Fanø Kommune Sundhed og Ældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fanø Kommune Sundhed og Ældre"

Transkript

1 Fanø Kommune Sundhed og Ældre Sundhedspolitikken Version 7- Dato: Sagsnr.: Doknr.: Indholdsfortegnelse Forord...side Læsevejledning...side Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Sundhed på den politiske dagsorden Sundhed en helhedsorienteret indsats Fundamentet for Fanø Kommunes indsatser: Sociodemografisk beskrivelse af Fanø Kommune Samarbejde Dokumentation og kvalitet Kompetenceudvikling Indsatsområder i forhold til KRAMS-faktorerne Kost Rygning Alkohol Motion Stress Ydre faktorer, der har betydning for sundhed Psykisk og mental sundhed Sociale netværk Miljø/natur Særlige målgrupper og indsatser: Børn og unge, herunder seksuel sundhed Den ældre borger Borgere med langvarig eller kronisk sygdom Borgere med handicap Borgere med misbrug Borgere med sindslidelser Litteratur m.v. Postadresse Adresse Telefon Skolevej 5-7 Nordby 6720 Fanø Vestervejen 1 Nordby 6720 Fanø Fax Hjemmeside

2 Forord Borgmesterens forord. Læsevejledning Sundhedspolitikken kan læses samlet eller man kan læse de kapitler, der er relevant for den enkelte og hvor man ønsker at øge sin viden for at træffe det sunde valg og tilgængeligheden hertil. Alle faktabokse tager udgangspunkt i Fanø Kommunes Sundhedsprofil Under afsnittet litteratur er der kildehenvisning som yderligere inspiration. Der henvises i øvrigt til de forskellige forvaltningsområders politikker og handleplaner fx indenfor dagpasningsområdet og skoleområdet. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering omhandler de definitioner, der lægger til grund for sundhedspolitikken. Sundhed på den politiske dagsorden omhandler hvorfor det er vigtigt at sundhed er en helhedsorienteret indsats. Fundamentet for Fanø Kommunes indsatser omhandler de forskellige målgrupper, hvorledes der samarbejdes og dokumentations- og kvalitetskrav. Indsatsområder i forhold til KRAMS-faktorerne har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme og omhandler viden, fakta, mål og handlinger. Ydre faktorer, der har betydning for sundhed omhandler hvad der har indflydelse på borgerens mulighed for at leve sundt i hverdagen. Særlige målgrupper og indsatser har fokus på børn og unge og risikogrupper, der har brug for en særlig indsats af målrettede sundhedstilbud. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Sundhedspolitikken beskæftiger sig med og sætter fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Sundhedspolitikken beskriver Fanø Kommunes indsats inden for sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at sikre borgerne god livskvalitet. Det er vigtigt, at sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering respekterer borgernes selvbestemmelse og det skal være nemt at træffe det sunde valg og der skal sikres tilgængelighed hertil. Fanø Kommune lægger på sundhedsområdet vægt på et tæt samarbejde med den enkelte borger, Region Syddanmark, de sundhedsprofessionelle, de praktiserende læger, Side 2

3 regionens sygehuse, andre undervisningsinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, foreninger, interesseorganisationer m.fl. At være sund betyder, at man har livsmod, livsglæde og handlekraft. Sunde mennesker er gode til at håndtere de udfordringer, livet byder dem. Sunde mennesker har generelt et bedre helbred end usunde mennesker. Sundhed defineres som en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener (WHO, 1998) Sundhedsfremme handler om at fokusere på sundhed frem for sygdom, på ressourcer og handlemuligheder frem for begrænsninger. Sundhedsfremme er ikke at spørge til, hvad der gør folk syge, men at spørge: Hvad holder folk raske? Sundhedsfremme defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, rammer og processer, der fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. At være rask er ikke det samme som at være sund. At være syg er ikke det samme som at være usund. At være rask har at gøre med helbredet. At være sund har at gøre med livet. Man kan godt være sund, selv om man har en længerevarende eller kronisk sygdom. Forebyggelse defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Sundhedsloven skelner mellem borgerrettet forebyggelse, som primært er kommunernes ansvar og patientrettet forebyggelse, herunder rehabilitering, hvor ansvaret er fælles med regionerne. Borgerrettet forebyggelse har til formål at forebygge, at sygdom og ulykker opstår og holde raske borgere sunde. Patientrettet forebyggelse har til formål at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og at begrænse komplikationer og tilbagefald. En væsentlig del af den patientrettede forebyggelse handler om rehabilitering (træning). Formålet med rehabilitering er, at borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt trods fysiske, psykiske eller sociale begrænsninger. Rehabilitering Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. ( WHO, 2010) Sundhed på den politiske dagsorden Sundhed en helhedsorienteret indsats Sundhed skal indgå i det politiske beslutningsgrundlag. For løbende at fastholde politisk fokus på sundhedsområdet skal der foretages sundhedskonsekvensvurderinger. Side 3

4 Sagsfremstillinger til fagudvalg og byråd indeholder en vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser. Borgerens sundhedstilstand har stor betydning for efterspørgsler efter kommunes ydelser inden for en lang række områder. Den enkeltes livsstil har betydning for egen sundhed (figurens indre lag) Det er derfor væsentligt at sundhedsfremme og forebyggelsestiltag bliver tilbudt der, hvor kommunen har en indflydelse på borgerens muligheder for at leve sundt i hverdagen. Det kan fx være i dagpasningen, i skolen, på arbejdspladsen, i beskæftigelsestilbuddet, i trafikken og i de offentlige kreative områder (figurens andet lag). Kilde (1) Uddannelse, sociale forhold, arbejdsmarkedstilknytning, miljø og andre faktorer spiller en afgørende rolle for den enkeltes sundhed (figurens tredje lag). Det samme gælder trafikforhold og muligheder for fritidsudfoldelser (figurens ydre lag). Sundhedsområdet og kommunens øvrige forvaltningsområdet har derfor fælles interesser, idet sundhed kan være et middel til at opnår forbedring på forvaltningsområdernes egne områder og de øvrige forvaltningsområders arbejde kan bruges som middel til at opnå større sundhed. Fundamentet for Fanø Kommunes indsatser Sundhedspolitikken udmøntes i konkrete mål og handlinger, der tager afsæt i - evaluering og status af Fanø Kommunes sundhedspolitik Sundhedsprofilen for Fanø Kommune i Sundhedsaftaler mellem Fanø Kommune og Region Syddanmark Kilde (2) Side 4

5 Sundhedsfremme og forebyggelse er primært rettet mod borgere i de grønne og orange grupper. Rehabilitering er primært rettet til borgere i den orange gruppe. Borgere med behov for særlig indsats er primært i den røde gruppe, som udmøntes via sundhedsaftalen med Region Syddanmark. Der henvises i øvrigt til Fanø kommunes hjemmeside - Grundaftale og De specifikke sundhedsaftaler mellem Fanø Kommune og RegionSyddanmark (kilde 2) Sociodemografisk beskrivelse af Fanø Kommune Fanø Kommune har indbyggere (Folkeregisteret pr ) Fra 16 år og opefter er der indbyggere. Fordeling på alder i Fanø Kommune pr. 1. januar år 8,0 % år 15,2 % år 17,6 % år 17,6 % år 25,6 % år 16,5 % 75 år 10,6 % Antal indbyggere Side 5

6 Fordeling af uddannelser i Fanø Kommunerne blandt årige pr. 1. oktober 2009 Ingen erhvervs uddannelse Kort uddannelse Kort videre gående uddannelse Uoplyst I alt Mellem lang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 23,3 % 36,0 % 5,6 % 26,3 % 5,2 % 3,6 % 100,0 % Samarbejde et for samarbejde i Fanø Kommune: Borgeren skal opleve sammenhæng i sundhedsindsatserne på tværs af forvaltningsenheder, kommunegrænser og region. Der skal arbejdes for nytænkning og udvikling på sundhedsområdet gennem samarbejde med Syddansk Universitet, Center for videregående Sundhedsuddannelser og øvrige relevante uddannelses- og forskningsinstitutioner. Der skal skabes dialog og samarbejde med borgerne, frivillige, foreninger, frivillige sociale foreninger, organisationer, oplysningsforbund og virksomheder. Dokumentation og kvalitet Fanø Kommunes sundhedspolitik skal bygge på dokumentation og kvalitet, hvilket indebærer: Der ved planlægningen af nye indsatser på sundhedsområdet skal tages udgangspunkt i dokumenterede metoder, fx i form af anbefalinger og retningslinjer fra de nationale sundhedsmyndigheder. Sundhedstilstanden blandt borgerne skal følges systematisk gennem sundhedsprofilen 2010, der gentages om 4 år. Fanø Kommune skal arbejde for en systematisk og kontinuerlig udvikling af kvaliteten i sundhedsindsatserne. Kompetenceudvikling Fanø Kommunes medarbejdere er en vigtig ressource i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. De har kontakt med kommunens borgere og kan medvirke til tidlig identifikation af sundhedsproblemer, give information om forebyggelse og sundhedsfremme samt henvise og motivere til sundhedstilbud. Medarbejderne skal være uddannede til at tale med borgerne om sundhedsproblemer på en måde, så borgeren oplever det som hjælp til selvhjælp og motivation til handling. Med Sundhedspolitikken som udgangspunkt laves en målrettet kompetenceudviklingsplan for den enkelte medarbejder. Indsatsområder i forhold til KRAMS-faktorerne Side 6

7 Fanø Kommune har særlig fokus på de livsstilsrelaterede sygdomme KRAMS, der står for Kost Rygning Alkohol Motion Stress Disse indsatsområder er vigtige for forebyggelse af sygdomme, men lige så vigtige, hvis man allerede er ramt af en kronisk eller alvorlig sygdom. Ændringer i livsstil indebærer ændring af vaner. En vane er en ubevidst handling, der er indarbejdet gennem årene - udført på en bestemt måde og uden egentlig planlægning. Bevidst eller ubevidst kan der være modvilje mod forandring. Små gradvise ændringer i nuværende vaner kan medføre store positive ændringer i livsstil på længere sigt - og hermed forebyggelse af sygdom. Kost Det ved vi om kost Et usundt kostmønster kan være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme, type-2-diabetes, kræft og muskel- skeletsygdomme. Eksempelvis er det anslået, at 17 % færre danskere ville dø af en hjerte-kar-sygdom, hvis befolkningen indtog 500 gram frugt og grønt pr. dag og 9 % færre ville dø af hjerte-kar-sygdom, hvis befolkningen nedsatte indtaget af fedt i kosten til anbefalingen om højst 30 % af energiindtaget. Kilde: (3) I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning i 2005 anbefalet følgende 8 kostråd: Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris, eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Fakta om kost Usundt kostmønster Spiser aldrig fedtstof på brødet Spiser frugt dagligt Spiser fisk som varm mad minimum 1-2 gange om ugen Har usundt kostmønster og vil gerne spise mere sundt Fanø 9,1 % 22,4 % 67,3 % 63,1 % 44,9 % Gnm i Region Syddanmark 14,3-15,6 % 20,6 23,7 % 64,7-67,3 % 61,3-64,5 % 50-54,6 % Side 7

8 Fanø Kommune har mindst andel af borger, der har usundt kostmønster. Fanø Kommunes borgere med usundt kostmønster er en af de kommuner med laveste motivation til at ville ændre kostvaner. Fakta om overvægt og undervægt Fanø Gnm i Region Syddanmark Undervægt (BMI 18,5) Svær overvægt (BMI 30) Svært overvægtige der gerne vil spise mere sundt Svært overvægtige, der gerne vil være mere fysisk aktive Svært overvægtige, der gerne vil tabe sig 3,0 % 13,3 % 70,4 % 79,7 % 60,2 % 2,1-2,7 % 14,3-15,5 % 66,2-69,9 % 70,3-74,6 % 53,6-60,1 % Fanø Kommune har relativ høj forekomst af undervægt for de årige. Fanø Kommune er blandt de kommuner med mindst andel af svær overvægt. Fanø Kommunes borgere med svær overvægt, er stærkt motiverede til at spise mere sundt og være mere fysisk aktive. Gør de sunde valg til de lette valg. Borgerne skal bevare et sundt kostmønster. Borgere med usundt kostmønster motiveres til at ændre kostvaner. Borgere med svær overvægt reduceres til 10 % ved at motivere til at ændre kostvaner og blive mere fysisk aktive. Handlinger Fremme sunde kostmiljøer ved at opfordre til at udarbejde lokale kostpolitikker og handleplaner i alle kommunens institutioner og at alle institutioner og arbejdspladser motiveres til at bakke op om sunde kostmiljøer. Fremme sunde kostvaner for den enkelte ved at gøre det sunde valg til det lette valg gennem viden, motivation og tilgængelighed. Forebygge over- og undervægt ved at skabe sunde kostmønstre tidligt i livet og motivere og vejlede borgere, der har risiko for at udvikle over- eller undervægt. Tilbud til borgere om sundhedstjek og vejledning af kommunens sundhedspersonale. Side 8

9 Rygning Det ved vi om rygning Rygning anses i dag for at være den risikofaktor, der har størst betydning for dødeligheden i Danmark. I Danmark er rygning medvirkende årsag til knap dødsfald om året, hvilket svarer til hvert fjerde dødsfald blandt mænd og hvert femte dødsfald blandt kvinder. Rygning har ikke blot direkte betydning for tab af leveår, men forringer også helbredssituationen, mens man lever. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, hvor lungekræft, hjerte-kar sygdomme samt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er de dominerende. Risikoen for at få en rygerelateret sygdom øges med rygemængde, graden af inhalering samt antal år, man har røget. Kilde: (3) Fakta om rygning Daglig rygning Storrygning Aldrig rygning Vil gerne holde med at ryge blandt dagligrygere Fanø 24,6 % 13,9 % 36,6 % 77,2 % Gnm i Region Syddanmark 21,8-23,5 % 11,0-12,7 % 45,2-47,5 % 70,5-74,2 % Antallet af rygere ses hyppigst i alderen år. Der ses en høj forekomst af daglige rygere samt storrygere. Fanø Kommune er den kommune, hvor færrest aldrig har røget. De fleste af Fanø Kommunes daglige rygere er motiverede for at stoppe med at ryge Fremme rygestop ved at tilbyde rygestopkurser for alle. Antallet af rygere skal reduceres til 20 %. Borgerne må ikke udsættes for passiv rygning. Ansatte må ikke udsættes for passiv rygning i arbejdstiden og virksomheder motiveres til at de ansatte ikke ryger i arbejdstiden. Handlinger Oplyse om rygningens skadelige virkning gennem dialog. Tilbud om sundhedstjek og vejledning. Tilbud om rygestopkursus. Fanø Kommune arbejder på, at Fanø som øsamfund bliver røgfrit. Side 9

10 Alkohol Det ved vi om alkohol Hvert år er der mindst dødsfald i Danmark, der enten har haft alkohol som primær årsag eller medvirkende årsag. Dette svarer til 5 % af alle dødsfald. Et stort alkoholforbrug øger risikoen for en lang række lidelser, herunder kræftsygdomme, mave-tarm sygdomme, lungesygdomme, leverlidelser og muskel- skeletsygdomme. Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Der er en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd Der er en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Gravide skal undgå alkohol, og kvinder der prøver at blive gravide, anbefales at undgå alkohol for en sikkerheds skyld Ældre skal være særlig forsigtige med alkohol Kilde: (3) Fakta om alkohol Fanø Gnm i Region Syddanmark Overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse Overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse Drikker jævnligt (hver måned) mere end fem genstande ved samme lejlighed Viser tegn på alkoholafhængighed Vil gerne nedsætte alkoholforbruget, blandt borgere, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse med alkoholindtagelse 18,7 % 35,3 % 38,0 % 24,4 % 31,6 % 7,9-9,6 % 19,2-22,4 % 24,5-26,9 % 12,4-15,0 % 26,5 % Fanø Kommune har den højeste forekomst, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse. Fanø Kommune har den højeste forekomsten af borgere, der overskrider lavrisikogrænsen i forbindelse med alkoholindtagelse. Fanø Kommune har den højeste andel, der jævnligt drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed. Fanø Kommune har den højeste andel, der viser tegn på alkoholafhængighed. Fanø's borgere er motiverede for at ændre alkoholvaner. Side 10

11 Reducerer andelen af borgere, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse og lavrisikogrænse til henholdsvis 8 % og 20 %. Forebygge alkoholafhængighed med bl.a. fokus på børn i alkoholfamilier og unge med risikoadfærd, der drikker for meget. Fremme af alkoholfrie miljøer. Medvirke i landsdækkende kampagner. Synliggør tilbuddene for borgeren og dennes familie om behandlingsenheder med vejledning, rådgivning og behandling. Handlinger Tilbyde motiverende samtale med socialrådgiver, diætist, læge, patientforening eller alkoholbehandlingen Esbjerg m.v. om ændring af alkoholvaner i sammenhæng med ændringer af andre vaner. Henvisning til alkoholrådgivning/behandling. Medvirke i bl.a. landsdækkende kampagne uge 40. Synliggøre kommunens tilbud til praktiserende læger, socialforvaltning, jobcenteret o.l.. Tilbuddene skal være let tilgængelige på Fanø Kommunes hjemmeside og på VisInfo- Syd. Fremme alkoholfrie miljøer, bl.a. gennem alkoholfrie begivenheder. Forebygge alkoholafhængighed ved rådgivning, vejledning og evt. misbrugsbehandling. Motion Det ved vi om motion I Danmark estimeres det, at fysisk inaktivitet årligt forårsager ca dødsfald, svarende til 7-8 % af alle dødsfald og et tab i middellevetid på 9-10 måneder. Overordnet gælder det at fysisk inaktivitet øger risikoen for en række sygdomme, først og fremmest hjerte-kar-sygdomme, type-2-diabetes, muskel- og skeletsygdomme, brystkræft, kræft i tyktarmen og psykiske sygdomme, men forskellige dimensioner af fysisk aktivitet kan have varierende betydning afhængig af den pågældende sygdom. Vægtbærende aktiviteter er eksempelvis særligt væsentligt for forebyggelse af knogleskørhed, mens fysisk aktivitet af moderat intensitet er vigtig i forebyggelsen af en lang række sygdomme. Kilde: (3) Side 11

12 Fakta om fysisk aktivitet Moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden Stillesiddende fritidsaktivitet Vil gerne være mere fysisk aktiv blandt borgere med stillesiddende fritidsaktivitet Fanø 24,4 % 11,2 % 74,2 % Gnm i Region Syddanmark 24,8-27,6 % 15,4-17,5 % 64,1-68,8 % Fanø Kommune har en af de laveste forekomster med moderat eller hård fysisk aktivitet, men ligger tæt på gennemsnittet. Fanø Kommune er en af de kommuner med laveste forekomster af stillesiddende fritidsaktiviteter. Fanø Kommunes borgere er meget motiveret til at ændre motionsvaner ved stillesiddende fritidsaktivitet. Gøre mulighederne for fysisk aktivitet let tilgængelige for alle, uanset alder og fysisk formåen, så det bliver en naturlig del af borgernes hverdag. Forebygge inaktivitet ved de mest inaktive grupper ved en særlig målrettet indsats. Handlinger Fremme bevægelse og motion på daginstitutioner, børnehaver, skoler, plejecenter, arbejdspladser, og i frivillige foreninger, hvor borgeren færdes til daglig. Særlige tilbud om samtaler hos egen læge og i Sundhedshuset for de mest inaktive grupper. Tage initiativer, der fremmer glæden ved bevægelse, leg, fællesskab, oplysning og selvudvikling. Udvikle nye motionstilbud til dem, som er inaktive og ikke formår at være medlem af en idrætsforening. Fremme muligheder og vilkår for kommunens idrætsforeninger og andre frivillige med henblik på motions- og idrætstilbud til alle borgere. Fysiske omgivelser og rammebetingelser der fremmer mulighederne for fysisk aktivitet fx tilgængelige stisystemer, grønne områder m.v. Medtænke sund levevis ind i kommuneplaner, lokalplaner og Agenda 21- planer fx Projekt den røde tråd. Stress Det ved vi om stress Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne mellem den kortvarige og langvarige stress. Formålet med kortvarig stress er at skærpe sanserne så man gøres i stand til at handle, hvorefter kroppen slapper af igen. Den kortvarige form for stress er ikke skadelig. Side 12

13 Den langvarige stress opstår, når de situationer og begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder og hermed forhindrer kroppen i at restituere sig. Fakta om stress føler sig ofte eller meget ofte nervøs eller stresset Fanø Gnm i Region Syddanmark 10,0 % 11,8.13,0 % Fanø Kommune har en relativ lille andel der ofte føler sig stresset. Der henvises i øvrigt til Fanø Kommunes politik for ansatte vedr. stress. Lette adgangen til information og støttet for borgere, der føler sig stressede. Støtte tiltag der gavner det generelle psykiske velbefindende. Børn og unge med stress-symptomer bliver set og får den nødvendige støtte. Der henvises i øvrigt til børn og ungeafsnittet. Handling Sikre at oplysning om stress og stresshåndtering er tilgængeligt. Sundhedsplejersken taler med småbørnsfamilier om realistiske forventninger, og hvordan de undgår stress i hverdagen. Løbende evaluerer det psykiske arbejdsmiljø på kommunens institutioner. Ydre faktorer, der har betydning for sundhed Psykisk og mental sundhed Det ved vi om psykisk og mental sundhed Mental sundhed indebærer både at opleve at have det godt og at kunne fungere i dagligdagen. Manglende mental sundhed dækker omvendt over oplevelsen af at trives dårligt og have svært ved at fungere uden at der decideret er tale om sygdom. Der er i samfundet øget fokus på den samlede betydning af mental sundhed som en kompleks tilstand, idet undersøgelser tyder på, at mental sundhed spiller en vigtig rolle for risikoadfærd samt for udvikling og forløb af sygdom. Psykisk sundhed er afgørende for trivsel og velbefindende. Psykiske problemer eller lidelser er den tredje hyppigste henvendelsesårsag hos praktiserende læger. Psykiske problemer eller lidelser kan fx dreje sig om depression, angst og belastningsreaktioner. Udløsende årsag kan være stress, traumatisering og mobning. Kilde: (3) Øge trivslen for børn, unge og voksne. Side 13

14 Undgå mobning i skolen. Undgå at voksne udsættes for mobning på arbejdspladsen. Forebygge og mindske følger af lettere sindslidelser. Handlinger Fremme den psykiske sundhed hos børn, unge og voksne ved at styrke deres selvværd og evne til at klare problemer og nye udfordringer. Forebygge mobning blandt børn, unge og voksne, fx ved at efterleve politikker på det enkelte område. Motivere til og fremme brugen af naturen og grønne områder med henblik på at forebygge og reducere stress. Motiverer borgeren til deltagelse i meningsfulde aktiviteter, hvor gode sociale relationer og fysisk sundhed er nøglefaktorer. Kvalificerer medarbejdere i Fanø Kommune til at være opmærksomme på tegn på psykiske belastningsreaktioner. Samarbejde med almen praksis, psykiatrisk speciallægepraksis og den regionale behandlingspsykiatri med henblik på forebyggelse eller mindske følgerne af lettere sindslidelser. Tilbyde motion på recept for lettere sindslidende. Sociale netværk Det ved vi om sociale netværk Sociale netværk har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har lavere dødelighed end personer med svage sociale relationer. Sundhedsprofilen for Fanø Kommune viser, at 10 % af de adspurgte sjældent eller aldrig ser deres venner eller bekendte. 7 % ser sjældent eller aldrig deres familie. Denne andel stiger med alderen. Sociale relationer er knyttet sammen med helbred, idet disse udgør en støttefunktion og er forum for udveksling af viden og kundskaber. Undersøgelser har vist, at personer med stærke sociale relationer i mindre grad bliver syge, og at de kommer sig hurtigere efter deres sygdom, hvis de bliver syge. Personer med stærke sociale relationer har mindre risiko for at dø tidligere end personer med svage sociale relationer. Kilde (4). Der henvises i øvrigt til Fanø Kommunes Frivillighedspolitik og Ældrepolitik. Styrke borgernes muligheder for at etablere og fastholde sociale netværk og fysiske rammer, fx i forhold til familie, omgangskreds, frivillige foreninger, frivilligt socialt arbejde m.v. Side 14

15 Handlinger Styrke de fysiske rammer, der stimulerer gode sociale relationer, lokale netværk og fysisk aktivitet. Støtte eller iværksætte initiativer for borgere med et spinkelt, eller intet socialt netværk herunder styrke samvær mellem børn/unge og voksne. Fastholde og øge tilbud inden for kultur- og naturområdet og udvikle samarbejdet med de frivillige foreninger, det frivillige sociale arbejde, værestederne og arbejdspladserne. Kvalificere kommunens medarbejdere til tidligt at opdage, opsøge og yde hjælp til borgere, der har sparsomt eller intet netværk. Miljø/natur Det ved vi om miljø og natur Ved miljøfaktorer forstås kemiske, fysiske og/eller biologiske faktorer, som kan være i vores omgivende miljø, i forskellige produkter, i fødevarer, i arbejdsmiljøet eller i indeklimaet. Miljøfaktorer og livsstilsfaktorer kan forstærke hinandens negative effekter på sundheden. Naturen og grønne områder påvirker den mentale sundhed og forebygger og reducerer stress. Kilde: (5) Der henvises i øvrigt til Fanø Kommunes Erhvervs- og turistpolitik. Forebyggelse af miljøfaktorers negative påvirkning af sundheden. Sikre et højt niveau for miljøbeskyttelse. Fremme at borgerne har let adgang til ren natur. Handlinger Sætte fokus på udvidelse af stisystemet på hele øen, med henblik på tilskyndelse til motion kombineret med naturoplevelser. Særlige målgrupper og indsatser Børn og unge Børns sundhed, helbred og trivsel Det ved vi om børns sundhed, helbred og trivsel Langt de fleste børn i Danmark har det godt. De fleste børn og unge trives og har det godt i det daglige, men der er også en andel, der mistrives. Nogle undersøgelser taler om %, der mistrives, mens andre taler om 3-5 %. Side 15

16 Jo lavere socialgruppe barnet eller den unges familie har, jo større risiko er der for lav trivsel. Det viser sig at 90 % af uheld og ulykker i hjemmet sker i de socioøkonomisk dårligt stillede familier. Kilde: (3) Der henvises i øvrigt til Fanø Kommunes Børnepolitik. Sundhed hos børn defineres som: aldersvarende udvikling med hensyn til vækst, sanser og motorik, psykisk og social udvikling. Alderssvarende funktionsevner og kompetencer. En grundstemning præget af livsmod og glæde. Fravær af alvorlig eller tilbagevendende sygdom. Trivselsbegrebet defineres som en almen følelse af velvære. Kost til børn og unge Det ved vi om kost til børn og unge Kostundersøgelser viser, at 4-14 årige generelt spiser for lidt fuldkorn, frugt, grønt og fisk. Endvidere får flertallet af børn stadig for meget sukker, selvom indtaget har været faldende de senere år. Det høje sukkerindhold fra især slik, søde drikke og chokolade indebærer en risiko for, at mange børn ikke indtager tilstrækkelig af visse vitaminer og mineraler. Allerede i 3-6 års alderen er der risiko for at udvikle overvægt. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger vedr. kost til sundhedspersonalet for 0-3- årige. Kilde: (3) Fødevarestyrelsen har udarbejdet anbefalinger vedr. kost og vejledningerne fra 3 år og opefter. Kilde: (7, 8) Sikre at forældrene har let adgang til information om sund kost og at børn og unge tilbydes sund mad i alle kommunens institutioner. Medvirke til at børn og unge har sunde kostvaner. Sikre at alle kommunens institutioner har en kostpolitik. Handlinger Vejlede i kost til forældre med spædbørn 0-1 år. Opspore over- og undervægt ved egen læge ved 1, 2, 3, 4 og 5 års undersøgelse. Henvise til den kommunale sundhedstjeneste eller diætist. Vejlede i kost til sundhedssamtale i 1., 3., 5., 7. og 9.klasse samt højde og vægtmåling. Side 16

17 Særlig fokus på at ændre vaner blandt børn og unge, der har et stort forbrug af sukker. Tilbyde overvægtige børn og deres familie et fællesskab, hvor kost, motion, livsstilsvaner og det at have det sjovt, er i fokus. Sikre at børnene i alle kommunens institutioner får et sundt måltid. Rygning hos børn/unge Det ved vi om rygning hos børn/unge Omkring 13 % af danske børn under 4 år udsættes for passiv rygning i hjemmet. Børn, der udsættes for passiv rygning bliver hyppigere syge af luftvejsinfektioner og mellemørebetændelse og de indlægges hyppigere end børn, der ikke udsættes for passiv rygning. Rygning øger risikoen for vuggedød. Brug af tobak starter ofte i teenageårene. Undersøgelser viser, at unge mellem år ryger 11 %, heraf ryger 4 % dagligt. Ca. en fjerdedel af danske unge mellem 16 og 20 ryger, heraf ryger 11 % dagligt og 3 % er storrygere. Kilde: (3) Børn skal ikke udsættes for passiv rygning. Forebygge rygestart blandt børn og unge. Handling Sundhedsplejersken vejleder i forebyggelse af vuggedød. Sundhedsplejersken fraråder forældrene at ryge de steder, hvor der opholder sig børn. Forældre motiveres til at stoppe med at ryge og tilbydes ryge-stopkursus. Undervisning i 5.klasse i sociale overdrivelser, med udgangspunkt i rygning. Tilbud om rygestopkursus for børn og unge individuelt eller på hold. Unge og alkohol Det ved vi om unge og alkohol Danske unge har en flertalskultur præget af et højt og skadeligt forbrug af alkohol. OECD har i 2009 fastslået, at danske 15-årige har den største andel med erfaringer med fuldskab i OECD-landene. 56 % af de 15-årige piger og 59 % af de 15- årige drenge har været fulde mindst 2 gange i deres liv, mens OECD-gennemsnittet er 29 % af pigerne og 33 % af drengene. Sundhedsstyrelsen anbefaler at alkoholdebuten hos unge udskydes til mindst 16 år. Det er afgørende for de unges alkoholvaner, at forældrene er tydelige i deres normsætning og har en god dialog og kontakt til de unge. Kilde: (3) Side 17

18 Alkoholdebuten hos unge udskydes til mindst 16 år og overholdelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for mængden der indtages. Forældre tager ansvar for unges alkoholvaner og er normdannende for alkoholfrit samvær. Fremme alkoholfrie miljøer. Handlinger Undervisning i sociale overdrivelser i 5. klasse, for elever og forældre. Forældreaftaler om udskydelse af alkoholdebut og håndtering af fester. Udarbejdelse af alkoholpolitisk handleplan. Fremme alkoholfrie miljøer, bl.a. gennem alkoholfrie begivenheder. Motion til børn og unge Det ved vi om motion til børn og unge Børn er født med en naturlig glæde ved at bevæge sig. Små børn lever og opfatter gennem deres krop. Et barns kropslige erfaringer er grundlaget for udvikling af barnets intellekt og en motorisk sikker krop er indgangen til samarbejde og grundlæggelsen af sociale kompetencer. Børn, der er fysisk aktive trives ofte bedre socialt og har mere selvtillid og højere stresstærskel. Fysisk aktivitet styrker samtidig børns motoriske udvikling og bidrager til at opbygge muskler og knogler, mens de vokser. Desuden har fysisk aktivitet en positiv indflydelse på koncentrationsevnen, hukommelsen, adfærden i klasselokalet og den kognitive indlæring. Endelig forebygger fysisk aktivitet en række sygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bevæger sig mindst 60 minutter om dagen. Kilde: (3) Sikre at forældrene er velinformerede om betydningen af fysisk aktivitet i forhold til barnets sundhed og trivsel og motiverer til fysisk aktivitet. Gør børn og unge bevidste om, hvor vigtigt det er at bevæge sig. Handling Tilbud om bevægelse i alle kommunens institutioner. Udvikling af hele kroppen som læringsredskab Opfordrer forældrene til kun at køre deres børn i skole, når det er yderst nødvendigt. Sikre og tilrettelægge skolevejen så børn selv kan transportere sig. Motorisk træning i indskolingen, kan lette indlæringen og give mere kropsbevidsthed til de børn, der har lettere motoriske vanskeligheder. Side 18

19 Børn, unge og stress Det ved vi om børn, unge og stress Tempoet i et barns liv er accelereret og flere børn og unge viser tegn på, at de har svært ved at klare tempoet. Dette kan vise sig ved, at barnet og den unge ændrer adfærd, bliver trist, aggressiv, får ondt i kroppen eller får koncentrationsproblemer. Børn og unge, der har et trygt og sikkert tilhørsforhold/tilknytningsmønster til nære voksne, vil være betydeligt bedre rustet til at kunne modstå stressbelastninger i deres hverdag. De vil generelt være bedre til at se hverdagens krav og forventninger som udfordringer i stedet for belastninger. Kilde: (6) Undgå kortvarig og langvarig stress hos børn, unge og deres familier. Udarbejde sundhedsprofil for skolebørn. Handlinger Skabe et optimalt indeklima og mindske støjgener i kommunens institutioner. Motionstilbud i kommunens institutioner med henblik på, at øge børns stresstærskel. Besøg af sundhedsplejerske med henblik på at øge familiens trivsel. Forældre og fagpersonale i kommunens institutioner skal have særlig fokus på om børn/unge mistrives eller ændrer adfærd og handle herpå. Tilbud om støttende samtaler i Ankerhuset med børn, unge og deres familier i situationer, hvor familiens trivsel er truet. Tilbud om PCBU rådgivning (Psykologisk Center for børn og unge), til forældre og fagpersoner, der arbejder med børn og unge. Udarbejde sundhedsprofil for de 6-16 årige, med fokus på trivsel. Seksuel sundhed Det ved vi om seksuel sundhed Seksuelt overførte sygdomme er i stigning, især tilfælde med klamydia. Der er ca nye klamydia-smittede om året i Danmark og dobbelt så mange unge er sandsynligvis smittet uden at vide det. Der er ca uønskede graviditeter på landsplan om året. Oplysning om seksuel sundhed, herunder brug af kondom for at undgå sexsygdomme, gives primært i folkeskolen og indgår i læseplanen for de timeløse fag. Seksuelt overførte sygdomme kan forebygges ved konsekvente, sunde seksualvaner, der grundlægges i ungdommen. Kilde: (3) Unge får viden og dermed grundlaget for sunde seksualvaner for at undgå seksuelt overførte sygdomme samt uønsket graviditet. Side 19

20 Handling Deltagelse i landsdækkende kampagner f.eks. "Uge 6" (tilbud til skoleelever fra 6-10.klasse) samt tilbud om "Kun med kondom" kampagne i uge (målgruppe år). Seksualvejledning i 7. og 8. klasse. Børn og sol Det ved vi om børn og sol Det er påvist at solskoldninger i barndommen øger risikoen for at udvikle hudkræft senere i livet. Børn skal der for beskyttes mod solens stråler. Kilde: (3) Sikre at børn og unge beskyttes mod solens UV-stråler. Vejlede unge i risikoen for hudkræft ved brug af solarier. Handlinger Vejledning og viden til forældre om børns behov for solbeskyttelse. Børn i kommunens daginstitutioner smøres med solcreme og får solhat på hver dag i sommerhalvåret. Børnene sikres skygge imellem kl. 12 og kl.15, når UV-indekset er over 3. Skolebørn frarådes at gå i solarium. Den ældre borger Der bliver flere og flere ældre borgere, men aldringen kommer senere end førhen. Mange ældre klarer sig selv og har overskud til at tage aktivt del i samfundet. Den enkelte borger skal støttes i at klare sig selv, og bibeholde eller øge funktionsniveauet, ved tilbud om træning ud fra den enkeltes ressourcer hjælp til selvhjælp. En del ældre borgere oplever begrænsninger i livssituationen, fysisk, psykisk og/eller socialt. Dette kan medføre følelsen af ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, og dermed en forringelse af livskvaliteten og sundheden. Mange ældre er underernærede, hvorfor det er vigtigt at sikre en ernæringsrigtig kost. Spisning i sociale sammenhænge øger appetitten derfor kan det være ønskeligt at have et spisenetværk. For at bevare den ældre borgers mentale sundhed er det ønskeligt at der skabes tryghed i form af netværk familie, frivillige og venner. Det sociale element og fysiske tilgængelige rammer er motivationsfaktorer for en sund livsstil. Kilde: (9) Side 20

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Sundhedspolitik 2007 2010

Sundhedspolitik 2007 2010 Sundhedspolitik 2007 2010 UDKAST Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder af

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på... 6 1) Sundere valg

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf: 9966 7000 www.vesthimmerland.dk

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere