md. før modul 9 og udsendes til øvrige studerende. MODUL 9 3 dages internat Evaluering af 3. projektopgave Dimission Gruppevis eller individuel præsentation af opgaveløsningen. Fremlæggelsen evalueres i plenum. Tema: Seksuelle overgreb på mennesker med handicap. Dimission med diplomoverrækkelse. 14

15 UNDERVISNINGS- OG INDKVARTERINGSFACILITETER 15

16 EFTERORD Ømhed, kærlighed og seksualitet er vigtigt for os alle, uanset om vi er handicappede eller ej - børn, unge eller ældre - medarbejdere eller brugere af de sociale tilbud. FN s standardregler (regel nr. 9): Lige muligheder for handicappede, der er stadfæstet af Folketinget fastslår, at mennesker med handicap ikke må nægtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre. I Socialstyrelsens håndbog Seksualitet på dagsordenen (2012) fremgår det, at: Kommunerne ud fra rammerne i serviceloven skal støtte og kompensere mennesker med funktionsnedsættelse ud fra en konkret individuel vurdering af deres behov. Et af disse behov kan være støtte til seksualitet. Endvidere præciseres: Når mennesker på grund af funktionsnedsættelse er afhængige af rådgivning og støtte for at kunne udvikle sig og have et seksualliv, skal både ledelse og medarbejdere prioritere arbejdet med borgerens seksualitet. Som medarbejdere har vi derfor i hverdagens pædagogiske praksis et kontinuerligt behov for, at få styrket vores faglige viden og personlige ressourcer - at blive opkvalificeret. Dette bekræftes i Elsebeth Kirk Muff s bog: Seksuelle overgreb på mennesker med handicap - et litteraturstudie udgivet af Socialt Udviklingscenter SUS, hvor der refereres til flere udenlandske undersøgelser, hvori det konstateres, at: undervisning, der sigter på opkvalificering af medarbejderne kan være en væsentlig forebyggelsesstrategi samt at grundig seksualundervisning er et meget centralt led i forebyggelse af seksuelle overgreb mod mennesker med nedsat psykisk funktionsevne. I rapporten: Seksualitet hos mennesker med handicap - en kortlægning af rådgivning og vejledning i forbindelse med seksualitet hedder det: at seksualvejlederne (uddannet på Seksualvejlederuddannelsen) har en særdeles relevant uddannelse i forhold til faglig håndtering af de i denne rapport omhandlende problemstillinger. En naturlig følge her er, at seksualvejlederne vil være nøglepersoner i kommuner og regioners fremtidige arbejde med disse problemstillinger. I publikationen SEKSUEL SUNDHED - den gode kommunale model udgivet af Sund By Netværket (2012), anbefales det, at kommunerne etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til særlige målgrupper, der omfatter borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ofre for seksuelle krænkelser og overgreb samt kronisk syge. Blandt de konkrete forslag til indsatser nævnes: Seksualvejledere kan uddanne personale, som kan medvirke til at sikre handicappede borgere deres seksuelle rettigheder. Det sikres, at elever i specialklasse modtager kvalificeret seksualundervisning. Seksualvejlederuddannelsen tager udgangspunkt i WHO s definition af seksualitet: "For at opnå og opretholde seksuel sundhed må ethvert individs seksuelle rettigheder respekteres, beskyttes og opfyldes." Seksualvejlederuddannelsen, der siden 1990 er produktudviklet i samarbejde med handicaporganisationerne og offentlige myndigheder, gennemføres som en aktiv, reflekterende læreproces, hvor praksisforankringen vægtes højt med henblik på, at styrke deltagernes udviklingsevne og handlekraft efterfølgende i funktionen som seksualvejleder. Med udvidelsen af antal lektioner til 195, er Seksualvejlederuddannelsen spidskompetent indenfor uddannelse af medarbejdere i social- og sundhedssektoren samt undervisningsområdet, hvor målgruppen er borgere med udviklingshæmning, fysisk handicap, sindslidelse, erhvervet hjerneskade og demens. Velkommen på Seksualvejlederuddannelsen. Charlotte Englund, Karsten Løt & Helge Myrup