Copyright Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet 2012

Transkript

1

2 Skolebørnsundersøgelsen sundhed og trivsel blandt årige i Halsnæs Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Trine Pagh Pedersen og Bjørn E. Holstein i samarbejde med: Katrine Rich Madsen, Charlotte Meilstrup, Malene Kubstrup Nelausen, Line Nielsen og Chalida Svastisalee Copyright Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet 2012 Fra Halsnæs Kommune har sundhedskonsulent Christina Hjulmann Schneekloth bidraget til planlægning af undersøgelsen. Rapporten kan anvendes og citeres med tydelig og fuldstændig kildehenvisning til: Kjærulff TM, Pedersen TP, Holstein BE. Skolebørnsundersøgelsen sundhed og trivsel blandt årige i Halsnæs. Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed Elektronisk ISBN:

3 Forord Undersøgelsen er den første sundhedsprofil af årige i Halsnæs Kommune. Den dækker emnerne: livskvalitet og helbred, sundhedsadfærd og kroniske sygdomme, samt sociale baggrundsoplysninger. Undersøgelsen er et samarbejde mellem Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Med dette samarbejde har vi opfyldt to behov på én gang, dels at levere en sundhedsprofil til Halsnæs Kommune og dels give forskerne på Statens Institut for Folkesundhed mulighed for et videnskabeligt udviklingsarbejde: Afprøvning af internetbaseret dataindsamling, afprøvning af dataindsamling blandt elever i fjerde klasse, og udvikling af målinger af en række væsentlige temaer: kronisk sygdom, funktionsevne, mental sundhed, måltidsvaner og familiens materielle velstand. I Halsnæs Kommune er undersøgelsen et vigtigt skridt i retning af at få øget viden om børn og unges sundhed. Med sundhedsprofilen har Halsnæs Kommune nu fået et værktøj, der kan bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser på tværs af fagområder. Det er håbet, at de mange forskellige data fremadrettet vil blive anvendt bredt i kommunen til at understøtte indsatser på børne- og ungeområdet. Undersøgelsen er gennemført ved, at elever fra femte til niende klasse på alle kommunale skoler i Halsnæs Kommune har udfyldt et spørgeskema i foråret Der har været stor opbakning til undersøgelsen fra skoler og elever, og vi takker alle de involverede for deres medvirken. Halsnæs Kommune har finansieret dataindsamling og udarbejdelse af denne rapport, mens den anvendte forskertid er finansieret af Nordea-fonden. Claus Herbert Skole- og Kulturchef Halsnæs Kommune Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Halsnæs Kommune 3

4 Indhold 1. Baggrund og formål Undersøgelsens gennemførelse Studiepopulation og dens almene levekår Studiepopulation Socioøkonomiske forhold Familie og sociale relationer Skoleforskelle Selvvurderet helbred Elevernes selvvurderede helbred Skoleforskelle Overvægt og kropsopfattelse Overvægt og fedme Kropsopfattelse Skoleforskelle Sygdom og handicap Selvrapporteret sygdom og handicap Konsekvenser af kronisk sygdom eller handicap Skoleforskelle Symptomer Daglige og ugentlige symptomer Skoleforskelle Mental sundhed Almen livstilfredshed, ensomhed og selvværd Psykisk og social funktionsevne og self efficacy Skoleforskelle Sundhedsadfærd Drikke- og rygevaner Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd Kost og måltidsvaner Seksualundervisning og seksuelle erfaringer

5 9.5 Skoleforskelle Skoletrivsel Almen skoletrivsel Mobning Skoleforskelle Social ulighed i sundhed Diskussion og anbefalinger Undersøgelsens hovedresultater Metodiske overvejelser Implikationer for praksis Referencer

6 0. Resumé Formål: Formålet med rapporten er at præsentere en sundhedsprofil for de årige i Halsnæs Kommune med fokus på helbred, symptomer, kronisk sygdom, mental sundhed og trivsel, overvægt, sundheds- og risikoadfærd, sociale relationer til forældre, venner og skole, herunder mobning. Desuden er formålet at beskrive variationer i disse emner i forhold til køn, alder, skole og socioøkonomisk baggrund. Metode: Undersøgelsen omfatter eleverne på femte til niende klassetrin i de fire kommunale skoler i Halsnæs Kommune, i alt 74 klasser hvoraf 66 har deltaget. Eleverne har i en skoletime udfyldt et gennemtestet spørgeskema om sundhed og trivsel. I de deltagende klasser var der 1617 indskrevne elever, og heraf har 1206 deltaget, svarende til en deltagelsesprocent på 74,6. Af disse 1206 elever har 109 deltaget i en anden samtidig undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, og for ikke at belaste eleverne med at udfylde to spørgeskemaer, har vi overført data fra denne anden undersøgelse til sundhedsprofilen. De 109 elever indgår i undersøgelsen med lidt færre data end de øvrige 1097, men dette skaber ikke væsentlige skævheder i resultaterne. Social og demografisk baggrund: Eleverne i Halsnæs Kommune ligner i store træk landsgennemsnittet med hensyn til social og demografisk baggrund: Procent hvis far og mor har arbejde ligner landsgennemsnittet, det samme gør fordelingen på familietype og materiel velstand i familien. Der er 81,7 % af fædrene og 83,3 % af mødrene, som er i arbejde og 60,4 % af eleverne lever i en traditionel familie sammen med mor og far. Flertallet af eleverne har gode relationer til forældre og venner, men lidt flere elever i Halsnæs Kommune end i landet som helhed kan ikke tale fortroligt med deres mor om noget, der virkelig plager dem. Helbred: En hovedkonklusion er, at de fleste elever har et godt helbred. Alligevel retter vi spotlyset mod de mindretal, som har helbreds- og trivselsproblemer, for det er her, man kan sætte ind med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Ca. 20 % synes selv, at deres helbred er dårligt eller nogenlunde. Godt hver tiende elev er overvægtig. Mere end en tredjedel af eleverne rapporterer at have mindst én kronisk eller langvarig sygdom, hyppigst astma (12,7 %) samt allergi og overfølsomhed (26,3 %). Mange har almindelige symptomer mindst en gang om ugen, fx. svært ved at falde i søvn (24,2 %), dårligt humør (16,5 %), ondt i ryggen (13,1 %) og hovedpine (13,0 %). Hver fjerde elev i Halsnæs Kommune har mindst ét symptom dagligt. Resultaterne fra Halsnæs Kommune er i god overensstemmelse med landsgennemsnittet. Trivsel og mental sundhed: Igen er hovedkonklusionen positiv: De fleste elever trives og er glade for deres liv. Og igen retter vi opmærksomheden mod det mindretal, der ikke trives, fordi det er her man kan skabe forbedring. Der er små mindretal af eleverne, som ofte lider under e nsomhed (4,1 %), lavt selvværd (10,1 %) og nedsat funktionsevne. De hyppigste problemer er at have svært ved at koncentrere sig i dagligdagen (37,7 %) og at have svært ved at sidde stille (33,2 %), fx. i skoletimer, eller når man læser lektier. Sundheds- og risikoadfærd: De fleste af deltagerne lever sundt og fornuftigt. Der er meget få rygere i de små klasser, men i niende klasse er der 24 % rygere. Der er kun få i de små klasser, som har prøvet at drikke eller drikker jævnligt, men i niende klasse er der 33,9 % af drengene og 22,2 % af pigerne, som drikker 6

7 mindst en gang om ugen, og mere end tre fjerdele har prøvet at drikke sig fulde. Tallene for ryge - og drikkevaner er højere end i landet som helbred. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst en time om dagen, men mindre end halvdelen af de årige lever op til dette. Kun 45,0 % af eleverne dyrker mindst fire timers hård motion i en almindelig uge, dvs. motion som gør én forpustet eller svedig. Det er flere end i landet som helhed. Omkring to tredjedele (74,1 %) af eleverne i Halsnæs Kommune er fysisk aktive på deres skolevej, dvs. cykler eller går til skole. Også dette tal er højere end landsgennemsnittet. I alt 62,0 % er medlem af en idrætsforening. Der er mange elever, der sidder for meget foran skærmen, flere end i landet som helhed: 22,6 % ser TV, video eller DVD mindst fire timer på hverdage, 28,1 % spiller på computer, spillekonsol eller telefon mindst fire timer på hverdage, og 19,1 % bruger computer til andre formål mindst fire timer på hverdage. Ifølge kostanbefalingerne skal man spise frugt og grøntsager hver dag. Kun 38,7 % af eleverne spiser frugt hver dag og kun 36,1 % grøntsager hver dag. Det er lavere end landsgennemsnittet. De fleste elever har regelmæssige måltidsvaner, fx spiser 65,8 % morgenmad alle hverdage og 69,0 % spiser aftensmad med forældre alle hverdage. Specielt blandt de ældste piger er der mange, der springer morgenmaden over. Lidt over en tredjedel af eleverne i niende klasse i Halsnæs Kommune (36,9 %) har haft samleje, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Langt de fleste af disse elever beskyttede sig mod graviditet ved sidste samleje. I alt 64,2 % af eleverne oplyser at de har haft seksualundervisning det seneste år; 68,4 % synes, de ved nok om sex, 55,2 % at de ved nok om kønssygdomme og 54,1 % at de ved nok om prævention. Skoletrivsel: De fleste elever er glade eller nogenlunde glade for deres skole, mens 21,9 % ikke rigtig eller slet ikke kan lide skolen. Forekomsten af mobning er lidt højere end landsgennemsnittet: 9,7 % udsættes jævnligt for mobning. Social ulighed: Når man opdeler eleverne efter familiens materielle levestandard ses en tendens til ophobning af helbredsproblemer og risikoadfærd blandt elever fra de mindst velstillede hjem. Det gælder fx selvvurderet helbred, symptombelastning, livstilfredshed og mental sundhed, rygning, fysisk inaktivitet, samt indtag af frugt, måltidsvaner samt mobning. Disse mønstre genfindes også på landsplan. Praktisk brug af undersøgelsens resultater: Der er store variationer mellem skolerne. Alle skolerne har områder, hvor deres elever har særlige sundhedsressourcer, og alle skoler har sine påtrængende sundhedsproblemer. Det betyder, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i høj grad skal skræddersys til hver enkelt skole. Der er dog områder, hvor en mere almen indsats kan anbefales: 1) Fremme af den mentale sundhed; 2) større opmærksomhed over for de mange elever med kroniske eller langvarige sygdomme; 3) indsats for at begrænse ryge- og drikkevaner, stillesidning og søvnmangel; 4) større indsats for at understøtte de sundhedsfremmende adfærdsformer, især fysisk aktivitet, regelmæssige måltidsvaner og indtag af frugt og grønt; 5) understøtte skolen som sundhedsfremmende miljø; 6) indsats over for social ulighed i sundhed ved at sikre, at al forebyggende og sundhedsfremmende indsats har adresse til børn og unge fra trængte og ressourcesvage familier. 7

8 1. Baggrund og formål Når man skal prioritere og planlægge den sundhedsmæssige indsats for børn og unge, er det vigtigt at have relevante og nye data. Det er baggrunden for, at Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet i foråret 2012 indgik et samarbejde om en sundhedsprofil for de årige skoleelever i kommunen. Rapporten supplerer den sundhedsprofil for aldersgrupperne over 15 år, som blev gennemført i Halsnæs Kommune i 2010 (Hammer-Helmich et al. 2010). Sundhedsprofilen for voksne dækker temaerne livskvalitet og helbred, sundhedsadfærd og kroniske sygdomme, samt sociale baggrundsoplysninger. Den nye sundhedsprofil for årige dækker de samme temaer. Der er generelt ikke megen viden om sundhedsforholdene for denne aldersgruppe, men der er dog enkelte landsdækkende undersøgelser om emnet fra de seneste år fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Ottesen et al. 2010) og Statens Institut for Folkesundhed (Due & Rasmussen 2011, Holstein et al. 2011, Helweg-Larsen & Bøving Larsen 2010, Helweg-Larsen et al. 2008). Der kan være endog meget store lokale variationer i børn og unges sundhed. Derfor kan en lokal sundhedsprofil give oplysninger, som man ikke kan hente ud af landsdækkende opgørelser. De omtalte landsdækkende undersøgelser viser, at de fleste børn og unge er sunde og glade, men at ganske store mindretal blandt børn og unge har problemer med almen trivsel, mange symptomer, megen risikoadfærd og betydelige sociale skævheder. Disse emner dækkes også af denne rapport. Der er andre områder, hvor man har meget begrænset viden, fx. om forekomsten af kronisk sygdom og om børn og unges fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Derfor har vi valgt også at inddrage disse emner i denne rapport. Rapporten sætter fokus på de årige. Det er et aldersinterval med meget store forandringer. I gennemsnit bliver børnene 20 kg tungere og 20 cm højere i dette aldersinterval, og de gennemgår meget store fysiske, psykiske og sociale udviklinger fra før til efter puberteten. Det er et aldersinterval, hvor mentale sundhedsproblemer er almindelige. Disse problemer kan fortsætte langt ind i voksenlivet, og det er det aldersinterval, hvor de unge former den sundheds- og risikoadfærd, som på lang sigt kan få afgørende indflydelse på deres helbred. Derfor er det også et aldersinterval, hvor en almen forebyggende og sundhedsfremmende indsats er påtrængende nødvendig. Formålet med undersøgelsen er for det første at præsentere en samlet sundhedsprofil for de årige i Halsnæs Kommune med fokus på følgende emner: Alment helbred, symptomer, kronisk sygdom, psykisk sundhed og trivsel, højde og vægt, sundhedsadfærd (ryge-, drikke-, spise- og måltidsvaner, fysisk aktivitet, slankekur, stillesiddende adfærd), sociale relationer til forældre, venner og skole, herunder mobning. For det andet er formålet at beskrive, om de nævnte sundhedsforhold varierer mellem drenge og piger, mellem aldersgrupper, mellem skoler, og mellem forskellige socioøkonomiske grupper. 8

9 2. Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er gennemført af den forskergruppe, som står for Skolebørnsundersøgelsen ( som er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School -aged Children (HBSC) - a WHO collaborative cross-national study ( Currie et al. 2012). Skolebørnsundersøgelsen Halsnæs 2012 følger samme metodik med en række nyskabelser i form af nye målgrupper og nye emner. Undersøgelsen er gennemført blandt eleverne på femte til niende klassetrin i de fire kommunale skoler i Halsnæs Kommune, hhv. Arresø Skole (afdelingerne Kregme, Magleblik og Ølsted), Frederiksværk Skole (afdelingerne Enghave, Melby og Vinderød), Hundested Skole (afdelingerne Lerbjerg og Storebjerg) samt Halsnæs Heldagsskole. På de fire deltagende skoler med ni undervisningsafdelinger var der i alt 74 klasser på femte til niende klassetrin, og heraf har de 66 klasser deltaget. I de deltagende klasser var der 1617 indskrevne elever, og heraf har de 1206 deltaget, svarende til en deltagelsesprocent på 74,6 procent. Eleverne har udfyldt en særlig Halsnæs-version af det internationalt standardiserede HBSC spørgeskema i en skoletime. Eleverne har udfyldt en internetbaseret version af spørgeskemaet ved computere i skolen. Undersøgelsen er anonym, dvs. vi opbevarer ikke oplysninger om elevernes navn eller cpr-nummer. I en delundersøgelse på én af skolerne spurgte vi også forældrene til de deltagende elever om helbredsforhold og forskellige sociale oplysninger. I denne delundersøgelse havde vi oplysninger om elevernes navne for at kunne koble oplysninger fra elever og forældre. Disse navne er efterfølgende blevet slettet. Eleverne i ottende klasse i Arresø Skole, Kregme, Hundested Skole, Storebjerg, og Frederiksværk Skole, Enghave, var i forvejen deltagere i et andet forskningsprojekt fra Statens Institut for Folkesundhed: Boostprojektet om sundhed og frugt og grøntindtag. Vi vurderede, at det ikke var hensigtsmæssigt at bede disse elever svare på delvis overlappende spørgeskemaer to gange på en måned. Vi lod disse elever deltage i Boost og har efterfølgende overført data om en række af de vigtigste variable til Skolebørnsundersøgelsen Halsnæs Nogle steder i rapporten indgår disse elever på ottende klassetrin i opgørelsen på linje med alle andre elever og her er undersøgelsespopulationen Andre steder, hvor vi mangler data fra de nævnte klasser, er undersøgelsespopulationen De manglende data fra disse ottendeklasser har ikke nævneværdige konsekvenser for de konklusioner, der kan drages af undersøgelsen. Forud for dataindsamlingen bad vi elever i fjerde klasse på Hundested skole, Storebjerg om at hjælpe os med at vurdere nyudviklede spørgsmål til fjerde klasses elever. Derudover har vi bedt elever på skoler uden for Halsnæs kommune om at hjælpe os med at vurdere spørgeskemaet, herunder afprøve en række nye spørgsmål, som vi ikke har benyttet før, fx. spørgsmål om mental sundhed, måltidsvaner og skolens sociale kapital. Da eleverne havde udfyldt det foreløbige spørgeskema, samlede vi dem i fokusgrupper med diskussion af spørgsmålenes indhold, sprogbrug, om det var svært eller ubehageligt at svare på, og om eleverne mente, at vi manglede væsentlige perspektiver. Vi gennemførte i alt 28 fokusgruppediskussioner med over 1 elever. Disse fokusgruppediskussioner bekræfter vores observationer fra tidligere metodeundersøgelser: Eleverne forstår spørgsmålene, svarer gerne på dem, og leverer dermed gode og valide data. Vi kan ikke udelukke, at enkelte elever har svaret usandt eller saboteret undersøgelsen, men det er vores indtryk, at langt den største del af eleverne har besvaret spørgeskemaerne seriøst. 9

10 Rapporten er deskriptiv, det vil sige, at der fremlægges resultater fra undersøgelsen i procentfordelinger med sammenligning på tværs af køn og alder. Der er ingen avancerede statistiske analyser i rapporten, og vi lægger ikke op til at forklare de mange tal, blot præsentere dem. Læsevejledning - de fem principper Der er uoverskueligt mange tal og data i denne undersøgelse, så det er en udfordring at gøre rapporten læselig og brugervenlig. Vi benytter fem principper i formidling af tallene. Princip 1: Vi viser kun nøgletal, ikke detaljer. Et eksempel er beskrivelsen af alkoholforbruget blandt eleverne på niende klassetrin. I alt 33,9 procent af drengene og 22,2 procent af pigerne i niende klasse drikker alkohol mindst en gang om ugen. Vi kunne også have fokuseret på månedligt forbrug (66,1 % blandt drengene og 61,1 % blandt pigerne) eller vi kunne have fokuseret på den andel af elever i niende klasse, som slet ikke drikker alkohol (9,3 % af drengene og 13,3 % af pigerne). Hvis vi skulle formidle det hele, ville rapporten drukne i tal. Der er udarbejdet et særligt tabelbilag, som viser alle detaljerne. Princip 2: Vi regner procent af dem, der har deltaget. I alle spørgsmål er der en lille gruppe, som ikke svarer. Det kan drille, når man skal regne procent, som man kan se af eksemplet her: Der er 118 drenge og 90 piger i niende klasse. Heraf har 116 drenge og 88 piger svaret på spørgsmålene om alkoholforbrug. Når vi beregner andelen, der drikker alkohol mindst en gang om ugen, så bliver det henholdsvis 33,9 procent af drengene og 22,2 procent af pigerne, hvis vi regner i procent af alle, der deltager, men lidt mere: 34,5 procent af drengene og 22,7 procent af pigerne, hvis man regner procent af dem, der besvarede spørgsmålene. Vi rapporterer procentandelen af alle de elever, der har deltaget i undersøgelsen. Princip 3: Vi nævner kun forskelle, der er statistisk betydningsfulde. Der er næsten altid forskel på svarene fra piger og drenge. Nogle gange er forskellene store, andre gange er de små. Vi omtaler kun forskelle i teksten, hvis de er statistisk signifikante (betydningsfulde) bedømt ved en chi 2 -test med 95 procent sikkerhedsniveau. Når vi sammenligner resultaterne fra undersøgelsen i Halsnæs Kommune med landsundersøgelsen, foretager vi en faglig vurdering af, om forskellene er relevante at nævne. Princip 4: Vi gennemgår resultaterne efter en bestemt metodik. De næste otte afsnit gennemgår undersøgelsens resultater. Disse otte afsnit er opbygget på samme måde: Først omtaler vi, hvorfor emnet er vigtigt, dernæst hvordan vi har målt det. For det tredje viser vi nøgletallene for piger og drenge i de fem klassetrin. For det fjerde hæfter vi os ved forskellene mellem piger og drenge, og f orskellene mellem de fem klassetrin, men kun hvis de er statistisk betydningsfulde. For det femte sammenligner vi, hvor det er muligt med tilsvarende tal fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 (landsundersøgelsen), som er landsdækkende og repræsentativ for alle 11-, 13- og 15-årige i hele landet. For det sjette hæfter vi os ved forskellen mellem skoler, men igen kun hvis de er statistisk betydningsfulde. Når vi foretager sammenligninger på tværs af skolerne har vi valgt ikke at medtage Halsnæs Heldagsskole, idet skolens elevgrundlag er væsentligt anderledes end de øvrige skoler i kommunen. Denne skematiske gennemgang medfører, at rapporten bliver lidt stiv og stereotyp, men til gengæld let at orientere sig i trods de mange tal. Kapitel 11 er lidt anderledes. Det omhandler socioøkonomiske forskelle i sundhed og trivsel blandt eleverne i Halsnæs Kommune. I dette kapitel fremhæves sammenhængen mellem elevernes socioøkonomiske baggrund og en række af nøglevariablene fra de foregående otte kapitler. 10

11 Princip 5: Vi formidler tallene men fortolker dem ikke. Det kan være vanskeligt at fortolke tal i en sådan rapport. Hvordan kan det være, at jo ældre eleverne bliver, desto flere har svært ved at falde i søvn? Og hvorfor har piger flere problemer med depressive symptomer end drenge? Det er videnskabeligt vanskeligt at fremlægge holdbare fortolkninger, og ofte er det sådan, at forskellige faggrupper og personer fortolke r en og samme tabel på hver sin måde. Vi overlader trygt til fagfolk i Halsnæs Kommune, som kender skolerne og eleverne, at tilføje en passende fortolkning. Til sidst i rapporten vover vi alligevel en slags fortolkning, idet vi fremhæver, hvad rapporten peger på af påtrængende indsats for at fremme elevernes sundhed. 11

12 3. Studiepopulation og dens almene levekår 3.1 Studiepopulation Tabel 3.1 viser studiepopulationen efter køn og klassetrin. Undersøgelsen i Halsnæs Kommune omfatter eleverne på femte til niende klassetrin fra alle kommunes skoler, i alt 1206 elever. Der er en nogenlunde lige fordeling af eleverne i forhold til køn og klassetrin. Tabel 3.1. Studiepopulationen efter køn og klassetrin. Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 1 9. klassetrin Total Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger Antal deltagere (%) 133 (11,0) 145 (12,0) 126 (10,4) 136 (11,3) 110 (9,1) 124 (10,3) 111 (9,1) 113 (9,4) 118 (9,8) 1 Heraf data fra 109 elever, som deltog i Boost-undersøgelsen, men ikke i Skolebørnsundersøgelsen Halsnæs (7,5) 1206 (100,0) Vi spurgte eleverne, i hvilket land de selv og deres forældre er født, og hvor længe indvandrerne har været i landet. Halsnæs Kommune har elever fra over 25 forskellige lande. Et meget enkelt tal for omfanget af ikkedanske elever er procent af eleverne, som er født i udlandet. Det drejer sig om 4,1 procent i Halsnæs Kommune sammenlignet med 4,8 procent i landsundersøgelsen. 3.2 Socioøkonomiske forhold Sundhed og sundhedsadfærd er ikke kun et udtryk for personlige valg men er også formet af omgivelserne. De socioøkonomiske forhold i elevernes familier viser en klar sammenhæng med sundhed, et tema, som vi belyser i rapportens kapitel 11. Der findes flere forskellige mål for børn og unges socioøkonomiske status, hvor anvendelsen af information om forældrenes arbejdssituation, uddannelse og økonomiske forhold er centrale. I denne undersøgelse anvender vi to enkle mål for elevernes socioøkonomiske baggrund, dels om forældrene har arbejde og dels families materielle levekår, målt ved Family Affluence Scale (FAS). Eleverne bliver inddelt i tre grupper efter deres familiens materielle levekår. Figur 3.1 og 3.2 viser forældrenes arbejdsstatus for både eleverne i Halsnæs Kommune og eleverne i landsundersøgelsen. Figur 3.1 viser, at 81,7 procent af eleverne i Halsnæs Kommune angiver, at deres far har et arbejde sammenlignet med 84,8 procent af eleverne i landsundersøgelsen. Knap hver tiende elev i både Halsnæs Kommune og i landsundersøgelsen angiver, at deres far ikke har et arbejde, mens et fåtal af eleverne enten ikke ved, om deres far har et arbejde, eller ikke har/ikke ser deres far. 12

13 Figur 3.1 Har din far et arbejde?* # % ,7 84, Ja Nej Ved ikke Har ikke/ser ikke min far ,0 8,2 4,6 2,2 1,7 3,4 Halsnæs Kommune Landsundersøgelsen * Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i tabellen # Figuren er baseret på data fra alle elever på femte til niende klassetrin i Halsnæs Kommune, inklusiv ottendeklasserne fra Arresø Skole, Kregme samt Hundested Skole, Storebjerg og Frederiksværk Skole, Enghave Figur 3.2 Har din mor et arbejde?* # % 83,3 81, Ja Nej Ved ikke Har ikke/ser ikke min mor ,3 Halsnæs Kommune 15,4 1,2 1,0 0,6 0,5 Landsundersøgelsen * Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i figuren # Figuren er baseret på data fra alle elever på femte til niende klassetrin i Halsnæs Kommune, inklusiv ottendeklasserne fra Arresø Skole, Kregme samt Hundested Skole, Storebjerg og Frederiksværk Skole, Enghave 13

14 Figur 3.2 viser, at 83,3 procent af eleverne i Halsnæs Kommune rapporterer, at deres mor har et arbejde, hvilket er i god overensstemmelse med resultaterne fra landsundersøgelsen (81,1 %). Godt hver tiende elev (11,3 %) i Halsnæs Kommune angiver, at deres mor ikke har et arbejde sammenlignet med 15,4 procent af eleverne i landsundersøgelsen. Et fåtal af eleverne i både Halsnæs Kommune og i landsundersøgelsen angiver, at de ikke ved, om deres mor har et arbejde eller, at de ikke har/ikke ser deres mor. Spørgerskemaet indeholder også spørgsmål vedrørende økonomiske ressourcer i hjemmet, hvorudfra vi har konstrueret et indeks for familiens materielle levekår (FAS = Family Affluence Scale). Spørgsmålene lyder som følgende: Har dine forældre en bil, Har du dit eget værelse for dig selv, Hvor mange computere har din familie og Hvor mange gange har du været på ferie med din familie de seneste 12 måneder. Efterfølgende har vi inddelt familierne i tre socioøkonomiske grupper: Høj FAS (familierne har næsten alt det, vi spørger om: biler, eget værelse, computere, ferierejser), Middel FAS, (de har det meste) og Lav FAS (de har kun op til to af de nævnte goder). Figur 3.3 viser elevernes socioøkonomiske position, vist ved inddeling af høj, middel og lav placering på FAS. Figur 3.3 Fordelingen af elever efter familiens placering på Family Affluence Scale* 70 % 60 57,2 57, ,4 34,8 Høj Middel Lav ,9 5,0 0 Halsnæs Kommune Landsundersøgelsen * Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i figuren Figur 3.3 viser, at godt halvdelen af eleverne (57,2 %) i Halsnæs Kommune ligger i den høje ende af FAS, mens en tredjedel placerer sig i mellemkategorien, og et fåtal (3,9 %) tilhører den laveste ende af FAS. En forholdsvis lille andel af elever på sjette klassetrin har en høj FAS (51,9 %). Modsat er der en stor andel af eleverne på niende klassetrin med høj FAS (63,9 %) sammenlignet med de resterende klassetrin. 14

15 3.3 Familie og sociale relationer I undersøgelsen spurgte vi eleverne til, hvilken type familie de bor i, ved at spørge til, om de har et eller to hjem, og hvem de bor sammen med. Vi har valgt at inddele familieformerene i fire kategorier: Den traditionelle familie, hvor eleverne bor sammen med begge forældre; den enlige forælder/enlige forældre, hvor eleverne kommer fra enten et eller to hjem med kun en voksen; den rekonstruerede familie, hvor eleverne har to hjem, og hvor mor og/eller far bor sammen med en ny partner; og en kategori med alle andre familieformer (plejefamilier, børnehjem, bor hos bedsteforældre osv.). Figur 3.4 viser elevernes fordeling efter familieform. Figur 3.4 Procentvise fordeling af eleverne efter familieform* # % 60,4 64,3 50 Tradiotionel familie 40 Enligforsørger familie Rekontrueret familie Anden type familie 20 18,7 18,2 14,9 10 5,9 9,8 7,6 0 Halsnæs Kommune Landsundersøgelsen * Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i figuren # Figuren er baseret på data fra alle elever på femte til niende klassetrin i Halsnæs Kommune, inklusiv ottendeklasserne fra Arresø Skole, Kregme samt Hundested Skole, Storebjerg og Frederiksværk Skole, Enghave Figur 3.4 viser, at 60,4 procent af eleverne i Halsnæs Kommune lever i en traditionel familie, det vil sige sammen med både deres mor og far. Omkring hver femte elev bor sammen med en enlig forælder eller med to enlige forældre på skift. Omkring hver sjette bor i to hjem, hvor deres mor og/eller far bor sammen med en ny partner. Der er lidt færre elever, der bor i traditionelle familier og lidt flere elever der bor i rekonstruerede familier i Halsnæs Kommune end i landsundersøgelsen. Ud over gode socioøkonomiske forhold har også gode sociale relationer betydning for sundhed og sundhedsadfærd. Som hovedregel har mennesker med mange og fortrolige kontakter et bedre helbred og en mere fornuftig sundhedsadfærd. Vi spurgte derfor eleverne om deres sociale relationer med familie og 15

16 venner. Eleverne svarer blandt andet på spørgsmål om, hvor nemt de har ved at tale med deres far, mor, bedste veninde, venner af samme køn og venner af andet køn om noget, der virkelig plager dem. Disse spørgsmål siger noget om de sociale relationers kvalitet. Figur 3.5 viser andelen af elever, der har nemt ved at tale med hhv. deres far, mor, bedste ven/veninde, venner af eget køn og venner af andet køn om noget, der virkelig plager dem. Figur 3.5 Andel af drenge og piger, der har nemt ved at tale om noget, der virkelig plager dem med hhv. far, mor, bedste ven/veninde, venner af eget køn, venner af modsatte køn % ,0 72,9 68,3 69,7 79,3 67,7 76,4 Drenge Piger 60 53,7 56, , Far Mor Bedste ven/veninde Venner af eget køn Venner af andet køn Af figur 3.5 ses det, at 67,0 procent drengene og 53,7 procent af pigerne i Halsnæs Kommune angiver, at de har nemt ved at tale med deres far om det, der virkelig plager dem. Knap tre fjerdedele (72,9 %) af drengene sammenlignet med 68,3 procent af pigerne har nemt ved at tale med deres mor. Godt tre fjerdedele af pigerne har nemt ved at tale med deres bedste ven/veninde eller med venner af eget køn, om det der virkelig plager dem, mens det gælder for relativt færre drenge svarende til hhv. 69,7 og 67,7 procent. Godt halvdelen af drengene har nemt ved at tale med venner af modsatte køn om det, de r virkelig plager dem, mens det gælder for knap halvdelen af pigerne. Resultaterne viser desuden, at andelen af elever, der har nemt ved at tale med deres bedste ven/veninde samt andelen, der har nemt ved at tale med venner af modsatte køn om det, der virkelig plager dem, er større på de ældste end de yngste klassetrin. Vi har sammenlignet svarene fra eleverne i Halsnæs Kommune med svarene fra eleverne i landsundersøgelsen. Der er generelt færre elever i Halsnæs Kommune sammenlignet med i landsundersøgelsen, der har nemt ved at tale med deres mor (70,6 % versus 77,9 %) om noget, der virkelig plager dem. 16

17 Eleverne bliver endvidere stillet overfor otte udsagn, som omhandler oplevet social støtte fra omgivelser af typen: Jeg kommer godt ud af det med mine forældre, Jeg føler mig som en vigtig del af familien og Mine venner snakker med mig om ting, jeg interesserer mig for. Tabel 3.2 viser, hvor mange procent af eleverne, som oplever disse former for social støtte. Ud fra disse spørgsmål konstruerer vi et samlet mål for oplevet social støtte fra omgivelserne. Vi definerer høj grad af social støtte, som at have svaret "helt enig" eller "enig" til alle otte udsagn om social støtte. Tabel 3.2 Oplevet social støtte efter køn Drenge Piger Antal deltagere Antal (%) der har svaret enige eller helt enige til følgende udsagn Mine forældre snakker med mig om de ting, jeg interesserer mig for 409 (75,5) 422 (76,0) Andre voksne end mine forældre snakker med mig om ting, jeg interesserer mig for 291 (53,7) 288 (51,9) Mine venner snakker med mig om de ting, jeg interesserer mig for 375 (69,2) 396 (71,4) Mine forældre er interesserede i, hvad der sker med mig i skolen 439 (81,0) 448 (80,7) Jeg kommer godt ud af det med mine forældre 440 (81,2) 428 (77,1) Mine forældre hjælper og støtter mig, når jeg har brug for det 453 (83,6) 458 (82,5) Mine forældre viser, at de holder af mig 460 (84,9) 467 (84,1) Jeg føler mig som en vigtig del af min familie 428 (79,0) 414 (74,6) Oplever høj grad af social støtte 208 (38,4) 205 (36,9) Tabel 3.2 viser, at langt størsteparten af både pigerne og drengene i Halsnæs Kommune svarer enig eller helt enige til hovedparten af de otte udsagn, med undtagelse af udsagnet Andre voksne end mine forældre snakker med mig om ting, jeg interesserer mig for, hvor det gælder godt halvdelen. Nederste linje i tabel 3.2 viser, hvor mange som oplever høj grad af social støtte. Det gør 38,4 procent af drengene og 36,9 procent af pigerne. Vi finder blot væsentlige kønsforskelle ved to udsagn. Flere drenge end piger er enige i udsagnene Jeg kommer godt ud af det med mine forældre og Jeg føler mig som en vigtig del af min familie. Der er en tendens til, at flere af de yngste elever end de ældste erklærer sig enige i udsagnet Jeg føler mig, som en vigtig del af min familie, mens flere ældre end yngre er enige i udsagnet Mine venner snakker med mig om de ting, jeg interesserer mig for. Vi spurgte ikke blot til kvaliteten af de sociale relationer men også kvantiteten. Tabel 3.3 viser, andelen af elever i Halsnæs Kommune, der har hhv. mindst to nære drengevenner, mindst to nære pigevenner samt andelen, der ingen nære venner har. 17

18 Tabel 3.3 Nære venner efter køn og klassetrin Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger Antal deltagere Antal (%) der har mindst ( to nære drengevenner (85,7) (57,2) (94,4) (72,8) (88,2) (63,7) (89,1) (71,7),7) (73,3) (77,4) Antal (%) der har mindst to nære pigevenner (59,4) (86,2) (79,4) (91,9) (64,5) (89,5) (69,1) (93,3) (68,6) (88,9) (78,9) Tabel 3.3 viser, at flere drenge end piger har to eller flere nære drengevenner, mens der omvendt er flere piger end drenge, der har mindst to nære pigevenner. Langt størsteparten af eleverne i Halsnæs Kommune har to eller flere nære venner, mens et fåtal, 13 elever (1,2 %), angiver, at de ingen nær ven har. Eleverne besvarer også spørgsmål om, hvor mange eftermiddage om ugen, de er sammen med venner efter skole, og hvor mange aftener om ugen de er sammen med vennerne. Tabel 3.4 nedenfor viser andelen af elever i Halsnæs Kommune, der er hhv. sammen med venner mindst tre gange om ugen efter skole eller som er sammen med venner mindst tre aftener om ugen efter køn og klassetrin. Tabel 3.4 Samvær med venner i fritiden efter køn og klassetrin Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger Antal deltagere Antal (%) der er sammen med venner 80 (60,2) 69 (47,6) 65 (51,6) 68 (50,0) 50 (45,5) 65 (52,4) (54,5) 34 (56,7) 62 (52,5) 36 (40,0) 559 (51,0) mindst tre eftermiddage efter skole Antal (%) der er sammen med venner (21,1) (15,2) (23,0) (23,5) (15,5) (22,6) (38,2) (,0) (37,3) (,0) (24,2) mindst tre aftener om ugen Af tabel 3.4 ses det, at godt halvdelen af eleverne i Halsnæs Kommune er sammen med venner efter skole mindst tre dage om ugen, og at knap en fjerdedel er sammen med venner om aftenen mindst tre aftener om ugen. Andelen af elever, der er sammen med vennerne mindst tre aftener om ugen, er større blandt eleverne på de ældste end de yngste klassetrin. Andelen af elever, der er sammen med deres venner mindst tre eftermiddage efter skolen om ugen, og andelen af elever, der er sammen med deres venner mindst tre aftener om ugen, er tilnærmelsesvis den samme blandt eleverne i Halsnæs Kommune som blandt eleverne i landsundersøgelsen (hhv. 51,0 % versus 49,7 % og 24,2 % versus 23,6 %). Blandt eleverne på ottende klassetrin på Arresø Skole, Kregme, Hundested Skole, Storebjerg og Frederiksværk Skole, 18

19 Enghave er 46,8 procent sammen med venner efter skole mindst tre eftermiddage om ugen, hvilket er færre end blandt de resterende ottendeklasser i Halsnæs Kommune (57,7 %). Anvendelse af online kommunikation er steget eksplosivt de seneste år især blandt den unge del af befolkningen. Vi spurgte derfor eleverne, hvor ofte de taler med deres venner i telefon, sender dem smsbeskeder eller har kontakt med dem over internettet. Figur 3.6 nedenfor viser, hvor ofte eleverne i hhv. Halsnæs Kommune og i landsundersøgelsen taler med deres venner i telefonen, sender dem sms-beskeder eller har kontakt med dem over nettet. Tabel 3.5 viser kommunikationsfrekvensen blandt eleverne i Halsnæs Kommune efter køn og klassetrin. Figur 3.6 Eleverne fordelt efter hvor hyppigt de har online kommunikation med deres venner* 60 % 55, ,3 40 Sjældent/Aldrig 1-2 dage/uge 2-4 dage/uge 5-6 dage/uge ,3 14,4 11,7 5,7 6,4 10,1 12,7 12,7 Hver dag 0 Halsnæs Kommune Landsundersøgelsen * Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i figuren Figur 3.6 viser, at knap halvdelen (45,3 %) af eleverne i Halsnæs Kommune kommunikerer med deres venner dagligt via telefon, sms-beskeder eller over nettet sammenlignet med en andel på 55,1 procent af eleverne i landsundersøgelsen. Omkring hver tyvende elev i Halsnæs Kommune (5,7 %) kommunikerer aldrig eller sjældent med venner via telefon, sms-beskeder eller over nettet, hvilket omtrent svarer til resultatet fra landsundersøgelsen (6,4 %). 19

20 Tabel 3.5 Kommunikation med venner efter køn og klassetrin Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger Antal deltagere Antal (%) der sjældent eller aldrig kommunikerer med (7,5) (6,2) (13,5) (1,5) (8,2) (0,8) (10,9) (1,7) (5,1) (1,1) (5,7) deres venner Antal (%) der kommunikerer med deres venner hver dag (27,1) (35,2) (33,3) (51,5) (40,9) (58,9) (50,9) (66,7) (48,3) (61,1) (45,3) Tabel 3.5 viser, at flere drenge end piger kommunikerer sjældent eller aldrig med deres venner via telefon, sms-beskeder eller over nettet. Andelen af elever, der kommunikerer med venner via telefon, smsbeskeder eller over nettet hver dag, er større blandt pigerne end drengene og på de ældste sammenlignet med de yngste klassetrin. 3.4 Skoleforskelle Skoler er forskellige og befolkningsgrundlaget i de forskellige skoledistrikter er forskelligt. Det ved vi alle sammen. Men det er vigtigt at få sat nogle tal på dette forhold, så man får en mere præcis fornemmelse for forskellenes størrelse og karakter. Forskellene i befolkningsgrundlaget er endog meget store inden for grænserne af Halsnæs Kommune. Et eksempel er andelen af elever, der ikke er født i Danmark. Den er størst på Arresø Skole, Magleblik (8,3 %), og mens ingen elever på Hundested Skole, Storebjerg angiver, at de ikke er født i Danmark. Et andet eksempel er forskellene i materielle levekår: På Frederiksværk Skole, Melby placeres 65,7 procent af eleverne i den høje kategori af Family Affluence Scale, mens det gælder for 38,8 procent af eleverne på Arresø Skole, Ølsted. Spørgsmålet er så, om også elevernes sociale relationer varierer lige så meget som de demografiske faktorer. Det gør de. Et godt eksempel er, at 60,3 procent af eleverne på Frederiksværk Skole, Enghave angiver, at de har nemt ved at tale med venner af andet køn om det, der virkelig plager dem, mens det gælder 35,7 procent af eleverne på Frederiksværk Skole, Vinderød. Andelen af elever, der er enige i udsagnet Mine venner snakker med mig om de ting, jeg interesserer mig for er størst på Frederiksværk Skole, Kregme (77,9 %), og mindst på Frederiksværk Skole, Vinderød (57,1 %). Godt ni ud af ti elever på Arresø Skole, Ølsted (91,9 %), er enige i udsagnet Jeg kommer godt ud af det med mine forældre, mens det gælder 69,4 procent af eleverne på Arresø Skole, Magleblik. På Arresø Skole, Ølsted, er 91,9 procent af eleverne enige i udsagnet Mine forældre hjælper og støtter mig, når jeg har brug for det og all e eleverne er enige i udsagnet Mine forældre viser, at de holder af mig, mens det for begge udsagn gælder for 73,3 procent af eleverne på Arresø Skole, Kregme. Vi ser altså, at selv med hensyn til sociale relationer er det typisk 20 procentpoint forskel mellem skoler med heldigt og mindre heldigt stillede elever. 20

21 Der er tilsvarende store forskelle, når vi studerer elevernes kontakter med kammerater: En tredjedel af eleverne på Frederiksværk Skole, Enghave (31,0 %) er sammen med deres venner mindst tre aftener om ugen, mens det gælder for 17,1 procent af eleverne på Frederiksværk Skole, Melby. Vi finder ingen væsentlig variation skolerne imellem i forhold til spørgsmålene vedrørende om forældrene har arbejde, at have nemt ved at tale med venner og familie eller kommunikation med venner via telefon, sms-beskeder eller over nettet. 21

22 4. Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er ikke et medicinsk begreb. Det er et begreb, der benyttes i studier af folkesundheden, og det har vist sig at være en meget relevant oplysning, dels fordi det er vigtigt for det enkelte menneske, dels fordi det har betydning for, hvor meget man bruger sundhedsvæsenet, og dels fordi det blandt voksne afspejler prognosen: Voksne med dårligt selvvurderet helbred har betydeligt større risiko for at blive syge og dø for tidligt. 4.1 Elevernes selvvurderede helbred Undersøgelsen rummer forskellige mål for selvvurderet helbred. Vi spurgte eleverne, om de synes deres helbred er virkeligt godt, godt, nogenlunde eller dårligt. Figur 4.1 viser, hvorledes hhv. eleverne i Halsnæs Kommune og eleverne i landsundersøgelsen vurderer deres helbred. Figur 4.1 Selvvurderet helbred* 60 % 50 50,5 49, ,7 31,7 Virkeligt godt Godt Nogenlunde 20 17,4 15,2 Dårligt 10 0 Halsnæs Kommune 2,9 Landsundersøgelsen 1,7 * Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i figuren Figur 4.1 viser, at størstedelen af eleverne i Halsnæs Kommune og i landsundersøgelsen vurderer deres helbred til at være virkeligt godt eller godt. Omkring hver sjette elev angiver, at deres helbred er nogenlunde, mens under tre procent vurderer deres helbred som dårligt. 22

23 I undersøgelsen i Halsnæs Kommune spurgte vi også, hvorvidt eleverne har følt sig sunde og raske, og om de har følt sig fulde af energi den sidste uge. Tabel 4.1 nedenfor viser forekomsten af elever, der angiver, at de den seneste uge har følt sig sunde og raske eller fulde af energi en hel del eller meget af tiden samt de elever, der rapporterer deres helbred som godt eller virkeligt godt efter køn og klassetrin. Tabel 4.1 Andelen af elever der har følt sig en hel del eller meget sunde og raske, fulde af energi og som vurderer deres helbred som godt eller virkeligt godt. Efter køn og klassetrin Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger Antal deltagere Antal (%) der har følt sig en hel del eller meget sunde og raske den (68,4) (62,1) (67,5) (58,1) (71,8) (43,5) (49,1) (43,3) (65,3) (53,3) (59,8) sidste uge Antal (%) der det meste af tiden eller hele tiden har følt sig fulde af (75,2) (53,8) (59,5) (61,8) (52,7) (41,1) (49,1) (38,3) (50,0) (36,7) (53,6) energi den sidste uge Antal (%) der vurderer deres helbred som godt eller virkeligt godt (82,7) (80,7) (90,5) (77,9) (88,2) (70,2) (74,5) (65,0) (80,5) (70,0) (79,2) Tabel 4.1 viser, at godt halvdelen af eleverne i Halsnæs Kommune har følt sig en hel del eller meget sunde og raske den sidste uge. Der er generelt flere drenge end piger, der har følt sig en hel del eller meget raske og andelen viser sig at falde med klassetrin. Gennemsnitligt har godt halvdelen af eleverne følt sig fulde af energi det meste eller hele tiden den sidste uge. Flere drenge end piger og flere elever på de yngste end ældste klassetrin har været fulde af energi det meste eller hele tiden den sidste uge. Langt størstedelen af eleverne i Halsnæs Kommune vurderer deres helbred som godt eller virkeligt godt. Flere elever på de yngste end ældste klassetrin og flere drenge end piger angiver, at deres helbred er godt eller virkeligt godt. 4.2 Skoleforskelle Vi finder ingen væsentlige forskelle på tværs af skolerne i Halsnæs Kommune i forhold til spørgsmålene om selvvurderet helbred. 23

24 5. Overvægt og kropsopfattelse 5.1 Overvægt og fedme Undersøgelsen indeholder spørgsmål om elevernes vægt og højde. Ud fra disse selvvurderede mål for vægt og højde konstruerer vi for hver elev et Body Mass Index (BMI) og beregner andelen af overvægtige. Blandt voksne definerer man overvægt som BMI-værdier over 25 og fedme som BMI-værdier over. Disse grænser gælder ikke for børn og unge, og vi har derfor beregnet forekomsten af overvægt og fedme efter de internationale kriterier (Cole kriterierne) for anvendelsen af BMI til måling af overvægt og fedme blan dt børn og unge. Svarene på spørgsmålene om højde og vægt er ikke nødvendigvis helt retvisende. En del elever ved det ikke, og der er en tendens til, at piger underrapporterer deres vægt og drenge overrapporterer deres højde. Erfaringsmæssigt betyder det en gennemsnitlig undervurdering af BMI med ca. et halvt BMI-point. Det betyder igen, at en undersøgelse, der baseres på selvrapporteret højde og vægt, giver en undervurdering af forekomsten af overvægt. I alt 950 elever i Halsnæs Kommune har angivet deres højde og vægt, hvilket betyder, at der er flere manglende besvarelser for vægt og højde end ved de resterende spørgsmål i undersøgelsen. Figur 5.1 viser andelen af overvægtige og svært overvægtige i hhv. Halsnæs Kommune og i landsundersøgelsen. Figur 5.1 Andelen af overvægtige og svært overvægtige elever # % 12 10, ,0 6 Overvægtige Svært overvægtige 4 2 1,9 1,5 0 Halsnæs Kommune Landsundersøgelsen # Figuren er baseret på data fra alle elever på femte til niende klassetrin i Halsnæs Kommune, inklusiv ottendeklasserne fra Arresø Skole, Kregme samt Hundested Skole, Storebjerg og Frederiksværk Skole, Enghave 24

25 Figur 5.1 viser, at godt hver tiende elev (10,4 %) i Halsnæs Kommune vurderes at være overvægtig sammenlignet med 8,0 procent af eleverne i landsundersøgelsen. Et lille mindretal af eleverne i Halsnæs Kommune (1,9 %) og i landsundersøgelsen (1,5 %) vurderes at være svært overvægtige. Tabel 5.1 viser andelen af overvægtige elever i Halsnæs Kommune efter køn og klassetrin. Tabel 5.1 Andelen af elever der er overvægtige eller svært overvægtige efter køn og klassetrin Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge Piger drenge piger Antal deltagere Antal (%) der er overvægtige 13 (9,8) 9 (6,2) 15 (11,9) 11 (8,1) 7 (6,4) 12 (9,7) 21 (18,9) 8 (3,5) 18 (15,3) 12 (13,3) 126 (10,4) Tabel 5.1 viser, at flere drenge end piger i ottende og niende klasse vurderes at være overvægtige. Flere af de ældste end de yngste drenge er overvægtige. På femte klassetrin er 9,8 procent af drengene og 6,2 procent af pigerne overvægtige, mens det gælder 15,3 procent af drengene og 13,3 procent af pigerne på niende klassetrin. En relativt lille andel af pigerne i ottende klasse (3,5 %) sammenlignet med pigerne på de øvrige klassetrin er overvægtige. Vi har ikke valgt at vise andelen af svært overvægtige efter køn og klassetrin, da det gælder forholdsvis få elever, 23 elever i alt (1,9 %), der er fordelt nogenlunde ligeligt efter køn og klassetrin. 5.2 Kropsopfattelse I undersøgelsen spurgte vi eleverne, hvorvidt de er på slankekur eller gør noget andet for at tabe sig for tiden. Omkring halvdelen (51,9 %) af eleverne i Halsnæs Kommune angiver, at de er tilfredse med deres vægt, mens 10,8 procent mener, at de bør tabe sig. Omkring hver tiende elev (9,3 %) mener, at de skal tage på i vægt og 27,3 procent rapporterer, at de prøver at tabe sig. Resultaterne fra undersøgelsen i Halsnæs Kommune er i god overensstemmelse med dem fra landsundersøgelsen, hvor 52,3 procent angiver at være tilfreds med deres vægt og 24,8 procent angiver, at de prøver at tabe sig. Figur 5.2 viser svarene fra eleverne i Halsnæs Kommune på spørgsmålet om slankekur opdelt efter køn. 25

26 Figur 5.2 Er du på slankekur, eller gør noget andet for at tabe dig?* % 60,7 Drenge Piger ,2 35, ,7 10,8 10,5 8,1 19,4 0 Nej, vægt er fin Nej, men bør tabe mig Nej, jeg skal tage på Ja, prøver at tabe mig * Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i figuren Figur 5.2 viser en markant kønsforskel i forhold til spørgsmålet om elevernes tilfredshed med deres vægt. Flere drenge end piger angiver, at deres vægt er fin eller at de skal tage på. Omvendt er andelen, der mener, de bør tabe sig eller som prøver at tabe sig større blandt pigerne end drengene. Godt en tredjedel af pigerne rapporterer, at de prøver at tabe sig, mens det gælder for hver femte dreng. 5.3 Skoleforskelle I den generelle befolkning varierer overvægt væsentligt på tværs af geografiske område og socioøkonomiske grupper. Undersøgelsen blandt børn og unge i for Halsnæs Kommune viser, andelen af overvægtige børn er størst på Hundested Skole, Lerbjerg (11,5 %) og mindst på Frederiksværk Skole, Vinderød (4,9 %). Andelen af elever, der mener deres vægt er fin, er størst på Frederiksværk Skole, Vinderød (71,4 %), og mindst på Arresø Skole, Ølsted (40,5 %). På Arresø Skole, Ølsted, prøver 43,2 procent af eleverne at tabe sig, mens det gælder for 16,7 procent af eleverne på Frederiksværk Skole, Vinderød. 26