Er behandlingsbegrebet klar til skrot?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er behandlingsbegrebet klar til skrot?"

Transkript

1 Er behandlingsbegrebet klar til skrot? Steffen Jöhncke har i sidste nummer af STOF (nr. 16) en stor og læseværdig artikel om begrebet behandling, social behandling og kommentarer til SFI s rapport om den sociale misbrugsbehandling. Her er der mange gode aktører på banen. Nogle der slår til lyd for, at behandling skal give effekt på individbasis, andre at det også skal have effekt på samfundsmæssig basis. Nogle mener, at behandling skal medføre stoffrihed, andre mener, at skadesreduktion er sagen. Nogle mener, at individet er i centrum, andre at hele samfundet skal behandles. Nogle mener, at jo mere intensiv behandling er, jo bedre resultat - andre at det ikke gælder. Til sidst foreslår Steffen Jöhncke : At tiden er inde til endegyldigt at droppe behandlingsbegrebet i indsatsen for stofmisbrugere - og dermed forestillingen om, at stofproblemer kan udskilles og skal betragtes og kureres separat fra alle andre problemer og udfordringer i brugerens liv - til at: Der er brug for alsidige og individuelt tilpassede, livsforbedrende og skadesreducerende indsatser med mange forskellige midler, herunder arbejde med at opnå stoffrihed som et middel af flere. Dette begreb hedder nu stoffrigørelsesarbejde. I stedet for at definere et nyt begreb, der i sidste ende bare er behandling på flere områder, kunne det være en diskussion værd, at behandling er et overbegreb, der som nævnt i artiklen kommer fra den lægelige verden, og som spænder fra en pille mod en sygdom (gruppe af symptomer) til en bred variation af ingredienser til behandling af en mere eller mindre veldefineret sygdom (gruppe af symptomer). Lad os først tage et par eksempler fra lægeverdenen og derefter overføre det til misbrugsbehandlingen. Jeg møder med ondt i halsen hos min læge, som konstaterer, at det drejer sig om en bakterieinfektion. Lægen fortæller mig lidt om sygdommen og oplyser, at den vil gå væk med en penicillinbehandling. Jeg kan vælge at tage imod behandlingen - og så ved jeg med stor sandsynlighed, at jeg bliver kureret (så god som ny). Jeg kan også vælge at lade være med at tage behandlingen - så går det nok over af sig selv. Og det gør det også, men med risiko for, at der opstår senfølger af sygdommen. Hvis jeg derimod møder op hos lægen med sukkersyge, så bliver jeg også anbefalet at tage en eller anden form for medicin, men derudover hører der oplysning om sygdommens natur, diætoplysning, viden om madlavning, motion, orientering af de pårørende, evt. social håndtering fra kommunens side, hvis medicinen er for dyr, i form af tilskud, motion osv., osv. Alle disse ingredienser hører med i moderne sukkersygebehandling. Hvis jeg følger behandlingen, bliver jeg ikke kureret (så god som ny) og efter en tid i stand til at kvitte behandlingen og genoptage mit gamle liv uden diæt, tabletter og motion. Den behandling, jeg modtager, har en livsforlængende og skadesreducerende effekt (jeg får udskudt sukkersygens senfølger). Som behandling betragtet er den vel lige så værdig og indeholder meget større kompleksitet end penicillinbehandlingen? Det afgørende er, at de enkelte elementer i behandlingen er validerede - dvs. viser sig som værende effektive i behandlingen af sukkersyge. Hvis de ikke er klart effektive, må det i hvert fald kræves, at de ikke er skadelige eller virkningsløse. Ingen vil i dag behandle sukkersyge med åreladning. Så hvis vi ikke har en behandlingsstrategi med veldefinerede elementer, der kan afprøves, risikerer vi i bedste fald at overbehandle og bruge unødige ressourcer - i værste fald at skade den, der bliver behandlet. Den medicinske historie er fuld af eksempler på skadelig behandling, der er indført i den bedste mening. Mange behandlingsformer blev dog fjernet, fordi det kunne påvises, at de netop var skadelige. Det er her, evidensbegrebet har en stor styrke. Jeg ved, det er svært for det sociale felt at betragte misbrug som en sygdom. Det er det bl.a., fordi man har svært ved at blot se på fænomenet og hurtigt kommer til 70

2 at lægge årsagssammenhænge på grundlag af diverse teorier ind i tilstanden. Teorier, der er uden bevis. Misbrug er socialt arveligt. Ja, der er selvfølgelig også genetik involveret! Alkoholafhængighed: 60% genetik, 40% miljø! Hvis man i stedet vil betragte misbrug som et kontinuum, hvor der startes med misbrug = overforbrug af et stof gående hen imod afhængighed og til sidst svær afhængighed, vil det efter min mening give en meget større mening. Det vil forklare, hvorfor mange med let misbrug kommer sig uden behandling (stoffrigørelse). Det gør de lette, harmløse sygdomme også. Det vil også forklare, hvorfor de sværeste tilstande ikke kommer sig af sig selv. Det gør de sværeste sygdomme heller ikke - måske kommer de sig ikke engang på trods af behandling. Folk dør af kræft på trods af behandling! Folk fortsætter i misbrug på trods af behandling! Generelt gælder, at folk først kommer i behandling, når ulemperne i tilstanden overskrider en tærskel, så man ikke kan opretholde sin daglige funktion, eller når andre mener, at det forholder sig sådan. Det er velkendt, at de fleste misbrugere går ubehandlede rundt ude i samfundet. Når man så endelig har fået en misbruger ind i behandlingssystemet (stoffrigørelsessystemet), er det essentielt at se på, om der er andre ting, der gør, at misbrugeren ikke kan følge tilbuddene i systemet. Det nytter ikke, at misbrugeren gerne vil have en uddannelse, gerne vil have en bolig, hvis han/hun ikke kan sidde stille eller huske at betale sin husleje. Så kunne systemet selvfølgelig hjælpe med det, men varig effekt ville det næppe give. Som behandler kunne man også vælge at se på, om der var andre fænomener, der -lagt sammen - kunne danne et billede af, hvilken intervention fra behandlingssystemet (stoffrigørelsessystemet), der skulle startes ud med, så vi ikke spildte vores energi på noget, der i første omgang ikke hjalp? Nu nærmer vi os en kategorisering (diagnostisering). En kategorisering (diagnostisering) bør være veldefineret, så vi alle ved, hvad vi snakker om, og den bør sige noget om, hvilke tiltag fra stoffrigørelsesskuffen vi skal starte med. Måske skal vi starte med flere ting på en gang? En stor del af misbrugerne har veldefinerede psykiatriske symptomer ved siden af deres misbrug. Symptomer, der er uafhængige af misbruget, men også påvirkes af det. Så måske er der en misbruger, der har ADHD og er uden bolig samt har begyndende sukkersyge, der skal have adresseret alle fire ting på én gang for at nå et godt resultat? Her mener jeg, at det er direkte uprofessionelt blot at læne sig op ad medarbejdernes kreative og pragmatiske evner til at få tingene til at fungere i praksis. Man skal vide, hvilke/n intervention/er der skal hives op af skuffen, og hvilke der absolut IKKE skal. Helst begrundet i systematiske videnskabelige opgørelser. Hvis man kan acceptere ovennævnte beskrivelse af tiltag for at bedrive god stoffrigørelseshåndtering (behandling), bliver dette begreb mere entydigt - og dermed også behandlingsbegrebet. Så bliver det kun en strid om ord og ikke om indhold. Selvfølgelig indeholder stoffrigørelseshåndteringen både unikke og universielle tiltag over for den enkelte misbruger, men det gør behandlingen også. At vi så ikke lever i den ideelle verden, hvor der er svar på effektiviteten af alle redskaber i stoffrigørelseshåndteringen medfører ikke, at vi skal forlade nogle basale principper om måling og vejning af vores tiltag, når vi skal udsætte borgere for vores behandling. FINN ZIERAU / Svar Tak til Finn Zierau for kommentaren. Fra mig blot et par korte replikker om vores få uenigheder. Heri ligger altid det mest interessante! Finn Zierau vil gerne slå et slag for evidensbaseret behandling af stofbrugere og understreger, at det dér vil kunne gøre en gavnlig forskel, ligesom evidens og resultatmåling har gjort det i behandlingen af mange andre sygdomme. Så vidt er vi sådan set ikke uenige: I min artikel i sidste nummer af STOF skriver jeg netop om evidens, at det er glimrende, (lad os få) mere af det. Uenigheden går snarere på, hvor store forventninger man realistisk set skal stille til, Stof 17 71

3 at hele indsatsen for stofbrugerne (uanset om vi kalder den behandling eller noget andet) kan basere sig på evidens-kontrollerede metoder. Selvom det skulle lykkes at få den ene eller den anden terapiform eller præparatbrug i behandlingen blåstemplet i et eller andet veldesignet videnskabeligt forsøg hvor meget vil det så faktisk have at gøre med den komplicerede og stressede hverdag, som de i praksis skal fungere i? I evidens-forsøg skiller man al støjen fra og undersøger én faktor. Men i hverdagen er støjen alt det, som brugerne også bliver påvirket af jo et arbejdsvilkår. Evidens-bevægelsen vil give os input til at træffe bedre valg. Fint nok. Men hvis den behandling, der er evidens for, er for dyr eller for krævende, politisk utålelig eller uacceptabel for brugeren så er vi alligevel henvist til at afveje hensyn og muligheder i hver enkel sag. I den virkelige verden er indsatsen for stofbrugerne ikke primært et spørgsmål om den rette dosering af det ene eller andet virkemiddel efter videnskabelige forskrifter det er først og fremmest et spørgsmål om at få nogle institutioner og nogle hverdagsliv til at hænge nogenlunde tåleligt sammen. Her er vi fuldkommen afhængige af professionelle medarbejderes kreative og pragmatiske evner til at få tingene til at fungere i praksis og jeg tror ikke, at Finn Zierau skal ønske sig noget som helst andet. Finn Zierau nævner en passant, at mange med let misbrug kommer sig uden behandling. Jeg gætter på, at det er som svar på min bemærkning om, at de fleste misbrugere synes at stoppe uden behandling. Men pointen er jo netop, at det ikke kun er de lette tilfælde, men også mange med alvorligt misbrug, der stopper uden behandling dog ikke nødvendigvis uden hjælp fra andre. Dette er sikkert nok en kedelig konstatering for dem, der tror på, at deres løsning (behandling) er det eneste rigtige. Men det er en positiv nyhed for alle andre. Endelig hæfter jeg mig ved, at det er svært for det sociale felt at betragte misbrug som en sygdom. Tja måske fordi det ikke er det. At kalde misbrug for en sygdom er en metafor, og det har som alle metaforer sine fordele og ulemper. Det er heller ikke noget tilfældigt valg af billedsprog, for netop kategorien sygdom leder vores forståelse af problemet i bestemte retninger og bort fra andre muligheder. Finn Zierau er som læge interesseret i at hjælpe sin patienter det har jeg stor respekt for. Jeg er som antropolog til gengæld interesseret i at undersøge, hvorfor der er så stærk en tendens i tiden til at gøre social elendighed til et spørgsmål om individuelle diagnoser på bekostning af en bredere samfundskritik? Bedste hilsner og tak for debatten, STEFFEN JÖHNCKE / Afgiftning igen og igen - er det en god ide? Cand.psych., ph.d. Morten Hesse har i STOF nr. 16 skrevet om, hvorvidt gentagne afgiftninger nu er en god ide 1? Det er interessante og kontroversielle betragtninger, men måske mere af teoretisk end praktisk betydning. Artiklen kunne efterlade læseren med det fejlagtige indtryk, at vi blot skal sende patienterne hjem igen i stedet for at tilbyde nyttesløs behandling. Kindling- hypotesen fra starten af 80 erne beskrives korrekt som det fænomen, der er observeret hos forsøgsdyr, hvor gentagne afgiftninger medfører øget følsomhed i særlige områder i hjernen over for effekten af abstinenser, så der med tiden skal mindre og mindre til at udløse abstinenser. Morten Hesse henviser også til en undersøgelse fra 1993 på patienter og konkluderer, at undersøgelsen viser, at der er tydelig sammenhæng mellem abstinenskramper og gentagne afgiftninger. Dette på trods af, at det mest markante resultat af undersøgelsen er, at der er en øget risiko for efterfølgende indlæggelser hos de 7%, der havde svære symptomer i form af delirium tremens, alkoholiske hallucinationer, alkoholrelateret demens eller kramper i forhold til dem, der ikke havde disse alvorlige symptomer 2. Der er næppe tvivl om, at langvarig alkoholindtagelse og gentagne afgiftninger kan give anledning til en sensibilisering af hjernen med neuroadaptive forandringer i 72

4 adskillige signalstoffer. Der findes en massiv mængde litteratur, der handler om disse rent neurofysiologiske forandringer, og som kan forklare abstinenssyndromets symptomer og ledsagende psykiske symptomer som for eksempel angst, uro, rysten, sveden, forhøjet puls og evt. temperaturstigning 3;4. Det er problematisk, at konklusionerne i artiklen blandt andet bygger på artikler, der er mellem 21 og 37 år gamle. De fleste danskere har prøvet en alkoholafgiftning/afrusning, men de færreste har prøvet alkoholabstinenser. Og de allerfærreste abstinenskramper. Mange patienter med mange alkoholforgiftninger får aldrig abstinenser. At ville psykologisere angsten i forbindelse med en afrusning således, at angsten medfører alkoholtrang, er en forkert fortolkning af et neurobiologisk fænomen 3. Når patienten i forbindelse med en afgiftning begynder at tænke på alkohol, er det med stor sandsynlighed, fordi alkohol kan tage de begyndende abstinenser. Alkohol er et fremragende stof til behandling af abstinenser og har været brugt hertil for 100 år siden. Morten Hesse anfører, at der er påvist en øget risiko for somatiske alkoholskader hos personer, der samler genstandene på få dage om ugen sammenlignet med dem, der fordeler genstandene over alle ugens dage, men denne sammenligning er helt forfejlet. Det har intet med sagen at gøre og beror på en helt anden mekanisme - formentlig i al sin simpelhed, at man opnår en højere alkoholkoncentration og dermed større skadevirkning, end hvis man fordeler de samme genstande på færre dage 5. Der er ingen som helst dokumentation for, at det skulle have noget med de alkoholfrie dage at gøre. Tværtimod er der god dokumentation for, at reduktion eller ophør med at drikke for en person med et alkoholproblem reducerer risikoen for somatiske sygdomme 6. Det lyder, som om Morten Hesse mener, at afgiftning/afrusning er noget patienterne deltager i, fordi deres behandler siger det eller intervenerer. Morten Hesse må leve langt fra den kliniske verden. Mange patienter møder netop op i alkoholbehandlingen, fordi de ikke kan styre alkoholindtaget p.g.a deres alkoholafhængighed og beder om hjælp. Hvis man kunne sørge for, at de kunne stabilisere deres alkoholforbrug, var den gordiske knude løst. Virkeligheden er sådan, at patienter bliver indlagt akut på psykiatrisk eller somatisk afdeling, enten fordi han eller hun er alkoholforgiftet eller allerede har udviklet ubehagelige abstinenssymptomer eller henvender sig i et alkoholambulatorium for at få hjælp. Det er også velkendt, at nogle patienter kommer gentagne gange inden for kort tid. Er det disse patienter, vi skal sige til, at de skal gå hjem og drikke videre, eller hvem er det?? Det er muligt, at man kan finde et lille hjørne, der er interessant fra en hypotetisk synsvinkel, men fra en klinisk synsvinkel skal man selvfølgelig understøtte ethvert forsøg på at opnå vedvarende afholdenhed, blandt andet ved en god, aggressiv og evidensbaseret farmakologisk abstinensbehandling med benzodiazepiner som første valgs præparat 7. Der er ingen dokumentation for, at andet end farmakologisk behandling, der adresserer de neurofysiologiske forstyrrelser, har effekt, heller ikke NADA akupunktur. Fat mod, vi kan roligt afgifte/afruse vores patienter med god samvittighed. Hvis afrusningen ledsages af tilstrækkelig farmakologisk abstinensbehandling, hindrer vi yderligere forværring af efterfølgende abstinensepisoder, risiko for delirium tremens og kramper, og i tilgift gør det beslutningen om at forblive ædru nemmere. ULRIK BECKER / FINN ZIERAU - LITTERATUR (1) Hesse M. Afgiftning igen... og igen - er det en god ide? STOF nr (2) Booth BM, Blow FC. The kindling hypothesis: further evidence from a U.S. national study of alcoholic men. Alcohol Alcohol 1993 Sep;28(5): (3) Breese GR, Sinha R, Heilig M. Chronic alcohol neuroadaptation and stress contribute to susceptibility for alcohol craving and relapse. Pharmacol Ther 2011 Feb;129(2): (4) De Witte P, Pinto E, Ansseau M, Verbanck P. Alcohol and withdrawal: from animal research to clinical issues. Neurosci Biobehav Rev 2003 May;27(3): (5) Tolstrup JS, Jensen MK, Tjonneland A, Overvad K, Gronbaek M. Drinking pattern and mortality in middle-aged men and women. Addiction 2004 Mar;99(3): (6) Grønbæk M, Johansen D, Becker U, Hein HO, Schnohr P, Jensen G, et al. Changes in alcohol intake and mortality: a longitudinal population-based study. Epidemiology 2004 Mar;15(2): (7) Sundhedsstyrelsen CfEoMT. Alkoholbehandling - en medicinsk teknologivurdering. [8(2)], København, Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og medicinsk Teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering. Kristensen, F. B., Hørder, M., and Bakketeig, L. Stof 17 73

5 Svar Jeg takker dr. Becker og dr. Zierau for muligheden for at uddybe og nuancere nogle aspekter af mit indlæg om afgiftning. Som forfatterne rigtigt angiver, er der virkelige patienter, der møder op med abstinenser, og det at sende dem hjem med abstinenser er naturligvis ikke hverken gavnligt eller etisk korrekt. At fortælle folk, at de skal drikke videre er naturligvis heller ikke en holdbar behandling i sig selv. Men en anden måde at se på problemet er, at selve relationen til behandlingssystemet er begrænset til en tilgang til alkohol, hvor formålet er, at patienten selv kan bringe alkoholforbruget under kontrol. For den gruppe patienter, som har det med at behøve afgiftning igen og igen og igen, er det jo oplagt et tegn på, at behandlingen ikke virker. Og med den viden, der findes om kindling-effekten, er der faktisk noget, der tyder på, at patienterne måske slet ikke er godt hjulpet ved at forsøge at standse deres eget alkoholforbrug? Jeg antydede kort, at man tidligere har talt om social detoxification, netop i den betydning, at man i sager med stor risiko for tilbagefald burde fjerne fokus fra at opnå alkoholfrihed og i højere grad arbejde på at stabilisere rammerne for patienten. Man kan sige, at det er den tænkning, som ligger i at flytte alkoholbehandlingen fra sundhedsvæsenet til det kommunale system. Selv om alkoholafhængighed er en velbeskrevet biomedicinsk tilstand, er det ikke nødvendigvis den farmakologiske behandling, der er den afgørende. Og ikke engang den sundhedspædagogiske. Mange gange er det især i forhold til de svært belastede alkoholafhængige netop det at skabe nye rammer, som kan føre til en forbedring. Og måske bremser vores vanetænkning om alkoholproblemer for mere kreative løsninger? I mange lande opererer man med wet shelters eller våde herberger, hvor man tolererer et højt niveau af alkoholforbrug. En mulighed, som anvendes blandt andet af Københavns Kommune, er våde plejehjem for de mest udsatte med svære følgesygdomme. Her tænker man ikke i, om patienten skal lære at kontrollere sit eget alkoholforbrug eller at afholde sig fra at drikke. Her skaber man rammer, som muliggør stabiliseringen. Endnu mere radikalt gik man til værks i en undersøgelse i Ottawa i Canada. Her administrerede personalet en daglig dosis rødvin til svært alkoholiserede mænd med en gennemsnitsalder på 51 år og et gennemsnitligt misbrug bag sig på 35 år [1]. Personalet udleverede simpelthen en dosis på op til 1,4 liter vin til hver beboer i herberget per dag. Undersøgelsen manglede en kontrolgruppe, og det er derfor usikkert, om der var tale om en egentlig behandlingseffekt. Men der sås et stærkt fald i skadestuebesøg og politisager i gruppen. Det centrale er her, at man nogle steder tænker inden for boksen og andre steder uden for boksen. Hensigten med mit skarpt formulerede indlæg var at lægge op til at gøre netop det bryde med vanetænkningen inden for denne patientgruppe, hvor en cyklus af behandling og tilbagefald med en vis sandsynlighed gør ondt værre. MORTEN HESSE / LITTERATUR 1. Podymow, T., J. Turnbull, D. Coyle, E. Yetisir, and G. Wells, Shelter-based managed alcohol administration to chronically homeless people addicted to alcohol. Canadian Medical Association Journal, (1): p

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Har du patienter med alkoholproblemer?

Har du patienter med alkoholproblemer? Har du patienter med alkoholproblemer? Information til hjemmesygeplejersker om alkoholmisbrug, antabus og abstinenser Glostrup Har du patienter med alkoholproblemer? Om mennesker med overforbrug eller

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

Stofmisbrug behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant.

Stofmisbrug behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant. Mar 18 2011 12:40:16 - Helle Wittrup-Jensen 31 artikler. behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant. stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling Beslutningsforslag nr. B 109 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Ambulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering

Ambulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering Ambulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering Bjarne Elholm, Forskningssyplejeske. Alkoholenheden, Hvidovre Hospital Vejledere: Nete Hornnes, MPH, Forskningscenteret, Hvidovre

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Alkoholbehandling, rådgivning, netværk Hvorfor vælge Lænken? Ingen ventetid behandlingen starter med det samme Direkte adgang til professionelt og

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan...

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan... Kvalitetsstandard Misbrugsbehandling 2014 Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Misbrugscentrets ydelser...3 Overordnende mål, værdier og normer for misbrugsbehandlingen...4 Behandlingstilbuddene...4

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 Misbrug Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 1 Hvad er misbrug Der er tale om misbrug, når n r man ikke kan lade være v med at indtage noget, som er skadeligt for én. Misbrug af diverse stoffer

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

MEDLEMSBLAD. Juli 2007 nummer 40 Årgang 14

MEDLEMSBLAD. Juli 2007 nummer 40 Årgang 14 MEDLEMSBLAD Juli 2007 nummer 40 Årgang 14 Nyt fra Redaktionen. Sommeren står for døren. Det samme gør sommerfesten. Men husk nu, at den globale opvarmning har haft indflydelse på datoen. I dette nummer

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for Alkoholbehandling (CfA) hører under, som er en af de tre søjler i Socialforvaltningen i. Socialforvaltningen

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om mennesker med en dobbeltdiagnose

Tværsektorielt samarbejde om mennesker med en dobbeltdiagnose Tværsektorielt samarbejde om mennesker med en dobbeltdiagnose En inspirationsguide til forbedring af samarbejdet baseret på erfaringerne fra Kultursporet i Projekt Integreret Indsats Katrine Schepelern

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen 1 Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen Ændring af livsstilsproblemer såsom rygning, fedme, alkoholafhængighed, hashmisbrug, benzodiazepinmisbrug

Læs mere

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Sårbare team og familieambulatoriet, Skejby Sygehus 3. december 2012 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Ældre mennesker og alkohol

Ældre mennesker og alkohol Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere