Forløbsprogram for hjertekarsygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbsprogram for hjertekarsygdom"

Transkript

1 Forløbsprogram for hjertekarsygdom Fokus på rehabilitering efter blodprop i hjertet og svær hjertekrampe 3. udgave revideret oktober 2012 Opdateret januar Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for hjertekar

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning...6 Formål Baggrund Forløbsprogram for hjertekarsygdom Målgruppe Forløbsprogram for akut koronart syndrom Diagnosekoder Ansvars- og opgavefordeling...14 Hjerterehabiliteringens faser og aktører Ansvarsfordeling Opgavefordeling Sundhedsfaglig indsats Indledning...17 Indhold i hjerterehabilitering...17 Egenomsorg Pædagogisk tilgang...18 Formål...18 Evidens...19 Indhold...19 Fase Fase Fase Anbefalinger Sundhedsbegreb...22 Fase 1 - Forebyggelse...23 Fase 2 - Bevægelse fra forebyggelse til sundhedsfremme...23 Fase 3 - Sundhedsfremme...24 Anbefaling Socialt differentieret indsats...25 Formål...25 Indhold...26 Systematisk visitation, standardtilbud og udvidet tilbud...26 Anbefaling Tidlig opsporing...26 Formål...26 Hurtig reaktion ved smerter...27 Anbefaling Diagnostik, udredning og behandling...27 Formål...27 Diagnostik og operativ behandling

3 Symptomatisk og forebyggende medicinsk efterbehandling...28 Fase Fase Familiær hyperkolesterolæmi...30 Fase Anbefaling Patientinformation, vejledning og undervisning...31 Formål...31 Indhold...32 Fase Fase Fase Anbefaling Rygeophør...35 Formål...35 Evidens...35 Fase Nikotinsubstitution...36 Fase Fase Anbefaling Kostvejledning...38 Formål med diætbehandling...38 Evidens for kostens betydning for patienter med AKS...38 Fase Fase Individuel diætbehandling ved klinisk diætist...40 Forløb hos den kliniske diætist...41 Den indledende samtale...41 Kostanamnese...41 Handlingsplan...42 Opfølgende samtale...42 Eventuelt videre forløb...43 Gruppeundervisning...43 Fase Patientuddannelse i kommunalt regi...44 Anbefaling Fysisk træning...46 Formål...46 Evidens...46 Fase 1: Fysisk træning under indlæggelse...46 Fase 2: Fysisk træning på hold i den tidlige efterbehandling...47 Forholdsregler...50 Fase 3: Fysisk træning som vedligeholdelse/fastholdelse...50 Side 3

4 Anbefaling Psykosocial omsorg...53 Formål...53 Indhold...53 Fase Fase Fase Patienter med AKS og seksuel aktivitet...55 Risiko ved seksuel aktivitet hos patienter med iskæmisk hjertesygdom...55 Seksuelle problemer hos mænd...55 Behandling af ED hos mænd med hjertekarsygdom...56 Betydningen af livsstilsfaktorer...57 Seksuelle problemer hos kvinder...58 Eventuel partner...58 Anden social rehabilitering...58 Retningslinjer for udstedelse af kørekort...58 Sygemelding og genoptagelse af erhverv...58 Anbefaling...59 Referencer Organisering Fase Registrering under indlæggelsen Fase Fase Kvalitetsmonitorering...65 Den Danske Kvalitetsmodel...65 Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed...65 Rapport angående: Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen...65 Kvalitetsmonitorering af forløbsprogram for AKS Implementeringsstrategi...67 Organisering...67 Redskaber Evaluering og opfølgning...68 Bilagsoversigt...69 Bilag 1. Forløbsprogramgruppens sammensætning...70 Formandskab...70 Medlemmer...70 Projektkoordinator...71 Bilag 2. Forkortelser og ordforklaringer...72 Bilag 3. Diætprincipper for den hjertevenlige kost...74 Bilag 4. Borg skala...75 Bilag 5. Screening for angst og depression...77 Diagnostisk screening for angst og depression...77 Generel screening for psykisk sygdom...77 Side 4

5 Angst...77 Depression...78 Vurdering af besvarelse...78 Sumscoreskema til spørgsmål vedrørende psykisk sygdom samt alkoholafhængighed...81 Bilag 6. Epikrise og status til praktiserende læge og kommune efter rehabilitering på hospital...82 Bilag 7. Rehabiliteringsstatus til praktiserende læge efter kommunal rehabilitering 84 Bilag 8. Eksempel på kommunalt rehabiliteringsforløb...85 Bilag 9. Beskrivelse af den praktiserende læges rolle...88 Side 5

6 1. Indledning Formål Dette forløbsprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for blodprop i hjertet og svær hjertekrampe (akut koronart syndrom (AKS)) på hospitaler, i kommuner og i almen praksis i Region Midtjylland. Formålet med forløbsprogrammet er at sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, fokus på inddragelse af patientens egne ressourcer, en fælles forståelse for opgavefordelingen, samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. Forløbsprogrammet skal kunne benyttes som et arbejdsredskab af den enkelte fagperson i kontakten med patienten. Formålet er endvidere at sikre en fælles standard for behandling, kontrol og rehabilitering, herunder patientrettet forebyggelse, af patienter med AKS i Region Midtjylland. Programmet er desuden dynamisk, idet det vil blive tilpasset ændringer i de kliniske retningslinjer, best practice og udvikling på området generelt. Anbefalingerne er udarbejdet med udgangspunkt i gældende lovgivning, relevante kliniske retningslinjer (hvor disse er tilgængelige) samt i kronikermodellen 1 og dennes centrale principper. Forløbsprogrammet er i december 2010 ajourført vedr. anbefalingen for hypertensionsbehandling i fase 2, og i oktober 2012 er der foretaget en samlet klinisk opdatering af forløbsprogrammet. Målgruppe for forløbsprogrammets anbefalinger Den primære målgruppe er fagpersoner, som omgås patienter med AKS. Det gælder fagpersoner i almen praksis, på hospitaler og i kommuner. Dertil kommer andre personer, som ønsker indsigt i behandling, kontrol og rehabilitering af patienter med AKS, f.eks. planlæggere, politikere og patienter/pårørende mv. Organisering og medlemmer En forløbsprogramgruppe bestående af repræsentanter fra henholdsvis almen praksis, hospitaler og kommuner har varetaget udarbejdelsen af forløbsprogram for AKS i Region Midtjylland. Sammensætningen af forløbsprogramgruppen fremgår af bilag 1. Forløbsprogramgruppen mødtes første gang den og afsluttede arbejdet med nærværende udgave Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund, Sundhedsstyrelsen

7 Der blev i april 2008 afholdt to fokusgruppeinterviews med patienter med AKS, for derved at inddrage patientperspektivet i udviklingen af forløbsprogrammet. Forløbsprogrammet har efterfølgende været i både faglig og politisk høring. Forløbsprogrammets opbygning Sundhedsstyrelsens Forløbsprogrammer for kronisk sygdom generisk model 2 har fungeret som den grundlæggende ramme for programmet. Derudover tager en stor del af indholdet i nærværende rapport udgangspunkt i publikationen Hjerterehabilitering på danske sygehuse 3 hvorefter der er arbejdet videre med det. Der lægges for det første vægt på, at indsatsen skal foregå alle steder i sundhedsvæsenet, dvs. hos praktiserende læger, på hospitaler og i kommunerne, og for det andet at indsatsen bør foregå i et tværfagligt såvel som tværsektorielt samarbejde. Forløbsprogrammet består af indledende afsnit med indledning, baggrund, målgruppe samt ansvars- og opgavefordeling. Herefter følger et afsnit om den sundhedsfaglige indsats herunder pædagogisk tilgang, sundhedsbegreb, socialt differentieret indsats, tidlig opsporing, diagnostik, udredning og behandling, patientinformation og undervisning, rygeophør, kostomlægning, fysisk træning og psykosocial omsorg. Endelig følger afsnit om organisering, kvalitetsmonitorering, implementeringsstrategi samt evaluering og opfølgning. Afsnittene om den sundhedsfaglige indsats og organisering er opdelt ift. hjerterehabiliteringsforløbets tre faser (se side 14). På vegne af forløbsprogramgruppen Christian Møller-Nielsen Inger-Lise Katballe Jens M. Rubak Cheflæge Sundhedsdirektør Regionspraksiskoordinator, Praktiserende læge Hospitalsenhed Midt Ikast-Brande Kommune Region Midtjylland 2 Forløbsprogrammer for kronisk sygdom Generisk model, Sundhedsstyrelsen Hjerterehabilitering på danske sygehuse, Netværk af forebyggende sygehuse, Dansk Cardiologisk Selskab og Hjerteforeningen, Side 7

8 2. Baggrund Kroniske sygdomme har de senere år været genstand for stadig stigende opmærksomhed både i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt. Ifølge Sundhedsstyrelsen er kronisk sygdom kendetegnet ved en række karakteristika 4 : o o o o o o Tilstanden er vedvarende og fører ubehandlet til dårligere livskvalitet og/eller tidligere død Jo tidligere sygdommen opspores, jo større muligheder er der for at bedre prognosen og forebygge forværring (proaktiv indsats) Sygdommen har blivende følger Sygdommen medfører forandringer, der ikke kan bedres Der er behov for langvarig behandling eller pleje Der er behov for rehabilitering Som en del af indsatsen for borgere med kroniske lidelser har Region Midtjylland, kommunerne og de praktiserende læger i regionen udarbejdet forløbsprogrammer. Et forløbsprogram defineres som 5 : En beskrivelse af den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom. Forløbsprogrammet skal sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordelingen samt koordinering og kommunikation mellem alle de involverede parter. Programmerne skal bruges som en vejledning i, hvordan den sundhedsprofessionelle indsats varetages for kronisk syge borgere. Der sker i disse år en kraftig vækst i antallet af borgere med kroniske sygdomme i Danmark. Samtidig har der været en stigende anerkendelse af, at sundhedsvæsenet generelt ikke har behandlet kroniske lidelser på den måde, der er evidens for 6. Det 4 Forløbsprogrammer for kronisk sygdom Generisk model, Sundhedsstyrelsen Ibid. 6 Kronisk Sygdom Patient, Sundhedsvæsen og Samfund. Forudsætninger for det gode forløb. Sundhedsstyrelsen

9 drejer sig primært om manglende inddragelse af borgerens egne ressourcer i behandlingen og systematisk brug af evidensbaserede kliniske retningslinjer. Ydermere er der ved kroniske lidelser ofte behov for en vedvarende behandlingsindsats på tværs af de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. Der stilles derfor særlige krav til samordning og koordination mellem aktører i flere sektorer i sundhedsvæsenet for at sikre gode forløb for borgere med en kronisk lidelse. I dag er der dog dokumentation for, at denne samordning ikke fungerer optimalt 7 8. Samlet set bør sundhedsvæsenet derfor anlægge et mere sammenhængende, længerevarende og helhedsorienteret og samtidig individuelt perspektiv på den enkelte borger med kronisk sygdom, og der er derfor brug for et paradigmeskifte i måden, hvorpå sundhedsvæsenet håndterer kroniske lidelser 9. Det er netop i dette lys arbejdet med forløbsprogrammer skal ses. I forhold til andre initiativer som eksempelvis patientforløbsbeskrivelser og referenceprogrammer lægges der i forløbsprogrammerne vægt på at sikre en kontinuerlig indsats på tværs af alle tre sektorer i sundhedsvæsenet almen praksis, kommuner og hospitaler. Programmerne omhandler derved naturligt hele populationen med en given kronisk sygdom, hvorefter der kan defineres indsatser for undergrupper med særlige behov. Programmerne skal medvirke til at sikre, at sundhedsvæsenet agerer proaktivt i forhold til borgere med kroniske lidelser. Denne proaktivitet skal blandt andet medvirke til, at det at forebygge progression i sygdommen og begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer bliver centralt. Samtidig skal der fokuseres mere på at understøtte borgere med kroniske sygdomme i at udøve egenomsorg og mestre livet med kronisk sygdom. På den måde er forløbsprogrammerne netop en del af et paradigmeskifte, hvor sigtet med et forløbsprogram er at forbedre indsatsen i forhold til den samlede population med en given kronisk sygdom, og samtidig sikre en optimal og individuelt tilpasset indsats til den enkelte patient. 7 Kronisk Sygdom Patient, Sundhedsvæsen og Samfund. Forudsætninger for det gode forløb. Sundhedsstyrelsen Olesen, Frede & Vedsted, Peter (2006), Kronikermodellen og Risikostratificering i Månedsskrift for praktisk lægegerning, april 2006, 84. årgang, s Ibid. Side 9

10 2.1 Forløbsprogram for hjertekarsygdom Hjertekarsygdom er en samlet betegnelse for en række sygdomme i hjertet og karsystemet. Det vil ikke være muligt at lave ét forløbsprogram for hjertekarsygdom. Det vil derimod være relevant at lave en række forskellige forløbsprogrammer for forskellige afgrænsede hjertekarsygdomme og med forskelligt fokus på f.eks. tidlig opsporing eller rehabilitering. Hjertekarpatienter kan overordnet grupperes i følgende fem grupper 10 : Patienter med akut symptomgivende iskæmisk hjertesygdom i praksis patienter med AKS Patienter med stabil iskæmisk hjertesygdom Patienter med hjertesvigt Patienter med åreforkalkning i benene Apopleksi. Det giver bedst faglig mening at lave flere forskellige forløbsprogrammer. Der sættes i første omgang fokus på den delmængde af patienter med kronisk hjertekarsygdom, som har oplevet en akut forværring i form af akut koronart syndrom (AKS), der omfatter blodprop i hjertet og svær hjertekrampe. Dette forløbsprogram har særlig fokus på rehabiliteringsindsatsen overfor denne patientgruppe. Efterfølgende vil der blive udarbejdet forløbsprogrammer for andre delmængder af patientpopulationen. Rehabiliteringsindsatsen i fase 2 og 3 vil være den samme for mange typer af hjertekarpatienter, hvorfor rehabiliteringsindsatsen for patienter med AKS (med mindre justeringer) vil kunne fungere som standard for rehabilitering af andre grupper af hjertekarpatienter. Mindst personer i Danmark lever med hjertekarsygdom 11. Hjertekarsygdom er det sygdomsområde, der er årsag til flest indlæggelser og sengedage i Danmark. Hvert år indlægges mere end voksne danskere med hjertekarsygdom. De tegner sig for indlæggelser, da der er mange genindlæggelser, og mere end sengedage om året. En stor del af de personer, som lever med hjertekarsygdom har alvorlige fysiske, psykiske og sociale følger af sygdommen. Hjerteforeningen skønner, at mindst patienter årligt har brug for at få vurderet behovet for hjertekarrehabilitering 12. Nærværende program er tænkt som en fælles minimumsstandard for Region Midtjylland. Standarden vil allerede være en realitet nogle steder, mens den andre steder vil være en vision, der kan arbejdes hen imod. Der er forsøgt opnået et detaljeringsniveau, som giver en reel ramme og vejledning til indhold, så det også 10 Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen, Netværk af forebyggende sygehuse og Hjerteforeningen, Ibid. 12 Ibid. Side 10

11 efter lokal implementering er tydeligt, at der er tale om en fælles standard for Region Midtjylland men med plads til tilpasning til lokale forhold. Side 11

12 3. Målgruppe 3.1 Forløbsprogram for akut koronart syndrom Akut koronart syndrom (AKS) kan opdeles i ustabil hjertekrampe (UAP) og blodprop i hjertet (AMI), der igen opdeles i Non-STEMI og STEMI (Se figur 1.). Ved akutte brystsmerter er der mistanke om akut koronart syndrom (AKS). Patienten får foretaget et elektrokardiogram (EKG), der viser, om patienten har en stigning i STstykket på elektrokardiogrammet samt en blodprøve til påvisning af troponin niveau. Findes en stigning i ST-stykket samt forhøjet troponin-koncentration i blodet, diagnosticeres patienten med STEMI (AMI med ST-elevation) Findes troponin i blodet men ingen stigning i ST-stykket, diagnosticeres patienten med Non-STEMI (AMI uden ST-elevation) Findes hverken ST-stigning eller forhøjet troponin-koncentration i blodet foretages en udredning for anden årsag til det kliniske billede. Hvis der ikke er anden årsag (f.eks. muskelsmerter, galdesten etc.), eller det er oplagt, at billedet skyldes hjerteiskæmi, betegnes det som ustabil angina pectoris (UAP). Mistanke om akut koronart syndrom (AKS) - ST-elevation ved EKG + ST-elevation ved EKG + troponiner i blodet - troponiner i blodet + troponiner i blodet Udredes for UAP Non-STEMI STEMI AMI Ikke AKS UAP Figur 1. Illustration af identificering af målgruppen for forløbsprogram for AKS (blodprop i hjertet og svær hjertekrampe). 12

13 Begrundelsen for at vælge AKS er, at: Det er en relativt hyppig sygdom (incidensen i Region Midtjylland i 2007 var 2.621) 13 Der er solid evidens for effekten af systematisk hjerterehabilitering samt af visse enkeltelementer i hjerterehabilitering Elementerne i hjerterehabilitering tilbydes allerede flere steder, men dele af patientforløbet varierer meget mellem forskellige hospitaler/kommuner/ praktiserende læger Mange patienter med AKS tilbydes eller gennemfører i dag ikke hjerterehabilitering Mange patienter med AKS følger ikke den anbefalede behandling Det vurderes relevant og realistisk at sætte en fælles minimumsstandard og udbrede tilbuddene Forebyggelse, behandling og rehabilitering af sygdommen berører kommuner, praktiserende læger og hospitaler, og for at sikre et hensigtsmæssigt forløb er det nødvendigt med en klar beskrivelse af ansvarsområde, samarbejde, snitflader og overgange mellem de forskellige sektorer. 3.2 Diagnosekoder Målgruppen er defineret ved diagnosekoder anvendt i almen praksis (ICPC-koder) og hospitalssektoren (ICD10-koder) (Se tabel 1.). Tabel 1. Diagnosekoder for målgruppen akut koronart syndrom AMI UAP ICPC-koder K75 K74 ICD10-koder I21.0-I21.9 I Specialkørsel, Statens Institut for Folkesundhed. Estimat ud fra diagnosekoder (I21.0-I21.9 og I20.0) fra sygehusindlæggelser udtrukket fra Landspatientregistret. Side 13

14 4. Ansvars- og opgavefordeling Hjerterehabiliteringens faser og aktører European Society of Cardiology (ESC) har valgt at inddele hjerterehabiliteringsforløbet i tre faser: Fase 1 er den akutte behandling af patienter med AKS indtil udskrivelsen Fase 2 er fra udskrivelsen indtil patienten er tilbage i erhverv eller er blevet i stand til at klare hverdagens aktiviteter; fase 2 er identisk med den tidlige intensive hjerterehabiliteringsfase Fase 3 er den sene opfølgningsfase og vedligeholdelsesfase. Det optimale rehabiliteringsforløb indeholder de elementer, som ses i nedenstående 14 : Tabel 2. Faserne i hjerterehabiliteringen Diagnose og prognostiske procedurer Fase 1 Akut behandling Visitation til efterbehandling (rehabilitering) Patientinformation, vejledning og -undervisning Optimering af symptomatisk behandling Fase 2 Vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling Fysisk træning Psykosocial støtte Livsstilsintervention (rygning, kost, motion) Patientinformation, vejledning og -undervisning Vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling Fase 3 Vedligeholdelse af ændringer i livsstil Patientinformation, vejledning og -undervisning Forebyggelse og sundhedsfremme er lige så vigtigt som behandling. I denne sammenhæng indebærer forebyggelse og sundhedsfremme at give patienten de bedste redskaber til at tilegne sig og vedligeholde en hjertesund livsstil og til at genvinde psykisk og social trivsel. Patienten skal lære noget nyt, men også aflære noget gammelt for at komme dertil. Patienten er den centrale aktør i hjerterehabiliteringen. Uden patientens aktive og personlige indsats kan rehabiliteringsforløbet ikke gennemføres tilfredsstillende. Forståelse af patientens ønsker, behov og ressourcer danner grundlaget for, at hjerterehabiliteringsforløbet kan blive succesfuldt. Pårørende spiller ligeledes en vigtig rolle i hjerterehabiliteringen og bør inddrages som aktive partnere i det samlede forløb. Det er vist i flere studier, at patienter med god familiær støtte og et godt netværk bedre kan fastholdes i hjerterehabiliteringen og gennemføre livsstilsændringer end patienter uden denne støtte. Pårørende har også et 14 Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen, Hjerteforeningen og Netværk af forebyggende sygehuse

15 selvstændigt behov for støtte til at komme igennem den tidlige fase af akut sygdom i familien på grund af magtesløshed og angst i forbindelse med en pårørendes sygdom. En øget støtte og information til pårørende har vist, at de pårørende hurtigere kommer ovenpå og tidligere kan bidrage med støtte til den syge. De sundhedsfaglige aktører er beskrevet nedenfor. 4.1 Ansvarsfordeling Der kan laves en opdeling ift. lægefagligt ansvar, som i de forskellige faser ligger hos hospitalslæger eller praktiserende læger og inkluderer ansvar for at sikre, at patienten bliver henvist til relevante tilbud. Derudover kan der opdeles ift. organisatorisk ansvar, forstået som ansvar for at sikre, at tilbuddet er til stede. Tabel 3. Opdeling efter lægefagligt ansvar Fase 1: Hospital Fase 2: Hospital (når rehabiliteringsforløbet foregår på hospital) eller eventuelt praktiserende læge (når patienten ikke rehabiliteres på hospital og er afsluttet på hospital med besked til praktiserende læge om ansvarsoverdragelse) Fase 3: Praktiserende læge (når rehabiliteringsforløbet foregår i kommunen) eller hospital (ved fortsat tilknytning til ambulatoriet) Tabel 4. Opdeling efter organisatorisk ansvar Fase 1: Hospital Fase 2: Hospital (når rehabiliteringsforløbet foregår på hospital) eller kommunen (når rehabiliteringsforløbet foregår i kommunen) Fase 3: Kommunen (når rehabiliteringsforløbet foregår i kommunen) eller hospital (ved fortsat tilknytning til ambulatoriet) 4.2 Opgavefordeling Fase 1 ligger altid i hospitalsregi. Fase 2 ligger som hovedregel i hospitalsregi begrundet i evidens, sikkerhedsmæssige hensyn under den fysiske træning samt tilstedeværelse af faglig ekspertise. Dele af fase 2 kan også foregå i kommunalt regi i et samarbejde med kardiologisk hospitalsafdeling såfremt den nødvendige faglighed er til stede i kommunen. Fase 3 ligger som hovedregel i kommunalt regi, men der vil kunne forekomme patienter, der fortsat er tilknyttet ambulatoriet. Side 15

16 Tabel 5. Aktørerne i hjerterehabiliteringsforløb for patienter med AKS Fase 1 - dage Fase 2 uger til Fase 3 måneder til år måneder Aktører Akut hjerteafsnit Hospitalsbaseret Praktiserende læge Invasive hjertecentre hjerterehabiliteringsafsnit Kommunale tilbud Kardiologer med kardiolog Hospitalsambulatorium Praktiserende læge Patientforeninger/klubber Kommunale tilbud Organisatorisk ansvar* Hospital Hospital eller kommune Kommune eller hospital evt. skiftes sektor (og ansvar) i løbet af fasen Lægefagligt ansvar* Hospital Hospital eller praktiserende læge Praktiserende læge eller hospital * Hvor flere aktører er nævnt, indikerer rækkefølgen, hvem der oftest vil have ansvaret. 16

17 5. Sundhedsfaglig indsats 5.1 Indledning Dette kapitel om den sundhedsfaglige indsats tager i høj grad afsæt i publikationen Hjerterehabilitering på danske sygehuse fra Heri er evidensen vedrørende de enkelte elementer i hjerterehabilitering gennemgået. Evidensen bygger på hospitalsbaseret rehabilitering, og en evt. ændring af opgavefordelingen mellem sektorer (som følge af strukturreformen og af hensyn til geografisk nærhed) vil nødvendiggøre en evaluering af indsatsen. Indhold i hjerterehabilitering Et hjerterehabiliteringsprogram bør omfatte: at der under den akutte indlæggelse gennemføres en systematisk vurdering af alle patienter med AKS med henblik på forebyggelse af tilbagefald og tilrettelæggelse af et individuelt tilpasset rehabiliteringsprogram (ud fra et standard rehabiliteringsprogram) at sikre bedst mulig behandling, herunder invasiv behandling at identificere modificerbare risikofaktorer, således man gennem livsstilsændringer og medicinsk behandling kan hæmme progressionen af den tilgrundliggende sygdom at motivere patienten til at foretage varige ændringer i den eksisterende livsstil hen mod et hjertemæssigt sundere liv at skabe mulighed for at fastholde og om muligt forbedre patientens fysiske, psykosociale og erhvervsmæssige funktionsniveau at sikre, at der gennem samarbejdsaftaler etableres en effektiv rehabiliteringsindsats, også selv om patienten i den akutte fase behandles på flere hospitaler at sikre, at rehabiliteringsindsatsen fortsætter i forbindelse med overgang mellem sektorer. Et hjerterehabiliteringsprogram bør omfatte et samlet og velkoordineret tilbud om en indsats, der omfatter følgende delelementer: Social differentiering Tidlig opsporing Diagnostik, udredning og behandling Visitation til og planlægning af et individuelt program Patientinformation og undervisning Rygeophør Kostvejledning Fysisk træning Psykosocial omsorg. 17

18 Rehabiliteringsforløbet understøttes af den omsorg sundhedsprofessionelle, patient og pårørende yder (professionel støtte, egenomsorg og social støtte). Støtte til egenomsorg er en integreret del af alle de ovenstående punkter. Egenomsorg Egenomsorg er et udtryk for individets evne til at håndtere symptomer, behandling, fysiske og psykosociale konsekvenser samt forandringer i levevis, som følger med at leve med en kronisk sygdom. Egenomsorg omfatter også evnen til at monitorere sin tilstand og effektuere kognitive, adfærdsmæssige og emotionelle reaktioner, som er nødvendige for at opretholde en tilfredsstillende livskvalitet. Der etableres herigennem en dynamisk og kontinuerlig selvreguleringsproces 15. Sundhedsfremmetankegangen, som er beskrevet i afsnit 5.3 Sundhedsbegreb, understøtter udviklingen af egenomsorg. Tilbuddet i hjerterehabiliteringen tager udgangspunkt i et standardprogram men skal tilrettelægges individuelt på baggrund af patientens behov og ressourcer i relation til de enkelte elementer. Indsatsen skal være baseret på et tværfagligt og tværsektorielt koordineret forløb. 5.2 Pædagogisk tilgang I det følgende beskrives den overordnede pædagogiske tilgang til patienter med AKS og pårørende gennem hele forløbet fra tidlig opsporing og behandling til rehabilitering. Formål Pædagogik kan overordnet betragtes som facilitering af forandrings- og læringsprocesser. Læring kan beskrives som: [en identificérbar] forskel ved tilegnelse af færdigheder og kundskaber, erhvervelse af motoriske færdigheder, adfærdsændringer, holdningsændringer og følelsesreaktioner i tilknytning til visse foreteelser 16. Det at blive ramt af kronisk sygdom medfører behov for, at både patienten og de pårørende tilegner sig viden, holdninger og færdigheder for at kunne håndtere den nye livssituation med de udfordringer, der følger med fysisk, psykisk, åndeligt og socialt. I hele hjertepatientens forløb fra tidlig opsporing over indlæggelse, behandling og rehabilitering er pædagogiske aktiviteter i form af information, undervisning og vejledning derfor centrale. Det er imidlertid afgørende at være opmærksom på, at der ikke er en lige forbindelse mellem undervisning og læring. Det betyder, at patienter ikke uvilkårligt lærer, fordi de undervises, men at de har mulighed for det. Det vil sige, at de sundhedsprofessionelle må tilrettelægge 15 Forløbsprogram for kronisk sygdom. Generisk model, Sundhedsstyrelsen Hermansen, M: Læringens Univers. Århus: Forlaget KLIM; 2005 Side 18

19 information, vejledning og undervisning så godt som muligt ud fra relevante didaktiske overvejelser 17. Didaktik handler i en bred forståelse af begrebet om teori om undervisningsplanlægning 18. Mange patienter med AKS tilrådes at forandre dele af deres hidtidige livsstil. I den forbindelse er der udover en generel pædagogisk tilgang også behov for en specifik sundhedspædagogisk tilgang. Sundhedspædagogik forstået som: Pædagogik, der formidler viden om forebyggelse og sundhedsfremme mellem professionelle og patienter [ ] og dermed fremmer sundhedsrelaterede aktiviteter 19. En sådan tilgang har til formål at fremme patientens og de pårørendes handlekompetence forstået som vilje og evne til at træffe sunde valg og til at tage ansvaret for eget liv 20. Handlekompetence kan fremmes gennem dialogbaseret individuel vejledning og holdundervisning med udgangspunkt i patientens og de pårørendes egne mål. Dette indebærer, at det sundhedsfaglige personale på den ene side formidler og fastholder, hvad der er evidens for er den sundeste livsstil, og på den anden side fastholder fokus på respekten for den enkeltes autonomi 21. Evidens Der kan peges på positive effekter af patientundervisning, men der mangler dokumentation for en række effektmål. Dette skyldes delvist, at pædagogiske sammenhænge er kontekstafhængige, og dermed vanskeligt reproducérbare, men det skyldes også mangelfuld beskrivelse og evaluering af eksisterende patientuddannelsestilbud 22. Indhold Gennemgående må indholdet i information, vejledning og undervisning altid afpasses efter situationen og den enkeltes modtagelighed på det givne tidspunkt i de enkelte faser i hjerterehabiliteringen. Til klinisk brug har man udviklet en model for ændringsprocessen (se nedenfor). Modellen illustrerer vigtigheden af altid at afdække, hvor modtagelig patienten er. De fleste mennesker gennemgår den såkaldte motivationscirkel flere gange, før det lykkes dem at ændre adfærd, men modellen kan anvendes i hjerterehabiliteringsundervisning til at vælge den rette indsats på et givet tidspunkt: 17 Helleshøj H: Sygeplejefagets pædagogiske dimension I: Lyngaa J. ed. Sygeplejefag refleksion og handling. 2. udg. København: Munksgaard; Egelind, S: Patientundervisning I: Hounsgaard L., Eriksen J.J., ed. Læring i Sundhedsvæsenet. 1. udg. 3. opl. København: Gyldendal Uddannelse; Sundhedsstyrelsen: Patientskoler og gruppebaseret undervisning. København; Saugstad, T: Sundhedspædagogiske overvejelser I: Sundhedspædagogik for praktikere. København: Munksgaard; Voss, TT (2007): Sundhedspædagogik i bevægelse mod livsstilsforandringer I: Klinisk Sygepleje. 21. årg. Nr. 4. S Sundhedsstyrelsen: Patientskoler og gruppebaseret undervisning. København; 2005 Side 19

20 De sundhedsprofessionelle har ansvaret for at tilrettelægge og udføre de pædagogiske aktiviteter i samarbejde med patienten og de pårørende, så disse i størst muligt omfang forstår, accepterer og medvirker i behandling, pleje og rehabilitering. Dette indebærer didaktiske overvejelser i forhold til: Mål for hvad patienten og de pårørende med fordel kan og ønsker at nå kognitivt, adfærdsmæssigt og emotionelt Patientens og de pårørendes forudsætninger, motivation og ressourcer generelt og i den aktuelle situation Rammer, metoder og evaluering 23. Der er forskellige overordnede forudsætninger for pædagogisk aktivitet i de tre faser af hjertepatientens forløb, hvilket må afspejles i den didaktiske planlægning. 23 Egelind, S: Patientundervisning I: Hounsgaard L., Eriksen J.J., ed. Læring i Sundhedsvæsenet. 1. udg. 3. opl. København: Gyldendal Uddannelse; 2006 Side 20

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Hjerterehabilitering i Danmark

Hjerterehabilitering i Danmark Hjerterehabilitering i Danmark En oversigt over danske erfaringer og omkostninger Susanne Reindahl Rasmussen NOTAT / PROJEKT 2770 NOVEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen

Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen Rehabilitering og sammenhængende patientforløb for kronisk syge. Inspiration til kommuner, regioner, almen praksis, sygehuse m.fl. Hjertekarrehabilitering

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Sygdomsspecifik patientuddannelse. Hjerte-kar sygdomme

Sygdomsspecifik patientuddannelse. Hjerte-kar sygdomme Region Hovedstaden KPU Sygdomsspecifik patientuddannelse for Hjerte-kar sygdomme Marts 2012 KPUK Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om indhold af rapporten... 8 1. Formål og mål...

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt

Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt juni 2011 Erfaringer og anbefalinger Forord Det er en win-win situation for samfundet og den enkelte, når hjerterehabilitering lykkes godt. Hjertepatienter

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Forløbsbeskrivelse for rehabilitering ved hjerte-kar-sygdomme

Forløbsbeskrivelse for rehabilitering ved hjerte-kar-sygdomme Forløbsbeskrivelse for rehabilitering ved hjerte-kar-sygdomme For borgere i Københavns og Frederiksberg kommuner Gældende for: Amager, Bispebjerg, Hvidovre og Frederiksberg hospitaler FOKUS PÅ Rehabilitering

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

I gang igen efter blodprop i hjertet

I gang igen efter blodprop i hjertet I gang igen efter blodprop i hjertet socialt differentieret hjerterehabilitering I gang igen efter blodprop i hjertet socialt differentieret hjerterehabilitering Titel: I gang igen efter blodprop i hjertet

Læs mere

Forløbsprogram for type 2 diabetes

Forløbsprogram for type 2 diabetes Forløbsprogram for type 2 diabetes Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for type 2 diabetes Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Baggrund...6 2.1 Type 2 diabetes...7 3. Forløbsprogrammets patientgruppe...9

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Dansk Hjerterehabiliterings Database Høringsrapport

Dansk Hjerterehabiliterings Database Høringsrapport Dansk Hjerterehabiliterings Database Høringsrapport November 2012 1 Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest (KCKS-Vest) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Livet med hjertesygdom

Livet med hjertesygdom Livet med hjertesygdom et gruppebaseret efterbehandlingsforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med hjertesygdom - et gruppebaseret efterbehandlingsforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland,

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere