Bachelorprojekter. VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Januar VIA University College

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekter. VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Januar 2015. VIA University College"

Transkript

1 Bachelorprojekter VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Januar 2015 VIA University College

2

3 Bachelorprojekter januar 2015 VIA Ergoterapeutuddannelsen Campus Aarhus N Ergoterapeuternes fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, hvor målet er borgerens mestring af eget liv, er faglige kompetencer som efterspørges i stadig større grad i det danske samfund. Vi er derfor glade for, at endnu et hold studerende er blevet professionsbachelorer i ergoterapi. De skal nu bidrage med deres indsats inden for en profession som hviler på lange og stolte traditioner og som kan imødekomme nutidens efterspørgsel på målrettet faglighed. De studerendes afsluttende projekter rummer så meget viden med relevans for ergoterapi. Dén viden vil vi gerne bidrage til at bringe ud af eksamenslokalet og ind blandt alle dem, der er engagerede i ergoterapi som profession og som praksis. Vi udgiver derfor alle bachelorprojekternes resuméer i et samlet katalog. Nok skal bachelorprojekter udarbejdes så intenst, at der ikke er tale om undersøgelser i fuld skala, og nok er bachelorprojekter ikke forskning. Men det rokker ikke ved, at den viden bachelorprojekter frembringer, er både vigtig og væsentlig. Projekterne frembringer valid viden og fortæller såvel om faktiske forhold, faglige tendenser og mulig udvikling, som de påpeger faglige dilemmaer og paradokser for ikke at tale om nye veje for professionen og dens udøvere. Vi vil have den viden ud dér hvor den kan inspirere, provokere eller rejse spørgsmål. Måske giver projekterne inspiration til andre undersøgelser, måske undrer resultatet, måske kalder det bare på faglig drøftelse... De nye professionsbachelorer i ergoterapi vil med sikkerhed gerne dele viden og drøfte deres resultater med kommende kolleger og andre nysgerrige. God læselyst! Line Folsgaard Petersen Uddannelsesleder

4

5 Bachelorprojekt januar 2015 Ergoterapeutuddannelsen VIA Uniervisty College Aarhus Kreative aktiviteters potentiale i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri Bachelorprojekt Januar 2015 Ergoterapeutuddannelsen VIA Univesity College, Aarhus N 2

6 Kreative aktiviteters potentiale i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri Bachelorprojekt udarbejdet af: Amalie Molzen Mette Regitze Cordius-Hansen Tina Pigsborg Jensen Ida Graugård Jessen Metodevejleder: Stina Bjørnskov Jensen Faglige konsulenter: Maja Melballe Jensen Ekstern vejleder på psykiatrisk hospital Afleveringsdato: 8. januar 2015 Bachelorprojekt Januar 2015 Ergoterapeutuddannelsen VIA Univesity College, Aarhus N Billederne på forside: [ ] 3

7 Resumé Titel Kreative aktiviteters potentiale i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri. Problembaggrund I Danmark er antallet af patienter i hospitalspsykiatrien steget med 25 % siden år 2007, og i 2013 blev danskere behandlet på de psykiatriske hospitaler. Litteratur og studier beskriver betydningsfulde aktiviteter som et basalt menneskeligt behov og som havende terapeutisk potentiale, da de kan helbrede syge kroppe, sind og sjæle. Samtidig kan Folketingets satspuljemidler lægge op til ansættelse af flere ergoterapeuter i hospitalspsykiatrien til at tilrettelægge målrettede aktiviteter. Ved indlæggelse kan en ændring i et menneskes aktivitetsmønster føre til aktivitetstab, og deraf følgende mistrivsel. Der har været fokus på beskæftigelse og aktiviteter siden ergoterapiens begyndelse, men i dag bliver behandlingen af akut psykisk sygdom hurtigt rettet mod medicinsk behandling. Selvom dette er bevist effektivt, må der også tages højde for patientens aktivitetsbehov. Kreative aktiviteter som behandlingsform anvendes ikke i samme omfang som ved ergoterapifagets begyndelse. Set i lyset af både ergoterapeutiske, grundlæggende antagelser, aktivitetsvidenskaben samt patiensgruppens sårbarhed, er det problematisk at den aktivitetsbaserede behandling bliver nedprioriteret, selvom videnskaben pointerer dens vigtighed for menneskets helbred. 4

8 Formål Formålet med dette projekt er at indhente viden om kreative aktiviteters potentiale i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri. Der undersøges, hvordan aktivitetsudøvelsen påvirker patienterne psykisk og fysisk. Med projektet ønskes der at åbne op for yderligere forskning på området for at sikre en evidensbaseret behandling, og bidrage til en bedre behandling på de psykiatriske hospitaler. Problemstilling Hvordan rapporterer patienter på psykiatrisk hospital deres følelse af afslappethed, stress samt mængde af tankemylder i udøvelsen af kreative aktiviteter sammenlignet med før aktivitetens start, og hvordan påvirkes patienternes puls i aktivitetsudøvelsen? Design/materiale/metode Den kvantitative undersøgelse anvendte et quasi-experimental design, hvor 13 patienter indlagt på psykiatrisk hospital deltog. Der blev foretaget spørgeskemaundersøgelse og pulsmål før og i udøvelsen af kreative aktiviteter. Data blev bearbejdet ved hjælp af deskriptiv og analytisk statistik. Resultater Patienterne var mere afslappede, mindre stressede og havde mindre tankemylder i udøvelsen af den kreative aktivitet end før aktivitetens start. Der fandtes statistisk signifikant forskel på følelsen af afslappethed og mængden af tankemylder før og i aktivitetsudøvelsen, mens der ingen signifikant forskel var på respondenternes puls eller følelsen af selvrapporteret stress. 5

9 Konklusion Projektets resultater viste at patienterne følte sig mere afslappede, mindre stressede og havde mindre tankemylder i aktivitetsudøvelsen end før aktivitetens start. Der blev fundet statistisk signifikant forskel på følelsen af afslappethed og mængden af tankemylder før og i aktivitetsudøvelsen. Der blev ikke fundet statistisk signifikant forskel på respondenternes puls og den selvrapporterede følelse af stress før og i aktivitetsudøvelsen. Kreative aktiviteter i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri har potentiale. Behandlingsformen kan påvirke patienternes psykiske tilstand ved at øge følelsen af afslappethed, mindske følelsen af stress samt mængden af tankemylder. Holdt op mod CMOP-E-modellen vil dette kunne øge patienternes sundhed og trivsel. Søgeord (3-5 stk.) Kreativ aktivitet Aktivitetsudøvelse Psykiatri Puls Følelse 6

10

11 BORGERINDDRAGELSE PÅ ET DØGNREHABILITERINGSSTED Et kvalitativt studie om borgeres oplevelse af inddragelse og dennes betydning for motivation Udarbejdet af Louise Johnsen Alrø, Louise Thidemann Jensen & Line Bonnez Ladefoged Grøn Januar, 2015 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus, VIA University College Metodisk vejleder: Mette Byrjalsen Jensen Faglig konsulent: Trine Gahrn Mathiesen Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

12 Resumé Titel Borgerinddragelse på et døgnrehabiliteringssted Et kvalitativ studie om borgeres oplevelse af inddragelse og dennes betydning for motivation Problembaggrund Der er de seneste år sket en forandring på sundhedsområdet, idet der udvikles supersygehuse, med korte indlæggelser. Samtidig er der sket en stigning i befolkningstallet, særligt af danskere over 65 år. Disse faktorer betyder et øget pres på sundhedsvæsenet. Inden for rehabiliteringsområdet arbejdes der med klientcentrering og med at inddrage borgeren i alle beslutninger, eftersom borgeren er ekspert i eget liv. Der er kommet fokus på hjælp til selvhjælp for, at borgeren kan klare sig selv længst muligt, hvorfor rehabilitering planlægges ud fra disse rammer. Grundet rammerne for rehabiliteringen og det øgede pres på sundhedsvæsenet, kan der forekomme barrierer for klientcentrering, hvilken er vigtig for succesfuld rehabilitering. Formål At undersøge borgeres oplevelse af inddragelse og dennes betydning for motivationen. En viden, som ergoterapeuter på døgnrehabiliteringssteder kan anvende i deres arbejde og som kan bidrage til videreudvikling af den klientcentrerede praksis inden for ergoterapi. Problemstilling Hvordan oplever 3 borgere, på et døgnrehabiliteringssted, sig inddraget i eget rehabiliteringsforløb? - Hvilken betydning har denne oplevelse for deres motivation til træning og efterfølgende at kunne klare sig selv i eget hjem? Design, materiale og metode Der er anvendt et kvalitativt forskningsdesign med tre semistrukturerede interviews. Dataene blev bearbejdet efter en fænomenologisk tilgang, og Steiner Kvale & Svend Brinkmanns fem trin til meningskondensering.

13 Resultater Informanterne fortalte, at løbende kommunikation med personalet var vigtigt. To informanter beskrev, at opmuntring fra personalet havde betydning for deres motivation til træningen. Alle informanterne berettede om, at personalet skulle vise vej og motivere til træning. Dog ønskede en informant ligeledes være medbestemmende. Én informant mente ikke, at personalet forstod hende. Alle informanter oplevede motivation, når træningen mødte deres interesser. Yderligere angav to informanter, at medpatienters fremskridt havde betydning for deres egen motivation. Motivationen for at komme hjem var dominerende for alle informanter. Konklusion Informanterne havde forskellige oplevelser af, hvordan de blev inddraget, dog var der overensstemmelser. De oplevede inddragelse ved kommunikation med personalet, herunder at blive behandlet med respekt. Derudover oplevede de inddragelse, når de fik tilstrækkelig information omkring forløbet, når personalet tog initiativ til træning, og når de blev opmuntret. Inddragelse havde en betydning for deres motivation til træning, men ikke for deres motivation til at kunne klare sig selv i eget hjem. Søgeord Inddragelse, borgerperspektiv, rehabilitering, klientcentrering Antal ord: 388

14

15 SenSit stolen i folkeskolen

16 Forfattere Charlotte Reich Maria W. Jørgensen Line Sparre Malene H. Eskildsen Metodevejleder Marianne Lyngmose Nielsen Ergoterapeut, cand. Pæd. i pædagogisk antropologi, Adjunkt Ekstern vejleder Pouel Thomsen Ergoterapeut og salgskonsulent hos Protac A/S Dato for aflevering D. 8. januar 2015 kl Illustration på forside Protac.dk, 2014: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

17 Resumé Titel: SenSit stolen i folkeskolen Problembaggrund: Efter implementeringen af den nye skolereform er uro en stor udfordring i folkeskolen, og børnene oplever, at uroen påvirker deres koncentration i undervisningen. Det anslås, at 10% af alle børn har sanseintegrative dysfunktioner, hvilket kan resultere i, at barnet har urolig adfærd og ikke kan koncentrere sig i undervisningen. Ved at anvende sanseintegration i form af sansestimulerende kugleprodukter kan barnets proprioceptive og taktile sans påvirkes således, at barnet får en roligere adfærd. Ergoterapeuter kan bidrage med at skabe sammenhæng mellem børnene, aktiviteter og de omgivelser de befinder sig i samt have fokus på at fremme børns sundhed og trivsel, hvilket bl.a. kan muliggøres med sansestimulerende produkter. Formål: Formålet er, at finde frem til om SenSit stolenes angivelige effekt kan afhjælpe uroen og børnenes koncentration i undervisningen i en almindelig folkeskoleklasse. Projektet tager udgangspunkt i to lærere og en pædagogs oplevelser af SenSit stolenes effekt. Problemstilling: Hvordan oplever lærere og en pædagog, i en 1. klasse på en folkeskole, at SenSit stolene påvirker uroen i klassen samt børnenes koncentration i den daglige undervisning? Design, metode, materiale: Projektet tager udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelse, hvor vi gennem tre semistrukturerede interviewes af to lærere og en pædagog, indsamlede vores data. Til analyse af data anvendte vi Kersti Malteruds analysetrin samt Steinar Kvale og Svend Brinkmann hermeneutiske meningsfortolkning. Resultater: Informanterne oplevede, at SenSit stolene havde en effekt på uroen i klassen, når de urolige børn sad i stolene. Ydermere oplevede de, at børnene bedre kunne koncentrere sig, når de sad i stolene. En informant oplevede en eftereffekt af stolen, efter et barn havde siddet i den således, at barnet var i stand til efterfølgende at koncentrere sig.

18 Konklusion: Informanterne oplevede, at særligt de urolige børn blev rolige, når de sad i stolene, og at dette formindskede uroen i klassen. Hertil forbedrede det de urolige børns koncentration, når de sad i stolene. Ikke alle børn ville sidde i stolene, hvorfor det muligvis havde været mere hensigtsmæssigt at fokusere på det enkelte barn. En informant oplevede en eftereffekt på et barn, det var dog ikke klart, om det skyldtes stolens effekt eller det, at der var indgået en aftale med barnet. To informanter oplevede ikke en eftereffekt, hvortil det var uvist, om dette skyldes spejlneuroner. Der skal tages forbehold for, at resultaterne kan være påvirket af placeboeffekten. Søgeord: SenSit stolene, sanseintegration, sanseintegrative dysfunktioner, urolige børn, folkeskolen. Side 3 af 3

19 Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal anslag: Uddannelsessted: Via University, Campus Aarhus N Modul: Modul 14 Navn: Ditte Vissing, Maiken Dahl & Anne Katrine Overgaard Vejleder: Pia Even Hansen Ekstern vejleder: Lars Kirkeby Dato for aflevering: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

20 Resumé Titel Livet efter endt afhængighed - Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Problembaggrund I Danmark er forbruget af alkohol højt, og der skønnes at være omkring voksne danskere, der er afhængige af alkohol. En undersøgelse viser, at deltagelse i aktiviteter i hverdagen har en positiv indflydelse på ens velbefindende. Afhængighed er associeret med et fald i antallet af aktiviteter i hverdagen, hvilket kan føre til en reduktion af de afhængiges velbefindende. Formål Formålet med projektet er at undersøge, hvordan tidligere alkoholafhængige oplever deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed i forhold til at forebygge tilbagefald. Projektets betydning for klinisk praksis er at belyse behovet for en ergoterapeutisk indsats i rehabiliteringsfasen hos tidligere alkoholafhængige. Problemstilling Hvordan oplever voksne mænd og kvinder deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed med henblik på at forebygge tilbagefald? Design, materiale og metode Projektets undersøgelse er en kvalitativ interviewundersøgelse, med semistrukturerede interviews, af fire tidligere alkoholafhængiges oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Undersøgelsen er af den forstående forskningstype, og der benyttes hertil en fænemenologisk tilgang samt Kvale/Brinkmans analyse med fokus på mening.

21 Resultater Resultaterne viser, at deltagelse i aktiviteter i hverdagen er vigtige, herunder kreative aktiviteter, og familien ses som værende en vigtig del af informanternes liv i dag, efter endt afhængighed. Alle informanter har følt sig nødsaget til at udskifte deres tidligere omgangskreds og har ligeledes alle oplevet at føle sig udelukket fra sociale arrangementer i forbindelse med deres beslutning om at blive afholdende. Alle informanterne oplyser at have kendskab til og anvender strategier i forhold til at undgå tilbagefald. Flere af informanterne deltager i selvhjælpsgrupper og tillægger det en stor værdi i forhold til at kunne forblive afholdende. Konklusion På baggrund af undersøgelsens resultater, sammenlignet med teori og forskning på området, kan vi konkludere, at omgivelserne, herunder sociale netværk samt deltagelse i aktiviteter i hverdagen, bl.a. kreative aktiviteter og selvhjælpsgrupper, er vigtige faktorer for tidligere alkoholafhængige. Faktorerne er vigtige både i forhold til at undgå tilbagefald, men også i forhold til at kunne opbygge en ønsket aktivitetsidentitet og derved opnå en følelse af velvære, som kan ses som opnåelse af aktivitetsadaptation. Søgeord Deltagelse, Alkoholafhængighed, Tilbagefald, Aktivitet, Netværk

22

23 ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Ergoterapeutens rolle i borgerens hverdagsliv Bachelorprojekt

24 ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Karina Jøhnk VIA UC ergoterapeutuddannelsen i Århus Ergoterapi, modul 14 Afleveringsdato: 31/ Vejledere: Jeanette Lindholm (JLI) og Lone Nielsen Antal anslag: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

25 ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Forord Dette projekt er opstået på baggrund af en klinisk undervisning i en sundhedsenhed samt en valgfr i klinisk undervisning i sundhedsorganisationen på politisk niveau. Jeg vil rette en tak til min faglige vejleder Lone Nielsen, for råd og vejledning, i starten af dette projekt og til at tage kontakt til de deltagende informanter i projektet. Tak til disse informanter for deltagelse og engagement. Igennem hele forløbet har jeg fået solid støttet af min vejleder, derfor rettes der en særlig tak til Jeanette Lindholm. Projektet er udarbejdet af: Karina Jøhnk

26 ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Resume Titel Ergoterapeuters rolle i borgerens hverdagsliv Problembaggrund Fremtidens ældresektor er under pres. Det skyldes at der kommer flere ældre mennesker og færre menneskelige og økonomiske ressourcer til at løfte opgaven. Nøglen til at løse fremtide n ældreudfordringer handler ikke kun om økonomi, men også om ny viden og kompetenceudvikling. Sundhedsprofessionerne i Danmark mærker hvordan tiltag med effektivitet og besparelser, fra politisk side, forandre deres arbejdsliv. Som et tiltag har kommunerne implementeret tværfaglige teams. De tværfaglige teams skal samarbejde om, at varetage borgerens behov i hverdagslivet. Formål Formålet med dette projekt er at undersøge hvordan ergoterapeuter oplever, at de bidrager til borgerens hverdagsliv og om der ses udfordringer i at arbejde tværprofessionelt? Materiale og metode Der er anvendt et kvalitativt forskningsdesign med semistrukturerede interviews. Tre ergoterapeuter bidrog som informanter og interviewedes ved tre enkeltinterviews. Dataanalysen blev foretaget med en fænomenologisk tilgang og data blev bearbejdet efter Maltherud og Kvale og Brinkma nns analysemetode og meningskondensering. Teori Teorien der danner ramme for projektet er den Canadiske Model CMCE og teori om tværfagligt samarbejde fra Kirsten Lauvås og Per Lauvås. Professionsgrundlaget for ergoterapi inddrages løbende i projektet.

27 ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Resultater Alle informanter oplevede at de bidrager til borgerens hverdagsliv. De bidrager fagligt til borgerens hverdagsliv og de bidrager til borgerens livskvalitet. Der ses både positive og negative udfordringer i at arbejde i tværprofessionelle teams. Konklusion Ud fra undersøgelsen må det konkluderes at ergoterapeuter bidrager til borgerens hverdagsliv. Tværfagligt ses der både positive og negative udfordringer. Undersøgelsen er ikke tilstrækkelig til at kunne give et forskningsmæssigt, validt svar på problemformuleringen. Søgeord Tværprofessionel, ældre borger, plejeboliger, hverdagsliv, livskvalitet, ergoterapi, monofaglighed, tværprofessionelt samarbejde, samarbejde og sundhedsenheder. Abstract Title The role of the occupational therapist within the daily life of the citizen. Background The Future of the service sector is under a lot of stress, due to the fact that there will be more old people and less economical and resources to fulfill this service task. The key to solve this challenge in the future is not only about economy but also new knowledge and development of competences. The political demand of efficiency and cutbacks has an impact on the daily working life of the health professions in Denmark. The municipalities have already implemented interdisciplinary teams with the intent to fulfill the needs in the life of the citizens. Purpose The purpose of this project is to research on how the occupational therapist experience the daily life of the citizen and if there are challenges within the interdisciplinary work.

28 ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Method The project is exercised through a qualitative research design with semi structured interviews. The occupational therapists contributed as informants and were interviewed at three individual interviews. The data analysis was performed within a phenomenological access and processed through the analyses method, condensation of opinion by Maltherud and Kvale, and Brinkmann. Results All informants experienced the feeling of contributing to the daily life of the citizen. They also experience contribution to life quality of the citizen. The challenges by working interdisciplinar y regards both positive and negative. Conclusion Based on the research the conclusion is that occupational therapist do contribute to the daily life of the citizen. In a interdisciplinary perspective it is experienced as being both positive and negative. The terms and validation of this research are not sufficient to give a clear answer questioned in the background of this project. Mesh terms Interdisciplinary, older citizen, nurseries, daily life, life quality, occupational therapy, mono professionalism, interdisciplinary teams, teamwork and health units.

29 Ergoterapi og mindfulness kan gå hånd i hånd, i kampen mod spiseforstyrrelser BACHELORPROJEKT Katrine Kaur Corbalan Uddannelse: Ergoterapeut uddannelsen modul 14 Vejleder: Bente Würtz Jochumsen Afleveringsdato: Anslag: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts

30 Forord: Jeg har i mit bachelorprojekt valgt at tage udgangspunkt i ergoterapi og mindfulness i en ergoterapeutisk indsats for personer med spiseforstyrrelser. Jeg synes det kunne være interessant at få belyst, om ergoterapeuter har en mindfulness tilgang, når de arbejder med muliggørelse af aktiviteter, så der kan fremmes betydningsfulde aktiviteter og hvilken betydning den ergoterapeutiske indsats har på spiritualiteten, som er essens af mennesket. Da det kan bidrage til at fremme sundhed og trivslen for personer med spiseforstyrrelser, så de på sigt kan slippe spiseforstyrrelsen. 2

31 Resumé Titel: Ergoterapi og mindfulness går hånd i hånd, i kampen mod spiseforstyrrelser Problembaggrund: I Danmark lever ca mennesker med en spiseforstyrrelse. Siden 2007 er antallet af personer der er kommet i behandling for spiseforstyrrelser stigende. Herudover får mange tilbagefald eller lidelsen bliver kronisk. Der opleves at disse personer ikke får den rette hjælp. Socialpsykiatrien spiller en væsentlig rolle i rehabiliteringsforløbet for, at personerne kan komme sig over deres spiseforstyrrelse. I rehabiliteringsindsatsen kan ergoterapeuterne bidrage til at fremskaffe betydningsfulde aktiviteter for personerne, der ikke er forbundet med spiseforstyrrelsen. Formål: Formålet med dette projekt, er at undersøge om ergoterapeuter bevidst eller ubevidst arbejder ud fra en mindfulness tilgang, for at fremme den menneskelige spiritualitet, så mennesker med spiseforstyrrelser kan genvinde selvbestemmelsen og derved blive i stand til, at udvælge og udfører betydningsfulde aktiviteter. Problemstilling: Hvordan bruger ergoterapeuter mindfulness i en ergoterapeutisk intervention i socialpsykiatrien til behandling af mennesker med spiseforstyrrelser, for at skabe nye betydningsfulde aktiviteter? Design, materiale og metode: Kvalitativ interviewundersøgelse med to informanter. Der er foretaget en systematisk tekstkondenseringen med udgangspunkt i Malterud samt Kvale/Brinkmanns meningsfortolkning; commonsense forståelse og teoretisk forståelse. Den udvalgte teori er fra: Sygdomslære om spiseforstyrrelse. Begreber fra Menneskelig aktivitet II; CMOPmodellen og CMCE-modellen samt fra Mindfulness. Resultater: Det fremgår af resultaterne, at aktiviteter kan frembringe tilstedeværelse i aktivitetsudførelsen hos beboerne med spiseforstyrrelser, så noget tyder op at beboerne er i being mode fremfor doing mode. Det opleves at beboerne fordyber sig i aktiviteterne og aktivitetsengagementet stiger. De bliver mere motiveret og der ses en glæde ved aktivitetsudførelsen på trods af, at mange af aktiviteterne er udvalgt for beboerne. 3

32 Ergoterapeuterne muliggøre aktiviteterne for beboerne, ved at støtte og motivere beboerne til aktivitetsdeltagelse og udførelse, ved at benytte sig af nogle ergoterapeutisk færdigheder. De graduere aktiviteterne, så de er i overensstemmelse med beboernes aktivitetskompetence og giver udfordringer, så beboerne kan få følelsen af flow. Konklusion: Ergoterapeuterne har en mindfulness tilgang og øger den menneskelig spiritualitet. Ved at muliggøre aktiviteterne for beboer med spiseforstyrrelser fremmes tilstedeværelsen i aktivitetsudførelse. Beboerne er i being mode når aktiviteterne udføres og gradueringen af aktiviteterne medfører at beboerne bliver udfordret, så de opnår en tilstand af flow. Der ses et øget selvværd og motivation. Beboerne kan mærke glæde ved aktivitetsdeltagelse og de får nye betydningsfulde aktiviteter med tiden. Søgeord: Spiseforstyrrelser, ergoterapi, mindfulness, socialpsykiatri Ord: 381 4

33 Undersøgelse for dysfagi hvad vælger jeg? - En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af ergoterapeuters valg af undersøgelsesredskaber for dysfagi til patienter med apopleksi i den akutte fase Forfattere: Lene Jønsson, Naja Christiansen Juhl, Christina Bækgaard Lei, Stine Bruun Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Metodevejleder: Hanne Grethe Nielsen Januar 2015 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

34 Resumé Titel Undersøgelse for dysfagi hvad vælger jeg? Problembaggrund Det angives, at mellem til danskere, med apopleksi, er præget af følger, heriblandt dysfagi. Når en patient har dysfagi, kan dette medføre underernæring, forringet resultat af rehabilitering, længere hospitalsindlæggelser, flere genindlæggelser, pneumoni og død. Det er oftest ergoterapeuter, der undersøger for dysfagi. Det er væsentligt, at der bliver benyttet et undersøgelsesredskab, som kan fremkomme med valide og reliable data, for at få bedst mulig prognose for patienten. En dansk landsdækkende undersøgelse fra 2002 viste, at ¼ af ergoterapeuter og sygeplejersker på hospitalerne benyttede sig af selvudviklede redskaber til undersøgelse for dysfagi. Formål Formålet var at undersøge, hvilke forskellige undersøgelsesredskaber ergoterapeuter på neurologiske afdelinger benytter til dysfagi i dag. Desuden at se på, hvorledes udvalgte faktorer måtte påvirke valget af redskab. Problemstilling Hvilke undersøgelsesredskaber for dysfagi benytter ergoterapeuten, hos patienter med apopleksi i den akutte fase på neurologiske afdelinger og hvilke faktorer har indflydelse på valg af redskaber? Design, materiale og metode Bachelorprojektet er en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, hvor data blev indhentet ved hjælp af spørgeskema. 85 ergoterapeuter, der arbejder på neurologiske afdelinger og undersøger for dysfagi hos patienter med apopleksi i den akutte fase, deltog i besvarelsen. Data blev bearbejdet ved hjælp af beskrivende- og analytisk statistik. Resultater Resultaterne viser, at 95 % (n=56) af respondenterne angiver at benytte F.O.T.T. som undersøgelsesredskab, hvor 88 % (n=56) angiver at benytte Ansigt, mund og svælg. 21 % (n=56) angiver, at de benytter andre undersøgelsesredskaber. Den hyppigste faktor, der påvirker valget af

35 undersøgelsesredskab, er respondenternes egne faglige kompetencer, som 75 % (n=55) har angivet. Faktoren rutiner på arbejdspladsen er placeret lige under, med 63 % (n=55), efterfulgt er faktoren tid, som 43 % (n=55) af respondenterne har angivet. I 16 % (n=55) af respondenternes angivelser, er det andre faktorer der påvirker valget. Konklusion De hyppigst anvendte undersøgelsesredskaber for dysfagi hos patienter med apopleksi i den akutte fase er F.O.T.T. og Ansigt, mund og svælg. De udvalgte faktorers påvirkning på valg af undersøgelsesredskab viste, at de faglige kompetencer og rutiner på arbejdspladsen er de faktorer, der er angivet til at have den højeste påvirkning. Søgeord Dysfagi, ergoterapeutisk undersøgelsesredskab, apopleksi, akut fase. Ord: 356

Bachelorprojekter januar 2014 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus

Bachelorprojekter januar 2014 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Bachelorprojekter Ergoterapeutuddannelsenn i Aarhus Sundhedsfagligg Højskole Januar 2014 Bachelorprojekter januar 2014 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole

Læs mere

Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus juni 2014. VIA University College

Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus juni 2014. VIA University College Bachelorprojekter Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus juni 2014 VIA University College Bachelorprojekter juni 2014 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole Ergoterapeuternes

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2012

Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2012 Bachelorprojekter Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2012 Bachelorprojekter juni 2012 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole Et hold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Bachelorprojekter. VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Juni 2015. VIA University College

Bachelorprojekter. VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Juni 2015. VIA University College Bachelorprojekter VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Juni 2015 VIA University College Bachelorprojekter, juni 2015 VIA Ergoterapeutuddannelsen Campus Aarhus N Ergoterapeuternes fokus på sundhedsfremme,

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Læringsmålene for den kliniske undervisning modul 9 Den studerende kan: Valg af referenceramme

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2014 HGN, MHOL og HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 6. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2014 HGN, MHOL og HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2014 HGN, MHOL og HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 6 somatisk

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2013

Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2013 Bachelorprojekter Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2013 Bachelorprojekter juni 2013 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole Et hold

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Nyt fra Ergoterapeutforeningen information og dialog. Generalforsamling i FNE AMPS 2. april 2014

Nyt fra Ergoterapeutforeningen information og dialog. Generalforsamling i FNE AMPS 2. april 2014 Nyt fra Ergoterapeutforeningen information og dialog Generalforsamling i FNE AMPS 2. april 2014 Emner i dag Kliniske retningslinjer Nye pjecer: Der er noget, du skal vide om mig Ergoterapi i forskellige

Læs mere

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Ergoterapeutisk kreativitet sat på prøve

Ergoterapeutisk kreativitet sat på prøve Ergoterapeutisk kreativitet sat på prøve Et kvalitativt studie af ergoterapeuters oplevelser på én retspsykiatrisk afdeling. Bachelorprojekt Forfattere: Nina Bossow, Kia Schacht Brogens & Jeanett Lindgaard

Læs mere

En bacheloropgave omkring stemmehører

En bacheloropgave omkring stemmehører En bacheloropgave omkring stemmehører En tidligere studieveninde kom med det forslag at skrive om stemmehører. Jeg anede egentlig ikke hvad det var, men det lød spændende, og ingen havde skrevet om det

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Lokalt tillæg til studieordningen. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV.

Modulbeskrivelse. Modul 6. Lokalt tillæg til studieordningen. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. August 2016 SURP og HGN / MSNI og MHOL 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET VIA University College Læreruddannelsen i Århus TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET (2007-UDDANNELSEN) JF. BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN, 10 Navn: Nicoline Agesen

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S. post@sundbynetvaerket.dk Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Indsatsens titel: Nørremarkens Have. Erhvervsrettet

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Dorthe Varning Poulsen, Fysioterapeut, Ph.d Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Forskergruppen Natur, Sundhed og Design Dias 1 Fokus for de næste 35

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv Høje Tåstrup 17. januar 2011 Mette Andresen, ergoterapeut & PhD Jeg vil da gerne være med til at bestemme over, hvad jeg

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

We focus on, to make the kids less usless in the community

We focus on, to make the kids less usless in the community We focus on, to make the kids less usless in the community En kvalitativ undersøgelse af hvad ergoterapeuter kan bidrage med i et habiliteringsforløb af børn med et mentalt og fysisk handicap i Tanzania

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere