Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning"

Transkript

1 Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning

2 Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens evalueringsenhed ved: Christina Schiøth Praktikant, stud.scient.san.publ. (Folkesundhedsvidenskab) Anne Friis Krarup Analyse- og evalueringskonsulent, cand.scient.san.publ. (Folkesundhedsvidenskab) Christine Lind Behrens, Analyse- og evalueringskonsulent, cand.scient.san.publ. (Folkesundhedsvidenskab) Ansvarlig kontaktperson for denne kortlægning kan kontaktes på behrens@cancer.dk og tlf.: Uddrag, herunder figurer og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Schiøth C, Krarup AF & Behrens CL Unges alkoholvaner i Danmark 2014 en kortlægning Kræftens bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) 2014 Kræftens Bekæmpelse Forebyggelse & Oplysning Strandboulevarden København Ø Tlf: Rapporten findes udelukkende i elektronisk form og er tilgængelig via Forside: Colourbox ISBN: Copyright Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) September 2014 Alle rettigheder forbeholdes. 1

3 Forord Alkohol er sundhedsskadeligt og forbundet med over 60 forskellige sygdomme, ulykker og over årlige dødsfald. Alkohol har siden 2007 været på WHO s liste over stoffer, der med sikkerhed er kræftfremkaldende for mennesker. Alkoholvaner grundlægges i ungdommen og vi ved, at unge er særligt sårbare over for alkohol. Selvom vi i disse år ser en tendens til, at alkoholforbruget blandt danske unge falder, drikker danske unge mere end unge i andre europæiske lande en hel del mere. På den baggrund har Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden i 2014 igangsat alkoholkampagnen Fuld af liv. Det er en bredspektret oplysningskampagne, som har til formål at nedsætte alkoholforbruget blandt unge og dermed lægge grunden for en sundere alkoholkultur i Danmark. I denne rapport kortlægges alkoholvanerne blandt Danmarks unge i alderen år. Rapporten giver en status på unges alkoholvaner før Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden startede Fuld af liv - kampagnen i september I de kommende år vil vi følge udviklingen i danske unges alkoholvaner og løbende udgive rapporter, når vi har nye tal, der kan holdes op imod tallene i denne rapport. Rapporterne vil fungere som en evaluering af alkoholkampagnens effekt på viden, holdning og adfærd, samt bidrage til planlægningen af fremtidige kampagneindsatser. De årlige afrapporteringer vil hvert år blive gjort tilgængelige for offentligheden, herunder medier og politikere, så alle kan følge udviklingen i danske unges alkoholvaner og få taget temperaturen på Danmarks alkoholkultur. Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne Fuld af liv, september

4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 4 Konklusioner og anbefalinger Indledning Unges alkohol- og fuldskabsdebut Unges alkoholforbrug Grunde til at drikke/ikke at drikke alkohol Alkohol som en social aktivitet Forældres holdninger og indflydelse på unges alkoholvaner Alkoholvaner i unges familier Køb af alkohol Holdninger til alkohol og fuldskab Unges kendskab til risici ved alkoholforbrug Metode Litteratur

5 Sammenfatning I denne rapport kortlægges unges alkoholvaner i Danmark Rapporten er baseret på data fra en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen år. Undersøgelsen er gennemført af analysebureauet Gallup, og data er nationalt repræsentativ i forhold til køn, alder og landsdel (øst/vest). Rapporten er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Alkoholkampagne Fuld af liv. Alkoholdebut og forbrug Langt størstedelen af unge mellem 15 og 25 år har prøvet at drikke alkohol, og otte ud af ti unge har prøvet at være fulde. En femtedel af unge mænd og en fjerdedel af unge kvinder mellem 15 og 25 år drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser for alkohol 1. Der er desuden mange unge, der drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed især blandt mænd, årige og unge bosiddende i Region Hovedstaden. Alkoholkultur blandt unge Unge drikker i høj grad alkohol, fordi det er socialt og hyggeligt, og flest er typisk sammen med deres venner/veninder i festligt lag, når de drikker sig fulde. Næsten halvdelen af de årige, der drikker alkohol, har oplevet at blive presset af deres venner/veninder til at drikke mere, end de har haft lyst til. Samtidig tror to ud af tre unge, at andre jævnaldrende unge drikker mere alkohol end dem selv. Forældres indblanding i de unges alkoholforbrug Seks ud af ti unge mellem 15 og 25 år angiver, at de, ifølge deres forældre, gerne måtte drikke alkohol inden de fyldte 16 år. Færre årige end årige måtte drikke alkohol, før de fyldte 16 år. Blandt de hjemmeboende årige angiver 64 %, at deres forældre synes, at det er okay, at de drikker alkohol. Inden for gruppen, der gerne må drikke alkohol, er der dog forskel på forældrenes rolle i nogle tilfælde bestemmer de unge selv, hvor meget, de drikker, i andre tilfælde bestemmer de unge i fællesskab med forældrene, hvor meget, de unge må drikke, og andre gange bestemmer forældrene alene, hvor meget, de unge må drikke. De fleste hjemmeboende unge har ikke noget imod det, hvis deres forældre blander sig i, hvor meget alkohol, de drikker/ikke drikker kun 16 % angiver, at de synes dårligt eller meget dårligt om det, mens resten enten er ligeglade eller synes direkte godt om, hvis forældrene blander sig. 1 7 genstande pr. uge for kvinder og 14 genstande pr. uge for mænd. 4

6 Alkoholvaner i familier Hjemmeboende unge mellem 15 og 25 år angiver generelt, at deres fædre oftere drikker alkohol end mødrene. Meget få unge angiver, at de har alkoholproblemer i familien. Køb af alkohol Langt de fleste unge årige kender til aldersgrænserne for køb af alkohol i Danmark. 27 % af de årige mener, at det bør være helt forbudt for unge under 18 år at købe alkohol. Blandt de årige, der vil blive personligt påvirket af en eventuel aldersgrænse på 18 år, er det knap hver fjerde (23 %), der går ind for en aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol. Unges holdninger til det at drikke alkohol På trods af, at næsten halvdelen af de årige har oplevet drikkepres, tilkendegiver 96 %, at de synes, at det er ok at sige nej tak til alkohol til fester. Desuden er de fleste uenige i udsagn som man er cool, hvis man drikker sig fuld og man er kun en del af fællesskabet, hvis man drikker sig fuld. Alkoholforbrug og sundhedsrisici På trods af, at 60 % af de årige har drukket fem eller flere genstande ved samme lejlighed den seneste måned og at omkring en femtedel (21 %) har gjort det tre eller flere gange og at langt størstedelen af unge er bevidst om, at der er en sundhedsskadelig risiko forbundet med at drikke alkohol, mener 79 % ikke, at de er personligt udsat for en risiko ved at drikke alkohol. Respondenterne er også blevet spurgt om, hvilke sygdomme de mener, at et stort alkoholforbrug kan medføre. Flest nævner leverskader (85 %). En fjerdedel mener, at et stort alkoholforbrug kan medføre hjerte-kar-sygdomme, mens 16 % mener, at det kan medføre alkoholafhængighed/- forgiftning. Desuden mener 16 % at et stort alkoholforbrug kan medføre kræft og endelig mener 15 %, at det kan medføre hjerne og/eller nerveskader. 5

7 Konklusioner og anbefalinger Danske unge drikker meget. Flere end otte ud af ti danske årige har prøvet at være fulde, og vi har Europarekord i fuldskab. Derfor er det vigtigt at gøre en indsats for at nedsætte alkoholforbruget blandt Danmarks unge. Det er dog afgørende at tilrettelægge indsatsen, så den fokuserer på det fuldskabsorienterede alkoholforbrug i stedet for et gennemsnitligt ugentligt alkoholforbrug, som Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser henviser til. To ud af tre unge tror, at andre på deres egen alder drikker mere, end de selv gør. Historier i medierne og forskellige realityprogrammer skaber et billede af, at alle danske unge drikker for meget, og at det snarere er normen end undtagelsen at drikke sig fuld flere gange hver weekend. Unge kan dermed føle sig presset til at drikke mere, end de har lyst til for at følge normen. Denne undersøgelse viser, at 45 % af de unge med et alkoholforbrug har oplevet at blive presset til at drikke mere alkohol, end de har lyst til heriblandt har 5 % ofte oplevet et drikkepres. Det er i den forbindelse vigtigt også at fortælle den anden side af historien: Det er rigtigt, at mange unge drikker alt for meget, men i virkeligheden er der også en stor del af den danske ungdom, der har et langt mere moderat alkoholforbrug. 40 % af de årige har ikke drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed inden for den seneste måned, og kun 37 % har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed mere end én gang i den seneste måned. Vi har derfor brug for at gøre de unge opmærksomme på, at et højt alkoholforbrug ikke er normen blandt danske unge, for derigennem at fjerne presset fra de unge, der egentlig gerne vil have et mere moderat alkoholforbrug, end de har i dag. 6

8 1. Indledning I denne rapport kortlægges unges alkoholvaner i Danmark Rapporten fokuserer på unge i alderen år. Formålet med rapporten er at give offentligheden herunder politikkere og presse et indblik i unges viden, holdninger og adfærd i forhold til alkohol. Rapportens resultater vil desuden blive anvendt af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Alkoholkampagne Fuld af Liv til at planlægge den fremtidige kampagneindsats. Rapporten er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens evalueringsenhed og er kampagnens første kortlægning af unges alkoholvaner. Baggrund Alkohol er sundhedsskadeligt og forbundet med omkring 60 forskellige sygdomme, ulykker og over årlige dødsfald (3;21). Alkohol og kræft Alkohol har siden 2007 været på WHO s liste over stoffer, der med sikkerhed er kræftfremkaldende for mennesker (22). Alkohol øger risikoen for kræft i mundhulen, svælget, struben, spiserøret, leveren, brystet, tyk- og endetarmen, og risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, der indtages. I Danmark er 8 % af kræfttilfælde blandt mænd og 3 % af kræfttilfælde blandt kvinder relateret til alkoholindtag (1). Det svarer til, at ca danskere hvert år rammes af en alkoholrelateret kræftform. Ca af disse er mænd og ca. 500 er kvinder. Alkohol øger desuden risikoen for en lang række fysiske, psykiske og sociale skader, hvilket betyder, at alkohol er én af de førende risikofaktorer for sygelighed, funktionsnedsættelse og dødelighed (2). Alkoholvaner grundlægges i ungdommen Unge er særligt sårbare over for alkohol. Ud over ofte at være fysisk mindre udviklede end voksne, mangler unge erfaringer med at drikke og viden om virkningen af alkohol, og desuden kan unge have svært ved at vurdere eller regulere, hvor meget de bør drikke (3). Unge, der i teenageårene har et stort forbrug af alkohol, har en større risiko for senere i livet at drikke mere end andre voksne (4;5), og en tidlig alkoholdebut (før 14-års-alderen) øger risikoen for alkoholafhængighed og dermed alkoholrelaterede sygdomme senere i livet (6-8). For hvert år alkoholdebuten udskydes efter det fyldte 14. år reduceres risikoen for afhængighed med 14 % (7). 7

9 Unge i Danmark drikker meget, ofte og eksperimenterer med alkohol i en tidlig alder En undersøgelse fra 2011 baseret på data fra 36 europæiske lande viser, at 37 % af danske årige har drukket sig fulde mindst én gang i løbet af den seneste måned. Det er mere end i noget andet europæisk land, hvor den tilsvarende gennemsnitlige andel er 17 % (9). For at forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde er det således vigtigt at udsætte alkoholdebuten, reducere alkoholindtaget og skabe en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark. Alkoholkampagnen Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Alkoholkampagne Fuld af liv blev igangsat i 2014 og har tre overordnede målsætninger: Unge skal starte med at drikke alkohol senere: Andelen af de 15-årige, der har prøvet at drikke alkohol, skal nedsættes med 20 % senest i Unge skal drikke mindre: Det ugentlige alkoholforbrug for de årige skal nedsættes med 20 % senest i Færre unge skal drikke sig fulde: Andelen af de årige, der hver måned drikker fem genstande eller mere ved samme lejlighed (binge-drinking), skal nedsættes med 20 % i Datagrundlag Undersøgelsen bygger på data fra unge i alderen år. Data er indsamlet af analysebureauet Gallup ved hjælp af et webbaseret spørgeskema i perioden 3. februar til 9. marts 2014 og er nationalt repræsentativt på køn, alder og landsdel (øst/vest). Foruden alkoholvaner blev der under dataindsamlingen også spurgt ind til respondenternes solarievaner. Disse data er afrapporteret i rapporten Børn og unges solarievaner 2014, der offentliggøres primo 2015 på Der, hvor der er signifikante forskelle i forhold til køn, alder og region, præsenteres det i rapporten. Forskelle vurderes ud fra χ 2 -tests med et signifikansniveau på 5 %. For mere information om rapportens datagrundlag og metode, se kapitel 11: Metode. Definitioner Alkoholdebut Alkoholdebut er defineret ved den alder, som man har første gang, man drikker en hel genstand. Fuldskabsdebut Det er individuelt, hvor meget alkohol der skal til, for at man bliver fuld. Med fuldskabsdebut menes derfor den første situation, hvor man har drukket så meget alkohol, at man har følt sig fuld 2. 2 Definition af fuldskab fra Projekt Unge og Alkohol (PUNA) (11). 8

10 Unge, der har prøvet at drikke alkohol og unge, der drikker alkohol Unge, der har prøvet at drikke alkohol defineres som unge, der har prøvet at drikke en hel genstand, mens unge, der drikker alkohol defineres som unge, der har prøvet at drikke en hel genstand og som på spørgsmålet om, hvor tit de drikker alkohol, ikke svarer Aldrig. Genstande En genstand svarer til en af følgende drikke: 1 almindelig øl, 1 glas vin, 1 alkoholcider, 1 alkoholsodavand, 1 drink/cocktail, 1 stort shot (f.eks. vodka) eller 2 store shots gajol/fisk. Desuden svarer 1 flaske vin til 6 genstande og 1 flaske spiritus til 20 genstande. Respondenterne er i besvarelsen af spørgeskamaet blevet præsenteret for alle ovenstående definitioner. Baggrundsvariable Alder Data på respondenternes alder er indsamlet via kvoterne år og år. Aldersgrupperne er derfor inddelt herefter. Region På baggrund af respondenternes postnumre er en regionsvariabel blevet udformet. Data er repræsentativt på landsdel (øst/vest) og ikke på region, men da den regionale fordeling af respondenter i undersøgelsen ikke afviger mere end 5 % fra den reelle regionale fordeling af danske borgere i alderen år, vurderes det, at datasættet for de årige endvidere kan anses som nationalt repræsentativt på region 3. Rapportens opbygning Hvert kapitel indledes med en kort opsummering af, hvad tidligere danske undersøgelser har vist i forhold til unges alkoholvaner. Dette kan hjælpe til at give læseren et overblik over, dels hvorvidt resultater fra foreliggende rapport stemmer overens med tidligere fund og dels hvilke forhold ved unges alkoholvaner, man endnu ikke ved så meget om. Hernæst følger et kortfattet tekststykke, som med ord beskriver, hvad figurerne i kapitlet viser, og til sidst er figurerne, der belyser unges alkoholvaner, opstillet. 3 Danmarks statistik, folketal d. 1. i kvartalet 2014 efter tid, område, alder og køn. 9

11 2. Unges alkohol- og fuldskabsdebut Tidligere danske undersøgelser viser, at: 39 % af 12-årige drenge og 26 % af 12-årige piger har prøvet at drikke mindst en hel genstand ved mindst én lejlighed. Ved 15-års-alderen har 90 % af drengene og 93 % af pigerne drukket mindst en genstand ved mindst én lejlighed (12). De fleste unge er år første gang de drikker alkohol, og år første gang de er fulde (13). Der ses en klar tendens til, at drenge har en tidligere alkoholdebut end piger (12;13). Andelen af unge, der har prøvet at drikke en hel genstand Figur % af de årige og 98 % af de årige har prøvet at drikke en hel genstand. Alkoholdebut Figur 2.2. Blandt de årige, der har drukket en hel genstand, var størstedelen mellem 15 og 16 år (48 %) første gang de drak en hel genstand. Blandt de årige var størstedelen mellem 13 og 14 år (46 %). Det tyder således på, at unge starter senere med at drikke alkohol i dag end tidligere. Dog skal man her være opmærksom på, at de årige skal huske længere tid tilbage end de årige. Det gør svarene for de årige mere usikre, og derfor kan vi ikke sige noget sikkert om, hvorvidt alkoholdebutalderen er stigende eller ej. Hvor mange unge har prøvet at være fulde? Figur % af de årige har prøvet at være fulde. Figur % af de årige og 97 % af de årige har prøvet at være fulde. Det er især unge i hovedstadsområdet, der har prøvet at drikke sig fulde. Blandt de årige, der bor i Region Hovedstanden har 87 % været fulde sammenlignet med 76 % i Region Sjælland. Fuldskabsdebut Figur 2.5. Blandt unge, der har prøvet at være fulde, var 27 % mellem 13 og 14 år og 55 % mellem 15 og 16 år første gang, de var fulde. De årige var generelt yngre første gang de var fulde, sammenlignet med de årige. Ligesom ved alkoholdebut tyder det således på, at debutalderen for fuldskab er stigende igen med forbehold for, at de årige skal huske længere tilbage end de 15-10

12 20-årige. Unge, der bor i Region Hovedstaden, var yngre end unge fra de øvrige regioner, første gang de var fulde. Omstændigheder ved fuldskabsdebut Figur 2.6. Blandt de årige, der har prøvet at være fulde, angiver flest, at de var til fest første gang de var fulde (56 %), mens godt en femtedel (18 %) angiver, at de var sammen med deres venner. Der var tale om en åben svarkategori, så det kan sagtens tænkes, at respondenter, der angav at være sammen med deres venner, var til fest sammen med dem, og respondenter, der angav at være til fest, var sammen med deres venner til festen. Uanset hvad er det tydeligt, at de unge typisk fester med deres venner første gang, de er fulde. Andelen af unge, der har prøvet at drikke en hel genstand Figur 2.1. Andelen af unge, der har drukket en hel genstand. Blandt årige fordelt på alder* (n=2.000). 10 Total (n=1.858) 93% år (n=979) 89% år (n=879) 98% *Ingen signifikant forskel på køn og region. 11

13 Alkoholdebut Figur 2.2. Hvor gammel var du, første gang du drak en hel genstand? Blandt de årige, der har prøvet at drikke alkohol fordelt på alder* (n= ). 10 7% 5% 9% 43% 48% 37% 43% 41% 46% 8% 7% 8% Total (n=1.739) år (n=921) år (n=818) 5-12 år år år 17 år + *Ingen signifikant forskel på køn og region. Hvor mange unge har prøvet at være fulde? Figur 2.3. Andelen af unge, der har prøvet at være fulde. Blandt årige (n=2.000) % 11% 7% Ja Nej, har drukket en hel genstand Nej, har aldrig drukket en hel genstand 4 Respondenter, der har svaret Husker ikke (n=119) er ekskluderet fra analyserne til figur 2.2 og figur

14 Figur 2.4. Andelen af unge, der har prøvet at være fulde. Blandt de årige, der har prøvet at drikke alkohol fordelt på alder og region* (n=1.858). 10 Total (n=1.858) 88% år (n=979) år (n=879) 79% 97% Region Hovedstaden (n=628) Region Nordjylland (n=169) Region Midtjylland (n=480) Region Syddanmark (n=377) Region Sjælland (n=204) 92% 89% 87% 84% 82% *Ingen signifikant forskel på køn. Fuldskabsdebut Figur 2.5. Hvor gammel var du, første gang du var fuld? Blandt de årige, der har prøvet at være fulde fordelt på alder og region* (n= ). 10 Total (n=1.517) 3% 27% 55% 15% år (n=736) 2% 22% 62% 14% år (n=781) 4% 32% 49% 16% Region Hovedstaden (n=544) 4% 31% 5 15% Region Sjælland (n=158) 4% 22% 58% 17% Region Syddanmark (n=291) 3% 22% 6 16% Region Midtjylland (n=386) 2% 26% 57% 15% Region Nordjylland (n=138) 1% 29% 58% 12% *Ingen signifikant forskel på køn år år år 17 år + 5 Respondenter, der har svaret Husker ikke til spørgsmålet om, hvor gamle de var, første gang, de var fulde (n=114), er ekskluderet fra analyserne til figur 2.6 og figur

15 Omstændigheder ved fuldskabsdebut Figur 2.6. Hvad lavede du, første gang du var fuld? Åben svarkategori, der er omkodet til kategorier. Blandt de årige, der har prøvet at være fulde (n= ). 10 Jeg var til fest 56% Jeg var sammen med mine venner/veninder 18% Jeg var til sidste skoledag/dimission Jeg var sammen med min familie Jeg var til konfirmation/blå mandag Jeg holdt nytår Jeg var til julefrokost, påskefrokost mm. Andet 9% 6% 5% 4% 2% 1% 6 Respondenter, der har svaret Husker ikke/ved ikke (n=203) og som ikke har ønsket at oplyse, hvad de lavede første gang de var fulde (n=2), er ekskluderet fra analysen. 14

16 3. Unges alkoholforbrug Tidligere danske undersøgelser viser, at: I 15-års-alderen drikker 19 % af kvinderne og 28 % af mændene alkohol ugentligt (13). Unge i alderen år drikker overvejende mellem 1 og 7 genstande om ugen (26 % af mænd og 35 % af kvinder) og ca. 61 % af mændene og 53 % af kvinderne binge-drikker hver måned. Overordnet gør det sig gældende, at mænd drikker mere end unge kvinder efter 15 års-alderen (14). 53 % af de årige føler, at deres alkoholforbrug er normalt, mens kun ca. 4 % føler, at de drikker mere end gennemsnittet (15). Hvor ofte drikker unge alkohol? Figur % af unge mellem 15 og 25 år drikker alkohol 2 gange om måneden eller oftere, og 14 % drikker alkohol to gange om ugen eller oftere. Figur årige mænd drikker oftere alkohol end jævnaldrende kvinder. De årige drikker oftere alkohol end de årige, og årige i Region Hovedstaden drikker oftere alkohol end unge i de øvrige regioner. Hvor mange genstande drikker unge? Figur 3.3. Unge mellem 15 og 25 år drikker i gennemsnit 7,4 genstande i løbet af en typisk uge. Figur % af de årige mænd holder sig under eller på lavrisikogrænsen på 14 genstande om ugen, mens 11 % drikker over lavrisikogrænsen og 9 % drikker over højrisikogrænsen på 21 genstande om ugen. En større andel af de årige mænd overstiger lavrisikogrænsen sammenlignet med de årige mænd (26 % vs. 16 %). Figur % af de årige kvinder holder sig under eller på lavrisikogrænsen på 7 genstande om ugen, mens 18 % drikker over lavrisikogrænsen og 8 % drikker over højrisikogrænsen på 14 genstande om ugen. Kvinder i alderen år drikker i højere grad mere end lavrisikogrænsen end årige kvinder (30 % vs. 22 %). Kvinder fra Region Hovedstaden drikker i højere grad mere end lavrisikogrænsen end kvinder fra andre regioner (36 % mod %). 15

17 Hvor mange unge drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed? Figur % af de årige har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed den seneste måned og ca. en femtedel (21 %) angiver, at de har gjort det tre eller flere gange den seneste måned. Figur 3.7. Mænd i alderen år drikker oftere mere end fem genstande ved samme lejlighed end jævnaldrende kvinder, mens de årige gør det oftere end de årige. Desuden har en større andel af unge bosiddende i Region Hovedstaden drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed i løbet af den seneste måned end unge i andre regioner. Hvor meget alkohol mener unge, at de drikker i forhold til jævnaldrende? Figur % af de årige tror, at de drikker mindre alkohol end andre unge på deres egen alder, 31 % tror, at de drikker lige så meget som gennemsnittet og 4 % tror, at de drikker mere alkohol end andre unge. En større andel af kvinder end mænd og flest i den yngre aldersgruppe (15-20-årige) tror, at de drikker mindre alkohol end andre unge. Det er især unge fra Region Sjælland og Region Syddanmark, der mener, at de drikker mindre end andre unge på deres egen alder. Synes unge, at unge i Danmark drikker for meget alkohol? Figur 3.9. Mere end halvdelen af de årige synes, at unge på deres egen alder drikker for meget. Flere kvinder end mænd synes, at unge på deres egen alder drikker for meget alkohol (58 % vs. 47 %). 16

18 Hvor ofte drikker unge alkohol? Figur 3.1. Hvor tit drikker du alkohol? Blandt årige (n=2.000) % 31% 7% 5% Aldrig, har Aldrig, har aldrig drukket en drukket en hel genstand hel genstand Højst 1 gang om måneden 2-4 gange om måneden 12% 2-3 gange om ugen 2% 4 gange om ugen eller oftere Figur 3.2. Hvor tit drikker du alkohol? Blandt årige fordelt på køn, alder og region 7 (n=2.000). 10 Total (n=2.000) 7% 5% 75% 14% Mand (n=1.022) Kvinde (n=978) 8% 6% 7% 4% 68% 81% 19% 8% år (n=1.101) år (n=899) 11% 2% 3% 6% 74% 75% 8% 2 Region Hovedstaden (n=666) Region Sjælland (n=221) Region Syddanmark (n=409) Region Midtjylland (n=526) Region Nordjylland (n=178) 6% 8% 7% 9% 5% 5% 5% 4% 5% 2% 72% 76% 75% 73% 8 17% 14% 12% 11% 14% Aldrig, har aldrig drukket en hel genstand (n=142) Aldrig, har drukket en hel genstand (n=98) Højst 1 gang om måneden - 4 gange om måneden (n=1.490) 2 gange om ugen eller oftere (n=270) 7 Svarkategorien Aldrig inkluderer både respondenter, der har prøvet og respondenter, der aldrig har prøvet at drikke en hel genstand. 17

19 Hvor mange genstande drikker unge? Figur 3.3. Ugentligt alkoholforbrug. Blandt årige (n=2.000) % 2 35% 18% 9% 3% 3% Figur 3.4. Ugentligt alkoholforbrug blandt unge mænd. Blandt årige mænd fordelt på alder* 8 (n=1.022). 10 9% 7% 12% 11% 9% 14% 49% 43% 57% % Total (n=1.022) år (n=565) år (n=457) 0 genstande 1-14 genstande genstande > 21 genstande *Ingen signifikant forskel på region. 8 Svarkategorien 0 genstande inkluderer både mænd, der drikker og mænd, der ikke drikker alkohol. 18

20 Figur 3.5. Ugentligt alkoholforbrug blandt unge kvinder. Blandt årige kvinder fordelt på alder og region 9 (n=978). 10 Total (n=978) 34% 4 18% 8% år (n=536) 44% 34% 13% 9% år (n=442) 23% 48% 23% 7% Region Hovedstaden (n=336) 25% 4 25% 11% Region Sjælland (n=105) 5 31% 1 11% Region Syddanmark (n=190) 37% 43% 15% 6% Region Midtjylland (n=268) 38% 41% 15% 6% Region Nordjylland (n=79) 34% 44% 14% 8% 0 genstande 1-7 genstande 8-14 genstande > 14 genstande Hvor mange unge drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed? Figur 3.6. Tænk tilbage på den seneste måned. Hvor mange gange har du drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed? Blandt årige (n=2.000) % 28% 23% 16% 21% Ingen, drikker aldrig Ingen, drikker 1 gang 2 gange 3 eller flere gange 9 Svarkategorien 0 genstande inkluderer både kvinder, der drikker og kvinder, der ikke drikker alkohol. 19

21 Figur 3.7. Tænk tilbage på den seneste måned. Hvor mange gange har du drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed? Blandt årige fordelt på køn, alder og region 10 (n=2.000). 10 Total (n=2.000) 4 39% 21% Mand (n=1.022) Kvinde (n=978) 37% 44% 38% 4 25% 16% år (n=1.101) år (n=899) 49% 3 43% 36% 16% 27% Region Hovedstanden (n=666) Region Sjælland (n=221) Region Syddanmark (n=409) Region Midtjylland (n=526) Region Nordjylland (n=178) 36% 46% 45% 42% 37% 37% 36% 39% 4 49% 27% 18% 16% 18% 15% Ingen 1-2 gange 3 eller flere gange Hvor meget alkohol tror unge, at de selv drikker i forhold til jævnaldrende? Figur 3.8. Tror du, at du drikker mere eller mindre alkohol end andre unge på din alder? Blandt årige fordelt på køn, alder og region (n=2.000). 10 Total (n=2.000) 65% 31% 4% Mand (n=1.022) Kvinde (n=978) % 28% 7% 2% år (n=1.101) år (n=899) Region Hovedstanden (n=666) Region Sjælland (n=221) Region Syddanmark (n=409) Region Midtjylland (n=526) Region Nordjylland (n=178) 72% 57% 61% 72% 72% 63% 62% 26% 37% 34% 24% 26% 33% 33% 3% 6% 5% 4% 2% 4% 6% Mindre Som gennemsnittet Mere 10 Svarkategorien ingen inkluderer både respondenter, der drikker og respondenter, der ikke drikker alkohol. 20

22 Synes unge, at den danske ungdom drikker for meget alkohol? Figur 3.9. Synes du, at danske unge på din alder drikker for meget alkohol? Blandt årige fordelt på køn og alder* (n=2.000) % 19% 23% 16% 28% 32% 24% 24% 33% 52% 47% 58% 53% 51% Total (n=2.000) Mand (n=1.022) Kvinde (n=978) år (n=1.101) år (n=899) Ja Nej Ved ikke *Ingen signifikant forskel på region. 21

23 4. Grunde til at drikke/ikke at drikke alkohol Tidligere danske undersøgelser viser, at: Størstedelen af elever i 9. klasse (14-17 år) drikker for hyggens skyld (94 %), for at have more sig sammen (86 %) og fordi de synes, at alkohol smager godt (86 %) (16). De vigtigste grunde til at drikke alkohol Figur 4.1. De årige, der drikker alkohol, angiver følgende som de vigtigste grunde til, at de drikker alkohol: 1) det er socialt og hyggeligt (58 %), 2) det er festligt og sjovt (37 %) og 3) på grund af smagen og nydelsen (25 %). De vigtigste grunde til ikke at drikke alkohol Figur 4.2. Blandt de årige, der ikke drikker alkohol, angiver 35 %, at de ikke drikker alkohol, fordi det smager dårligt og 34 % angiver, at de ikke kan se nogen grund til at drikke alkohol. Blandt de 18 %, der har angivet andre grunde til ikke at drikke alkohol, angiver flest, at de ikke drikker alkohol, fordi de ikke har lyst eller behov for det. Fordele ved ikke at drikke sig fuld Figur 4.3. Næsten halvdelen af årige (48 %) angiver, at tømmermænd (eller fraværet af dem) er en vigtig fordel ved ikke at drikke sig fuld. Omkring en tredjedel (35 %) af de årige mener, at det er en fordel, at det er bedre for helbredet at undlade at drikke sig fuld og 32 % mener, at det er en fordel at kunne have overblik og kontrol over situationen, når man ikke drikker sig fuld. Blandt de 10 %, der har angivet andre fordele ved ikke at drikke sig fuld, angiver flest, at de sagtens kan have det sjovt uden at være fulde. 22

24 De vigtigste grunde til at drikke alkohol Figur 4.1. Hvad er de vigtigste grunde til, at du drikker alkohol? Åben svarkategori, der er omkodet til kategorier. Det var muligt at angive flere svar. Blandt de årige, der drikker alkohol (n= ). 10 Det er socialt/hyggeligt Det er festligt/sjovt Pga. smag/nydelse For at smide hæmninger/løsne op Det virker afslappende/afstressende For at blive fuld/beruset Det er en tradition/norm Fordi andre gør For ikke at føle sig udenfor/pres Ingen vigtig grund Andet 4% 4% 3% 3% 2% 1% 13% 13% 25% 37% 58% De vigtigste grunde til ikke at drikke alkohol Figur 4.2. Hvad er de vigtigste grunde til, at du ikke drikker alkohol? Det var muligt at angive flere svar. Blandt de årige, der ikke drikker alkohol 12 (n=240). 10 Jeg synes, at alkohol smager dårligt Jeg kan ikke se nogen grund til det Jeg synes, at det er forkert, at børn/unge drikker Jeg er bange for at miste kontrollen Det ville gå ud over min sportspræstation Mine venner drikker ikke alkohol Jeg gør det ikke, fordi mine forældre siger, at Det strider imod min religion Andet Ved ikke 23% 21% 16% 1 8% 5% 18% 2% 35% 34% 11 Respondenter, der har svaret Ved ikke (n=277) er ekskluderet fra analysen. Derudover er respondenter, der 1) har svaret, at de ikke drikker, 2) ikke har angivet en konkret grund til at drikke/ikke ønsker at oplyse en grund eller 3) har misforstået spørgsmålet (n=42), blevet ekskluderet fra analysen. 12 Blandt de 18 % respondenter, der har angivet andre grunde til ikke at drikke, har flest angivet, at de ikke har haft lyst eller ikke har behov for at drikke. 23

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 Denne rapport er udarbejdet af Kræftens

Læs mere

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2016 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2016 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af evalueringenheden hos

Læs mere

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2015 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2015 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forældres holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forældres holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2016 - en kortlægning Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2016 Denne rapport er udarbejdet af Kræftens

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forældres holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forældres holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2018 - en kortlægning Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2018 Denne rapport er udarbejdet af Kræftens

Læs mere

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2017 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2017 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af evalueringsenheden hos

Læs mere

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Mere om unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Mere om unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Mere om unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Mere om unges alkoholvaner i Danmark 2014 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Kræftens

Læs mere

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes alkoholvaner en kortlægning

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes alkoholvaner en kortlægning Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes alkoholvaner 2017 - en kortlægning Danskernes alkoholvaner 2017 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af analyse- og evalueringsenheden hos

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2010

Børn og unges solarievaner 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2010 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2010 Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed CEDS (Center

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Danskernes solarievaner 2010

Danskernes solarievaner 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Indholdfortegnelse Danskernes solarievaner 2010 - en kortlægning 0 Danskernes solarievaner 2010 Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2009

Børn og unges solarievaner 2009 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2009 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Børn og unges solarievaner 2009 Anne Friis Krarup Camilla Thorgaard (att. cth@cancer.dk

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE - 2014 1 Indhold! Om alkoholkampagnen 2014! Om undersøgelsen! Hovedkonklusioner! Detailresultater! Alkoholvaner! Kendskab til Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2012

Børn og unges solarievaner 2012 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2012 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2012 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes solarievaner 2009

Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes solarievaner 2009 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2009 Danskernes solarievaner 2009 Anne Friis Krarup Camilla Thorgaard (att. cth@cancer.dk tlf. 35 25 75 90) Ansvarshavende: Anja Philip

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forældres holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forældres holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2015 - en kortlægning Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2015 Denne rapport er udarbejdet af Kræftens

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2011

Børn og unges solarievaner 2011 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2011 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2011 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen

Ungeprofilundersøgelsen Ungeprofilundersøgelsen 2015 Pilotrapport om danske unges sundhed og trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen 2015 Copyright Komiteen for Sundhedsoplysning,

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

Danskernes solvaner i den danske sommer 2014

Danskernes solvaner i den danske sommer 2014 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2014 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2014 - en kortlægning Denne rapport er

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+ UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ De er forstående og fortæller mig stille og roligt, hvis jeg har gjort noget forkert. De har lært mig, hvornår jeg skal passe på og jeg stoler meget på dem. De

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Temadag om forebyggelsesaktiviteter i kommunen koblet til nationale kampagner om tobak og alkohol Den 26. februar 2018

Temadag om forebyggelsesaktiviteter i kommunen koblet til nationale kampagner om tobak og alkohol Den 26. februar 2018 Hvad kan Fuld af liv kampagnen gøre for, at kommuner kan at koble sig på nationale og lokale kampagneaktiviteter, der kan bidrage til en sundere alkoholkultur blandt unge? Temadag om forebyggelsesaktiviteter

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

VORES ALKO HOLD NING

VORES ALKO HOLD NING VORES ALKO HOLD NING LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har en holdning til alkohol, der baserer sig på de grundlæggende værdier: Baggrunden for at formulere vores alkoholdning er et ønske om at hæve debutalderen

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING 201 1 SPØRGESKEMA: UGE 40 (ALKOHOL)

SUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING 201 1 SPØRGESKEMA: UGE 40 (ALKOHOL) JARMERS PLADS VESTER VOLDGADE NR. 2, 2. SAL 1552 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK WWW.ADVICEAS.DK T: 3342 2100 F: 3342 2199 CVR-NR: 20 21 22 09 ADVICE A/S LEDELSES- OG KOMMUNIKATIONSRÅDGIVNING SUNDHEDSSTYRELSEN,

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009 Den første, samlede undersøgelse af danskernes opfattelser af alkoholproblemer og holdninger til alkoholpolitik. Undersøgelsen består af en kvalitativ del og en kvantitativ del: Den kvalitative del omfatter

Læs mere

Lyngallup om unge og uddannelse. Dato: 5. januar 2011

Lyngallup om unge og uddannelse. Dato: 5. januar 2011 Lyngallup om unge og uddannelse Dato: 5. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om unge og uddannelse Dato: 5. januar 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann

Læs mere

Danskernes solvaner i den danske sommer 2013

Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 - en kortlægning Denne rapport er

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+ UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ UNGEALKOHOLFESTER Det er en del af ungdomslivet at eksperimentere og prøve grænser af hvorfor det er vigtigt, at de unge er klædt på hertil. Den bedste forebyggelse

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Markedsanalyse. 25. maj 2018 Markedsanalyse 25. maj 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne på gårdbesøg Muligheden for at besøge et landbrug imødekommer

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Danskernes solarievaner 2017

Danskernes solarievaner 2017 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2017 en kortlægning Danskernes solarievaner 2017 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed ved:

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere