Bachelorprojekter. VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Januar VIA University College

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekter. VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Januar 2015. VIA University College"

Transkript

1 Bachelorprojekter VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Januar 2015 VIA University College

2

3 Bachelorprojekter januar 2015 VIA Ergoterapeutuddannelsen Campus Aarhus N Ergoterapeuternes fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, hvor målet er borgerens mestring af eget liv, er faglige kompetencer som efterspørges i stadig større grad i det danske samfund. Vi er derfor glade for, at endnu et hold studerende er blevet professionsbachelorer i ergoterapi. De skal nu bidrage med deres indsats inden for en profession som hviler på lange og stolte traditioner og som kan imødekomme nutidens efterspørgsel på målrettet faglighed. De studerendes afsluttende projekter rummer så meget viden med relevans for ergoterapi. Dén viden vil vi gerne bidrage til at bringe ud af eksamenslokalet og ind blandt alle dem, der er engagerede i ergoterapi som profession og som praksis. Vi udgiver derfor alle bachelorprojekternes resuméer i et samlet katalog. Nok skal bachelorprojekter udarbejdes så intenst, at der ikke er tale om undersøgelser i fuld skala, og nok er bachelorprojekter ikke forskning. Men det rokker ikke ved, at den viden bachelorprojekter frembringer, er både vigtig og væsentlig. Projekterne frembringer valid viden og fortæller såvel om faktiske forhold, faglige tendenser og mulig udvikling, som de påpeger faglige dilemmaer og paradokser for ikke at tale om nye veje for professionen og dens udøvere. Vi vil have den viden ud dér hvor den kan inspirere, provokere eller rejse spørgsmål. Måske giver projekterne inspiration til andre undersøgelser, måske undrer resultatet, måske kalder det bare på faglig drøftelse... De nye professionsbachelorer i ergoterapi vil med sikkerhed gerne dele viden og drøfte deres resultater med kommende kolleger og andre nysgerrige. God læselyst! Line Folsgaard Petersen Uddannelsesleder

4

5 Bachelorprojekt januar 2015 Ergoterapeutuddannelsen VIA Uniervisty College Aarhus Kreative aktiviteters potentiale i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri Bachelorprojekt Januar 2015 Ergoterapeutuddannelsen VIA Univesity College, Aarhus N 2

6 Kreative aktiviteters potentiale i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri Bachelorprojekt udarbejdet af: Amalie Molzen Mette Regitze Cordius-Hansen Tina Pigsborg Jensen Ida Graugård Jessen Metodevejleder: Stina Bjørnskov Jensen Faglige konsulenter: Maja Melballe Jensen Ekstern vejleder på psykiatrisk hospital Afleveringsdato: 8. januar 2015 Bachelorprojekt Januar 2015 Ergoterapeutuddannelsen VIA Univesity College, Aarhus N Billederne på forside: [ ] 3

7 Resumé Titel Kreative aktiviteters potentiale i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri. Problembaggrund I Danmark er antallet af patienter i hospitalspsykiatrien steget med 25 % siden år 2007, og i 2013 blev danskere behandlet på de psykiatriske hospitaler. Litteratur og studier beskriver betydningsfulde aktiviteter som et basalt menneskeligt behov og som havende terapeutisk potentiale, da de kan helbrede syge kroppe, sind og sjæle. Samtidig kan Folketingets satspuljemidler lægge op til ansættelse af flere ergoterapeuter i hospitalspsykiatrien til at tilrettelægge målrettede aktiviteter. Ved indlæggelse kan en ændring i et menneskes aktivitetsmønster føre til aktivitetstab, og deraf følgende mistrivsel. Der har været fokus på beskæftigelse og aktiviteter siden ergoterapiens begyndelse, men i dag bliver behandlingen af akut psykisk sygdom hurtigt rettet mod medicinsk behandling. Selvom dette er bevist effektivt, må der også tages højde for patientens aktivitetsbehov. Kreative aktiviteter som behandlingsform anvendes ikke i samme omfang som ved ergoterapifagets begyndelse. Set i lyset af både ergoterapeutiske, grundlæggende antagelser, aktivitetsvidenskaben samt patiensgruppens sårbarhed, er det problematisk at den aktivitetsbaserede behandling bliver nedprioriteret, selvom videnskaben pointerer dens vigtighed for menneskets helbred. 4

8 Formål Formålet med dette projekt er at indhente viden om kreative aktiviteters potentiale i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri. Der undersøges, hvordan aktivitetsudøvelsen påvirker patienterne psykisk og fysisk. Med projektet ønskes der at åbne op for yderligere forskning på området for at sikre en evidensbaseret behandling, og bidrage til en bedre behandling på de psykiatriske hospitaler. Problemstilling Hvordan rapporterer patienter på psykiatrisk hospital deres følelse af afslappethed, stress samt mængde af tankemylder i udøvelsen af kreative aktiviteter sammenlignet med før aktivitetens start, og hvordan påvirkes patienternes puls i aktivitetsudøvelsen? Design/materiale/metode Den kvantitative undersøgelse anvendte et quasi-experimental design, hvor 13 patienter indlagt på psykiatrisk hospital deltog. Der blev foretaget spørgeskemaundersøgelse og pulsmål før og i udøvelsen af kreative aktiviteter. Data blev bearbejdet ved hjælp af deskriptiv og analytisk statistik. Resultater Patienterne var mere afslappede, mindre stressede og havde mindre tankemylder i udøvelsen af den kreative aktivitet end før aktivitetens start. Der fandtes statistisk signifikant forskel på følelsen af afslappethed og mængden af tankemylder før og i aktivitetsudøvelsen, mens der ingen signifikant forskel var på respondenternes puls eller følelsen af selvrapporteret stress. 5

9 Konklusion Projektets resultater viste at patienterne følte sig mere afslappede, mindre stressede og havde mindre tankemylder i aktivitetsudøvelsen end før aktivitetens start. Der blev fundet statistisk signifikant forskel på følelsen af afslappethed og mængden af tankemylder før og i aktivitetsudøvelsen. Der blev ikke fundet statistisk signifikant forskel på respondenternes puls og den selvrapporterede følelse af stress før og i aktivitetsudøvelsen. Kreative aktiviteter i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri har potentiale. Behandlingsformen kan påvirke patienternes psykiske tilstand ved at øge følelsen af afslappethed, mindske følelsen af stress samt mængden af tankemylder. Holdt op mod CMOP-E-modellen vil dette kunne øge patienternes sundhed og trivsel. Søgeord (3-5 stk.) Kreativ aktivitet Aktivitetsudøvelse Psykiatri Puls Følelse 6

10

11 BORGERINDDRAGELSE PÅ ET DØGNREHABILITERINGSSTED Et kvalitativt studie om borgeres oplevelse af inddragelse og dennes betydning for motivation Udarbejdet af Louise Johnsen Alrø, Louise Thidemann Jensen & Line Bonnez Ladefoged Grøn Januar, 2015 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus, VIA University College Metodisk vejleder: Mette Byrjalsen Jensen Faglig konsulent: Trine Gahrn Mathiesen Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

12 Resumé Titel Borgerinddragelse på et døgnrehabiliteringssted Et kvalitativ studie om borgeres oplevelse af inddragelse og dennes betydning for motivation Problembaggrund Der er de seneste år sket en forandring på sundhedsområdet, idet der udvikles supersygehuse, med korte indlæggelser. Samtidig er der sket en stigning i befolkningstallet, særligt af danskere over 65 år. Disse faktorer betyder et øget pres på sundhedsvæsenet. Inden for rehabiliteringsområdet arbejdes der med klientcentrering og med at inddrage borgeren i alle beslutninger, eftersom borgeren er ekspert i eget liv. Der er kommet fokus på hjælp til selvhjælp for, at borgeren kan klare sig selv længst muligt, hvorfor rehabilitering planlægges ud fra disse rammer. Grundet rammerne for rehabiliteringen og det øgede pres på sundhedsvæsenet, kan der forekomme barrierer for klientcentrering, hvilken er vigtig for succesfuld rehabilitering. Formål At undersøge borgeres oplevelse af inddragelse og dennes betydning for motivationen. En viden, som ergoterapeuter på døgnrehabiliteringssteder kan anvende i deres arbejde og som kan bidrage til videreudvikling af den klientcentrerede praksis inden for ergoterapi. Problemstilling Hvordan oplever 3 borgere, på et døgnrehabiliteringssted, sig inddraget i eget rehabiliteringsforløb? - Hvilken betydning har denne oplevelse for deres motivation til træning og efterfølgende at kunne klare sig selv i eget hjem? Design, materiale og metode Der er anvendt et kvalitativt forskningsdesign med tre semistrukturerede interviews. Dataene blev bearbejdet efter en fænomenologisk tilgang, og Steiner Kvale & Svend Brinkmanns fem trin til meningskondensering.

13 Resultater Informanterne fortalte, at løbende kommunikation med personalet var vigtigt. To informanter beskrev, at opmuntring fra personalet havde betydning for deres motivation til træningen. Alle informanterne berettede om, at personalet skulle vise vej og motivere til træning. Dog ønskede en informant ligeledes være medbestemmende. Én informant mente ikke, at personalet forstod hende. Alle informanter oplevede motivation, når træningen mødte deres interesser. Yderligere angav to informanter, at medpatienters fremskridt havde betydning for deres egen motivation. Motivationen for at komme hjem var dominerende for alle informanter. Konklusion Informanterne havde forskellige oplevelser af, hvordan de blev inddraget, dog var der overensstemmelser. De oplevede inddragelse ved kommunikation med personalet, herunder at blive behandlet med respekt. Derudover oplevede de inddragelse, når de fik tilstrækkelig information omkring forløbet, når personalet tog initiativ til træning, og når de blev opmuntret. Inddragelse havde en betydning for deres motivation til træning, men ikke for deres motivation til at kunne klare sig selv i eget hjem. Søgeord Inddragelse, borgerperspektiv, rehabilitering, klientcentrering Antal ord: 388

14

15 SenSit stolen i folkeskolen

16 Forfattere Charlotte Reich Maria W. Jørgensen Line Sparre Malene H. Eskildsen Metodevejleder Marianne Lyngmose Nielsen Ergoterapeut, cand. Pæd. i pædagogisk antropologi, Adjunkt Ekstern vejleder Pouel Thomsen Ergoterapeut og salgskonsulent hos Protac A/S Dato for aflevering D. 8. januar 2015 kl Illustration på forside Protac.dk, 2014: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

17 Resumé Titel: SenSit stolen i folkeskolen Problembaggrund: Efter implementeringen af den nye skolereform er uro en stor udfordring i folkeskolen, og børnene oplever, at uroen påvirker deres koncentration i undervisningen. Det anslås, at 10% af alle børn har sanseintegrative dysfunktioner, hvilket kan resultere i, at barnet har urolig adfærd og ikke kan koncentrere sig i undervisningen. Ved at anvende sanseintegration i form af sansestimulerende kugleprodukter kan barnets proprioceptive og taktile sans påvirkes således, at barnet får en roligere adfærd. Ergoterapeuter kan bidrage med at skabe sammenhæng mellem børnene, aktiviteter og de omgivelser de befinder sig i samt have fokus på at fremme børns sundhed og trivsel, hvilket bl.a. kan muliggøres med sansestimulerende produkter. Formål: Formålet er, at finde frem til om SenSit stolenes angivelige effekt kan afhjælpe uroen og børnenes koncentration i undervisningen i en almindelig folkeskoleklasse. Projektet tager udgangspunkt i to lærere og en pædagogs oplevelser af SenSit stolenes effekt. Problemstilling: Hvordan oplever lærere og en pædagog, i en 1. klasse på en folkeskole, at SenSit stolene påvirker uroen i klassen samt børnenes koncentration i den daglige undervisning? Design, metode, materiale: Projektet tager udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelse, hvor vi gennem tre semistrukturerede interviewes af to lærere og en pædagog, indsamlede vores data. Til analyse af data anvendte vi Kersti Malteruds analysetrin samt Steinar Kvale og Svend Brinkmann hermeneutiske meningsfortolkning. Resultater: Informanterne oplevede, at SenSit stolene havde en effekt på uroen i klassen, når de urolige børn sad i stolene. Ydermere oplevede de, at børnene bedre kunne koncentrere sig, når de sad i stolene. En informant oplevede en eftereffekt af stolen, efter et barn havde siddet i den således, at barnet var i stand til efterfølgende at koncentrere sig.

18 Konklusion: Informanterne oplevede, at særligt de urolige børn blev rolige, når de sad i stolene, og at dette formindskede uroen i klassen. Hertil forbedrede det de urolige børns koncentration, når de sad i stolene. Ikke alle børn ville sidde i stolene, hvorfor det muligvis havde været mere hensigtsmæssigt at fokusere på det enkelte barn. En informant oplevede en eftereffekt på et barn, det var dog ikke klart, om det skyldtes stolens effekt eller det, at der var indgået en aftale med barnet. To informanter oplevede ikke en eftereffekt, hvortil det var uvist, om dette skyldes spejlneuroner. Der skal tages forbehold for, at resultaterne kan være påvirket af placeboeffekten. Søgeord: SenSit stolene, sanseintegration, sanseintegrative dysfunktioner, urolige børn, folkeskolen. Side 3 af 3

19 Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal anslag: Uddannelsessted: Via University, Campus Aarhus N Modul: Modul 14 Navn: Ditte Vissing, Maiken Dahl & Anne Katrine Overgaard Vejleder: Pia Even Hansen Ekstern vejleder: Lars Kirkeby Dato for aflevering: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

20 Resumé Titel Livet efter endt afhængighed - Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Problembaggrund I Danmark er forbruget af alkohol højt, og der skønnes at være omkring voksne danskere, der er afhængige af alkohol. En undersøgelse viser, at deltagelse i aktiviteter i hverdagen har en positiv indflydelse på ens velbefindende. Afhængighed er associeret med et fald i antallet af aktiviteter i hverdagen, hvilket kan føre til en reduktion af de afhængiges velbefindende. Formål Formålet med projektet er at undersøge, hvordan tidligere alkoholafhængige oplever deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed i forhold til at forebygge tilbagefald. Projektets betydning for klinisk praksis er at belyse behovet for en ergoterapeutisk indsats i rehabiliteringsfasen hos tidligere alkoholafhængige. Problemstilling Hvordan oplever voksne mænd og kvinder deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed med henblik på at forebygge tilbagefald? Design, materiale og metode Projektets undersøgelse er en kvalitativ interviewundersøgelse, med semistrukturerede interviews, af fire tidligere alkoholafhængiges oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Undersøgelsen er af den forstående forskningstype, og der benyttes hertil en fænemenologisk tilgang samt Kvale/Brinkmans analyse med fokus på mening.

21 Resultater Resultaterne viser, at deltagelse i aktiviteter i hverdagen er vigtige, herunder kreative aktiviteter, og familien ses som værende en vigtig del af informanternes liv i dag, efter endt afhængighed. Alle informanter har følt sig nødsaget til at udskifte deres tidligere omgangskreds og har ligeledes alle oplevet at føle sig udelukket fra sociale arrangementer i forbindelse med deres beslutning om at blive afholdende. Alle informanterne oplyser at have kendskab til og anvender strategier i forhold til at undgå tilbagefald. Flere af informanterne deltager i selvhjælpsgrupper og tillægger det en stor værdi i forhold til at kunne forblive afholdende. Konklusion På baggrund af undersøgelsens resultater, sammenlignet med teori og forskning på området, kan vi konkludere, at omgivelserne, herunder sociale netværk samt deltagelse i aktiviteter i hverdagen, bl.a. kreative aktiviteter og selvhjælpsgrupper, er vigtige faktorer for tidligere alkoholafhængige. Faktorerne er vigtige både i forhold til at undgå tilbagefald, men også i forhold til at kunne opbygge en ønsket aktivitetsidentitet og derved opnå en følelse af velvære, som kan ses som opnåelse af aktivitetsadaptation. Søgeord Deltagelse, Alkoholafhængighed, Tilbagefald, Aktivitet, Netværk

22

23 ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Ergoterapeutens rolle i borgerens hverdagsliv Bachelorprojekt

24 ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Karina Jøhnk VIA UC ergoterapeutuddannelsen i Århus Ergoterapi, modul 14 Afleveringsdato: 31/ Vejledere: Jeanette Lindholm (JLI) og Lone Nielsen Antal anslag: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

25 ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Forord Dette projekt er opstået på baggrund af en klinisk undervisning i en sundhedsenhed samt en valgfr i klinisk undervisning i sundhedsorganisationen på politisk niveau. Jeg vil rette en tak til min faglige vejleder Lone Nielsen, for råd og vejledning, i starten af dette projekt og til at tage kontakt til de deltagende informanter i projektet. Tak til disse informanter for deltagelse og engagement. Igennem hele forløbet har jeg fået solid støttet af min vejleder, derfor rettes der en særlig tak til Jeanette Lindholm. Projektet er udarbejdet af: Karina Jøhnk

26 ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Resume Titel Ergoterapeuters rolle i borgerens hverdagsliv Problembaggrund Fremtidens ældresektor er under pres. Det skyldes at der kommer flere ældre mennesker og færre menneskelige og økonomiske ressourcer til at løfte opgaven. Nøglen til at løse fremtide n ældreudfordringer handler ikke kun om økonomi, men også om ny viden og kompetenceudvikling. Sundhedsprofessionerne i Danmark mærker hvordan tiltag med effektivitet og besparelser, fra politisk side, forandre deres arbejdsliv. Som et tiltag har kommunerne implementeret tværfaglige teams. De tværfaglige teams skal samarbejde om, at varetage borgerens behov i hverdagslivet. Formål Formålet med dette projekt er at undersøge hvordan ergoterapeuter oplever, at de bidrager til borgerens hverdagsliv og om der ses udfordringer i at arbejde tværprofessionelt? Materiale og metode Der er anvendt et kvalitativt forskningsdesign med semistrukturerede interviews. Tre ergoterapeuter bidrog som informanter og interviewedes ved tre enkeltinterviews. Dataanalysen blev foretaget med en fænomenologisk tilgang og data blev bearbejdet efter Maltherud og Kvale og Brinkma nns analysemetode og meningskondensering. Teori Teorien der danner ramme for projektet er den Canadiske Model CMCE og teori om tværfagligt samarbejde fra Kirsten Lauvås og Per Lauvås. Professionsgrundlaget for ergoterapi inddrages løbende i projektet.

27 ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Resultater Alle informanter oplevede at de bidrager til borgerens hverdagsliv. De bidrager fagligt til borgerens hverdagsliv og de bidrager til borgerens livskvalitet. Der ses både positive og negative udfordringer i at arbejde i tværprofessionelle teams. Konklusion Ud fra undersøgelsen må det konkluderes at ergoterapeuter bidrager til borgerens hverdagsliv. Tværfagligt ses der både positive og negative udfordringer. Undersøgelsen er ikke tilstrækkelig til at kunne give et forskningsmæssigt, validt svar på problemformuleringen. Søgeord Tværprofessionel, ældre borger, plejeboliger, hverdagsliv, livskvalitet, ergoterapi, monofaglighed, tværprofessionelt samarbejde, samarbejde og sundhedsenheder. Abstract Title The role of the occupational therapist within the daily life of the citizen. Background The Future of the service sector is under a lot of stress, due to the fact that there will be more old people and less economical and resources to fulfill this service task. The key to solve this challenge in the future is not only about economy but also new knowledge and development of competences. The political demand of efficiency and cutbacks has an impact on the daily working life of the health professions in Denmark. The municipalities have already implemented interdisciplinary teams with the intent to fulfill the needs in the life of the citizens. Purpose The purpose of this project is to research on how the occupational therapist experience the daily life of the citizen and if there are challenges within the interdisciplinary work.

28 ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Method The project is exercised through a qualitative research design with semi structured interviews. The occupational therapists contributed as informants and were interviewed at three individual interviews. The data analysis was performed within a phenomenological access and processed through the analyses method, condensation of opinion by Maltherud and Kvale, and Brinkmann. Results All informants experienced the feeling of contributing to the daily life of the citizen. They also experience contribution to life quality of the citizen. The challenges by working interdisciplinar y regards both positive and negative. Conclusion Based on the research the conclusion is that occupational therapist do contribute to the daily life of the citizen. In a interdisciplinary perspective it is experienced as being both positive and negative. The terms and validation of this research are not sufficient to give a clear answer questioned in the background of this project. Mesh terms Interdisciplinary, older citizen, nurseries, daily life, life quality, occupational therapy, mono professionalism, interdisciplinary teams, teamwork and health units.

29 Ergoterapi og mindfulness kan gå hånd i hånd, i kampen mod spiseforstyrrelser BACHELORPROJEKT Katrine Kaur Corbalan Uddannelse: Ergoterapeut uddannelsen modul 14 Vejleder: Bente Würtz Jochumsen Afleveringsdato: Anslag: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts

30 Forord: Jeg har i mit bachelorprojekt valgt at tage udgangspunkt i ergoterapi og mindfulness i en ergoterapeutisk indsats for personer med spiseforstyrrelser. Jeg synes det kunne være interessant at få belyst, om ergoterapeuter har en mindfulness tilgang, når de arbejder med muliggørelse af aktiviteter, så der kan fremmes betydningsfulde aktiviteter og hvilken betydning den ergoterapeutiske indsats har på spiritualiteten, som er essens af mennesket. Da det kan bidrage til at fremme sundhed og trivslen for personer med spiseforstyrrelser, så de på sigt kan slippe spiseforstyrrelsen. 2

31 Resumé Titel: Ergoterapi og mindfulness går hånd i hånd, i kampen mod spiseforstyrrelser Problembaggrund: I Danmark lever ca mennesker med en spiseforstyrrelse. Siden 2007 er antallet af personer der er kommet i behandling for spiseforstyrrelser stigende. Herudover får mange tilbagefald eller lidelsen bliver kronisk. Der opleves at disse personer ikke får den rette hjælp. Socialpsykiatrien spiller en væsentlig rolle i rehabiliteringsforløbet for, at personerne kan komme sig over deres spiseforstyrrelse. I rehabiliteringsindsatsen kan ergoterapeuterne bidrage til at fremskaffe betydningsfulde aktiviteter for personerne, der ikke er forbundet med spiseforstyrrelsen. Formål: Formålet med dette projekt, er at undersøge om ergoterapeuter bevidst eller ubevidst arbejder ud fra en mindfulness tilgang, for at fremme den menneskelige spiritualitet, så mennesker med spiseforstyrrelser kan genvinde selvbestemmelsen og derved blive i stand til, at udvælge og udfører betydningsfulde aktiviteter. Problemstilling: Hvordan bruger ergoterapeuter mindfulness i en ergoterapeutisk intervention i socialpsykiatrien til behandling af mennesker med spiseforstyrrelser, for at skabe nye betydningsfulde aktiviteter? Design, materiale og metode: Kvalitativ interviewundersøgelse med to informanter. Der er foretaget en systematisk tekstkondenseringen med udgangspunkt i Malterud samt Kvale/Brinkmanns meningsfortolkning; commonsense forståelse og teoretisk forståelse. Den udvalgte teori er fra: Sygdomslære om spiseforstyrrelse. Begreber fra Menneskelig aktivitet II; CMOPmodellen og CMCE-modellen samt fra Mindfulness. Resultater: Det fremgår af resultaterne, at aktiviteter kan frembringe tilstedeværelse i aktivitetsudførelsen hos beboerne med spiseforstyrrelser, så noget tyder op at beboerne er i being mode fremfor doing mode. Det opleves at beboerne fordyber sig i aktiviteterne og aktivitetsengagementet stiger. De bliver mere motiveret og der ses en glæde ved aktivitetsudførelsen på trods af, at mange af aktiviteterne er udvalgt for beboerne. 3

32 Ergoterapeuterne muliggøre aktiviteterne for beboerne, ved at støtte og motivere beboerne til aktivitetsdeltagelse og udførelse, ved at benytte sig af nogle ergoterapeutisk færdigheder. De graduere aktiviteterne, så de er i overensstemmelse med beboernes aktivitetskompetence og giver udfordringer, så beboerne kan få følelsen af flow. Konklusion: Ergoterapeuterne har en mindfulness tilgang og øger den menneskelig spiritualitet. Ved at muliggøre aktiviteterne for beboer med spiseforstyrrelser fremmes tilstedeværelsen i aktivitetsudførelse. Beboerne er i being mode når aktiviteterne udføres og gradueringen af aktiviteterne medfører at beboerne bliver udfordret, så de opnår en tilstand af flow. Der ses et øget selvværd og motivation. Beboerne kan mærke glæde ved aktivitetsdeltagelse og de får nye betydningsfulde aktiviteter med tiden. Søgeord: Spiseforstyrrelser, ergoterapi, mindfulness, socialpsykiatri Ord: 381 4

33 Undersøgelse for dysfagi hvad vælger jeg? - En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af ergoterapeuters valg af undersøgelsesredskaber for dysfagi til patienter med apopleksi i den akutte fase Forfattere: Lene Jønsson, Naja Christiansen Juhl, Christina Bækgaard Lei, Stine Bruun Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Metodevejleder: Hanne Grethe Nielsen Januar 2015 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

34 Resumé Titel Undersøgelse for dysfagi hvad vælger jeg? Problembaggrund Det angives, at mellem til danskere, med apopleksi, er præget af følger, heriblandt dysfagi. Når en patient har dysfagi, kan dette medføre underernæring, forringet resultat af rehabilitering, længere hospitalsindlæggelser, flere genindlæggelser, pneumoni og død. Det er oftest ergoterapeuter, der undersøger for dysfagi. Det er væsentligt, at der bliver benyttet et undersøgelsesredskab, som kan fremkomme med valide og reliable data, for at få bedst mulig prognose for patienten. En dansk landsdækkende undersøgelse fra 2002 viste, at ¼ af ergoterapeuter og sygeplejersker på hospitalerne benyttede sig af selvudviklede redskaber til undersøgelse for dysfagi. Formål Formålet var at undersøge, hvilke forskellige undersøgelsesredskaber ergoterapeuter på neurologiske afdelinger benytter til dysfagi i dag. Desuden at se på, hvorledes udvalgte faktorer måtte påvirke valget af redskab. Problemstilling Hvilke undersøgelsesredskaber for dysfagi benytter ergoterapeuten, hos patienter med apopleksi i den akutte fase på neurologiske afdelinger og hvilke faktorer har indflydelse på valg af redskaber? Design, materiale og metode Bachelorprojektet er en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, hvor data blev indhentet ved hjælp af spørgeskema. 85 ergoterapeuter, der arbejder på neurologiske afdelinger og undersøger for dysfagi hos patienter med apopleksi i den akutte fase, deltog i besvarelsen. Data blev bearbejdet ved hjælp af beskrivende- og analytisk statistik. Resultater Resultaterne viser, at 95 % (n=56) af respondenterne angiver at benytte F.O.T.T. som undersøgelsesredskab, hvor 88 % (n=56) angiver at benytte Ansigt, mund og svælg. 21 % (n=56) angiver, at de benytter andre undersøgelsesredskaber. Den hyppigste faktor, der påvirker valget af

35 undersøgelsesredskab, er respondenternes egne faglige kompetencer, som 75 % (n=55) har angivet. Faktoren rutiner på arbejdspladsen er placeret lige under, med 63 % (n=55), efterfulgt er faktoren tid, som 43 % (n=55) af respondenterne har angivet. I 16 % (n=55) af respondenternes angivelser, er det andre faktorer der påvirker valget. Konklusion De hyppigst anvendte undersøgelsesredskaber for dysfagi hos patienter med apopleksi i den akutte fase er F.O.T.T. og Ansigt, mund og svælg. De udvalgte faktorers påvirkning på valg af undersøgelsesredskab viste, at de faglige kompetencer og rutiner på arbejdspladsen er de faktorer, der er angivet til at have den højeste påvirkning. Søgeord Dysfagi, ergoterapeutisk undersøgelsesredskab, apopleksi, akut fase. Ord: 356

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2013

Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2013 Bachelorprojekter Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2013 Bachelorprojekter juni 2013 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole Et hold

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Bliv ergoterapeut. Gør det umulige muligt

Bliv ergoterapeut. Gør det umulige muligt Bliv ergoterapeut Gør det umulige muligt 1 Ergoterapeutuddannelsen I Holstebro og Århus Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro og Århus giver dig mange forskellige jobmuligheder. Du kan for eksempel arbejde

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Livet efter endt afhængighed

Livet efter endt afhængighed Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15 Indhold Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMBAGGRUND 4 1.1 EPIDEMIOLOGI 4 1.2 SYMPTOMER OG FORLØB 4 1.3 AKTIVITETSPÅVIRKNING 4 1.4 ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? PATIENTPERSPEKTIVET Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk PATIENTPERSPEKTIVET En kilde til viden Bente Martinsen,

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere