Dansk Hjerterehabiliterings Database Høringsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Hjerterehabiliterings Database Høringsrapport"

Transkript

1 Dansk Hjerterehabiliterings Database Høringsrapport November

2 Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest (KCKS-Vest) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram c/o Regionshuset Århus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Århus N Telephone: (+45) Webadresse: 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...4 Sammenfatning af Høringssvar...5 Generelle kommentarer til indikatorsættet for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD)...5 Kriterier for inklusion...5 Kommentarer til de enkelte indikatorer og standarder...6 Andre forslag til indikatorer:...13 Andet...13 Specielt for Dokumentalistrapporten...15 Forkortelser i dette dokument...16 BILAG...17 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bliag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

4 Indledning I forbindelse med opstart af Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase indgår høring som en af de faser som skal sikre, at relevante interessenter (parter) har mulighed for at kommentere det af styregruppen for Dansk Hjerterehabilitering udarbejdede indikatorsæt. Perioden for høringsfasen varede fra d. 2. oktober 2012 til d. 15. november Det fremgår af følgende oversigt, hvilke høringsparter der har sendt høringssvar. 1. Dansk Cardiologisk Selskab (afgivet høringssvar) 2. Fagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker (afgivet høringssvar) 3. Hjerteforeningen (afgivet høringssvar) 4. Ergoterapeutforeningen (afgivet høringssvar) 5. Danske Fysioterapeuter (afgivet høringssvar) 6. Dansk Selskab for Geriatri 7. Foreningen af kliniske diætister (afgivet høringssvar) 8. Dansk Karkirurgisk Selskab (afgivet høringssvar) 9. Dansk Neurologisk Selskab 10. Dansk Selskab for Apopleksi 11. Region Nordjylland (afgivet høringssvar) 12. Region Midtjylland (afgivet høringssvar) 13. Region Syddanmark (afgivet høringssvar) 14. Region Sjælland (afgivet høringssvar) 15. Region Hovedstaden (afgivet høringssvar) 16. Danske Regioner 17. Sundhedsstyrelsen (SST) (afgivet høringssvar) 18. Statens Seruminstitut (SSI) 19. Institut for Kvalitet og Akkreditering (IKAS) (afgivet høringssvar) 20. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet (DSKS) (afgivet høringssvar) 21. Dansk Selskab for Patientsikkerhed 22. Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed, DAK-E 23. Dansk Sygeplejeselskab (DASYS) (afgivet høringssvar) 24. Dansk Sygeplejeråd (DSR) (afgivet høringssvar) 25. Dansk Selskab for Intern Medicin 26. Dansk Selskab for Almen medicin 27. Kommunernes Landsforening (afgivet høringssvar) Høringssvarene vil blive fremlagt styregruppen for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase, som tager aktivt stilling til de indkomne kommentarer i forhold til udarbejdelse af det endelige indikatorsæt til landsdækkende implementering. Sideløbende med høringen er der blevet arbejdet med en IT-platform som redskab til datafangst/indtastning i en iterativ proces. Der er kommet en del høringssvar fra hospitaler, som er indkommet pr. mail (bilag 15) Alle indkomne høringssvar medfølger som bilag hvortil der henvises for konkret og deltaljeret uddybning. 4

5 Sammenfatning af Høringssvar Generelle kommentarer til indikatorsættet for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Herunder findes en sammenfatning af de generelle kommentarer: Man finder at databasen er et godt initiativ til at monitorere hvorvidt patienter med iskæmisk hjertesygdom får de rehabiliteringsydelser i traditionel forstand som de har krav på. Det kardiovaskulære område har gennemgået en markant kvalitetsudvikling i Danmark i de sidste årtier. Ingredienserne har været ambitiøse målsætninger, tværfaglighed, faglig netværksdannelse og forskning samt veletablerede kliniske databaser. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet ser etablering af DHRD som en naturlig forlængelse og komplementering af denne stærke kvalitetstradition. Med opsætning af fælles standarder og indikatorer i en klinisk database skabes gode muligheder for forstærket dialog om kvalitetsforbedringer og harmoniseringer af tilbuddene. Det bliver et godt værktøj til dokumentation og styrkelse af hjerterehabiliteringen i fremtiden. Den evidensbaserede systematik og brede tværfaglige involvering noteres med tilfredshed. Det findes værdifuldt, at et indikatorsæt, som det foreliggende, ikke kun indeholder procesdata, men også data, der direkte belyser resultater. Endvidere findes det positivt, at der udvikles indikatorsæt, der detaljeret og evidensbaseret belyser indsatser på rehabiliteringsområdet. Det noteres med tilfredshed, at DHRD med tiden ønsker at udvikle databasen til en bredere kreds. Etablering af Dansk Hjerterehabiliterings Database (DHRD) er et godt initiativ, som der kun kan bakkes op om, idet der derved sættes fokus på kvaliteten af hjerterehabiliteringen til gavn for patienter med kardiovaskulære sygdomme. Kommende resultater fra databasen vil bidrage til både kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af hjerterehabiliteringen lokalt, regionalt og på landsplan. Det er meget positivt at der bliver oprettet en landsdækkende kvalitetsdatabase for hjerterehabilitering, hvilket kan være med til at forbedre og ensarte kvaliteten af rehabilitering til hjertepatienter. Arbejdet med Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase er derfor yderst værdsat. Generelt finder sundhedsstyrelsen at en klinisk kvalitetsdatabase vedrørende hjerterehabilitering, med henblik på at monitorere kvaliteten af de rehabiliteringstilbud patienter med hjertekarsygdom tilbydes, er et godt initiativ. Sundhedsstyrelsen kan hertil anføre, at der i regi af Sundhedsstyrelsen igangsættes udarbejdelse af en national, tværfaglig og tværsektoriel klinisk retningslinie for hjerterehabilitering ultimo Herudover noteres det, at der er for mange indikatorer og der opfordres til reduktion til de mest rekommanderede. Der er opfordring på at lave et flowdiagram, hvor det er muligt at følge patienten fra start til slut, som også indeholder frasorteringer. De opstillede indikatorer er klinisk relevante og konkrete. Dog mangler kvalitative data som eksempelvis livskvalitet, inddragelse af pårørende og den psykosociale omsorg inddrages i databasen. Særligt mangler indikatorer for patienternes selvvurderede helbred, livskvalitet eller lignende. Der er en kommentar vedrørende rekommandationsklasser og evidensgrader også i forhold til de europæiske guidelines. Det er bekymringsværdigt at iværksætte et så omkostningstungt arbejde på et område, hvor der kun foreligger overbevisende evidens for gavnlig effekt af hjerterehabilitering til systolisk hjertesvigt, mens evidensen på alle andre patientgrupper er yderst sparsom. Det vurderes at tage mange mandetimer. Kriterier for inklusion Der mangler præcisering af inklusionskriterier i forhold til hyppige genindlæggelser og flytninger mellem afdelinger og sygehuse. Der er ikke redegjort for hvordan indeks event defineres og hvordan patient og afdeling kobles (Rigshospitalet). 5

6 Det anføres at patienterne identificeres fra alle danske hospitalsafdelinger, men det fremgår ikke hvilke afdelinger som vil blive omfattet af databasen, og hvor der vil blive foretaget en kvalitetsmonitorering (Rigshospitalet) En kombineret svaghed og styrke ved DHRD er udvælgelse af iskæmiske hjertesygdomme. Styrken er muligheden for at fokusere på et meget velbeskrevet område, svagheden at mange andre hjertepatienter end de iskæmiske har et rehabiliteringsbehov (DSKS) Når der står hjerterehabilitering i rubrik 2, er det så udelukkende patienter til undervisningsdelen eller er det både undervisning og træningsdelen? Det er ikke tydeligt fremstillet (terapiafdeling Sygehus Vendsyssel) Det noteres i dokumentalistrapporten flere steder, at rehabilitering tilbydes alene til INDLAGTE patienter med AKS, PCI, stabil angina mm. Hjerterehabilitering tilbydes i øjeblikket på Vejle Sygehus patienter med et ambulant forløb oftest som Anginapakke patient uden AMI eller akut indlæggelse efter dokumenteret iskæmisk hjertesygdom med behov for vurdering af invasiv revaskularisering i relation til foretaget ambulant koronarangiografi. Dette parrallelt med at de invasive centre henviser samme type patienter til hjerterehabilitering på hjemsygehus efter elektiv PCI og CABG. Der refereres endelig til de europæiske guidelines vedr. præventiv indsats (version 2012) (Region Syddanmark). Kriterier for inklusion i databasen: Akut koronart syndrom (AMI og UAP)) (A eller B diagnose): I vores regi følges patienter med hjerteinsufficiens (HF) op i ambulant HIK (hjerteinsufficiens klinik). Også dem som har iskæmisk hjertesygdom (IHD) som årsag til HF. HIK patienter har et separat forløb i forhold til patienter i vores hjerterehabiliteringsregi (hjerterask), og som er typisk for patienter med IHD. Dvs. patienter som bliver indlagt med IHD og udskrevet med HF som A diagnose (og IHD som B diagnose) bliver fulgt op i HIK, hvor de bl.a. følges op af sygeplejersker, læger også får tilbud på fysisk træning. Hvordan bliver sådanne patienter klassificeret mht. inklusion i databasen? (Hjerterehabiliteringsregi, Frederiksberg Hospital) Tidsrammen som kriterium på egnethed til hjerterehabilitering: Der foreligger ikke klar definition på tidsrammen (efter udskrivelsen) for indgåelse i HR. Klare regler for tidsrammen efterlyses (Hjerterehabiliteringsregi, Frederiksberg Hospital) I henhold til de af sundhedsstyrelsen udarbejdede pakkeforløb for hjertesygdom, så bør også patienter med hjerteklapsygdom og hjertesvigt vurderes med henblik på indikation for hjerterehabilitering, og disse patienter kan med fordel inkluderes i databasen på sigt (Sundhedsstyrelsen) Kommentarer til de enkelte indikatorer og standarder Indikator 1 Egnethed til hjerterehabiltering. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som vurderes med henblik på egnethed til hjerterehabilitering Det anføres at udskrivende læge skal afgøre om en patient er egnet til rehabilitering, og derefter henvise til rehabilitering (det er for ressourcekrævende) (Dette står der ikke noget præcist om, skal det stå?) Evidensniveau angives til Ic; men fra ESC står der IIa, B i prevention guidelines ; og I B i STEMI guidelines (DCS) Litteraturen henviser til, at en væsentlig prædiktor for at patienter gennemfører hjerterehabilitering er lægens opbakning, derfor undrer det at henvisning ikke fremgår af indikatoren. Der foreslås ændring til: Andel af patienter der henvises til hjerterehabilitering. (Dansk Karkirurgisk Selskab) Alle kan vurderes inden udskrivelsen, men hvilke kriterier begrunder egnethed? (Region Syddanmark) Det er vigtigt at vide hvor mange der vurderes med henblik på egnethed. Der bør tilføjes et punkt der hedder Hvor mange vurderes egnet?. Dette er vigtigt fordi det siger noget om hvor godt tilbuddet er tilpasset målgruppen-tilgængeligheden. Hvis mange erklæres ikke egnet, er tilbuddet ikke tilpasset behovet. Desuden bør man 6

7 definere begreberne egnethed og rehabilitering. Man kan godt være egnet til undervisning men ikke til træning. Begge dele er rehabilitering, så hvad mener man med egnet til rehabilitering? (Region Sjælland) Standard: Mindst 90 % Hvis DHRD fastholder at det er egnethed der måles på, bør standarden være 100 % Indikator 2a Deltagelse i hjerterehabilitering. Andel af patienter der deltager i hjerterehabilitering blandt alle patienter med iskæmisk hjertesygdom Hvad er nødvendigheden af indikator 2a, når indikator 1 og 2b findes? Der vil være behov for at vide, hvor mange patienter der bliver henvist, samt om de deltager, og hvor vedholdende de deltager. (Terapiafdelingen Vendsyssel Sygehus) Det bliver nødvendigt med en tidsfaktor fra en event (AMI, PCI) til påbegyndt hjerterehabilitering (DCS) Denne indikator vurderes at være overflødig og vil være vanskelig at måle (Region Syddanmark) Der er tvivl om, hvad man mener med alle patienter med iskæmisk hjertesygdom, er det også patienter med f.eks. en 45 % stenose, hvor der anbefales medicinsk behandling. Hvordan med patienter med småkarssygdom? (Rehabiliteringsteamet Kard.lab Haderslev Sygehus) Standard: Mindst 35 % Det er svært at gennemskue hvorfor der sættes en så lav standard (35 %), specielt i forhold til den noget løse definition af deltagelse. Er det udtryk for klinisk kvalitet at en iskæmisk hjertepatient møder op til en session? (Dansk Karkirurgisk Selskab) Indikator 2b Deltagelse i hjerterehabilitering. Andel af patienter der deltager i hjerterehabilitering blandt alle patienter som er vurderet egnet til rehabilitering Patienter som ikke tager hele pakken, men som kun takker ja til enten fysisk træning eller undervisning, hvordan skal de registreres? (Rehabiliteringsteamet Kard.lab Haderslev Sygehus) Standard: Mindst 70 % Hvor kommer de 70 % fra? (DCS) Indikator 2c Deltagelse i hjerterehabilitering. Andel af patienter som er vedholdende, blandt deltagere i hjerterehabilitering Samme kommentar som i ovenstående 2b Tre forskellige indikatorer hvor deltagelse vurderes er noget rod, bl.a. vedholdenhed kan i høj grad være ikke-relevant, hvis patienterne selv vælger at få rehabilitering på anden vis (Ledende oversygeplejerske Herlev Hospital) Det er ikke sikkert at patienten (og behandler) synes at en kontrol efter 6 måneder på et hospital er relevant, bør måske ligge hos egen læge og ikke fastholde patienten i hospitalsregi (Ledende oversygeplejerske Herlev Hospital) Definitionerne af at have deltaget og som vedholdende kan undre. Med de nuværende definitioner vil den patient, der møder hver gang fraset sidste fremmøde have deltaget hvorimod en patient, der ikke møder hver gang, men kommer til afsluttende fremmøde være vedholdende giver det ikke et skævt resultat? (FS K&T) 7

8 Hos os (sygehus Region Sjælland) har vi planlagt to samtaler, foruden den fysiske rehabilitering hvor der er en tværfaglig undervisningsdag inkluderet i forløbet. Kan der svares ja til indikator 2c hvis patienten har været til de to planlagte samtaler? (første fremmøde og afsluttende fremmøde) Begrebet vedholdende : Der kan af flere årsager opstå noget ventetid på eks. træning. Det kan være af logistisk eller medicinsk karakter. Dette kan betyde at patienten ikke vil have et afsluttende notat indenfor 6 måneder. Vil denne patient så fremst som ikke vedholdende alene af den grund at han endnu ikke er færdig med sit forløb? Dette bør man have en mening om (Region sjælland) Standard: Mindst 75 % Ingen kommentarer til standard Indikator 3a Arbejdskapacitet. Andel af patienter som gennemfører mindst 80 % af de planlagte træningssessioner 70 % som gennemfører 80 % af træningsseancerne er meget højt sat. Ved træning 2X ugentligt i 6 uger kan der blot være 2 ganges frafald. Det er meget ambitiøst. (Kliniker Region Syddanmark). Denne indikator vurderes at være overflødig, da den ligner indikator 2c. Standard: Mindst 70 % Ingen kommentarer Indikator 3b Arbejdskapacitet. Andel af de patienter som modtager træningstilbud, som stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet Patienter der er i medicinsk behandling med betablokkere, vil være påvirket af dette i forhold til måling af arbejdskapacitet. Et objektivt mål for arbejdskapacitet er således ikke muligt, eller, det er med meget stor usikkerhed pga. medicinpåvirkning. Det er der ikke taget højde for i indikator 3b (Terapiafdelingen Vendsyssel Sygehus) Der bør nok stå: Andel af de patienter som gennemfører mindst 80 % af de planlagte træningssessioner, og stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet (DCS) Der er et overlap med de to foregående indikatorer. Kan man så ikke droppe 3a og nøjes med 3b? (DCS) I definitionen af indikator 3b er der som en af flere muligheder angivet (arbejdstest submaximal watt) hvilket kunne betyde, at man anbefaler den submaximale BORG 15 test, som i en undersøgelse på Skejby ikke er fundet valid at anvende. Det skal stå klarere i rapporten, hvornår fremgangen på de 10 % i arbejdskapaciteten skal måles. Det skal være kart hvem der foretager testen (fysioterapeut Herlev Hospital) Hvordan måles arbejdskapaciteten? Er de submaximale test valide nok, så de kan erstatte en reel arbejdstest? Kunne Borg 15 eller snakketest bruges? (fysioterapeut Herlev Hospital) Hvad er tankerne bag at vælge et mål for øget arbejdskapacitet på 10 %? DCS s holdningspapir for rehabilitering og fysisk træning påpeger et mål på 15 % inden for 12 ugers træning, som jo er anbefalingerne. Er det for at være på den sikre side? (Region Sjælland) Hvor mange gange skal der til, før man har modtaget træningstilbud? En patient defineres at have deltaget, hvis der foreligger oplysninger i databasen fra første fremmøde, men hvis de kun kommer en/få gange, kan man vel ikke forvente en forbedring på 10 %? Måske bør man kun måle på dem, der har f.eks. 80 % fremmøde? Vi foreslår at man relaterer 3a og 3b med hinanden, så 80 % af dem, der gennemfører mindst 80 % af de planlagte træningssessioner skal stige mindst 10 % i arbejdskapacitet (Glostrup Hospital) 8

9 Standard: Mindst 80 % Man kan ikke tillade at mindst 70 % skal have tilbudt træning, men 80 % skal forbedre deres arbejdskapacitet Indikator 4 Rygning. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som var rygere ved indgang i databasen, som er ex-rygere ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet Hvordan defineres en ex ryger? Efter 6 måneder? Efter 12 måneder? (Rehabiliteringsteamet Kard.lab Haderslev Sygehus) Hvordan definerer man tidsmæssigt rygestatus; aktiv & eksryger? Efter hvor lang tids rygestop er man eksryger? Rygestop undervisning foregår oftest i kommunalt regi, så hvis dette er tilfældet måler vi på, om andre er gode til at motivere patienterne/borgerne. Det er relevant at måle på, men kan være svært at finde det rigtige tidspunkt at spørge patienten, og skal der laves et samlet afsluttende besøg, som samler op fordi det skal tastes ind i en database. Kan være svær at nå i klinisk praksis med 60 %. Erfaringen er at de patienter der stopper med at ryge gør det under indlæggelsen, hvilket vil sige at de motiverede patienter allerede ved indgangen i databasen er stoppet med at ryge. Det efterlader tilbage de hard-core rygere som er meget svære at motivere (Region Sjælland) Standard: Mindst 60 % Ingen kommentarer Indikator 5 Diætbehandling. Andel af patienter, som har modtaget diætbehandling ved klinisk diætist/cand.scient i klinisk ernæring, ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet. Diætbehandling menes at være det korrekte ord at bruge, og ikke diætvejledning (Foreningen af Kliniske Diætister) Det kan misforstås hvad der menes med diætbehandling (man giver dem vel ikke sonde eller en proteindrik), men snarere diætvejledning i hjertevenlig kost. Ved afslutning af bør slettes, da indikatoren vel skal udtrykke, om der er givet diætvejledning i hjerterehabiliteringsforløbet (og ikke kun ved afslutningen heraf) (Dansk Karkirurgisk Selskab). Det vigtigste er, at patienten har modtaget vejledning i diætbehandling. Det er ikke muligt at måle om de har fået diæt (Region Syddanmark) Kan diætbehandling også defineres som værende holdundervisning eller er det kun individuel behandling? (Rehabiliteringsteamet Kard.lab Haderslev Sygehus) (Sygehus Region Sjælland) Her kan være en masse patienter hvor det ikke er relevant, hvor de ikke har behov for vejledning, der er trods alt mange patienter der ved hvordan de spiser hjerterigtigt, så det er kun relevante patienter vi skal henvise til diætisten (Ledende oversygeplejerske Herlev Hospital) Der er tvivl om begrebet diætbehandling. Dette forstås typisk som en række af individuelle behandlinger hos en diætist mhp. kostændring. Men her kan det også forstås som gruppebaseret undervisning ved diætist?. Det bør præciseres hvad minimum er (Region Sjælland) Der savnes referencer (dokumentation) for diætbehandlings direkte effekt på morbiditet og mortalitet ved iskæmisk hjertesygdom (herunder separat for stabil angina og AKS hver især). Der henvises til effekter på surrogate ebdepunkter som vægt, se-lipider og blodtryk, hvilket ikke er godt nok. Hvis evidensen er manglende så tag indikatoren ud. Standard: Mindst 60 % 9

10 Svært at vurdere hvorfor standarden sættes til 60 %, set i relation til at de øvrige standarder er fastsat højere. Diætbehandling skal være en integreret del af behandlingen, og dermed bør der være flere patienter, der også får diætbehandling (Foreningen af Kliniske Diætister) 60 % lyder umiddelbart til at være en lav standard, men svært at vide på nuværende tidspunkt (Diætist Herlev Hospital) Indikator 6 LDL kolesterol. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet har LDL-kolesterol < 1,8 mmol/l eller 50 % fald Hvordan skal dette monitoreres? 50 % fald i forhold til hvad? (Region Syddanmark) Dette kræver at der tages kolesterolprøver ved afslutningen af rehabiliteringsforløbetdette følges formentlig oftest hos egen læge (Ledende oversygeplejerske Herlev Hospital) Standard: Mindst 60 % Ingen kommentarer Indikator 7 Blodtryk. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet har konsultationsblodtryk < 140/90 Hvad hvis kun 60 % af de oprindeligt egnede gennemfører og afslutter rehabiliteringsforløb. Er det så 70 % af dem, eller 70 % af alle som startede? (DCS) Evidens for diastoliske blodtryk bør også nævnes, idet det diastoliske tryk bør indgå i indikatoren i form af at BT er >130/80 mmhg men< 140/90 mmhg (reference Messerli FH et al. Ann Intern med 2006;144:884-93) Igen en afsluttende kontrol for at kunne taste ind i databasen (Ledende oversygeplejerske Herlev Hospital) Undring over, at målet her er <140/90 når anbefalingerne fra Dansk Cardiologisk Selskab er <130/80 (Region Sjælland) Standard: Mindst 70 % ER 70 % ikke lavt sat, når man tager i betragtning at målet 140/90 ikke er så ambitiøst? (DCS) Indikator 8 Screening for Diabetes Mellitus (DM). Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom og uden kendt diabetes ved indlæggelsen, som ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet er screenet for diabetes. Denne screening bør foregå under indlæggelse og ikke i rehabiliteringsforløbet. Skal det gælde alle patienter indlagt alle steder, bliver det vanskeligt at monitorere (Region Syddanmark) Det kan undre at tidsperspektivet for indikatoren er afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet, når det påpeges i samme afsnit, at patienter, der indlægges med IHD dagen efter indlæggelsen skal have taget faste PG og HBA1c. Prøver skal gentages hvis der findes forhøjede værdier. Er det god kvalitet at dette bare sker indenfor ½ år? (K&T) Standard: Mindst 90 % Ingen kommentarer Indikator 9 Screening for Depression. 10

11 Andel af patienter med akut koronart syndrom, der er screenet for depression ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet. Det kan undre hvorfor screening for angst ikke er medtaget, idet angst også kan dække over depression. Specielt fordi HADS nævnes som muligt redskab, og dette fanger også angst. I denne indikator bør ved afslutning af udelades (Dansk Karkirurgisk Selskab) Er der konsekvens/handling på udfaldet af screening for depression (med henblik på kvalitetssikring og optimering af forløbet tværsektorielt) Screening for depression anbefales udført ca. 6 uger efter udskrivelsen, men tidsfristen i indikatoren er ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet. Bør der ikke være overensstemmelse mellem anbefaling og indikator? Det er forståeligt at man ønsker brede tidsrammer for indikatorerne, det øger klinikernes mulighed for at levere den ønskede kvalitet, der er sat i indikatoren. Spørgsmålet er, om tidsrammerne er for brede, og om de udtrykker god kvalitet i hjerterehabiliteringen (K&T) Standard: Mindst 80 % Standarden bør sættes til 90 %. Hvad hæmmer antallet af screenede? (Region Syddanmark) Indikator 10 Antitrombotisk behandling. Andel af patienter i trombocythæmmende behandling ved afslutning af rehabiliteringsforløbet. ingen kommentarer Standard: Mindst 95 % Ingen kommentarer Indikator 11 Statin-behandling. Andelen af patienter der er i statin-behandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet Ifølge retningslinier fra DCS skal behandlingen gives til patienter med totalkolesterol > 3.5 mmol/l og ikke til alle patienter Standard: Mindst 85% ingen kommentarer Indikator 12 Betablokade-behandling. (Iskæmisk hjertesygdom uden hjertesvigt). Andel af patienter udskrevet efter akut koronart syndrom, der er i betablokkerbehandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet Standard: Mindst 80 % Indikator 13 Betablokade-behandling. (Iskæmisk hjertesygdom med hjertesvigt). Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom og nedsat systolisk funktion (LVEF 40 %) der er i betablokkerbehandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet. Kræver at det er en fagperson der taster i databasen, som kan finde ud af LVEF mv. Tidskrævende (Ledende oversygeplejerske Herlev Hospital) Standard: Mindst 70 % 11

12 I hjertesvigtdatabasen er standarden 80 % (Hvidovre Hjertemedicinsk Dagafsnit 211) Indikator 14 ACE/ATII behandling. (Iskæmisk hjertesygdom med hjertesvigt). Andel af patienter nedsat systolisk funktion (LVEF 40 %) der er opstartet i behandling med ACE-hæmmer/ATII-receptor antagonist ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet. Kræver igen et afsluttende besøg- for databasens skyld?- og kræver igen at det er en veluddannet fagperson, der kan tage stilling til relevansen af behandlingen, når der skal tastes ind i databasen (Ledende oversygeplejerske Herlev Hospital) Standard: Mindst 80 % I hjertesvigtdatabasen er standarden 90 % (Hvidovre Hjertemedicinsk Dagafsnit 211) Specifikke kommentarer til indikatorerne vedrørende betablokker og ACEhæmmer/ATII-receptorantagonister: Der er udtrykt undring over, at standarderne afviger fra de standarder der har været/er brugt i hjerterehabilitering. Forskellige standarder på betablokkere og ACE-hæmmer/ATII-receptor antagonister: Dansk Cardiologisk Selskab påpeger det som et stort problem, at man ikke har fulgt de standarder som i forvejen var sat af Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Der efterlyses ligeledes en bemærkning om, hvorfor eplerenon/spiron ikke er nævnt ved hjertesvigt efter AMI. Hvis det ikke opstartes i rehabiliteringen, så nås det ikke i hjertesvigt, med mindre patienterne skal gå begge steder, hvilket de som oftest ikke gør. Hjertemedicinsk dagafsnit 211, Hvidovre Der er valgt en anden standard for målopfyldelse for patientgruppen IHD og HF som optræder i begge de to kvalitetsdatabaser. Det drejer sig om indikator 13 og 14 der omhandler IHD/hjertesvigt og henholdsvis betablokker og ACE-hæmmerbehandling (70 % contra 80 %, og 80 % contra 90 %) Terapiafdelingen, Sygehus Vendsyssel For indikator opfyldes standarden ved at give patienten medicin, uden fokus på behovet for medicin. Fagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker Det anbefales at der sker en tilpasning af indikator 13 og 14 i DHRD med Dansk Hjertesvigt Databases indikator 3a og 3b. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der i de to kliniske databaser ikke er enighed om sammenfaldende indikatorer og standarder. Det undrer klinikere at standarden for indikator 12 sættes til 80 % versus 70 % for indikator 13, når evidensen for anvendelsen af betablokerende behandling er bedre for patienter med iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt end for patienter med iskæmisk hjertesygdom (FS K&T) Sygehus Region Sjælland Andel af patienter med IHD og EF<40 % i betablokkerbehandling, skal være 70 %. Hvorfor ikke 80 % som er standarden i NIP hjerteinsufficiens? I ACE behandling 80 % - i NIP 90 %. Hvorfor denne forskel? Århus Universitetshospital Skejby Indikator 13 og 14 indgår som en del af hjerteinsufficiens NIP. Kunne man overveje samkøring. Man kunne også med fordel formulere indikatoren fuldstændig med samme ordlyd som i NIP hjerteinsufficiens 12

13 Andre forslag til indikatorer: Helbredstilstand f.eks. SF-12 som en før og eftermåling for hjerterehabilitering (Dansk Karkirurgisk Selskab) Man kunne med fordel have en indikator udtrykt ved en given procentvis stigning i eksempelvis ST 36 (Fagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker (FS K&T) Medicincompliance (Dansk Karkirurgisk Selskab) Screening for alkoholafhængighed, idet udfaldet af rehabiliteringsforløbet kan være påvirket heraf (Dansk Karkirurgisk Selskab) Psykoedukative mål (fraset depressionsscreening ved afslutning) (Rigshospitalet) Livskvalitetsmål f.eks. EQ-5D til økonomiberegninger (Rigshospitalet) Vægt/BMI/taljemål (Rigshospitalet) Alkohol (Rigshospitalet) Aldosteron receptor antagonist (Rigshospitalet) Vedrørende de specifikke indikatorer vil vi anbefale en indikator med henblik på screening for kognitive problemer, artikel Improvements in Cognitive Function Following Cardiac Rehabilitation for Older Adults With Cardiovascular Disease (Ergoterapeutforeningen) Vi mangler at få dækket søvn, da det er et kendt problemområde for denne patientgruppe (DASYS) Det vil være relevant at tage social ulighed med som et indikatotrområde for hjerterehabilitering. Deltagelse i rehabiliteringsprogrammer efter hjerteinfarkt er lavere blandt personer med lav uddannelse, og generelt er brugen af sekundære forebyggende ydelser meget skævt fordelt, således at personer uden anden uddannelse end folkeskolen har et markant ringere forbrug. En indikator der måler andelen af socialt dårligt stillede patienter, som deltager og gennemfører hjerterehabilitering, kan være med til at højne kvaliteten i rehabilitering til denne vigtige patientgruppe ved at fokusere på rehabiliteringsindsatsen (Hjerteforeningen) Andelen af patienter i og uden for et pakkeforløb, som deltager i, og gennemfører hjerterehabilitering, bør også medtages som et indikatorområde. Hjerterehabilitering er en del af pakkeforløbene for patienter med stabil angina pectoris og ustabil angina pectoris og akut myokardieinfarkt uden ST-elevation (STEMI). Det vil være relevant at kunne se på forskelle mellem patienter i og ikke i pakkeforløb, for at sikre en høj kvalitet i hjerterehabilitering til begge patientgrupper (Hjerteforeningen) Det fremgår af dokumentalistrapporten at hjerterehabilitering har vist effekt på mortalitet, indlæggelser og livskvalitet. Det kunne overvejes at inddrage disse lidt mere hårde eller patientrelaterede mål for kvalitet (Sundhedsstyrelsen) Man kunne overveje at inkludere en indikator vedrørende patientuddannelse (Sundhedsstyrelsen) Der mangler indikator for patientuddannelse (Sygehus Region Sjælland) Andet Det anses som en væsentlig styrke ved databasen at den baseres på datafangst principperne (Rigshospitalet) Rapporten indeholder ikke oplysninger om, hvilke data der påtænkes indsamlet på sygehusniveau (Rigshospitalet) Der er redegjort for evidensniveau for inklusion af indikatorområde, men der er intet sted redegjort for hvordan niveau for standard er fastlagt (Rigshospitalet) Nævner veksler for de enkelte indikatorområder; andelen af patienter med IHD, andelen af patienter, andelen af patienter med akut koronart syndrom, nogle steder er det tydeliggjort hvorfor indikatoren omfatter en subgruppe (betablokkerbehandling), mens det andre steder ikke fremstår klart (screening for depression) (Rigshospitalet) Akut koronart syndrom indgår i akut myokardieinfarkt, så det er ikke nødvendigt at nævne begge (s 5+6) (Rigshospitalet) 13

14 Overveje om diæt bør udskiftes med kost som det er almindeligt i f.eks. den nationale behandlingsvejledning fra Dansk Cardiologisk Selskab (Rigshospitalet) Hvad er definitionen på et fuldt rehabiliteringsforløb i måneder? Vores er på 12 måneder (Rehabiliteringsteamet Kard. Lab Haderslev Sygehus) De opstillede indikatorer giver et resultat af indsatsen, men ikke svar på hvilken forskningsbaseret indsats der førte til resultatet, og hvordan denne indsats kan udvikles og videreføres. Det anbefales at tage dette med i rapporten og det videre arbejde (DASYS) Der mangler en inddragelse af kvalitative data som livskvalitet og patientoplevet kvalitet i rehabiliteringstilbuddet (DASYS) Med sigte på at kunne tilbyde og udvikle højt kvalificeret sygepleje finder DASYS forskningsråd det væsentligt at pege på nødvendigheden af sygeplejefølsomme indikatorer i DHRD. DASYS forskningsråd anbefaler i den anledning at allokere opmærksomhed på sygeplejeforskningens resultater indenfor hjerterehabilitering og inddrage disse i databasen DASYS) Data indtastning: Har andre faggrupper (end læger og sygeplejersker) adgang til databasen? Dette er med afklaring af hvem der skal have rettighederne til at indtaste data, især vedrørende indikatorerne arbejdskapacitet (3a og 3b), fysioterapeut og indikatorer diætvejledning (5) (klinisk diætist/cand.scient i klinisk ernæring) (Hjerterehabiliteringsregi, Frederiksberg Hospital) Er databasen koblet til andre relevante kliniske applikationer f.eks. EPM) medicin indikatorer 10-14), LABKA, OPUS (andre relevante) (Hjerterehabiliteringsregi, Frederiksberg Hospital) Vil der komme en demoversion af databasen inden den bliver søsat? (Hjerterehabiliteringsregi, Frederiksberg Hospital) Det vil tage lang tid - journaler skal findes, der skal være adgang til EPM, ekko svar skal være tilgængelige, notater fra fysioterapeuter samt diætister skal være tilgængelige, blodprøvesvar skal gennemses og så skal der være en relevant medarbejder, der skal taste data ind (sygeplejerske eller læge) det er godt nok mange ressourcer der skal sættes af til dette men ressourcerne bliver nok tildelt fra regionernes side, når systemet rulles ud over os (Ledende oversygeplejerske Herlev Hospital) Der opfordres til, at Kardiologisk Fællesdatabase træffer en overordnet beslutning om, hvilke internationale kriterier, der skal danne grundlag for inddeling af indikatorer i klasser og evidensgrader i nuværende og kommende databaser under Kardiologisk Fællesdatabase. Det vil styrke gennemsigtigheden og stringensen på tværs af databaserne (FS K&T) Sygeplejersker har en væsentlig rolle i hjerterehabiliteringen. FS K&T er overrasket over, at der kun er én sygeplejerske med i styregruppen, og at selskabet slet ikke er repræsenteret i styregruppen. Derfor opfordres der til, at DHRD tager repræsentationen i styregruppen op til fornyet overvejelse, og stiller gerne med en eller flere kvalificerede repræsentanter til arbejdsgruppen (FS K&T) En betydelig del af hjerterehabiliteringen foregår i kommunerne. Det er derfor vigtigt at inkludere den kommunale hjerterehabilitering i rehabiliteringsdatabasen fra begyndelsen, så kvaliteten af hjerterehabilitering bliver registreret og udviklet uanset om rehabiliterings indsatsen foregår regionalt eller i kommunalt regi (Hjerteforeningen) Hjerterehabilitering foregår i høj grad i et tværsektorielt felt, med involvering af hospitaler, almen praksis og kommuner. Det kan blive en udfordring at en database udviklet til brug i hospitalsregi skal implementeres i de andre sektorer efterfølgende. Sundhedsstyrelsen vurderer at DHRD med fordel kan inddrage det tværsektorielle aspekt så tidligt som muligt i udviklingen af databasen og databasens indikatorer (Sundhedsstyrelsen) Fravalg af indikatorer, der kunne fremstå relevante, kunne beskrives og begrundes (Sundhedsstyrelsen) 14

15 Omhandler alle indikatorerne 1-12 udelukkende patienter med iskæmisk hjertesygdom uden samtidig hjertesvigt? Det er et afgørende problem at rekommandationerne vedr. indikator 1, 2 og 9 er baseret på evidensniveau C (Sygehus Region Sjælland) I dokumentalistrapporten nævnes rehabilitering af patienter efter indlæggelse. De fleste patienter med stabil angina er ikke indlagte, men vurderes ambulant, f.eks. i pakkeforløb. Skal de med i databasen? Det bør de vel selv om der ikke er så solid dokumentation af effekten af hjerterehabilitering ved stabil angina som ved AMI ((Randers Sygehus) Vi vil have et problem i forhold til indikator 3. Alle AMI patienter arbejdstestes med arbejds EKG ved indledningen af rehabiliteringsforløbet, som anbefalet i dokumentalistrapporten. Men vi laver ikke arbejds EKG ved slutning af rehabiliteringen. Dette vil være nødvendigt hvis vi skal kunne dokumentere en 10 % øgning i arbejdskapaciteten. Vi er begyndt at tilbyde patienter med stabil angina deltagelse i hjerterehabilitering, hvilket vi ikke har gjort tidligere. Vi har dog ikke tilbudt disse indledende arbejdstest idet vi ikke har ressourcer dertil. I forbindelse med den fysiske træning i hjerterehab laver vi fysiske test, som hos en del af patienterne (dem med lav arbejdskapacitet) godt ville kunne dokumentere en øgning i arbejdskapacitet. Men det er arbejds EKG der forlanges som dokumentation. (Randers Sygehus) Antallet af indikatorer er for højt og man bør overveje at reducere antallet (Århus Universitetshospital Skejby) Indikator 2b og 2c kunne reduceres til én indikator (Århus Universitetshospital Skejby) Indikator 3a og 3b kunne reduceres til én indikator (Århus Universitetshospital Skejby) Afdelingen gør opmærksom på, at man atter påfører klinikken administrative opgaver som er tidskrævende. Der må således fra klinikken stilles krav til databasen, som rækker ud over ren monitorering og kontrol (Århus Universitetshospital Skejby) AUH har fået tilsagn om at databsens resultater baseres på så meget datafangst som muligt. Det er glædeligt. Der er stor forskel på en KMS baseret database som kræver ekstern indtastning i en ekstern database og en LPR baseret database, som trækker data fra EPJ, så klinikken kun skal dokumentere et sted. Fremadrettet skal nye databaser væk fra KMS og ekstra indtastninger og der skal kun indføres databaser, hvor man kan trække data direkte i eksisterende systemer som f.eks. EPJ/LPR (Århus Universitetshospital Skejby) Specielt for Dokumentalistrapporten HDRD skriver nederst s. 5 der foreligger evidens for gavnlig effekt af hjerterehabilitering til systolisk hjertesvigt men den anførte reference henviser kun til evidensen for fysisk træning. Der bør derfor henvises til referencer, der dokumenterer effekten af øvrige elementer i hjerterehabiliteringen/rehabiliteringsprogrammer. Hjerterehabilitering er ikke kun fysisk træning hvilket DHRD selv anfører (FS K&T) Under Iskæmisk Hjertesygdom s linie, henvises der til Cochrane metaanalyser, hvoraf den seneste er publiceret i 2011 (14-16). De anførte referencer er publiceret i perioden OBS. Om der er fejl i årstal i tekst eller reference (FS K&T) Hvorfor vurderes patienten at være ikke egnet til rehabilitering hvis bosat i andet optageområde? Hvad er baselineoplysninger? (Sygehus Region Sjælland) I den fremsendte dokumentalistrapport version 1.0 er der anført et meget stort antal forskellige diagnoser indenfor området iskæmisk hjertesygdom. Det skal anbefales, at antallet indsnævres væsentligt og fokuserer på få klare entydige diagnoser. Dette vil gøre anvendeligheden af databasen større og medvirke til at sikre retvisende data. I takt med at der indhøstes erfaringer, kan diagnosespektret så udvides (Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler) 15

16 Vi finder at indikatorerne er konkrete og relevante og at hele dokumentalistrapporten ser ud til at være godt gennemarbejdet (Glostrup Hospital) Forkortelser i dette dokument DASYS Dansk Sygepleje Selskab DSR Dansk Sygeplejeråd DHRD Dansk Rehabiliteringsdatabase DCS Dansk Cardiologisk Selskab DSKS Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet KL Kommunernes Landsforening AMI Akut Myokardie Infarkt UAP Ustabil Angina pectoris HF Heart Failure (hjertesvigt/insufficiens) HIK Hjerteinsufficiens Klinik IHD Iskæmisk Heart Disease HR Hjerte Rehabilitering EPM Elektronisk Patient Monitorering LVEF Left Ventricular Ejection Fraction EPM Elektronisk Patient Medicinmoduler FS K&T Fagligt Selskab for Kardiologiske og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker STEMI ST-Elevations Myokardieinfarkt 16

17 BILAG Bilag 1: Dansk Cardiologisk Selskab Bilag 2: Region Syddanmark Bilag 3: Fagligt Selskab for Kardiologiske og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker Bilag 4: Rigshospitalet Bilag 5: Herlev Hospital Bilag 6: Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Bilag 7: Terapiafdeling Vendsyssel Sygehus Bilag 8: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet Bilag 9: Dansk Sygepleje Selskab Bilag 10: Ergoterapeutforeningen Bilag 11: Hjerteforeningen Bilag 12: Sundhedsstyrelsen Bilag 13: Region Sjælland Bilag 14: Mails fra hospitaler Bilag 15: Kommunernes Landsforening Bilag 16: Dansk Sygeplejeråd 17

18 Bilag 1 Dansk Cardiologisk Selskab Generelt For mange indikatorer: reducer med 50%, og find ud af hvad der er mest, virkelig mest, rekommanderet. Dødelighed og effekt af rehabilitering Side 6 linje 6: Den seneste Cochrane meta-analyse finder, at HR reducerer totaldødeligheden med 13 % (RR 0,87 (0,75-0,99) og den kardiovaskulære død med 26 % (RR 0,74 (0,63-0,87)). Det er ikke forkert, men argumentationen er ikke helt balanceret. Der foreligger ingen enkelte studier, som dokumenterer nogen effekt på overlevelse. Det er et problem hvis rapporten læses af udenforstående (journalister) Beregningsregler: Det er uklart hvorledes man skal opsætte beregningsregler for om de forskellige indikatorer er opfyldt. Problemet er, at nogen indikatorer relaterer sig til en delmængde af en delmængde af alle med iskæmisk hjertesygdom, og sprogbrugen er ikke konsistent. Det er helt nødvendigt med entydige benævnelser af de grupper, som skal indgå i beregningsreglerne. Forslag - lav et diagram hvor man kan følge patientforløbet fra start til slut, angiv definition og entydigt navn for hvert niveau, og for de som skal sorteres fra. På den måde bliver det måske klart hvorledes man skal lave beregningsregler for de forskellige indikatorer Rekommandationsklasser: Hvor relevant er det at angive rekommandationsklasserne fra indikatorgrupperne når alle indikatorer har fået rekommandationen I? Nedenfor ses udpluk fra de seneste ESC guidelines. Det er således ikke de samme kriterier, der har ligget til grund for rekommandationsklasserne i Rehab rapporten og i ESC regi. Det er forvirrende og misvisende, at der anvendes samme klassifikationsterminologi, men forskellige kriterier. Da alle har fået rekommandation I, kunne man måske helt droppe klasse I-III, og i stedet give en anbefaling fra a til c om indikatorens vigtighed. Hvis noget kun er anbefalet i moderat grad (b eller c) kan man også diskutere om det skal være en indikator. Det udvander begrebet om hvad der er god kvalitet hvis man tager for meget med. F.eks. hvad er konsekvensen og effekten af at screene alle for depression, som har fået rekommandationsklasse I? Udpluk Fra ESC guideline om prevention fra forår 2012 Udpluk Fra ESC guideline om STEMI August

19 Kommentarer til de enkelte indikatorer Egnethed til hjerterehabilitering 1. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som vurderes med henblik på egnethed til hjerterehabilitering Mindst 90 % Kommentar : Det anføres at udskrivende læge skal afgøre om en pt er egnet til hjerterehabilitering, og derefter henvise til rehabilitering. Det forekommer urealistisk, fordi det vil kræve at alle udskrivende læger skriver på et ark at patienten har været vurderet egnet eller uegnet, eller at rehabiliteringspersonalet går ind og tjekker alle journaler. Det giver et kæmpe administrativt arbejde. Hvad er beregningsreglen for at afgøre om tallet er 90%? Anfør hvorledes man indhenter de tal i ligningen som indgår i tæller (alle som har været vurderet?) og nævneren (alle med nævnte diagnoser inden for xx? Dage). Evidensniveau angives til Ic, men fra ESC står der IIa, B i prevention guidelines og I B i STEMI guidelines 2 a. Andel af patienter der deltager i hjerterehabilitering blandt alle patienter med iskæmisk hjertesygdom Mindst 35 % Kommentar: Det bliver nok nødvendigt med en tidsfaktor fra event (ami, pci) til påbegyndt hjerterehabilitering? hvis man også skal inkludere alle med AMI/PCI for ti år siden bliver det meget svært at finde ud af hvad nævneren i brøken skal være. Hvad er beregningsreglen? (alle der møder til rehab) / (alle med nævnte diagnoser)? 2 b. Andel af patienter der deltager i hjerterehabilitering blandt alle patienter som er vurderet egnet til rehabilitering Mindst 70 % Kommentar: Hvor kommer det tal (70%) fra? med det program som foreslås fra Region Sjælland kan ingen erhvervsaktive deltage) Deltagelse i hjerterehabilitering 2 c. Andel af patienter som er vedholdende, blandt deltagere i hjerterehabilitering Proces Mindst 75 % Kommentar: Ok det kan afdelingerne selv have indflydelse på 3 a. Andel af patienter som gennemfører mindst 80 % af de planlagte træningssessioner Proces Mindst 70 % OK Arbejdskapacitet 3 b. Andel af de patienter som modtager træningstilbud, som stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet Resultat Mindst 80 %, [Kommentar]: der bør nok stå Andel af de patienter som gennemfører mindst 80% af de planlagte træningssessioner, og stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet (Man kan ikke tillade at mindst 70% skal have tilbudt træning, men 80% skal forbedre deres arbejdskapacitet) Der er vel også et overlap med de to foregående? kan man så ikke droppe 3a, og nøjes med 3b) 19

20 Rygning 4. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som var rygere ved indgang i databasen, som er ex-rygere ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet Resultat Mindst 60 % [Kommentar] (fint) Diætvejledning 5. Andel af patienter, som har modtaget diætbehandling ved klinisk diætist/cand.scient i klinisk ernæring, ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet Proces Mindst 60 % [Kommentar] (hvorfor 60%. Hvad er kriterium for at få den beskrevne diætbehandling?) LDL kolesterol 6. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet har LDL-kolesterol < 1,8 mmol/l eller 50% fald Resultat Mindst 60 % [Kommentar] (fint, det kan man i måle på) Blodtryk 7. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet har konsultationsblodtryk <140/90 Resultat Mindst 70 % [Kommentar] Hvad hvis kun 60% af de oprindeligt egnede gennemfører og afslutter rehabiliteringsforløb. Er det så 70% af dem, eller 70% af alle som startede? Er 60% ikke lavt sat når man tager i betragtning at målet 140/90 ikke er så ambitiøst? Screening for Diabetes Mellitus (DM) 8. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom og uden kendt diabetes ved indlæggelsen, som ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet er screenet for diabetes Proces Mindst 90 % [Kommentar] det burde kunne lade sig gøre Screening for depression 9. Andel af patienter med akut koronart syndrom, der er screenet for depression ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet Proces Mindst 80 % [Kommentar] det burde kunne lade sig gøre Antitrombotisk-behandling 10. Andel af patienter i trombocythæmmende behandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet Proces Mindst 95 % [Kommentar] det burde kunne lade sig gøre Statin-behandling 11. Andel af patienter der er i statin-behandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet Proces Mindst 80 % [Kommentar] det burde kunne lade sig gøre Betablokade-behandling (iskæmisk hjertesygdom uden hjertesvigt) Andel af patienter udskrevet efter akut koronart syndrom, der er i betablokkerbehandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet Proces Mindst 80 % Betablokade-behandling (iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt) 13. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom og nedsat systolisk funktion (LVEF 40%) der er i betablokkerbehandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet Proces Mindst 70 % [Kommentar] Stort problem: hvorfor ikke 80% som i NIP Hjertesvigt ACE/ATII behandling (iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt) Andel af patienter med nedsat systolisk funktion (LVEF 40%) der er opstartet i behandling med ACE-hæmmer/ATII-receptor antagonist ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet Proces Mindst 80 % [Kommentar] Stort problem: hvorfor ikke 90% som i NIP Hjertesvigt 20

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det

Læs mere

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Generalforsamling 13. november 2013 Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Den 25. generalforsamling Bestyrelsen Lise Westerlin, Afdelingssygeplejerske, Karkirurgisk Ambulatorium, Rigshospitalet Anita Tracey,

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. juni 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab syb@sst.dk Østerbro, 12. marts 2014 Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give

Læs mere

Dansk Hjertesvigtdatabase

Dansk Hjertesvigtdatabase Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2016 1. juli 2015 30. juni 2016 Kommenteret version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe, Kompetencecenter

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

Status på opfyldelse af kvalitetsmål Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren

Læs mere

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD NATIONAL IMPLEMENTERINGSKONFERENCE. På vegne af styregruppen for DHRD

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD NATIONAL IMPLEMENTERINGSKONFERENCE. På vegne af styregruppen for DHRD I bydes velkommen Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD På vegne af styregruppen for DHRD DAGENS PROGRAM 13.00 13.10 Velkomst 13.10 13.30 Kliniske kvalitetsdatabaser, hvorfor er det vigtigt? v/ Forskningsoverlæge

Læs mere

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital

Læs mere

Implementeringsunderstøttende materiale

Implementeringsunderstøttende materiale Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner Implementeringsunderstøttende materiale Overdragelse af den non-farmakologiske del af fase 2 hjerterehabilitering fra

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen

Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen HjerteKost-skema Program for de næste 29 min Hvad er HjerteKost-skemaet? Hvordan kan

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Kommissorium Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD)

Kommissorium Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Kommissorium Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Kapitel 1 Navn og hjemsted 1 Stk.1. Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) er en del af den Kardiologiske Fællesdatabase under Dansk Cardiologisk

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Potentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv

Potentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv Potentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv Klinikchef Carl-Otto Gøtzsche Klinik Hjerte Lunge Aalborg Universitetshospital Temaer Organisation

Læs mere

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL

HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL NOTAT 29. MARTS 2016 JOURNALNUMMER SKREVET AF POULINE GRINGER HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL Forløbsprogrammet for KOL har mere tekst og dybere faglighed i forhold de øvrige programmer, men

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Delt fase II hjertetræning (6/6)

Delt fase II hjertetræning (6/6) Delt fase II hjertetræning (6/6) Sjællands Universitetshospital - Roskilde og Køge, samt Roskilde, Køge, Solrød, Greve, Faxe, Lejre og Stevns kommuner Dette dokument omhandler alene træningsdelen i fase

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 4. december 2014 /helroe Referat til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Velkomst

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter?

kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter? Kan man måle m kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter? Rigshospitalet 28. februar 2017 Overlæge Christian Fynbo Christiansen, AUH Professor, overlæge, dr.med. Annmarie Touborg Lassen, OUH Ledende

Læs mere

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner Hjerterehabilitering som case Ann-Dorthe Zwisler Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) og Holbæk

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Screening for hjerte-kar-sygdomme

Screening for hjerte-kar-sygdomme Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne

Læs mere

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus

mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning af

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Dansk Hjertesvigtdatabase

Dansk Hjertesvigtdatabase Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2012 21. juni 2011 20. juni 2012 Version 1.0 19. november 2012 Henvendelse vedr. rapporten til: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik

Læs mere

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet Der henvises flere og flere patienter til regionernes hjerteafdelinger på grund af demografien med flere ældre samt det øgede fokus på hjerteområdet. Presset på

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Skive Kommune Viborg Kommune

Skive Kommune Viborg Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Vi fletter sammen om hjerterehabilitering Et års erfaring fra et fælles forløb med hjerterehabilitering fase 2 Borgeren er udredt og lægefagligt vurderet stabil Afdelings sygeplejerske

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region

Læs mere

Opgaveoverdragelse af dele af. Hjerterehabilitering fase 2

Opgaveoverdragelse af dele af. Hjerterehabilitering fase 2 Bilag 1 Opgaveoverdragelse af dele af Hjerterehabilitering fase 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 4 3. Beskrivelse af opgave samt målgruppe... 6 4. Beskrivelse af opgaven - hjerterehabilitering

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Standarder og kliniske databaser

Standarder og kliniske databaser National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Referat af møde i referencegruppen for hjerte og karsygdomme

Referat af møde i referencegruppen for hjerte og karsygdomme Referat af møde i referencegruppen for hjerte og karsygdomme Tid: Mandag d. 17. november 2014 kl. 14.30 17.00 Sted: Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg, mødelokalet hos Sundhed og Sammenhæng 1. etage. Deltagere

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

Skizofreni Henvendelser fra regionerne gennemgang: Pr. 18.02.2014 Version 2.1

Skizofreni Henvendelser fra regionerne gennemgang: Pr. 18.02.2014 Version 2.1 Skizofreni Henvendelser fra regionerne gennemgang: Pr. 18.02.2014 Version 2.1 Henvendelse Jeg har fået et spørgsmål vedr. indikator 2a og b: Svar Svar: Nej, I har helt ret. Datadefinitionerne er blevet

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

Evaluering af pilotprojekt Delt hjerterehabilitering i fase II

Evaluering af pilotprojekt Delt hjerterehabilitering i fase II Evaluering af pilotprojekt Delt hjerterehabilitering i fase II Indhold Baggrund... 2 Patientforløbet... 3 Forløbet... 3 Patientgruppen... 5 Samarbejde i forløbet... 6 Kommunikation... 6 Kompetencer...

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet

Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet Forskningssygeplejerske Anne-Birgitte Vogelsang Århus Universitetshospital Afdeling B, Skejby Sygehus 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 1 Sundhedsloven lov nr. 546

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Oversigt over høringssvar Strategi for det nære sundhedsvæsen Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Ældrerådet S. 9 under fakta boksen Konkret vil vi: afsnit 2 - Sikre sammenhængende forløb.

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen 11. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for KOL Rehabilitering Til: Sundhedsstyrelsen Vi har med stor interesse læst den nationale kliniske retningslinje for KOLrehabilitering og kvitterer

Læs mere

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde

Læs mere

Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors

Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen for

Læs mere