En rapport lavet i Pure. Udarbejdet af: Birthe Qvistgaard :11
|
|
- Bent Bendtsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En rapport lavet i Pure. Udarbejdet af: Birthe Qvistgaard :11 Studenterprojekter Liste af Studenterprojekter Sorteret efter: Ændringsdato Sygeplejerskens forståelse af socialt udsatte borgere med alkoholafhængighed Dette bachelorprojekt ønsker at belyse problemformuleringen: Hvordan kommer sygeplejerskens erfaringer og tradition til udtryk i et semistruktureret interview, og hvilken betydning kan erfaringer og tradition siges at have for hendes forståelse af socialt udsatte borgere med alkoholafhængighed? Projektets empiri består af to semistrukturerede interviews med to sygeplejersker: en erfaren sygeplejerske, og en sygeplejerske, der ikke kan siges at være erfaren. Disse interviews analyseres i forhold til problemformuleringen med filosoffen Hans-Georg Gadamers teori om erfaringer, tradition, forudgribelser og forståelse. Ud fra analysens resultater ser det ud til, at sygeplejerskens erfaringer og tradition kan siges at have betydning for hendes forståelse af borgergruppen. Traditionen kan siges at have betydning for sygeplejerskens grad af åbenhed over for hendes erfaringer, og det at forholde sig åbent er ifølge Hans-Georg Gadamer afgørende, for at noget nyt skal åbne sig op for forståelsen. Linda Nielsen, , Lisbeth Lyhne Nielsen, , Vejledere: Susanne Helene Buch Nielsen Antal sider: 45 Bacheloropgave af Linda og Lisbeth udsatte (alkohol) Sygeplejerskens oplevelser i mødet med socialt udsatte Bacheloropgaven handler om hvordan sygeplejersken oplever mødet med den socialt udsatte patient i spændingsfeltet mellem nytteetik og omsorgsetik på et medicinsk sengeafsnit. Vi har lavet et fokusgruppeinterview med tre sygeplejersker og har fortolket dette ud fra en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang. Gennem en narrativ analyse af sygeplejerskernes fortælling har vi udledt fire temaer, som vi vil analysere og fortolke med udvalgt teori samt vores sygeplejefaglige referenceramme Kari Martinsen. Konklusionen på opgaven er, at erfaring er vigtig, at der skal være et realistisk mål med plejen samt at sygeplejersken altid skal være bevidst om det unikke i hver enkelt situation. Hun skal være åben overfor de dilemmaer, der vil opstå, når hun skal yde omsorg i et sundhedsvæsen, som måles på effektivitet og maksimal udnyttelse af de forhåndenværende ressourcer. Ligeledes oplever hun frustration over at der ikke bliver taget hånd om patienten efter udskrivelse, hvilket der kunne arbejdes videre med. Helle Sund, Julie Sund, Vejledere: Hanne Møjbæk Nørgaard Antal sider: 38 Bachelorprojekt Helle & Julie udsatte (socialt udsatte), misbrug (alkohol, stoffer), omsorg (omsorgsetik, nytteetik, spændingsfelt)
2 Egenomsorg i gruppebaseret patientuddannelse Resumé Dette projekt omhandler egenomsorg i gruppebaseret patientuddannelse. Projektet har følgende problemformulering: Hvilken betydning kan det have for den enkeltes egenomsorg at deltage i gruppebaseret patientuddannelse? Samt hvordan kan sygeplejersken konkret inddrage egenomsorg i gruppebaseret patientundervisning til borgere med type 2 diabetes i kommunalt regi? Projektets metode er dels tekstanalyse af en rapport, samt meningskondensering af to semistrukturerede interviews. Den videnskabsteoretiske tilgang tager afsæt i hermeneutikken, og som referenceramme anvendes Dorothea E. Orems egenomsorgsteori. Det konkluderes at det kan have positiv og negativ betydning for den enkeltes egenomsorg at deltage i gruppebaseret patientuddannelse, samt at sygeplejersken kan inddrage egenomsorg i gruppebaseret patientundervisning til borgere med type 2 diabetes ved at være opmærksom på borgernes behov. Til slut perspektiveres sygeplejerskens videreuddannelse, samt kvalitetssikring af patientuddannelser. Tina Berwald, Caroline Langer, Vejledere: Antal sider: 49 Bachelorprojekt i sygepleje sygepleje Smertelindring til børn kræver kundskab - En kvalitativ undersøgelse af ekspertsygeplejerskens tavse intuitive fornemmelser og holdninger. Dette bachelorprojekt havde til formål, at beskrive ekspertsygeplejerskens tavse intuitive fornemmelser og holdninger til barnets subjektive smertedimension i den smertelindrende sygepleje, ud fra en fænomenologisk analyse af ekspertsygeplejerskens narrative fortællinger. Gennem en fænomenologisk hermeneutisk analyse af de narrative fortællinger med inddragelse af sygeplejeteoretikerne Kari Martinsens begreb personorienterede professionalitet, Patricia Benners begreb tavs intuitiv fornemmelse, samt filosoffen Merleau-Pontys fænomenologiske kropssyn fremviste undersøgelsen et materiale der kan være med til at fagudvikle den smertelindrende sygepleje til børn. I kombination med en opfordrede undersøgelse af patientperspektivet fremgår det at kunne styrke sygeplejerskens kompetencer yderligere i sin den smertelindrende sygepleje til barnet. Med projektet var det ønsket, at øge fokus på den smertelindrende sygepleje til børn, da det tyder på at børns smerter til stadighed bliver undervurderet og underbehandlet. Tina Graff B. Hansen, Ditte Raahede, Vejledere: Antal sider: 47 Fortroligt: Ja Ditte_og_Tinas_bachelorprojekt_20._dec._2012_1_.doc børn (smerter)
3 Omsorgen i telemedicinsk sygeplejepraksis : Hvordan kan det være, at det er svært for sygeplejersken og patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom, at etablere en omsorgsfyldt relation? Dette projekt omhandler omsorgen i telemedicinsk sygeplejepraksis, og undersøges ud fra følgende problemformulering: Hvordan kan det være, at det er svært for sygeplejersken og patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom, at etablere en omsorgsfyldt relation under anvendelse af telemedicin? Empirien bygger på kvalitative forskningsinterviews, med en sygeplejerske og en patient, fra et telemedicinsk udviklingsprojekt. Projektet tager afsæt i fænomenologien som videnskabsteori, og Kari Martinsens omsorgsfilosofi anvendes som sygeplejefaglig referenceramme. Det konkluderes bl.a., at teknikken har afgørende betydning for etableringen af en omsorgsfyldt relation, da sygeplejersken ellers risikerer at se patienten med et rent registrerende blik. Det fysiske møde mellem sygeplejerske og patient, bør finde sted inden skærmkontakt, da de her præsenteres for hinanden som levende og sansende mennesker. Slutteligt perspektiveres til fremtidens undervisningspraksis på professionshøjskolerne. Laura G. A. Flensborg, Vejledere: Emmy Brandt Jørgensen Antal sider: 29 Fortroligt: Ja Borgere (elever, patienter, kunder etc.) - Informantgruppe Omsorgen i telemedicinsk sygeplejepraksis sygepleje (telemedicin) Hvordan kan det være, at mødet mellem patienter med et stofmisbrug og sundhedspersonalet på en somatisk sengeafdeling opleves som uhåndterbart af begge parter? Resumé Dette projekt omhandler mødet mellem sygeplejersken og patienten med et stofmisbrug, hvor mødet foregår på en sengeafdeling. Projektet er et litteraturstudie, hvor fokus er at undersøge, hvordan det kan være, at mødet opleves som uhåndterbart af sygeplejersken og patienten med et stofmisbrug. Sundhedspersonalet beskriver patienter med et stofmisbrug som utålmodige og opmærksomhedskrævende. Patienterne med et stofmisbrug fortæller, de føler sig som andenrangsmennesker og føler sig stigmatiseret i sundhedsvæsenet. Det konkluderes, at for at sygeplejersken og patienten med et stofmisbrug skal kunne håndtere mødet, er det vigtigt, at begge parter har en oplevelse af sammenhæng, samt at sygeplejersken ved hjælp af den interaktionelle sygeplejepraksis kan medvirke til, at patienten med et stofmisbrug opnår en frigørende handlingskompetence. Maj-Britt Joitke, , Karin Kjær Jensen, , Vejledere: Ellen Bye Jensen Antal sider: 40 Fortroligt: Ja Hvordan kan det være, at mødet mellem patienter med et stofmisbrug og sundhedspersonalet på en somatisk sengeafdeling opleves som uhåndterbart af begge parter? udsatte, mestring, stigmatisering, sygepleje
4 Forældresamarbejde i sygeplejen : Forældrenes opfattelse af den familiecentrerede sygepleje, under indlæggelse af deres barn Projektet omhandler familiecentreret sygepleje, hvor fokus er forældres oplevelser, forklaret via forældreudsagn fra forskningsartiklen Parents experiences og their child's care during hospitalization. Tidligere var forældrene ikke tilstede under barnets indlæggelse, men i 1960 erne, skete et paradigmeskift, som medførte begrebet, familiecenteret sygepleje, hvor forældrene indlægges sammen med barnet og inddrages i plejen. Dog tyder litteratur på, at familiecentreret sygepleje ikke altid forløber uproblematisk. Det viser sig, at der kan opstå barriere i interaktionen mellem sygeplejersken og forældrene, på baggrund af sygeplejerskens handlinger. Generelt kan det siges, at forældrenes oplevelse af en god interaktion med sygeplejersken, afhænger af sygeplejerskens evne til medinddragelse og kommunikation. Til besvarelse af problemformuleringen, anvendes følgende teoretikere; sygeplejeteoretiker Merry Elisabeth Scheel, sociolog Aaron Antonovsky og lektor i børnesygepleje Imelda Coyne. Mai-Britt Luna Voldsgaard, Kathrine Kirk Larsen, Vejledere: Antal sider: 61 Bachelorprojekt Mai-Britt og Kathrine sygepleje (familiesygepleje) Sygepleje til flygtninge ramt af PTSD : Med fokus på interaktion, frigørende handlekompetence og mestring Resume Dette bachelorprojekt har til formål at belyse problemformuleringen: Hvorledes basissygeplejersken, i den somatiske del af sygehussektoren, gennem interaktion kan støtte flygtninge ramt af PTSD til frigørende handlekompetence og mestring af stressfaktorer? På baggrund af et interview har vi udledt empirisk materiale, som har været genstand for fortolkning og analyse i forhold til Merry Scheels teori omkring interaktion og frigørende handlekompetence, Iben Jensens teori omkring kulturforståelse og interkulturel kompetence, samt Aaron Antonovskys teori omkring oplevelse af sammenhæng i forbindelse med mestring af stressfaktorer. Projektets fund viser, at der er flere faktorer, der skal medtænkes i interaktionen med flygtninge ramt af PTSD, bl.a. kulturforståelse, sprog, livs/systemverden, samt meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed. Vi ser det som en fordel, hvis der på de somatiske afdelinger var nogle kliniske retningslinjer, til at støtte basissygeplejersken i interaktionen. Randi Hornstrup, Anette Madsen, Vejledere: Helle Stensgaard Karlsen Antal sider: 46 Sygepleje til flygtninge ramt af PTSD sygepleje (flygtninge, PTSD, interaktion, frigørende handlekompetence, mestring, basissygeplejerske) Sygeplejerskens tværsektorielle samarbejde Resumé Formålet med projektet er at undersøge, hvilke udfordringer samfundet står overfor i forbindelse med dobbeltdiagnosticerede patienter og hvilke udfordringer sygeplejersken kan møde i plejen af disse patienter. Min undren udsprang fra, om retspsykiatrien anvender nogle redskaber og regler i forhold til at øge sikkerheden for medpatienter og personale. Det har undret mig om de redskaber og regler, som anvendes på en retspsykiatrisk afdeling kan støtte
5 sygeplejersken, i plejen af de retspsykiatriske patienter på en almen psykiatrisk afdeling. Emnerne synes at være berettigede, idet litteraturindsamlingen har vist at flere og flere retspsykiatriske patienter plejes på almene, psykiatriske afdelinger. Det konkluderes at det kan være relevant med en større undersøgelse af, om sygeplejersker på en almen psykiatrisk afdeling, vil gavne af et større tværsektorielt samarbejde eller den efteruddannelse som sygeplejersker på retspsykiatrisk afdeling har fået til pleje af samme patientgruppe. Jane Dahl, Vejledere: Tove Loftager Antal sider: 31 Sygeplejerskens tværsektorielle samarbejde psykiatri, sygeplejerske, sygepleje Musik i sygeplejen til indlagte onkologiske patienter Resumé Undersøgelser viser, at musik har dokumenteret positiv effekt, men observationer, på en onkologisk afdeling, vakte undring hos os, idet de ikke anvender musik i sygeplejen. Med udgangspunkt i den aktuelle afdeling, undersøges sygeplejerskernes viden, holdninger, oplevelser og erfaringer med musik til indlagte patienter. Problemformulering er: Hvordan kan det være, at sygeplejersken ikke anvender musik til indlagte onkologiske patienter, trods dokumenteret positiv effekt? Projektet tager udgangspunkt i eget indsamlet empiri, bestående af et interventionsstudie og et fokusgruppeinterview. Empirien er analyseret ud fra udvalgte begreber af Merry Elisabeth Scheel s teori. Vi konkluderer, at sygeplejersker har manglende viden og erfaring omkring musik i sygeplejen. Vores projekt viste, at musik virkede afslappende, patienterne havde brug for mindre smertestillende medicin. Vi har en forventning om at sygeplejersker fremover vil tilbyde patienterne musik. Mie Greve Sørensen, Lise G. Kristensen, Vejledere: Randi Kristine Kontni Antal sider: 54 Musik i sygeplejen til indlagte onkologiske patienter sygepleje (musik) Hvordan kan anvendelsen af telemedicinsk hjemmemonitorering i behandling og pleje af patienter med kroniske sygdomme bidrage til udviklingen af patientens handlekompetence, og hvilken betydning kan brug af hjemmemonitorering få for interaktionen mellem sygeplejerske og patient? Dette projekt undersøger følgende problemformulering: Hvordan kan anvendelsen af telemedicinsk hjemmemonitorering i be-handling og pleje af patienter med kroniske sygdomme bidrage til udvikling af patientens handlekompetence, og hvilken betydning kan brug af hjemmemonitorering få for interaktionen mellem sygeple-jerske og patient? Projektet tager udgangspunkt i et litteraturstudie med videnskabsteoretisk afsæt i hermeneutikken. Projektets referenceramme er sundhedspædagogikken ved Bjarne Bruun Jensens, mens analysen af interaktionen mellem sygeplejerske og patient anskues ud fra Merry Scheels teori om Interaktionel sygeplejepraksis.
6 Det konkluderes bl.a. at patienterne opfatter de monitorerede værdier som en status over egen sundhedstilstand, og at den telefoniske interaktion mellem sy-geplejerske og patient, hvor viden om effekter er fremherskende, ikke kunne stå alene men må ledsages af flere vidensdimensioner for at skabe rammer for, at patienten kan handle til gavn for egen sundhed. Ulla Hammelev, Vejledere: Helle Stensgaard Karlsen Antal sider: 41 Hvordan kan anvendelsen af telemedicinsk hjemmemontering handlekompetence (telemedicin) Livet med kronisk nyresvigt - Imellem meningsløshed og meningsfuldhed Centralt i dette bachelorprojekt er at undersøge, hvordan livet bliver meningsfuldt for patienter med kronisk, dialysekrævende nyresvigt. Dette er med henblik på, at sygeplejersken kan få forståelse for, hvordan hun kan hjælpe patienten til eller understøtte denne i at opleve meningsfuldhed. Projektet har en empirisk del og en teoretisk del. Den empiriske del består i to semistrukturerede interviews, som er meningskondenseret med afsæt i Kvale & Brinkmann (2009). Den teoretiske del udgøres af Livsfilosofi lykke og lidelse i eksistens og litteratur af Mogens Pahuus samt Det overhørte råb om mening og Psykologi og eksistens af Viktor Emil Frankl. Til besvarelse af problemformuleringen er den indsamlede empiri analyseret med de to ovenfor nævnte teorier. Konklusionen er, at livsmod, livslyst, evne til selvtranscendens samt at ændre holdning til dialysebehandling som værende meningsløs, udgør væsentlige elementer i, hvordan livet bliver meningsfuldt for patienter med kronisk, dialysekrævende nyresvigt. Birgitte Brøgger, Lonnie Friis Culmsee, Vejledere: Susanne Helene Buch Nielsen Antal sider: 33 Borgere (elever, patienter, kunder etc.) - Informantgruppe Bachelorprojekt_ pdf sygepleje (meningsfuldhed, meningsløshed, kronisk nyresvigt, Viktor E. Frankl, Mogens Pahuus) Stigma : Stigmatisering af indlagte psykiatriske patienter i sygeplejen Resume Denne opgave har til formål, via den sociologiske vinkel, at belyse: Hvad er årsagen til, at det er svært for sygeplejersken at pleje den stigmatiserede psykiatrisk patient? Ved hjælp af feltstudie på en psykiatrisk afdeling, interviews med to sygeplejersker og overværelse af en tværfaglig konference fandt vi frem til 4 overordnede temaer i det indsamlede materiale: Stigma Forgrundsscenen og baggrundsscene Den totale institution Den psykiatrisk patients moralske karriere Disse 4 temaer analyseres og diskuteres med Erving Goffman som referenceramme, hvor vi inddrager hans teorier om stigmatisering, hvordan livet på en psykiatrisk afdeling udfolder sig, og hvordan vi som mennesker veksler mellem en uformel og formel fremstilling af os selv.
7 Det konkluderes, at det er svært for sygeplejerskerne at pleje stigmatiserede psykiatriske patienter, idet at hun selv udgør en stor del af den stigmatiserede instans i samfundet. Herudover kan det diskuteres, om hvorvidt de psykiatriske afdelinger eksisterer for patienten eller samfundets skyld. Heidi Bylov Jeppesen, , Nete Aaboe Sørensen, , Vejledere: Emmy Brandt Jørgensen Antal sider: 41 Stigma - stigmatisering af indlagte psykiatriske patienter i sygeplejen Stigma - stigmatisering af indlagte psykiatriske patienter i sygeplejen BILAG psykiatri (stigma, stigmatisering, psykiatriske patienter, psykiatrisk afdeling, psykiatrisk sygepleje, sociologisk vinkel) Tryghed og tillid på tværs af sektorer : Patientens oplevelse af overgangen mellem sekundær og primær sektor Dette projekt omhandler skrøbelige ældre medicinske patienters medinddragelse i eget pleje- og behandlingsforløb og sygeplejerskens varetagelse af overgangen fra hospitalet og til videre pleje på kommunens midlertidige ophold. I et behandlingsforløb føler patienterne ofte, at der mangler medinddragelse i den sygepleje der ydes i deres eget pleje- og behandlingsforløb, der kan skabe utryghed igennem en følelse af, ikke at føle sig klar til overgangen mellem hospital og eget hjem. Projektet viser at sygeplejersken bør medinddrage patienten i pleje- og behandlingsforløbet, for eksempel ved at anvende dialogen og herigennem kan der skabes afsæt til en god relation. Der fokuseres på det midlertidige ophold og igennem det organisatoriske arbejde, fremkommer en udfordring for sygeplejersken i varetagelsen heraf. Til slut stilles der en undren over, hvorledes de nødvendige kompetencer, der kan opnås igennem professionsbachelor uddannelsen indenfor sygepleje, kan sidestilles kravene fra praksis. Nicoline Jensen, Maja Lyck, Vejledere: Tove Loftager Antal sider: 52 Tryghed og tillid på tværs af sektorer kronisk syge, sygepleje, pleje, patienter, sygeplejerske, ældre Hvordan kan det være at forebyggelse af delir hos ældre patienter med akut collum femoris fraktur, er så kompleks en sygeplejeopgave på en ortopædkirurgisk afdeling? Formålet med denne opgave er at undersøge sygeplejen til delirøse patienter indlagt på ortopædkirurgisk afdeling. Prævalensen af delir ligger mellem 20 og 62% hos patientgruppen. Projektet bygger på sygeplejerskens medansvar i at sikre kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Til besvarelse af problemformuleringen anvendes fokusgruppeinterview som kvalitativ undersøgelsesmetode, samt analysemetoden meningskondensering. Merry Scheels teori om interaktionel sygeplejepraksis anvendes som sygeplejeteoretisk referenceramme. På baggrund af undersøgelsen kan vi konkludere, at det på afdelingen, er temaerne: screeningsredskaber, tværfagligt samarbejde og kompleksiteten ved det sygeplejefaglige skøn, som er medvirkende til vanskeliggørelse af forebyggende interventioner. For at kunne implementere et screeningsredskab, er et tværfagligt samarbejde en nødvendighed. Transferbegrebet og PDSA-cirklen kan medvirke at et nyt tiltag bliver en succes på en afdeling.
8 Joanitta Hovedskou Christensen, , Marie Sørensen Trankjær, , Vejledere: Ellen Bye Jensen Antal sider: 52 Ledere og medarbejdere i offentlige institutioner - Praktiksted Hordan kan det være at forebyggelse af delir hos ældre patienter med akut collum femoris fraktur, er så kompleks en sygeplejeopgave på en ortopædkirurgisk afdeling? sygepleje, forebyggelse Cancerramte borgeres oplevelse af mangelfuld kommunikation : Relationer og tillid Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i en undren over nogle cancerramte borgeres oplevelse af mangelfuld kommunikation med hjemmesygeplejersker. Projektets ramme er den hermeneutiske, fænomenologiske metode og er udformet som et litteraturstudie. Det empiriske materiale består hovedsaglig af rapporten Kræftpatientens verden samt to supplerende artikler. Problemformuleringen søges besvaret ud fra Kari Martinsens tanker om blandt andet relationer og tillid, samt teorier om kommunikation. Projektet har fundet flere mulige forklaringer på disse borgeres oplevelser. En manglende følelse af relationer og tillid og at føle sig objektiviseret og ikke lyttet til kan give følelsen af mangelfuld kommunikation. Ydermere kan manglende forståelse og horisontsammensmeltning, samt forvirring i tolkning af non-verbale signaler efterlade borgeren med indtryk af en mangelfuld kommunikation. Camilla Strandgård Galsgaard Jensen, Sabrina Andersen, Mona Hassan Hammoud, Vejledere: Jonna Vilstrup Antal sider: 38 Bachelorprojekt sygepleje (kommunikation, Kari Martinsen), kræft, sygeplejerske, kræftpatienter Tvang i psykiatrien : Moral og etik Baggrund: Praktisk erfaring fra en lukket psykiatrisk afdeling hvor vi har set etiske dilemmaer som opstår, når en psykotisk patient skal tvangsfikseres. Problem: Vi ønskede at finde ud af hvorfor etiske dilemmaer opstår når sygeplejersken står overfor den psykotiske patient. Metode: Opgaven er baseret på et litteraturstudie. Der anvendes en filosofisk forankret tilgang og Kari Martinsens omsorgsfilosofi er derfor anvendt til at belyse analysen. Endvidere er Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske forholdet anvendt for at forstå og få det mellemmenneskelige aspekt inddraget. Materiale: Empirien udgøres af et kandidatspeciale som anvendes til at belyse sygeplejerskens perspektiv, samt en masterafhandling som anvendes til at belyse patientens perspektiv. Resultat: Relation og kommunikation er meget vigtige faktorer i arbejdet med den psykotiske patient som skal, er eller har været tvangsfikseret. Der stilles store krav til sygeplejerskens faglige skøn, egne værdidomme og antagelser. I sidste ende er kommunikation vigtigt for at undgå de etiske dilemmaer som vil opstå når der er tvivl.
9 Malene K. Ascanius, Mary R. Raveendran, Vejledere: Emmy Brandt Jørgensen Antal sider: 53 Tvang_i_psykiatrien_moral_og_etik.docx psykiatri (tvang, etik, moral) Patienters mestringsevne i livet med kronisk hjerteinsufficiens Dette bachelorprojekt har til formål at undersøge patienters oplevelse af, at leve med kronisk hjerteinsufficiens og deres oplevelse af den sygepleje de modtager i hjertesvigtklinikkerne. Med dette ønskes en større forståelse for hvorfor patienterne tilsyneladende har svært ved at mestre deres sygdom. Opgaven benytter sig af metoden litteraturreview, hvor der på baggrund af en systematisk litteratursøgningsproces er udvalgt to temaer; Patienternes oplevelse af at leve med kronisk hjerteinsufficiens og Patienternes oplevelse af sygeplejen i hjertesvigtklinkkerne. Med Antonovskys mestringsteori som referenceramme, kan det på baggrund af projektets analyse og diskussionsafsnit konkluderes, at sygdommens alvor og udfordringer mestres forskelligt hos patienter med kronisk hjerteinsufficiens. Disse individuelle mestringsstrategier sammenholdt med manglende patientinddragelse i hjertesvigtklinikkerne, påvirker det sundhedsfremmende perspektiv og dermed patienternes mestringsevne. Maria Tolstrup Nielsen, Marianne Damgaard, Sine Juelsgaard Madsen, Vejledere: Randi Kristine Kontni Antal sider: 57 Patienters mestringsevne i livet med kronisk hjerteinsufficiens kronisk syge (mestring, hjerteinsufficiens ) Fokus på omsorg under triagering af den akutte patient Resumé Dette bachelor projekt er baseret på et kvalitativt forsknings interview. Via et fokusgruppe interview med sygeplejersker fra en akutafdeling undersøges det, hvordan disse sygeplejersker medtænker og udøver omsorg, når de modtager den akutte patient. Baggrunden for denne undersøgelse udspringer af en underen, over hvad det betyder for omsorgsdelen i sygeplejen, når der implementeres en lægeskabt og standardiseret model på et område der varetages af sygeplejersker. Ud fra en tematisk analyse kan det konkluderes, at det er flere faktorer der gør sig gældende, når sygeplejerskerne medtænker og udøver omsorg. Det var svært for sygeplejerskerne under interviewet at i talesætte og begrebsliggøre, hvordan de medtænker og udøver omsorg. Dette kan skyldes, at de er blevet eksperter inden for deres felt. Det kunne derfor være interessant at foretaget et feltstudie, med det formål at observerer de omsorgsfulde handlinger, de ikke selv er bevidste omkring.
10 Anne Rasmussen, , Maja Jakobsgaard Jensen, Vejledere: Karen Schjøtz Vejrup Antal sider: 44 Bachelor_opgaven_d_ _18.11.pdf sygepleje (triage, omsorg) Sygeplejerskens møde med den psykiatriske patient med en dobbeltdiagnose : Undersøgelser har vist at angst og aggressivitet er karakteristisk hos psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose. Hvordan udfordrer disse reaktioner sygeplejersken i plejen og skærmning af psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose? I dette projekt forsøges det at belyse, hvorfor angst og aggressivitet synes at være karakteristiske reaktioner hos psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose. Det forsøges belyst, hvordan disse reaktioner udfordrer sygeplejersken i psykiatrien i plejen og skærmning af psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose. Patientgruppen psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose er afgrænset til patienter med den psykotiske lidelse skizofreni, hvor patienten samtidig har en misbrugsproblematik. Denne patientgruppe tegner sig for størstedelen af de psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose. Emnerne og projektets berettigelse findes relevante, idet de psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose er den hurtigst voksende patientgruppe i psykiatrien % af patienter med skizofreni skønnes samtidig at have et misbrug. Patientgruppen i projektet er præget af adfærdsændringer med reaktioner som angst, aggressivitet og vold. Hanne Andersen, , Vejledere: Tove Loftager Antal sider: 25 Hanne Andersen E2009 BA psykiatri Emotionelle komplikationer efter apopleksi Dette bachelorprojekt har til formål at være problemundersøgende i forhold til hvordan emotionelle komplikationer opleves efter apopleksi. Dette undersøges ud fra problemformuleringen: Hvordan oplever mennesker, der rammes af apopleksi, de emotionelle komplikationer? Projektet tager udgangspunkt i et litteraturreview, hvor litteratur er udvalgt efter en systematisk litteratursøgningsproces. I projektet benyttes hermeneutikken som videnskabsteoretisk tilgang, og som sygeplejefaglig referenceramme anvendes Joyce Travelbees teori Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. Det konkluderes at mennesker med apopleksi forskellige emotionelle komplikationer blandt andet i form af tab, fremmedgørelse og frustration over den nye livssituation. Slutteligt perspektiveres til anvendelsen af projektets analyseresultater i forhold til sygeplejerskens virksomhedsområde og komme med forslag til videre bearbejdning. Jette Krabbe Frandsen, Tenna Christiansen, Vejledere:
11 Antal sider: 43 Emotionelle komplikationer efter apopleksi apopleksi Barrierer der forhindrer sygeplejersken i at imødekomme patientens seksualitet Bachelorprojektet har til formål at belyse og analysere de barrierer, der hindrer sygeplejerskens indledende samtale og rådgivende funktion til patienten omkring emnet seksualitet og herved imødekomme de problemer kronisk sygdom har for den seksuelle sundhed. Derudover at belyse hvilke redskaber og forudsætninger en sygeplejerske har i sin praksis. Linda Jepsen, , Vejledere: Randi Kristine Kontni Antal sider: 27 Ledere og medarbejdere i offentlige institutioner - Praktiksted Bachelor.pdf sygepleje (seksualitet)
En rapport lavet i Pure. Udarbejdet af: Birthe Qvistgaard (BIQV@viauc.dk), 04-06-13 08:34
En rapport lavet i Pure. Udarbejdet af: Birthe Qvistgaard (BIQV@viauc.dk), 04-06-13 08:34 Studenterprojekter Liste af Studenterprojekter Sorteret efter: Ændringsdato Børn som pårørende til somatisk syge
Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter
Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede
Line Krarup Graversgaard, sweety_line@hotmail.com, 97639
Gadesygeplejerskens arbejde og omsorgen for de socialt udsatte Dette bachelorprojekt omhandler socialt udsatte og gadesygepleje. Vores formål er at belyse, hvordan gadesygeplejerskens arbejde kan være
Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter
Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede
Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Sygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
En rapport lavet i Pure. Udarbejdet af: Birthe Qvistgaard 28/05/14 08:24
En rapport lavet i Pure. Udarbejdet af: Birthe Qvistgaard (BIQV@viauc.dk), 28/05/14 08:24 Studenterprojekter Liste af Studenterprojekter Sorteret efter: Ændringsdato Sygepleje til etniske minoriteter Dette
Anette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
Kvalitetsmodel og sygeplejen
Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et
Sygeplejefaglig referenceramme
Information Sygeplejefaglig referenceramme Kvalitet og udvikling Hvorfor en sygeplejefaglig referenceramme? Plejepersonalet har gennem længere tid efterspurgt: Synliggørelse af sygepleje i Sydvestjysk
Strategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
En rapport lavet i Pure. Udarbejdet af: Jette Elshøj Bojesen (JEB@via.dk), 19/12/14 14:28
En rapport lavet i Pure. Udarbejdet af: Jette Elshøj Bojesen (JEB@via.dk), 19/12/14 14:28 Studenterprojekter Liste af Studenterprojekter Sorteret efter: Titel Wilderness Adventure Therapy som sygeplejefagligt
Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Patient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.)
Patient Grundbog i sygepleje Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.) MUNKSGAARD Indholdsfortegnelse Introduktion.... 15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur....17 Del 1 Patient... 19 Hanne patient...
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen?
Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen? ANALYSE AF HVILKE TEORIER, PRIMÆRT SYGEPLEJETEORIER, DE STUDERENDE
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske
Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Idéoplæg til Bachelorprojekt
Idéoplæg til Bachelorprojekt Udfyldes af praksis/forsknings- og udviklingsmiljø Oplægget er tænkt med afsæt i følgende professioner: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Vision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark
Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse
Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 7 Relationer og interaktioner Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Hummelvoll. Se mere: Revstedt, Per - Motivationsarbejde 3. udgave 4. oplag Hans Reitzels Forlag 2004. www.revstedt.se/dk
Hummelvoll Se mere: Hummelvoll, Jan Kåre - Helt ikke stykkevis og delt - 3. udgave 2005 Se mere: Strand, Liv - Fra kaos mod samling, mestring og helhed - Gyldendahl Akademisk 2002 Se mere: Tomey, Ann Marriner
SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter
Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Grundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44789 Udviklet af: Asta Nielsen Social- og Sundhedsskolen Gjesinglund
Opgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Fag. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Kirsten Frederiksen og Birte Glinsvad (red.)
Fag Grundbog i sygepleje Kirsten Frederiksen og Birte Glinsvad (red.) MUNKSGAARD Indholdsfortegnelse Introduktion.... 15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur....16 Del 1 Det senmoderne samfund... 19 Kapitel
Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Fagfestival d. 23.marts 2012
Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Introduktion...15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur...16
INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion....15 Grunduddannelsen....16 Bogens struktur....16 DEL 1 Det senmoderne samfund...19 Kapitel 1 Sygeplejersken på arbejde....21 AF ANNE HYTTEL AGERHOLM OG TANJA CHRÆMMER
Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Sygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Metoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Opgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager
Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens
Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje
Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden
Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Psykiatriske patienter i somatisk regi
UNIVERSITY COLLAGE SJÆLLAND SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SLAGELSE Sygeplejestuderende: Hold: September 2012 Vejleder: Britta Hjermitslev Bachelorprojekt Antal anslag: 65.991 Psykiatriske patienter i somatisk
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Hvor langt bør et hospital strække sig ud i kommunerne?
Amager og Hvidovre Hospital Hvor langt bør et hospital strække sig ud i kommunerne? Else Smith, lægefaglig vicedirektør Den 2. marts 2017 Hvor langt bør et hospital strække sig ud i kommunerne? Det kommunale
Sygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?
Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider
Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune
Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse Charlotte Knudsen Fredensborg Kommune Præsentation Sygeplejerske Intensiv efteruddannelse Sygeplejerske i hjemmeplejen Visitator Diplomuddannlse
Sygeplejen i onkologisk afdeling
Sygeplejen i onkologisk afdeling Mission vision Værdier mål 2 Med omsorg som værdigrundlag er Missionen for sygeplejen i Onkologisk Afdeling - at tilbyde højt specialiseret sygepleje til patienter med
KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL
KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig
Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.
December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital
Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulets tema og læringsudbytte Tema: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen
Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
Kim jørgensen (red.) Kommunikation. for sundhedsprofessionelle. 2. udg.
Kim jørgensen (red.) Kommunikation for sundhedsprofessionelle 2. udg. Kommunikation for sundhedsprofessionelle Red: Kim Jørgensen Kommunikation for sundhedsprofessionelle Kim Jørgensen (red.) Gads Forlag
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik
Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.
Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 4. semester - modul 8 Hold ss2012s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 8 - PSYKISK
Forskningsrådet DASYS Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.
Forskningsrådet DASYS 2016 Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Operation og Intensiv Syd, Aarhus Universitetshospital samt Sektion for
Bachelor-Projekt. Tvang i Psykiatrien
Bachelor-Projekt Tvang i Psykiatrien Navne og studienr: Yasemin Tamer (199702), Michelle S. Svendsen (152084) og Johnny P. Maaløe (152068). Modul/hold og fag: Modul 14, SIHS11-V-1, Sygepleje. Vejleder:
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt
Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Januar 2013
Indledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter
NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer
Sundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Fagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022
Kursuskalender Forår 2016 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunerne Se mange flere kurser på www.sosuaarhus.dk - eller kontakt skolen for at rekvirere et kursus. se mere på sosuaarhus.dk Startdato
Sygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Introduktion...15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur...17
INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion....15 Grunduddannelsen....16 Bogens struktur....17 DEL 1 Patient....19 Hanne patient... 21 Manglende information...21 Utryghed...21 Andre patienter...22 Kristian patient....
Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus
Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme
Hvad påvirker øjet, der ser og dermed beslutningen om at vælge håndhygiejne?
Hvad påvirker øjet, der ser og dermed beslutningen om at vælge håndhygiejne? Temadag Jette Holt Central Enhed for Infektionshygiejne 28.04.11 Indhold af oplæg Baggrund og mål med undersøgelsen Metode Fund
Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Åndelig omsorg til den terminale patient
Åndelig omsorg til den terminale patient Spiritual care for the terminal patient Type opgave: Bachelorprojekt Navn: Vivian Iversen 9964, Annelise Hessner 9082 og Nanna Rasmussen 8470 Afleveringsdato: 04-06-2009
Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG
Kliniske ekspertsygeplejersker
Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?
Tværsektorielt samarbejde i Randersklyngen
Tværsektorielt samarbejde i Randersklyngen ved Marianne Jensen, Sygeplejefaglig direktør og Peter Mikkelsen, Ældrechef Sundhedskoordinationsudvalget Region Sjælland 1. november 2016 Hvordan startede det?