Praktisk ernæringsterapi til udvalgte sygdomsgrupper i ernæringsrisiko

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktisk ernæringsterapi til udvalgte sygdomsgrupper i ernæringsrisiko"

Transkript

1 Praktisk ernæringsterapi til udvalgte sygdomsgrupper i ernæringsrisiko Udarbejdet af: Klinisk diætist, seniorforsker Anne Marie Beck Overlæge, Ph.D Henrik Højgaard Rasmussen Professor, overlæge, dr.med. Jens Kondrup Overlæge, dr.med. Karin Ladefoged Overlæge Karen Lindorff-Larsen Overlæge, dr.med. Michael Staun Sygeplejerske Anne Wengler ISBN nr udgave november 2007 Sponsoreret af Fresenius Kabi Tryk Victor Print A/S

2 Indholdsfortegnelse Baggrund Baggrund 3 Behandlingsstrategi for patienter i ernæringsrisiko 5 Standardmonitorering 6 Beregning af energi- og proteinbehov 7 Refeeding syndrome 8 Stressmetabolisme 8 Faste 9 1. Indtag Nedsat appetit Tygge/synkeproblemer Mundtørhed Kvalme Absorption Diarré og malabsorption Korttarmssyndrom Akut pancreatitis Pancreasinsufficiens Metabolisme Adipositas Diabetes Leversygdom Alkoholafhængighed Kronisk hjerteinsufficiens - CHF Ekskretion Akut nyreinsufficiens Kronisk nyreinsufficiens Nedsat lungefunktion 30 Det er veldokumenteret, at tidlig identifikation og relevant behandling er afgørende for det kliniske forløb hos patienter i ernæringsrisiko. Det var blandt andet baggrunden for såvel hæftet Ernæringsterapi Mål og Midler fra 1999 som Sundhedsstyrelsens Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister fra Begge publikationer indeholder forslag til, hvordan man på den enkelte afdeling kan screene og varetage behandlingen af patienter i ernæringsrisiko. De omtaler dog ikke specifikt sygdomsgrupper, hvor der kan være forskellige barrierer i forhold til at gennemføre ernæringsterapi. I 2004 viste en spørgeskemaundersøgelse blandt læger og sygeplejersker på danske sygehuse, at screening er blevet mere udbredt end tidligere, og at der generelt er øget fokus på ernæringsrelaterede spørgsmål. Undersøgelsen viste også, at det fortsat opfattes som vanskeligt at lægge ernæringsplaner for den enkelte patient, især ved sygdomme eller tilstande, der kan komplicere behandlingen. Formålet med dette hæfte er at give konkrete råd og anbefalinger om energibehov, valg af kostform, særlige hensyn og monitorering for en række patienter, hvor ernæringsbehandlingen erfaringsmæssigt giver problemer i klinikken. Det betyder dog ikke, at disse patienter nødvendigvis skal behandles på anden måde end almindelige, ukomplicerede patienter i ernæringsrisiko. Der er taget udgangspunkt i den eksisterende litteratur på området samt i arbejdsgruppens kliniske erfaringer. 3

3 Arbejdsgruppen Klinisk diætist, seniorforsker Anne Marie Beck, Fødevareinstituttet ved DTU Overlæge, Ph.D. Henrik Højgaard Rasmussen, Medicinsk gastroenterologisk afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitets Hospital Professor, overlæge, dr.med. Jens Kondrup, Ernæringsenheden, Rigshospitalet og Institut for Human Ernæring, Kgl. Veterinær & Landbohøjskole Overlæge, dr.med. Karin Ladefoged, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk Overlæge Karen Lindorff-Larsen, Kirurgisk gastroenterologisk afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitets Hospital Overlæge, dr.med. Michael Staun, Medicinsk gastroenterologisk afdeling, Rigshospitalet Sygeplejerske Anne Wengler, Medicinsk gastroenterologisk afdeling, Rigshospitalet Tidligere udarbejdet af arbejdsgruppen Rasmussen HH, Kondrup J, Ladefoged K et al. Clinical nutrition in Danish hospitals: a questionnaire-based investigation among doctors and nurses. Clin Nutr 1999;18:153-8 Mowé M, Bosaeus I, Rasmussen HH, Kondrup J, Unosson M, Irtun Ø. Nutritional routines and attitudes among doctors and nurses in Scandinavia: A questionnaire based survey. Clin Nutr 2006;25: Ernæringsterapi - Mål og midler, ISBN nr Kan læses på Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Sundhedsstyrelsen Kan læses på Lindorff-Larsen K, Hojgaard Rasmussen H, Kondrup J, Staun M, Ladefoged K. Management and perception of hospital undernutrition - A positive change among Danish doctors and nurses. Clin Nutr 2007;26(3):371-8 Rasmussen HH, Kondrup J, Staun M, Ladefoged K, Lindorff K, Jorgensen LM, Jakobsen J, Kristensen H, Wengler A.A method for implementation of nutritional therapy in hospitals. Clin Nutr. 2006;25: Behandlingsstrategi for patienter i ernæringsrisiko Målet med en aktiv ernæringsindsats er, at patienten indtager mindst 75% af et fastlagt energi- og proteinbehov senest 3. døgn efter indlæggelsen. Alle patienter skal ernæringsscreenes, og er de i ernæringsrisiko, skal de have udarbejdet en ernæringsplan. Denne plan bør indeholde: 1. Vurdering af hvorvidt der er problemer med indtag, optagelse, omsætning og/eller udskillelse. Såfremt det ikke er tilfældet påbegyndes en standard ernæringsterapi. 2. Fastlæggelse af omtrentlige behov (energi og protein), herunder øget behov ved stress-metabolisme (se side 8). 3. Ordination af ernæring; kostform, evt. supplerende ernæringstilskud, enteral og/eller parenteral ernæring 4. Plan for monitorering af behandlingen, dvs. hvilke virkninger og bivirkninger der skal observeres for, samt hvordan/hvornår behandlingen skal evalueres og justeres. Nej: Standard ernæringsterapi Patient i ernæringsrisiko Er der problemer med indtag, absorption, metabolisme eller ekskretion? Ja: Specifik ernæringsterapi (Se under de forskellige sygdomsgrupper i dette hæfte) Kan patienten følge standardmonitorering? Ja: Standardmonitorering (Se side 6) Nej: Specialmonitorering (Se under de forskellige sygdomsgrupper i dette hæfte) Resultat af behandlingen (indtag, vægt, bivirkninger) samt forslag til opfølgning ved udskrivelsen dokumenteres i journalen. Klinisk diætist Der bør udarbejdes retningslinier for, i hvilke tilfælde og hvornår i patientforløbet der involveres kliniske diætister. 4 5

4 Standardmonitorering Energi- og proteinindtag sammenholdes med fastlagt behov. Kostregistrering dagligt indtil patienten indtager mindst 75% af det fastlagte behov. Vægt 3 gange ugentligt obs. for ascites, ødemer og dehydrering. Standardblodprøver: Hæmoglobin (Hgb), natrium (Na), Kalium (K), creatinin, carbamid, magnesium (Mg), calcium (Ca), fosfat og blodsukker (BS). Mg og fosfat dog dagligt de første 3 dage hos svært underernærede. Hos patienter i parenteral ernæring desuden basisk fosfatase, bilirubin og alanin aminotransferase (ALAT). Se-albumin kan ikke anvendes til at monitorere ernæringstilstanden og indgår derfor ikke i standardmonitorering. Se-triglycerid monitoreres kun hos patienter med erkendt hypertriglyceridæmi. Korrektion af energi- og proteinbehov ved feber Ved 3 dages feber med vægtvedligeholdelse: 38 C 1,2 x energi 1,2 x protein 39 C 1,3 x energi 1,3 x protein 40 C 1,4 x energi 1,4 x protein Hvis patienten har feber tages udgangspunkt i vægtvedligeholdelse. Patienter med feber er ikke i stand til at opbygge ernæringstilstanden og vil dermed få tilført for meget energi, hvilket er en belastning for kroppen. Beregning af energi- og proteinbehov hos voksne patienter Angivet i kcal, (kj) og g protein. Tal er afrundet. Aktuelle vægt (kg) Vedligeholdelse af ernæringstilstand Sengeliggende (9.000) (8.000) (7.000) (6.000) (5.000) 55 Opbygning af ernæringstilstand Sengeliggende Oppegående Oppegående (10.000) (9.000) (8.000) (7.000) (6.000) 65 Aktuelle vægt (kg) (11.000) (10.000) (9.000) (8.000) (7.000) (13.000) (11.000) (10.000) (9.000) (8.000)

5 Refeeding syndrome Refeeding syndrome beskriver en række metaboliske forstyrrelser, der kan opstå som følge af tilførsel af enteral eller parenteral ernæring til patienter, som er moderat til svært underernærede. Refeeding syndrom kan medføre svære væske- og elektrolytforstyrrelser og ledsages ikke sjældent af hæmatologiske, neuromuskulære og kardiopulmonale komplikationer. Patofysiologisk tilskrives syndromet hypofosfatæmi, men også ændringer i K, Na og Mg optræder. Hos meget underernærede, der samtidig har haft et stærkt reduceret kostindtag over flere dage, tilrådes måling af K, Mg og fosfat dagligt de første 3 dage og herefter 2 gange ugentligt. Hvis plasmaværdierne falder væsentligt, suppleres efter behov. Behandling tilrådes såfremt K <3 mmol/l, Mg <0,5 mmol/l, fosfat <0,3 mmol/l. Til dette syndrom hører også udvikling/forværring af ødemer pga. større tilførsel af Na og væske. Mangel på K, fosfat og Mg kan forårsage hjerterytmeforstyrrelser og/eller neurologiske symptomer. Der er beskrevet dødsfald i forbindelse med tilstanden. Vær derfor opmærksom på udvikling af ødemer og reducer evt. tilførslen af Na. Stressmetabolisme Patienter, der er i ernæringsrisiko pga. sværhedsgraden af deres sygdom, har en særlig stofskiftetilstand kaldet stressmetabolisme. Tilstanden skyldes virkninger af katabole hormoner (kortisol, glukagon, katekolaminer) i kombination med virkningen af visse cytokiner (TNF-µ, interleukin-1 og interleukin-6). Cytokinerne secerneres af aktiverede inflammatoriske celler. Stressmetabolisme medfører øget nitrogentab fra kroppen (øget proteinnedbrydning) og stimulerer leverens glukoseproduktion fra aminosyrer. Dette medfører en vedvarende glukoseproduktion, som kun delvist afbrydes ved tilførsel af eksogent glukose/kulhydrat. Resultatet er uventet hyperglykæmi (glukoseintolerans). Vedvarende hyperglykæmi reducerer immunsystemets funktion. Hos visse intensive patienter (thoraxkirurgiske patienter) er det påvist, at BS <6 øger overlevelsen, men det er uafklaret, om det gælder for alle stressmetabole patienter. Generelt for stressmetabolisme: Øget proteinbehov Insulinresistens. Dækning af de ernæringsmæssige behov kan nødvendiggøre exogen insulintilførsel Ved svær stressmetabolisme, f.eks. kirurgi, traume, brandsår, infektion og pancreatitis, sænkes de intracellulære niveauer af glutamin i muskelvævet med 30-50%, hvilket er mere end for nogen anden aminosyre. Det er påvist, at hos patienter med ovenstående diagnoser og svær stressmetabolisme kan glutamin forbedre proteinbalancen og tarmbarrieren samt reducere forekomsten af infektioner. Studier har vist, at omega-3 fedtsyrer sænker produktionen af inflammatoriske cytokiner og eicosanoider, og omega-3 fedtsyrer tillægges således en immunmodulerende effekt, også i klinisk sammenhæng. Dette er primært vist i studier med eicosapentaenoic acid (EPA) og docosahexaenoic acid (DHA), som begge findes i fiskeolie. Baseret på kliniske og eksperimentelle studier anbefales en ratio på 4:1 til 2:1 mellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer. Heyland DK, Dhaliwal R, Drover JW, Gramlich L, Dodek P. Canadian clinical practice guidelines for nutrition support in mechanically ventilated, critically ill adult patients. JPEN 2003;27: Novak F, Heyland DK, Avenell A, Drover JW, Su X. Glutamine supplementation in serious illness: a systematic review of the evidence. Crit Care Med 2002;30: Heyland DK, Dhaliwal R, Suchner U, Berger MM. Antioxidant nutrients: a systematic review of trace elements and vitamins in the critically ill patient. Intensive Care Med 2005;31: Koch T, Heller A. Benefits of ω-3 fatty acids in parenteral nutrition; Clin Nutr 2005;Supplement 1:17-24 Calder P. Use of fish oil in parenteral nutrition: rationale and reality. Proc Nutr Soc 2006;65: Morlion BJ, Torwesten E, Wreger E, Purchstein C, Fürst P. What is the optimum ω-3 to ω-6 fatty acid (FA) ratio of parenteral lipid emulsions in postoperative trauma? Clin Nutr 1997;18(2):49 Faste Gentagne fasteperioder i forbindelse med f.eks. ventetid på røntgenundersøgelser eller operation kan true en effektiv ernæringsbehandling hos den småtspisende patient. Faste bør minimeres gennem planlægning og ved anvendelse af moderne fasteregler før anæstesi. Hvis det alligevel bliver nødvendigt med flere fasteperioder, og patienten går glip af måltider i længere tid end et døgn, bør der hos patienter i ernæringsrisiko iværksættes parenteral ernæring. Målet er jo at opretholde patientens samlede energiindtag, og hvis peroral eller enteral ernæring ikke er mulig, må den parenterale administrationsform vælges. 8 9

6 Mange anæstesiafdelinger har indført nye fasteregler, hvor indtagelse af vand, saft, juice, kaffe og te er tilladt indtil 2 timer før anæstesien hos elektive patienter, mens der stadig anbefales 6 timers faste for måltider. Reglerne gælder ikke for akutte patienter eller patienter med risiko for forsinket ventrikeltømning. Reference Soeride E, Ljungquist O. Modern preoperative fasting guidelines. a summary of the present rekommendations and remaining guestions. Best Pract Res Clin Anaesthesiol 2006;2083: Indtag 1.1 Nedsat appetit Patienter har ofte nedsat appetit pga. de inflammatoriske processer, der ledsager de fleste sygdomme i aktiv fase. Det er en stor udfordring at overvinde denne appetitløshed. Appetitløshed er dog i den sidste ende en dårlig begrundelse for, at patienterne får for lidt energi og protein ligesom manglende tørst ikke accepteres som en begrundelse for dehydrering. Hos raske er kostindtaget bestemt af: 1. Sultfølelse før måltidet 2. Hvor hurtigt maden mætter 3. Hvor appetitstimulerende maden er. Disse tre komponenter skal belyses hver for sig hos patienten og fører til forskellige handlinger. Når patienten siger: Jeg har ingen appetit - hvad gør man så? Begynd med at spørge patienten om det sidste hovedmåltid: Følte du ingen sult? blev du hurtigt mæt? blev appetitten større eller mindre, da du begyndte at spise (var maden appetitstimulerende)? 1. Hvis patienten ikke følte sult: Husk patienten på spisetiderne Få patienten til at lave kostregistrering, så patienten kan se, hvor meget han har indtaget i forhold til målet Forklar patienten præcist, hvad konsekvensen kan være for vedkommende i den aktuelle situation 2. Hvis patienten blev hurtigt mæt: Små portioner, mange mellemmåltider Lav en præcis aftale om, hvad der skal indtages 3. Hvis maden ikke var appetitstimulerende/gav kvalme og ubehag i stedet for nydelse. En del patienter har smagsændringer og oplever ofte, at livretter ikke smager som de plejer. Ofte kan patienter uden appetit alligevel spise. Få patienten til at prøve sig frem erfaringsmæssigt kan syge patienter ofte bedre lide fede, sure og salte retter end søde og krydrede retter. Giv patienten flere valgmuligheder, så patienten har en chance for at finde et par retter, der ikke giver ubehag Vær opmærksom på at mad, servering og spisemiljø passer til patientens madkultur Almene råd Tal under stuegang med patienten om maden, og hvordan det går med kostindtagelse Vis dit engagement i at patienten spiser I det normale sociale liv bruger vi ofte nødning til at få klemt en bid mere ned hos gæsterne brug nødning over for patienterne. Forsøg at erstatte nydelsen af maden med en anden positiv feedback, såsom beskrivelsen af vigtigheden af kostindtagelse og ros Opstil mål sammen med patienten og drag patienten med ind i en evaluering af om målene nås 1.2 Tygge/synkeproblemer Dysfagi kan ses hos patienter med hjerneskader og lokale forandringer i mund og spiserør, f.eks. forsnævring af spiserøret, smerter/infektioner i mund og hals, mundtørhed. Typiske tegn på dysfagi er f.eks., at patienten savler, hober mad op i munden, bøjer hovedet bagud eller på skrå, har svært ved at synke eller fejlsynker, hoster og kaster op under måltidet. Synkefunktionen testes specifikt ved hjælp af en såkaldt vandtest. Der findes flere variationer af denne, men princippet er, at patienten skal kunne drikke 50 ml vand og tømme glasset uden afbrydelse og gøre dette uden at fejlsynke og hoste. Påvirket stemmeklang og hoste vil afsløre eventuel fejlsynkning. Hvis patienten klarer vandtesten uden at hoste, vurderes tyggefunktionen lige så systematisk ved at tilbyde patienten rugbrød eller lignende, som vedkommende skal kunne tygge og synke uden fejlsynkning. Det er i en undersøgelse påvist, at man ved systematisk testning af synkefunktionen kan reducere antallet af pneumonier hos patienter med apopleksi. Handling Patienter med tygge/synkeproblemer skal tilbydes tygge/ synkevenlig kost. Fortykningsmidler kan med fordel tilsættes diverse drikkevarer eller flydende kost. Der vil ofte være behov for supplerende ernæringstilskud, sondeernæring og/eller parenteral ernæring

7 Hvis årsagen til tygge/synkeproblemerne er ømhed eller infektioner i mund/hals, kan smertestillende medicin være en hjælp. Almene råd Det anbefales, at afdelingen har en procedure for samarbejde med ergoterapeut med henblik på vurdering af tygge/synkefunktion. Der er flere ting der kan gøre det lettere for patienten at spise og drikke: Sørg for god siddestilling Sørg for at munden er renset for slim og spyt inden spisningen Sørg for ro under spisningen Tilbyd mad og drikke i små mundfulde Sørg for at mad og drikke har en passende konsistens og temperatur Hold øje med at der synkes omhyggeligt, evt. en ekstra gang Sørg for at der er plejepersonale tilstede, der er bekendt med situationen Undgå langvarige måltider specielt sent om aftenen pga. træthed Undgå fladt sengeleje efter måltidet (i ca. 1 time) for at nedsætte risikoen for opkastning og sure opstød Reference Zielke & Christensen. Ernæring ved apopleksi. Tidsskrift for Sygeplejersker 2000; Mundtørhed Mundtørhed kan ses hos patienter, der er i iltbehandling, strålebehandling, udelukkende får sondeernæring, har infektion i mund/hals eller får bestemte typer medicin. Mundtørhed kan give tygge/synkeproblemer samt problemer med at smage. Handling Patienter med mundtørhed skal tilbydes tygge/synkevenlig kost. Hvis årsagen til mundtørheden er bivirkninger til medicin (f.eks. sovemedicin, vanddrivende medicin eller psykofarmaka), kan der evt. vælges alternative præparater. 1.4 Kvalme Kvalme optræder ofte efter operationer og ses hos størstedelen af patienter med fremskreden kræftsygdom. Andre hyppige årsager er forstoppelse, medicinbivirkninger, smerter, træthed, vægttab, infektioner i mund og hals, angst, utryghed og depression. Handling Behandling af tilgrundliggende årsager medicinsanering Medicinsk behandling Metoklopramid mg x 3 dagl. (dosis halveres ved nedsat nyrefunktion) Serotoninantagonister, 5-HT-3 receptorantagonister f.eks. ondansetron (især ved kemoterapi og postoperativt). Vedr. dosering ved kemoterapi se medicinfortegnelse. Dosering postoperativt 4 mg i.v. eller peroralt p.n. Ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion bør dosis ikke overskride 8 mg pr. døgn Haloperidol i lav dosering (0,5-1 mg x 2 dgl.) Almene råd God mundhygiejne Frisk luft, undgå stærkt lugtende mad Motion og evt. en drink før måltidet fremmer appetitten Sidde op og spise Mange små måltider fordelt over døgnet Evt. kolde anretninger, hvis lugten af varm mad provokerer kvalme Syrlige og salte snacks og syrlige drikke hjælper nogle patienter Baines MJ, ABC of palliative care: Nausea, vomiting and intestinal obstruction. BMJ 1997;315: JB Carlisle, CA Stevenson: Drugs for preventing postoperative nausea and vomiting. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007 Issue 2 - Kvalme og opkastning Almene råd Sørg for god mundhygiejne før, under og efter spisning Tilbyd isvand, stykker af is og små stykker frugt (gerne syrlige) Tilbyd drikkevarer og væskerig mad med meget sovs Tilbyd sugetabletter og bolcher, gerne sukkerfri Tilbyd vaseline eller pomade til læberne Tilbyd kunstigt spyt og mundskylning (f.eks. med lige dele vand og glycerin), hvis spytsekretionen er helt ophørt Reference Faglige retningslinier for den palliative indsats - omsorg for alvorligt syge og døende. Sundhedsstyrelsen

8 2. Absorption 2.1 Diarré og malabsorption Diarré, stort stomi-output eller sekretion fra tarmfistler kan påføre patienten tab af vand, elektrolytter og næringsstoffer alt afhængig af den tilgrundliggende sygdom og de gastrointestinale anatomiske forhold. Problemet kan opstå akut f.eks. ved gastrointestinal infektion eller manifestere sig som følge af forværring af eller komplikation til kendt kronisk tarmsygdom. Konsekvensen kan på kortere eller længere sigt være dehydrering og underernæring. Patienter med akut eller kronisk diarré uden væsentlig malabsorption har et normalt behov, dvs. samme behov som andre patienter i ernæringsrisiko. Behovet for energi og protein kan være øget med op til 50% hos patienter med malabsorption. Væske- og elektrolytbehov kan være øget, f.eks. hos patienter med ileostomi og stort output i tilfælde af infektion. Måling af output vil være vejledende for størrelsen af det øgede behov for væske, primært isotonisk NaCl. Valg af kostform Parenteral ernæring Kost til småtspisende evt. suppleret med energi- og proteinrige drikke. Ved specifik malabsorption gives f.eks. laktosereduceret diæt eller glutenfri diæt.. Ved stort væske/ elektrolyttab kan parenteralt tilskud temporært være indiceret (isotonisk NaCl). Supplerende behandling Patienter med stort gastrointestinalt tab: Peroralt elektrolyttilskud kan være indiceret f.eks. i form af saltholdig drikkebouillon mv., evt. væsker der indeholder en kombination af glukose og elektrolytter. Patienter med manglende funktion af terminale ileum: Tilskud af vitamin B 12 (f.eks. 1 mg i.m. hver 2. måned). Tilskud af andre vitaminer, mineraler og sporstoffer skal overvejes individuelt afhængig af grundsygdom. Ved steatoré er der behov for tilskud af fedtopløselige vitaminer og mineraler (Ca, Mg, Zn). Patienter med kronisk diarré: Stoppemidler anvendes f.eks. loperamid (2-4 mg x 3) eller Kodein stærk (mixtur) 8 mg/ml (start med 40 mg 2-3 gange dgl.). Fedtreduceret diæter er ikke indiceret. Patienter med galdesyremalabsorption (resektion eller inflammation af terminale ileum) og bevaret colon: Kolestyramin 2 g x 3 dgl. kan være indiceret. Vigtigt at være opmærksom på negativ væskebalance og hyponatriemi. Et godt mål for natriummangel er urinnatrium < 50 mmol/l. Måling af fæcesvolumen samt måling af diurese. I begyndelsen kontinuerligt, senere f.eks. 2 dage ugentligt. 2.2 Korttarmssyndrom Efter tarmresektion eller anlæggelse af tyndtarmsstomi er den kliniske problemstilling ofte korttarmssyndrom og dermed svær malabsorption. Parenteral ernæring er som regel påkrævet initialt dels til opretning af almentilstanden, og dels fordi tarmresektion og anlæggelse af stomi i den postoperative fase medfører et større væske- og elektrolyttab pga. hypersekretion fra ventrikel og tyndtarm. Længden af den fungerende tyndtarm, og hvorvidt colon er i forlængelse hermed er afgørende for: 1. Om patienten på længere sigt alene kan klare sig med oral/enteral ernæring 2. Hvilke ernæringsmæssige tiltag der skal iværksættes. Vejledende gælder, at patienter med mindre end 100 cm jejunum lagt frem som stomi eller mindre end 50 cm jejunum i kontinuitet med colon har behov for parenteralt tilskud af væske og ernæring

9 kan være øget med 30-50% ved svær grad af malabsorption. Væske- og elektrolytbehov er øget især hos patienter med stomi. Behov fastlægges på baggrund af måling af stomioutput (jejunostomioutput indeholder ca. 110 mmol Na pr. liter). Supplerende behandling Stomi output fra tyndtarmsstomier kan reduceres med protonpumpehæmmer, H-2 blokker og octreotid. Måling af fæcesvolumen, registrering af peroralt indtag samt måling af diurese, i starten dagligt senere 2 dage ugentligt. Valg af kostform Kost til småtspisende evt. suppleret med energi- og proteinrige drikke kan anvendes. Der er ikke grundlag for generelt at anbefale fedtreduceret diæt, med mindre fedtindtagelsen medfører sværere grad af diarré eller stort stomioutput. Til patienter med tyndtarmsresektion og bevaret colon kan ernæringsregimer med vægt på indgift af komplekse kulhydrater (f.eks. ris, pasta og brød) være en fordel. Derved udnyttes colons evne til at omsætte disse kulhydrater, der ikke er optaget i tyndtarmen. Peroralt elektrolyttilskud kan være indiceret hos patienter med stort gastrointestinalt tab, f.eks. i form af elektrolytblandinger. O'Keefe SJ, Buchman AL, Fishbein TM, Jeejeebhoy KN, Jeppesen PB, Shaffer J. Short bowel syndrome and intestinal failure: consensus definitions and overview. Clin Gastroenterol Hepatol 2006;4(1): Akut pancreatitis Akut pancreatitis kan i 25% af tilfældene have et svært forløb, som kan medføre ernæringsrisiko. Nedsat exocrin pancreasfunktion Tarmparalyse Stress-metabolisme Nedsat insulinsekretion og diabetes mellitus Multiorgansvigt (sjældent) Parenteral ernæring kan anvendes til patienter med delvis bevaret tarmfunktion. Evt. mellemkædede triglycerider (MCT) produkter til patienter med svær malabsorption og bevaret colon.. Hos patienter med tyndtarmsstomi kan der være stort behov for i.v. isotonisk NaCl. Håndtering af patienter med tyndtarmsfistler eller svært reduceret tarmfunktion er en specialopgave. Ofte kræves langvarig behandling med parenteral ernæring med et individuelt program, der tilgodeser konkrete behov. Langvarig behandling, evt. som parenteral ernæring i hjemmet, er en opgave, som bør overlades til afdelinger med særlig ekspertise. Øget pga. øget stress-metabolisme, størrelsen afhænger af tilstandens sværhedsgrad. et kan typisk været øget med op til 50%. Ved svær nekrotiserende pancreatitis kan behovet være endnu højere, typisk hos patienter der behandles i intensivt regi pga. multiorgansvigt

10 Valg af kostform Let moderat pancreatitis Svær pancreatitis Kost til småtspisende evt. suppleret med energi- og proteinrige drikke. Kost til småtspisende evt. suppleret med energi- og proteinrige drikke. Standard Standard - nasogastrisk sonde med kontinuerlig indgift, hvis muligt. Evt. peptidbaseret Parenteral ernæring Standard Standard evt. suppleret med glutamin Særlige forhold Til patienter med let akut pancreatitis, hvor oral ernæring ikke kan gennemføres, anbefales enteral ernæring; dels for at opretholde god tarmbarrierefunktion og dels for at reducere oxidativt stress hos patienten. En metaanalyse viser, at der hurtigere indtræder remission af akut pancreatitis, samt at komplikationsraten er mindre ved brug af enteral ernæring sammenlignet med parenteral ernæring. 2.4 Pancreasinsufficiens Kronisk nedsat eksokrin funktion ses ved pancreasinsufficiens i forbindelse med kronisk pancreatitis, ved cancer pancreatis og evt. efter kirurgisk pancreasresektion. Følgende problemstillinger med ernæringsmæssig relevans vil kræve klinikerens opmærksomhed: Vægttab pga. abdominalsmerter og nedsat kostindtag Malabsorption når den eksokrine funktion er reduceret med > 90% Diabetes mellitus som følge af irreversibel destruktion af insulinproducerende væv Alkoholmisbrug, som er den hyppigste årsag til kronisk pancreatitis Komplikationer til kronisk pancreatitis med cystedannelse i pancreas samt ulcussygdom Associerede lever/galdevejsproblemer, levercirrhose, galdevejsobstruktion pga. kronisk pancreatitis eller cancer Inflammatorisk pancreassygdom øger energi- og proteinbehovet i størrelsesordenen 10-20% hos 30-50% af patienterne. Der anbefales 1,4 g protein/kg og 40 kcal/kg pr. dag Valg af kostform Svær akut pancreatitis med tarmparalyse eller obstruktion indicerer parenteral ernæring med det mål at sikre sufficient energi- og proteintilførsel, men enteral ernæring bør forsøges i videst muligt omfang. Ved svært forhøjet triglyceridkoncentration i serum (>12 mmol/l) skal den primære intravenøse energikilde være glukose, og tilførsel af fedtemulsion i.v. er kontraindiceret. Kost til småspisende evt. suppleret med energi- og proteinrige drikke. Supplerende i.v. behandlinger Glutamin reducerer oxidativt stress og forbedrer prognosen ved svære tilfælde af akut pancreatitis, hvor der gives parenteral ernæring. Ved enteral ernæring kan specifikke tilsætninger af arginin, glutamin og omega-3 fedtsyrer have positiv effekt, men der er kun få studier, så behandlingen kan ikke generelt anbefales. Standardmonitorering og standardblodprøver (se side 6) dagligt, senere 3-4 gange ugentlig. Reference Meier R, Ockenga J, Pertkiewicz M, Pap A, Milinic N, Macfie J; DGEM (German Society for Nutritional Medicine); Loser C, Keim V; ESPEN (European Society for Parenteral and Enteral Nutrition). ESPEN Guidelines on Enteral Nutrition: Pancreas. Clin Nutr 2006;25(2): Parenteral ernæring Der kan generelt anvendes standardprodukter. Oral ernæring tilstræbes, evt. enteral ernæring via sonde. Problemet er, at enteral ernæring ofte forværrer/udløser abdominalsmerter. Sondeernæring fordelt over mange af døgnets timer kan være en fordel. Parenteral ernæring gives kun sjældent, f.eks. til komplicerede tilfælde med stort vægttab, evt. kortvarigt til opernæring. Ved steatore kan langkædet fedt erstattes med MCT, men der savnes dokumentation for klinisk effekt. Ved diabetes se side

11 Særlige forhold Ved malabsorption anbefales tilskud af pancreasenzymer, både til hovedmåltider og mellemmåltider. Effekten er uforudsigelig, øger ikke den intestinale absorption i meget væsentlig grad. Pancreas enzymtilskud bør også anvendes til patienter med pancreascancer, idet der foreligger studier, som viser at almentilstanden forbedres om end kortvarigt. Malabsorption af fedtopløselige vitaminer ses hyppigt, især af D-vitamin. Efter 10 år har ca. 50% af patienterne med kronisk pancreatit udviklet diabetes mellitus med dårligere prognose til følge. : Sengeliggende: Oppegående: Valg af kostform Energi: aktuel vægt x 20 kcal. Protein: aktuel vægt x 0,9 g. Energi: aktuel vægt x 24 kcal. Protein: aktuel vægt x 1,1 g. Reference Bruno,MJ, Hverkort EB, et al, Placebo controlled trial of enteric coated pancreatin treatment in patients with cancer of the pancreas. Gut1998;42:92-6 Kost til småspisende evt. suppleret med energi- og proteinrige drikke. 3. Metabolisme 3.1 Adipositas Adipositas defineres som en tilstand, hvor patientens BMI er 30 med stigende helbredskomplikationer, specielt ved abdominal fedme (kardiovaskulære komplikationer). BMI hos ældre bør generelt ligge højere end hos yngre. Operationsrisikoen er ikke specielt øget ved kirurgi hos overvægtige, ligesom der ikke forekommer flere komplikationer hos adipøse intensive patienter. Fedtmassen beskytter imidlertid ikke mod proteinnedbrydning, men giver øget insulinresistens. Ved akut sygdom risikerer adipøse patienter at miste essentielle ernæringsstoffer ganske som andre patienter og bør derfor også tilføres tilstrækkelig ernæring. Vægttab og slankekure er ikke tilrådeligt, når patienten er i ernæringsrisiko. Derfor kan det være en stor opgave at motivere patienten til at indtage kost, der dækker det beregnede energi- og proteinbehov. Parenteral ernæring Sundhedsstyrelsen. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko 2003 Den nationale kosthåndbog, Basics in Clinical Nutrition, 3. udgave, 2004 Ray DE, Matchett SC, Baker K, Wasser T, Young MJ. The effect of body mass index on patient outcomes in a medical ICU. Chest 2005;127: Glynn CC, Greene GW, Winkler MF et al. Predictive versus measured energy expenditure using limits-of-agreement analysis in hospitalized, obese patients. Journal of Parenteral and Enteral Nutrition 1999;23(3): Der foreligger ikke konsensus om energi- og proteinbehovet eller fordelingen af kulhydrat og fedt hos overvægtige, men nedenstående kan anvendes

12 3.2 Diabetes En diabetespatient vil normalt skulle indtage en diabetesdiæt med et lavt indhold af fedt og et højt indhold af groft brød, kartofler, ris, frugt og grønt. En diabetesdiæt har et stort volumen (fylder meget på tallerkenen), og det vil derfor være vanskeligt for patienter med nedsat appetit at få spist og drukket tilstrækkeligt til at dække deres energibehov. Det kan derfor være nødvendigt i en periode at afvige principperne for en diabetesdiæt til fordel for genoprettelsen af en god ernæringstilstand. Det stress-metaboliske respons ved akut sygdom eller traume er i sig selv diabetogent. Det betyder, at patienter med ikke-insulinkrævende diabetes vil kunne få behov for insulin, og at patienter med insulinkrævende diabetes vil kunne få behov for en øgning af deres insulindosis. er ikke anderledes end hos andre patienter. Valg af kostform Parenteral ernæring Kost til småtspisende kan anvendes evt. suppleret med energi- og proteinrige drikke. For at lette blodsukkerreguleringen bør indtagelsen af drikkevarer som saft, sodavand og juice ofte begrænses. Forhøjet blodsukker behandles med insulin og ikke med reduktion af energitilførsel. Særlige forhold Der er dokumentation for, at specifikke diabetespræparater (er endnu ikke godkendt i Danmark) giver en forbedret blodsukkerregulering, men der er endnu ikke dokumentation for et forbedret klinisk forløb. Uanset ernæringsform er hyppigere målinger af blodsukker generelt nødvendigt. Acceptable BS-værdier: 5-8 mmol/l. Elia et al. Enteral nutritional support and use of diabetes-specific formulas for patients with diabetes: a systematic review and meta-analysis. Diabetes Care 2005;28: Leversygdom Underernæring er hyppig ved levercirrhose og indebærer øget risiko for komplikationer i form af variceblødning, refraktær ascites, infektioner og øget mortalitet. Sufficient ernæring kan bedre ernæringstilstanden og leverfunktionen, modvirke encefalopati og nedsætte mortaliteten hos underernærede patienter med levercirrhose eller svær alkoholhepatitis. Der foreligger ingen kontrollerede undersøgelser af ernæring af patienter med fulminant leversvigt. Følgende problemstillinger med ernæringsmæssig relevans vil kræve klinikerens opmærksomhed: Glykogendepoterne er små, og glukoneogenese ud fra aminosyrer indtræder hurtigt postprandialt. Længere tids faste bør undgås. Der er insulinresistens. Ved fulminant leversvigt er glukoneogenesen kompromitteret og hypoglykæmi er en risiko. Fedtmetabolismen er normal, og patienter med levercirrhose tåler normale mængder fedt. Ved cholestase er der fedtmalabsorption med fækalt tab af op til 30 g fedt i døgnet og tab af Ca og fedtopløselige vitaminer. Proteinintolerance kan være et problem ved encefalopati. Energibehovet er normalt. Proteinbehov g/kg/døgn Stabile, kompenserede patienter 1,0-1,2 Ved underernæring, dekompensation eller komplikationer 1,5 Ved encefalopati (comagrad 1-4) 1,2 1,5 Længere tids faste bør undgås

13 Parenteral ernæring Kost til småtspisende. Sent kulhydratrigt aftensmåltid reducerer proteinnedbrydningen. Suppler om nødvendigt med energi- og proteinrige drikke. kan oftest anvendes. 3.4 Alkoholafhængighed Alkoholafhængige er ofte mere fejl- og underernærede, end man umiddelbart får indtryk af. Hos patienter med langvarigt stort alkoholforbrug uden tegn på leversygdom er fedtdepoterne nedsat hos 75% og kropscellemassen hos 50%. Årsagerne til underernæring er oftest: Nedsat fødeindtag - dårlig appetit, oesophagitis Malabsorption - fedt- og proteinmalabsorption, nedsat absorption af vand og salt Alkohols indvirkning på metabolismen - tiaminmangel, hypoglykæmi Supplerende behandling Suppler med Ca og fedtopløselige vitaminer ved kolestase, f.eks. 500 mg Ca IU D-vitamin x 2 dgl. + 1 multivitamin dgl. Suppler med B-vitaminer, specielt tiamin (skal altid gives før glukoseinfusion) ved alkoholisk leversygdom, f.eks. B-Combin Forte 1 x 2 dgl mg Thiamin dgl. Ved akut fulminant leversvigt gives kontinuerlig infusion af 20% glukose. Specialafdeling inddrages i behandlingen. Ved proteinintolerance med udvikling/forværring af encefalopati på normal protein/aminosyretilførsel forsøges substitution med forgrenede aminosyrer 0,25 g/kg/dag. Særlige forhold Ved comagrad 4: Indtil videre anbefales parenteral ernæring. Det er endnu uafklaret, om denne patientgruppe med fordel kan ernæres enteralt. Valg af sonde: Alm. ernæringssonder (størrelse CH 8) kan uden øget blødningsrisiko placeres hos patienter med oesophagusvaricer. et adskiller sig ikke fra andre patienter. Parenteral ernæring Kost til småspisende evt. suppleret med energi- og proteinrige drikke. Standardprodukt. Ved glukoseinfusioner skal der samtidig gives i.v. tiamin Supplerende behandling Alkoholafhængige har øget behov for vitaminer og mineraler, hvorfor patienter, der indlægges på hospital, rutinemæssigt bør have følgende tilskud: Plauth, M, Merli M, Kondrup J, Weimann A, Ferenci P, Müller MJ ESPEN guidelines for nutrition in liver disease and transplantation. Clin Nutr 1997; 16: Cabré E, Gassull MA. Nutrition in liver disease. Curr Opinion Clin Nutr Metab Care 2005; 8: B-vitamin tilskud Tiamin 300 mg dagligt. Ved Wernickes encefalopati inj. tiamin 400 mg 2-3 x dagligt i 2-3 dage, aftrappet til 200 mg x 2 dagligt i yderligere 1-2 uger, herefter vedligeholdelsesbehandling med tbl. Tiamin 300 mg dagligt. Zn-tilskud Mg-tilskud Evt. fosfatmixtur Evt. folinsyre ved mangel f.eks. trombocytopeni, nedsat e-folat Evt. vitamin B 12 - nedsat s-cobalamin Vitamin- og mineralbehandlingen bør fortsætte, indtil patienten spiser en sufficient kost

14 Ritson B. ABC of alcohol. Treatment for alcohol related problems. BMJ 2005;330(15): Aagaard NK, Andersen H, Vilstrup H, Clausen T, Jakobsen J, Dorup I. Decreased muscle strength and contents of Mg and Na,K-pumps in chronic alcoholics occur independently of liver cirrhosis. J Intern Med 2003;253(3): Hessov I. Klinisk Ernæring 2003, 4. udgave. Munksgaard Danmark 3.5 Kronisk hjerteinsufficiens CHF Ca. 15% af alle patienter med kronisk hjerteinsufficiens lider af ekstrem afmagring (hjertekakeksi). Hjertekakeksi defineres som: > 6% vægttab af tidligere normale vægt > 6 måneder (non-ødematøse vægt, udelukkelse af andre lidelser som f.eks. cancer). Årsagen(erne) til kakeksi ved kronisk hjerteinsufficiens er ukendt(e), men patienterne har fælles træk med andre stress-katabole patienter (se side 8). Sædvanligvis indtager patienterne mindre energi end svarende til deres behov. Interventionsundersøgelser findes kun i sparsomt omfang, og generelle rekommandationer for ernæringsbehandling foreligger således heller ikke. Da der er påvist øget antal komplikationer hos CHF-patienter med lavt BMI som gennemgår hjertekirurgi, og da små ernæringsinterventionsstudier har peget på klinisk effekt (indlæggelsestid, infektioner, mortalitet), tilrådes det at ernære disse patienter på lige fod med andre patienter i ernæringsrisiko. Adskiller sig ikke fra andre patienter i ernæringsrisiko, og beregnes individuelt. Valg af kostform Kost til småtspisende med særlig vægt på mange små måltider pga øget forekomst af tarmiskæmi evt. suppleret med energi- og proteinrige drikke Parenteral ernæring Reference ESPEN Guidelines on Enteral Nutrition: Cardiology and Pulmonology, Clin Nutr 2006;25: Ekskretion 4.1 Akut nyreinsufficiens Akut nyreinsufficiens kan ses hos patienter uden væsentlig metabolisk stress, men er ofte en komplikation til kritisk sygdom (ATIN): sepsis, større traumer, komplicerede kirurgiske indgreb, forbrændinger etc. Disse patienter er som udgangspunkt ofte normalt ernærede, og de ernæringsmæssige problemer opstår på baggrund af udtalt katabolisme. Kritisk syge patienter med akut nyreinsufficiens behandles sædvanligvis på intensive afdelinger med kontinuerlig renal substitutionsterapi (continuous renal replacement therapy: CRRT): venovenøs hæmofiltration eller hæmodiafiltration. Følgende metaboliske forhold har ernæringsmæssig betydning: Høj karbamidproduktion øger den uræmiske intoxication Der er ofte hyperglykæmi og behov for insulin pga. insulinresistens og øget glukoneogenese Ved dialyse øges proteinbehovet med g pr. døgn pga. tab af aminosyrer i dialysatet og dialyseinduceret katabolisme B-vitaminer og askorbinsyre tabes ved dialyse Metabolisk acidose øger proteinnedbrydning og insulinresistens, nedsætter myocardiekontraktiliteten og kan disponere til arytmier et afhænger af den metabole tilstand. Nyreinsufficiensen medfører ikke i sig selv ændring af energibehovet. Proteinbehovet er oftest 1-1,5 g/kg/døgn, ved CRRT af patienter med svær katabolisme op til 1,7 g/kg/døgn. Proteintilførslen bør afpasses efter behovet. For stor proteintilførsel medfører høj karbamidproduktion og øger den uræmiske intoksation. Væske- og elektrolytindgift afpasses efter tab. Det er i reglen nødvendigt med begrænset tilførsel af væske, Na, fosfat og K. Der tilstræbes normalisering af ph

15 Valg af kostform Kost til småtspisende evt. suppleret med energi- og proteinrige drikke. B-vitaminer og askorbinsyre tabes ved dialyse Der er manglende 1-ox-hydroxylering af D-vitamin Metabolisk acidose øger proteinnedbrydning, knogleafkalkning og insulinresistens kan anvendes, men væske og elektrolytfattige ernæringsprodukter er mere hensigtsmæssige ved oligurisk nyreinsufficiens Nyreinsufficiensen medfører ikke i sig selv ændring af energibehovet. Ved peritonealdialyse kan glukoseabsorption fra dialysevæskerne dække op mod 25% af energibehovet. Parenteral ernæring kan anvendes, men energi- og proteintætte og elektrolytfattige infusionsvæsker kan være mere hensigtmæssige ved oligurisk nyreinsufficiens (f.eks. 50% glucose + 20% fedtemulsion + koncentreret elektrolytfri aminosyreopløsning) Supplerende behandling Ved dialyse gives tilskud af C- og B-vitaminer (f.eks. 60 mg askorbinsyre og 1 B-combin Forte dgl. samt 5 mg folinsyre ugtl.). Proteinbehov: Prædialyse (GFR <25 ml/min): 0,8g/kg/døgn Kronisk hæmodialyse: 1,2 g/kg/døgn Kronisk P-dialyse: 1,2-1,3 g/kg/døgn Proteintilførslen bør afpasses efter behovet. For stor proteintilførsel medfører høj karbamidproduktion og øger den uræmiske intoksation. Væske- og elektrolytindgift afpasses efter tab. Det er i reglen nødvendigt med begrænset tilførsel af væske, Na, fosfat og K. Acidose (St. HCO 3 < 22 mmol/l) korrigeres. Standardmonitorering og standardblodprøver (se side 6) samt syrebasestatus dagligt. Lafrance JF, Leblanc M. Metabolic, Electrolytes, and Nutritional Concerns in Critical Illness. Crit Care Clin 2005;21: Cano N, Fiaccadori E, Tesinsky P, Toigo G, Druml W, DGEM (German Society for Nutritional Medicine), Kuhlmann M, Mann H, Hörl WH. ESPEN guidelines on enteral nutrition: Adult renal failure. Clin Nutr 2006; 25: Kost til småtspisende evt. suppleret med energi- og proteinrige drikke. Evt. med begrænset tilførsel af fosfat og kalium kan anvendes, men væske og elektrolytfattige ernæringsprodukter er mere hensigtsmæssige ved oligurisk nyreinsufficiens 4.2 Kronisk nyreinsufficiens Patienter med kronisk nyreinsufficiens er ofte underernærede, og aktiv ernæring kan hurtigt blive påkrævet ved interkurrente sygdomme. Ved interkurrente sygdomme hos patienter med kronisk nyreinsufficiens er de ernæringsmæssige behov som ved akut nyreinsufficiens. Følgende metaboliske forhold har ernæringsmæssig betydning: Høj karbamidproduktion øger den uræmiske intoxication. Der er tendens til hyperglykæmi pga. insulinresistens Ved dialyse øges proteinbehovet med g pr. døgn pga. tab af aminosyrer i dialysatet og dialyseinduceret katabolisme Ved peritonealdialyse absorberes glukose og eventuelle aminosyrer fra dialysevæsken Parenteral ernæring kan anvendes, men energiog proteintætte og elektrolytfattige infusionsvæsker kan være mere hensigtmæssige ved oligurisk nyreinsufficiens (f.eks. 50% glukose + 20% lipidemulsion + koncentreret elektrolytfri aminosyreopløsning) Supplerende behandling Ved dialyse gives tilskud af C- og B-vitaminer (f.eks. 60 mg askorbinsyre og 1 B-combin Forte dgl. samt 5 mg folinsyre ugtl.) D-vitamin gives i form af alfacalcidol eller calcitriol, f.eks. Etalpha 0,25-2 µg dgl

16 Standardmonitorering og standardblodprøver (se side 6) samt syrebasestatus ugtl. National Kidney Foundation: Kidney Disease Outcomes Quality Initiative Clinical Practice Guidelines for Nutrition in Chronic Renal Failure. Am J Kidney Dis 2000; 5(2):1-140 Cano N, Fiaccadori E, Tesinsky P, Toigo G, Druml W, DGEM (German Society for Nutritional Medicine), Kuhlmann M, Mann H, Hörl WH. ESPEN guidelines on enteral nutrition: Adult renal failure. Clin Nutr 2006;25: Valg af kostform Kost til småtspisende evt. suppleret med energi- og proteinrige drikke. Hos patienter med svær dyspnø kan oxygentilskud under måltidet være en hjælp. 4.3 Nedsat lungefunktion Patienter med kronisk lungesygdom er ofte underernærede, da de har et øget energi- og proteinbehov pga. det øgede respirationsarbejde og de inflammatoriske processer. Derfor er en målrettet ernæringsindsats en vigtig del af rehabiliteringen af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Formålet er at styrke (respirations-) muskelfunktionen. KOL-patienter er karakteriseret ved: Bliver forpustet ved spisning og indtager derfor for lidt energi Har vanskeligt ved at udlufte CO 2 medfører træthed Har generelt øget respirationsarbejde medfører øget energibehov Har ofte inflammatoriske processer i lungevævet medfører kronisk let stress-metabol tilstand Der kan ikke gives faste anbefalinger for energi- og proteinindtag, fordi det i så høj grad afhænger af patientens kliniske tilstand. Hvis patienten skal tage på, skal energi- og proteintilførsel øges yderligere. Pga. de inflammatoriske processer kan nyttevirkningen være nedsat, dvs. patienten tager mindre på i vægt end ventet. Parenteral ernæring Patienten observeres klinisk (respirationsfrekvens) og evt. med PaCO 2. Ved stigende PaCO 2 bør man overveje reduktion af indtag af kalorier og/eller kulhydrater. Almene råd Følgende kan evt. hjælpe således at patienten bruger færrest mulige kræfter i forbindelse med måltider: Tyggevenlig kost Udskåret mad Bibeholdelse af ilt via næsekat. Små måltider Hjælp til at spise Reference ESPEN Guidelines on Enteral Nutrition: Cardiology and Pulmonology Clinical Nutrition 2006;25:311-8 Det anbefales at begynde med patientens habituelle indtag, som derefter trinvist øges med f.eks % med 4-5 dages mellemrum, indtil maximalt ca. 130% af normalt vedligeholdelsesbehov, indtil højst 40 kcal/kg/døgn, 1,5 g protein/kg/døgn

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring ENTERAL NUTRITION Vejledning i anvendelse af enteral ernæring Vejledning enteral ernæring Dette er en vejledning i anvendelse af enteral ernæring (sondeernæring eller enteral nutrition). Enteral ernæring

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Kbh Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Hvad ved vi om tiden efter udskrivelse? Alt for

Læs mere

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

At få mad gennem en PEG-sonde

At få mad gennem en PEG-sonde E N T E R A L E R N Æ R I N G At få mad gennem en PEG-sonde Råd og vejledning Denne brochure er tænkt som en vejledning i, hvordan man bedst muligt vedligeholder en PEG-sonde. Fresenius Kabi producerer

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af parenteral ernæring til voksne patienter

PARENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af parenteral ernæring til voksne patienter PARENTERAL NUTRITION Vejledning i anvendelse af parenteral ernæring til voksne patienter December 2007 Dette hæfte indeholder forslag til vejledning i anvendelse af trekammerposer fra Fresenius Kabi. Det

Læs mere

I N D I V I D U E L DIÆTBEHANDLING MED ERNÆRINGSTERAPI (VOKSNE PATIENTER)

I N D I V I D U E L DIÆTBEHANDLING MED ERNÆRINGSTERAPI (VOKSNE PATIENTER) I N D I V I D U E L DIÆTBEHANDLING MED ERNÆRINGSTERAPI (VOKSNE PATIENTER) Revideret af Anne Marie Beck og Birthe Stenbæk Hansen FaKD, 3. reviderede udgave december 2008 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter Pjecen er udarbejdet i oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen www.dsr.dk/msite/fs22. Redigeret

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia.

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia. DYSFAGI Ph.d stud, MSc, Specialergoterapeut, F.O.T.T. Instruktør Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00 Definitioner Symptomer, årsager og konsekvenser Normal synkning Incidens og prævalens Screening,

Læs mere

Ernæring ved Huntingtons Sygdom - EN VEJLEDNING TIL FAGPERSONER

Ernæring ved Huntingtons Sygdom - EN VEJLEDNING TIL FAGPERSONER Ernæring ved Huntingtons Sygdom - EN VEJLEDNING TIL FAGPERSONER Ernæring ved Huntingtons Sygdom - en vejledning til plejepersonale. Tangkær Bomiljø HS, Ørsted 4. udgave 2012 Udarbejdet af Klinisk diætist

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Ugeskrift for Læger 1997; 159:3755-3760 Underernæring på sygehuse STATUSARTIKEL

Ugeskrift for Læger 1997; 159:3755-3760 Underernæring på sygehuse STATUSARTIKEL Ugeskrift for Læger 1997; 159:3755-3760 Underernæring på sygehuse STATUSARTIKEL Jens Kondrup & Lars F Ovesen 1 Ifølge flere undersøgelser, fra midten af 1980 erne og til endnu upublicerede nye undersøgelser,

Læs mere

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Rekommandationer Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Elektive kirurgiske patienter kan spise indtil

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem ENTERAL ERNÆRING Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem Sondeernæring i hjemmet Mange mennesker får sondeernæring i hjemmet, og flere og flere er afhængige af andres hjælp med at få indgivet

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder Kostforplejning i H:S - forslag til fremtidige indsatsområder Februar 2001 H:S DIREKTIONENS UDMELDING H:S Direktionen nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med det formål at formulere en overordnet kostpolitik

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Synkebesvær øger dødelighed

Synkebesvær øger dødelighed Synkebesvær øger dødelighed Ældres risiko for lungebetændelse stiger, hvis de ikke kan synke mad og drikke normalt, og det medfører flere dødsfald. Af Britta Lundqvist tema dysfagi Fire ud af 10, der indlægges

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere