UDSLUSNING OG EFTERVÆRN - EN UNDERSØGELSE AF INSTITUTIONERS INDSATSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDSLUSNING OG EFTERVÆRN - EN UNDERSØGELSE AF INSTITUTIONERS INDSATSER"

Transkript

1 UDSLUSNING OG EFTERVÆRN - EN UNDERSØGELSE AF INSTITUTIONERS INDSATSER Evidentia Jes Jessen og Rebecca Dahlgaard Blå Kors Danmark

2 UDSLUSNING OG EFTERVÆRN EN UNDERSØGELSE AF INSTITUTIONERS INDSATSER Jes Jessen & Rebecca Dahlgaard Evidentia Blå Kors Danmark April 2013

3 Journalnr ALKOHOL Evidentia Blå Kors Danmark Forskningsprojekt: Udslusning og efterværn ISBN: Layout: Inger-Lis Sørenen Forsidefoto: Hjulmand Blå Kors Danmark Blå Kors Danmark Suensonsvej Silkeborg Tlf bkd@blaakors.dk 2 Udslusning og efterværn

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål med undersøgelsen Resumé Lovmæssigt grundlag for udslusning og efterværn Undersøgelsesdesign Målgruppe og udvælgelseskriterier Spørgeskemaundersøgelse Fremgangsmåde Population, svarprocenter og frafald Resultater af undersøgelsen Karakteristika ved respondenterne Ejerform Andel af brugere med alkohol som hovedbegrundelse for at være i behandling Fordeling af behandlingspladser Varighed af behandling og ophold Behandlings- og pædagogiske metoder Hvor brugerne flytter hen efter endt ophold/behandling Udslusning, brobygning og efterværn Begreberne udslusning, brobygning og efterværn Ambulante institutioners indsats i forhold til brobygning og efterværn Indsatser hos institutioner med døgntilbud i forhold til udslusning, brobygning og efterværn Udslusningsindsats Brobygningsindsats Efterværnsindsats Sammenfatning af eksisterende udslusnings-, brobygnings- og efterværnsindsats Ønsker til en fremtidig efterværnsindsats Afrunding...70 Bilag 1: Bestemmelser i Serviceloven, der kan være relevante i forhold til efterværn...72 Bilag 2: Respondenternes svar...75 Bilag 3. Spørgeskema Udslusning og efterværn 3

5 4 Udslusning og efterværn

6 1. INDLEDNING Borgere med alkoholafhængighed har relativt hyppigt tilbagefald efter behandling 1, ligesom erfaringen viser, at mange falder tilbage i afhængighed efter ophold på omsorgsinstitutioner. Tilbagefald sker ofte i overgange fra ét tilbud til et andet tilbud eller til eget hjem. Det er derfor almindeligt anerkendt, at det har stor betydning for at undgå tilbagefald, at der ydes en effektiv udslusnings- og efterværnsindsats efter såvel behandling som efter ophold på en omsorgsinstitution, så borgerne opnår den nødvendige støtte og hjælp i disse overgange. Alligevel er det vores indtryk, at udslusnings- og efterværnsindsats ikke ydes særligt systematisk, og at den ofte foregår lidt skjult, fordi der kun findes et begrænset lovmæssigt og finansieringsmæssigt grundlag for denne indsats. Dertil kommer, at der kun findes begrænset systematisk viden om indhold og effekt af udslusning og efterværn. Hvis effektiv udslusning og efterværn kan have væsentlig indflydelse på fastholdelse af effekten af behandling og omsorgstilbud ved at forebygge tilbagefald og yderligere social deroute, og ved at styrke en positiv udvikling for de pågældende borgere, må det anses for vigtigt at få dette felt bedre belyst, så der kan igangsættes mere udvikling på området. Derfor har forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark valgt at sætte fokus på udslusning og efterværn og har igangsat et forskningsprojekt. I første omgang kan forskningsafdelingen være med til at sætte fokus på området og være hypotesedannende med henblik på at skabe interesse hos myndigheder og anerkendte forskningsinstitutioner med henblik på igangsætning af større forskningsprojekter. Denne rapport viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om udslusning og efterværn blandt bo- og behandlingsinstitutioner i Danmark. En nærmere præsentation af respondenterne følger i kapitel 5. Rapporten er én af to rapporter fra forskningsprojektet. Den anden rapport, der blev udgivet i december 2011, indeholder et studie af forskellige aspekter ved udslusning og efterværn på baggrund af et afgrænset 1 Sundhedsstyrelsen (2006): Alkoholbehandling - en medicinsk teknologivurdering. Udslusning og efterværn 5

7 litteraturstudie 2. Der henvises til denne rapport for en dybere diskussion af afgrænsning af målgruppen for udslusning og efterværn, for anvendelse af begreber og for en introduktion til nogle af de dilemmaer, der er forbundet med at beskæftige sig med socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrug. Dog gør vi opmærksom på følgende: Begreberne udslusning og efterværn er generelt set ikke entydige og klart definerede, ligesom de ikke nødvendigvis er værdineutrale. I en publikation fra VFC 3 anvender man betegnelsen social integration, fordi man finder, at begreberne udslusning og efterværn er knyttet til en institutionalisering og forsorg, som hører fortiden til. Vi er enige i, at betegnelsen social integration er god, men har alligevel valgt at benytte begreberne udslusning og efterværn, fordi det overvejende er dem, der benyttes i praksis, og for at analysere skelnen mellem de to begreber. Ud over udslusnings- og efterværnsaktiviteter har der været spurgt særskilt ind til den del af udslusningen, der betegnes som brobygning. Der har været sat særskilt fokus på respondenternes anvendelse af begreberne, og undersøgelsen viser, at der i praksis ikke er nogen stringens med hensyn til skelnen mellem udslusning, brobygning og efterværn. Endvidere er det blevet pointeret i undersøgelsen, at der skelnes mellem efterbehandling og efterværn. Vi betragter efterbehandling som en del af kerneydelsen misbrugsbehandling altså noget, der ligger i forlængelse af den intensive del af misbrugsbehandlingen. Efterværn derimod fokuserer på den sociale integration. De besvarelser i undersøgelsen, der vedrører efterbehandling, er derfor ikke medtaget i analysen. Udgangspunktet for rapporten har været at undersøge udslusnings- og efterværnsindsatsen for borgere med alkoholafhængighed, som derfor har været et primært afgrænsningskriterium. Men som der argumenteres for i forskningsafdelingens rapport fra 2011 (Jessen, 2011), anses en sådan afgrænsning i virkeligheden for uhensigtsmæssig. Rapporten kritiserer tendensen til differentie- 2 Jessen, Jes (2011): Social integration af udsatte - aspekter ved udslusning og efterværn, Blå Kors Danmark. 3 Viden- og formidlingscenter for Socialt Udsatte (2005): Social integration - om udslusning fra 94 boformer. København. 6 Udslusning og efterværn

8 ring af såvel målgruppe som indsats, fordi hjemløshed, manglende netværk, misbrug, psykisk sygdom, ringe økonomi og social udsathed i øvrigt i høj grad er overlappende hos målgruppen, og der er en indbyrdes kausalitet mellem disse faktorer. I stedet argumenteres for et helhedssyn på borgerne og en helhedsorienteret indsats. Da kerneområdet for Blå Kors Danmark er hjælp til mennesker med alkoholafhængighed, er dette imidlertid fortsat valgt som primært kriterium, men reelt vurderes det, at den udslusnings- og efterværnsindsats, der er undersøgt, langt hen ad vejen retter sig mod hele spektret af de nævnte faktorer. I rapporten fra 2011 introduceres følgende model for en helhedsorienteret indsats, når det gælder udslusning og efterværn: Figur 1: Helhedsorienteret model for udslusning og efterværn. Bolig oplevet som hjem Meningsfuld hverdag Brugerkompetencer (behov) Netværk Sundhed Orden i økonomi En succesfuld social integration forudsætter, at der for den enkelte borger er styr på - eller taget hånd om - alle de faktorer, der indgår i modellen. Pilene illustrerer, at alle faktorer interagerer. Faktorerne i modellen er også anvendt i nærværende undersøgelse, og i analysen af besvarelser er der anvendt en udvidelse af modellen. Udslusning og efterværn 7

9 2. FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Beslutningen om at sætte fokus på udslusning og efterværn blev allerede aftalt med Socialministeriet (det daværende Velfærdsministerium) i foråret 2009, og ambitionsniveauet var forholdsvis højt. Blandt andet var det målet at foretage en mere omfattende undersøgelse bestående af en spørgeskemaundersøgelse kombineret med en interviewundersøgelse blandt både institutioner og brugere, som skulle danne grundlag for at definere den optimale udslusnings- og efterværnsindsats, som efterfølgende skulle afprøves i et kontrolleret forsøgsprojekt. Ambitionsniveauet har efterfølgende måttet sænkes en del, fordi det oprindelige ambitionsniveau ville kræve væsentlig flere ressourcer, end der har været til rådighed, og en mindsket efterspørgsel fra kommunerne efter intensiv alkoholbehandling og botilbud har betydet, at det ville være meget vanskeligt at skaffe datagrundlag for et kontrolleret forsøg inden for Blå Kors Danmarks egne rammer. I denne omgang består projektet derfor af en spørgeskemaundersøgelse, der kan danne grundlag for dyberegående fremtidige studier. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at få indsamlet viden og erfaringer med udslusning og efterværn blandt institutioner, der arbejder med socialt udsatte, herunder borgere med alkoholafhængighed. Der er både tale om deskriptive data i form af beskrivelser af indsatsers indhold og omfang, men også mere normative tilkendegivelser i form af vurderinger af indsatsernes værdi. Det er håbet og intentionen, at undersøgelsen kan øge den eksisterende viden om udslusning og efterværn, men der er ingen tvivl om, at tilrettelæggelsen af en mere systematisk, koordineret og effektiv indsats vil kræve mere uddybende studier. Det vil være tilfredsstillende for os, hvis undersøgelsen kan medvirke til at skabe fornyet fokus og interesse for at forbedre indsatsen, da vi anser det for at være en forudsætning for i højere grad at hjælpe folk ud af afhængighed og i det hele taget mindske omfanget af social udsathed. Rapporten fra undersøgelsen retter sig både mod beslutningstagere, der skal varetage den politiske og ledelsesmæssige prioritering af indsatsen, hvor undersøgelsen kan bidrage 8 Udslusning og efterværn

10 til viden om, hvor ressourcerne bedst sættes ind, og til faglige ledere og medarbejdere, der ønsker at blive klogere på metoder og redskaber til en effektiv udslusnings- og efterværnsindsats. Det skal dog understreges, at rapporten ikke belyser effekten af indsatsen. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om enhederne, såsom lovgrundlag og ejerforhold, kapacitet og behandlingsmetoder. Dernæst er der spurgt til enhedernes eksisterende indsats med hensyn til udslusning, brobygning og efterværn, erfaringer og barrierer, samt hvad målene er med indsatsen. Enhederne er blevet spurgt om at prioritere forskellige mulige indsatser ud fra en effektivitetsbetragtning, og endelig hvilke indsatser inden for de forskellige faktorer i figur 1 de ville prioritere ved begrænsede ressourcer. Som en kort læsevejledning kan nævnes, at man kan nøjes med læse resuméet, som er en meget kort gennemgang af rapporten. Ønsker læseren en udførlig præsentation af resultaterne, men er ikke interesseret i de metodiske sider af undersøgelsen, kan man vælge at springe over kapitel 5. Det anbefales dog at orientere sig i tabel 2 for at få et overblik over datagrundlaget. Udslusning og efterværn 9

11 3. RESUMÉ Det er almindeligt anerkendt, at effektiv udslusning og efterværn i forlængelse af ophold i botilbud eller i døgnbehandling for alkoholmisbrug er en forudsætning for at mindske tilbagefald og fremme evnen til mestring af egen livssituation. Formålet med undersøgelsen er at få større viden om, hvilke indsatser bo- og behandlingsinstitutioner for misbrugere og socialt udsatte i dag yder med hensyn til udslusning og efterværn, samt få deres vurdering og prioritering af de enkelte typer af indsats med henblik på skabe fornyet fokus og interesse for at forbedre udslusnings- og efterværnsindsatsen. Brobygning er en del af udslusningen, men har indgået som et særskilt fokusområde i undersøgelsen. Der findes meget begrænset lovgivning med hensyn til efterværn, hvorimod udslusning ofte er en integreret del af kerneydelsen på bo- og behandlingsenheder. Spørgsmålet er imidlertid, om ikke der inden for rammerne af den gældende Servicelov findes mulighed for at afprøve flere former for efterværnsindsats, end det sker i dag. En gennemgang af loven kunne tyde på, at dette er tilfældet. Undersøgelsen er blevet gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i foråret 2011 blandt alle bo- og behandlingsinstitutioner i Danmark, der beskæftiger sig med alkoholafhængige samt socialt udsatte i øvrigt. Der er også udsendt spørgeskema til ambulante alkoholbehandlingsenheder, om hvem der er udarbejdet en særskilt analyse. Gruppen af respondenter til undersøgelsen er hentet fra Tilbudsportalen med bistand fra Socialstyrelsen (daværende Servicestyrelsen), hvor en del dog er blevet frasorteret, fordi de ikke levede op til inklusionskriterierne. Modtagere af spørgeskemaet, der levede op til inklusionskriterierne, udgør 158 institutioner. Heraf har 108 respondenter helt eller delvist besvaret spørgeskemaet, svarende til 68% af populationen. Det er karakteristisk, at institutionerne på dette område har en bred vifte af ydelser, idet de fleste er godkendt under en kombination af lovparagraffer såsom Servicelovens 101, 107, 108, 110 foruden 85, 99 og 104 samt for behandlingsenhedernes vedkommende Sundhedslovens 10 Udslusning og efterværn

12 141. Dette betyder, at forskellige udslusnings- og efterværnsindsatser ikke kan relateres til de enkelte paragraffer, men det synes at være en rimelig antagelse, at udslusning og efterværn retter sig mod de samme faktorer for brugerne, nemlig bolig, netværk, en meningsfuld hverdag samt sundhed og økonomi, og derfor er uafhængige af selve kerneydelsen. Den gennemsnitlige andel af brugere på institutionerne, der har alkoholmisbrug som hovedårsag til at befinde sig i tilbuddet, er 55%. Selv om andelen varierer, bekræfter det, at institutionerne har en meget blandet målgruppe, og alkoholmisbrug er kun en del af problemstillingen. Vi har præsenteret en definition af henholdsvis udslusning, brobygning og efterværn, som institutionerne er blevet bedt om at forholde sig til, med hensyn til om de er enige. Der er tale om følgende definitioner. Begrebsdefinitioner Udslusning Udslusning er den indsats, der tilbydes den enkelte bruger under opholdet/behandlingen for at forberede og sikre en god overgang fra ophold/behandling i enheden til typisk eget hjem og for at skabe de bedst mulige forudsætninger for at blive fastholdt på det opnåede funktionsniveau og fortsætte en positiv udvikling. Udslusning ophører, når borgere er veletableret i den nye kontekst. (Det opnåede funktionsniveau kan handle om fravær af afhængighed, fysisk, psykisk og socialt funktionsniveau, livskvalitet og selvværd/ selvtillid). Udslusning og efterværn 11

13 Brobygning Brobygning er en del af udslusningen. Brobygning defineres som etableringen af de kontakter og procedurer, der finder sted mellem enheden og andre aktører, typisk kommunen, for at sikre samarbejde og koordinering omkring en god udslusning af en konkret borger. Brobygning består endvidere af initiativer, der sættes i værk for at etablere eller genetablere en god relation mellem borgeren og eksempelvis sagsbehandler, praktiserende læge eller andre myndighedspersoner. Efterværn Efterværn defineres som en kortere- eller længerevarende indsats, der iværksættes efter udslusning, og som har til formål at fastholde og forstærke det opnåede funktionsniveau og ressourcer, forebygge tilbagefald og skabe grundlag for en fortsat positiv udvikling. Enhedens efterværnsindsats kan være et supplement til indsatser fra andre aktører, typisk kommunen. (Efterværn er ikke det samme som efterbehandling, idet efterbehandling er en del af behandlingsenheders kerneydelse). Der er forholdsvis stor enighed om, at disse definitioner er dækkende for indsatsen. Alligevel viser undersøgelsen, at i praksis er der på ingen måde stringens og konsistens i anvendelse af begreber og definitioner. Dertil kommer, at der heller ikke skelnes stringent mellem efterbehandling, som er en forlængelse af den behandlingsmæssige kerneydelse, og efterværn, som fokuserer på den sociale integration. Således er der talrige eksempler på, at konkrete indsatser kategoriseres vidt forskelligt. Hvis udslusnings- og efterværnsindsatsen skal gøres mere målrettet og effektiv, er der behov for en klar begrebsafklaring og anvendelse. Der er udarbejdet en særskilt analyse af enheder, der udelukkende yder ambulant behandling. Det præciseres, at der kun er sendt spørgeskema til ét ambulatorium under samme organisation eller ledelse. Eksempelvis har vi kun sendt spørgeskema til ét Lænke-ambulatorium. Det skyldes, at vi har været mere interesseret i typer af tilbud end i antal. Ambulante behandlingsinstitutioner forventes ikke at yde en udslusnings- og ef- 12 Udslusning og efterværn

14 terværnsindsats, der er sammenlignelig med døgnenhedernes indsats, hvorfor der har været stillet andre spørgsmål til de ambulante enheder. Formålet med at inddrage de ambulante enheder i undersøgelsen har været at undersøge, i hvor høj grad de overhovedet yder en efterværnsindsats, og om der i givet fald er tale om standardiserede tilbud eller indviduelt tilpassede tilbud. 37% af de ambulante tilbud yder ifølge egne udsagn en brobygningsindsats, og 38% tilkendegiver, at de yder en særskilt efterværnsindsats. For stort set alles vedkommende er der tale om en efterværnsindsats, der er tilpasset den enkelte borger. Hos døgnenhederne yder 77% en særskilt udslusningsindsats til alle eller nogle af brugerne, 86% yder en særskilt brobygningsindsats til alle eller til nogle af brugerne, og 81% af døgnenhederne yder en særskilt efterværnsindsats. Af de enheder, der yder en særskilt udslusningsindsats, modtager 45% særskilt betaling herfor, hvilket på en måde kan undre, da udslusning ofte er en del af kerneydelsen, men det viser noget om variationen i indsatsen. Tilsvarende modtager 44% særskilt betaling for deres efterværnsindsats. Der er enighed om, at såvel udslusning som brobygning og efterværn har stor betydning for en række parametre: At fremme social integration, at fastholde opnåede mål, at tackle overgange og at mindske risiko for tilbagefald. Respondenterne har kun i begrænset omfang dokumentation for effekten, men et meget stort flertal af respondenter tilkendegiver at have et klart indtryk af betydningen og at kunne give eksempler herpå. Flere respondenter tilkendegiver, at det er vigtigt at have fokus på brugernes følelse af tryghed i forhold til, at de fortsat har mulighed for at få støtte. Én af respondenterne nævner erfaring for, at gennemførelsesprocenten er 20% højere i de forløb, hvor der har været samarbejde før, under og efter behandlingsforløb, og at såvel udslusning som brobygning er af afgørende betydning for primærbehandlingens effekt. Der er ikke belæg for at generalisere dette udsagn, men det generelle indtryk er, at alle enheder har en lignende erfaring. Udslusning og efterværn 13

15 Respondenterne peger på en række barrierer, både i forhold til udslusning og efterværn. Barriererne kan kategoriseres efter, om de ligger hos kommunen, hos borgeren selv, hos de pågældende enheder eller andre steder. Især påpeges en række barrierer hos kommunerne i form af, at kommunerne ikke bevilliger de nødvendige ressourcer til udslusning og efterværn, at kommunerne selv ønsker at overtage indsatsen, at der er tidspres, eller at samarbejdet ikke fungerer optimalt. Enhederne er blevet bedt om at angive, hvilke konkrete udslusnings-, brobygnings- og efterværnsindsatser de yder. Disse fremgår af bilaget, hvoraf det også kan ses, at det er meget forskelligt, under hvilket af de tre områder enhederne placerer indsatsen. Vi har bearbejdet besvarelserne og kategoriseret dem i forhold til helhedsmodellen (figur 1, side 7). Herved har det vist sig, at langt de fleste udslusnings- og efterværnsindsatser fokuserer på udvikling af brugernes kompetencer i forhold til et konkret område: Bolig, netværk, meningsfuld hverdag/beskæftigelse, sundhed eller økonomi. Nogle af indsatserne går på tværs af områderne. På baggrund heraf udvides helhedsmodellen til følgende samlende model for udslusning og efterværn (figur 14 i rapporten, side 58): Bolig oplevet som hjem Meningsfuld hverdag Træning og prøvning i. beskæ igelse Træning i. bolig Træning i. sociale kompetencer Netværk ADL- og misbrugsrelateret træning Træning i. styring af økonomi Sundhed Træning af brugerkompetencer bredt Orden i økonomi Endelig er enhederne blevet spurgt om, hvilke af en række nævnte mål og indsatser de ville prioritere i en fremtidig indsats, hvis der er begrænsede ressourcer til rådighed. Der er ikke enighed om, hvilke mål der har højest prioritet, men tendensen er, at det tillægges højest prioritet at 14 Udslusning og efterværn

16 fastholde eller øge brugernes livskvalitet samt at mindske tilbagefald. Også medvirken til at etablere støttende netværk/gode relationer har god prioritet. Det kan undre, at medvirken til, at borgeren har en god bolig, har lavere prioritet, men det skyldes antagelig, at hvis ikke der kommer styr på misbruget, nytter alt andet ikke. Med hensyn til prioritering af indsatser inden for de forskellige områder er der også divergerende holdninger. Men skulle man sammensætte en helhedsorienteret indsats under begrænsede ressourcer, ser den ud til at bestå af følgende: Botræning til brugere, der har ringe erfaring i at have egen bolig, og hjælp til finde bolig i et ikke-belastet kvarter Hjælp til at finde og komme ind i et nyt socialt netværk, jævnlige opringninger eller besøg hos borgere fra tidligere bo- eller behandlingssteder samt bistand til at skabe acceptable relationer til familie Bistand til at finde beskæftigelse tilpasset brugernes ressourcer og bistand til at finde en hobby/fritidsaktivitet Mulighed for akut efterbehandling og tilbud om mentorfunktion. Undersøgelsen bekræfter, at en målrettet udslusnings- og efterværnsindsats, herunder brobygning, har stor betydning både for at fastholde virkningen af den egentlige behandlingsindsats og for at hjælpe misbrugere og socialt udsatte i øvrigt til at kunne mestre eget liv så godt som muligt. Der er imidlertid behov for langt mere klarhed og stringens omkring begrebsanvendelser og metoder, ligesom det er ønskeligt at få foretaget mere målrettet evaluering af de enkelte indsatser for at få større indblik i, hvilke metoder der er mest givende i forskellig kontekst. Det afgørende synes fortsat at være, at indsatsen er helhedsorienteret og individuelt tilpasset, så den enkelte borger når længst muligt inden for hele helhedsmodellen. Der har været en række metodiske problemer med nærværende undersøgelse, men forhåbentlig kan den inspirere til, at der fortsat sættes fokus på udslusning og efterværn, og til, at der gennemføres mere specifikke og dybdegående undersøgelser og evalueringer, som kan øge viden om indsatsen. Udslusning og efterværn 15

17 4. LOVMÆSSIGT GRUNDLAG FOR UDSLUS- NING OG EFTERVÆRN Der er et forholdsvis begrænset og uklart lovmæssigt grundlag for udslusning og efterværn. Der er ikke nødvendigvis behov for et lovmæssigt grundlag for udslusning, da denne indsats ofte er en del af døgninstitutioners kerneydelse, men i det omfang der er tale om en mere vidtgående indsats såsom særlige udslusningsboliger, kan det være ønskeligt med et klart grundlag. Derimod ville det være ønskeligt med et langt klarere og mere sammenhængende lovgrundlag for efterværn, hvilket vil blive tydeliggjort i rapporten. Et lovgrundlag handler naturligvis ikke kun om at have et formelt grundlag for indsatsen, men også om at sikre finansiering af ydelserne. I forbindelse med projektet har vi indhentet kommentarer fra Socialstyrelsen til udvalgte paragraffer i Serviceloven, som har en formulering, der umiddelbart lægger op til at kunne anvendes i forhold til en efterværnsindsats se bilag 1. Her viser det sig, at der måske er flere muligheder for en lovunderstøttet efterværnsindsats, end mange institutioner måske er klar over. Eksempelvis kobling til sociale viceværter (SEL 12), udvikling af hjemmehjælpere til at yde støtte til socialt udsatte (SEL 83), bostøtte som CTI-indsats 4 (SEL 85), nye former for samværstilbud (SEL 104) eller udbyggede bostøttetilbud efter ophold på forsorgshjem (SEL 110). Det kunne således være relevant at få afklaret nærmere, om der ikke inden for eksempelvis de nævnte paragraffer kunne udvikles nye former for efterværnsindsats. 4 Critical Time Intervention en 9-måneders bostøttemetode, som anvendes i overgang fra institutionslignende tilbud til egen bolig. 16 Udslusning og efterværn

18 5. UNDERSØGELSESDESIGN 5.1 MÅLGRUPPE OG UDVÆLGELSESKRITERIER Der har indgået en række overvejelser i forbindelse med afgrænsning af, hvilke tilbud der skulle indgå i undersøgelsen. Dels har det været et spørgsmål, om både behandlingsenheder og bo-/omsorgsenheder skulle indgå, dels om både dag-/døgntilbud og ambulante tilbud skulle indgå. Som udgangspunkt vil ambulante tilbud adskille sig væsentligt fra især døgntilbud, fordi brugerne typisk bor i eget hjem. Det er derfor ikke relevant at beskæftige sig med udslusning til eget hjem, hvorimod det godt kan være aktuelt at tilbyde efterværn for at forebygge tilbagefald og fremme en fortsat positiv udvikling. I forbindelse med planlægning af projektet afholdtes et møde med den ansvarlige for rusmiddelbehandlingen i Odense Kommune, Annette Søgaard Nielsen, som opfordrede os til at inddrage det ambulante område for at afdække, i hvor høj grad der også her sker en efterværnsindsats, og om der er tale om individuelt tilrettede tilbud eller om standardtilbud. I undersøgelsen indgår således både bo- og behandlingstilbud og både dag-/døgnbehandlingstilbud og ambulante tilbud. Målet har været, at så mange relevante bo- og behandlingsenheder som muligt skulle indgå i undersøgelsen. Men samtidig har tilgangen været, at vi først og fremmest ønsker en undersøgelse af typer af - og erfaringer med - udslusnings- og efterværnsindsatser, ikke nødvendigvis et præcist kvantitativt overblik. Et primært inklusionskriterium er, at der er foretaget en afgrænsning til institutioner, der har brugere/beboere med alkoholmisbrug, men dels kan brugerne udmærket også have andet misbrug samt andre psykiske og sociale problemstillinger, dels er besvarelserne vedrørende udslusnings- og efterværnstilbud ikke afgrænset til brugere med et alkoholmisbrug. Spørgsmålene bygger på den antagelse, at bortset fra udslusnings- og efterværnstilbud, der specifikt retter sig mod misbruget, er det de samme tilbud, der er relevante, uanset hvilke problemstillinger brugerne har, herunder om de har et misbrug. Udslusning og efterværn 17

19 Selektionen af respondenter er sket via Tilbudsportalen og med bistand fra kvalitetssikringskonsulenterne i Socialstyrelsen (daværende Servicestyrelse). Det viste sig, at der på det tidspunkt var nogle tekniske forhold omkring Tilbudsportalen, der gjorde, at Socialstyrelsens egen søgning gav flere respondenter, end når vi selv søgte i Tilbudsportalen. I undersøgelsen har vi således benyttet en søgning, som Socialstyrelsen har foretaget. Institutioner, der ikke indgik i Tilbudsportalen, er derfor ikke med i undersøgelsen. Dataudtrækket i Tilbudsportalen blev foretaget medio december Følgende søgekriterier blev anvendt i tilbudsportalen: Målgruppe Socialt problem Misbrug Tilbud Ambulant behandlingstilbud til voksne Botilbud til voksne Ydelse Hovedydelse Alkoholmisbrugsbehandling Delydelse Alkoholmisbrugsbehandling Udtrækket fra Tilbudsportalen har vist sig at volde en række problemer, idet det viste sig, at en del institutioner i udtrækket slet ikke beskæftigede sig med alkoholmisbrug, og nogle af institutionerne befandt sig inden for handicapområdet eller var opholdssteder for unge. Det tyder således på, at Tilbudsportalen er behæftet med fejl, eller kriterierne i udtrækket har været behæftet med fejl. Der er dog ikke foretaget nogen nærmere granskning af dette. De institutioner i udtrækket, der ikke var relevante for undersøgelsen, er blevet fjernet fra respondentlisten, enten ved at vi på forhånd har kunnet se, at de ikke var relevante, ved at de er blevet spurgt, eller ved at de selv har reageret og gjort opmærksom på, at de ikke hørte til målgruppen. I udtrækket fra Tilbudsportalen indgik 281 institutioner, hvoraf 116 er blevet frasorteret, fordi de ikke levede op til inklusionskriterierne. 18 Udslusning og efterværn

20 Sammenfattende har der været benyttet følgende udvælgelseskriterier: Institutionens målgruppe er voksne over 18 år Institutionen har med alkoholafhængige at gøre og evt. andre socialt udsatte med fx dobbeltdiagnose, blandingsmisbrug og/eller psykiske problemer, hvor målet er, at brugerne skal flytte til fx eget hjem, hvor det netop er relevant at overveje udslusning og efterværn Institutionen tilbyder enten ambulant behandling, dag- eller døgnbehandling, bo-/omsorgstilbud eller andre hjemløseboliger i form af herberg, pensionat eller forsorgshjem Kriterier for frasortering fra udskriften fra Tilbudsportalen og eventuel efterfølgende dialog med institutioner på listen har været følgende: Institutioner, som tilbyder alkoholbehandling og andre behandlingstyper, men som aldrig får henvendelser fra alkoholmisbrugere Institutionen har ikke haft alkoholmisbrugere i behandling i flere år. Dog inkluderes de, hvis de blot ikke har haft alkoholmisbrugere tilknyttet i et års tid, eftersom vi forventer, at de stadig har planer for, hvordan nye brugere med alkoholmisbrug skal håndteres i deres videre forløb Hvis flere institutioner har samme leder eller adresse, er der kun sendt spørgeskema til den ene institution Udenfor målgruppe: Unge under 18 år og institutioner, der tager folk ind fra 17 år og opefter Institutioner, der kun retter henvendelse til stofmisbrugere, borgere med psykiske problemer, borgere i familiebehandling og mennesker med et fysisk handicap 5.2 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Undersøgelsen bygger på et forholdsvis omfattende spørgeskema, som det tog minutter at besvare. Spørgeskemaet er vist i bilag 1. Der var tale om et ret kompliceret spørgeskema, som gav respondenterne en del udfordringer i besvarelsen, hvilket har vanskeliggjort analysen. En del af udfordringen med at svare har skyldtes, at der i praksis ikke er den entydige skelnen mellem udslusning, brobygning og efterværn, som Udslusning og efterværn 19

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141 Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141 Målgruppe Målgruppen for behandling af alkoholmisbrug er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol bosat

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Målgruppe Målgruppen for behandling af alkoholmisbrug er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol, bosat

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Satspuljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 14. november 2017 Side 1 af 7 1. Kvalitetsstandardens formål og indhold Kvalitetsstandarden omfatter indsatsen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol- og/eller

Læs mere

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Odense Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Januar 2019 Hvad kan jeg bruge kvalitetsstandarden til? Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Lovgrundlag Behandlingsgaranti Lov om social service 101 og Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for

Læs mere

Konceptbeskrivelse for et Rusmiddelcenter Mariagerfjord

Konceptbeskrivelse for et Rusmiddelcenter Mariagerfjord Konceptbeskrivelse for et Rusmiddelcenter Mariagerfjord 1 1. Indledning I forbindelse med at Mariagerfjord Kommune på socialudvalgsmøde den 13.1.2009 har besluttet at: Forvaltningen bemyndiges til at arbejde

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Notat. Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet. Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: -

Notat. Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet. Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: - Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: - Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Udgifterne på misbrugsområdet er stærkt stigende. I forbindelse

Læs mere

Udkast til. Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrugere Sundhedsloven 141

Udkast til. Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrugere Sundhedsloven 141 Udkast til Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrugere Sundhedsloven 141 Kvalitetsstandard for Behandling til alkoholmisbrugere Sundhedsloven 141 Lovgrundlag for ydelsen: Sundhedslovens 141 141

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Marie Benkert Holtet

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Marie Benkert Holtet Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Marie Benkert Holtet Undersøgelsen Bestilt og finansieret af Rådet for Socialt Udsatte Gennemført af SFI Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling til borgere med stofmisbrug efter Servicelovens 101.

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit

Læs mere

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 25. november 2014 Sagsnr. 14/19330 Løbenr. 201133/14 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk

Læs mere

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem 2 Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem Formålet med hjælpen Forsorgshjem er et midlertidigt botilbud, hvor du kan bo og

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene Louise Kryspin Sørensen November 2016 NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene - 98% af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage, men kun en tredjedel

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 5 Revideret: Januar

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem

Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem 2 Kvalitetsstandard for forsorgshjem Formålet med hjælpen Forsorgshjem er et midlertidigt botilbud,

Læs mere

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Notat. Redegørelse på alkoholområdet

Notat. Redegørelse på alkoholområdet Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Redegørelse på alkoholområdet Bilag: - Redegørelse på alkoholområdet I relation til den nye sundhedsprofil for Hørsholm følger herved en redegørelse for,

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem

Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl.

Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl. Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 464 Offentligt Ankestyrelsens undersøgelse af Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl. August 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Kommuners

Læs mere

DAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER

DAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER Til Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) Dokumenttype Rapport Dato Maj, 201 -[Valgfri DET 1 - If no optional KOMMUNALE text is needed then remember to delete PERSPEKTIV the fields.] [Tekst - If no optional

Læs mere

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Udgifterne til kommunernes sociale indsatser til socialt udsatte efter serviceloven har de seneste år ligget på omkring ca. 6,8

Læs mere

FAKTA OM KOMMUNERNES INDSATSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

FAKTA OM KOMMUNERNES INDSATSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE KL MARTS 2019 FAKTAARK FAKTA OM KOMMUNERNES INDSATSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE 2 01/ KOMMUNERNE LEVERER SPECIALISERET HJÆLP TIL FLERE Over 67.000 voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning

Læs mere

Tak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor I stiller følgende spørgsmål til forvaltningen om handleplaner på voksenområdet:

Tak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor I stiller følgende spørgsmål til forvaltningen om handleplaner på voksenområdet: Socialforvaltningen Adm. direktør Mia Nyegaard, MB, og Karina Rohrberg Jessen, MB 25.07.17 Sagsnr. 2017-0263079 Kære Mia Nyegaard og Karina Rohrberg Jessen Tak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, seniorforsker

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, seniorforsker Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, seniorforsker den@sfi.dk Undersøgelsen Bestilt og finansieret af Rådet for Socialt Udsatte Gennemført af SFI Det

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Nummer Beskrivelse SER/OVF SER -1,2-1,2-1,2-1,2 misbrugsbehandling med fokus på effekt Socialudvalget i alt SER -1,2-1,2-1,2-1,2

Nummer Beskrivelse SER/OVF SER -1,2-1,2-1,2-1,2 misbrugsbehandling med fokus på effekt Socialudvalget i alt SER -1,2-1,2-1,2-1,2 Socialudvalget Effektiviseringsforslag, Socialudvalget Nummer Beskrivelse SER/OVF 2016 2017 2018 2019 SU01 Omlægning af ydelser i SER -1,2-1,2-1,2-1,2 misbrugsbehandling med fokus på effekt Socialudvalget

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune... 3 Ambulant alkoholbehandling... 6 Indsats 1: Informationssamtale....

Læs mere

Metoder på det specialiserede socialområde

Metoder på det specialiserede socialområde 12. februar 2018 Metoder på det specialiserede socialområde Manglende tid og krav til dokumentation er det vanskeligste at håndtere for de FOA-medlemmer, der arbejder på det specialiserede socialområde.

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Udkast til. Kvalitetsstandard for Social og lægelig behandling til stofmisbrugere Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142

Udkast til. Kvalitetsstandard for Social og lægelig behandling til stofmisbrugere Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142 Udkast til Kvalitetsstandard for Social og lægelig behandling til stofmisbrugere Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142 Kvalitetsstandard for Social og lægelig behandling til stofmisbrugere Serviceloven

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Artikel om underretninger om børn og unge

Artikel om underretninger om børn og unge 17. april 2018 Artikel om underretninger om børn og unge Til Børne- og Socialministeriet Danmarks Statistik udgav 11. april artiklen Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015

Læs mere

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107. Kvalitetsstandarden for

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Mikael Kunst Dato: Januar 2017 Sagsid.: Sundhed og Omsorg Version nr.: 6 Grøn skrift =

Læs mere

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Lovgrundlag Hvilken udløser ydelsen? Ydelsens modtagere Ydelse Sundhedslovens 141 Stk. 1. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Furesø Kommune Center for Social og Sundhed Voksen Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Kvalitetsstandard for social behandling

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013 INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE Oktober 2013 Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune Lovgrundlag for kvalitetsstandarden Kvalitetsstandard for behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Udgiftspres på voksenhandicapområdet Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling jf. Serviceloven 101og 101a

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling jf. Serviceloven 101og 101a Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling jf. Serviceloven 101og 101a 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere efter Serviceloven 101. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.5 22. september 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Tilsyn med alkoholbehandlingen

Tilsyn med alkoholbehandlingen Tilsyn med alkoholbehandlingen 11. maj 2016 oplæg ved Annette Blynel og Charlotte Sigurdsson Dagens oplæg Hvad er Socialtilsynet og vores opgaver? Hvordan kan tilsynet være med til at udvikle tilbuddene?

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune. Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune. Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling 1 Forord Kvalitetsstandarder for misbrugsområdet handler om den hjælp,

Læs mere

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Praktiske oplysninger Center for Misbrug og Socialpsykiatri Teglgårdshuset - Bostøtten Teglgårdsparken 103A, st., 5500 Middelfart Tlf.: 2939 3517/2128

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere