Fanø Kommune Sundhed og Ældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fanø Kommune Sundhed og Ældre"

Transkript

1 Fanø Kommune Sundhed og Ældre Sundhedspolitikken Version 7- Dato: Sagsnr.: Doknr.: Indholdsfortegnelse Forord...side Læsevejledning...side Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Sundhed på den politiske dagsorden Sundhed en helhedsorienteret indsats Fundamentet for Fanø Kommunes indsatser: Sociodemografisk beskrivelse af Fanø Kommune Samarbejde Dokumentation og kvalitet Kompetenceudvikling Indsatsområder i forhold til KRAMS-faktorerne Kost Rygning Alkohol Motion Stress Ydre faktorer, der har betydning for sundhed Psykisk og mental sundhed Sociale netværk Miljø/natur Særlige målgrupper og indsatser: Børn og unge, herunder seksuel sundhed Den ældre borger Borgere med langvarig eller kronisk sygdom Borgere med handicap Borgere med misbrug Borgere med sindslidelser Litteratur m.v. Postadresse Adresse Telefon Skolevej 5-7 Nordby 6720 Fanø Vestervejen 1 Nordby 6720 Fanø Fax Hjemmeside

2 Forord Borgmesterens forord. Læsevejledning Sundhedspolitikken kan læses samlet eller man kan læse de kapitler, der er relevant for den enkelte og hvor man ønsker at øge sin viden for at træffe det sunde valg og tilgængeligheden hertil. Alle faktabokse tager udgangspunkt i Fanø Kommunes Sundhedsprofil Under afsnittet litteratur er der kildehenvisning som yderligere inspiration. Der henvises i øvrigt til de forskellige forvaltningsområders politikker og handleplaner fx indenfor dagpasningsområdet og skoleområdet. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering omhandler de definitioner, der lægger til grund for sundhedspolitikken. Sundhed på den politiske dagsorden omhandler hvorfor det er vigtigt at sundhed er en helhedsorienteret indsats. Fundamentet for Fanø Kommunes indsatser omhandler de forskellige målgrupper, hvorledes der samarbejdes og dokumentations- og kvalitetskrav. Indsatsområder i forhold til KRAMS-faktorerne har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme og omhandler viden, fakta, mål og handlinger. Ydre faktorer, der har betydning for sundhed omhandler hvad der har indflydelse på borgerens mulighed for at leve sundt i hverdagen. Særlige målgrupper og indsatser har fokus på børn og unge og risikogrupper, der har brug for en særlig indsats af målrettede sundhedstilbud. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Sundhedspolitikken beskæftiger sig med og sætter fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Sundhedspolitikken beskriver Fanø Kommunes indsats inden for sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at sikre borgerne god livskvalitet. Det er vigtigt, at sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering respekterer borgernes selvbestemmelse og det skal være nemt at træffe det sunde valg og der skal sikres tilgængelighed hertil. Fanø Kommune lægger på sundhedsområdet vægt på et tæt samarbejde med den enkelte borger, Region Syddanmark, de sundhedsprofessionelle, de praktiserende læger, Side 2

3 regionens sygehuse, andre undervisningsinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, foreninger, interesseorganisationer m.fl. At være sund betyder, at man har livsmod, livsglæde og handlekraft. Sunde mennesker er gode til at håndtere de udfordringer, livet byder dem. Sunde mennesker har generelt et bedre helbred end usunde mennesker. Sundhed defineres som en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener (WHO, 1998) Sundhedsfremme handler om at fokusere på sundhed frem for sygdom, på ressourcer og handlemuligheder frem for begrænsninger. Sundhedsfremme er ikke at spørge til, hvad der gør folk syge, men at spørge: Hvad holder folk raske? Sundhedsfremme defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, rammer og processer, der fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. At være rask er ikke det samme som at være sund. At være syg er ikke det samme som at være usund. At være rask har at gøre med helbredet. At være sund har at gøre med livet. Man kan godt være sund, selv om man har en længerevarende eller kronisk sygdom. Forebyggelse defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Sundhedsloven skelner mellem borgerrettet forebyggelse, som primært er kommunernes ansvar og patientrettet forebyggelse, herunder rehabilitering, hvor ansvaret er fælles med regionerne. Borgerrettet forebyggelse har til formål at forebygge, at sygdom og ulykker opstår og holde raske borgere sunde. Patientrettet forebyggelse har til formål at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og at begrænse komplikationer og tilbagefald. En væsentlig del af den patientrettede forebyggelse handler om rehabilitering (træning). Formålet med rehabilitering er, at borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt trods fysiske, psykiske eller sociale begrænsninger. Rehabilitering Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. ( WHO, 2010) Sundhed på den politiske dagsorden Sundhed en helhedsorienteret indsats Sundhed skal indgå i det politiske beslutningsgrundlag. For løbende at fastholde politisk fokus på sundhedsområdet skal der foretages sundhedskonsekvensvurderinger. Side 3

4 Sagsfremstillinger til fagudvalg og byråd indeholder en vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser. Borgerens sundhedstilstand har stor betydning for efterspørgsler efter kommunes ydelser inden for en lang række områder. Den enkeltes livsstil har betydning for egen sundhed (figurens indre lag) Det er derfor væsentligt at sundhedsfremme og forebyggelsestiltag bliver tilbudt der, hvor kommunen har en indflydelse på borgerens muligheder for at leve sundt i hverdagen. Det kan fx være i dagpasningen, i skolen, på arbejdspladsen, i beskæftigelsestilbuddet, i trafikken og i de offentlige kreative områder (figurens andet lag). Kilde (1) Uddannelse, sociale forhold, arbejdsmarkedstilknytning, miljø og andre faktorer spiller en afgørende rolle for den enkeltes sundhed (figurens tredje lag). Det samme gælder trafikforhold og muligheder for fritidsudfoldelser (figurens ydre lag). Sundhedsområdet og kommunens øvrige forvaltningsområdet har derfor fælles interesser, idet sundhed kan være et middel til at opnår forbedring på forvaltningsområdernes egne områder og de øvrige forvaltningsområders arbejde kan bruges som middel til at opnå større sundhed. Fundamentet for Fanø Kommunes indsatser Sundhedspolitikken udmøntes i konkrete mål og handlinger, der tager afsæt i - evaluering og status af Fanø Kommunes sundhedspolitik Sundhedsprofilen for Fanø Kommune i Sundhedsaftaler mellem Fanø Kommune og Region Syddanmark Kilde (2) Side 4

5 Sundhedsfremme og forebyggelse er primært rettet mod borgere i de grønne og orange grupper. Rehabilitering er primært rettet til borgere i den orange gruppe. Borgere med behov for særlig indsats er primært i den røde gruppe, som udmøntes via sundhedsaftalen med Region Syddanmark. Der henvises i øvrigt til Fanø kommunes hjemmeside - Grundaftale og De specifikke sundhedsaftaler mellem Fanø Kommune og RegionSyddanmark (kilde 2) Sociodemografisk beskrivelse af Fanø Kommune Fanø Kommune har indbyggere (Folkeregisteret pr ) Fra 16 år og opefter er der indbyggere. Fordeling på alder i Fanø Kommune pr. 1. januar år 8,0 % år 15,2 % år 17,6 % år 17,6 % år 25,6 % år 16,5 % 75 år 10,6 % Antal indbyggere Side 5

6 Fordeling af uddannelser i Fanø Kommunerne blandt årige pr. 1. oktober 2009 Ingen erhvervs uddannelse Kort uddannelse Kort videre gående uddannelse Uoplyst I alt Mellem lang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 23,3 % 36,0 % 5,6 % 26,3 % 5,2 % 3,6 % 100,0 % Samarbejde et for samarbejde i Fanø Kommune: Borgeren skal opleve sammenhæng i sundhedsindsatserne på tværs af forvaltningsenheder, kommunegrænser og region. Der skal arbejdes for nytænkning og udvikling på sundhedsområdet gennem samarbejde med Syddansk Universitet, Center for videregående Sundhedsuddannelser og øvrige relevante uddannelses- og forskningsinstitutioner. Der skal skabes dialog og samarbejde med borgerne, frivillige, foreninger, frivillige sociale foreninger, organisationer, oplysningsforbund og virksomheder. Dokumentation og kvalitet Fanø Kommunes sundhedspolitik skal bygge på dokumentation og kvalitet, hvilket indebærer: Der ved planlægningen af nye indsatser på sundhedsområdet skal tages udgangspunkt i dokumenterede metoder, fx i form af anbefalinger og retningslinjer fra de nationale sundhedsmyndigheder. Sundhedstilstanden blandt borgerne skal følges systematisk gennem sundhedsprofilen 2010, der gentages om 4 år. Fanø Kommune skal arbejde for en systematisk og kontinuerlig udvikling af kvaliteten i sundhedsindsatserne. Kompetenceudvikling Fanø Kommunes medarbejdere er en vigtig ressource i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. De har kontakt med kommunens borgere og kan medvirke til tidlig identifikation af sundhedsproblemer, give information om forebyggelse og sundhedsfremme samt henvise og motivere til sundhedstilbud. Medarbejderne skal være uddannede til at tale med borgerne om sundhedsproblemer på en måde, så borgeren oplever det som hjælp til selvhjælp og motivation til handling. Med Sundhedspolitikken som udgangspunkt laves en målrettet kompetenceudviklingsplan for den enkelte medarbejder. Indsatsområder i forhold til KRAMS-faktorerne Side 6

7 Fanø Kommune har særlig fokus på de livsstilsrelaterede sygdomme KRAMS, der står for Kost Rygning Alkohol Motion Stress Disse indsatsområder er vigtige for forebyggelse af sygdomme, men lige så vigtige, hvis man allerede er ramt af en kronisk eller alvorlig sygdom. Ændringer i livsstil indebærer ændring af vaner. En vane er en ubevidst handling, der er indarbejdet gennem årene - udført på en bestemt måde og uden egentlig planlægning. Bevidst eller ubevidst kan der være modvilje mod forandring. Små gradvise ændringer i nuværende vaner kan medføre store positive ændringer i livsstil på længere sigt - og hermed forebyggelse af sygdom. Kost Det ved vi om kost Et usundt kostmønster kan være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme, type-2-diabetes, kræft og muskel- skeletsygdomme. Eksempelvis er det anslået, at 17 % færre danskere ville dø af en hjerte-kar-sygdom, hvis befolkningen indtog 500 gram frugt og grønt pr. dag og 9 % færre ville dø af hjerte-kar-sygdom, hvis befolkningen nedsatte indtaget af fedt i kosten til anbefalingen om højst 30 % af energiindtaget. Kilde: (3) I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning i 2005 anbefalet følgende 8 kostråd: Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris, eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Fakta om kost Usundt kostmønster Spiser aldrig fedtstof på brødet Spiser frugt dagligt Spiser fisk som varm mad minimum 1-2 gange om ugen Har usundt kostmønster og vil gerne spise mere sundt Fanø 9,1 % 22,4 % 67,3 % 63,1 % 44,9 % Gnm i Region Syddanmark 14,3-15,6 % 20,6 23,7 % 64,7-67,3 % 61,3-64,5 % 50-54,6 % Side 7

8 Fanø Kommune har mindst andel af borger, der har usundt kostmønster. Fanø Kommunes borgere med usundt kostmønster er en af de kommuner med laveste motivation til at ville ændre kostvaner. Fakta om overvægt og undervægt Fanø Gnm i Region Syddanmark Undervægt (BMI 18,5) Svær overvægt (BMI 30) Svært overvægtige der gerne vil spise mere sundt Svært overvægtige, der gerne vil være mere fysisk aktive Svært overvægtige, der gerne vil tabe sig 3,0 % 13,3 % 70,4 % 79,7 % 60,2 % 2,1-2,7 % 14,3-15,5 % 66,2-69,9 % 70,3-74,6 % 53,6-60,1 % Fanø Kommune har relativ høj forekomst af undervægt for de årige. Fanø Kommune er blandt de kommuner med mindst andel af svær overvægt. Fanø Kommunes borgere med svær overvægt, er stærkt motiverede til at spise mere sundt og være mere fysisk aktive. Gør de sunde valg til de lette valg. Borgerne skal bevare et sundt kostmønster. Borgere med usundt kostmønster motiveres til at ændre kostvaner. Borgere med svær overvægt reduceres til 10 % ved at motivere til at ændre kostvaner og blive mere fysisk aktive. Handlinger Fremme sunde kostmiljøer ved at opfordre til at udarbejde lokale kostpolitikker og handleplaner i alle kommunens institutioner og at alle institutioner og arbejdspladser motiveres til at bakke op om sunde kostmiljøer. Fremme sunde kostvaner for den enkelte ved at gøre det sunde valg til det lette valg gennem viden, motivation og tilgængelighed. Forebygge over- og undervægt ved at skabe sunde kostmønstre tidligt i livet og motivere og vejlede borgere, der har risiko for at udvikle over- eller undervægt. Tilbud til borgere om sundhedstjek og vejledning af kommunens sundhedspersonale. Side 8

9 Rygning Det ved vi om rygning Rygning anses i dag for at være den risikofaktor, der har størst betydning for dødeligheden i Danmark. I Danmark er rygning medvirkende årsag til knap dødsfald om året, hvilket svarer til hvert fjerde dødsfald blandt mænd og hvert femte dødsfald blandt kvinder. Rygning har ikke blot direkte betydning for tab af leveår, men forringer også helbredssituationen, mens man lever. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, hvor lungekræft, hjerte-kar sygdomme samt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er de dominerende. Risikoen for at få en rygerelateret sygdom øges med rygemængde, graden af inhalering samt antal år, man har røget. Kilde: (3) Fakta om rygning Daglig rygning Storrygning Aldrig rygning Vil gerne holde med at ryge blandt dagligrygere Fanø 24,6 % 13,9 % 36,6 % 77,2 % Gnm i Region Syddanmark 21,8-23,5 % 11,0-12,7 % 45,2-47,5 % 70,5-74,2 % Antallet af rygere ses hyppigst i alderen år. Der ses en høj forekomst af daglige rygere samt storrygere. Fanø Kommune er den kommune, hvor færrest aldrig har røget. De fleste af Fanø Kommunes daglige rygere er motiverede for at stoppe med at ryge Fremme rygestop ved at tilbyde rygestopkurser for alle. Antallet af rygere skal reduceres til 20 %. Borgerne må ikke udsættes for passiv rygning. Ansatte må ikke udsættes for passiv rygning i arbejdstiden og virksomheder motiveres til at de ansatte ikke ryger i arbejdstiden. Handlinger Oplyse om rygningens skadelige virkning gennem dialog. Tilbud om sundhedstjek og vejledning. Tilbud om rygestopkursus. Fanø Kommune arbejder på, at Fanø som øsamfund bliver røgfrit. Side 9

10 Alkohol Det ved vi om alkohol Hvert år er der mindst dødsfald i Danmark, der enten har haft alkohol som primær årsag eller medvirkende årsag. Dette svarer til 5 % af alle dødsfald. Et stort alkoholforbrug øger risikoen for en lang række lidelser, herunder kræftsygdomme, mave-tarm sygdomme, lungesygdomme, leverlidelser og muskel- skeletsygdomme. Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Der er en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd Der er en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Gravide skal undgå alkohol, og kvinder der prøver at blive gravide, anbefales at undgå alkohol for en sikkerheds skyld Ældre skal være særlig forsigtige med alkohol Kilde: (3) Fakta om alkohol Fanø Gnm i Region Syddanmark Overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse Overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse Drikker jævnligt (hver måned) mere end fem genstande ved samme lejlighed Viser tegn på alkoholafhængighed Vil gerne nedsætte alkoholforbruget, blandt borgere, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse med alkoholindtagelse 18,7 % 35,3 % 38,0 % 24,4 % 31,6 % 7,9-9,6 % 19,2-22,4 % 24,5-26,9 % 12,4-15,0 % 26,5 % Fanø Kommune har den højeste forekomst, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse. Fanø Kommune har den højeste forekomsten af borgere, der overskrider lavrisikogrænsen i forbindelse med alkoholindtagelse. Fanø Kommune har den højeste andel, der jævnligt drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed. Fanø Kommune har den højeste andel, der viser tegn på alkoholafhængighed. Fanø's borgere er motiverede for at ændre alkoholvaner. Side 10

11 Reducerer andelen af borgere, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse og lavrisikogrænse til henholdsvis 8 % og 20 %. Forebygge alkoholafhængighed med bl.a. fokus på børn i alkoholfamilier og unge med risikoadfærd, der drikker for meget. Fremme af alkoholfrie miljøer. Medvirke i landsdækkende kampagner. Synliggør tilbuddene for borgeren og dennes familie om behandlingsenheder med vejledning, rådgivning og behandling. Handlinger Tilbyde motiverende samtale med socialrådgiver, diætist, læge, patientforening eller alkoholbehandlingen Esbjerg m.v. om ændring af alkoholvaner i sammenhæng med ændringer af andre vaner. Henvisning til alkoholrådgivning/behandling. Medvirke i bl.a. landsdækkende kampagne uge 40. Synliggøre kommunens tilbud til praktiserende læger, socialforvaltning, jobcenteret o.l.. Tilbuddene skal være let tilgængelige på Fanø Kommunes hjemmeside og på VisInfo- Syd. Fremme alkoholfrie miljøer, bl.a. gennem alkoholfrie begivenheder. Forebygge alkoholafhængighed ved rådgivning, vejledning og evt. misbrugsbehandling. Motion Det ved vi om motion I Danmark estimeres det, at fysisk inaktivitet årligt forårsager ca dødsfald, svarende til 7-8 % af alle dødsfald og et tab i middellevetid på 9-10 måneder. Overordnet gælder det at fysisk inaktivitet øger risikoen for en række sygdomme, først og fremmest hjerte-kar-sygdomme, type-2-diabetes, muskel- og skeletsygdomme, brystkræft, kræft i tyktarmen og psykiske sygdomme, men forskellige dimensioner af fysisk aktivitet kan have varierende betydning afhængig af den pågældende sygdom. Vægtbærende aktiviteter er eksempelvis særligt væsentligt for forebyggelse af knogleskørhed, mens fysisk aktivitet af moderat intensitet er vigtig i forebyggelsen af en lang række sygdomme. Kilde: (3) Side 11

12 Fakta om fysisk aktivitet Moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden Stillesiddende fritidsaktivitet Vil gerne være mere fysisk aktiv blandt borgere med stillesiddende fritidsaktivitet Fanø 24,4 % 11,2 % 74,2 % Gnm i Region Syddanmark 24,8-27,6 % 15,4-17,5 % 64,1-68,8 % Fanø Kommune har en af de laveste forekomster med moderat eller hård fysisk aktivitet, men ligger tæt på gennemsnittet. Fanø Kommune er en af de kommuner med laveste forekomster af stillesiddende fritidsaktiviteter. Fanø Kommunes borgere er meget motiveret til at ændre motionsvaner ved stillesiddende fritidsaktivitet. Gøre mulighederne for fysisk aktivitet let tilgængelige for alle, uanset alder og fysisk formåen, så det bliver en naturlig del af borgernes hverdag. Forebygge inaktivitet ved de mest inaktive grupper ved en særlig målrettet indsats. Handlinger Fremme bevægelse og motion på daginstitutioner, børnehaver, skoler, plejecenter, arbejdspladser, og i frivillige foreninger, hvor borgeren færdes til daglig. Særlige tilbud om samtaler hos egen læge og i Sundhedshuset for de mest inaktive grupper. Tage initiativer, der fremmer glæden ved bevægelse, leg, fællesskab, oplysning og selvudvikling. Udvikle nye motionstilbud til dem, som er inaktive og ikke formår at være medlem af en idrætsforening. Fremme muligheder og vilkår for kommunens idrætsforeninger og andre frivillige med henblik på motions- og idrætstilbud til alle borgere. Fysiske omgivelser og rammebetingelser der fremmer mulighederne for fysisk aktivitet fx tilgængelige stisystemer, grønne områder m.v. Medtænke sund levevis ind i kommuneplaner, lokalplaner og Agenda 21- planer fx Projekt den røde tråd. Stress Det ved vi om stress Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne mellem den kortvarige og langvarige stress. Formålet med kortvarig stress er at skærpe sanserne så man gøres i stand til at handle, hvorefter kroppen slapper af igen. Den kortvarige form for stress er ikke skadelig. Side 12

13 Den langvarige stress opstår, når de situationer og begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder og hermed forhindrer kroppen i at restituere sig. Fakta om stress føler sig ofte eller meget ofte nervøs eller stresset Fanø Gnm i Region Syddanmark 10,0 % 11,8.13,0 % Fanø Kommune har en relativ lille andel der ofte føler sig stresset. Der henvises i øvrigt til Fanø Kommunes politik for ansatte vedr. stress. Lette adgangen til information og støttet for borgere, der føler sig stressede. Støtte tiltag der gavner det generelle psykiske velbefindende. Børn og unge med stress-symptomer bliver set og får den nødvendige støtte. Der henvises i øvrigt til børn og ungeafsnittet. Handling Sikre at oplysning om stress og stresshåndtering er tilgængeligt. Sundhedsplejersken taler med småbørnsfamilier om realistiske forventninger, og hvordan de undgår stress i hverdagen. Løbende evaluerer det psykiske arbejdsmiljø på kommunens institutioner. Ydre faktorer, der har betydning for sundhed Psykisk og mental sundhed Det ved vi om psykisk og mental sundhed Mental sundhed indebærer både at opleve at have det godt og at kunne fungere i dagligdagen. Manglende mental sundhed dækker omvendt over oplevelsen af at trives dårligt og have svært ved at fungere uden at der decideret er tale om sygdom. Der er i samfundet øget fokus på den samlede betydning af mental sundhed som en kompleks tilstand, idet undersøgelser tyder på, at mental sundhed spiller en vigtig rolle for risikoadfærd samt for udvikling og forløb af sygdom. Psykisk sundhed er afgørende for trivsel og velbefindende. Psykiske problemer eller lidelser er den tredje hyppigste henvendelsesårsag hos praktiserende læger. Psykiske problemer eller lidelser kan fx dreje sig om depression, angst og belastningsreaktioner. Udløsende årsag kan være stress, traumatisering og mobning. Kilde: (3) Øge trivslen for børn, unge og voksne. Side 13

14 Undgå mobning i skolen. Undgå at voksne udsættes for mobning på arbejdspladsen. Forebygge og mindske følger af lettere sindslidelser. Handlinger Fremme den psykiske sundhed hos børn, unge og voksne ved at styrke deres selvværd og evne til at klare problemer og nye udfordringer. Forebygge mobning blandt børn, unge og voksne, fx ved at efterleve politikker på det enkelte område. Motivere til og fremme brugen af naturen og grønne områder med henblik på at forebygge og reducere stress. Motiverer borgeren til deltagelse i meningsfulde aktiviteter, hvor gode sociale relationer og fysisk sundhed er nøglefaktorer. Kvalificerer medarbejdere i Fanø Kommune til at være opmærksomme på tegn på psykiske belastningsreaktioner. Samarbejde med almen praksis, psykiatrisk speciallægepraksis og den regionale behandlingspsykiatri med henblik på forebyggelse eller mindske følgerne af lettere sindslidelser. Tilbyde motion på recept for lettere sindslidende. Sociale netværk Det ved vi om sociale netværk Sociale netværk har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har lavere dødelighed end personer med svage sociale relationer. Sundhedsprofilen for Fanø Kommune viser, at 10 % af de adspurgte sjældent eller aldrig ser deres venner eller bekendte. 7 % ser sjældent eller aldrig deres familie. Denne andel stiger med alderen. Sociale relationer er knyttet sammen med helbred, idet disse udgør en støttefunktion og er forum for udveksling af viden og kundskaber. Undersøgelser har vist, at personer med stærke sociale relationer i mindre grad bliver syge, og at de kommer sig hurtigere efter deres sygdom, hvis de bliver syge. Personer med stærke sociale relationer har mindre risiko for at dø tidligere end personer med svage sociale relationer. Kilde (4). Der henvises i øvrigt til Fanø Kommunes Frivillighedspolitik og Ældrepolitik. Styrke borgernes muligheder for at etablere og fastholde sociale netværk og fysiske rammer, fx i forhold til familie, omgangskreds, frivillige foreninger, frivilligt socialt arbejde m.v. Side 14

15 Handlinger Styrke de fysiske rammer, der stimulerer gode sociale relationer, lokale netværk og fysisk aktivitet. Støtte eller iværksætte initiativer for borgere med et spinkelt, eller intet socialt netværk herunder styrke samvær mellem børn/unge og voksne. Fastholde og øge tilbud inden for kultur- og naturområdet og udvikle samarbejdet med de frivillige foreninger, det frivillige sociale arbejde, værestederne og arbejdspladserne. Kvalificere kommunens medarbejdere til tidligt at opdage, opsøge og yde hjælp til borgere, der har sparsomt eller intet netværk. Miljø/natur Det ved vi om miljø og natur Ved miljøfaktorer forstås kemiske, fysiske og/eller biologiske faktorer, som kan være i vores omgivende miljø, i forskellige produkter, i fødevarer, i arbejdsmiljøet eller i indeklimaet. Miljøfaktorer og livsstilsfaktorer kan forstærke hinandens negative effekter på sundheden. Naturen og grønne områder påvirker den mentale sundhed og forebygger og reducerer stress. Kilde: (5) Der henvises i øvrigt til Fanø Kommunes Erhvervs- og turistpolitik. Forebyggelse af miljøfaktorers negative påvirkning af sundheden. Sikre et højt niveau for miljøbeskyttelse. Fremme at borgerne har let adgang til ren natur. Handlinger Sætte fokus på udvidelse af stisystemet på hele øen, med henblik på tilskyndelse til motion kombineret med naturoplevelser. Særlige målgrupper og indsatser Børn og unge Børns sundhed, helbred og trivsel Det ved vi om børns sundhed, helbred og trivsel Langt de fleste børn i Danmark har det godt. De fleste børn og unge trives og har det godt i det daglige, men der er også en andel, der mistrives. Nogle undersøgelser taler om %, der mistrives, mens andre taler om 3-5 %. Side 15

16 Jo lavere socialgruppe barnet eller den unges familie har, jo større risiko er der for lav trivsel. Det viser sig at 90 % af uheld og ulykker i hjemmet sker i de socioøkonomisk dårligt stillede familier. Kilde: (3) Der henvises i øvrigt til Fanø Kommunes Børnepolitik. Sundhed hos børn defineres som: aldersvarende udvikling med hensyn til vækst, sanser og motorik, psykisk og social udvikling. Alderssvarende funktionsevner og kompetencer. En grundstemning præget af livsmod og glæde. Fravær af alvorlig eller tilbagevendende sygdom. Trivselsbegrebet defineres som en almen følelse af velvære. Kost til børn og unge Det ved vi om kost til børn og unge Kostundersøgelser viser, at 4-14 årige generelt spiser for lidt fuldkorn, frugt, grønt og fisk. Endvidere får flertallet af børn stadig for meget sukker, selvom indtaget har været faldende de senere år. Det høje sukkerindhold fra især slik, søde drikke og chokolade indebærer en risiko for, at mange børn ikke indtager tilstrækkelig af visse vitaminer og mineraler. Allerede i 3-6 års alderen er der risiko for at udvikle overvægt. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger vedr. kost til sundhedspersonalet for 0-3- årige. Kilde: (3) Fødevarestyrelsen har udarbejdet anbefalinger vedr. kost og vejledningerne fra 3 år og opefter. Kilde: (7, 8) Sikre at forældrene har let adgang til information om sund kost og at børn og unge tilbydes sund mad i alle kommunens institutioner. Medvirke til at børn og unge har sunde kostvaner. Sikre at alle kommunens institutioner har en kostpolitik. Handlinger Vejlede i kost til forældre med spædbørn 0-1 år. Opspore over- og undervægt ved egen læge ved 1, 2, 3, 4 og 5 års undersøgelse. Henvise til den kommunale sundhedstjeneste eller diætist. Vejlede i kost til sundhedssamtale i 1., 3., 5., 7. og 9.klasse samt højde og vægtmåling. Side 16

17 Særlig fokus på at ændre vaner blandt børn og unge, der har et stort forbrug af sukker. Tilbyde overvægtige børn og deres familie et fællesskab, hvor kost, motion, livsstilsvaner og det at have det sjovt, er i fokus. Sikre at børnene i alle kommunens institutioner får et sundt måltid. Rygning hos børn/unge Det ved vi om rygning hos børn/unge Omkring 13 % af danske børn under 4 år udsættes for passiv rygning i hjemmet. Børn, der udsættes for passiv rygning bliver hyppigere syge af luftvejsinfektioner og mellemørebetændelse og de indlægges hyppigere end børn, der ikke udsættes for passiv rygning. Rygning øger risikoen for vuggedød. Brug af tobak starter ofte i teenageårene. Undersøgelser viser, at unge mellem år ryger 11 %, heraf ryger 4 % dagligt. Ca. en fjerdedel af danske unge mellem 16 og 20 ryger, heraf ryger 11 % dagligt og 3 % er storrygere. Kilde: (3) Børn skal ikke udsættes for passiv rygning. Forebygge rygestart blandt børn og unge. Handling Sundhedsplejersken vejleder i forebyggelse af vuggedød. Sundhedsplejersken fraråder forældrene at ryge de steder, hvor der opholder sig børn. Forældre motiveres til at stoppe med at ryge og tilbydes ryge-stopkursus. Undervisning i 5.klasse i sociale overdrivelser, med udgangspunkt i rygning. Tilbud om rygestopkursus for børn og unge individuelt eller på hold. Unge og alkohol Det ved vi om unge og alkohol Danske unge har en flertalskultur præget af et højt og skadeligt forbrug af alkohol. OECD har i 2009 fastslået, at danske 15-årige har den største andel med erfaringer med fuldskab i OECD-landene. 56 % af de 15-årige piger og 59 % af de 15- årige drenge har været fulde mindst 2 gange i deres liv, mens OECD-gennemsnittet er 29 % af pigerne og 33 % af drengene. Sundhedsstyrelsen anbefaler at alkoholdebuten hos unge udskydes til mindst 16 år. Det er afgørende for de unges alkoholvaner, at forældrene er tydelige i deres normsætning og har en god dialog og kontakt til de unge. Kilde: (3) Side 17

18 Alkoholdebuten hos unge udskydes til mindst 16 år og overholdelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for mængden der indtages. Forældre tager ansvar for unges alkoholvaner og er normdannende for alkoholfrit samvær. Fremme alkoholfrie miljøer. Handlinger Undervisning i sociale overdrivelser i 5. klasse, for elever og forældre. Forældreaftaler om udskydelse af alkoholdebut og håndtering af fester. Udarbejdelse af alkoholpolitisk handleplan. Fremme alkoholfrie miljøer, bl.a. gennem alkoholfrie begivenheder. Motion til børn og unge Det ved vi om motion til børn og unge Børn er født med en naturlig glæde ved at bevæge sig. Små børn lever og opfatter gennem deres krop. Et barns kropslige erfaringer er grundlaget for udvikling af barnets intellekt og en motorisk sikker krop er indgangen til samarbejde og grundlæggelsen af sociale kompetencer. Børn, der er fysisk aktive trives ofte bedre socialt og har mere selvtillid og højere stresstærskel. Fysisk aktivitet styrker samtidig børns motoriske udvikling og bidrager til at opbygge muskler og knogler, mens de vokser. Desuden har fysisk aktivitet en positiv indflydelse på koncentrationsevnen, hukommelsen, adfærden i klasselokalet og den kognitive indlæring. Endelig forebygger fysisk aktivitet en række sygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bevæger sig mindst 60 minutter om dagen. Kilde: (3) Sikre at forældrene er velinformerede om betydningen af fysisk aktivitet i forhold til barnets sundhed og trivsel og motiverer til fysisk aktivitet. Gør børn og unge bevidste om, hvor vigtigt det er at bevæge sig. Handling Tilbud om bevægelse i alle kommunens institutioner. Udvikling af hele kroppen som læringsredskab Opfordrer forældrene til kun at køre deres børn i skole, når det er yderst nødvendigt. Sikre og tilrettelægge skolevejen så børn selv kan transportere sig. Motorisk træning i indskolingen, kan lette indlæringen og give mere kropsbevidsthed til de børn, der har lettere motoriske vanskeligheder. Side 18

19 Børn, unge og stress Det ved vi om børn, unge og stress Tempoet i et barns liv er accelereret og flere børn og unge viser tegn på, at de har svært ved at klare tempoet. Dette kan vise sig ved, at barnet og den unge ændrer adfærd, bliver trist, aggressiv, får ondt i kroppen eller får koncentrationsproblemer. Børn og unge, der har et trygt og sikkert tilhørsforhold/tilknytningsmønster til nære voksne, vil være betydeligt bedre rustet til at kunne modstå stressbelastninger i deres hverdag. De vil generelt være bedre til at se hverdagens krav og forventninger som udfordringer i stedet for belastninger. Kilde: (6) Undgå kortvarig og langvarig stress hos børn, unge og deres familier. Udarbejde sundhedsprofil for skolebørn. Handlinger Skabe et optimalt indeklima og mindske støjgener i kommunens institutioner. Motionstilbud i kommunens institutioner med henblik på, at øge børns stresstærskel. Besøg af sundhedsplejerske med henblik på at øge familiens trivsel. Forældre og fagpersonale i kommunens institutioner skal have særlig fokus på om børn/unge mistrives eller ændrer adfærd og handle herpå. Tilbud om støttende samtaler i Ankerhuset med børn, unge og deres familier i situationer, hvor familiens trivsel er truet. Tilbud om PCBU rådgivning (Psykologisk Center for børn og unge), til forældre og fagpersoner, der arbejder med børn og unge. Udarbejde sundhedsprofil for de 6-16 årige, med fokus på trivsel. Seksuel sundhed Det ved vi om seksuel sundhed Seksuelt overførte sygdomme er i stigning, især tilfælde med klamydia. Der er ca nye klamydia-smittede om året i Danmark og dobbelt så mange unge er sandsynligvis smittet uden at vide det. Der er ca uønskede graviditeter på landsplan om året. Oplysning om seksuel sundhed, herunder brug af kondom for at undgå sexsygdomme, gives primært i folkeskolen og indgår i læseplanen for de timeløse fag. Seksuelt overførte sygdomme kan forebygges ved konsekvente, sunde seksualvaner, der grundlægges i ungdommen. Kilde: (3) Unge får viden og dermed grundlaget for sunde seksualvaner for at undgå seksuelt overførte sygdomme samt uønsket graviditet. Side 19

20 Handling Deltagelse i landsdækkende kampagner f.eks. "Uge 6" (tilbud til skoleelever fra 6-10.klasse) samt tilbud om "Kun med kondom" kampagne i uge (målgruppe år). Seksualvejledning i 7. og 8. klasse. Børn og sol Det ved vi om børn og sol Det er påvist at solskoldninger i barndommen øger risikoen for at udvikle hudkræft senere i livet. Børn skal der for beskyttes mod solens stråler. Kilde: (3) Sikre at børn og unge beskyttes mod solens UV-stråler. Vejlede unge i risikoen for hudkræft ved brug af solarier. Handlinger Vejledning og viden til forældre om børns behov for solbeskyttelse. Børn i kommunens daginstitutioner smøres med solcreme og får solhat på hver dag i sommerhalvåret. Børnene sikres skygge imellem kl. 12 og kl.15, når UV-indekset er over 3. Skolebørn frarådes at gå i solarium. Den ældre borger Der bliver flere og flere ældre borgere, men aldringen kommer senere end førhen. Mange ældre klarer sig selv og har overskud til at tage aktivt del i samfundet. Den enkelte borger skal støttes i at klare sig selv, og bibeholde eller øge funktionsniveauet, ved tilbud om træning ud fra den enkeltes ressourcer hjælp til selvhjælp. En del ældre borgere oplever begrænsninger i livssituationen, fysisk, psykisk og/eller socialt. Dette kan medføre følelsen af ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, og dermed en forringelse af livskvaliteten og sundheden. Mange ældre er underernærede, hvorfor det er vigtigt at sikre en ernæringsrigtig kost. Spisning i sociale sammenhænge øger appetitten derfor kan det være ønskeligt at have et spisenetværk. For at bevare den ældre borgers mentale sundhed er det ønskeligt at der skabes tryghed i form af netværk familie, frivillige og venner. Det sociale element og fysiske tilgængelige rammer er motivationsfaktorer for en sund livsstil. Kilde: (9) Side 20

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen!

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! SUND i Tønder side 3 Forord Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! Sådan ser vi på sundhed i Tønder Kommune og vi ønsker med denne sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv sundhedsindsats

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN

BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN SUNDHEDSPOLITIK FOR Forsidebillede fra Børnehusene Syvstjernens fælles OL 2011 BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN SUNDHEDSPOLITIK FOR BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN 16 JUNI 2011. 0/ 8 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Via

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING. Sagsnummer Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: Fax:

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING.  Sagsnummer Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: Fax: SUNDHEDSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 Forord Som følge af kommunalrformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker. Sundhedskonsulenterne har gennemgået alle emnerne for forebyggelsespakkerne og ud fra omfang

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere