Er behandlingsbegrebet klar til skrot?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er behandlingsbegrebet klar til skrot?"

Transkript

1 Er behandlingsbegrebet klar til skrot? Steffen Jöhncke har i sidste nummer af STOF (nr. 16) en stor og læseværdig artikel om begrebet behandling, social behandling og kommentarer til SFI s rapport om den sociale misbrugsbehandling. Her er der mange gode aktører på banen. Nogle der slår til lyd for, at behandling skal give effekt på individbasis, andre at det også skal have effekt på samfundsmæssig basis. Nogle mener, at behandling skal medføre stoffrihed, andre mener, at skadesreduktion er sagen. Nogle mener, at individet er i centrum, andre at hele samfundet skal behandles. Nogle mener, at jo mere intensiv behandling er, jo bedre resultat - andre at det ikke gælder. Til sidst foreslår Steffen Jöhncke : At tiden er inde til endegyldigt at droppe behandlingsbegrebet i indsatsen for stofmisbrugere - og dermed forestillingen om, at stofproblemer kan udskilles og skal betragtes og kureres separat fra alle andre problemer og udfordringer i brugerens liv - til at: Der er brug for alsidige og individuelt tilpassede, livsforbedrende og skadesreducerende indsatser med mange forskellige midler, herunder arbejde med at opnå stoffrihed som et middel af flere. Dette begreb hedder nu stoffrigørelsesarbejde. I stedet for at definere et nyt begreb, der i sidste ende bare er behandling på flere områder, kunne det være en diskussion værd, at behandling er et overbegreb, der som nævnt i artiklen kommer fra den lægelige verden, og som spænder fra en pille mod en sygdom (gruppe af symptomer) til en bred variation af ingredienser til behandling af en mere eller mindre veldefineret sygdom (gruppe af symptomer). Lad os først tage et par eksempler fra lægeverdenen og derefter overføre det til misbrugsbehandlingen. Jeg møder med ondt i halsen hos min læge, som konstaterer, at det drejer sig om en bakterieinfektion. Lægen fortæller mig lidt om sygdommen og oplyser, at den vil gå væk med en penicillinbehandling. Jeg kan vælge at tage imod behandlingen - og så ved jeg med stor sandsynlighed, at jeg bliver kureret (så god som ny). Jeg kan også vælge at lade være med at tage behandlingen - så går det nok over af sig selv. Og det gør det også, men med risiko for, at der opstår senfølger af sygdommen. Hvis jeg derimod møder op hos lægen med sukkersyge, så bliver jeg også anbefalet at tage en eller anden form for medicin, men derudover hører der oplysning om sygdommens natur, diætoplysning, viden om madlavning, motion, orientering af de pårørende, evt. social håndtering fra kommunens side, hvis medicinen er for dyr, i form af tilskud, motion osv., osv. Alle disse ingredienser hører med i moderne sukkersygebehandling. Hvis jeg følger behandlingen, bliver jeg ikke kureret (så god som ny) og efter en tid i stand til at kvitte behandlingen og genoptage mit gamle liv uden diæt, tabletter og motion. Den behandling, jeg modtager, har en livsforlængende og skadesreducerende effekt (jeg får udskudt sukkersygens senfølger). Som behandling betragtet er den vel lige så værdig og indeholder meget større kompleksitet end penicillinbehandlingen? Det afgørende er, at de enkelte elementer i behandlingen er validerede - dvs. viser sig som værende effektive i behandlingen af sukkersyge. Hvis de ikke er klart effektive, må det i hvert fald kræves, at de ikke er skadelige eller virkningsløse. Ingen vil i dag behandle sukkersyge med åreladning. Så hvis vi ikke har en behandlingsstrategi med veldefinerede elementer, der kan afprøves, risikerer vi i bedste fald at overbehandle og bruge unødige ressourcer - i værste fald at skade den, der bliver behandlet. Den medicinske historie er fuld af eksempler på skadelig behandling, der er indført i den bedste mening. Mange behandlingsformer blev dog fjernet, fordi det kunne påvises, at de netop var skadelige. Det er her, evidensbegrebet har en stor styrke. Jeg ved, det er svært for det sociale felt at betragte misbrug som en sygdom. Det er det bl.a., fordi man har svært ved at blot se på fænomenet og hurtigt kommer til 70

2 at lægge årsagssammenhænge på grundlag af diverse teorier ind i tilstanden. Teorier, der er uden bevis. Misbrug er socialt arveligt. Ja, der er selvfølgelig også genetik involveret! Alkoholafhængighed: 60% genetik, 40% miljø! Hvis man i stedet vil betragte misbrug som et kontinuum, hvor der startes med misbrug = overforbrug af et stof gående hen imod afhængighed og til sidst svær afhængighed, vil det efter min mening give en meget større mening. Det vil forklare, hvorfor mange med let misbrug kommer sig uden behandling (stoffrigørelse). Det gør de lette, harmløse sygdomme også. Det vil også forklare, hvorfor de sværeste tilstande ikke kommer sig af sig selv. Det gør de sværeste sygdomme heller ikke - måske kommer de sig ikke engang på trods af behandling. Folk dør af kræft på trods af behandling! Folk fortsætter i misbrug på trods af behandling! Generelt gælder, at folk først kommer i behandling, når ulemperne i tilstanden overskrider en tærskel, så man ikke kan opretholde sin daglige funktion, eller når andre mener, at det forholder sig sådan. Det er velkendt, at de fleste misbrugere går ubehandlede rundt ude i samfundet. Når man så endelig har fået en misbruger ind i behandlingssystemet (stoffrigørelsessystemet), er det essentielt at se på, om der er andre ting, der gør, at misbrugeren ikke kan følge tilbuddene i systemet. Det nytter ikke, at misbrugeren gerne vil have en uddannelse, gerne vil have en bolig, hvis han/hun ikke kan sidde stille eller huske at betale sin husleje. Så kunne systemet selvfølgelig hjælpe med det, men varig effekt ville det næppe give. Som behandler kunne man også vælge at se på, om der var andre fænomener, der -lagt sammen - kunne danne et billede af, hvilken intervention fra behandlingssystemet (stoffrigørelsessystemet), der skulle startes ud med, så vi ikke spildte vores energi på noget, der i første omgang ikke hjalp? Nu nærmer vi os en kategorisering (diagnostisering). En kategorisering (diagnostisering) bør være veldefineret, så vi alle ved, hvad vi snakker om, og den bør sige noget om, hvilke tiltag fra stoffrigørelsesskuffen vi skal starte med. Måske skal vi starte med flere ting på en gang? En stor del af misbrugerne har veldefinerede psykiatriske symptomer ved siden af deres misbrug. Symptomer, der er uafhængige af misbruget, men også påvirkes af det. Så måske er der en misbruger, der har ADHD og er uden bolig samt har begyndende sukkersyge, der skal have adresseret alle fire ting på én gang for at nå et godt resultat? Her mener jeg, at det er direkte uprofessionelt blot at læne sig op ad medarbejdernes kreative og pragmatiske evner til at få tingene til at fungere i praksis. Man skal vide, hvilke/n intervention/er der skal hives op af skuffen, og hvilke der absolut IKKE skal. Helst begrundet i systematiske videnskabelige opgørelser. Hvis man kan acceptere ovennævnte beskrivelse af tiltag for at bedrive god stoffrigørelseshåndtering (behandling), bliver dette begreb mere entydigt - og dermed også behandlingsbegrebet. Så bliver det kun en strid om ord og ikke om indhold. Selvfølgelig indeholder stoffrigørelseshåndteringen både unikke og universielle tiltag over for den enkelte misbruger, men det gør behandlingen også. At vi så ikke lever i den ideelle verden, hvor der er svar på effektiviteten af alle redskaber i stoffrigørelseshåndteringen medfører ikke, at vi skal forlade nogle basale principper om måling og vejning af vores tiltag, når vi skal udsætte borgere for vores behandling. FINN ZIERAU / Svar Tak til Finn Zierau for kommentaren. Fra mig blot et par korte replikker om vores få uenigheder. Heri ligger altid det mest interessante! Finn Zierau vil gerne slå et slag for evidensbaseret behandling af stofbrugere og understreger, at det dér vil kunne gøre en gavnlig forskel, ligesom evidens og resultatmåling har gjort det i behandlingen af mange andre sygdomme. Så vidt er vi sådan set ikke uenige: I min artikel i sidste nummer af STOF skriver jeg netop om evidens, at det er glimrende, (lad os få) mere af det. Uenigheden går snarere på, hvor store forventninger man realistisk set skal stille til, Stof 17 71

3 at hele indsatsen for stofbrugerne (uanset om vi kalder den behandling eller noget andet) kan basere sig på evidens-kontrollerede metoder. Selvom det skulle lykkes at få den ene eller den anden terapiform eller præparatbrug i behandlingen blåstemplet i et eller andet veldesignet videnskabeligt forsøg hvor meget vil det så faktisk have at gøre med den komplicerede og stressede hverdag, som de i praksis skal fungere i? I evidens-forsøg skiller man al støjen fra og undersøger én faktor. Men i hverdagen er støjen alt det, som brugerne også bliver påvirket af jo et arbejdsvilkår. Evidens-bevægelsen vil give os input til at træffe bedre valg. Fint nok. Men hvis den behandling, der er evidens for, er for dyr eller for krævende, politisk utålelig eller uacceptabel for brugeren så er vi alligevel henvist til at afveje hensyn og muligheder i hver enkel sag. I den virkelige verden er indsatsen for stofbrugerne ikke primært et spørgsmål om den rette dosering af det ene eller andet virkemiddel efter videnskabelige forskrifter det er først og fremmest et spørgsmål om at få nogle institutioner og nogle hverdagsliv til at hænge nogenlunde tåleligt sammen. Her er vi fuldkommen afhængige af professionelle medarbejderes kreative og pragmatiske evner til at få tingene til at fungere i praksis og jeg tror ikke, at Finn Zierau skal ønske sig noget som helst andet. Finn Zierau nævner en passant, at mange med let misbrug kommer sig uden behandling. Jeg gætter på, at det er som svar på min bemærkning om, at de fleste misbrugere synes at stoppe uden behandling. Men pointen er jo netop, at det ikke kun er de lette tilfælde, men også mange med alvorligt misbrug, der stopper uden behandling dog ikke nødvendigvis uden hjælp fra andre. Dette er sikkert nok en kedelig konstatering for dem, der tror på, at deres løsning (behandling) er det eneste rigtige. Men det er en positiv nyhed for alle andre. Endelig hæfter jeg mig ved, at det er svært for det sociale felt at betragte misbrug som en sygdom. Tja måske fordi det ikke er det. At kalde misbrug for en sygdom er en metafor, og det har som alle metaforer sine fordele og ulemper. Det er heller ikke noget tilfældigt valg af billedsprog, for netop kategorien sygdom leder vores forståelse af problemet i bestemte retninger og bort fra andre muligheder. Finn Zierau er som læge interesseret i at hjælpe sin patienter det har jeg stor respekt for. Jeg er som antropolog til gengæld interesseret i at undersøge, hvorfor der er så stærk en tendens i tiden til at gøre social elendighed til et spørgsmål om individuelle diagnoser på bekostning af en bredere samfundskritik? Bedste hilsner og tak for debatten, STEFFEN JÖHNCKE / Afgiftning igen og igen - er det en god ide? Cand.psych., ph.d. Morten Hesse har i STOF nr. 16 skrevet om, hvorvidt gentagne afgiftninger nu er en god ide 1? Det er interessante og kontroversielle betragtninger, men måske mere af teoretisk end praktisk betydning. Artiklen kunne efterlade læseren med det fejlagtige indtryk, at vi blot skal sende patienterne hjem igen i stedet for at tilbyde nyttesløs behandling. Kindling- hypotesen fra starten af 80 erne beskrives korrekt som det fænomen, der er observeret hos forsøgsdyr, hvor gentagne afgiftninger medfører øget følsomhed i særlige områder i hjernen over for effekten af abstinenser, så der med tiden skal mindre og mindre til at udløse abstinenser. Morten Hesse henviser også til en undersøgelse fra 1993 på patienter og konkluderer, at undersøgelsen viser, at der er tydelig sammenhæng mellem abstinenskramper og gentagne afgiftninger. Dette på trods af, at det mest markante resultat af undersøgelsen er, at der er en øget risiko for efterfølgende indlæggelser hos de 7%, der havde svære symptomer i form af delirium tremens, alkoholiske hallucinationer, alkoholrelateret demens eller kramper i forhold til dem, der ikke havde disse alvorlige symptomer 2. Der er næppe tvivl om, at langvarig alkoholindtagelse og gentagne afgiftninger kan give anledning til en sensibilisering af hjernen med neuroadaptive forandringer i 72

4 adskillige signalstoffer. Der findes en massiv mængde litteratur, der handler om disse rent neurofysiologiske forandringer, og som kan forklare abstinenssyndromets symptomer og ledsagende psykiske symptomer som for eksempel angst, uro, rysten, sveden, forhøjet puls og evt. temperaturstigning 3;4. Det er problematisk, at konklusionerne i artiklen blandt andet bygger på artikler, der er mellem 21 og 37 år gamle. De fleste danskere har prøvet en alkoholafgiftning/afrusning, men de færreste har prøvet alkoholabstinenser. Og de allerfærreste abstinenskramper. Mange patienter med mange alkoholforgiftninger får aldrig abstinenser. At ville psykologisere angsten i forbindelse med en afrusning således, at angsten medfører alkoholtrang, er en forkert fortolkning af et neurobiologisk fænomen 3. Når patienten i forbindelse med en afgiftning begynder at tænke på alkohol, er det med stor sandsynlighed, fordi alkohol kan tage de begyndende abstinenser. Alkohol er et fremragende stof til behandling af abstinenser og har været brugt hertil for 100 år siden. Morten Hesse anfører, at der er påvist en øget risiko for somatiske alkoholskader hos personer, der samler genstandene på få dage om ugen sammenlignet med dem, der fordeler genstandene over alle ugens dage, men denne sammenligning er helt forfejlet. Det har intet med sagen at gøre og beror på en helt anden mekanisme - formentlig i al sin simpelhed, at man opnår en højere alkoholkoncentration og dermed større skadevirkning, end hvis man fordeler de samme genstande på færre dage 5. Der er ingen som helst dokumentation for, at det skulle have noget med de alkoholfrie dage at gøre. Tværtimod er der god dokumentation for, at reduktion eller ophør med at drikke for en person med et alkoholproblem reducerer risikoen for somatiske sygdomme 6. Det lyder, som om Morten Hesse mener, at afgiftning/afrusning er noget patienterne deltager i, fordi deres behandler siger det eller intervenerer. Morten Hesse må leve langt fra den kliniske verden. Mange patienter møder netop op i alkoholbehandlingen, fordi de ikke kan styre alkoholindtaget p.g.a deres alkoholafhængighed og beder om hjælp. Hvis man kunne sørge for, at de kunne stabilisere deres alkoholforbrug, var den gordiske knude løst. Virkeligheden er sådan, at patienter bliver indlagt akut på psykiatrisk eller somatisk afdeling, enten fordi han eller hun er alkoholforgiftet eller allerede har udviklet ubehagelige abstinenssymptomer eller henvender sig i et alkoholambulatorium for at få hjælp. Det er også velkendt, at nogle patienter kommer gentagne gange inden for kort tid. Er det disse patienter, vi skal sige til, at de skal gå hjem og drikke videre, eller hvem er det?? Det er muligt, at man kan finde et lille hjørne, der er interessant fra en hypotetisk synsvinkel, men fra en klinisk synsvinkel skal man selvfølgelig understøtte ethvert forsøg på at opnå vedvarende afholdenhed, blandt andet ved en god, aggressiv og evidensbaseret farmakologisk abstinensbehandling med benzodiazepiner som første valgs præparat 7. Der er ingen dokumentation for, at andet end farmakologisk behandling, der adresserer de neurofysiologiske forstyrrelser, har effekt, heller ikke NADA akupunktur. Fat mod, vi kan roligt afgifte/afruse vores patienter med god samvittighed. Hvis afrusningen ledsages af tilstrækkelig farmakologisk abstinensbehandling, hindrer vi yderligere forværring af efterfølgende abstinensepisoder, risiko for delirium tremens og kramper, og i tilgift gør det beslutningen om at forblive ædru nemmere. ULRIK BECKER / FINN ZIERAU - LITTERATUR (1) Hesse M. Afgiftning igen... og igen - er det en god ide? STOF nr (2) Booth BM, Blow FC. The kindling hypothesis: further evidence from a U.S. national study of alcoholic men. Alcohol Alcohol 1993 Sep;28(5): (3) Breese GR, Sinha R, Heilig M. Chronic alcohol neuroadaptation and stress contribute to susceptibility for alcohol craving and relapse. Pharmacol Ther 2011 Feb;129(2): (4) De Witte P, Pinto E, Ansseau M, Verbanck P. Alcohol and withdrawal: from animal research to clinical issues. Neurosci Biobehav Rev 2003 May;27(3): (5) Tolstrup JS, Jensen MK, Tjonneland A, Overvad K, Gronbaek M. Drinking pattern and mortality in middle-aged men and women. Addiction 2004 Mar;99(3): (6) Grønbæk M, Johansen D, Becker U, Hein HO, Schnohr P, Jensen G, et al. Changes in alcohol intake and mortality: a longitudinal population-based study. Epidemiology 2004 Mar;15(2): (7) Sundhedsstyrelsen CfEoMT. Alkoholbehandling - en medicinsk teknologivurdering. [8(2)], København, Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og medicinsk Teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering. Kristensen, F. B., Hørder, M., and Bakketeig, L. Stof 17 73

5 Svar Jeg takker dr. Becker og dr. Zierau for muligheden for at uddybe og nuancere nogle aspekter af mit indlæg om afgiftning. Som forfatterne rigtigt angiver, er der virkelige patienter, der møder op med abstinenser, og det at sende dem hjem med abstinenser er naturligvis ikke hverken gavnligt eller etisk korrekt. At fortælle folk, at de skal drikke videre er naturligvis heller ikke en holdbar behandling i sig selv. Men en anden måde at se på problemet er, at selve relationen til behandlingssystemet er begrænset til en tilgang til alkohol, hvor formålet er, at patienten selv kan bringe alkoholforbruget under kontrol. For den gruppe patienter, som har det med at behøve afgiftning igen og igen og igen, er det jo oplagt et tegn på, at behandlingen ikke virker. Og med den viden, der findes om kindling-effekten, er der faktisk noget, der tyder på, at patienterne måske slet ikke er godt hjulpet ved at forsøge at standse deres eget alkoholforbrug? Jeg antydede kort, at man tidligere har talt om social detoxification, netop i den betydning, at man i sager med stor risiko for tilbagefald burde fjerne fokus fra at opnå alkoholfrihed og i højere grad arbejde på at stabilisere rammerne for patienten. Man kan sige, at det er den tænkning, som ligger i at flytte alkoholbehandlingen fra sundhedsvæsenet til det kommunale system. Selv om alkoholafhængighed er en velbeskrevet biomedicinsk tilstand, er det ikke nødvendigvis den farmakologiske behandling, der er den afgørende. Og ikke engang den sundhedspædagogiske. Mange gange er det især i forhold til de svært belastede alkoholafhængige netop det at skabe nye rammer, som kan føre til en forbedring. Og måske bremser vores vanetænkning om alkoholproblemer for mere kreative løsninger? I mange lande opererer man med wet shelters eller våde herberger, hvor man tolererer et højt niveau af alkoholforbrug. En mulighed, som anvendes blandt andet af Københavns Kommune, er våde plejehjem for de mest udsatte med svære følgesygdomme. Her tænker man ikke i, om patienten skal lære at kontrollere sit eget alkoholforbrug eller at afholde sig fra at drikke. Her skaber man rammer, som muliggør stabiliseringen. Endnu mere radikalt gik man til værks i en undersøgelse i Ottawa i Canada. Her administrerede personalet en daglig dosis rødvin til svært alkoholiserede mænd med en gennemsnitsalder på 51 år og et gennemsnitligt misbrug bag sig på 35 år [1]. Personalet udleverede simpelthen en dosis på op til 1,4 liter vin til hver beboer i herberget per dag. Undersøgelsen manglede en kontrolgruppe, og det er derfor usikkert, om der var tale om en egentlig behandlingseffekt. Men der sås et stærkt fald i skadestuebesøg og politisager i gruppen. Det centrale er her, at man nogle steder tænker inden for boksen og andre steder uden for boksen. Hensigten med mit skarpt formulerede indlæg var at lægge op til at gøre netop det bryde med vanetænkningen inden for denne patientgruppe, hvor en cyklus af behandling og tilbagefald med en vis sandsynlighed gør ondt værre. MORTEN HESSE / LITTERATUR 1. Podymow, T., J. Turnbull, D. Coyle, E. Yetisir, and G. Wells, Shelter-based managed alcohol administration to chronically homeless people addicted to alcohol. Canadian Medical Association Journal, (1): p

DEBAT. Er behandlingsbegrebet - klar til skrot? STOF nr. 17, 2011

DEBAT. Er behandlingsbegrebet - klar til skrot? STOF nr. 17, 2011 STOF nr. 17, 2011 DEBAT Er behandlingsbegrebet - klar til skrot? AF FINN ZIERAU Steffen Jöhncke har i sidste nummer af STOF (nr. 16) en stor og læseværdig artikel om begrebet behandling, social behandling

Læs mere

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant 1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Mål- og Strategiproces

Mål- og Strategiproces Misbrugets udvikling Mål- og Strategiproces Storforbrug Kvinder over 14 genstande Mænd over 21 genstande Misbrug/skadeligt brug (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)

Læs mere

Har du patienter med alkoholproblemer?

Har du patienter med alkoholproblemer? Har du patienter med alkoholproblemer? Information til hjemmesygeplejersker om alkoholmisbrug, antabus og abstinenser Glostrup Har du patienter med alkoholproblemer? Om mennesker med overforbrug eller

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Addiktiv Sygepleje 2011

Addiktiv Sygepleje 2011 Addiktiv Sygepleje 2011 www.cfm.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Misbrugsbehandling Hvor mange har I med abstinenssymptomer Hvor mange er alkoholafhængige hos jer? Hvor tit får/tager

Læs mere

Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA)

Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) Vurderingsark til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) De følgende udsagn beskriver, hvordan en person kan føle, når han/hun

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling 2008/1 BSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic

Læs mere

Det udfordrende møde i psykiatrien

Det udfordrende møde i psykiatrien Det udfordrende møde i psykiatrien Socialt udsattes sundhed Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen 8. Marts 2012 Antropolog Tre overordnede problematikker 1. Det effektive sundhedssystem ift. dobbeltbelastede

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Når en borger drikker... Temadag om alkohol

Når en borger drikker... Temadag om alkohol Når en borger drikker. Temadag om alkohol v/ alkoholkonsulenterne Marianne Peter, marpe@odense.dk Helene Foss Kjeldsen, hekj@odense.dk Omfanget I bedes alle rejse jer Alle der ALDRIG: Har været bekymret

Læs mere

Alkoholforbrug og -misbrug

Alkoholforbrug og -misbrug Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag til

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Fra registrering til information

Fra registrering til information Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

Vi tager hånd om alkoholproblemer

Vi tager hånd om alkoholproblemer Lænkens strategiske indsatsområder frem mod 2025 Vi tager hånd om alkoholproblemer Interesseorganisation Lokalforeninger Oplysning Brugerperspektiv Væk med tabu Udfordringer på alkoholområdet Der bliver

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge mønsteret i misbrugeres behandling i det somatiske sundhedsvæsen.

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Kvalitetsudvikling i alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingslederkursus d april 2012

Kvalitetsudvikling i alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingslederkursus d april 2012 Kvalitetsudvikling i alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingslederkursus d. 24.- 27. april 2012 Anette Søgård Nielsen, områdechef, Behandlingscenter Odense Hvad er kvalitet i alkoholbehandlingen? Videnskabelig

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Svære alkoholskader er ingen hindring for et bedre liv Vores mål er at hjælpe mennesker, der er svært alkoholskadede,

Læs mere

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE 1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Afrusning i Skanderborg Rusmiddelcenter. En evaluering af tilbuddets virkninger

Afrusning i Skanderborg Rusmiddelcenter. En evaluering af tilbuddets virkninger Afrusning i Skanderborg Rusmiddelcenter En evaluering af tilbuddets virkninger Marts 2015 Indhold 1. Konklusion og anbefalinger... 2 2. Indledning... 4 2.1 Evalueringens formål... 4 2.2 Design... 5 2.3

Læs mere

forandring uden behandling

forandring uden behandling 21 maj 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen forandring uden behandling (definition) Målgruppe: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol og som har

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Lovgrundlag Hvilken udløser ydelsen? Ydelsens modtagere Ydelse Sundhedslovens 141 Stk. 1. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere