En rapport lavet i Pure. Udarbejdet af: Birthe Qvistgaard (BIQV@viauc.dk), :11

Transkript

1 En rapport lavet i Pure. Udarbejdet af: Birthe Qvistgaard (BIQV@viauc.dk), :11 Studenterprojekter Liste af Studenterprojekter Sorteret efter: Ændringsdato Sygeplejerskens forståelse af socialt udsatte borgere med alkoholafhængighed Dette bachelorprojekt ønsker at belyse problemformuleringen: Hvordan kommer sygeplejerskens erfaringer og tradition til udtryk i et semistruktureret interview, og hvilken betydning kan erfaringer og tradition siges at have for hendes forståelse af socialt udsatte borgere med alkoholafhængighed? Projektets empiri består af to semistrukturerede interviews med to sygeplejersker: en erfaren sygeplejerske, og en sygeplejerske, der ikke kan siges at være erfaren. Disse interviews analyseres i forhold til problemformuleringen med filosoffen Hans-Georg Gadamers teori om erfaringer, tradition, forudgribelser og forståelse. Ud fra analysens resultater ser det ud til, at sygeplejerskens erfaringer og tradition kan siges at have betydning for hendes forståelse af borgergruppen. Traditionen kan siges at have betydning for sygeplejerskens grad af åbenhed over for hendes erfaringer, og det at forholde sig åbent er ifølge Hans-Georg Gadamer afgørende, for at noget nyt skal åbne sig op for forståelsen. Linda Nielsen, linda.nielsen@live.dk, , Lisbeth Lyhne Nielsen, lisbeth_lyhne@hotmail.com, , Vejledere: Susanne Helene Buch Nielsen Antal sider: 45 Bacheloropgave af Linda og Lisbeth udsatte (alkohol) Sygeplejerskens oplevelser i mødet med socialt udsatte Bacheloropgaven handler om hvordan sygeplejersken oplever mødet med den socialt udsatte patient i spændingsfeltet mellem nytteetik og omsorgsetik på et medicinsk sengeafsnit. Vi har lavet et fokusgruppeinterview med tre sygeplejersker og har fortolket dette ud fra en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang. Gennem en narrativ analyse af sygeplejerskernes fortælling har vi udledt fire temaer, som vi vil analysere og fortolke med udvalgt teori samt vores sygeplejefaglige referenceramme Kari Martinsen. Konklusionen på opgaven er, at erfaring er vigtig, at der skal være et realistisk mål med plejen samt at sygeplejersken altid skal være bevidst om det unikke i hver enkelt situation. Hun skal være åben overfor de dilemmaer, der vil opstå, når hun skal yde omsorg i et sundhedsvæsen, som måles på effektivitet og maksimal udnyttelse af de forhåndenværende ressourcer. Ligeledes oplever hun frustration over at der ikke bliver taget hånd om patienten efter udskrivelse, hvilket der kunne arbejdes videre med. Helle Sund, @viauc.dk, Julie Sund, @viauc.dk, Vejledere: Hanne Møjbæk Nørgaard Antal sider: 38 Bachelorprojekt Helle & Julie udsatte (socialt udsatte), misbrug (alkohol, stoffer), omsorg (omsorgsetik, nytteetik, spændingsfelt)

2 Egenomsorg i gruppebaseret patientuddannelse Resumé Dette projekt omhandler egenomsorg i gruppebaseret patientuddannelse. Projektet har følgende problemformulering: Hvilken betydning kan det have for den enkeltes egenomsorg at deltage i gruppebaseret patientuddannelse? Samt hvordan kan sygeplejersken konkret inddrage egenomsorg i gruppebaseret patientundervisning til borgere med type 2 diabetes i kommunalt regi? Projektets metode er dels tekstanalyse af en rapport, samt meningskondensering af to semistrukturerede interviews. Den videnskabsteoretiske tilgang tager afsæt i hermeneutikken, og som referenceramme anvendes Dorothea E. Orems egenomsorgsteori. Det konkluderes at det kan have positiv og negativ betydning for den enkeltes egenomsorg at deltage i gruppebaseret patientuddannelse, samt at sygeplejersken kan inddrage egenomsorg i gruppebaseret patientundervisning til borgere med type 2 diabetes ved at være opmærksom på borgernes behov. Til slut perspektiveres sygeplejerskens videreuddannelse, samt kvalitetssikring af patientuddannelser. Tina Berwald, @viauc.dk, Caroline Langer, @viauc.dk, Vejledere: Antal sider: 49 Bachelorprojekt i sygepleje sygepleje Smertelindring til børn kræver kundskab - En kvalitativ undersøgelse af ekspertsygeplejerskens tavse intuitive fornemmelser og holdninger. Dette bachelorprojekt havde til formål, at beskrive ekspertsygeplejerskens tavse intuitive fornemmelser og holdninger til barnets subjektive smertedimension i den smertelindrende sygepleje, ud fra en fænomenologisk analyse af ekspertsygeplejerskens narrative fortællinger. Gennem en fænomenologisk hermeneutisk analyse af de narrative fortællinger med inddragelse af sygeplejeteoretikerne Kari Martinsens begreb personorienterede professionalitet, Patricia Benners begreb tavs intuitiv fornemmelse, samt filosoffen Merleau-Pontys fænomenologiske kropssyn fremviste undersøgelsen et materiale der kan være med til at fagudvikle den smertelindrende sygepleje til børn. I kombination med en opfordrede undersøgelse af patientperspektivet fremgår det at kunne styrke sygeplejerskens kompetencer yderligere i sin den smertelindrende sygepleje til barnet. Med projektet var det ønsket, at øge fokus på den smertelindrende sygepleje til børn, da det tyder på at børns smerter til stadighed bliver undervurderet og underbehandlet. Tina Graff B. Hansen, tinagbh@gmail.com, Ditte Raahede, 97847@viauc.dk, Vejledere: Antal sider: 47 Fortroligt: Ja Ditte_og_Tinas_bachelorprojekt_20._dec._2012_1_.doc børn (smerter)

3 Omsorgen i telemedicinsk sygeplejepraksis : Hvordan kan det være, at det er svært for sygeplejersken og patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom, at etablere en omsorgsfyldt relation? Dette projekt omhandler omsorgen i telemedicinsk sygeplejepraksis, og undersøges ud fra følgende problemformulering: Hvordan kan det være, at det er svært for sygeplejersken og patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom, at etablere en omsorgsfyldt relation under anvendelse af telemedicin? Empirien bygger på kvalitative forskningsinterviews, med en sygeplejerske og en patient, fra et telemedicinsk udviklingsprojekt. Projektet tager afsæt i fænomenologien som videnskabsteori, og Kari Martinsens omsorgsfilosofi anvendes som sygeplejefaglig referenceramme. Det konkluderes bl.a., at teknikken har afgørende betydning for etableringen af en omsorgsfyldt relation, da sygeplejersken ellers risikerer at se patienten med et rent registrerende blik. Det fysiske møde mellem sygeplejerske og patient, bør finde sted inden skærmkontakt, da de her præsenteres for hinanden som levende og sansende mennesker. Slutteligt perspektiveres til fremtidens undervisningspraksis på professionshøjskolerne. Laura G. A. Flensborg, @viauc.dk, Vejledere: Emmy Brandt Jørgensen Antal sider: 29 Fortroligt: Ja Borgere (elever, patienter, kunder etc.) - Informantgruppe Omsorgen i telemedicinsk sygeplejepraksis sygepleje (telemedicin) Hvordan kan det være, at mødet mellem patienter med et stofmisbrug og sundhedspersonalet på en somatisk sengeafdeling opleves som uhåndterbart af begge parter? Resumé Dette projekt omhandler mødet mellem sygeplejersken og patienten med et stofmisbrug, hvor mødet foregår på en sengeafdeling. Projektet er et litteraturstudie, hvor fokus er at undersøge, hvordan det kan være, at mødet opleves som uhåndterbart af sygeplejersken og patienten med et stofmisbrug. Sundhedspersonalet beskriver patienter med et stofmisbrug som utålmodige og opmærksomhedskrævende. Patienterne med et stofmisbrug fortæller, de føler sig som andenrangsmennesker og føler sig stigmatiseret i sundhedsvæsenet. Det konkluderes, at for at sygeplejersken og patienten med et stofmisbrug skal kunne håndtere mødet, er det vigtigt, at begge parter har en oplevelse af sammenhæng, samt at sygeplejersken ved hjælp af den interaktionelle sygeplejepraksis kan medvirke til, at patienten med et stofmisbrug opnår en frigørende handlingskompetence. Maj-Britt Joitke, @viauc.dk, , Karin Kjær Jensen, @viauc.dk, , Vejledere: Ellen Bye Jensen Antal sider: 40 Fortroligt: Ja Hvordan kan det være, at mødet mellem patienter med et stofmisbrug og sundhedspersonalet på en somatisk sengeafdeling opleves som uhåndterbart af begge parter? udsatte, mestring, stigmatisering, sygepleje

4 Forældresamarbejde i sygeplejen : Forældrenes opfattelse af den familiecentrerede sygepleje, under indlæggelse af deres barn Projektet omhandler familiecentreret sygepleje, hvor fokus er forældres oplevelser, forklaret via forældreudsagn fra forskningsartiklen Parents experiences og their child's care during hospitalization. Tidligere var forældrene ikke tilstede under barnets indlæggelse, men i 1960 erne, skete et paradigmeskift, som medførte begrebet, familiecenteret sygepleje, hvor forældrene indlægges sammen med barnet og inddrages i plejen. Dog tyder litteratur på, at familiecentreret sygepleje ikke altid forløber uproblematisk. Det viser sig, at der kan opstå barriere i interaktionen mellem sygeplejersken og forældrene, på baggrund af sygeplejerskens handlinger. Generelt kan det siges, at forældrenes oplevelse af en god interaktion med sygeplejersken, afhænger af sygeplejerskens evne til medinddragelse og kommunikation. Til besvarelse af problemformuleringen, anvendes følgende teoretikere; sygeplejeteoretiker Merry Elisabeth Scheel, sociolog Aaron Antonovsky og lektor i børnesygepleje Imelda Coyne. Mai-Britt Luna Voldsgaard, 97796@viauc.dk, Kathrine Kirk Larsen, @viauc.dk, Vejledere: Antal sider: 61 Bachelorprojekt Mai-Britt og Kathrine sygepleje (familiesygepleje) Sygepleje til flygtninge ramt af PTSD : Med fokus på interaktion, frigørende handlekompetence og mestring Resume Dette bachelorprojekt har til formål at belyse problemformuleringen: Hvorledes basissygeplejersken, i den somatiske del af sygehussektoren, gennem interaktion kan støtte flygtninge ramt af PTSD til frigørende handlekompetence og mestring af stressfaktorer? På baggrund af et interview har vi udledt empirisk materiale, som har været genstand for fortolkning og analyse i forhold til Merry Scheels teori omkring interaktion og frigørende handlekompetence, Iben Jensens teori omkring kulturforståelse og interkulturel kompetence, samt Aaron Antonovskys teori omkring oplevelse af sammenhæng i forbindelse med mestring af stressfaktorer. Projektets fund viser, at der er flere faktorer, der skal medtænkes i interaktionen med flygtninge ramt af PTSD, bl.a. kulturforståelse, sprog, livs/systemverden, samt meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed. Vi ser det som en fordel, hvis der på de somatiske afdelinger var nogle kliniske retningslinjer, til at støtte basissygeplejersken i interaktionen. Randi Hornstrup, @viauc.dk, Anette Madsen, @viauc.dk, Vejledere: Helle Stensgaard Karlsen Antal sider: 46 Sygepleje til flygtninge ramt af PTSD sygepleje (flygtninge, PTSD, interaktion, frigørende handlekompetence, mestring, basissygeplejerske) Sygeplejerskens tværsektorielle samarbejde Resumé Formålet med projektet er at undersøge, hvilke udfordringer samfundet står overfor i forbindelse med dobbeltdiagnosticerede patienter og hvilke udfordringer sygeplejersken kan møde i plejen af disse patienter. Min undren udsprang fra, om retspsykiatrien anvender nogle redskaber og regler i forhold til at øge sikkerheden for medpatienter og personale. Det har undret mig om de redskaber og regler, som anvendes på en retspsykiatrisk afdeling kan støtte

5 sygeplejersken, i plejen af de retspsykiatriske patienter på en almen psykiatrisk afdeling. Emnerne synes at være berettigede, idet litteraturindsamlingen har vist at flere og flere retspsykiatriske patienter plejes på almene, psykiatriske afdelinger. Det konkluderes at det kan være relevant med en større undersøgelse af, om sygeplejersker på en almen psykiatrisk afdeling, vil gavne af et større tværsektorielt samarbejde eller den efteruddannelse som sygeplejersker på retspsykiatrisk afdeling har fået til pleje af samme patientgruppe. Jane Dahl, @viauc.dk, Vejledere: Tove Loftager Antal sider: 31 Sygeplejerskens tværsektorielle samarbejde psykiatri, sygeplejerske, sygepleje Musik i sygeplejen til indlagte onkologiske patienter Resumé Undersøgelser viser, at musik har dokumenteret positiv effekt, men observationer, på en onkologisk afdeling, vakte undring hos os, idet de ikke anvender musik i sygeplejen. Med udgangspunkt i den aktuelle afdeling, undersøges sygeplejerskernes viden, holdninger, oplevelser og erfaringer med musik til indlagte patienter. Problemformulering er: Hvordan kan det være, at sygeplejersken ikke anvender musik til indlagte onkologiske patienter, trods dokumenteret positiv effekt? Projektet tager udgangspunkt i eget indsamlet empiri, bestående af et interventionsstudie og et fokusgruppeinterview. Empirien er analyseret ud fra udvalgte begreber af Merry Elisabeth Scheel s teori. Vi konkluderer, at sygeplejersker har manglende viden og erfaring omkring musik i sygeplejen. Vores projekt viste, at musik virkede afslappende, patienterne havde brug for mindre smertestillende medicin. Vi har en forventning om at sygeplejersker fremover vil tilbyde patienterne musik. Mie Greve Sørensen, mie_pigen545@hotmail.com, Lise G. Kristensen, lise_pigen_656@hotmail.com, Vejledere: Randi Kristine Kontni Antal sider: 54 Musik i sygeplejen til indlagte onkologiske patienter sygepleje (musik) Hvordan kan anvendelsen af telemedicinsk hjemmemonitorering i behandling og pleje af patienter med kroniske sygdomme bidrage til udviklingen af patientens handlekompetence, og hvilken betydning kan brug af hjemmemonitorering få for interaktionen mellem sygeplejerske og patient? Dette projekt undersøger følgende problemformulering: Hvordan kan anvendelsen af telemedicinsk hjemmemonitorering i be-handling og pleje af patienter med kroniske sygdomme bidrage til udvikling af patientens handlekompetence, og hvilken betydning kan brug af hjemmemonitorering få for interaktionen mellem sygeple-jerske og patient? Projektet tager udgangspunkt i et litteraturstudie med videnskabsteoretisk afsæt i hermeneutikken. Projektets referenceramme er sundhedspædagogikken ved Bjarne Bruun Jensens, mens analysen af interaktionen mellem sygeplejerske og patient anskues ud fra Merry Scheels teori om Interaktionel sygeplejepraksis.

6 Det konkluderes bl.a. at patienterne opfatter de monitorerede værdier som en status over egen sundhedstilstand, og at den telefoniske interaktion mellem sy-geplejerske og patient, hvor viden om effekter er fremherskende, ikke kunne stå alene men må ledsages af flere vidensdimensioner for at skabe rammer for, at patienten kan handle til gavn for egen sundhed. Ulla Hammelev, Vejledere: Helle Stensgaard Karlsen Antal sider: 41 Hvordan kan anvendelsen af telemedicinsk hjemmemontering handlekompetence (telemedicin) Livet med kronisk nyresvigt - Imellem meningsløshed og meningsfuldhed Centralt i dette bachelorprojekt er at undersøge, hvordan livet bliver meningsfuldt for patienter med kronisk, dialysekrævende nyresvigt. Dette er med henblik på, at sygeplejersken kan få forståelse for, hvordan hun kan hjælpe patienten til eller understøtte denne i at opleve meningsfuldhed. Projektet har en empirisk del og en teoretisk del. Den empiriske del består i to semistrukturerede interviews, som er meningskondenseret med afsæt i Kvale & Brinkmann (2009). Den teoretiske del udgøres af Livsfilosofi lykke og lidelse i eksistens og litteratur af Mogens Pahuus samt Det overhørte råb om mening og Psykologi og eksistens af Viktor Emil Frankl. Til besvarelse af problemformuleringen er den indsamlede empiri analyseret med de to ovenfor nævnte teorier. Konklusionen er, at livsmod, livslyst, evne til selvtranscendens samt at ændre holdning til dialysebehandling som værende meningsløs, udgør væsentlige elementer i, hvordan livet bliver meningsfuldt for patienter med kronisk, dialysekrævende nyresvigt. Birgitte Brøgger, @viauc.dk, Lonnie Friis Culmsee, @viauc.dk, Vejledere: Susanne Helene Buch Nielsen Antal sider: 33 Borgere (elever, patienter, kunder etc.) - Informantgruppe Bachelorprojekt_ pdf sygepleje (meningsfuldhed, meningsløshed, kronisk nyresvigt, Viktor E. Frankl, Mogens Pahuus) Stigma : Stigmatisering af indlagte psykiatriske patienter i sygeplejen Resume Denne opgave har til formål, via den sociologiske vinkel, at belyse: Hvad er årsagen til, at det er svært for sygeplejersken at pleje den stigmatiserede psykiatrisk patient? Ved hjælp af feltstudie på en psykiatrisk afdeling, interviews med to sygeplejersker og overværelse af en tværfaglig konference fandt vi frem til 4 overordnede temaer i det indsamlede materiale: Stigma Forgrundsscenen og baggrundsscene Den totale institution Den psykiatrisk patients moralske karriere Disse 4 temaer analyseres og diskuteres med Erving Goffman som referenceramme, hvor vi inddrager hans teorier om stigmatisering, hvordan livet på en psykiatrisk afdeling udfolder sig, og hvordan vi som mennesker veksler mellem en uformel og formel fremstilling af os selv.

7 Det konkluderes, at det er svært for sygeplejerskerne at pleje stigmatiserede psykiatriske patienter, idet at hun selv udgør en stor del af den stigmatiserede instans i samfundet. Herudover kan det diskuteres, om hvorvidt de psykiatriske afdelinger eksisterer for patienten eller samfundets skyld. Heidi Bylov Jeppesen, heidibylov@hotmail.com, , Nete Aaboe Sørensen, nuti_25@hotmail.com, , Vejledere: Emmy Brandt Jørgensen Antal sider: 41 Stigma - stigmatisering af indlagte psykiatriske patienter i sygeplejen Stigma - stigmatisering af indlagte psykiatriske patienter i sygeplejen BILAG psykiatri (stigma, stigmatisering, psykiatriske patienter, psykiatrisk afdeling, psykiatrisk sygepleje, sociologisk vinkel) Tryghed og tillid på tværs af sektorer : Patientens oplevelse af overgangen mellem sekundær og primær sektor Dette projekt omhandler skrøbelige ældre medicinske patienters medinddragelse i eget pleje- og behandlingsforløb og sygeplejerskens varetagelse af overgangen fra hospitalet og til videre pleje på kommunens midlertidige ophold. I et behandlingsforløb føler patienterne ofte, at der mangler medinddragelse i den sygepleje der ydes i deres eget pleje- og behandlingsforløb, der kan skabe utryghed igennem en følelse af, ikke at føle sig klar til overgangen mellem hospital og eget hjem. Projektet viser at sygeplejersken bør medinddrage patienten i pleje- og behandlingsforløbet, for eksempel ved at anvende dialogen og herigennem kan der skabes afsæt til en god relation. Der fokuseres på det midlertidige ophold og igennem det organisatoriske arbejde, fremkommer en udfordring for sygeplejersken i varetagelsen heraf. Til slut stilles der en undren over, hvorledes de nødvendige kompetencer, der kan opnås igennem professionsbachelor uddannelsen indenfor sygepleje, kan sidestilles kravene fra praksis. Nicoline Jensen, @viauc.dk, Maja Lyck, 97755@viauc.dk, Vejledere: Tove Loftager Antal sider: 52 Tryghed og tillid på tværs af sektorer kronisk syge, sygepleje, pleje, patienter, sygeplejerske, ældre Hvordan kan det være at forebyggelse af delir hos ældre patienter med akut collum femoris fraktur, er så kompleks en sygeplejeopgave på en ortopædkirurgisk afdeling? Formålet med denne opgave er at undersøge sygeplejen til delirøse patienter indlagt på ortopædkirurgisk afdeling. Prævalensen af delir ligger mellem 20 og 62% hos patientgruppen. Projektet bygger på sygeplejerskens medansvar i at sikre kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Til besvarelse af problemformuleringen anvendes fokusgruppeinterview som kvalitativ undersøgelsesmetode, samt analysemetoden meningskondensering. Merry Scheels teori om interaktionel sygeplejepraksis anvendes som sygeplejeteoretisk referenceramme. På baggrund af undersøgelsen kan vi konkludere, at det på afdelingen, er temaerne: screeningsredskaber, tværfagligt samarbejde og kompleksiteten ved det sygeplejefaglige skøn, som er medvirkende til vanskeliggørelse af forebyggende interventioner. For at kunne implementere et screeningsredskab, er et tværfagligt samarbejde en nødvendighed. Transferbegrebet og PDSA-cirklen kan medvirke at et nyt tiltag bliver en succes på en afdeling.

8 Joanitta Hovedskou Christensen, , Marie Sørensen Trankjær, , Vejledere: Ellen Bye Jensen Antal sider: 52 Ledere og medarbejdere i offentlige institutioner - Praktiksted Hordan kan det være at forebyggelse af delir hos ældre patienter med akut collum femoris fraktur, er så kompleks en sygeplejeopgave på en ortopædkirurgisk afdeling? sygepleje, forebyggelse Cancerramte borgeres oplevelse af mangelfuld kommunikation : Relationer og tillid Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i en undren over nogle cancerramte borgeres oplevelse af mangelfuld kommunikation med hjemmesygeplejersker. Projektets ramme er den hermeneutiske, fænomenologiske metode og er udformet som et litteraturstudie. Det empiriske materiale består hovedsaglig af rapporten Kræftpatientens verden samt to supplerende artikler. Problemformuleringen søges besvaret ud fra Kari Martinsens tanker om blandt andet relationer og tillid, samt teorier om kommunikation. Projektet har fundet flere mulige forklaringer på disse borgeres oplevelser. En manglende følelse af relationer og tillid og at føle sig objektiviseret og ikke lyttet til kan give følelsen af mangelfuld kommunikation. Ydermere kan manglende forståelse og horisontsammensmeltning, samt forvirring i tolkning af non-verbale signaler efterlade borgeren med indtryk af en mangelfuld kommunikation. Camilla Strandgård Galsgaard Jensen, @viauc.dk, Sabrina Andersen, @viauc.dk, Mona Hassan Hammoud, @viauc.dk, Vejledere: Jonna Vilstrup Antal sider: 38 Bachelorprojekt sygepleje (kommunikation, Kari Martinsen), kræft, sygeplejerske, kræftpatienter Tvang i psykiatrien : Moral og etik Baggrund: Praktisk erfaring fra en lukket psykiatrisk afdeling hvor vi har set etiske dilemmaer som opstår, når en psykotisk patient skal tvangsfikseres. Problem: Vi ønskede at finde ud af hvorfor etiske dilemmaer opstår når sygeplejersken står overfor den psykotiske patient. Metode: Opgaven er baseret på et litteraturstudie. Der anvendes en filosofisk forankret tilgang og Kari Martinsens omsorgsfilosofi er derfor anvendt til at belyse analysen. Endvidere er Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske forholdet anvendt for at forstå og få det mellemmenneskelige aspekt inddraget. Materiale: Empirien udgøres af et kandidatspeciale som anvendes til at belyse sygeplejerskens perspektiv, samt en masterafhandling som anvendes til at belyse patientens perspektiv. Resultat: Relation og kommunikation er meget vigtige faktorer i arbejdet med den psykotiske patient som skal, er eller har været tvangsfikseret. Der stilles store krav til sygeplejerskens faglige skøn, egne værdidomme og antagelser. I sidste ende er kommunikation vigtigt for at undgå de etiske dilemmaer som vil opstå når der er tvivl.

9 Malene K. Ascanius, Mary R. Raveendran, Vejledere: Emmy Brandt Jørgensen Antal sider: 53 Tvang_i_psykiatrien_moral_og_etik.docx psykiatri (tvang, etik, moral) Patienters mestringsevne i livet med kronisk hjerteinsufficiens Dette bachelorprojekt har til formål at undersøge patienters oplevelse af, at leve med kronisk hjerteinsufficiens og deres oplevelse af den sygepleje de modtager i hjertesvigtklinikkerne. Med dette ønskes en større forståelse for hvorfor patienterne tilsyneladende har svært ved at mestre deres sygdom. Opgaven benytter sig af metoden litteraturreview, hvor der på baggrund af en systematisk litteratursøgningsproces er udvalgt to temaer; Patienternes oplevelse af at leve med kronisk hjerteinsufficiens og Patienternes oplevelse af sygeplejen i hjertesvigtklinkkerne. Med Antonovskys mestringsteori som referenceramme, kan det på baggrund af projektets analyse og diskussionsafsnit konkluderes, at sygdommens alvor og udfordringer mestres forskelligt hos patienter med kronisk hjerteinsufficiens. Disse individuelle mestringsstrategier sammenholdt med manglende patientinddragelse i hjertesvigtklinikkerne, påvirker det sundhedsfremmende perspektiv og dermed patienternes mestringsevne. Maria Tolstrup Nielsen, @viauc.dk, Marianne Damgaard, @viauc.dk, Sine Juelsgaard Madsen, @viauc.dk, Vejledere: Randi Kristine Kontni Antal sider: 57 Patienters mestringsevne i livet med kronisk hjerteinsufficiens kronisk syge (mestring, hjerteinsufficiens ) Fokus på omsorg under triagering af den akutte patient Resumé Dette bachelor projekt er baseret på et kvalitativt forsknings interview. Via et fokusgruppe interview med sygeplejersker fra en akutafdeling undersøges det, hvordan disse sygeplejersker medtænker og udøver omsorg, når de modtager den akutte patient. Baggrunden for denne undersøgelse udspringer af en underen, over hvad det betyder for omsorgsdelen i sygeplejen, når der implementeres en lægeskabt og standardiseret model på et område der varetages af sygeplejersker. Ud fra en tematisk analyse kan det konkluderes, at det er flere faktorer der gør sig gældende, når sygeplejerskerne medtænker og udøver omsorg. Det var svært for sygeplejerskerne under interviewet at i talesætte og begrebsliggøre, hvordan de medtænker og udøver omsorg. Dette kan skyldes, at de er blevet eksperter inden for deres felt. Det kunne derfor være interessant at foretaget et feltstudie, med det formål at observerer de omsorgsfulde handlinger, de ikke selv er bevidste omkring.

10 Anne Rasmussen, , Maja Jakobsgaard Jensen, Vejledere: Karen Schjøtz Vejrup Antal sider: 44 Bachelor_opgaven_d_ _18.11.pdf sygepleje (triage, omsorg) Sygeplejerskens møde med den psykiatriske patient med en dobbeltdiagnose : Undersøgelser har vist at angst og aggressivitet er karakteristisk hos psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose. Hvordan udfordrer disse reaktioner sygeplejersken i plejen og skærmning af psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose? I dette projekt forsøges det at belyse, hvorfor angst og aggressivitet synes at være karakteristiske reaktioner hos psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose. Det forsøges belyst, hvordan disse reaktioner udfordrer sygeplejersken i psykiatrien i plejen og skærmning af psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose. Patientgruppen psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose er afgrænset til patienter med den psykotiske lidelse skizofreni, hvor patienten samtidig har en misbrugsproblematik. Denne patientgruppe tegner sig for størstedelen af de psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose. Emnerne og projektets berettigelse findes relevante, idet de psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose er den hurtigst voksende patientgruppe i psykiatrien % af patienter med skizofreni skønnes samtidig at have et misbrug. Patientgruppen i projektet er præget af adfærdsændringer med reaktioner som angst, aggressivitet og vold. Hanne Andersen, @viauc.dk, , Vejledere: Tove Loftager Antal sider: 25 Hanne Andersen E2009 BA psykiatri Emotionelle komplikationer efter apopleksi Dette bachelorprojekt har til formål at være problemundersøgende i forhold til hvordan emotionelle komplikationer opleves efter apopleksi. Dette undersøges ud fra problemformuleringen: Hvordan oplever mennesker, der rammes af apopleksi, de emotionelle komplikationer? Projektet tager udgangspunkt i et litteraturreview, hvor litteratur er udvalgt efter en systematisk litteratursøgningsproces. I projektet benyttes hermeneutikken som videnskabsteoretisk tilgang, og som sygeplejefaglig referenceramme anvendes Joyce Travelbees teori Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. Det konkluderes at mennesker med apopleksi forskellige emotionelle komplikationer blandt andet i form af tab, fremmedgørelse og frustration over den nye livssituation. Slutteligt perspektiveres til anvendelsen af projektets analyseresultater i forhold til sygeplejerskens virksomhedsområde og komme med forslag til videre bearbejdning. Jette Krabbe Frandsen, @viauc.dk, Tenna Christiansen, @viauc.dk, Vejledere:

11 Antal sider: 43 Emotionelle komplikationer efter apopleksi apopleksi Barrierer der forhindrer sygeplejersken i at imødekomme patientens seksualitet Bachelorprojektet har til formål at belyse og analysere de barrierer, der hindrer sygeplejerskens indledende samtale og rådgivende funktion til patienten omkring emnet seksualitet og herved imødekomme de problemer kronisk sygdom har for den seksuelle sundhed. Derudover at belyse hvilke redskaber og forudsætninger en sygeplejerske har i sin praksis. Linda Jepsen, lindajepsen@gmail.com, , Vejledere: Randi Kristine Kontni Antal sider: 27 Ledere og medarbejdere i offentlige institutioner - Praktiksted Bachelor.pdf sygepleje (seksualitet)