Indledning. Indledning 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Indledning 7"

Transkript

1 Indledning Hvorfor bliver nogle afhængige af rusmidler, mens andre ikke gør det? I hvor høj grad er det arveligt? Hvilken betydning har den tidlige opvækst? Hvad betyder det at have en god kontakt til forældrene i ungdomsårene? Er det samfundets skyld, og hvilke mekanismer i et samfund kunne tænkes at skabe personer, der udvikler misbrug/ afhængighed? Er misbrug/ afhængighed af rusmidler en sygdom? Hvilken betydning har skolen, kirken, sportsklubben mv. Dette er nogle af de spørgsmål, der skal belyses i denne bog. Dette er altså ikke en bog om behandling, men snarere om grundlaget for at forstå, hvor det kunne være hensigtsmæssigt at intervenere. Det er heller ikke en bog, der alene fokuserer på illegale stoffer eller alene fokuserer på alkohol. Det vil nogle nok finde forvirrende ikke mindst fordi vi i Danmark (i modsætning til en del andre lande) har tradition for at adskille stof- og alkoholbehandling. Vi har endog også haft adskilt stof og alkoholbehandlingen lovgivningsmæssigt, således at alkoholbehandling er under sygehusloven. Om rationalet i dette er, at alkoholafhængighed er en sygdom, mens stofafhængighed ikke er en sygdom, skal være usagt, men noget i den retning høres til tider. I denne bog arbejdes der ud fra, at der findes en mængde fælles underliggende mekanismer, som spiller afgørende roller for udviklingen af misbrug/ afhængighed, uanset hvilke rusmidler der tales om. Samtidig er rusmidlerne oftest ét element blandt mange i forklaringen på den tilstand,»misbrugeren«eller»den afhængige«er kommet i. Ikke mindst når vi taler om unge, kan det være uhensigtsmæssigt at skelne mellem alkohol og stoffer, og jo tidligere der debuteres med et problematisk rusmiddelforbrug, desto mere er der sædvanligvis også tale om massive psykiske og/eller sociale problemer, der ligger til grund for forbruget. Rusmidlerne er her sekundære, mens de psykiske og sociale problemer er primære. Senere, når misbruget/afhængigheden har stået på i længere tid, træder de problemer, der direkte er forbundet med rusmidler, i forgrunden og overskygger til dels de psykiske og sociale problemer. Det betyder ingenlunde, de ikke fortsat er til stede, men deres relevans som interventions-pejlemærker ændres. Det er altså ikke en bog om behandling og heller ikke en bog alene om alkohol eller alene om illegale stoffer. Det er derimod et forsøg på om end ikke at dræbe myter, så dog skabe et mere nuanceret grundlag for mytedannelserne. Det er således en tour de force gennem den internationale Indledning 7

2 forskning, der findes på rusmiddelområdet, uden det dog skal påstås, at alt dækkes. Denne tour de force centrerer sig ikke mindst omkring fem hovedområder generne/det biologiske, personligheden, relationerne, institutionerne og samfundet. Megen forskning har været og er fokuseret på det genetiske/biologiske, uden dette dog endnu har givet noget entydigt svar på, hvorfor nogle mennesker udvikler afhængighed af rusmidler, mens andre ikke gør det. Nok har man fundet et syndrom, der af nogle i 90 erne blev set som det store gennembrud ( Reward Deficiency Syndrome/Belønnings Forstyrrelses Syndromet), og nok har man fundet, at nogle mus hurtigere bliver afhængige af alkohol end andre (ikke mindst når bestemte musestammer findyrkes i laboratoriet over generationer). Der findes mange andre genetiske/biologiske forsøg på at forklare afhængighed, og man kommer således heller ikke uden om, at disposition spiller en vis rolle. Andre mener, det er mere givende at fokusere på personligheden. I mange år har det således været forsøgt at finde»den afhængige personlighed«. Nogle er overbeviste om, at den findes, mens ikke mindst forskerne er stærkt tvivlende. Til gengæld er alle enige om, at nogle personlighedstræk (hvis man ellers accepterer, der findes noget sådant) i mere eller mindre grad fungerer som risiko- eller beskyttelsesfaktorer for udvikling af misbrug/ afhængighed af rusmidler. Man kan så diskutere videre, hvorvidt disse personlighedstræk er et produkt af arv eller miljø. En tredje gruppe finder det mere interessant at fokusere på relationerne/ interaktionerne. Her inddrages bl.a. den tidligste tilknytning (tilknytnings- (attachment)-teori) eller psykodynamiske teorier, som de er formuleret ikke mindst af Kernberg (objektrelationsteori) og Kohut (selvpsykologi). Andre fokuserer mere på traumer/ posttraumatisk stress-syndrom (PTSD) og generel stress i barndommen, på forskellige opdragelsesstile, på det man kalder for intergenerationalitet eller på»dårlige«venner. Der er også gode argumenter for at vende forklaringerne bort fra individet og dets direkte relationer til andre mennesker og i stedet fokusere på, hvordan vi organiserer vores samfund og konstitueringen/funktionen af de samfundsbærende institutioner. Samfundet og dets institutioner kan på den ene side fungere som stærke beskyttelsesfaktorer for udvikling af misbrug/ afhængighed af rusmidler, men de kan samtidig være de rene risikomareridt. F.eks. kan skolen, når den engagerer, motiverer og ikke accepterer antisocial adfærd, være en stærk beskyttelsesfaktor, mens den kan være det stik modsatte, når den ikke er i stand til at etablere disse kvaliteter, hvilket kan resultere i mobning, overgreb, salg af stoffer og meget mere. Der findes mange andre samfundsmæssige og institutionelle risiko- og beskyttelsesfaktorer f.eks. religiøsitet, fattigdom, særlige arbejdsforhold, 8 Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler

3 kontrolpolitik og paradoksalt nok meget stærke institutioner. At stærke institutioner indirekte skulle være en af forklaringerne på udvikling af misbrug/ afhængighed af rusmidler skyldes, at de er gode til at selektere og ekskludere dem, de vil/ikke vil have med. Man kan således påstå, at vi aldrig i det danske velfærdssamfund har haft så stærke institutioner som i dag, fordi vi er så gode til at holde de svage ude. I stedet opbygger vi så et netværk af hjælpeinstitutioner, som skal samle de ekskluderede (de ikke-selekterede) op. Alt dette er nogle af hovedtemaerne i denne bog, hvilket til slut skal samles i nogle relativt enkle modeller til forståelse af udvikling af misbrug/ afhængighed af rusmidler. I stedet for at tale om én hypotese, som vi i dag ofte hører nævnt ( selvmedicinerings-hypotesen), skal der tales om fire hypoteser, som tilsammen kan udgøre en stor del af forklaringen for udvikling af misbrug/ afhængighed af rusmidler. Der skal også opstilles en kategorisering af unge hvor farligt dette end måtte være. Specielt to af disse kategorier af unge kan betragtes som risiko-kategorier for at udvikle et misbrug/en afhængighed af rusmidler. Endelig skal der opstilles en samfundsmodel, som illustrerer de samfundsbærende institutioner og hjælpeinstitutioner, som mange af de svageste unge ekskluderes eller udelukkes fra, og som giver dem et liv i»ingenmandsland«eller måske presser dem ud i særligt samfundsfjendske subkulturer (sekter og bander). Bogen afsluttes med en skematisk opstilling af risiko- og beskyttelsesfaktorer knyttet til de forskellige hovedområder. Men inden alt dette kan lade sig gøre, kræves der for det første et overblik over problemets omfang (hvilket skal være et afsnit i denne indledning) og for det andet nogle afklaringer af, hvilke rusmidler der tales om, hvilke forskellige afhængighedssyndromer de skaber, i hvilken grad deres virkning og funktion er bundet til kulturen, de indtages i, hvad der egentlig menes med misbrug og afhængighed, og sluttelig hvorvidt misbrug/ afhængighed af rusmidler kan betragtes som en sygdom (kapitel 1). problemets omfang I Danmark findes der ingen opgørelser over, hvor mange der er afhængige af eller misbruger alkohol. Til gengæld findes der en opgørelse over, hvor mange danskere der indtager over den af Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse på 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder (SUSY- 2000). 1 1 SUSY-2000 (Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000) er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed. Indledning 9

4 risikoforbrugere Mindst genstandsgrænsen, men ikke afhængige eller misbrugende med misbrug Fysiske, psykiske og/eller sociale problemer knyttet til deres forbrug afhængige under 30 år Afhængighedssyndrom hos personer over 18 år og under 30 år afhængige over 30 år Som ikke er knyttet til forsorgssystemet ca ? svært belastede I forsorgssystemet og psykiatrien. Et usikkert og ikke opgjort tal Samlet , der drikker over genstandsgrænsen Omkring danskere har et forbrug på mindst den anbefalede genstandsgrænse. Disse defineres som storforbrugere, og det er blandt disse de afhængige og de, der har udviklet et misbrug, skal hentes. På baggrund af de nyeste amerikanske og tyske undersøgelser 2 kan der opstilles følgende fem grupper af personer med et problematisk forbrug af rusmidler (se Pedersen et al. 2004). Hvor mange personer, som har udviklet et misbrug eller er afhængige af alkohol, kan vises grafisk som i figur 1. Grafen i figur 1 er konstrueret på baggrund af én tysk og én amerikansk undersøgelse, og der er næppe grund til at antage, den vil se meget anderledes ud i Danmark. Der er, fordi vi ikke har undersøgelser af denne slags i Danmark, tale om skøn men ikke desto mindre et ret så kvalificeret skøn. Alkoholbehandlingssystemet retter sig helt primært mod de ca afhængige over 30 år, mens de ca yngre afhængige under 30 år, og de, der alene har et misbrug, relativt sjældent ses i behandlingssystemet. Dertil kommer ret så store nationale og regionale (inden for samme land) forskelle i antallet af alkoholafhængige. Som det ses, findes afhængighed altså i udpræget grad hos unge ikke bare i 20 erne, men også endnu tidligere. I en undersøgelse fra Münchenområdet (Nelson & Wittchen 1998) fandt man således, at 0,9 % af de årige drenge kunne kategoriseres som afhængige, og at dette steg helt op til 9,9 % for de årige drenge. For pigerne var den samme forekomst henholdsvis 1,4 % og 2,4 % altså slet ikke den samme stigning. 2 Meyer et al. 2000, Grant et al Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler

5 Figur 1. Misbrug/ afhængighed af alkohol og alder Afhængighed Misbrug år år år år år 65 år+ Kilder: Nelson & Wittchen (1998) og Grant et al. (2004). At en så stor andel af de unge har et forbrug som i ovenstående undersøgelser kaldes for afhængighed, samtidig med at andelen af afhængige ser ud til at falde dramatisk efter de 30 år, viser endvidere, at afhængighed slet ikke er noget stabilt fænomen. Unge under 30 år kommer normalt ikke i behandling for alkoholafhængighed, så de må jo nødvendigvis komme ud af»afhængigheden«på anden måde. Det er som tidligere nævnt ikke uden problemer at give unge diagnosen»afhængige«eller»misbrugere«, idet det meget nemt kan vende opmærksomheden bort fra de problemer, som har været stærkt medvirkende til at betinge, hvorfor de har udviklet et problematisk forbrug af rusmidler. Der bliver dermed fare for, at der alene fokuseres på det problematiske forbrug af rusmidler, og det er for mange af disse unge slet ikke det primære. Figur 2 kan anskueliggøre problematikken. En ung mellem 12 og 15 år, som er ved at udvikle et problematisk forbrug af rusmidler, har næsten altid problemer med skole, forældre, myndigheder mm. Opvæksten har ofte været præget af brud, tab, overgreb, svigt eller anden stress. At fokusere alt for megen energi på»afhængighed«af rusmidler ville være en fejltagelse, selv om dette selvfølgelig må indgå i en samlet forståelse af indsatsen. Hvis den unge bliver ved med at have et stort problematisk forbrug af rusmidler, så vil de problemer, der direkte er forbundet med forbruget, på et tidspunkt overstige eller overskygge andre Indledning 11

6 Figur 2. Problemer knyttet til rusmidlerne hos unge Problemer som konsekvenser af sociale og personlighedsrelaterede betingelser er de mest fremtrædende/fylder mest Problemer som konsekvenser af rusmiddelbrug er de mest fremtrædende/fylder mest år år problemer. For ældre afhængige af såvel alkohol som andre rusmidler har problemerne med rusmidlerne og det liv, der følger med, ofte oversteget de problemer, som var stærkt medvirkende til, at det problematiske forbrug overhovedet startede. Her kan et mere direkte fokus alene på afhængigheden og det liv, der er knyttet til denne, bedre begrundes. Opvækstproblemerne har dog stadig en påvirkende kraft på den afhængige, hvilket bl.a. ses ved, at psykiske og sociale problemer ikke blot forsvinder ved afholdenhed/stoffrihed. Der skal derfor i denne bog ikke tales om afhængighed hos personer under 18 år, og personer under 18 skal heller ikke defineres som»misbrugere«. De kan derimod godt have et misbrug af rusmidler. Én af de bedste kilder til at få overblik over unge åriges forbrug af rusmidler er de såkaldte ESPAD-rapporter (The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs). Den sidste er fra 2004 (som måler forbruget hos unge i 2003), mens tilsvarende ESPAD-rapporter opgør forbruget i 1995 og Hvis der alene skal fokuseres på danske unge i alderen år, kan de såkaldte MULD-undersøgelser anbefales (den sidste en opgørelse fra 2002 og udkommet i 2004). I ESPAD-undersøgelserne er danske unge klart de mest alkoholforbrugende i Europa i såvel 1995, 1999 som i Dog ser storforbruget ud til at være faldet siden 1999 såvel for drenge som for piger, således at det i 2003 er 17 % af drengene og 9 % af pigerne, der har drukket alkohol mere end 10 gange den sidste måned. Den samme faldende (eller i det mindste stagnerende) tendens ses i MULD-undersøgelsen af de årige. I ESPAD-undersøgelsens 2003-opgørelse fandt man ingen ændringer fra 1999 i forbruget af hash hos unge drenge og piger. Det er stadig 11 % af de årige drenge og 6 % af pigerne, der har røget hash inden for den sidste måned. 12 Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler

7 I 2003 havde 6,4 % af de årige unge prøvet andre illegale stoffer end hash. Der er her tale om stoffer som amfetamin, ecstasy, kokain, psilocybinsvampe, crack, lsd, rygeheroin, GHB eller hvid heroin. Det er helt overvejende de to første, amfetamin og ecstasy, som er prøvet. Her ses der for flere af stoffernes vedkommende en stigning siden 1999 (amfetamin, kokain, crack, GHB (ikke målt de andre år), hvid heroin og stoffer taget med sprøjte). Endelig skal nævnes de unges forbrug af feststoffer eller rekreative stoffer. De stoffer, der traditionelt placeres under kategorien rekreative stoffer, er primært cannabis, men også f.eks. nitrites/poppers, amfetaminerne, ecstasy og lsd (se Parker 2001:152). Heroin og kokain inkluderes ikke blandt de rekreative stoffer. Forbruget af disse stoffer har været stærkt stigende op igennem 90 erne. I England har man i dette tidsrum set en to- til tredobling i forbruget af de rekreative stoffer, men også i Danmark er der sket en stigning (se Hibell et al. 2000, Villumsen 2001, Nissen & Nielsen 2004). Siden 1999 er forbruget af ecstasy dog faldet i Danmark, mens forbruget af bl.a. amfetamin til gengæld er steget. Det skønnes, at der findes ca »tunge«stofmisbrugere i Danmark (Focal Point 2003). I denne opgørelse indgår ikke alene misbrug af opioider og kokain, men også af hash og andre centralstimulerende stoffer (f.eks. amfetamin). Misbrug defineres her som et vedvarende forbrug, der medfører fysiske, psykiske og sociale skader. Det vurderes, at af disse »tunge«misbrugere er der for personers vedkommende alene tale om misbrug af hash. Antallet af personer med et sådant svært belastet forbrug af illegale stoffer skønnes efter en stigning i 90 erne nu at være stagneret. For de mest belastede er det i Danmark stadig heroinen, der er det foretrukne stof. I andre lande (USA) er/har kokainen været det foretrukne, i Holland en kombination af kokain og heroin og i Sverige amfetamin (dog under forandring). Der er altså også her visse kulturelle forskelle, om end vi også i Danmark de senere år ikke mindst i hovedstadsområdet har set en øget forekomst af kokain. Dette er dog endnu næppe nok til at kunne definere det som et egentligt skift i det foretrukne stof. Den mere rusmiddelspecifikke behandling koster selvfølgeligt mange penge, men det er nu for intet at regne i forhold til de udgifter, som det problematiske forbrug af rusmidler ellers koster. Her tænkes på de sygdomme og problemer, misbruget/afhængigheden skaber lige fra demens, skrumpelever (leverchirrosis), hiv/ aids, hepatitis, pancreatitis og en mængde andre infektionssygdomme, over psykiatriske lidelser, overgreb på eller omsorgssvigt af børn med social arv som konsekvens, tabt arbejdsfortjeneste til udgifter for retssystemet, forsikringssystemet og skader på andre, f.eks. i forbindelse med spirituskørsel, udgifter til postoperative komplikationer Indledning 13

8 grundet præoperativt alkoholforbrug og meget mere. Udgifterne er enorme i Sverige skønnet til 2-8 % af bruttonationalproduktet, svarende til milliarder svenske kroner (Berglund et al. 2001), mens det i Danmark skønnes til noget mere beskedne, men ikke nødvendigvis mere rigtige, 6-10 milliarder danske kroner (Den offentlige indsats på alkoholområdet, 2003). Amerikanske undersøgelser antyder, at et sted mellem % af de, der søger hjælp i det amerikanske social- og sundhedssystem, har et problem med rusmidler (Miller & Brown 1997), hvilket måske har været medvirkende til at skabe eller forstærke det problem, der søges behandling for, eller også er det med til at hindre helbredelse eller belastningsreduktion. Nu er det vanskeligt at overføre sådanne tal fra USA til Danmark, men mindre danske screeninger antyder alligevel, at omkring 20 % af de, der kommer i behandling på vores sygehuse, har problemer med rusmidler (uden at dette er specificeret). I andre systemer, f.eks. psykiatrien og kriminalforsorgen, er problemet uden tvivl betydeligt større. Problemet er med andre ord enormt såvel menneskeligt som økonomisk. Samtidig viser international forskning med al tydelighed, at det kan blive meget værre end det, vi ser i Danmark i dag. Der er således i nogle lande og regioner forekomster af helt op til 25 % af den mandlige befolkning, som er afhængige af rusmidler (for kulturelle variationer se Jhingan et al. 2002, Mendoza-Sassi & Béria 2003, Wei et al. 1999). I Skt. Petersborg skønnes der at være gange flere, der injicerer heroin, end i hele Danmark (selv om Danmark er et»heroin-land«), og i Moskva er antallet af heroinafhængige tyvedoblet siden murens fald. Men det er ikke kun i lande med sammenbrud i institutioner eller værdier, at problemerne er voldsomme. Også byer som Vancouver i Canada og Baltimore i USA har massive problemer, som langt overstiger det, vi ser i Danmark i dag. Misbrug og afhængighed er i høj grad et ustabilt og særdeles vanskeligt kontrollerbart fænomen, som kan udvikle sig dramatisk, hvis de rette betingelser er til stede. Samtidig er der tale om et indsatsområde, som rummer et utal af myter og fikse ideer kombineret med privat foretagsomhed og et stærkt engagement. Det betyder også, at der findes rigtigt mange meninger, forståelser, ideologier og megen diskussionslyst, og eftersom lysten til at indtage rusmidler aldrig helt har fundet sin videnskabelige forklaring, er der rigeligt af rum for privat kognitiv foretagsomhed. Produktet af denne kognitive foretagsomhed har bl.a. været væsensforskellige fortolkninger af de samme begreber/afgrænsninger, samtidig med at der er udviklet helt egne kreative forståelser af, hvorfor nogle udvikler misbrug/ afhængighed af rusmidler, og hvordan dette skal behandles/»helbredes«. Rusmiddelfeltet kan derfor bestemt ikke karakteriseres som kedeligt, men måske indimellem noget kaotisk. 14 Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler

9 Det følgende vil forhåbentligt medvirke til at gøre dette»vilde«indsatsområde en smule mindre kaotisk, hvad angår viden om, hvorfor nogle udvikler et misbrug/en afhængighed af rusmidler. Men noget entydigt svar skal ikke forventes.

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen

Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion og påvirker selvadministration af

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen Psykisk sygdom og misbrug blandt unge HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen De tre vigtige faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Alkoholforbrug og -misbrug

Alkoholforbrug og -misbrug Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 Misbrug Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 1 Hvad er misbrug Der er tale om misbrug, når n r man ikke kan lade være v med at indtage noget, som er skadeligt for én. Misbrug af diverse stoffer

Læs mere

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Indhold Unges forbrug af hash Unges forbrug i et psykologisk perspektiv Udredning af unge 2 cases

Læs mere

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling?

Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling? STOF nr. 13, 2009 Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling? Skal vi lovgive om tvangsbehandling af stof- og alkoholafhængige gravide kvinder? Hvor mange drejer det sig om Hvordan finder man frem

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)

Læs mere

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Risiko og beskyttelsesfaktorer for udvikling af og tilbagefald til misbrug? Vingstedcentret 31. januar2012

Risiko og beskyttelsesfaktorer for udvikling af og tilbagefald til misbrug? Vingstedcentret 31. januar2012 Risiko og beskyttelsesfaktorer for udvikling af og tilbagefald til misbrug? Vingstedcentret 31. januar2012 Indhold Hvad er misbrug Hvilke faktorer kan knyttes til misbrug Tæt på forklaringer Ungdoms-identitet

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og Kommentar MADS UFFE PEDERSEN Behandling af rusmiddelbrugere i Norge set fra et dansk perspektiv En kommentar til Astrid Skrettings artikel Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og interessant

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK

STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK Denne publikation kan købes gennem Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Schultz Information Herstedvang 12 2620 Albertslund

Læs mere

Mads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015

Mads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015 Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? Mads Uffe Pedersen KL s Rusmiddelkonference 2015 Centre for Alcohol and Drug Research, Aarhus University Unge sammenlignet med

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER Svend Sabroe Kirsten Fonager UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER I OG UDVIKLINGEN SIDEN 995 Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Rapport nr. 5 FADL s Forlag Unges erfaringer med rusmidler

Læs mere

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol STOF nr. 21, 2013 Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol - Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol fri hash? Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres der

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner DANISH VETERAN CENTRE Viden om veteraner 2 Indholdsfortegnelse Viden om veteraner...5 RESULTATER...6 PTSD-symptomer...6 Positive forandringer - Posttraumatisk vækst...9 Alkohol og hash...10 Indsats nu

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

SundhedsTeam. Indsats overfor de sværest marginaliserede med helbredsproblemer i Københavns Kommune

SundhedsTeam. Indsats overfor de sværest marginaliserede med helbredsproblemer i Københavns Kommune SundhedsTeam Indsats overfor de sværest marginaliserede med helbredsproblemer i Københavns Kommune Data 1. halvår 008 Data for SundhedsTeam januar-juli 008 Generelle bemærkninger. Hermed fremlægges data

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed. Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige

Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed. Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige æ å æ Nerveceller De tre vigtigste faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige

Læs mere

Kortlægningsskema. 14-17 år

Kortlægningsskema. 14-17 år Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere