1. PROJEKTBESKRIVELSE OG MOTIVATION PROBLEMFELT...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. PROJEKTBESKRIVELSE OG MOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING METODE PROJEKTDESIGN POSITIONERING AFGRÆNSNING EMPIRISKE OVERVEJELSER TEORETISKE OVERVEJELSER SAMMENFATNING BEGREBSAFKLARING TEORIAFKLARING MICHEL FOUCAULT RITUALTEORI INSTITUTIONEL MAGT KULTURFORSTÅELSE ALKOHOLENS HISTORIE ANALYSE AF DANSK ALKOHOLKULTUR RITUALER DISKURS PÅ ALKOHOLOMRÅDET DELKONKLUSION ANALYSE AF KULTUREN SOM INSTITUTIONEL MAGT DELKONKLUSION STYRINGSSTRATEGIEN PÅ ALKOHOLOMRÅDET DELKONKLUSION KONKLUSION DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

2 1. Projektbeskrivelse og motivation Motivationen til emnet har vi tilegnet os gennem en diskussion omkring statens indblanding i danskernes privatsfære. Spørgsmålet, om hvor langt staten kan tillade sig at gå i forsøget på at ændre befolkningens livsstil, synes vi, var interessant. Vi diskuterede især reguleringen på sundhedsområdet, da dette er et område, hvor der de seneste år har været et stort fokus på tiltag, der kan ændre danskernes adfærd. Rygning var vores tidligste udgangspunkt, da der, lige netop på dette felt, har været en markant lovgivning og flere restriktioner. I en gennemgang af hvilke konsekvenser de forskellige KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) har for helbredet i den danske befolkning, studsede vi over, hvor store konsekvenserne af alkohol er, og hvor få restriktioner der findes på området sammenlignet med rygning. Motivationen til projektet udspringer derfor i høj grad fra en undren over, hvorfor der ikke har været en mere invasiv og stringent lovgivning på alkoholområdet, når dette er et område, der har så massive konsekvenser både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk. 2

3 2. Problemfelt Alkoholindtag kan have store konsekvenser for helbredet. På verdensplan vurderes det, at alkohol er den tredje hyppigste dødsårsag efter lav fødselsvægt og usikker sex. I Europa rangerer alkohol på samme plads, men her er det tobak og forhøjet blodtryk, der slår flere mennesker ihjel (World Health Organization, 2012). Overforbrug har en lang række følgesygdomme såsom adskillige kræftformer, mave- og tarmsygdomme, hjerte-karsygdomme, stofskifte- og kirtelsygdomme og komplikationer i forhold til graviditet- og fostertilværelse (Breumlund, 2010). Dertil kommer dødsfald i forbindelse med ulykker som eksempelvis spirituskørsel. Et af problemerne med alkohol er samtidig, at et overforbrug, ligesom rygning, kan have alvorlige konsekvenser for omgivelserne. Således fastslås det, at ca børn i Danmark er udsat for passiv druk, og derudover er ca. ⅓ af danskerne i familie med et menneske med et alkoholproblem (Sundhedsstyrelsen, Børnefamilier med alkoholproblemer, 2012). Netop spørgsmålet om passiv alkohol har været og er et af de store argumenter for at tage alkohol op på den politiske dagsorden. Alkohol har også store samfundsøkonomiske konsekvenser. I 2011 kostede alkohol den danske stat 7.8 mia. kr. Under dette tal indgår behandlingsomkostninger, færdselsulykker, produktionstab, overførselsindkomster mm. (Sundhedsstyrelsen, 2012:a). Alkoholstorforbrug har også indflydelse på den danske middellevealder, idet alkoholforbruget hvert år er skyld i tabte leveår (Sundhedsstyrelsen, 2012:b). Selvom alkoholforbruget har ovennævnte negative konsekvenser, har Danmark en meget liberal alkoholpolitik med en lav grad af regulering på området sammenlignet med vores nabolande. (Laursen, m.f., 1996). Dansk alkohollovgivning er altså mindre restriktiv end andre nordiske landes - lande som vi ellers sammenligner os med på rigtig mange punkter. Danmarks alkoholpolitik indeholder få begrænsninger på salg, produktion og forbrug (Breumlund, 2010). De love og restriktioner, der i Danmark er på området, er aldersgrænser for køb af alkohol, afgiftspolitik samt promillegrænser ved bilkørsel. Der har dog i de seneste år været en tendens til, at disse love er blevet trukket tilbage eller reviderede i en mindre restriktiv retning. Bl.a. er antallet af udskænkningsbevillinger øget betydeligt. Antallet af alkoholbevillinger er steget fra ca i 1970 til ca i Dertil kommer at lukkeloven er blevet liberaliseret, så det nu er muligt at købe alkohol i alle døgnets timer (Ibid, 2012). Det er 3

4 stort set kun i forbindelse med aldersgrænser for køb af alkohol, at loven ikke er blevet lempet. I stedet for deciderede lovkrav har det primære redskab været forebyggende og oplysende kampagner, udarbejdede af Sundhedsstyrelsen. Der findes generelt ingen klar alkoholpolitik - hverken hos politiske partier eller hos interesseorganisationer, hvilket har givet meget få handlemuligheder på området (Ibid, 2010). Alkohol har altid haft en central rolle i det danske samfund og har haft mange forskellige formål som bl.a. nærings-, beruselses- og nydelsesmiddel (Elmeland, 1996). Det vurderes, at ca. en halv million danskere har et alkoholforbrug, som overskrider Sundhedsstyrelsens anbefaling. Dertil er omkring danskere anslåede til at være alkoholafhængige og yderligere at have et misbrug, der har medført fysiske og sociale problemer. Sidstnævnte gruppe ses ikke i behandlingssystemet, da de ikke ser sig selv som misbrugere, eller deres misbrug ses som sekundært i forhold til andre problemer (Breumlund, 2010). De seneste tal viser, at hver dansker over 14 år i gennemsnit drikker 11,1 liter ren alkohol om året (Sundhedsstyrelsen - Alkohol). Denne mængde har været nogenlunde stabil de sidste mange år - med en let stigende tendens (Mandag Morgen, 2009). Alkohol adskiller sig fra de andre KRAM-områder omkring fordelingen af befolkningens forbrug. Rygning, fedme og motion deler sig som regel efter uddannelsesniveau og indkomst. Dvs. at befolkningsgrupper med lav uddannelse har større tilbøjelighed til at blive rygere og lide af overvægt. Dette gælder ikke på alkoholområdet (Bro, 2011:b). Alkohol har et næsten ubrydeligt bånd til fest og fejring, og det ses som et socialt bindeled i vores kultur. Eksempelvis kan man til bryllupper se fire forskellige slags vinglas på bordet og til julefrokoster, er vin og spiritus ofte en uundgåelig festdeltager (Breumlund, 2010). Alkohol er altså en naturlig del af danskernes liv og kultur. Ud fra ovenstående overvejelser har vi sammenfattet vores undren i følgende problemformulering: 4

5 2.1 Problemformulering Hvorledes påvirker dansk alkoholkultur mulighederne for politisk regulering på alkoholområdet? Underspørgsmål 1 Hvad kendetegner dansk alkoholkultur? 2 Hvordan kan en kultur påvirke mulighederne for politisk regulering? 5

6 3. Metode Vi vil i dette metodeafsnit skabe et overblik over strukturen i vores projekt. Først vil vi redegøre for projektets fremgangsmåde, derefter vil vi beskrive vores positionering og afgrænsning og dertil forklare vores metodevalg. Slutteligt vil vi lave en beskrivelse af vores kvalitetskriterier. I underspørgsmål 1: Hvad kendetegner dansk alkoholkultur? ønsker vi med dette spørgsmål: Først at klarlægge den danske alkoholkultur generelt ved en gennemgang af det historiske perspektiv og af lovgivningen på alkoholområdet. Dette vil vi gøre ved at inddrage kvantitative statistikker fra Mandag Morgen og Sundhedsstyrelsen og oplysninger fra Folketingets hjemmeside, kvalitative fokusgruppeinterviews, ligeledes fra Mandag Morgen og empiriske undersøgelser foretaget af rusmiddelforsker Karen Elmeland og sociolog Margaretha Järvinen. Dernæst at analysere alkoholrelaterede ritualer i Danmark ud fra Erving Goffmans ritualteori og Elmelands to ritualbegreber. Vi sammenholder denne teori med udtalelser fra andre forskere på området og igen med kvantitative statistikker fra Mandag Morgen. Formålet er at forklare, hvilken påvirkning ritualer kan have på den måde, vi opfatter alkohol på. Slutteligt at bruge Foucaults diskursbegreb i sammenhold med ritualanalysen og et debatindslag fra Go Morgen Danmark, samt undersøgelser fra Mandag Morgen for at analysere diskursen på alkoholområdet i Danmark. I underspørgsmål 2: Hvordan kan en kultur påvirke mulighederne for politisk regulering? ønsker vi følgende: At klarlægge sammenhængen mellem kulturen og muligheder for regulering via en analyse af institutionel magt, samt dennes påvirkning på regulering af alkoholområdet. Slutteligt, ud fra ovenstående sammenhæng, at analysere tendenserne i den styringsform vi ser på alkoholområdet i dag, ud fra Foucaults governmentalitybegreb. 6

7 Igennem hele analysen søger vi at klargøre vores pointer gennem fiktive eksempler, som vi finder sigende for den danske alkoholkultur. Derudover har vi opdelt vores teorier i afsnit. Dette er gjort for at give et bedre overblik i projektet og for at kunne belyse de enkelte karakteristiske kendetegn ved den danske alkoholkultur. 3.1 Projektdesign 7

8 3.2 Positionering Vi ønsker i dette afsnit at kommentere på de forudindtagelser, som kan påvirke vores tilgang til og udarbejdelsen af projektet. Vi gør os det klart, at man ikke kan lave et projekt fra et komplet neutralt udgangspunkt, og vi vil derfor forsøge at afdække nogle af de bias, vi går til arbejdet med. Vi har valgt at fokusere på det kulturelle aspekt af alkoholområdet, fordi vi finder dette interessant. Dette skyldes, at vi her støder på diskussioner om fx danskernes alkoholforbrug, set som værende ureflekteret. Diskussioner, som vi ikke umiddelbart har kunnet finde svar på. Når vi arbejder med et politisk emne som eksempelvis regulering, må vi acceptere, at vi har bestemte politiske holdninger, der påvirker vores fremgangsmåde. Vi er opmærksomme på, at vi eksempelvis ikke kan gå til dette projekt med et neutralt politisk synspunkt. Vores undren udspringer af en bestemt opfattelse af alkoholpolitikken, nemlig opfattelsen af at det i princippet er muligt at regulere yderligere på området. Vi undrer os over, hvorfor der ikke er en højere grad af regulering, når vi kan se, at mange sundhedsproblemer er direkte forårsagede af alkoholindtag (jf. statistikkerne fra problemfeltet). Denne undren er forudsat af vores holdning til, at regulering vil kunne påvirke forbruget. Vi er klar over, at såfremt vi havde gået til projektet med en anden bias, havde vores projekt måske set anderledes ud. For at gribe vores problemformulering an må vi arbejde ud fra nogle bestemte antagelser om kultur. Vi opfatter kultur som havende en strukturel funktion og mener dermed, at kultur kan påvirke individer til at foretage ubevidste handlinger - det er denne opfattelse, der giver os mulighed for overhovedet at tale om begrebet institutionel magt. Vi er dog bevidste om, at borgeren også kan foretage reflekterede handlinger, og at struktur og individ er gensidigt afhængige. Strukturer ville ikke kunne eksistere uden individer og deres ageren. Samtidig mener vi at kunne se, at individer også kan - og ofte vil - agere ureflekteret i bestemte strukturer. Igennem vores arbejde med eksempelvis Foucault og Goffman, og i kraft af vores forståelse af kultur, har vi fundet deres teorier relevante for netop denne tilgang. Eftersom vi hovedsageligt bruger Foucault, vil vores positionering kunne være påvirket af hans positionering. 8

9 I analysen af den danske alkoholkultur har vi i dette projekt valgt ikke tage højde for afstikkere i samfundet. Med afstikkere mener vi individer, der ikke handler efter den norm, der er omkring alkohol. Selvom der vil eksistere afstikkere, ser vi ikke deres eksistens som en faktor, der umuliggør en generel analyse af kulturen. På trods af eksistensen af disse afstikkere mener vi, at det er muligt at analysere de generelle tendenser og konkludere på disse. Man skal blot holde sig for øje, at nogle individer vil agere som afstikkere. På trods af, at vi analyserer på handlinger individer imellem (handlinger på mikroplan som Goffman beskriver dem), koncentrerer vi os ikke desto mindre om at drage konklusioner om tendenser i det makrokulturelle aspekt af alkoholkulturen. Vi undgår dermed at gå ind i de enkelte dele af kulturen som eksempelvis unges alkoholvaner, forskellen på alkoholvaner i forskellige samfundslag osv. Vi søger derfor at tale om sammenhængen mellem enkeltstående handlinger, og hvordan kontinuiteten i disse handlinger skaber strukturer. Vores positionering vil slutteligt blive påvirket af, hvem vi er. Vores baggrund som unge danskere under uddannelse, og det at vi er en del af den danske alkoholkultur, vil kunne have indflydelse på, at vi overhovedet ser emnet som vigtigt. 3.3 Afgrænsning Under vores afgrænsning kommer vi ind på forskellige områder, der kunne have været interessante i vores projekt, og vi giver en kort forklaring af, hvilken relevans disse områder kunne have haft for projektet, og hvorfor vi vælger ikke at behandle dem yderligere. Sammenligning med andre lande Vi mener, at det ville være interessant at lave en komparativ kulturanalyse af eksempelvis svensk og dansk alkoholkultur. Med en sådan analyse ville vi forsøge at sige noget om, hvorfor to så nærtliggende lande, som ofte sammenlignes begge samfund er demokratiske og anvender den universelle/skandinaviske velfærdsmodel kan have så forskellige alkoholkulturer og alkoholregulering, at vi i Danmark kan tale om Forbudssverige (Mandag Morgen, 2009). 9

10 Ikke desto mindre er vi i dette projekt interesserede i at koncentrere os om den danske alkoholkultur, og for at kunne gå i dybden med denne har vi måttet undlade at analysere yderligere på en sammenligning. Sammenligningen af dansk og svensk (eller generel nordisk) alkoholkultur er stadig interessant at inddrage og kommentere på, eftersom den danske alkoholkultur tydeliggøres i sammenligningen. Et eksempel herpå kan findes i en statistik (Bilag 2) over gennemsnitsforbruget og andelen af storforbrugere i de nordiske lande Danmark, Sverige, Norge og Finland. Undersøgelsen er foretaget i 1999 af Pia Mäkelä for Statens institut for alkohol- og narkotikaforskning i Oslo og er en del af undersøgelsen: "Drinking habits in the nordic countries". Den er efterfølgende bearbejdet af Sundhedsministeriet i publikationen: Den danske alkoholkultur og behovet for behandling, og det er herfra, vi har anvendt den. Statistikken (Bilag 2) viser, at både danske mænd og kvinder drikker væsentligt mere end i de øvrige lande. Undersøgelsen (Bilag 2) viser desuden, at der i Danmark er en mindre spredning i, hvor meget vi drikker. Dette ses ved, at de mest drikkende 10% konsumerer en mindre andel af alkoholen i Danmark end i de øvrige lande. I Danmark har vi altså en større andel, der drikker meget - flere storforbrugere både blandt mænd og kvinder end i de øvrige lande. (Definitionen på storforbrugere er her, at man årligt drikker mere end 10 liter ren alkohol). Dette har i høj grad været med til at vække vores interesse for emnet, fordi det understreger det karakteristiske ved den danske alkoholkultur, og vi finder det derfor relevant at inddrage i afgrænsningen. Økonomiske konsekvenser Vi gør os det klart, at kultur ikke er den eneste faktor, der spiller ind, når reguleringen af dansk alkoholforbrug påvirkes. Økonomien er en faktor, der gentagne gange har været bragt på bane i diskussionen af mulighederne for regulering på alkoholområdet. Der har især været talt om risikoen for øget grænsehandel i forbindelse med en afgiftsstigning. Undersøgelser viser dog, at der skal handles meget stort ind, for at det kan betale sig for mange andre end borgerne bosat i det sydlige Jylland. Anette Søgaard Nielsen, der står bag artiklen: Grænsehandel - alkoholpolitikkens hellige ko (2012), mener derfor, at politikerne ville kunne vende 10

11 mange danskeres holdning til grænsehandel, hvis de ikke reproducerede det dogme, at grænsehandelen vil stige uhæmmet ved forhøjede alkoholafgifter. Vi anerkender at netop en økonomisk regulering - i denne sammenhæng afgifter - vil kunne have den virkning at danskerne drikker mindre. Vi har eksempelvis kunne se, hvordan alkoholindtaget faldt i 1916 og 1917, da der blev indført beskatning af brændevin, og der kom afgifter på alkohol (Elmeland, 1996). En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen i 2008 viser samtidig, at 44,3% af unge mellem år ville købe mindre alkohol, hvis afgiften steg (Sundhedsstyrelsen, 2008:43). På trods af, at der er forskellige holdninger til, hvorvidt grænsehandlen ville stige ved en øget afgift, mener vi at kunne se en tendens til, at politikerne bruger denne begrundelse til ikke at indføre højere afgifter (Nielsen, 2012). Derfor mener vi, at dette også kan påvirke reguleringen på alkoholområdet. Vi vælger i dette projekt at tillægge den økonomiske faktor værdi, men vi fokuserer på kulturen og dennes betydning for muligheden for regulering, da vi mener, at dette er et relativt uafdækket emne i den danske alkoholdebat. Alkoholindustriens rolle Endnu en faktor, der kan påvirke muligheden for at regulere på alkoholområdet, er alkoholindustrien og dennes rolle i det høje salg af alkohol, men også dens position i de politiske styringsnetværk. Dette emne behandles blandt andet i Magasinet Rus, hvor der i artiklen Hold fingrene fra vores alkohol (Kargaard, 2011) beskrives syv hovedbudskaber, som alkoholindustrien søger at videregive til forbrugerne i håbet om at holde alkoholforbruget højt. Hollandske undersøgelser viser, at reklamer, der viderebringer disse budskaber, især har en effekt på unges holdning til alkoholforbrug (Bro, 2011:a), hvilket altså kan ses som et tegn på, at alkoholindustriens arbejde har en betydning for det danske alkoholforbrug. Vi må imidlertid erkende, at vores projekt ville blive for bredt, hvis vi skulle inddrage alkoholindustriens betydning for alkoholkulturen, og vi må således nøjes med at nævne, at vi ser en sammenhæng, men stadig mener, at borgernes reproduktion af kulturen har en betydning uafhængigt af alkoholindustrien. 11

12 Sociale forskelle Vi er klar over, at der kan findes store forskelle, i måden man drikker på, alt efter hvem der drikker. Fx har unge mere tilbøjelighed til den såkaldte binge-drinking. Her drikkes der mere end fem genstande ved en lejlighed, og der drikkes gerne sodavandsalkohol. Voksne har derimod, i højere grad, et jævnt forbrug af alkohol over ugen, og der drikkes mere vin til maden. Ligeledes er der forskel på, hvad og hvordan der drikkes i forskellige sociale grupper (Kargaard, 2012). Vi har forsøgt at indsnævre omfanget af dette projekt og går derfor ikke i dybden med disse forskelle, da vi mener, at der er en generel tendens til at drikke alkohol i alle grupper. Denne overvejelse vil vi gå nærmere i dybden med i analysen af den danske alkoholkultur. 3.4 Empiriske overvejelser Valg af empiri Vi har i erkendelse af vores projekts form, som 1. semesterprojekt, valgt at benytte os af allerede eksisterende empiri. Vi er derfor blevet nødt til at acceptere en del publikationer som valide, da vi ikke selv har haft mulighed for at skabe tilsvarende brugbar empiri på området. Vi har hovedsageligt inddraget undersøgelser af rusmiddelforsker Karen Elmeland, der har været en gennemgående person i forskningen inden for dansk alkoholkultur. Samtidig har vi inddraget andre forskere på området for at give vores empiri en vis gyldighed. For at kunne understøtte de empiriske undersøgelser har vi forsøgt at sammenholde disse med bl.a. undersøgelser og statistikker, foretaget af Mandag Morgen og Sundhedsstyrelsen. Vores refleksioner foregår på baggrund af en fortolkning af forskelligt materiale, og vi har derfor sammenholdt de udtalelser, vi baserer vores analyser på, med relevante statistikker på området, for at sikre gyldighed i baggrundsstoffet. For at undgå at drage konklusioner ud fra en fortolket virkelighed og for at skabe et mere nuanceret billede, har vi ligeledes valgt at inddrage forskellig litteratur, omhandlende danskernes alkoholkultur, og hvordan kultur kan spille en rolle i samfundet. De kvantitative data har vi brugt til at få et så præcist svar på og et så stort overblik som muligt over alkoholindtaget i Danmark, og hvilke økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser det kan have. Her har vi været nødsaget til at stole på, at disse undersøgelser er troværdige. 12

13 Fravalg af empiri For at belyse danskernes syn på eget alkoholforbrug kunne vi selv have foretaget en spørgeskemaundersøgelse, der kunne have givet et mere nuanceret billede af danskernes holdning til eget forbrug og til alkohol generelt. Dette kunne have givet os en mere selvstændig forståelse af danskernes personlige forhold til alkoholforbruget og -vanerne. Det kunne samtidig have givet os en dybere forståelse af vores projekt, da vi selv kunne have sammensat spørgsmål, der passede til vores problemformulering og besvarelsen af denne. Derudover kunne et kvalitativt interview med fx to politikere fra modpartier have været brugbart til at belyse holdningen til regulering af alkohol fra statens side. Dette ville evt. have givet et svar på, hvorvidt politikerne opfatter alkoholkulturen i Danmark som problematisk, og hvorvidt denne påvirker deres muligheder for en mere restriktiv regulering. Vi har dog vurderet, at vores ressourcer og kompetencer sandsynligvis ikke har været tilstrækkelige til at opnå et tilfredsstillende resultat i et sådant interview. Derudover mener vi at en foretagelse af en større spørgeskemaundersøgelse, ville være en for omfattende proces, og vi har i stedet valgt at inddrage sekundære undersøgelser og interviews. 3.5 Teoretiske overvejelser Valg af teori Vi har, med filosoffen Michel Foucault, valgt at beskæftige os med nogle af de begreber, som er gået igen igennem en stor del af hans litteratur. Det er vigtigt at fastslå, at Foucaults tanker og teorier kan være meget vanskelige at klarlægge og gennemskue. Vi har brugt flere forskellige tolkninger af hans værker og har derigennem opdaget en meget forskelligartet tilgang til, og udlægning af, hans teorier. Ved at bruge disse fortolkninger af Foucault håber vi på at kunne skabe et bredere billede af hans teorier og dermed skabe et fyldestgørende teoriafsnit i forhold til vores emne. Ikke desto mindre gør Foucaults måde at skabe teori på det nødvendigt for os, at definere vores udlægning af hans tanker for at kunne bruge de analysestrategier han arbejder med i vores projekt. Mange af Foucaults tanker kan dertil formentlig ikke betegnes som deciderede teorier, som man kan trække ned over et givent emne eller given empiri, hvilket kan gøre hans arbejde 13

14 vanskeligt at anvende. Når det er sagt, finder vi hans tanker og teorier grundlæggende og nærmest uundgåelige i belysningen af, og arbejdet med, vores emne. Vi har taget udgangspunkt i Foucaults opfattelse af magt og diskurser, og vi er opmærksomme på, at disse tanker adskiller sig fra andre teoretikeres. Vi har vurderet at netop denne vinkel, og opfattelsen af disse emner, er relevant i forhold til besvarelsen af vores problemstilling. Vi har desuden valgt at inddrage sociologen Erving Goffman, da vi mener, at hans teori om ritualer, set som sociale handlinger mellem mennesker, giver en god forforståelse forud for arbejdet med Karen Elmelands alkoholritualer. Han arbejder med forståelsen af ritualer, som de skabes i interaktion og derfor på mikroplan. Gennem vores arbejde med Goffmans interaktionsteori om individers handling af både bevidst og ubevidst karakter har vi forsøgt at illustrere, hvorledes individ og struktur er gensidigt afhængige. Slutteligt har vi valgt at arbejde med den institutionelle magtteori for at give en forklaring på de rammer, der omgiver aktørerne i en policy process. Vi mener, at denne magtform netop er den mest sigende for vores problemformulering, da teorien forklarer magtrelationen mellem kultur og lovgivning. Vi har vurderet, at det er en brugbar teori for vores projekt, og har fravalgt at arbejde med de andre teorier om magt i bogen Kontrol i det stille (2011), da vi mener, at den institutionelle magt kan beskrive den type magtudøvelse, den danske alkoholkultur udgør og dermed er den mest relevante for at belyse vores problemstilling. Vi ønsker, via vores valgte teorier at belyse aktørernes påvirkning af strukturerne, samtidigt med at vi har et hovedfokus på kulturen som rammeskabende, og dermed som en struktur der kan påvirke aktørernes handlen. Fravalg af teori Vi er opmærksomme på, at man med udgangspunkt i andre teoretikere ville kunne have frembragt andre problemstillinger og vinkler på emnet. Ved brug af eksempelvis Bourdieus teorier om habitus og kapitaler vil man kunne belyse problemstillinger omkring diversiteten i alkoholforbruget i den danske befolkning. Dette kunne have været interessant netop for at sætte fokus på, hvordan alkohol adskiller sig fra de andre KRAM faktorer i forhold til sociale skel (Wier, 2011). 14

15 Vi inddrager Goffman for at belyse, at individer, gennem deres interaktion med andre individer, er med til at producere og reproducere værdier forbundet med kulturen. Dog er vi klar over, at man kunne have foretaget et mere individbaseret projekt med større fokus på individets rolle i skabelsen af kulturen. Her kunne det have været relevant at inddrage eksempelvis Giddens i forsøget på at belyse, hvorledes det enkelte individ påvirker strukturerne og omvendt. Dette ville dog give et andet syn på netop det enkelte individs handlingers påvirkning af strukturen, og dermed ville projektets fokus på kulturens påvirkning muligvis have haft en anden konklusion. Vi har dog valgt i vores projekt at have fokus på de eventuelle strukturelle faktorer i kulturen, og vi har dermed bevidst fravalgt at gå i dybden med individets muligheder for at påvirke disse strukturer. Kvalitet af teori og empiri I vores arbejde med Foucault er det, som nævnt ovenfor, vigtigt at understrege, at hans forfatterskabs produktioner er analyseredskaber og derfor ikke giver et endeligt svar. Dette får den konsekvens, at hans tanker kan analyseres på mange måder, og derfor laver vi også en personlig fortolkning af Foucault. Denne fortolkning er hovedsageligt skabt ud fra sekundærlitteratur, og derfor vil vores brug af hans begreber kunne adskille sig fra andres. Da Foucault er blevet kritiseret for at være deterministisk og altså have et syn på mennesket som produceret af samfundets magt og diskurser (Olsen, 2007), kan der argumenteres for, at Foucault tager et strukturalistisk standpunkt i flere af hans værker, når han taler om mennesket som produkt af samfundet. Dette vil selvfølgelig kunne skabe et mere strukturalistisk syn på projektet. Kritikken af et sådant syn kunne være, at den enkelte borger har mulighed for at slippe ud af strukturerne og dermed ikke nødvendigvis behøver at være så påvirket af disse, som Foucault nogle steder kunne give udtryk for. Sådanne tanker ses fx hos den klassiske sociolog Max Weber, der kritiserer strukturalismen for ikke at tage højde for individers egen handlekraft (Kristensen, kursusgang 1, sociologi, 2012). Argumentet for, at Foucault er strukturalist, er samtidig blevet kritiseret af mange. Vi mener at, han er svær at sætte i bås hos en bestemt skole, da udgangspunktet for hans arbejde har udviklet sig meget igennem hans liv. Da han ikke umiddelbart har taget et videnskabsteoretisk standpunkt, mener vi at brugen af hans tanker ikke nødvendigvis er fastlåst til en bestemt videnskabsteoretisk retning. Vi mener, at flere af Foucaults teorier stadig er gyldige i dag, da man eksempelvis kan se tendenser i vor tids samfundspolitik til, at der fokuseres på individets selvstyring. Derudover 15

16 mener vi, at hans anderledes brug af magt, der belyser, at magten netop skabes i relationer og ikke er noget, der kan tages patent på, er relevante tanker, der kan bruges til en analyse af magten i samfundet i dag. Goffman bliver af flere vurderet som interaktionist, og i den forbindelse kritiseres han for at underkende samfundsstrukturerne (Den store Danske: Social interaktionisme, 2012). Vi har dog ment, at hans ritualteori kunne bidrage til en analyse af og en forklaring om, hvordan individerne producerer og reproducerer strukturer (i vores sammenhæng; alkoholkulturen) i deres interaktion med hinanden. Vi mener, at man dermed kan tale om, at de handlinger, der foregår på individplan, får betydning for skabelsen og opretholdelsen af strukturen, og at de handlende samtidig fastholdes i denne struktur. Vores brug af Karen Elmelands forskning som primær empiri får den betydning, at projektet på sin vis er farvet af hendes holdninger og pointer.vi har dog samtidig inddraget flere forskellige rusmiddelforskere, som næsten alle har haft samme tilgang og synsvinkel, og på den måde mener vi at kunne argumentere for gyldigheden af brugen af hendes empiri. Derudover har vi ikke kunnet finde nogle forskere, hvis holdning eller undersøgelser adskilte sig væsentligt fra Elmelands. En del af de pointer, vi benytter fra Karen Elmeland, er fra bogen Dansk alkoholkultur - rus, ritualer og regulering, som er udgivet i Vi vælger, at se den empiri vi får fra bogen som valid i 2012, på trods af, at pointerne er 16 år gamle. Dette begrunder vi med, at vi ikke ser nogen markant ændring i alkoholforbruget, og at vi ser mange af de samme ritualer, som hun beskriver, reproducerede i fx i forbindelse med studentergilder som det nævnes i bogen. Vi ser desuden, at Karen Elmeland til stadighed kommenterer den danske alkoholkultur, som i de interviews hun medvirker i, i artikler i Magasinet Rus. Vi har brugt flere artikler fra Magasinet Rus, som er et internetmagasin, der også udkommer i bladform, og som er delvist statsfinansieret. Magasinet udsender forskellige artikler med viden, metoder og politikker på området omkring forebyggelse af forskellige former for overforbrug af rusmidler. Da de delvist er finansierede af Sundhedsstyrelsen, kan de vurderes til at være påvirkede af denne styrelses dagsorden. Dog ser vi Magasinet Rus som en brugbar kilde til vores projekt, da det udgiver artikler med mange forskellige eksperter og politikeres udtalelser og dermed har en bred tilgang til emnet. Vi har ligeledes brugt Sundhedsstyrelsens egen rapport Danskernes Alkoholvaner Sundhedsstyrelsen er den højeste lægefaglige instans under Sundhedsministeriet. De kritiseres 16

17 for at have en vis dagsorden, da deres arbejde er at prøve at fremme danskernes sundhed og levevis. Vi ser dog Sundhedsstyrelsens undersøgelser som brugbare, da de er brede og taget ud fra et demografisk repræsentativt udsnit af danskerne. Rapporten, vi har brugt, er blevet besvaret af 4015 danskere fra 16 år og opefter fra alle regioner i Danmark (Kristiansen, et al. 2008). Dertil har vi brugt Mandag Morgen og Trygfondens undersøgelse Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne (2009), som bygger på kvalitative og kvantitative undersøgelser. Vi har brugt den som vores primære kilde af statistikker i vores analysedel. Mandag Morgen er en uafhængig skandinavisk tænketank, mens Trygfonden er en fond, der driver forskellige projekter omkring sikkerhed, sundhed og trivsel i Danmark. Kritikken af Trygfonden kunne være, at den kan have en økonomisk interesse i at få danskerne til at overveje deres egen sundhed samt sikkerhed, da den er ejet af Tryg Forsikring. Et andet kritikpunkt af undersøgelsen er, at nogle af interviewspørgsmålene er meget åbne, hvilket vil sige, at de interviewede selv er med til at definere begreber som eksempelvis alkoholforbrug. Vi ser det som en positiv ting, at spørgeskemaet er sendt ud pr. , da vi vurderer, at denne anonymitet giver svarpersonerne en bedre mulighed for at give deres ærlige mening til kende. Havde man foretaget interviewene over telefon, havde man risikeret, at svarpersonerne pyntede på deres eget forbrug og på deres holdning til alkohol. Dertil kunne deres svar have været påvirkede af, hvad de forventede, at intervieweren gerne ville høre. Vi mener generelt, at undersøgelsen er meget dækkende, da der både er brugt kvantitative spørgeskemaer og kvalitative interviews. Spørgeskemaerne er blevet besvaret af 3032 personer blandt et bredt udsnit af hele befolkningen, og svarene er vægtede efter en række baggrundsvariable for at være så repræsentative som muligt. De kvalitative undersøgelser er lavet over to gruppeinterviews samt 12 enkeltinterviews. Vi er klar over, at vi hovedsageligt har brugt Mandag Morgens undersøgelser og dermed langt hen ad vejen har argumentation ud fra én kilde. Undersøgelsen er fra 2009, og det er den første undersøgelse, der er lavet omkring danskernes holdninger til dansk alkoholpolitik. Derfor mener vi, at den kan ses som gyldig kilde, da der på nuværende tidspunkt ikke er lavet modsvarende undersøgelser. Desuden har vi valgt at eksemplificere den danske alkoholdiskurs, og måden man taler om alkohol på i den offentlige debat, med et politisk debat indslag i Go Morgen Danmark. Her debatteres mellem Socialistisk Folkeparti s Özlem Cekic og Liberal Alliance s Simon Emil 17

18 Ammitzbøll, om hvorvidt alkoholkampagner, opsat af Københavns Kommune, er en god ide. Vi har netop valgt dette indslag, da det kan bruges til en analyse, af måden hvorpå vi taler om alkohol og især den normale dansker. Vi er dog bevidste om, at dette indslag kun giver et lille billede af det politiske spektrum og de politiske holdninger. Desuden er diskussionen taget i tv-showet Go Morgen Danmark, der mest kan betegnes som et infotainment -program. Det er altså en bred målgruppe, programmet søger at fange. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, om dette forum ekskluderer visse argumenter. Men det er netop her, at debatten bliver relevant og interessant, da den belyser holdninger og hvilke argumenter, der bruges i en offentlig debat med fokus på at fange den brede befolkning. 3.6 Sammenfatning Vi har i metodeafsnittet forsøgt at belyse vores arbejdsproces gennem en kronologisk beskrivelse af projekts indhold i form af: - En gennemgang af de underspørgsmål vi har knyttede til vores problemformulering og af de metoder, der er benyttede i arbejdet med disse. - Positionering og afgrænsning. - Valg og fravalg af empiri. - Valg og fravalg af teori. - Kvalitetskriterier for teori og empiri. Dette skulle gerne skabe et strukturelt overblik for læseren, hvor en rød tråd i projektet er tydelig. I redegørelsen for fremgangsmåden af svaret af problemformuleringen beskriver vi vores tanker om projektets formål, dette sker med en underbyggelse af vores positionering. Formålet med denne redegørelse er at skabe en forståelse for den arbejdsproces, der ligger til grund for projektets konklusion og en forståelse for de tanker, vi har gjort i forlængelse af projektets formål. Til sidst har vi kommenteret på de kvalitetskriterier, vi har fokus på, i en vurdering af projektets analyse og konklusion. 18

19 4. Begrebsafklaring Vi vil i følgende afsnit forklare en række begreber, som vi mener, er vigtige for forståelsen af projektet, for at kunne følge vores ræsonnementer gennem både redegørelsen, analysen og konklusionen. Den regulerende stat Med udtrykket den regulerende stat mener vi, at man i Danmark har den universelle velfærdsmodel, som Gøsta Esping-Andersen beskriver den, og som Walther Korpi karakteriserer som præget af et fuldt udbygget socialt demokrati, hvor der er faste strategier for at sikre, at borgere kan opretholde en vis levestandard uanset hvad. En velfærdsstat hvor de finansielle ydelser er for alle, hvor offentlige og ikke private sektorer kanaliserer ydelser, og hvor ydelserne ikke forudsætter en bestemt bureaukratisk kontrolleret adfærd (Andersen og Elm Larsen, 2011). En sådan velfærdsmodel får netop den betydning, at man i Danmark har en stor offentlig sektor og mulighed for en høj grad af regulering på flere områder, der kan koste staten penge. Vi finder det nødvendigt at klargøre, at vi har en velfærdsstat, hvor der ofte bliver reguleret fra statens side, eksempelvis på sundhedsområdet, og at det netop er derfor, at vi har kunnet undres over den manglende direkte lovgivning på alkoholområdet. Forbrugere I vores projekt taler vi om borgerne som alkoholforbrugere. Denne betegnelse sætter vi kun på borgere i aldersgruppen 16+, eftersom det først er som 16-årig, at man må købe alkohol lovligt i Danmark. Vi er opmærksomme på, at en del af vores undersøgelser er af ældre dato, og at aldersgrænsen for køb af alkohol er steget siden, hvilket betyder, at nogle undersøgelser ligeledes indbefatter de 14 og 15-årige. Vi ser det ikke, som havende større betydning for vores resultater. Vi skelner desuden mellem forbrugere og storforbrugere. Storforbrugerne ser vi som dem, der har et alkoholforbrug, der overstiger de gamle genstandsgrænser på 14 for kvinder og 21 for mænd. Denne definition får vi fra Sundhedsstyrelsen, der skelner mellem lavrisikogrænsen (7/14) og højrisikogrænsen (14/21) (Altomalkohol.dk: Udmeldinger om alkohol, 2012). De 19

20 fleste af vores undersøgelser om danskernes alkoholvaner bygger på disse genstandsgrænser. I dag er der imidlertid kommet nye genstandsgrænser, således at Sundhedsstyrelsen nu anbefaler max. 7 genstande pr uge for kvinder og max. 14 for mænd. Man definerer det nu således, at de, der drikker over de nye grænser, er i en lavrisikogruppe for at opleve følgesygdomme, hvor de, der drikker over de gamle grænser, er i en højrisikogruppe (Sundhedsstyrelsen, altomalkohol.dk, 2012). Man må antage, at de nye genstandsgrænser betyder, at der nu er flere danskere, der betragtes, som havende et alkoholforbrug, der risikerer at medføre sygdomme. Ud over genstandsgrænserne skelnes der mellem at være storforbruger og at have et skadeligt alkoholforbrug, som det defineres af WHO s klassifikationssystem ICD-10 (Hvidtfeldt et al., 2008). Vi vurderer Sundhedsstyrelsen og WHO som valide kilder til fastsættelse af grænserne, da deres udmeldinger bygger på vidtgående undersøgelser. Direkte og indirekte regulering Når vi bruger ordet regulering i vores problemformulering, er det med udgangspunkt i, at dette både omfatter direkte og indirekte regulering. Vi ønsker at skabe plads til en diskussion af begge dele, eftersom vi mener, det er interessant at se på muligheder for forskellig regulering fra regeringens side. For at kunne bruge begreberne direkte og indirekte regulering må vi definere, hvad der differentierer de to. Det gør vi, som følger: Direkte regulering definerer vi som regulering, der kan medføre sanktionering i tilfælde af overtrædelse. Dertil opfatter vi afgiftsstigning på alkohol som direkte regulering, da det netop direkte påvirker forbrugernes mulighed for at købe alkohol. Indirekte regulering ser vi som regulering, der ikke vil medføre sanktionering i tilfælde af overtrædelse, men som blot søger at påvirke borgerne til selv at rationalisere sig frem til de rigtige beslutninger, ved hjælp af oplysning. Indirekte regulering ses på alkoholområdet i form af kampagner og genstandsgrænser. Markerings/overgangs- og forbrødningsritualet Vi har i vores beskrivelse af forskellige lejligheder til at drikke alkohol valgt at bruge Karen Elmelands begreber markerings/overgangs- og forbrødningsritualer, som hun beskriver dem i bogen Dansk Alkoholkultur - Ros, Ritualer og Regulering (1996), da vi mener, at disse giver et nogenlunde fyldestgørende og samtidig simpelt overblik over, af hvilke årsager danskerne drikker: 20