1. PROJEKTBESKRIVELSE OG MOTIVATION PROBLEMFELT...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. PROJEKTBESKRIVELSE OG MOTIVATION... 2 2. PROBLEMFELT..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. PROJEKTBESKRIVELSE OG MOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING METODE PROJEKTDESIGN POSITIONERING AFGRÆNSNING EMPIRISKE OVERVEJELSER TEORETISKE OVERVEJELSER SAMMENFATNING BEGREBSAFKLARING TEORIAFKLARING MICHEL FOUCAULT RITUALTEORI INSTITUTIONEL MAGT KULTURFORSTÅELSE ALKOHOLENS HISTORIE ANALYSE AF DANSK ALKOHOLKULTUR RITUALER DISKURS PÅ ALKOHOLOMRÅDET DELKONKLUSION ANALYSE AF KULTUREN SOM INSTITUTIONEL MAGT DELKONKLUSION STYRINGSSTRATEGIEN PÅ ALKOHOLOMRÅDET DELKONKLUSION KONKLUSION DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

2 1. Projektbeskrivelse og motivation Motivationen til emnet har vi tilegnet os gennem en diskussion omkring statens indblanding i danskernes privatsfære. Spørgsmålet, om hvor langt staten kan tillade sig at gå i forsøget på at ændre befolkningens livsstil, synes vi, var interessant. Vi diskuterede især reguleringen på sundhedsområdet, da dette er et område, hvor der de seneste år har været et stort fokus på tiltag, der kan ændre danskernes adfærd. Rygning var vores tidligste udgangspunkt, da der, lige netop på dette felt, har været en markant lovgivning og flere restriktioner. I en gennemgang af hvilke konsekvenser de forskellige KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) har for helbredet i den danske befolkning, studsede vi over, hvor store konsekvenserne af alkohol er, og hvor få restriktioner der findes på området sammenlignet med rygning. Motivationen til projektet udspringer derfor i høj grad fra en undren over, hvorfor der ikke har været en mere invasiv og stringent lovgivning på alkoholområdet, når dette er et område, der har så massive konsekvenser både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk. 2

3 2. Problemfelt Alkoholindtag kan have store konsekvenser for helbredet. På verdensplan vurderes det, at alkohol er den tredje hyppigste dødsårsag efter lav fødselsvægt og usikker sex. I Europa rangerer alkohol på samme plads, men her er det tobak og forhøjet blodtryk, der slår flere mennesker ihjel (World Health Organization, 2012). Overforbrug har en lang række følgesygdomme såsom adskillige kræftformer, mave- og tarmsygdomme, hjerte-karsygdomme, stofskifte- og kirtelsygdomme og komplikationer i forhold til graviditet- og fostertilværelse (Breumlund, 2010). Dertil kommer dødsfald i forbindelse med ulykker som eksempelvis spirituskørsel. Et af problemerne med alkohol er samtidig, at et overforbrug, ligesom rygning, kan have alvorlige konsekvenser for omgivelserne. Således fastslås det, at ca børn i Danmark er udsat for passiv druk, og derudover er ca. ⅓ af danskerne i familie med et menneske med et alkoholproblem (Sundhedsstyrelsen, Børnefamilier med alkoholproblemer, 2012). Netop spørgsmålet om passiv alkohol har været og er et af de store argumenter for at tage alkohol op på den politiske dagsorden. Alkohol har også store samfundsøkonomiske konsekvenser. I 2011 kostede alkohol den danske stat 7.8 mia. kr. Under dette tal indgår behandlingsomkostninger, færdselsulykker, produktionstab, overførselsindkomster mm. (Sundhedsstyrelsen, 2012:a). Alkoholstorforbrug har også indflydelse på den danske middellevealder, idet alkoholforbruget hvert år er skyld i tabte leveår (Sundhedsstyrelsen, 2012:b). Selvom alkoholforbruget har ovennævnte negative konsekvenser, har Danmark en meget liberal alkoholpolitik med en lav grad af regulering på området sammenlignet med vores nabolande. (Laursen, m.f., 1996). Dansk alkohollovgivning er altså mindre restriktiv end andre nordiske landes - lande som vi ellers sammenligner os med på rigtig mange punkter. Danmarks alkoholpolitik indeholder få begrænsninger på salg, produktion og forbrug (Breumlund, 2010). De love og restriktioner, der i Danmark er på området, er aldersgrænser for køb af alkohol, afgiftspolitik samt promillegrænser ved bilkørsel. Der har dog i de seneste år været en tendens til, at disse love er blevet trukket tilbage eller reviderede i en mindre restriktiv retning. Bl.a. er antallet af udskænkningsbevillinger øget betydeligt. Antallet af alkoholbevillinger er steget fra ca i 1970 til ca i Dertil kommer at lukkeloven er blevet liberaliseret, så det nu er muligt at købe alkohol i alle døgnets timer (Ibid, 2012). Det er 3

4 stort set kun i forbindelse med aldersgrænser for køb af alkohol, at loven ikke er blevet lempet. I stedet for deciderede lovkrav har det primære redskab været forebyggende og oplysende kampagner, udarbejdede af Sundhedsstyrelsen. Der findes generelt ingen klar alkoholpolitik - hverken hos politiske partier eller hos interesseorganisationer, hvilket har givet meget få handlemuligheder på området (Ibid, 2010). Alkohol har altid haft en central rolle i det danske samfund og har haft mange forskellige formål som bl.a. nærings-, beruselses- og nydelsesmiddel (Elmeland, 1996). Det vurderes, at ca. en halv million danskere har et alkoholforbrug, som overskrider Sundhedsstyrelsens anbefaling. Dertil er omkring danskere anslåede til at være alkoholafhængige og yderligere at have et misbrug, der har medført fysiske og sociale problemer. Sidstnævnte gruppe ses ikke i behandlingssystemet, da de ikke ser sig selv som misbrugere, eller deres misbrug ses som sekundært i forhold til andre problemer (Breumlund, 2010). De seneste tal viser, at hver dansker over 14 år i gennemsnit drikker 11,1 liter ren alkohol om året (Sundhedsstyrelsen - Alkohol). Denne mængde har været nogenlunde stabil de sidste mange år - med en let stigende tendens (Mandag Morgen, 2009). Alkohol adskiller sig fra de andre KRAM-områder omkring fordelingen af befolkningens forbrug. Rygning, fedme og motion deler sig som regel efter uddannelsesniveau og indkomst. Dvs. at befolkningsgrupper med lav uddannelse har større tilbøjelighed til at blive rygere og lide af overvægt. Dette gælder ikke på alkoholområdet (Bro, 2011:b). Alkohol har et næsten ubrydeligt bånd til fest og fejring, og det ses som et socialt bindeled i vores kultur. Eksempelvis kan man til bryllupper se fire forskellige slags vinglas på bordet og til julefrokoster, er vin og spiritus ofte en uundgåelig festdeltager (Breumlund, 2010). Alkohol er altså en naturlig del af danskernes liv og kultur. Ud fra ovenstående overvejelser har vi sammenfattet vores undren i følgende problemformulering: 4

5 2.1 Problemformulering Hvorledes påvirker dansk alkoholkultur mulighederne for politisk regulering på alkoholområdet? Underspørgsmål 1 Hvad kendetegner dansk alkoholkultur? 2 Hvordan kan en kultur påvirke mulighederne for politisk regulering? 5

6 3. Metode Vi vil i dette metodeafsnit skabe et overblik over strukturen i vores projekt. Først vil vi redegøre for projektets fremgangsmåde, derefter vil vi beskrive vores positionering og afgrænsning og dertil forklare vores metodevalg. Slutteligt vil vi lave en beskrivelse af vores kvalitetskriterier. I underspørgsmål 1: Hvad kendetegner dansk alkoholkultur? ønsker vi med dette spørgsmål: Først at klarlægge den danske alkoholkultur generelt ved en gennemgang af det historiske perspektiv og af lovgivningen på alkoholområdet. Dette vil vi gøre ved at inddrage kvantitative statistikker fra Mandag Morgen og Sundhedsstyrelsen og oplysninger fra Folketingets hjemmeside, kvalitative fokusgruppeinterviews, ligeledes fra Mandag Morgen og empiriske undersøgelser foretaget af rusmiddelforsker Karen Elmeland og sociolog Margaretha Järvinen. Dernæst at analysere alkoholrelaterede ritualer i Danmark ud fra Erving Goffmans ritualteori og Elmelands to ritualbegreber. Vi sammenholder denne teori med udtalelser fra andre forskere på området og igen med kvantitative statistikker fra Mandag Morgen. Formålet er at forklare, hvilken påvirkning ritualer kan have på den måde, vi opfatter alkohol på. Slutteligt at bruge Foucaults diskursbegreb i sammenhold med ritualanalysen og et debatindslag fra Go Morgen Danmark, samt undersøgelser fra Mandag Morgen for at analysere diskursen på alkoholområdet i Danmark. I underspørgsmål 2: Hvordan kan en kultur påvirke mulighederne for politisk regulering? ønsker vi følgende: At klarlægge sammenhængen mellem kulturen og muligheder for regulering via en analyse af institutionel magt, samt dennes påvirkning på regulering af alkoholområdet. Slutteligt, ud fra ovenstående sammenhæng, at analysere tendenserne i den styringsform vi ser på alkoholområdet i dag, ud fra Foucaults governmentalitybegreb. 6

7 Igennem hele analysen søger vi at klargøre vores pointer gennem fiktive eksempler, som vi finder sigende for den danske alkoholkultur. Derudover har vi opdelt vores teorier i afsnit. Dette er gjort for at give et bedre overblik i projektet og for at kunne belyse de enkelte karakteristiske kendetegn ved den danske alkoholkultur. 3.1 Projektdesign 7

8 3.2 Positionering Vi ønsker i dette afsnit at kommentere på de forudindtagelser, som kan påvirke vores tilgang til og udarbejdelsen af projektet. Vi gør os det klart, at man ikke kan lave et projekt fra et komplet neutralt udgangspunkt, og vi vil derfor forsøge at afdække nogle af de bias, vi går til arbejdet med. Vi har valgt at fokusere på det kulturelle aspekt af alkoholområdet, fordi vi finder dette interessant. Dette skyldes, at vi her støder på diskussioner om fx danskernes alkoholforbrug, set som værende ureflekteret. Diskussioner, som vi ikke umiddelbart har kunnet finde svar på. Når vi arbejder med et politisk emne som eksempelvis regulering, må vi acceptere, at vi har bestemte politiske holdninger, der påvirker vores fremgangsmåde. Vi er opmærksomme på, at vi eksempelvis ikke kan gå til dette projekt med et neutralt politisk synspunkt. Vores undren udspringer af en bestemt opfattelse af alkoholpolitikken, nemlig opfattelsen af at det i princippet er muligt at regulere yderligere på området. Vi undrer os over, hvorfor der ikke er en højere grad af regulering, når vi kan se, at mange sundhedsproblemer er direkte forårsagede af alkoholindtag (jf. statistikkerne fra problemfeltet). Denne undren er forudsat af vores holdning til, at regulering vil kunne påvirke forbruget. Vi er klar over, at såfremt vi havde gået til projektet med en anden bias, havde vores projekt måske set anderledes ud. For at gribe vores problemformulering an må vi arbejde ud fra nogle bestemte antagelser om kultur. Vi opfatter kultur som havende en strukturel funktion og mener dermed, at kultur kan påvirke individer til at foretage ubevidste handlinger - det er denne opfattelse, der giver os mulighed for overhovedet at tale om begrebet institutionel magt. Vi er dog bevidste om, at borgeren også kan foretage reflekterede handlinger, og at struktur og individ er gensidigt afhængige. Strukturer ville ikke kunne eksistere uden individer og deres ageren. Samtidig mener vi at kunne se, at individer også kan - og ofte vil - agere ureflekteret i bestemte strukturer. Igennem vores arbejde med eksempelvis Foucault og Goffman, og i kraft af vores forståelse af kultur, har vi fundet deres teorier relevante for netop denne tilgang. Eftersom vi hovedsageligt bruger Foucault, vil vores positionering kunne være påvirket af hans positionering. 8

9 I analysen af den danske alkoholkultur har vi i dette projekt valgt ikke tage højde for afstikkere i samfundet. Med afstikkere mener vi individer, der ikke handler efter den norm, der er omkring alkohol. Selvom der vil eksistere afstikkere, ser vi ikke deres eksistens som en faktor, der umuliggør en generel analyse af kulturen. På trods af eksistensen af disse afstikkere mener vi, at det er muligt at analysere de generelle tendenser og konkludere på disse. Man skal blot holde sig for øje, at nogle individer vil agere som afstikkere. På trods af, at vi analyserer på handlinger individer imellem (handlinger på mikroplan som Goffman beskriver dem), koncentrerer vi os ikke desto mindre om at drage konklusioner om tendenser i det makrokulturelle aspekt af alkoholkulturen. Vi undgår dermed at gå ind i de enkelte dele af kulturen som eksempelvis unges alkoholvaner, forskellen på alkoholvaner i forskellige samfundslag osv. Vi søger derfor at tale om sammenhængen mellem enkeltstående handlinger, og hvordan kontinuiteten i disse handlinger skaber strukturer. Vores positionering vil slutteligt blive påvirket af, hvem vi er. Vores baggrund som unge danskere under uddannelse, og det at vi er en del af den danske alkoholkultur, vil kunne have indflydelse på, at vi overhovedet ser emnet som vigtigt. 3.3 Afgrænsning Under vores afgrænsning kommer vi ind på forskellige områder, der kunne have været interessante i vores projekt, og vi giver en kort forklaring af, hvilken relevans disse områder kunne have haft for projektet, og hvorfor vi vælger ikke at behandle dem yderligere. Sammenligning med andre lande Vi mener, at det ville være interessant at lave en komparativ kulturanalyse af eksempelvis svensk og dansk alkoholkultur. Med en sådan analyse ville vi forsøge at sige noget om, hvorfor to så nærtliggende lande, som ofte sammenlignes begge samfund er demokratiske og anvender den universelle/skandinaviske velfærdsmodel kan have så forskellige alkoholkulturer og alkoholregulering, at vi i Danmark kan tale om Forbudssverige (Mandag Morgen, 2009). 9

10 Ikke desto mindre er vi i dette projekt interesserede i at koncentrere os om den danske alkoholkultur, og for at kunne gå i dybden med denne har vi måttet undlade at analysere yderligere på en sammenligning. Sammenligningen af dansk og svensk (eller generel nordisk) alkoholkultur er stadig interessant at inddrage og kommentere på, eftersom den danske alkoholkultur tydeliggøres i sammenligningen. Et eksempel herpå kan findes i en statistik (Bilag 2) over gennemsnitsforbruget og andelen af storforbrugere i de nordiske lande Danmark, Sverige, Norge og Finland. Undersøgelsen er foretaget i 1999 af Pia Mäkelä for Statens institut for alkohol- og narkotikaforskning i Oslo og er en del af undersøgelsen: "Drinking habits in the nordic countries". Den er efterfølgende bearbejdet af Sundhedsministeriet i publikationen: Den danske alkoholkultur og behovet for behandling, og det er herfra, vi har anvendt den. Statistikken (Bilag 2) viser, at både danske mænd og kvinder drikker væsentligt mere end i de øvrige lande. Undersøgelsen (Bilag 2) viser desuden, at der i Danmark er en mindre spredning i, hvor meget vi drikker. Dette ses ved, at de mest drikkende 10% konsumerer en mindre andel af alkoholen i Danmark end i de øvrige lande. I Danmark har vi altså en større andel, der drikker meget - flere storforbrugere både blandt mænd og kvinder end i de øvrige lande. (Definitionen på storforbrugere er her, at man årligt drikker mere end 10 liter ren alkohol). Dette har i høj grad været med til at vække vores interesse for emnet, fordi det understreger det karakteristiske ved den danske alkoholkultur, og vi finder det derfor relevant at inddrage i afgrænsningen. Økonomiske konsekvenser Vi gør os det klart, at kultur ikke er den eneste faktor, der spiller ind, når reguleringen af dansk alkoholforbrug påvirkes. Økonomien er en faktor, der gentagne gange har været bragt på bane i diskussionen af mulighederne for regulering på alkoholområdet. Der har især været talt om risikoen for øget grænsehandel i forbindelse med en afgiftsstigning. Undersøgelser viser dog, at der skal handles meget stort ind, for at det kan betale sig for mange andre end borgerne bosat i det sydlige Jylland. Anette Søgaard Nielsen, der står bag artiklen: Grænsehandel - alkoholpolitikkens hellige ko (2012), mener derfor, at politikerne ville kunne vende 10

11 mange danskeres holdning til grænsehandel, hvis de ikke reproducerede det dogme, at grænsehandelen vil stige uhæmmet ved forhøjede alkoholafgifter. Vi anerkender at netop en økonomisk regulering - i denne sammenhæng afgifter - vil kunne have den virkning at danskerne drikker mindre. Vi har eksempelvis kunne se, hvordan alkoholindtaget faldt i 1916 og 1917, da der blev indført beskatning af brændevin, og der kom afgifter på alkohol (Elmeland, 1996). En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen i 2008 viser samtidig, at 44,3% af unge mellem år ville købe mindre alkohol, hvis afgiften steg (Sundhedsstyrelsen, 2008:43). På trods af, at der er forskellige holdninger til, hvorvidt grænsehandlen ville stige ved en øget afgift, mener vi at kunne se en tendens til, at politikerne bruger denne begrundelse til ikke at indføre højere afgifter (Nielsen, 2012). Derfor mener vi, at dette også kan påvirke reguleringen på alkoholområdet. Vi vælger i dette projekt at tillægge den økonomiske faktor værdi, men vi fokuserer på kulturen og dennes betydning for muligheden for regulering, da vi mener, at dette er et relativt uafdækket emne i den danske alkoholdebat. Alkoholindustriens rolle Endnu en faktor, der kan påvirke muligheden for at regulere på alkoholområdet, er alkoholindustrien og dennes rolle i det høje salg af alkohol, men også dens position i de politiske styringsnetværk. Dette emne behandles blandt andet i Magasinet Rus, hvor der i artiklen Hold fingrene fra vores alkohol (Kargaard, 2011) beskrives syv hovedbudskaber, som alkoholindustrien søger at videregive til forbrugerne i håbet om at holde alkoholforbruget højt. Hollandske undersøgelser viser, at reklamer, der viderebringer disse budskaber, især har en effekt på unges holdning til alkoholforbrug (Bro, 2011:a), hvilket altså kan ses som et tegn på, at alkoholindustriens arbejde har en betydning for det danske alkoholforbrug. Vi må imidlertid erkende, at vores projekt ville blive for bredt, hvis vi skulle inddrage alkoholindustriens betydning for alkoholkulturen, og vi må således nøjes med at nævne, at vi ser en sammenhæng, men stadig mener, at borgernes reproduktion af kulturen har en betydning uafhængigt af alkoholindustrien. 11

12 Sociale forskelle Vi er klar over, at der kan findes store forskelle, i måden man drikker på, alt efter hvem der drikker. Fx har unge mere tilbøjelighed til den såkaldte binge-drinking. Her drikkes der mere end fem genstande ved en lejlighed, og der drikkes gerne sodavandsalkohol. Voksne har derimod, i højere grad, et jævnt forbrug af alkohol over ugen, og der drikkes mere vin til maden. Ligeledes er der forskel på, hvad og hvordan der drikkes i forskellige sociale grupper (Kargaard, 2012). Vi har forsøgt at indsnævre omfanget af dette projekt og går derfor ikke i dybden med disse forskelle, da vi mener, at der er en generel tendens til at drikke alkohol i alle grupper. Denne overvejelse vil vi gå nærmere i dybden med i analysen af den danske alkoholkultur. 3.4 Empiriske overvejelser Valg af empiri Vi har i erkendelse af vores projekts form, som 1. semesterprojekt, valgt at benytte os af allerede eksisterende empiri. Vi er derfor blevet nødt til at acceptere en del publikationer som valide, da vi ikke selv har haft mulighed for at skabe tilsvarende brugbar empiri på området. Vi har hovedsageligt inddraget undersøgelser af rusmiddelforsker Karen Elmeland, der har været en gennemgående person i forskningen inden for dansk alkoholkultur. Samtidig har vi inddraget andre forskere på området for at give vores empiri en vis gyldighed. For at kunne understøtte de empiriske undersøgelser har vi forsøgt at sammenholde disse med bl.a. undersøgelser og statistikker, foretaget af Mandag Morgen og Sundhedsstyrelsen. Vores refleksioner foregår på baggrund af en fortolkning af forskelligt materiale, og vi har derfor sammenholdt de udtalelser, vi baserer vores analyser på, med relevante statistikker på området, for at sikre gyldighed i baggrundsstoffet. For at undgå at drage konklusioner ud fra en fortolket virkelighed og for at skabe et mere nuanceret billede, har vi ligeledes valgt at inddrage forskellig litteratur, omhandlende danskernes alkoholkultur, og hvordan kultur kan spille en rolle i samfundet. De kvantitative data har vi brugt til at få et så præcist svar på og et så stort overblik som muligt over alkoholindtaget i Danmark, og hvilke økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser det kan have. Her har vi været nødsaget til at stole på, at disse undersøgelser er troværdige. 12

13 Fravalg af empiri For at belyse danskernes syn på eget alkoholforbrug kunne vi selv have foretaget en spørgeskemaundersøgelse, der kunne have givet et mere nuanceret billede af danskernes holdning til eget forbrug og til alkohol generelt. Dette kunne have givet os en mere selvstændig forståelse af danskernes personlige forhold til alkoholforbruget og -vanerne. Det kunne samtidig have givet os en dybere forståelse af vores projekt, da vi selv kunne have sammensat spørgsmål, der passede til vores problemformulering og besvarelsen af denne. Derudover kunne et kvalitativt interview med fx to politikere fra modpartier have været brugbart til at belyse holdningen til regulering af alkohol fra statens side. Dette ville evt. have givet et svar på, hvorvidt politikerne opfatter alkoholkulturen i Danmark som problematisk, og hvorvidt denne påvirker deres muligheder for en mere restriktiv regulering. Vi har dog vurderet, at vores ressourcer og kompetencer sandsynligvis ikke har været tilstrækkelige til at opnå et tilfredsstillende resultat i et sådant interview. Derudover mener vi at en foretagelse af en større spørgeskemaundersøgelse, ville være en for omfattende proces, og vi har i stedet valgt at inddrage sekundære undersøgelser og interviews. 3.5 Teoretiske overvejelser Valg af teori Vi har, med filosoffen Michel Foucault, valgt at beskæftige os med nogle af de begreber, som er gået igen igennem en stor del af hans litteratur. Det er vigtigt at fastslå, at Foucaults tanker og teorier kan være meget vanskelige at klarlægge og gennemskue. Vi har brugt flere forskellige tolkninger af hans værker og har derigennem opdaget en meget forskelligartet tilgang til, og udlægning af, hans teorier. Ved at bruge disse fortolkninger af Foucault håber vi på at kunne skabe et bredere billede af hans teorier og dermed skabe et fyldestgørende teoriafsnit i forhold til vores emne. Ikke desto mindre gør Foucaults måde at skabe teori på det nødvendigt for os, at definere vores udlægning af hans tanker for at kunne bruge de analysestrategier han arbejder med i vores projekt. Mange af Foucaults tanker kan dertil formentlig ikke betegnes som deciderede teorier, som man kan trække ned over et givent emne eller given empiri, hvilket kan gøre hans arbejde 13

14 vanskeligt at anvende. Når det er sagt, finder vi hans tanker og teorier grundlæggende og nærmest uundgåelige i belysningen af, og arbejdet med, vores emne. Vi har taget udgangspunkt i Foucaults opfattelse af magt og diskurser, og vi er opmærksomme på, at disse tanker adskiller sig fra andre teoretikeres. Vi har vurderet at netop denne vinkel, og opfattelsen af disse emner, er relevant i forhold til besvarelsen af vores problemstilling. Vi har desuden valgt at inddrage sociologen Erving Goffman, da vi mener, at hans teori om ritualer, set som sociale handlinger mellem mennesker, giver en god forforståelse forud for arbejdet med Karen Elmelands alkoholritualer. Han arbejder med forståelsen af ritualer, som de skabes i interaktion og derfor på mikroplan. Gennem vores arbejde med Goffmans interaktionsteori om individers handling af både bevidst og ubevidst karakter har vi forsøgt at illustrere, hvorledes individ og struktur er gensidigt afhængige. Slutteligt har vi valgt at arbejde med den institutionelle magtteori for at give en forklaring på de rammer, der omgiver aktørerne i en policy process. Vi mener, at denne magtform netop er den mest sigende for vores problemformulering, da teorien forklarer magtrelationen mellem kultur og lovgivning. Vi har vurderet, at det er en brugbar teori for vores projekt, og har fravalgt at arbejde med de andre teorier om magt i bogen Kontrol i det stille (2011), da vi mener, at den institutionelle magt kan beskrive den type magtudøvelse, den danske alkoholkultur udgør og dermed er den mest relevante for at belyse vores problemstilling. Vi ønsker, via vores valgte teorier at belyse aktørernes påvirkning af strukturerne, samtidigt med at vi har et hovedfokus på kulturen som rammeskabende, og dermed som en struktur der kan påvirke aktørernes handlen. Fravalg af teori Vi er opmærksomme på, at man med udgangspunkt i andre teoretikere ville kunne have frembragt andre problemstillinger og vinkler på emnet. Ved brug af eksempelvis Bourdieus teorier om habitus og kapitaler vil man kunne belyse problemstillinger omkring diversiteten i alkoholforbruget i den danske befolkning. Dette kunne have været interessant netop for at sætte fokus på, hvordan alkohol adskiller sig fra de andre KRAM faktorer i forhold til sociale skel (Wier, 2011). 14

15 Vi inddrager Goffman for at belyse, at individer, gennem deres interaktion med andre individer, er med til at producere og reproducere værdier forbundet med kulturen. Dog er vi klar over, at man kunne have foretaget et mere individbaseret projekt med større fokus på individets rolle i skabelsen af kulturen. Her kunne det have været relevant at inddrage eksempelvis Giddens i forsøget på at belyse, hvorledes det enkelte individ påvirker strukturerne og omvendt. Dette ville dog give et andet syn på netop det enkelte individs handlingers påvirkning af strukturen, og dermed ville projektets fokus på kulturens påvirkning muligvis have haft en anden konklusion. Vi har dog valgt i vores projekt at have fokus på de eventuelle strukturelle faktorer i kulturen, og vi har dermed bevidst fravalgt at gå i dybden med individets muligheder for at påvirke disse strukturer. Kvalitet af teori og empiri I vores arbejde med Foucault er det, som nævnt ovenfor, vigtigt at understrege, at hans forfatterskabs produktioner er analyseredskaber og derfor ikke giver et endeligt svar. Dette får den konsekvens, at hans tanker kan analyseres på mange måder, og derfor laver vi også en personlig fortolkning af Foucault. Denne fortolkning er hovedsageligt skabt ud fra sekundærlitteratur, og derfor vil vores brug af hans begreber kunne adskille sig fra andres. Da Foucault er blevet kritiseret for at være deterministisk og altså have et syn på mennesket som produceret af samfundets magt og diskurser (Olsen, 2007), kan der argumenteres for, at Foucault tager et strukturalistisk standpunkt i flere af hans værker, når han taler om mennesket som produkt af samfundet. Dette vil selvfølgelig kunne skabe et mere strukturalistisk syn på projektet. Kritikken af et sådant syn kunne være, at den enkelte borger har mulighed for at slippe ud af strukturerne og dermed ikke nødvendigvis behøver at være så påvirket af disse, som Foucault nogle steder kunne give udtryk for. Sådanne tanker ses fx hos den klassiske sociolog Max Weber, der kritiserer strukturalismen for ikke at tage højde for individers egen handlekraft (Kristensen, kursusgang 1, sociologi, 2012). Argumentet for, at Foucault er strukturalist, er samtidig blevet kritiseret af mange. Vi mener at, han er svær at sætte i bås hos en bestemt skole, da udgangspunktet for hans arbejde har udviklet sig meget igennem hans liv. Da han ikke umiddelbart har taget et videnskabsteoretisk standpunkt, mener vi at brugen af hans tanker ikke nødvendigvis er fastlåst til en bestemt videnskabsteoretisk retning. Vi mener, at flere af Foucaults teorier stadig er gyldige i dag, da man eksempelvis kan se tendenser i vor tids samfundspolitik til, at der fokuseres på individets selvstyring. Derudover 15

16 mener vi, at hans anderledes brug af magt, der belyser, at magten netop skabes i relationer og ikke er noget, der kan tages patent på, er relevante tanker, der kan bruges til en analyse af magten i samfundet i dag. Goffman bliver af flere vurderet som interaktionist, og i den forbindelse kritiseres han for at underkende samfundsstrukturerne (Den store Danske: Social interaktionisme, 2012). Vi har dog ment, at hans ritualteori kunne bidrage til en analyse af og en forklaring om, hvordan individerne producerer og reproducerer strukturer (i vores sammenhæng; alkoholkulturen) i deres interaktion med hinanden. Vi mener, at man dermed kan tale om, at de handlinger, der foregår på individplan, får betydning for skabelsen og opretholdelsen af strukturen, og at de handlende samtidig fastholdes i denne struktur. Vores brug af Karen Elmelands forskning som primær empiri får den betydning, at projektet på sin vis er farvet af hendes holdninger og pointer.vi har dog samtidig inddraget flere forskellige rusmiddelforskere, som næsten alle har haft samme tilgang og synsvinkel, og på den måde mener vi at kunne argumentere for gyldigheden af brugen af hendes empiri. Derudover har vi ikke kunnet finde nogle forskere, hvis holdning eller undersøgelser adskilte sig væsentligt fra Elmelands. En del af de pointer, vi benytter fra Karen Elmeland, er fra bogen Dansk alkoholkultur - rus, ritualer og regulering, som er udgivet i Vi vælger, at se den empiri vi får fra bogen som valid i 2012, på trods af, at pointerne er 16 år gamle. Dette begrunder vi med, at vi ikke ser nogen markant ændring i alkoholforbruget, og at vi ser mange af de samme ritualer, som hun beskriver, reproducerede i fx i forbindelse med studentergilder som det nævnes i bogen. Vi ser desuden, at Karen Elmeland til stadighed kommenterer den danske alkoholkultur, som i de interviews hun medvirker i, i artikler i Magasinet Rus. Vi har brugt flere artikler fra Magasinet Rus, som er et internetmagasin, der også udkommer i bladform, og som er delvist statsfinansieret. Magasinet udsender forskellige artikler med viden, metoder og politikker på området omkring forebyggelse af forskellige former for overforbrug af rusmidler. Da de delvist er finansierede af Sundhedsstyrelsen, kan de vurderes til at være påvirkede af denne styrelses dagsorden. Dog ser vi Magasinet Rus som en brugbar kilde til vores projekt, da det udgiver artikler med mange forskellige eksperter og politikeres udtalelser og dermed har en bred tilgang til emnet. Vi har ligeledes brugt Sundhedsstyrelsens egen rapport Danskernes Alkoholvaner Sundhedsstyrelsen er den højeste lægefaglige instans under Sundhedsministeriet. De kritiseres 16

17 for at have en vis dagsorden, da deres arbejde er at prøve at fremme danskernes sundhed og levevis. Vi ser dog Sundhedsstyrelsens undersøgelser som brugbare, da de er brede og taget ud fra et demografisk repræsentativt udsnit af danskerne. Rapporten, vi har brugt, er blevet besvaret af 4015 danskere fra 16 år og opefter fra alle regioner i Danmark (Kristiansen, et al. 2008). Dertil har vi brugt Mandag Morgen og Trygfondens undersøgelse Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne (2009), som bygger på kvalitative og kvantitative undersøgelser. Vi har brugt den som vores primære kilde af statistikker i vores analysedel. Mandag Morgen er en uafhængig skandinavisk tænketank, mens Trygfonden er en fond, der driver forskellige projekter omkring sikkerhed, sundhed og trivsel i Danmark. Kritikken af Trygfonden kunne være, at den kan have en økonomisk interesse i at få danskerne til at overveje deres egen sundhed samt sikkerhed, da den er ejet af Tryg Forsikring. Et andet kritikpunkt af undersøgelsen er, at nogle af interviewspørgsmålene er meget åbne, hvilket vil sige, at de interviewede selv er med til at definere begreber som eksempelvis alkoholforbrug. Vi ser det som en positiv ting, at spørgeskemaet er sendt ud pr. , da vi vurderer, at denne anonymitet giver svarpersonerne en bedre mulighed for at give deres ærlige mening til kende. Havde man foretaget interviewene over telefon, havde man risikeret, at svarpersonerne pyntede på deres eget forbrug og på deres holdning til alkohol. Dertil kunne deres svar have været påvirkede af, hvad de forventede, at intervieweren gerne ville høre. Vi mener generelt, at undersøgelsen er meget dækkende, da der både er brugt kvantitative spørgeskemaer og kvalitative interviews. Spørgeskemaerne er blevet besvaret af 3032 personer blandt et bredt udsnit af hele befolkningen, og svarene er vægtede efter en række baggrundsvariable for at være så repræsentative som muligt. De kvalitative undersøgelser er lavet over to gruppeinterviews samt 12 enkeltinterviews. Vi er klar over, at vi hovedsageligt har brugt Mandag Morgens undersøgelser og dermed langt hen ad vejen har argumentation ud fra én kilde. Undersøgelsen er fra 2009, og det er den første undersøgelse, der er lavet omkring danskernes holdninger til dansk alkoholpolitik. Derfor mener vi, at den kan ses som gyldig kilde, da der på nuværende tidspunkt ikke er lavet modsvarende undersøgelser. Desuden har vi valgt at eksemplificere den danske alkoholdiskurs, og måden man taler om alkohol på i den offentlige debat, med et politisk debat indslag i Go Morgen Danmark. Her debatteres mellem Socialistisk Folkeparti s Özlem Cekic og Liberal Alliance s Simon Emil 17

18 Ammitzbøll, om hvorvidt alkoholkampagner, opsat af Københavns Kommune, er en god ide. Vi har netop valgt dette indslag, da det kan bruges til en analyse, af måden hvorpå vi taler om alkohol og især den normale dansker. Vi er dog bevidste om, at dette indslag kun giver et lille billede af det politiske spektrum og de politiske holdninger. Desuden er diskussionen taget i tv-showet Go Morgen Danmark, der mest kan betegnes som et infotainment -program. Det er altså en bred målgruppe, programmet søger at fange. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, om dette forum ekskluderer visse argumenter. Men det er netop her, at debatten bliver relevant og interessant, da den belyser holdninger og hvilke argumenter, der bruges i en offentlig debat med fokus på at fange den brede befolkning. 3.6 Sammenfatning Vi har i metodeafsnittet forsøgt at belyse vores arbejdsproces gennem en kronologisk beskrivelse af projekts indhold i form af: - En gennemgang af de underspørgsmål vi har knyttede til vores problemformulering og af de metoder, der er benyttede i arbejdet med disse. - Positionering og afgrænsning. - Valg og fravalg af empiri. - Valg og fravalg af teori. - Kvalitetskriterier for teori og empiri. Dette skulle gerne skabe et strukturelt overblik for læseren, hvor en rød tråd i projektet er tydelig. I redegørelsen for fremgangsmåden af svaret af problemformuleringen beskriver vi vores tanker om projektets formål, dette sker med en underbyggelse af vores positionering. Formålet med denne redegørelse er at skabe en forståelse for den arbejdsproces, der ligger til grund for projektets konklusion og en forståelse for de tanker, vi har gjort i forlængelse af projektets formål. Til sidst har vi kommenteret på de kvalitetskriterier, vi har fokus på, i en vurdering af projektets analyse og konklusion. 18

19 4. Begrebsafklaring Vi vil i følgende afsnit forklare en række begreber, som vi mener, er vigtige for forståelsen af projektet, for at kunne følge vores ræsonnementer gennem både redegørelsen, analysen og konklusionen. Den regulerende stat Med udtrykket den regulerende stat mener vi, at man i Danmark har den universelle velfærdsmodel, som Gøsta Esping-Andersen beskriver den, og som Walther Korpi karakteriserer som præget af et fuldt udbygget socialt demokrati, hvor der er faste strategier for at sikre, at borgere kan opretholde en vis levestandard uanset hvad. En velfærdsstat hvor de finansielle ydelser er for alle, hvor offentlige og ikke private sektorer kanaliserer ydelser, og hvor ydelserne ikke forudsætter en bestemt bureaukratisk kontrolleret adfærd (Andersen og Elm Larsen, 2011). En sådan velfærdsmodel får netop den betydning, at man i Danmark har en stor offentlig sektor og mulighed for en høj grad af regulering på flere områder, der kan koste staten penge. Vi finder det nødvendigt at klargøre, at vi har en velfærdsstat, hvor der ofte bliver reguleret fra statens side, eksempelvis på sundhedsområdet, og at det netop er derfor, at vi har kunnet undres over den manglende direkte lovgivning på alkoholområdet. Forbrugere I vores projekt taler vi om borgerne som alkoholforbrugere. Denne betegnelse sætter vi kun på borgere i aldersgruppen 16+, eftersom det først er som 16-årig, at man må købe alkohol lovligt i Danmark. Vi er opmærksomme på, at en del af vores undersøgelser er af ældre dato, og at aldersgrænsen for køb af alkohol er steget siden, hvilket betyder, at nogle undersøgelser ligeledes indbefatter de 14 og 15-årige. Vi ser det ikke, som havende større betydning for vores resultater. Vi skelner desuden mellem forbrugere og storforbrugere. Storforbrugerne ser vi som dem, der har et alkoholforbrug, der overstiger de gamle genstandsgrænser på 14 for kvinder og 21 for mænd. Denne definition får vi fra Sundhedsstyrelsen, der skelner mellem lavrisikogrænsen (7/14) og højrisikogrænsen (14/21) (Altomalkohol.dk: Udmeldinger om alkohol, 2012). De 19

20 fleste af vores undersøgelser om danskernes alkoholvaner bygger på disse genstandsgrænser. I dag er der imidlertid kommet nye genstandsgrænser, således at Sundhedsstyrelsen nu anbefaler max. 7 genstande pr uge for kvinder og max. 14 for mænd. Man definerer det nu således, at de, der drikker over de nye grænser, er i en lavrisikogruppe for at opleve følgesygdomme, hvor de, der drikker over de gamle grænser, er i en højrisikogruppe (Sundhedsstyrelsen, altomalkohol.dk, 2012). Man må antage, at de nye genstandsgrænser betyder, at der nu er flere danskere, der betragtes, som havende et alkoholforbrug, der risikerer at medføre sygdomme. Ud over genstandsgrænserne skelnes der mellem at være storforbruger og at have et skadeligt alkoholforbrug, som det defineres af WHO s klassifikationssystem ICD-10 (Hvidtfeldt et al., 2008). Vi vurderer Sundhedsstyrelsen og WHO som valide kilder til fastsættelse af grænserne, da deres udmeldinger bygger på vidtgående undersøgelser. Direkte og indirekte regulering Når vi bruger ordet regulering i vores problemformulering, er det med udgangspunkt i, at dette både omfatter direkte og indirekte regulering. Vi ønsker at skabe plads til en diskussion af begge dele, eftersom vi mener, det er interessant at se på muligheder for forskellig regulering fra regeringens side. For at kunne bruge begreberne direkte og indirekte regulering må vi definere, hvad der differentierer de to. Det gør vi, som følger: Direkte regulering definerer vi som regulering, der kan medføre sanktionering i tilfælde af overtrædelse. Dertil opfatter vi afgiftsstigning på alkohol som direkte regulering, da det netop direkte påvirker forbrugernes mulighed for at købe alkohol. Indirekte regulering ser vi som regulering, der ikke vil medføre sanktionering i tilfælde af overtrædelse, men som blot søger at påvirke borgerne til selv at rationalisere sig frem til de rigtige beslutninger, ved hjælp af oplysning. Indirekte regulering ses på alkoholområdet i form af kampagner og genstandsgrænser. Markerings/overgangs- og forbrødningsritualet Vi har i vores beskrivelse af forskellige lejligheder til at drikke alkohol valgt at bruge Karen Elmelands begreber markerings/overgangs- og forbrødningsritualer, som hun beskriver dem i bogen Dansk Alkoholkultur - Ros, Ritualer og Regulering (1996), da vi mener, at disse giver et nogenlunde fyldestgørende og samtidig simpelt overblik over, af hvilke årsager danskerne drikker: 20

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Bryggeriforeningens alkoholpolitik

Bryggeriforeningens alkoholpolitik bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Den nye alkoholpolitiske appel

Den nye alkoholpolitiske appel ALKOHOLFOREBYGGELSESKONFERENCE Statens Institut for Folkesundhed, d. 24.2.14 Den nye alkoholpolitiske appel Anette Søgaard Nielsen, formand Alkohol & Samfund Alkohol & Samfund Et ngo-initiativ med henblik

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere