1. PROJEKTBESKRIVELSE OG MOTIVATION PROBLEMFELT...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. PROJEKTBESKRIVELSE OG MOTIVATION... 2 2. PROBLEMFELT..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. PROJEKTBESKRIVELSE OG MOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING METODE PROJEKTDESIGN POSITIONERING AFGRÆNSNING EMPIRISKE OVERVEJELSER TEORETISKE OVERVEJELSER SAMMENFATNING BEGREBSAFKLARING TEORIAFKLARING MICHEL FOUCAULT RITUALTEORI INSTITUTIONEL MAGT KULTURFORSTÅELSE ALKOHOLENS HISTORIE ANALYSE AF DANSK ALKOHOLKULTUR RITUALER DISKURS PÅ ALKOHOLOMRÅDET DELKONKLUSION ANALYSE AF KULTUREN SOM INSTITUTIONEL MAGT DELKONKLUSION STYRINGSSTRATEGIEN PÅ ALKOHOLOMRÅDET DELKONKLUSION KONKLUSION DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

2 1. Projektbeskrivelse og motivation Motivationen til emnet har vi tilegnet os gennem en diskussion omkring statens indblanding i danskernes privatsfære. Spørgsmålet, om hvor langt staten kan tillade sig at gå i forsøget på at ændre befolkningens livsstil, synes vi, var interessant. Vi diskuterede især reguleringen på sundhedsområdet, da dette er et område, hvor der de seneste år har været et stort fokus på tiltag, der kan ændre danskernes adfærd. Rygning var vores tidligste udgangspunkt, da der, lige netop på dette felt, har været en markant lovgivning og flere restriktioner. I en gennemgang af hvilke konsekvenser de forskellige KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) har for helbredet i den danske befolkning, studsede vi over, hvor store konsekvenserne af alkohol er, og hvor få restriktioner der findes på området sammenlignet med rygning. Motivationen til projektet udspringer derfor i høj grad fra en undren over, hvorfor der ikke har været en mere invasiv og stringent lovgivning på alkoholområdet, når dette er et område, der har så massive konsekvenser både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk. 2

3 2. Problemfelt Alkoholindtag kan have store konsekvenser for helbredet. På verdensplan vurderes det, at alkohol er den tredje hyppigste dødsårsag efter lav fødselsvægt og usikker sex. I Europa rangerer alkohol på samme plads, men her er det tobak og forhøjet blodtryk, der slår flere mennesker ihjel (World Health Organization, 2012). Overforbrug har en lang række følgesygdomme såsom adskillige kræftformer, mave- og tarmsygdomme, hjerte-karsygdomme, stofskifte- og kirtelsygdomme og komplikationer i forhold til graviditet- og fostertilværelse (Breumlund, 2010). Dertil kommer dødsfald i forbindelse med ulykker som eksempelvis spirituskørsel. Et af problemerne med alkohol er samtidig, at et overforbrug, ligesom rygning, kan have alvorlige konsekvenser for omgivelserne. Således fastslås det, at ca børn i Danmark er udsat for passiv druk, og derudover er ca. ⅓ af danskerne i familie med et menneske med et alkoholproblem (Sundhedsstyrelsen, Børnefamilier med alkoholproblemer, 2012). Netop spørgsmålet om passiv alkohol har været og er et af de store argumenter for at tage alkohol op på den politiske dagsorden. Alkohol har også store samfundsøkonomiske konsekvenser. I 2011 kostede alkohol den danske stat 7.8 mia. kr. Under dette tal indgår behandlingsomkostninger, færdselsulykker, produktionstab, overførselsindkomster mm. (Sundhedsstyrelsen, 2012:a). Alkoholstorforbrug har også indflydelse på den danske middellevealder, idet alkoholforbruget hvert år er skyld i tabte leveår (Sundhedsstyrelsen, 2012:b). Selvom alkoholforbruget har ovennævnte negative konsekvenser, har Danmark en meget liberal alkoholpolitik med en lav grad af regulering på området sammenlignet med vores nabolande. (Laursen, m.f., 1996). Dansk alkohollovgivning er altså mindre restriktiv end andre nordiske landes - lande som vi ellers sammenligner os med på rigtig mange punkter. Danmarks alkoholpolitik indeholder få begrænsninger på salg, produktion og forbrug (Breumlund, 2010). De love og restriktioner, der i Danmark er på området, er aldersgrænser for køb af alkohol, afgiftspolitik samt promillegrænser ved bilkørsel. Der har dog i de seneste år været en tendens til, at disse love er blevet trukket tilbage eller reviderede i en mindre restriktiv retning. Bl.a. er antallet af udskænkningsbevillinger øget betydeligt. Antallet af alkoholbevillinger er steget fra ca i 1970 til ca i Dertil kommer at lukkeloven er blevet liberaliseret, så det nu er muligt at købe alkohol i alle døgnets timer (Ibid, 2012). Det er 3

4 stort set kun i forbindelse med aldersgrænser for køb af alkohol, at loven ikke er blevet lempet. I stedet for deciderede lovkrav har det primære redskab været forebyggende og oplysende kampagner, udarbejdede af Sundhedsstyrelsen. Der findes generelt ingen klar alkoholpolitik - hverken hos politiske partier eller hos interesseorganisationer, hvilket har givet meget få handlemuligheder på området (Ibid, 2010). Alkohol har altid haft en central rolle i det danske samfund og har haft mange forskellige formål som bl.a. nærings-, beruselses- og nydelsesmiddel (Elmeland, 1996). Det vurderes, at ca. en halv million danskere har et alkoholforbrug, som overskrider Sundhedsstyrelsens anbefaling. Dertil er omkring danskere anslåede til at være alkoholafhængige og yderligere at have et misbrug, der har medført fysiske og sociale problemer. Sidstnævnte gruppe ses ikke i behandlingssystemet, da de ikke ser sig selv som misbrugere, eller deres misbrug ses som sekundært i forhold til andre problemer (Breumlund, 2010). De seneste tal viser, at hver dansker over 14 år i gennemsnit drikker 11,1 liter ren alkohol om året (Sundhedsstyrelsen - Alkohol). Denne mængde har været nogenlunde stabil de sidste mange år - med en let stigende tendens (Mandag Morgen, 2009). Alkohol adskiller sig fra de andre KRAM-områder omkring fordelingen af befolkningens forbrug. Rygning, fedme og motion deler sig som regel efter uddannelsesniveau og indkomst. Dvs. at befolkningsgrupper med lav uddannelse har større tilbøjelighed til at blive rygere og lide af overvægt. Dette gælder ikke på alkoholområdet (Bro, 2011:b). Alkohol har et næsten ubrydeligt bånd til fest og fejring, og det ses som et socialt bindeled i vores kultur. Eksempelvis kan man til bryllupper se fire forskellige slags vinglas på bordet og til julefrokoster, er vin og spiritus ofte en uundgåelig festdeltager (Breumlund, 2010). Alkohol er altså en naturlig del af danskernes liv og kultur. Ud fra ovenstående overvejelser har vi sammenfattet vores undren i følgende problemformulering: 4

5 2.1 Problemformulering Hvorledes påvirker dansk alkoholkultur mulighederne for politisk regulering på alkoholområdet? Underspørgsmål 1 Hvad kendetegner dansk alkoholkultur? 2 Hvordan kan en kultur påvirke mulighederne for politisk regulering? 5

6 3. Metode Vi vil i dette metodeafsnit skabe et overblik over strukturen i vores projekt. Først vil vi redegøre for projektets fremgangsmåde, derefter vil vi beskrive vores positionering og afgrænsning og dertil forklare vores metodevalg. Slutteligt vil vi lave en beskrivelse af vores kvalitetskriterier. I underspørgsmål 1: Hvad kendetegner dansk alkoholkultur? ønsker vi med dette spørgsmål: Først at klarlægge den danske alkoholkultur generelt ved en gennemgang af det historiske perspektiv og af lovgivningen på alkoholområdet. Dette vil vi gøre ved at inddrage kvantitative statistikker fra Mandag Morgen og Sundhedsstyrelsen og oplysninger fra Folketingets hjemmeside, kvalitative fokusgruppeinterviews, ligeledes fra Mandag Morgen og empiriske undersøgelser foretaget af rusmiddelforsker Karen Elmeland og sociolog Margaretha Järvinen. Dernæst at analysere alkoholrelaterede ritualer i Danmark ud fra Erving Goffmans ritualteori og Elmelands to ritualbegreber. Vi sammenholder denne teori med udtalelser fra andre forskere på området og igen med kvantitative statistikker fra Mandag Morgen. Formålet er at forklare, hvilken påvirkning ritualer kan have på den måde, vi opfatter alkohol på. Slutteligt at bruge Foucaults diskursbegreb i sammenhold med ritualanalysen og et debatindslag fra Go Morgen Danmark, samt undersøgelser fra Mandag Morgen for at analysere diskursen på alkoholområdet i Danmark. I underspørgsmål 2: Hvordan kan en kultur påvirke mulighederne for politisk regulering? ønsker vi følgende: At klarlægge sammenhængen mellem kulturen og muligheder for regulering via en analyse af institutionel magt, samt dennes påvirkning på regulering af alkoholområdet. Slutteligt, ud fra ovenstående sammenhæng, at analysere tendenserne i den styringsform vi ser på alkoholområdet i dag, ud fra Foucaults governmentalitybegreb. 6

7 Igennem hele analysen søger vi at klargøre vores pointer gennem fiktive eksempler, som vi finder sigende for den danske alkoholkultur. Derudover har vi opdelt vores teorier i afsnit. Dette er gjort for at give et bedre overblik i projektet og for at kunne belyse de enkelte karakteristiske kendetegn ved den danske alkoholkultur. 3.1 Projektdesign 7

8 3.2 Positionering Vi ønsker i dette afsnit at kommentere på de forudindtagelser, som kan påvirke vores tilgang til og udarbejdelsen af projektet. Vi gør os det klart, at man ikke kan lave et projekt fra et komplet neutralt udgangspunkt, og vi vil derfor forsøge at afdække nogle af de bias, vi går til arbejdet med. Vi har valgt at fokusere på det kulturelle aspekt af alkoholområdet, fordi vi finder dette interessant. Dette skyldes, at vi her støder på diskussioner om fx danskernes alkoholforbrug, set som værende ureflekteret. Diskussioner, som vi ikke umiddelbart har kunnet finde svar på. Når vi arbejder med et politisk emne som eksempelvis regulering, må vi acceptere, at vi har bestemte politiske holdninger, der påvirker vores fremgangsmåde. Vi er opmærksomme på, at vi eksempelvis ikke kan gå til dette projekt med et neutralt politisk synspunkt. Vores undren udspringer af en bestemt opfattelse af alkoholpolitikken, nemlig opfattelsen af at det i princippet er muligt at regulere yderligere på området. Vi undrer os over, hvorfor der ikke er en højere grad af regulering, når vi kan se, at mange sundhedsproblemer er direkte forårsagede af alkoholindtag (jf. statistikkerne fra problemfeltet). Denne undren er forudsat af vores holdning til, at regulering vil kunne påvirke forbruget. Vi er klar over, at såfremt vi havde gået til projektet med en anden bias, havde vores projekt måske set anderledes ud. For at gribe vores problemformulering an må vi arbejde ud fra nogle bestemte antagelser om kultur. Vi opfatter kultur som havende en strukturel funktion og mener dermed, at kultur kan påvirke individer til at foretage ubevidste handlinger - det er denne opfattelse, der giver os mulighed for overhovedet at tale om begrebet institutionel magt. Vi er dog bevidste om, at borgeren også kan foretage reflekterede handlinger, og at struktur og individ er gensidigt afhængige. Strukturer ville ikke kunne eksistere uden individer og deres ageren. Samtidig mener vi at kunne se, at individer også kan - og ofte vil - agere ureflekteret i bestemte strukturer. Igennem vores arbejde med eksempelvis Foucault og Goffman, og i kraft af vores forståelse af kultur, har vi fundet deres teorier relevante for netop denne tilgang. Eftersom vi hovedsageligt bruger Foucault, vil vores positionering kunne være påvirket af hans positionering. 8

9 I analysen af den danske alkoholkultur har vi i dette projekt valgt ikke tage højde for afstikkere i samfundet. Med afstikkere mener vi individer, der ikke handler efter den norm, der er omkring alkohol. Selvom der vil eksistere afstikkere, ser vi ikke deres eksistens som en faktor, der umuliggør en generel analyse af kulturen. På trods af eksistensen af disse afstikkere mener vi, at det er muligt at analysere de generelle tendenser og konkludere på disse. Man skal blot holde sig for øje, at nogle individer vil agere som afstikkere. På trods af, at vi analyserer på handlinger individer imellem (handlinger på mikroplan som Goffman beskriver dem), koncentrerer vi os ikke desto mindre om at drage konklusioner om tendenser i det makrokulturelle aspekt af alkoholkulturen. Vi undgår dermed at gå ind i de enkelte dele af kulturen som eksempelvis unges alkoholvaner, forskellen på alkoholvaner i forskellige samfundslag osv. Vi søger derfor at tale om sammenhængen mellem enkeltstående handlinger, og hvordan kontinuiteten i disse handlinger skaber strukturer. Vores positionering vil slutteligt blive påvirket af, hvem vi er. Vores baggrund som unge danskere under uddannelse, og det at vi er en del af den danske alkoholkultur, vil kunne have indflydelse på, at vi overhovedet ser emnet som vigtigt. 3.3 Afgrænsning Under vores afgrænsning kommer vi ind på forskellige områder, der kunne have været interessante i vores projekt, og vi giver en kort forklaring af, hvilken relevans disse områder kunne have haft for projektet, og hvorfor vi vælger ikke at behandle dem yderligere. Sammenligning med andre lande Vi mener, at det ville være interessant at lave en komparativ kulturanalyse af eksempelvis svensk og dansk alkoholkultur. Med en sådan analyse ville vi forsøge at sige noget om, hvorfor to så nærtliggende lande, som ofte sammenlignes begge samfund er demokratiske og anvender den universelle/skandinaviske velfærdsmodel kan have så forskellige alkoholkulturer og alkoholregulering, at vi i Danmark kan tale om Forbudssverige (Mandag Morgen, 2009). 9

10 Ikke desto mindre er vi i dette projekt interesserede i at koncentrere os om den danske alkoholkultur, og for at kunne gå i dybden med denne har vi måttet undlade at analysere yderligere på en sammenligning. Sammenligningen af dansk og svensk (eller generel nordisk) alkoholkultur er stadig interessant at inddrage og kommentere på, eftersom den danske alkoholkultur tydeliggøres i sammenligningen. Et eksempel herpå kan findes i en statistik (Bilag 2) over gennemsnitsforbruget og andelen af storforbrugere i de nordiske lande Danmark, Sverige, Norge og Finland. Undersøgelsen er foretaget i 1999 af Pia Mäkelä for Statens institut for alkohol- og narkotikaforskning i Oslo og er en del af undersøgelsen: "Drinking habits in the nordic countries". Den er efterfølgende bearbejdet af Sundhedsministeriet i publikationen: Den danske alkoholkultur og behovet for behandling, og det er herfra, vi har anvendt den. Statistikken (Bilag 2) viser, at både danske mænd og kvinder drikker væsentligt mere end i de øvrige lande. Undersøgelsen (Bilag 2) viser desuden, at der i Danmark er en mindre spredning i, hvor meget vi drikker. Dette ses ved, at de mest drikkende 10% konsumerer en mindre andel af alkoholen i Danmark end i de øvrige lande. I Danmark har vi altså en større andel, der drikker meget - flere storforbrugere både blandt mænd og kvinder end i de øvrige lande. (Definitionen på storforbrugere er her, at man årligt drikker mere end 10 liter ren alkohol). Dette har i høj grad været med til at vække vores interesse for emnet, fordi det understreger det karakteristiske ved den danske alkoholkultur, og vi finder det derfor relevant at inddrage i afgrænsningen. Økonomiske konsekvenser Vi gør os det klart, at kultur ikke er den eneste faktor, der spiller ind, når reguleringen af dansk alkoholforbrug påvirkes. Økonomien er en faktor, der gentagne gange har været bragt på bane i diskussionen af mulighederne for regulering på alkoholområdet. Der har især været talt om risikoen for øget grænsehandel i forbindelse med en afgiftsstigning. Undersøgelser viser dog, at der skal handles meget stort ind, for at det kan betale sig for mange andre end borgerne bosat i det sydlige Jylland. Anette Søgaard Nielsen, der står bag artiklen: Grænsehandel - alkoholpolitikkens hellige ko (2012), mener derfor, at politikerne ville kunne vende 10

11 mange danskeres holdning til grænsehandel, hvis de ikke reproducerede det dogme, at grænsehandelen vil stige uhæmmet ved forhøjede alkoholafgifter. Vi anerkender at netop en økonomisk regulering - i denne sammenhæng afgifter - vil kunne have den virkning at danskerne drikker mindre. Vi har eksempelvis kunne se, hvordan alkoholindtaget faldt i 1916 og 1917, da der blev indført beskatning af brændevin, og der kom afgifter på alkohol (Elmeland, 1996). En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen i 2008 viser samtidig, at 44,3% af unge mellem år ville købe mindre alkohol, hvis afgiften steg (Sundhedsstyrelsen, 2008:43). På trods af, at der er forskellige holdninger til, hvorvidt grænsehandlen ville stige ved en øget afgift, mener vi at kunne se en tendens til, at politikerne bruger denne begrundelse til ikke at indføre højere afgifter (Nielsen, 2012). Derfor mener vi, at dette også kan påvirke reguleringen på alkoholområdet. Vi vælger i dette projekt at tillægge den økonomiske faktor værdi, men vi fokuserer på kulturen og dennes betydning for muligheden for regulering, da vi mener, at dette er et relativt uafdækket emne i den danske alkoholdebat. Alkoholindustriens rolle Endnu en faktor, der kan påvirke muligheden for at regulere på alkoholområdet, er alkoholindustrien og dennes rolle i det høje salg af alkohol, men også dens position i de politiske styringsnetværk. Dette emne behandles blandt andet i Magasinet Rus, hvor der i artiklen Hold fingrene fra vores alkohol (Kargaard, 2011) beskrives syv hovedbudskaber, som alkoholindustrien søger at videregive til forbrugerne i håbet om at holde alkoholforbruget højt. Hollandske undersøgelser viser, at reklamer, der viderebringer disse budskaber, især har en effekt på unges holdning til alkoholforbrug (Bro, 2011:a), hvilket altså kan ses som et tegn på, at alkoholindustriens arbejde har en betydning for det danske alkoholforbrug. Vi må imidlertid erkende, at vores projekt ville blive for bredt, hvis vi skulle inddrage alkoholindustriens betydning for alkoholkulturen, og vi må således nøjes med at nævne, at vi ser en sammenhæng, men stadig mener, at borgernes reproduktion af kulturen har en betydning uafhængigt af alkoholindustrien. 11

12 Sociale forskelle Vi er klar over, at der kan findes store forskelle, i måden man drikker på, alt efter hvem der drikker. Fx har unge mere tilbøjelighed til den såkaldte binge-drinking. Her drikkes der mere end fem genstande ved en lejlighed, og der drikkes gerne sodavandsalkohol. Voksne har derimod, i højere grad, et jævnt forbrug af alkohol over ugen, og der drikkes mere vin til maden. Ligeledes er der forskel på, hvad og hvordan der drikkes i forskellige sociale grupper (Kargaard, 2012). Vi har forsøgt at indsnævre omfanget af dette projekt og går derfor ikke i dybden med disse forskelle, da vi mener, at der er en generel tendens til at drikke alkohol i alle grupper. Denne overvejelse vil vi gå nærmere i dybden med i analysen af den danske alkoholkultur. 3.4 Empiriske overvejelser Valg af empiri Vi har i erkendelse af vores projekts form, som 1. semesterprojekt, valgt at benytte os af allerede eksisterende empiri. Vi er derfor blevet nødt til at acceptere en del publikationer som valide, da vi ikke selv har haft mulighed for at skabe tilsvarende brugbar empiri på området. Vi har hovedsageligt inddraget undersøgelser af rusmiddelforsker Karen Elmeland, der har været en gennemgående person i forskningen inden for dansk alkoholkultur. Samtidig har vi inddraget andre forskere på området for at give vores empiri en vis gyldighed. For at kunne understøtte de empiriske undersøgelser har vi forsøgt at sammenholde disse med bl.a. undersøgelser og statistikker, foretaget af Mandag Morgen og Sundhedsstyrelsen. Vores refleksioner foregår på baggrund af en fortolkning af forskelligt materiale, og vi har derfor sammenholdt de udtalelser, vi baserer vores analyser på, med relevante statistikker på området, for at sikre gyldighed i baggrundsstoffet. For at undgå at drage konklusioner ud fra en fortolket virkelighed og for at skabe et mere nuanceret billede, har vi ligeledes valgt at inddrage forskellig litteratur, omhandlende danskernes alkoholkultur, og hvordan kultur kan spille en rolle i samfundet. De kvantitative data har vi brugt til at få et så præcist svar på og et så stort overblik som muligt over alkoholindtaget i Danmark, og hvilke økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser det kan have. Her har vi været nødsaget til at stole på, at disse undersøgelser er troværdige. 12

13 Fravalg af empiri For at belyse danskernes syn på eget alkoholforbrug kunne vi selv have foretaget en spørgeskemaundersøgelse, der kunne have givet et mere nuanceret billede af danskernes holdning til eget forbrug og til alkohol generelt. Dette kunne have givet os en mere selvstændig forståelse af danskernes personlige forhold til alkoholforbruget og -vanerne. Det kunne samtidig have givet os en dybere forståelse af vores projekt, da vi selv kunne have sammensat spørgsmål, der passede til vores problemformulering og besvarelsen af denne. Derudover kunne et kvalitativt interview med fx to politikere fra modpartier have været brugbart til at belyse holdningen til regulering af alkohol fra statens side. Dette ville evt. have givet et svar på, hvorvidt politikerne opfatter alkoholkulturen i Danmark som problematisk, og hvorvidt denne påvirker deres muligheder for en mere restriktiv regulering. Vi har dog vurderet, at vores ressourcer og kompetencer sandsynligvis ikke har været tilstrækkelige til at opnå et tilfredsstillende resultat i et sådant interview. Derudover mener vi at en foretagelse af en større spørgeskemaundersøgelse, ville være en for omfattende proces, og vi har i stedet valgt at inddrage sekundære undersøgelser og interviews. 3.5 Teoretiske overvejelser Valg af teori Vi har, med filosoffen Michel Foucault, valgt at beskæftige os med nogle af de begreber, som er gået igen igennem en stor del af hans litteratur. Det er vigtigt at fastslå, at Foucaults tanker og teorier kan være meget vanskelige at klarlægge og gennemskue. Vi har brugt flere forskellige tolkninger af hans værker og har derigennem opdaget en meget forskelligartet tilgang til, og udlægning af, hans teorier. Ved at bruge disse fortolkninger af Foucault håber vi på at kunne skabe et bredere billede af hans teorier og dermed skabe et fyldestgørende teoriafsnit i forhold til vores emne. Ikke desto mindre gør Foucaults måde at skabe teori på det nødvendigt for os, at definere vores udlægning af hans tanker for at kunne bruge de analysestrategier han arbejder med i vores projekt. Mange af Foucaults tanker kan dertil formentlig ikke betegnes som deciderede teorier, som man kan trække ned over et givent emne eller given empiri, hvilket kan gøre hans arbejde 13

14 vanskeligt at anvende. Når det er sagt, finder vi hans tanker og teorier grundlæggende og nærmest uundgåelige i belysningen af, og arbejdet med, vores emne. Vi har taget udgangspunkt i Foucaults opfattelse af magt og diskurser, og vi er opmærksomme på, at disse tanker adskiller sig fra andre teoretikeres. Vi har vurderet at netop denne vinkel, og opfattelsen af disse emner, er relevant i forhold til besvarelsen af vores problemstilling. Vi har desuden valgt at inddrage sociologen Erving Goffman, da vi mener, at hans teori om ritualer, set som sociale handlinger mellem mennesker, giver en god forforståelse forud for arbejdet med Karen Elmelands alkoholritualer. Han arbejder med forståelsen af ritualer, som de skabes i interaktion og derfor på mikroplan. Gennem vores arbejde med Goffmans interaktionsteori om individers handling af både bevidst og ubevidst karakter har vi forsøgt at illustrere, hvorledes individ og struktur er gensidigt afhængige. Slutteligt har vi valgt at arbejde med den institutionelle magtteori for at give en forklaring på de rammer, der omgiver aktørerne i en policy process. Vi mener, at denne magtform netop er den mest sigende for vores problemformulering, da teorien forklarer magtrelationen mellem kultur og lovgivning. Vi har vurderet, at det er en brugbar teori for vores projekt, og har fravalgt at arbejde med de andre teorier om magt i bogen Kontrol i det stille (2011), da vi mener, at den institutionelle magt kan beskrive den type magtudøvelse, den danske alkoholkultur udgør og dermed er den mest relevante for at belyse vores problemstilling. Vi ønsker, via vores valgte teorier at belyse aktørernes påvirkning af strukturerne, samtidigt med at vi har et hovedfokus på kulturen som rammeskabende, og dermed som en struktur der kan påvirke aktørernes handlen. Fravalg af teori Vi er opmærksomme på, at man med udgangspunkt i andre teoretikere ville kunne have frembragt andre problemstillinger og vinkler på emnet. Ved brug af eksempelvis Bourdieus teorier om habitus og kapitaler vil man kunne belyse problemstillinger omkring diversiteten i alkoholforbruget i den danske befolkning. Dette kunne have været interessant netop for at sætte fokus på, hvordan alkohol adskiller sig fra de andre KRAM faktorer i forhold til sociale skel (Wier, 2011). 14

15 Vi inddrager Goffman for at belyse, at individer, gennem deres interaktion med andre individer, er med til at producere og reproducere værdier forbundet med kulturen. Dog er vi klar over, at man kunne have foretaget et mere individbaseret projekt med større fokus på individets rolle i skabelsen af kulturen. Her kunne det have været relevant at inddrage eksempelvis Giddens i forsøget på at belyse, hvorledes det enkelte individ påvirker strukturerne og omvendt. Dette ville dog give et andet syn på netop det enkelte individs handlingers påvirkning af strukturen, og dermed ville projektets fokus på kulturens påvirkning muligvis have haft en anden konklusion. Vi har dog valgt i vores projekt at have fokus på de eventuelle strukturelle faktorer i kulturen, og vi har dermed bevidst fravalgt at gå i dybden med individets muligheder for at påvirke disse strukturer. Kvalitet af teori og empiri I vores arbejde med Foucault er det, som nævnt ovenfor, vigtigt at understrege, at hans forfatterskabs produktioner er analyseredskaber og derfor ikke giver et endeligt svar. Dette får den konsekvens, at hans tanker kan analyseres på mange måder, og derfor laver vi også en personlig fortolkning af Foucault. Denne fortolkning er hovedsageligt skabt ud fra sekundærlitteratur, og derfor vil vores brug af hans begreber kunne adskille sig fra andres. Da Foucault er blevet kritiseret for at være deterministisk og altså have et syn på mennesket som produceret af samfundets magt og diskurser (Olsen, 2007), kan der argumenteres for, at Foucault tager et strukturalistisk standpunkt i flere af hans værker, når han taler om mennesket som produkt af samfundet. Dette vil selvfølgelig kunne skabe et mere strukturalistisk syn på projektet. Kritikken af et sådant syn kunne være, at den enkelte borger har mulighed for at slippe ud af strukturerne og dermed ikke nødvendigvis behøver at være så påvirket af disse, som Foucault nogle steder kunne give udtryk for. Sådanne tanker ses fx hos den klassiske sociolog Max Weber, der kritiserer strukturalismen for ikke at tage højde for individers egen handlekraft (Kristensen, kursusgang 1, sociologi, 2012). Argumentet for, at Foucault er strukturalist, er samtidig blevet kritiseret af mange. Vi mener at, han er svær at sætte i bås hos en bestemt skole, da udgangspunktet for hans arbejde har udviklet sig meget igennem hans liv. Da han ikke umiddelbart har taget et videnskabsteoretisk standpunkt, mener vi at brugen af hans tanker ikke nødvendigvis er fastlåst til en bestemt videnskabsteoretisk retning. Vi mener, at flere af Foucaults teorier stadig er gyldige i dag, da man eksempelvis kan se tendenser i vor tids samfundspolitik til, at der fokuseres på individets selvstyring. Derudover 15

16 mener vi, at hans anderledes brug af magt, der belyser, at magten netop skabes i relationer og ikke er noget, der kan tages patent på, er relevante tanker, der kan bruges til en analyse af magten i samfundet i dag. Goffman bliver af flere vurderet som interaktionist, og i den forbindelse kritiseres han for at underkende samfundsstrukturerne (Den store Danske: Social interaktionisme, 2012). Vi har dog ment, at hans ritualteori kunne bidrage til en analyse af og en forklaring om, hvordan individerne producerer og reproducerer strukturer (i vores sammenhæng; alkoholkulturen) i deres interaktion med hinanden. Vi mener, at man dermed kan tale om, at de handlinger, der foregår på individplan, får betydning for skabelsen og opretholdelsen af strukturen, og at de handlende samtidig fastholdes i denne struktur. Vores brug af Karen Elmelands forskning som primær empiri får den betydning, at projektet på sin vis er farvet af hendes holdninger og pointer.vi har dog samtidig inddraget flere forskellige rusmiddelforskere, som næsten alle har haft samme tilgang og synsvinkel, og på den måde mener vi at kunne argumentere for gyldigheden af brugen af hendes empiri. Derudover har vi ikke kunnet finde nogle forskere, hvis holdning eller undersøgelser adskilte sig væsentligt fra Elmelands. En del af de pointer, vi benytter fra Karen Elmeland, er fra bogen Dansk alkoholkultur - rus, ritualer og regulering, som er udgivet i Vi vælger, at se den empiri vi får fra bogen som valid i 2012, på trods af, at pointerne er 16 år gamle. Dette begrunder vi med, at vi ikke ser nogen markant ændring i alkoholforbruget, og at vi ser mange af de samme ritualer, som hun beskriver, reproducerede i fx i forbindelse med studentergilder som det nævnes i bogen. Vi ser desuden, at Karen Elmeland til stadighed kommenterer den danske alkoholkultur, som i de interviews hun medvirker i, i artikler i Magasinet Rus. Vi har brugt flere artikler fra Magasinet Rus, som er et internetmagasin, der også udkommer i bladform, og som er delvist statsfinansieret. Magasinet udsender forskellige artikler med viden, metoder og politikker på området omkring forebyggelse af forskellige former for overforbrug af rusmidler. Da de delvist er finansierede af Sundhedsstyrelsen, kan de vurderes til at være påvirkede af denne styrelses dagsorden. Dog ser vi Magasinet Rus som en brugbar kilde til vores projekt, da det udgiver artikler med mange forskellige eksperter og politikeres udtalelser og dermed har en bred tilgang til emnet. Vi har ligeledes brugt Sundhedsstyrelsens egen rapport Danskernes Alkoholvaner Sundhedsstyrelsen er den højeste lægefaglige instans under Sundhedsministeriet. De kritiseres 16

17 for at have en vis dagsorden, da deres arbejde er at prøve at fremme danskernes sundhed og levevis. Vi ser dog Sundhedsstyrelsens undersøgelser som brugbare, da de er brede og taget ud fra et demografisk repræsentativt udsnit af danskerne. Rapporten, vi har brugt, er blevet besvaret af 4015 danskere fra 16 år og opefter fra alle regioner i Danmark (Kristiansen, et al. 2008). Dertil har vi brugt Mandag Morgen og Trygfondens undersøgelse Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne (2009), som bygger på kvalitative og kvantitative undersøgelser. Vi har brugt den som vores primære kilde af statistikker i vores analysedel. Mandag Morgen er en uafhængig skandinavisk tænketank, mens Trygfonden er en fond, der driver forskellige projekter omkring sikkerhed, sundhed og trivsel i Danmark. Kritikken af Trygfonden kunne være, at den kan have en økonomisk interesse i at få danskerne til at overveje deres egen sundhed samt sikkerhed, da den er ejet af Tryg Forsikring. Et andet kritikpunkt af undersøgelsen er, at nogle af interviewspørgsmålene er meget åbne, hvilket vil sige, at de interviewede selv er med til at definere begreber som eksempelvis alkoholforbrug. Vi ser det som en positiv ting, at spørgeskemaet er sendt ud pr. , da vi vurderer, at denne anonymitet giver svarpersonerne en bedre mulighed for at give deres ærlige mening til kende. Havde man foretaget interviewene over telefon, havde man risikeret, at svarpersonerne pyntede på deres eget forbrug og på deres holdning til alkohol. Dertil kunne deres svar have været påvirkede af, hvad de forventede, at intervieweren gerne ville høre. Vi mener generelt, at undersøgelsen er meget dækkende, da der både er brugt kvantitative spørgeskemaer og kvalitative interviews. Spørgeskemaerne er blevet besvaret af 3032 personer blandt et bredt udsnit af hele befolkningen, og svarene er vægtede efter en række baggrundsvariable for at være så repræsentative som muligt. De kvalitative undersøgelser er lavet over to gruppeinterviews samt 12 enkeltinterviews. Vi er klar over, at vi hovedsageligt har brugt Mandag Morgens undersøgelser og dermed langt hen ad vejen har argumentation ud fra én kilde. Undersøgelsen er fra 2009, og det er den første undersøgelse, der er lavet omkring danskernes holdninger til dansk alkoholpolitik. Derfor mener vi, at den kan ses som gyldig kilde, da der på nuværende tidspunkt ikke er lavet modsvarende undersøgelser. Desuden har vi valgt at eksemplificere den danske alkoholdiskurs, og måden man taler om alkohol på i den offentlige debat, med et politisk debat indslag i Go Morgen Danmark. Her debatteres mellem Socialistisk Folkeparti s Özlem Cekic og Liberal Alliance s Simon Emil 17

18 Ammitzbøll, om hvorvidt alkoholkampagner, opsat af Københavns Kommune, er en god ide. Vi har netop valgt dette indslag, da det kan bruges til en analyse, af måden hvorpå vi taler om alkohol og især den normale dansker. Vi er dog bevidste om, at dette indslag kun giver et lille billede af det politiske spektrum og de politiske holdninger. Desuden er diskussionen taget i tv-showet Go Morgen Danmark, der mest kan betegnes som et infotainment -program. Det er altså en bred målgruppe, programmet søger at fange. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, om dette forum ekskluderer visse argumenter. Men det er netop her, at debatten bliver relevant og interessant, da den belyser holdninger og hvilke argumenter, der bruges i en offentlig debat med fokus på at fange den brede befolkning. 3.6 Sammenfatning Vi har i metodeafsnittet forsøgt at belyse vores arbejdsproces gennem en kronologisk beskrivelse af projekts indhold i form af: - En gennemgang af de underspørgsmål vi har knyttede til vores problemformulering og af de metoder, der er benyttede i arbejdet med disse. - Positionering og afgrænsning. - Valg og fravalg af empiri. - Valg og fravalg af teori. - Kvalitetskriterier for teori og empiri. Dette skulle gerne skabe et strukturelt overblik for læseren, hvor en rød tråd i projektet er tydelig. I redegørelsen for fremgangsmåden af svaret af problemformuleringen beskriver vi vores tanker om projektets formål, dette sker med en underbyggelse af vores positionering. Formålet med denne redegørelse er at skabe en forståelse for den arbejdsproces, der ligger til grund for projektets konklusion og en forståelse for de tanker, vi har gjort i forlængelse af projektets formål. Til sidst har vi kommenteret på de kvalitetskriterier, vi har fokus på, i en vurdering af projektets analyse og konklusion. 18

19 4. Begrebsafklaring Vi vil i følgende afsnit forklare en række begreber, som vi mener, er vigtige for forståelsen af projektet, for at kunne følge vores ræsonnementer gennem både redegørelsen, analysen og konklusionen. Den regulerende stat Med udtrykket den regulerende stat mener vi, at man i Danmark har den universelle velfærdsmodel, som Gøsta Esping-Andersen beskriver den, og som Walther Korpi karakteriserer som præget af et fuldt udbygget socialt demokrati, hvor der er faste strategier for at sikre, at borgere kan opretholde en vis levestandard uanset hvad. En velfærdsstat hvor de finansielle ydelser er for alle, hvor offentlige og ikke private sektorer kanaliserer ydelser, og hvor ydelserne ikke forudsætter en bestemt bureaukratisk kontrolleret adfærd (Andersen og Elm Larsen, 2011). En sådan velfærdsmodel får netop den betydning, at man i Danmark har en stor offentlig sektor og mulighed for en høj grad af regulering på flere områder, der kan koste staten penge. Vi finder det nødvendigt at klargøre, at vi har en velfærdsstat, hvor der ofte bliver reguleret fra statens side, eksempelvis på sundhedsområdet, og at det netop er derfor, at vi har kunnet undres over den manglende direkte lovgivning på alkoholområdet. Forbrugere I vores projekt taler vi om borgerne som alkoholforbrugere. Denne betegnelse sætter vi kun på borgere i aldersgruppen 16+, eftersom det først er som 16-årig, at man må købe alkohol lovligt i Danmark. Vi er opmærksomme på, at en del af vores undersøgelser er af ældre dato, og at aldersgrænsen for køb af alkohol er steget siden, hvilket betyder, at nogle undersøgelser ligeledes indbefatter de 14 og 15-årige. Vi ser det ikke, som havende større betydning for vores resultater. Vi skelner desuden mellem forbrugere og storforbrugere. Storforbrugerne ser vi som dem, der har et alkoholforbrug, der overstiger de gamle genstandsgrænser på 14 for kvinder og 21 for mænd. Denne definition får vi fra Sundhedsstyrelsen, der skelner mellem lavrisikogrænsen (7/14) og højrisikogrænsen (14/21) (Altomalkohol.dk: Udmeldinger om alkohol, 2012). De 19

20 fleste af vores undersøgelser om danskernes alkoholvaner bygger på disse genstandsgrænser. I dag er der imidlertid kommet nye genstandsgrænser, således at Sundhedsstyrelsen nu anbefaler max. 7 genstande pr uge for kvinder og max. 14 for mænd. Man definerer det nu således, at de, der drikker over de nye grænser, er i en lavrisikogruppe for at opleve følgesygdomme, hvor de, der drikker over de gamle grænser, er i en højrisikogruppe (Sundhedsstyrelsen, altomalkohol.dk, 2012). Man må antage, at de nye genstandsgrænser betyder, at der nu er flere danskere, der betragtes, som havende et alkoholforbrug, der risikerer at medføre sygdomme. Ud over genstandsgrænserne skelnes der mellem at være storforbruger og at have et skadeligt alkoholforbrug, som det defineres af WHO s klassifikationssystem ICD-10 (Hvidtfeldt et al., 2008). Vi vurderer Sundhedsstyrelsen og WHO som valide kilder til fastsættelse af grænserne, da deres udmeldinger bygger på vidtgående undersøgelser. Direkte og indirekte regulering Når vi bruger ordet regulering i vores problemformulering, er det med udgangspunkt i, at dette både omfatter direkte og indirekte regulering. Vi ønsker at skabe plads til en diskussion af begge dele, eftersom vi mener, det er interessant at se på muligheder for forskellig regulering fra regeringens side. For at kunne bruge begreberne direkte og indirekte regulering må vi definere, hvad der differentierer de to. Det gør vi, som følger: Direkte regulering definerer vi som regulering, der kan medføre sanktionering i tilfælde af overtrædelse. Dertil opfatter vi afgiftsstigning på alkohol som direkte regulering, da det netop direkte påvirker forbrugernes mulighed for at købe alkohol. Indirekte regulering ser vi som regulering, der ikke vil medføre sanktionering i tilfælde af overtrædelse, men som blot søger at påvirke borgerne til selv at rationalisere sig frem til de rigtige beslutninger, ved hjælp af oplysning. Indirekte regulering ses på alkoholområdet i form af kampagner og genstandsgrænser. Markerings/overgangs- og forbrødningsritualet Vi har i vores beskrivelse af forskellige lejligheder til at drikke alkohol valgt at bruge Karen Elmelands begreber markerings/overgangs- og forbrødningsritualer, som hun beskriver dem i bogen Dansk Alkoholkultur - Ros, Ritualer og Regulering (1996), da vi mener, at disse giver et nogenlunde fyldestgørende og samtidig simpelt overblik over, af hvilke årsager danskerne drikker: 20

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

PASSIV DRIKNING en ny strategi i alkoholforebyggelsen

PASSIV DRIKNING en ny strategi i alkoholforebyggelsen STOF nr. 13, 2009 PASSIV DRIKNING en ny strategi i alkoholforebyggelsen I Guldborgsund Kommune har man brugt begrebet passiv drikning til at sætte fokus på hvordan den enkeltes alkoholadfærd har konsekvenser

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet handler om social ulighed i sundhed,

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Vi har valgt at opstille en række erkendelsesopgaver som vi vil belyse for at kunne besvare vores underspørgsmål, som skal bruges til at besvare vores valgte problemformulering.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012

Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012 Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012 Mette Grønkjær, Sygeplejerske, Ph.d., Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Oversigt Alkoholbrug i Danmark Historisk

Læs mere