sningsopgave 1 afsløsningsopgave Kommentarer til resultaterne konomi Svar påp Brug af statistiske databaser af data

Transkript

1 HD 2009: Mikroøkonomi konomi Svar påp afløsningsopgave Esben Sloth Anersen Generel værktøjsinlæring i afsløsningsopgave sningsopgave Brug af statistiske atabaser Brug af fx Excel til præsentation af ata Tegning af teoretiske grafer og ligevægtspunkter gtspunkter Brug af matematiske formler Skrivning af matematiske formler Brug af mikroøkonomiske konomiske begreber i praksis Praktisk brug af en matematiske efinition af begreber Osv. 2 rgsmål : Øl, vin og BNI fra Statistikbanken Brug Excel To versioner af isponibel BNI, men jeg ignorerer ette problem 3 4 rgsmål : Øl, vin og BNI 5 rgsmål : Kommentarer til resultaterne Ølinekset vokser fra 72 til 29 (i 983) og faler herefter til 85 Vininekset vokser fra 2 til 02 (i ), men et er næsten konstant fra 2000 BNI-inekset vokser fra 52 til 8 (i ) Ølinekset vokser i begynelsen hurtigere en BNI-inekset inekset; efter 983 faler et mens BNI fortsætter tter me at vokse Vininekset vokser i lang ti hurtigere en BNI-inekset inekset; et stagnerer efter

2 rgsmål 2a: Et eksempel på et ølmarke Ligninger for ølmarkeet: X = 8 0,5P X s =,5 + 0,8P Pris på øl (P) Efterspurgt mænge, i mio. liter (X) Ubut mænge, i mio. liter (Xs) rgsmål 2b: Ligevæ 2 2, 0 3 9, , , , , 7 8 rgsmål 2c: Beregning af ligevæ I ligevægten gten er efterspurgt mænge lig me ubut mænge, vs. X = X s s 8 0.5P = P 0.5P 0.8P =.5 8.3P = 6.5 P = 5 X = X = 8 0.5P = = rgsmål 2: Analyse af uligevægt gt Ubyerne forventer P = 7: Xs = P = = 7. X = 8 0.5P = = rgsmål 2: Analyse af uligevægt gt Der er overubu på markeet! Løsningen er at prouktionen inskrænkes nkes Denne proces fortsætter tter intil overubuet er væk og P = 5 (ligev( ligevægtsprisen rgsmål 3a: Priselasticitet i ligevæ Brug formlen for priselasticiteten på ligevæ fra spørgsm rgsmål l 2. Vi har alleree P og X Desuen at ΔP P = og at ΔX er hælningenh ΔX P X,P= = = ΔP X Efterspørgslen rgslen er uelastisk i ligevæ gtsprisen) 2 2

3 rgsmål 3b: Forskellige inkomstelasticiteter Inkomstænringer nringer giver parallelforskyning af efterspørgselskurven, rgselskurven, enten opa eller nea Inkomstelasticitet påp.3 viser et luksusgoe: ΔY Y = % ΔX X =.3% Inkomstelasticitet påp 0.6 viser et nøvenighesgoe: ΔY Y = % ΔX X = 0.6% Inkomstelasticitet påp -0. viser et inferiørt rt goe: ΔY Y = % ΔX X = -0.% 3 Inkomstelasticitet for øl 992- Simpel inkomstelasticitetsberegning for øl: Øl-inex: : 992 = 7, = 85, ænring -32 BNI-inex inex: : 992 = 83, = 8, ænring 35 (eller 992 = og ænring ) ΔX Y X,Y= = = 0.65 ΔY X 35 7 ΔX Y X,Y= = = ΔY X Inkomstelasticitet for vin 992- Simpel inkomstelasticitetsberegning for vin: Vin-inex inex: : 992 = 76, = 02, ænring 26 BNI-inex inex: : 992 = 83, = 8, ænring 35 (eller 992 = og ænring ) ΔX Y X,Y= = = 0.8 ΔY X ΔX Y X,Y= = = ΔY X Kommentarer til resultaterne Simpel inkomstelasticitetsberegning viser at øl er et inferiørt rt goe,, og at vin er et normalt goe (mere præcist: et nøvenighesgoe) Men er er store foranringer i perioen: for årene 2002 og er resultaterne: ΔX Y 03 Øl = = = 0.79 ΔY X 5 96 ΔX Y 3 03 Vin = = = 0.2 ΔY X Inkomstelasticiteter 992- FOR SÆRLIGT S INTERESSEREDE: ALTERNATIVE BNI-tal fra statistikbanken: Øl-inex: : 992 = 7, = 85, ænring -32 Alternativt BNI-inex (som blev brugt i Esbens oprinelige slies): 992 = 80, = 7, ænring 37 ΔX Y X,Y= = = 0.59 ΔY X 37 7 Tilsvarene: vinens inkomstelasticitet = Svar på spm.. 4:. Efterspørgselssien rgselssien Statistikken for øl l blaner stanarprouktet generelt øl me prouktifferentieret specialøl Specialøl er et luksusgoe (inkomstelasticitet > ) mens generelt øl l er et inferiørt rt goe Specialøl synes at være v prisuelastisk mens generelt øl l er priselastisk Disse forhol er interessante for virksomheerne båe b p e på lang sigt og kort sigt 8 3

4 Svar på spm.. 4: 9 Svar på spm.. 4: 2. Ubussien (fortsat) De små agangsbarrierer og en høje h forventee profitabilitet har meført en kraftig ekspansion af specialølbranchen lbranchen er efterhånen kommet in i en træem emølle me behov for fortsat prouktifferentiering og markesinsats Vanskeligheerne for svage mikrobryggerier øges af konsekvenserne af finanskrisen for efterspørgsel rgsel og financieringsmuligheer 20 rgsmål 5a: Det generelle ølmarke Det generelle ølmarke er præget af oligopol (på et internationalt marke). Selv i Danmark kan man ikke tale om et monopol Oligopolet har få virksomheer De proucerer svagt ifferentieree stanarproukter på et vigene marke Der er store agangsbarrierer Storrift for at opnå efficient prouktionsskala Behov for massiv reklame og prouktuvikling 2 rgsmål 5b: Markeet for specialøl Markeet for specialøl er et relativt nyt og ikke helt mættet m marke Det er præget af monopolistisk konkurrence Der er relativt mange virksomheer De proucerer ifferentieree proukter på et ekspanerene marke Der er små agangsbarrierer Storrift ikke nøvenign for at opnå efficient prouktionsskala Ikke behov for Ikke behov for massiv reklame og prouktuvikling 22 Argumenter for afgifter på øl og vin Eksternaliteter forekommer når n r er er forskel på e økonomiske aktørers omkostninger og samfunets samlee omkostninger Der er eksternaliteter ve forbruget øl l og vin: Privatøkonomisk omkostning = prisen påp øl l og vin, er afspejler prouktionsomkostningerne Samfunsøkonomisk omkostninger = privatøkonomisk omkostning + yerligere omkostninger Dette kan bruges som argument for afgifter 23 Argumenter for afgifter på øl og vin 2. Ubussien Prouktionen af specialøl er karakteriseret af monopolistisk konkurrence har kuner og en neahælene efterspørgselskurve rgselskurve på kort sigt Der er kun små agangsbarrierer til branchen, bl.a. fori en efficiente prouktionsskala er lille Negativ eksternalitet iet beslutningen om øl/vin ikke tager høje for alkoholrelateree sygomsugifter, ulykker, børnevantrivsel, osv. Alkoholafgift mefører principielt at samfuns- omkostningerne afspejles i forbrugerprisen Den marginale alkoholforbruger står nu overfor en pris er ækker e samfunsmæssige ssige omkostninger Herve minskes alkoholmængen og samfunsomkostningerne 24 4

5 Problemer for afgifter på øl og vin Den mikroøkonomiske konomiske analyse forusætter normalt forbrugerrationalitet Alkoholafhængighe er næppe et utryk for rationalitet, så begrænsningen kan næppe ske via ænree alkoholpriser Bekæmpelsen kan også ske mere irekte ingreb overfor alkoholforbruget,, men herve rammes forbrugere me et uskaeligt alkoholniveau 25 5