Tolkningsmanual til dialogguide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tolkningsmanual til dialogguide"

Transkript

1 Tolkningsmanual til dialogguide [Skriv tekst]

2 Tolkningsmanual til dialogguide Indholdsfortegnelse: Indledning og brug af manualen Helbredets indflydelse på arbejds- og funktionsevnen... 5 Igangværende behandling/udredningsforløb... 9 Historik og sociale forhold Arbejdssituation og forhold til arbejdet/tilknytning til arbejdsmarkedet 13 Kontakten til arbejdspladsen herunder også hvis ingen kontakt Generelle forhold sygdomsforståelse, fear avoidance og motivation. 20 SCL-8AD Litteraturliste

3 Indledning Koordinatorens Tolkningsmanual er udarbejdet for at vejlede og guide TTA-Koordinatoren til bedst muligt at vurdere den sygemeldtes behov for visitation til TTA-Team og/eller Klinisk Enhed. Det er hensigten, at TTA-Koordinatoren gennem denne Tolkningsmanual bliver yderligere bevidst om risikofaktorer og ressourcefaktorer for TTA hos de sygemeldte, som de møder i afklaringssamtalen. Tolkningsmanualen er et vigtigt redskab i afklaringssamtalen, men også eksisterende dokumenter i sagen samt TTA-Koordinatorens øvrige erfaringer og kompetencer skal anvendes for bedst muligt at afklare den sygemeldtes behov for TTA-indsats/at blive visiteret til TTA-Team og/eller Klinisk Enhed. Opbygning og baggrund Tolkningsmanualen er bygget op efter overskrifterne i den strukturerede dialog. Der er angivet risikofaktorer og ressourcefaktorer for hvert af følgende hovedområder: 1. Helbredets indflydelse på arbejds- og funktionsevnen (spørgsmålsgruppe 1b i den strukturerede dialog) 2. Igangværende behandlings-/udredningsforløb (spørgsmålsgruppe 1c) 3. Historik og sociale forhold (spørgsmålsgruppe 1f) 4. Arbejdssituation og forhold til arbejdet/tilknytning til arbejdsmarkedet (spørgsmålsgruppe 1d) 5. Kontakten til arbejdspladsen under sygemelding herunder også hvis ingen kontakt (spørgsmålsgruppe 1e) 6. Generelle forhold: Sygdomsforståelse, Fear avoidance og Motivation for TTA: Baggrundsviden samt risiko- og ressourcefaktorer 7. SCL-8AD (spørgsmålsgruppe 1f) Brug af Tolkningsmanualen Det skal understreges, at formålet med Koordinatorens afklaring ikke er at diagnosticere, men at identificere de ca. 50 pct. som TTA-Koordinator som udgangspunkt kan klare selv og de ca. 50 pct., som kræver en særlig tværfaglig indsats. TTA-Koordinator skal vurdere, om den sygemeldte har behov for visitation til Klinisk Enhed og/eller TTA-Team TTA-Koordinator skal påbegynde en foreløbig identifikation af hovedproblematikken/erne for den sygemeldtes TTA samt den sygemeldtes behov for TTA-indsats. Det vil i de enkelte sager altid være en afvejning af de tilstedeværende risikofaktorer og ressourcefaktorer, der afgør TTA-Koordinatorens beslutning om behov/ikke behov for visitation til TTA-Team og/eller Klinisk Enhed. Det er således sjældent muligt at udpege enkelte faktorer, som altid og i alle situationer vil føre til en bestemt beslutning. Dog vil enkelte faktorer kunne udløse inddragelse af TTA-teams og/eller klinisk enhed. Fx er der for SCL-8AD fastsat en tærskel (et såkaldt cut off point), og hvis denne tærskel rammes, så skal psykiateren i klinisk enhed inddrages enten via hotline eller ved førstkommende konference. I tolkningsmanualen er der ud for nogle risikofaktorer indsat en parentes med teksten: rødt flag, og ved nogle af ressourcefaktorerne er der indsat en parentes med teksten: grønt flag. En sådan markering betyder, at TTA-Koordinatoren skal hæfte sig særligt ved tilstedeværelsen af disse hos en sygemeldt og vægte dem mere i den endelige vurdering af behov for visitation end øvrige risikofaktorer og ressourcefaktorer. 3

4 Intet er sort-hvidt i vurdering af, hvad der skal til for at sikre hurtig og varig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I hver enkelt sag er det med udgangspunkt i TTA- Koordinatorens erfaringer og viden en afvejning af risikofaktorer mod ressourcefaktorer. TTA-Koordinatoren kan især i TTA-Projektets opstartsfase anvende de øvrige fagligheder i TTA-Teams og Klinisk Enhed til sammen at undersøge og håndtere gråzonerne, så den bedst mulige visitering finder sted. TTA-Koordinatoren er en kvalificeret og erfaren medarbejder, som i mange tilfælde vil kunne håndtere sagerne alene uden inddragelse af TTA-Team og/eller Klinisk Enhed. De grundlæggende tanker i Ressourceprofilen gælder også for TTA-Koordinatorens afklarende samtale. Det er vigtigt, at TTA-Koordinatoren også i denne samtale er opmærksom på sygemeldtes mulige ressourcer som løftestang for udviklingen af motivation, håb og empowerment, da dette er vigtige elementer på vejen tilbage til arbejdsmarkedet. I tolkningsmanualen er de ressourcer, som kan tillægges særlig stor betydning markeret med grønt flag. ne og ressourcefaktorerne er opnået på baggrund af forskning på gruppeniveau. Det er derfor ikke ensbetydende med, at de enkelte risikofaktorer og ressourcefaktorer direkte siger noget om den enkelte sygemeldtes behov/ikke-behov for at blive set af TTA-Team og/eller Klinisk Enhed. Et lærende projekt og en levende Tolkningsmanual Det store TTA-projekt er et lærende projekt. Det forventes, at TTA-Koordinator i begyndelsen af projektet vil have behov for at vende stort set alle sager med den Kliniske Enhed i hotlinen eller ved den ugentlige tværfaglige konference, inden der træffes beslutning om, hvorvidt den sygemeldte skal visiteres til TTA-Team og/eller Klinisk Enhed. Der er således mulighed for, at der opnås en fælles læring for TTA-Koordinator, TTA-Team og Klinisk Enhed ved, at alle sager i starten diskuteres ved den ugentlige konference inden beslutningen træffes. Efter 2 måneder forventes det, at TTA-Koordinatoren har opbygget tilstrækkelig viden og praktisk erfaring til selv at træffe beslutningen i langt de fleste sager ved selve afklaringssamtalen. Dog vil der i hele TTA-projektets løbetid altid være mulighed for, at TTA-Koordinatoren kan vende komplicerede sager ved den ugentlige tværfaglige konference, brug af hotline eller anden løbende sparring inden beslutning om visitation træffes. Tal i parentes henviser til tal på litteraturlisten sidst i dokumentet. 4

5 1. HELBREDETS INDFLYDELSE PÅ ARBEJDS- OG FUNKTIONSEVNEN Fysisk Funktionsniveau Den sygemeldte er hæmmet i udførelse af fysiske aktiviteter i hverdagen, som modsvarer job-relevante belastninger (vanskeligt ved at sidde, stå, bære tungere ting, køre bil, etc.) Funktionsniveauet er blevet dårligere under sygemelding (1) (rødt flag) Den sygemeldte deltager ikke længere i aktive fritidsinteresser Den sygemeldte motionerer og er fysisk aktiv (grønt flag) Den sygemeldte er i stand til at ordne praktiske gøremål i dagligdagen Den sygemeldte har et tilpas aktivitets- og hvilemønster Det er afgørende, at der tages udgangspunkt i den enkelte sygemeldtes specifikke situation og håndtering af sin helbredssituation i vurderingen af, om forhold i det fysiske funktionsniveau skal føre til visitering til TTA-Team og/eller Klinisk Enhed. En tommelfingerregel er, at der er behov for visitation til Klinisk Enhed og til TTA-Team, hvis den sygemeldtes helbred er blevet forværret under sygemeldingen, og der ikke allerede er taget hånd om dette andet sted. Visitation til TTA-team skal være første valg i tilfælde, hvor TTA-Koordinator vurderer, at der er modstrid imellem det, den sygemeldte beskriver at kunne udføre af fysiske aktiviteter i fritiden, men ikke mener at kunne klare tilsvarende niveau ved job-belastning. Smerter Forværring af smerte ved jobrelevant aktivitet, som ikke lægger sig umiddelbart efter ophør med denne aktivitet (inden for max. 2 timer) (rødt flag) Kraftige evt. kroniske smerter, natlige smerter, stor grad af funktionsbesvær, hvor årsagen ikke er udredt eller en igangværende behandling er uden effekt (rødt flag) Kroniske smerter og/eller natlige smerter, hvor årsagen er udredt Frygt for at skade sig selv ved at træne eller at arbejde (2) (rødt flag) Overbevisning om, at der er noget alvorligt galt med en og oplevelsen af, at smerte er en indikation af, at man har skadet sin krop (2) (rødt flag) Overbevisning om, at man ikke ville have så ondt, hvis det ikke var fordi, at man fejler noget farligt (2) (rødt flag) Stort forbrug af smertestilende medicin (2) Aktivitetsniveauet er reduceret til minimum (2) (rødt flag) Overbevisning om, at selvom smerten forøges er det ikke farligt (2) (grønt flag) Tiltro til at den rette træning kan reducere smerten (2) (grønt flag) Tiltro til at arbejde kan være en del af rehabiliteringen (grønt flag) Er fysisk aktiv på trods af smerter (grønt flag) Smerteproblematikker optræder i mange langtidssygemeldinger, og selv kraftige og/eller kroniske smerter er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at visitere til TTA-Team og/eller Klinisk Enhed. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan den sygemeldte forstår og håndterer sine smerter. Resulterer smerterne i passivitet og stærk frygt for, at det at bevæge sig/være aktiv kan forværre smerterne og helbredsproblemet, kan det være udtryk for fear avoidance (se 5

6 side 18). Ved fear avoidance frygter personen alle eller bestemte bevægelser, hvilket resulterer i, at personen får sværere og sværere ved at røre sig, med øget dysfunktion og yderligere bevægelsesangst til følge. Ved fear avoidance er det relevant at visitere den sygemeldte til TTA-Team, der kan give den nødvendige kognitive adfærdspsykologiske rådgivning. Hvis den sygemeldte oplever at have nogen kontrol over smerterne og ikke lader smerterne styre dagligdag og hverdagsaktiviteter, er det oftest tilstrækkeligt, at TTA-Koordinatoren arbejder alene videre med sagen. Det kan i særlige alvorlige tilfælde være nødvendigt at visitere til Klinisk Enhed, fx i de tilfælde, hvor den sygemeldte har udbredte smerter og/eller kraftige (evt. kroniske) smerter i muskler og led samt stærke konstante smerter, som fx besværliggør søvnen og giver en stor funktionsbegrænsning, og hvor årsagen ikke er udredt eller en igangværende behandling ingen effekt har. Hvis den sygemeldte angiver smerter 3-4 steder på kroppen, som den sygemeldte oplever forværret af arbejdet, eller at den sygemeldte helt må afstå fra at udføre arbejdsopgaver på grund af smerterne, kan det være relevant at visitere til TTA-Team eller tage sagen med på den ugentlige tværfaglige konference for at drøfte evt. visitation til TTA- Team. Spørgsmålet i Koordinators afklaringssamtale om smerter på en skala fra 0-10 (VASskala) kan bruges som udgangspunkt for dialog. Niveauet siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt der bør visiteres til fysio-/ergoterapeuten eller Klinisk Enhed. Psykisk funktionsniveau Træthed og udmattelse (1) Søvnproblemer (vanskelighed ved at falde i søvn, vågner mange gange om natten, vågner meget tidligt om morgenen, sover en del mere end man plejer) (1) (2) Angst- og depressionssymptomer (også selvom psykisk lidelse ikke er angivet som årsag til sygemelding) (1) Koncentrationsbesvær Hukommelsesbesvær Vanskeligt ved at overskue ting som fx madlavning Vanskeligt ved at planlægge Vanskeligt ved at indgå i relationer og være ude blandt andre mennesker Nedprioritering af fritidsaktiviteter (rødt flag) Vanskeligt ved at være til stede i samværet med ægtefælle og børn Øget forbrug af stimulanser alkohol, tobak (rødt flag) Frygt for, at det psykiske funktionsniveau vil blive dårligere ved tilbagevenden til arbejdet/deltagelse i aktivt tilbud (rødt flag) Læser bøger, avis, etc. Den sygemeldte deltager stadig i sociale aktiviteter i privatlivet (grønt flag) God og stabil nattesøvn Har god kontakt til familie og venner Er i stand til at koncentrere sig under samtalen og er sammenhængende i sin kommunikation (grønt flag) Den sygemeldte har gode erfaringer med at agere/handle i svære situationer Mange sygemeldte vil opleve et nedsat psykisk funktionsniveau i forbindelse med et langvarigt sygefravær, hvad enten dette er forårsaget af psykisk og/eller somatisk hel- 6

7 bredsproblem. En nedsættelse af enkelte eller flere dele af det psykiske funktionsniveau er derfor ikke tilstrækkeligt til at visitere til TTA-Team. Det er vigtigt at være opmærksom på alvorligheden af symptomer, besvær og vanskeligheder og ikke mindst hvordan den sygemeldte oplever og håndterer disse. Hvis symptomerne ikke fremstår meget alvorlige, og hvis den sygemeldte stadig deltager i sociale aktiviteter i fritiden samt fremstår koncentreret og sammenhængende under samtalen med TTA-Koordinator, kan det indikere, at den sygemeldte har ressourcer nok til, at TTA-Koordinator kan forsøge at arbejde med sygemeldte alene. Hvis det psykiske funktionsniveau forekommer at være så nedsat, at TTA-Koordinator og sygemeldte vurderer, at tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller deltagelse i aktivt tilbud i nærmeste fremtid simpelthen ikke er mulig på grund af manglende psykiske ressourcer, er det relevant at visitere til TTA-Team og i særlige tilfælde også Klinisk Enhed i særdeleshed psykiater for yderligere afklaring. Hvis det psykiske funktionsniveau er moderat nedsat, men den sygemeldte viser tegn på en mulig forværring (fx nedprioritering af fritidsaktiviteter og øget forbrug af alkohol), eller den sygemeldte udtrykker frygt for, at det psykiske funktionsniveau forværres ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller deltagelse i aktivt tilbud, kan det være relevant at henvise til TTA-Team for tværfaglig indsats. Håndteringsstrategi og overbevisninger (både inden og under sygemeldingen) Reaktiv og passiv håndteringsstrategi (3) Lav grad af self-efficacy, hvor self-efficacy er forventningen om, at man er i stand til succesfuldt at udføre de nødvendige handlinger og opnå de ønskede resultater (4;5) Håbløshed. Håbløshed spiller blandt andet en rolle blandt personer med depression for, om de senere får førtidspension tilkendt (1;5;6). (rødt flag) Hjælpeløshed (7) (rødt flag) Stor usikkerhed og negative forventninger til TTA, idet forskning peger på en sammenhæng mellem den sygemeldtes forventninger om TTA og reel TTA. Det vil sige, at hvis sygemeldte har negative forventninger til TTA, så vil sygefraværet som regel blive længere (6;8) (rødt flag) Tro på at kunne komme tilbage i arbejde og positive forventninger til TTA (1;8) (grønt flag) Aktiv problemløsningsstrategi (3) Høj grad af self-efficacy, hvor self-efficacy er forventningen om, at man er i stand til succesfuldt at udføre de nødvendige handlinger og opnå de ønskede resultater (4;5) Den sygemeldte har erfaring med at holde fast i sine planer og realisere et mål (2) Den sygemeldte har en oplevelse af og erfaring med selv at kunne påvirke og håndtere sin situation. Det kan forventes, at de fleste sygemeldte har nogen nervøsitet, bekymringer og forbehold forbundet med tilbagevenden til arbejdet/arbejdsmarkedet efter et langvarigt sygefravær. Hvis den sygemeldte i ord og fremtoning giver udtryk for opgivenhed og/eller hjælpeløshed og manglende tro på, at problemer vil kunne løses i forhold til egen helbredsmæssig eller arbejdsrelaterede situation, kan det være relevant at henvise til TTA- Team for tværfaglig indsats. Hvis den sygemeldtes håndteringsstrategi inden og under sygefraværet er præget af passivitet og manglende tro på og handlinger rettet mod at løse problemerne, kan dette også indikere behov for visitation til TTA-Team. Men TTA- Koordinatoren vil i en række sager selv kunne tilbyde den rette indsats. 7

8 I tilfælde hvor den sygemeldte har en ubalanceret håndteringsstrategi præget af vekslen imellem for meget efterfulgt af for lidt fysisk aktivitet kan det være relevant at henvise til TTA-Teamet for vurdering og rådgivning. Også i de tilfælde, hvor håndteringsstrategien er domineret af fear avoidance, skal der henvises til TTA-Team. Får TTA-Koordinatoren en oplevelse af den sygemeldte som delvis positiv, aktiv og med nogen tiltro til, at også denne udfordring i livet overvindes, kan TTA-Koordinatoren i mange tilfælde selv køre alene videre med sagen. Forventninger til at kunne udføre arbejdsopgaver (specielt for ansatte) Oplevelse af at ingen arbejdsopgaver ville kunne udføres nu Vanskeligt ved at konkretisere og specificere hvilke arbejdsopgaver arbejdet består i Vanskelighed ved at komme i tanke om et eller flere arbejdsområder, som den sygemeldte kunne bestride helt eller delvist. Den sygemeldte formår at skelne mellem og beskrive sine enkelte arbejdsopgaver og er motiveret for at undersøge, hvilke delopgaver som kunne varetages nu (grønt flag). Mange sygemeldte kan have behov for at blive udfordret på/hjulpet til at afklare, hvilke arbejdsopgaver arbejdet består af, og hvilke arbejdsopgaver vedkommende vil kunne varetage på nuværende tidspunkt. Formår den sygemeldte i nogen grad at kunne præcisere og konkretisere dette, er det en ressource, som i sig selv peger på at TTAkoordinator sikkert vil kunne klare sagen selv. Hvis den sygemeldte ikke er i stand til at præcisere, hvilke opgaver arbejdet består af, samt hvilke opgaver den sygemeldte måske ville kunne klare at udføre - selv med TTA- Koordinatorens hjælpende spørgsmål og eksempler - tyder det på en fastlåshed og meget lav tiltro til, at situationen kan blive anderledes. I sådanne tilfælde vil det være relevant at visitere til TTA-Team for yderligere afklaring og indsats. I sager, hvor fastlåsheden er meget udtalt (udtalt håbløshed og hjælpeløshed), kan det være relevant også at visitere til Klinisk Enhed afhængigt af problematikken til arbejdsmediciner eller psykiater. 8

9 2. IGANGVÆRENDE BEHANDLINGS-/UDREDNINGSFORLØB Diagnose Uklar diagnose Konfliktende diagnoser: den sygemeldte har fået stillet forskellige og måske også modstridende diagnoser (1) (rødt flag) Langvarige og forsinkende udredninger Overbevist om, at diagnose betyder, at man under ingen omstændigheder kan vende tilbage til arbejdet (1;2) (rødt flag) Diagnosen er klar Den sygemeldte opfatter ikke diagnosen som afgørende for handlemuligheder for TTA. Overordnet set er det naturligt, at den sygemeldte tillægger diagnosen/manglende diagnose en betydning for sygemeldingen og muligheden for tilbagevenden til arbejdet/arbejdsmarkedet. Det er en ressource at forholde sig konstruktivt og undersøgende til sin diagnose/manglende diagnose, da dette kan være en del af at undersøge sine muligheder for at handle og arbejde på trods af diagnosen/manglende diagnose. En uklar diagnose er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har behov for en tværfaglig indsats. Det er vanskeligt at give et klart svar på, om en sygemeldt med en manglende eller uklar diagnose med fordel kan visiteres til TTA-Team og/eller Klinisk Enhed. Dette kan blandt andet afhænge af, hvor optaget den sygemeldte er af diagnosespørgsmålet. Hvis den sygemeldte tillægger konfliktende diagnoser den betydning, at man ikke er tilstrækkeligt udredt, og at man derfor ikke kan genoptage arbejdet, kan det være direkte kontraproduktivt at visitere direkte til den Kliniske Enhed for udredning. Dette kan medføre risiko for passivitet i mellemtiden og risiko for endnu en konfliktende diagnose. Det kan i sådanne tilfælde være relevant at drøfte sagen på den ugentlige tværfaglige konference inden visitation til den Kliniske Enhed. Hvis den sygemeldte ikke er klar til at nuancere eller undersøge antagelsen om, at dennes diagnose betyder, at man under ingen omstændigheder kan vende tilbage til arbejdet/arbejdsmarkedet, er det relevant at visitere til TTA-Teamet. Behandling Uklart behandlingsperspektiv Behov for stor dosis medicin under eventuel (genop)træning: kan være tegn på at den sygemeldte har uopdagede/uidentificerede problemer. Noget medicin kan medføre bivirkninger som reduceret og lav koncentration, træthed og desorientering, hvilket kan gøre TTA vanskeligere. Den sygemeldte har stor tiltro til praktiserende læges eller anden behandlers anbefaling om passiverende behandlingsmetoder Et eller flere mislykkede behandlingsforsøg bag sig (1;2) (rødt flag) Der er uenighed mellem den sygemeldte og behandler og de valgte behandlingsmetoder (rødt flag) Klart behandlingsperspektiv Tilfredshed med nuværende behandling 9

10 Nuværende behandling giver den ønskede effekt A-dagpenge/A-kasse og/eller læge motiverer den sygemeldte til tilbagevenden. Det kan være vanskeligt for TTA-Koordinatoren at vurdere, om en igangværende behandling er relevant og tilstrækkelig. Hvis den sygemeldte insisterer på at fastholde en igangværende passiverende behandling, kan det være relevant at konsultere den Kliniske Enhed for vurdering af den igangværende behandlings tilstrækkelighed. Det er som udgangspunkt problematisk med uenighed om behandlingsmetoder mellem behandlere og mellem behandlere og den sygemeldte. Hvorvidt der er behov for visitering til TTA-Team og/eller Klinisk Enhed, kan i sådanne tilfælde være vanskelig for TTA-Koordinatoren at vurdere ved selve samtalen, og der kan være behov for at søge rådgivning og viden fra fagpersoner i TTA-Teamet og/eller Klinisk Enhed. Comorbiditet Mistanke om comorbiditet (der eksisterer en yderligere lidelse end den, den sygemeldte har fået diagnosticeret). Manglende diagnosticering og behandling af en sekundær fysisk eller psykisk lidelse kan være en hæmmende faktor for tilbagevenden. Det ses ikke sjældent, at smerter og muskel-skeletbesvær kan resultere i depressionsog/eller angstsymptomer. Det er vigtigt at få disse udredt og håndteret for at fremme TTA. Hvis TTA-Koordinator har mistanke om, at der også er psykiske helbredsproblemer, evt. som følge af de somatiske, kan det være relevant at henvise til TTA-Team (f.eks. ved tegn på psykisk stress eller udbrændthed) og i særligt alvorlige tilfælde til Klinisk Enhed. Det er dog også her vigtigt at være opmærksom på den enkelte sygemeldtes håndtering af sin situation. Nogen sygemeldte formår at håndtere og mestre et komplekst symptombillede hensigtsmæssigt og har derfor ikke brug for viderevisitering trods kompleksitet og alvorlighed. I sådanne tilfælde kan det være mest hensigtsmæssigt, at TTA- Koordinatoren anerkender, motiverer og udvikler den sygemeldtes håndtering og selv kører alene videre med sagen. 10

11 3. HISTORIK OG SOCIALE FORHOLD (Relaterer sig til ressourceprofilens punkter: Bolig og økonomi samt Socialt netværk) Alder Høj alder (9) Det er vigtigt at være opmærksom på, at alderen kun betyder noget rent statistisk på gruppeniveau. Det betyder, at det langt fra er sikkert, at alderen har betydning i det enkelte tilfælde. Alderen skal derfor aldrig tillægges større betydning, end hvad TTA- Koordinatoren måtte finde relevant i den enkelte sag. Socioøkonomisk status Lav socioøkonomisk status (9) Det er vigtigt at være opmærksom på, at socioøkonomisk status kun betyder noget rent statistisk på gruppeniveau. Det betyder, at det langt fra er sikkert, at status har betydning i det enkelte tilfælde. Den socioøkonomiske status skal derfor aldrig tillægges større betydning, end hvad TTA-Koordinatoren måtte finde relevant i den enkelte sag. Boligsituation Den sygemeldte har ikke en stabil boligsituation og dermed en stabil base at raskmelde sig og påbegynde arbejde eller jobsøgning fra (10). En ustabil boligsituation kan være indikation for ustabile sociale forhold. Det kan være vanskeligt at vende tilbage til arbejdet under sådanne betingelser. Derfor kan det være relevant med en socialfaglig indsats samt eventuel visitation til TTA-Team. Gentagne sygdomsperioder Gentagne længerevarende sygdomsperioder inden for det sidste år, uanset om det er den samme eller en anden sygdom, der ligger til grund for sygemeldingen (1) (rødt flag) Gentagne længerevarende sygefraværsperioder kan indikere, at det er relevant at visitere til TTA-Teamet. Især hvis TTA-Koordinatoren vurderer, at en årsag til den/de gentagne og den aktuelle sygdomsperiode er, at der ved de tidligere forsøg på tilbagevenden til arbejdet/arbejdsmarkedet ikke er fundet holdbare og realistiske løsninger. Det kan derudover være relevant at visitere til TTA-Teamet, hvis en sygemelding synes at være den sygemeldtes måde at håndtere vanskeligheder på i arbejdet eller i privatlivet. Socialt netværk Familie og venner kan udgøre en hæmmende faktor for tilbagevenden, hvis de argumenterer for, at den sygemeldte skal opnå fuld symptomlettelse inden tilbagevenden (rødt flag) Privatlivet tager så meget af den sygemeldtes energi, at det er vanskeligt at få energi til at arbejde Overbeskyttende partner Manglende socialt netværk 11

12 Den sygemeldte oplever at modtage den nødvendige praktiske støtte fra sit sociale netværk. Det er en fremmende faktor for TTA, hvis familie og venner har en positiv holdning til en eventuel rolleændring (nyt arbejdsområde, uddannelse), samt hvis nogen i netværket påtager sig de praktiske opgaver i hjemmet. (10) Den sygemeldtes sociale netværk kan udgøre en så væsentlig ressource, at henvisning til TTA-Team ikke er nødvendig trods tilstedeværelse af flere risikofaktorer i helbredsforhold og funktionsevne. Dette er fx tilfældet, hvis den sygemeldtes nærmeste familie og venner tilbyder den sygemeldte den nødvendige praktiske støtte og aflastning, hvormed den sygemeldte kan få frigjort den nødvendige energi til at igangsætte og gennemføre tilbagevenden. Det øger desuden muligheden for tilbagevenden til arbejde eller uddannelse, hvis de nære relationer har personlig og økonomisk overskud til at bakke op om, at den sygemeldte tænker i andre baner for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan være relevant at visitere til TTA-Team, hvis den sygemeldte har vanskeligt ved at sige fra overfor krav fra familie og venner, og den sygemeldte stiller store krav til sig selv om fortsat at kunne varetage de fleste opgaver i hjemmet. TTA-Koordinatoren vil dog ofte kunne tilbyde den rette indsats ved denne type problematikker. De nære sociale relationer kan desuden påvirke den sygemeldtes sygdomsforståelse i en uhensigtsmæssig retning dette kan eksempelvis være gennem overbeskyttelse. Derudover kan det være problematisk og indikere behov for TTA-Team, hvis den sygemeldte i udtalt grad lader sig rådgive af personer i sit sociale netværk, som selv har negative erfaringer med sygefraværsforløb, kontakt til kommunen og/eller tilbagevenden til arbejdet Misbrug Den sygemeldte har op til eller i forbindelse med sin sygemelding fået et stigende forbrug af rusmidler fx alkohol, narkotiske, sove- eller nervemedicin. (10) (rødt flag) Intet misbrug Det kan være vanskeligt for TTA-koordinatoren at opnå viden om eventuelt misbrug ved den første samtale med borgeren. I nogle sager vil det dog være synligt for TTA- Koordinatoren, da den sygemeldte selv vil bringe det på banen i samtalen eller møder påvirket op til mødet. I sådanne tilfælde kan det være meget vigtigt, at inddrage personer med speciale i misbrug. Der kan evt. også være behov for samarbejde mellem psykologen fra TTA-teamet og en misbrugskonsulent. 12

13 4. ARBEJDSSITUATION OG FORHOLD TIL ARBEJDET/TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET (Relaterer sig til ressourceprofilens elementer: Uddannelse og Arbejdsmarkedserfaring) Anciennitet Lav anciennitet er statistisk set forbundet med længere sygefravær, selv når der tages højde for alder (11) Ressourcefaktor Den sygemeldte har været ansat på samme arbejdsplads i en række år Den sygemeldte har haft et arbejdsliv med almindeligt skiftende arbejdsforhold Det er vigtigt at være opmærksom på, at anciennitet kun betyder noget rent statistisk på gruppeniveau. Det betyder, at det langt fra er sikkert, at anciennitet har betydning i det enkelte tilfælde. Anciennitet skal derfor aldrig tillægges større betydning, end hvad TTA- Koordinatoren måtte finde relevant i den enkelte sag. Relationer på arbejdspladsen Konflikter med leder eller kollegaer Manglende interesse fra leder eller kollegaer Sygemeldte savner den daglige omgang med kollegaer (dette gælder både for sygemeldte i arbejde og ledige sygemeldte) (grønt flag) Arbejdsgiver har klart ønske om at få sygemeldte tilbage på arbejdspladsen (grønt flag) Hvis den sygemeldte oplever konflikter på arbejdspladsen, skal det ikke nødvendigvis føre til visitation til TTA-Team, da TTA-Koordinatoren i nogle tilfælde vil kunne agere som mediator for at fremme TTA. Derimod kan det være relevant at visitere til TTA-Team, hvis den sygemeldte er meget vred over konflikterne og i høj grad er optaget af at få sin ret over for kollegaer og/eller leder. (12) Kompetencer og erhvervserfaring Den sygemeldte besidder kompetencer og erhvervserfaringer, som der ikke længere er så stor brug for i lokalområdet. Hvis den sygemeldte bor i et område, hvor der ikke er den store variation i mulige jobs, kan det vanskeliggøre at få et job inden for et andet arbejdsområde. (1) Ressourcefaktor Har erfaring inden for relevante arbejdsområder Har positive erfaringer med at skifte arbejde Den sygemeldte har gode erfaringer med at prøve nye arbejdsopgaver eller uddannelsesaktiviteter Det er vigtigt at være opmærksom på, at kompetencer og erhvervserfaring kun betyder noget rent statistisk på gruppeniveau. Det betyder, at det langt fra er sikkert, at kompetencer og erhvervserfaring har betydning i det enkelte tilfælde og skal derfor aldrig tillægges større betydning, end hvad TTA-Koordinatoren måtte finde relevant i den enkelte sag. 13

14 Uddannelse Ufaglært og kort uddannelse. Forskningen viser en sammenhæng mellem lavere uddannelsesniveau og risikoen for langvarigt sygefravær, da fleksibiliteten i forhold til andre jobfunktioner, efteruddannelse m.v. typisk er mindre. (9) Ressourcefaktor Lang og mellemlang uddannelse Interesse for/mod på opkvalificering Det er vigtigt at være opmærksom på, at uddannelse kun betyder noget rent statistisk på gruppeniveau. Det betyder, at det langt fra er sikkert, at uddannelseserfaringer har betydning i det enkelte tilfælde og skal derfor aldrig tillægges større betydning, end hvad TTA-Koordinatoren måtte finde relevant i den enkelte sag. Psykiske og kognitive faktorer i arbejdet (hvis ingen arbejdstilpasninger foretages). Den sygemeldte oplever, at arbejdet/arbejdsområdet er præget af Lav kontrol i arbejdet og især i forhold til manglende eller begrænset mulighed for at hvile (13-16) Lange arbejdsdage (17) Høje psykologiske krav (16;18) Monotont arbejde (15) Lave udviklingsmuligheder o Højt stress- eller belastningsniveau i arbejdet (14;16) Krav om stort overblik (2) Krav om stort koncentrationsniveau (2) Manglende hjælp og støtte fra leder og kollegaer (2) Krav om at træffe hurtige beslutninger Mobning (2) Stor grad af støtte fra leder og nærmeste kollegaer (grønt flag) Arbejdspladsen har tidligere vist interesse for at tilpasse arbejdsopgaverne (grønt flag) Den sygemeldte har en stor arbejdsglæde (grønt flag) Den sygemeldte ønsker at vende tilbage til arbejdspladsen (grønt flag) Den sygemeldte har gode erfaringer med selv at tackle arbejdspladsproblematikker/stress (grønt flag) Hvis den sygemeldte udtrykker stor nervøsitet omkring at kunne håndtere de psykiske og mentale krav i arbejdet/arbejdsområdet og/eller fortæller om konflikter i relationen til kollegaer og leder, kan det være relevant at visitere til TTA-Team for at få inddraget psykologisk bistand. Store psykiske og mentale krav kan indikere, at der er behov for, at TTA-Teamet rådgiver om og gennemfører arbejdstilpasninger, hvis der endnu ingen aftale er indgået med arbejdspladsen om arbejdstilpasning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er normalt, at den sygemeldte oplever en vis nervøsitet i forhold til at kunne håndtere de psykiske, mentale og sociale krav i arbejdet/arbejdsområdet. Hvis den sygemeldte selv giver udtryk for eller fremstår som en person, der selv kan takle nervøsiteten og stress, og hvis den sygemeldte udtrykker stor arbejdsglæde og ønsker at vende tilbage til arbejdspladsen, indikerer det, at TTA- Koordinator selv kan køre med sagen. Tilsvarende, hvis den sygemeldte oplever stor støtte fra leder og kolleger, og hvis arbejdspladsen har vist interesse for at tilpasse arbejdsopgaverne. 14

15 Fysiske arbejdskrav Kombinationen af helbredsproblem og krav i arbejdet indikerer behov for ændring af fysiske eller organisatoriske forhold på arbejdspladsen for at reducere belastning af muskler og led (1) TTA-Koordinator er usikker på, hvad patientens jobindhold omfatter og/eller hvordan man vil kunne aflaste patienten relevant i arbejdet. Fysisk tungt arbejde (vrid, løft, skub) Arbejdet eller arbejdsområdet er ikke fysisk tungt Delopgaver af den sygemeldtes arbejdsopgaver stiller ikke store fysiske krav Der er mulighed for variation i arbejdsopgaverne (grønt flag) Mulighed for tilpasning af arbejdsopgaverne (1) (grønt flag) Mange personer med manuelt arbejde vil have enkelte eller flere af risikofaktorerne i deres arbejde. Derfor er tilstedeværelsen af disse i den sygemeldtes arbejde i sig selv ikke tilstrækkelig grund til at visitere til TTA-Team. Derimod er det afgørende, hvilke muligheder der er for variation og tilpasninger i arbejdet. Hvis både den sygemeldte og TTA- Koordinatoren vurderer, at der ingen eller kun meget begrænsede muligheder for variation er, kan det være relevant at visitere til TTA-Team for at få udvidet handlemulighederne. Fear avoidance kan vanskeliggøre den sygemeldtes tro på tilstedeværelsen af relevante arbejdstilpasninger og variation. Er der et tydelig misforhold mellem arbejdskrav og den sygemeldtes ressourcer, kan dette ligeledes indikere behov for visitation til TTA- Team og/eller Klinisk Enhed for udredning samt råd og vejledning om arbejdstilpasning. Generelt til krav i arbejdet Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i forhold til mange helbredsproblemer kan være store forskelle på, hvilke funktionsproblemer den enkelte person oplever. Nogle personer med fx depression kan have store koncentrationsvanskeligheder og alvorlige forstyrrelser af de interpersonelle relationer, mens andre mere oplever motivations- og energiproblemer, nedsættelse af de kognitive funktioner eller selvreguleringsvanskeligheder. I vurderingen er det vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte sygemeldtes specifikke funktionsniveau, idet de enkelte symptomer kan være mere eller mindre problematiske alt afhængigt af, hvilket arbejde og jobfunktioner man vender tilbage til. Fx kan det være mere problematisk at opleve forstyrrelser i interpersonelle relationer, hvis man har en høj grad af kundekontakt, mange samarbejdsflader eller omsorgsarbejde, end hvis man arbejder mere alene. Hvor hæmmende et nedsat funktionsniveau samt symptomer er, afhænger altså til dels af de faktiske krav i arbejdet og muligheder for arbejdstilpasninger. Arbejdet som (del)årsag til helbredsproblem Den sygemeldte ser arbejdet som en væsentlig årsag til helbredsproblemet Den sygemeldte vurderer, at tilbagevenden til arbejdet fører til geneksponering for risikofaktorer, der har forårsaget helbredsproblemet. (1) Arbejdsskadesag (rødt flag) Den sygemeldte oplever ikke eller kun i begrænset omfang, at arbejdet har betydning for udvikling af helbredsproblemet (grønt flag) Den sygemeldte har gode erfaringer fra tidligere med at vende tilbage til arbejde/skifte til nyt arbejde efter en sygdomsperiode (grønt flag) 15

16 Hvis den sygemeldte vurderer, at helbredsproblemet delvist er forårsaget af arbejdsrelaterede forhold, og hvis den sygemeldte i samtalen med TTA-Koordinatoren ikke er parat til at nuancere eller undersøge sammenhængen, kan det være relevant at visitere til TTA-Team. TTA-Koordinatoren vil dog i mange tilfælde kunne opmuntre til og udvikle denne nuancering hos den sygemeldte. Hvis der er tale om en konkret arbejdsulykke eller arbejdsskadesag inddrages Fastholdelsescentret i Arbejdsskadestyrelsen, hvis dette vurderes relevant af sygemeldte og TTA-Koordinator. Kæder den sygemeldte helbredsproblemet og arbejdsforhold så nært sammen, at den sygemeldte har udviklet væsentlig fear avoidance og dermed vurderer, at selv en begrænset eksponering for arbejdet vil forværre helbredet, er det relevant at henvise til TTA-Team med henblik på fagligt underbygget beroligelse. Visitation til Klinisk Enhed vil især være relevant i tilfælde, hvor fear avoidance har en dominerende rolle i det samlede sygdomsbillede, da lægens autoritet og faglighed her kan være nødvendig for den ønskede udvikling i sagen. Ønsker til fremtidigt arbejde (især for sygemeldte ledige) Den sygemeldte har ingen ønsker for fremtidig beskæftigelse (mistet selvtillid) Der er manglende eller begrænset lyst og vilje til at overveje at arbejde inden for andre arbejdsmarkedsområder, hvis helbredsproblemet ikke tillader tilbagevenden til tidligere arbejdsområde Den sygemeldte har negative eller ingen forventninger til at egne erhvervserfaringer og uddannelser er relevante og attraktive for arbejdsmarkedet/har negative forventninger til det at være ikke syge og jobsøgende Den sygemeldte har negative forventninger til at få afprøvet sin arbejdsevne Den sygemeldtes forventninger til muligheden for fx omskoling, videreuddannelse, etc. er urealistiske i forhold til helbred og lovgivning (10) Den sygemeldte har aktive ønsker for fremtidig beskæftigelse Der er lyst og vilje til eventuelt at arbejde med andre arbejdsopgaver Den sygemeldte har positiv forventning til at få afprøvet sin arbejdsevne Der er lyst og vilje til eventuelt at arbejde inden for andre arbejdsmarkedsområder Overvejelser om fremtidige muligheder forekommer at være realistiske Den sygemeldte har positive forventninger til, at egne erhvervserfaringer og uddannelser er relevante og attraktive for arbejdsmarkedet Den sygemeldtes forventninger til fx omskoling, videreuddannelse, etc. er realistiske (10) TTA-Koordinatorens vurdering af den sygemeldtes motivation for fremtidig beskæftigelse skal være central i beslutningen om visitation. I langt de fleste tilfælde vil TTA- Koordinatoren kunne håndtere og arbejde alene videre med sygemeldte i sager, hvor motivationen er høj (ressourcefaktorerne fylder mest). TTA-Koordinatoren vil nemlig i mange tilfælde være den, der besidder den nødvendige viden om muligheder for omskoling, kendskab til andre relevante arbejdsområder eller jobtyper inden for tidligere arbejdsområder, etc. og vil derfor i mange sammenhænge kunne give den tilstrækkelige rådgivning og vejledning uden inddragelse af TTA-Team og/eller den Kliniske Enhed. Derimod kan det være relevant at inddrage virksomhedskonsulent og evt. igangsætte tæt samarbejde med A-dagpengeafdelingen. Hvis motivationen er lav (risikofaktorerne fylder mest), kan det være nødvendigt at inddrage TTA-teamet. 16

17 Transport Den sygemeldte kan ikke gå, cykle eller køre bil til arbejdet/aktivt tilbud grundet helbredsproblem, og det er vanskeligt at benytte offentlig transport. (1) Transport til arbejdet udgør ikke et problem (1) Familie, venner eller kollegaer er behjælpelige med transport Sager hvor transporten er en af hovedudfordringerne skal ikke visiteres videre, da de øvrige fagligheder sjældent vil kunne bidrage med noget. TTA-Koordinatoren er den, der besidder den nødvendige viden om løsningsmuligheder. 17

18 5. KONTAKTEN TIL ARBEJDSPLADSEN UNDER SYGEMELDINGEN - HERUNDER OGSÅ HVIS INGEN KONTAKT Kontakt til arbejdsplads under sygefraværet Manglende kontakt kan være en risikofaktor, hvis den er udtryk for en modvilje fra enten arbejdsgiver eller sygemeldt (rødt flag) Den sygemeldte oplever, at leder og/eller kollegaer ikke tror på, at helbredsproblemet er alvorligt: Følelsen af at omgivelserne omfatter lidelsen som legitim har betydning for TTA. Legitimering henviser til graden af den sygemeldtes overbevisning om, at andre anser hans eller hendes sygdom eller symptomer som reelle. Hvis en ansat føler sig betvivlet af sine kolleger, kan den sygemeldte blive negativt stemt overfor sin arbejdsplads, hvilket kan forlænge tid til TTA. Oplevelsen af mistro til symptomerne kan motivere til at bevise sin sygdom ved ikke at genoptage arbejdet. (1;11) (rødt flag) Dialog med arbejdsgiver har ikke ført til konkretisering af muligheder for tilbagevenden dette kan dog også skyldes manglende viden hos arbejdsgiveren Den sygemeldte har lave forventninger til arbejdsgiverens motivation for arbejdstilpasninger Negative erfaringer med at blive lovet arbejdstilpasninger uden handling bag Den sygemeldte ønsker ikke at delagtiggøre arbejdsgiver og kollegaer i sit helbredsproblem (rødt flag) God dialog mellem den sygemeldte og arbejdspladsen (grønt flag) Arbejdsgiver har støttet den sygemeldte i fraværsperioden God og konstruktiv dialog mellem den sygemeldte og A-kassen (grønt flag) Muligheder for arbejdstilpasninger og tilbagevenden er drøftet (grønt flag) Kollegaer har støttet sygemeldt i sygefraværsperioden (grønt flag) Den sygemeldte er passende åben om sit helbredsproblem i forhold til arbejdsgiver og kollegaer (grønt flag) Arbejdstilpasninger Sygemeldte er ansat på en mindre arbejdsplads: Arbejdstilpasninger kan være vanskeligere at indføre på mindre arbejdspladser, idet der er få ansatte til at håndtere rækken af arbejdsopgaver, arbejdsstillinger og arbejdssituationer, som finder sted på en almindelig arbejdsdag. Sygemeldt har negative forventninger til, at kollegaer og leder vil respektere arbejdstilpasningerne og bakke op om modererede arbejdsopgaver. Den sygemeldte har tidligere forsøgt at indgå aftale om arbejdstilpasninger med arbejdsgiver uden held Arbejdspladsen/arbejdsgiver og den sygemeldte er uenig om, hvilke arbejdstilpasninger, der skal til, samt uenige om tidspunkt for TTA og uenige om antal arbejdstimer De foreslåede arbejdstilpasninger opleves som meningsløse arbejdsopgaver: Det kan være hæmmende for TTA, hvis den sygemeldte inden eller under sygemeldingen er blevet tilbudt at varetage et meningsløst arbejde, som har minimal produktionsværdi. Den sygemeldte kan opleve det som et udtryk for, at arbejdspladsen ikke er villig til at tilbyde relevant arbejdsopgaver efter bedring. 18

19 Forskellige aktører er uenige om, hvornår personen er klar til TTA og hvilke arbejdstilpasninger, der er nødvendige. Dette kan fx være en uenighed mellem læger, privatpraktiserende fysioterapeut, psykolog, etc. eller uenighed mellem den sygemeldte og læge (1) (rødt flag) Den sygemeldte ønsker ikke at gå i dialog om konkrete arbejdstilpasninger (2) (rødt flag) Mulighedserklæring foreligger (afhænger af indhold om det er en ressource) (grønt flag) Fastholdelsesplan foreligger (grønt flag) Konkrete aftaler er indgået (grønt flag) Den sygemeldte er motiveret for tilbagevenden ud fra de aftalte tilpasninger (grønt flag) Den sygemeldte oplever tilpasningerne som realistiske at gennemføre (grønt flag) Praktiserende læge bakker op om de foreslåede arbejdstilpasninger (grønt flag) Evt. andre behandlere bakker op om de foreslåede arbejdstilpasninger I mange sager vil det være tilstrækkeligt, at TTA-Koordinatoren selv tager kontakten til arbejdspladsen og sammen med den sygemeldte går i dialog med arbejdsgiver og nærmeste leder om muligheder for evt. arbejdstilpasning og gradvis tilbagevenden. Det er derfor kun nødvendigt at henvise til TTA-Team i de tilfælde, hvor det er afgørende at få tilført specialviden fra TTA-teamet, for at kunne definere de relevante arbejdstilpasninger, eller hvor arbejdsgiver ikke tør tage den sygemeldte tilbage, før der foreligger en læges, psykologs eller fysioterapeuts vurdering af, at der kun er begrænset risiko forbundet med tilbagevenden. Hvis den sygemeldte har tidligere erfaringer med, at arbejdsgiver og kollegaer ikke respekterer de aftalte arbejdstilpasninger, kan det være relevant at inddrage TTA-Team til arbejdspladsbesøg og formidling af vigtigheden af dette til den sygemeldtes kollegaer og/eller nærmeste leder. 19

20 6. GENERELLE FORHOLD: Sygdomsforståelse, fear avoidance og motivation for TTA I dette afsnit redegøres der kort for teori og model for sygdomsforståelse samt motivation. Dernæst beskrives det, hvorledes og hvornår sygdomsforståelse og motivation udgør henholdsvis risikofaktorer og ressourcefaktorer. Sygdomsforståelse Den sygemeldtes sygdomsforståelse kan have stor betydning for om og hvornår, man vender tilbage til arbejde. At være langtidssygemeldt vil af mange opleves som et voldsomt brud på hverdagslivet, og bekymringerne over helbred og fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet er store. (19). I et forsøg på at skabe mening i og kontrol over sygdom og livssituation udvikler den sygdomsramte en personlig sygdomsforståelse, som har til funktion at 1. forklare årsagen/årsagerne til sygdommen samt symptomernes forekomst og mønster 2. forudsige hvad der vil ske med én i fremtiden 3. vejlede i hvordan man bedst tackler sin sygdom og livssituation (20). Den sygdomsramte skaber og omskaber løbende sygdomsforståelsen ud fra egen livshistorie og erfaringer samt gennem mødet med omgivelsernes forståelser og håndtering af sygdommen herunder information fra behandlere, arbejdspladsen, medier, familie og venner (19;20). I relation til somatiske helbredsproblemer er det påvist, at sygemeldtes subjektive forståelse af smerter, symptomer, helbredsproblematik, (u)arbejdsdygtighed og prognose har indflydelse på sandsynligheden for tilbagevenden (21;22). Shaw, L., et al (22) har fremstillet en model, der illustrerer, hvordan den sygemeldtes egen forståelse af helbredsproblemet samt den sygemeldtes oplevelse af relevansen af tilbagevenden har betydning for, om den sygemeldte vender tilbage til arbejdet. Fear Avoidance Sygdomsforståelsen hænger tæt sammen med et andet begreb, som ofte anvendes inden for muskel-skeletbesvær området nemlig fear avoidance. I hvidbogen Sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær (21) oversættes begrebet til Smerteunddragelse. Graden og konsekvensen af fear avoidance varierer fra person til person og kommer til udtryk i den måde, hvorpå smerten håndteres: Hvis personen ikke frygter smerten, vil denne konfrontere smerten, fastholde et vist aktivitetsniveauet og dermed opnå selvtillid og en følelse af at kunne kontrollere smerten. Omvendt kan man også begynde at frygte den smerte, der er forbundet med visse bevægelser. Dette resulterer i en negativ spiral, hvor personen udvikler en overdreven sensitivitet og udvikler katastrofetanker om hvilke skader og konsekvenser, der kan opstå som følge af en akut smertetilstand. Denne negative spiral kan komme til udtryk i bevægelsesangst. Konsekvensen af dette er, at bevægelser undgås, hvormed personen får sværere og sværere ved at røre sig, med øget dysfunktion og yderligere bevægelsesangst til følge, hvilket ikke sjældent resultater i en langtidssygemelding. (2) Udtrykket og konsekvenserne af fear avoidance er endnu ikke velundersøgt for personer med psykiske helbredsproblemer, men det er tænkeligt, at fear avoidance også kan optræde inden for psykiske helbredsproblemer. Eksempelvis kan fear avoidance komme til udtryk ved, at en kortvarig stressfølelse, koncentrationsbesvær eller kortvarig nedtrykthed resulterer i en negativ spiral, hvor der udvikles en sensitivitet overfor også kortvarige og ikke alvorlige psykiske og somatiske symptomer, som den sygemeldte forbinder med en (tidligere) psykisk lidelse. Denne sensitivitet kan resultere i en overdreven frygt for at forværre lidelsen eller udvikling af en ny sygdomsepisode. Dette kan føre til et 20

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projekt SDA Et projekt rettet mod sygemeldte personer med stress,

Læs mere

Vejledning til kontakt med arbejdspladsen

Vejledning til kontakt med arbejdspladsen Vejledning til kontakt med arbejdspladsen [Skriv tekst] Vejledning til kontakt med arbejdspladsen 1. Generelt om kontakt til arbejdspladsen i en TTA-kontekst 2 2. Særligt om fysio-/ergoterapeutens arbejdspladskontakt

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Spørgeskema til medarbejdere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Spørgeskema til medarbejdere Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet 1.1 Introtekst til spørgeskema Dette spørgeskema indgår i en landsdækkende undersøgelse, der løber over tre år. Projektet

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere