Dansk Hjerterehabiliterings Database Høringsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Hjerterehabiliterings Database Høringsrapport"

Transkript

1 Dansk Hjerterehabiliterings Database Høringsrapport November

2 Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest (KCKS-Vest) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram c/o Regionshuset Århus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Århus N Telephone: (+45) Webadresse: 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...4 Sammenfatning af Høringssvar...5 Generelle kommentarer til indikatorsættet for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD)...5 Kriterier for inklusion...5 Kommentarer til de enkelte indikatorer og standarder...6 Andre forslag til indikatorer:...13 Andet...13 Specielt for Dokumentalistrapporten...15 Forkortelser i dette dokument...16 BILAG...17 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bliag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

4 Indledning I forbindelse med opstart af Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase indgår høring som en af de faser som skal sikre, at relevante interessenter (parter) har mulighed for at kommentere det af styregruppen for Dansk Hjerterehabilitering udarbejdede indikatorsæt. Perioden for høringsfasen varede fra d. 2. oktober 2012 til d. 15. november Det fremgår af følgende oversigt, hvilke høringsparter der har sendt høringssvar. 1. Dansk Cardiologisk Selskab (afgivet høringssvar) 2. Fagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker (afgivet høringssvar) 3. Hjerteforeningen (afgivet høringssvar) 4. Ergoterapeutforeningen (afgivet høringssvar) 5. Danske Fysioterapeuter (afgivet høringssvar) 6. Dansk Selskab for Geriatri 7. Foreningen af kliniske diætister (afgivet høringssvar) 8. Dansk Karkirurgisk Selskab (afgivet høringssvar) 9. Dansk Neurologisk Selskab 10. Dansk Selskab for Apopleksi 11. Region Nordjylland (afgivet høringssvar) 12. Region Midtjylland (afgivet høringssvar) 13. Region Syddanmark (afgivet høringssvar) 14. Region Sjælland (afgivet høringssvar) 15. Region Hovedstaden (afgivet høringssvar) 16. Danske Regioner 17. Sundhedsstyrelsen (SST) (afgivet høringssvar) 18. Statens Seruminstitut (SSI) 19. Institut for Kvalitet og Akkreditering (IKAS) (afgivet høringssvar) 20. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet (DSKS) (afgivet høringssvar) 21. Dansk Selskab for Patientsikkerhed 22. Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed, DAK-E 23. Dansk Sygeplejeselskab (DASYS) (afgivet høringssvar) 24. Dansk Sygeplejeråd (DSR) (afgivet høringssvar) 25. Dansk Selskab for Intern Medicin 26. Dansk Selskab for Almen medicin 27. Kommunernes Landsforening (afgivet høringssvar) Høringssvarene vil blive fremlagt styregruppen for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase, som tager aktivt stilling til de indkomne kommentarer i forhold til udarbejdelse af det endelige indikatorsæt til landsdækkende implementering. Sideløbende med høringen er der blevet arbejdet med en IT-platform som redskab til datafangst/indtastning i en iterativ proces. Der er kommet en del høringssvar fra hospitaler, som er indkommet pr. mail (bilag 15) Alle indkomne høringssvar medfølger som bilag hvortil der henvises for konkret og deltaljeret uddybning. 4

5 Sammenfatning af Høringssvar Generelle kommentarer til indikatorsættet for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Herunder findes en sammenfatning af de generelle kommentarer: Man finder at databasen er et godt initiativ til at monitorere hvorvidt patienter med iskæmisk hjertesygdom får de rehabiliteringsydelser i traditionel forstand som de har krav på. Det kardiovaskulære område har gennemgået en markant kvalitetsudvikling i Danmark i de sidste årtier. Ingredienserne har været ambitiøse målsætninger, tværfaglighed, faglig netværksdannelse og forskning samt veletablerede kliniske databaser. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet ser etablering af DHRD som en naturlig forlængelse og komplementering af denne stærke kvalitetstradition. Med opsætning af fælles standarder og indikatorer i en klinisk database skabes gode muligheder for forstærket dialog om kvalitetsforbedringer og harmoniseringer af tilbuddene. Det bliver et godt værktøj til dokumentation og styrkelse af hjerterehabiliteringen i fremtiden. Den evidensbaserede systematik og brede tværfaglige involvering noteres med tilfredshed. Det findes værdifuldt, at et indikatorsæt, som det foreliggende, ikke kun indeholder procesdata, men også data, der direkte belyser resultater. Endvidere findes det positivt, at der udvikles indikatorsæt, der detaljeret og evidensbaseret belyser indsatser på rehabiliteringsområdet. Det noteres med tilfredshed, at DHRD med tiden ønsker at udvikle databasen til en bredere kreds. Etablering af Dansk Hjerterehabiliterings Database (DHRD) er et godt initiativ, som der kun kan bakkes op om, idet der derved sættes fokus på kvaliteten af hjerterehabiliteringen til gavn for patienter med kardiovaskulære sygdomme. Kommende resultater fra databasen vil bidrage til både kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af hjerterehabiliteringen lokalt, regionalt og på landsplan. Det er meget positivt at der bliver oprettet en landsdækkende kvalitetsdatabase for hjerterehabilitering, hvilket kan være med til at forbedre og ensarte kvaliteten af rehabilitering til hjertepatienter. Arbejdet med Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase er derfor yderst værdsat. Generelt finder sundhedsstyrelsen at en klinisk kvalitetsdatabase vedrørende hjerterehabilitering, med henblik på at monitorere kvaliteten af de rehabiliteringstilbud patienter med hjertekarsygdom tilbydes, er et godt initiativ. Sundhedsstyrelsen kan hertil anføre, at der i regi af Sundhedsstyrelsen igangsættes udarbejdelse af en national, tværfaglig og tværsektoriel klinisk retningslinie for hjerterehabilitering ultimo Herudover noteres det, at der er for mange indikatorer og der opfordres til reduktion til de mest rekommanderede. Der er opfordring på at lave et flowdiagram, hvor det er muligt at følge patienten fra start til slut, som også indeholder frasorteringer. De opstillede indikatorer er klinisk relevante og konkrete. Dog mangler kvalitative data som eksempelvis livskvalitet, inddragelse af pårørende og den psykosociale omsorg inddrages i databasen. Særligt mangler indikatorer for patienternes selvvurderede helbred, livskvalitet eller lignende. Der er en kommentar vedrørende rekommandationsklasser og evidensgrader også i forhold til de europæiske guidelines. Det er bekymringsværdigt at iværksætte et så omkostningstungt arbejde på et område, hvor der kun foreligger overbevisende evidens for gavnlig effekt af hjerterehabilitering til systolisk hjertesvigt, mens evidensen på alle andre patientgrupper er yderst sparsom. Det vurderes at tage mange mandetimer. Kriterier for inklusion Der mangler præcisering af inklusionskriterier i forhold til hyppige genindlæggelser og flytninger mellem afdelinger og sygehuse. Der er ikke redegjort for hvordan indeks event defineres og hvordan patient og afdeling kobles (Rigshospitalet). 5

6 Det anføres at patienterne identificeres fra alle danske hospitalsafdelinger, men det fremgår ikke hvilke afdelinger som vil blive omfattet af databasen, og hvor der vil blive foretaget en kvalitetsmonitorering (Rigshospitalet) En kombineret svaghed og styrke ved DHRD er udvælgelse af iskæmiske hjertesygdomme. Styrken er muligheden for at fokusere på et meget velbeskrevet område, svagheden at mange andre hjertepatienter end de iskæmiske har et rehabiliteringsbehov (DSKS) Når der står hjerterehabilitering i rubrik 2, er det så udelukkende patienter til undervisningsdelen eller er det både undervisning og træningsdelen? Det er ikke tydeligt fremstillet (terapiafdeling Sygehus Vendsyssel) Det noteres i dokumentalistrapporten flere steder, at rehabilitering tilbydes alene til INDLAGTE patienter med AKS, PCI, stabil angina mm. Hjerterehabilitering tilbydes i øjeblikket på Vejle Sygehus patienter med et ambulant forløb oftest som Anginapakke patient uden AMI eller akut indlæggelse efter dokumenteret iskæmisk hjertesygdom med behov for vurdering af invasiv revaskularisering i relation til foretaget ambulant koronarangiografi. Dette parrallelt med at de invasive centre henviser samme type patienter til hjerterehabilitering på hjemsygehus efter elektiv PCI og CABG. Der refereres endelig til de europæiske guidelines vedr. præventiv indsats (version 2012) (Region Syddanmark). Kriterier for inklusion i databasen: Akut koronart syndrom (AMI og UAP)) (A eller B diagnose): I vores regi følges patienter med hjerteinsufficiens (HF) op i ambulant HIK (hjerteinsufficiens klinik). Også dem som har iskæmisk hjertesygdom (IHD) som årsag til HF. HIK patienter har et separat forløb i forhold til patienter i vores hjerterehabiliteringsregi (hjerterask), og som er typisk for patienter med IHD. Dvs. patienter som bliver indlagt med IHD og udskrevet med HF som A diagnose (og IHD som B diagnose) bliver fulgt op i HIK, hvor de bl.a. følges op af sygeplejersker, læger også får tilbud på fysisk træning. Hvordan bliver sådanne patienter klassificeret mht. inklusion i databasen? (Hjerterehabiliteringsregi, Frederiksberg Hospital) Tidsrammen som kriterium på egnethed til hjerterehabilitering: Der foreligger ikke klar definition på tidsrammen (efter udskrivelsen) for indgåelse i HR. Klare regler for tidsrammen efterlyses (Hjerterehabiliteringsregi, Frederiksberg Hospital) I henhold til de af sundhedsstyrelsen udarbejdede pakkeforløb for hjertesygdom, så bør også patienter med hjerteklapsygdom og hjertesvigt vurderes med henblik på indikation for hjerterehabilitering, og disse patienter kan med fordel inkluderes i databasen på sigt (Sundhedsstyrelsen) Kommentarer til de enkelte indikatorer og standarder Indikator 1 Egnethed til hjerterehabiltering. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som vurderes med henblik på egnethed til hjerterehabilitering Det anføres at udskrivende læge skal afgøre om en patient er egnet til rehabilitering, og derefter henvise til rehabilitering (det er for ressourcekrævende) (Dette står der ikke noget præcist om, skal det stå?) Evidensniveau angives til Ic; men fra ESC står der IIa, B i prevention guidelines ; og I B i STEMI guidelines (DCS) Litteraturen henviser til, at en væsentlig prædiktor for at patienter gennemfører hjerterehabilitering er lægens opbakning, derfor undrer det at henvisning ikke fremgår af indikatoren. Der foreslås ændring til: Andel af patienter der henvises til hjerterehabilitering. (Dansk Karkirurgisk Selskab) Alle kan vurderes inden udskrivelsen, men hvilke kriterier begrunder egnethed? (Region Syddanmark) Det er vigtigt at vide hvor mange der vurderes med henblik på egnethed. Der bør tilføjes et punkt der hedder Hvor mange vurderes egnet?. Dette er vigtigt fordi det siger noget om hvor godt tilbuddet er tilpasset målgruppen-tilgængeligheden. Hvis mange erklæres ikke egnet, er tilbuddet ikke tilpasset behovet. Desuden bør man 6

7 definere begreberne egnethed og rehabilitering. Man kan godt være egnet til undervisning men ikke til træning. Begge dele er rehabilitering, så hvad mener man med egnet til rehabilitering? (Region Sjælland) Standard: Mindst 90 % Hvis DHRD fastholder at det er egnethed der måles på, bør standarden være 100 % Indikator 2a Deltagelse i hjerterehabilitering. Andel af patienter der deltager i hjerterehabilitering blandt alle patienter med iskæmisk hjertesygdom Hvad er nødvendigheden af indikator 2a, når indikator 1 og 2b findes? Der vil være behov for at vide, hvor mange patienter der bliver henvist, samt om de deltager, og hvor vedholdende de deltager. (Terapiafdelingen Vendsyssel Sygehus) Det bliver nødvendigt med en tidsfaktor fra en event (AMI, PCI) til påbegyndt hjerterehabilitering (DCS) Denne indikator vurderes at være overflødig og vil være vanskelig at måle (Region Syddanmark) Der er tvivl om, hvad man mener med alle patienter med iskæmisk hjertesygdom, er det også patienter med f.eks. en 45 % stenose, hvor der anbefales medicinsk behandling. Hvordan med patienter med småkarssygdom? (Rehabiliteringsteamet Kard.lab Haderslev Sygehus) Standard: Mindst 35 % Det er svært at gennemskue hvorfor der sættes en så lav standard (35 %), specielt i forhold til den noget løse definition af deltagelse. Er det udtryk for klinisk kvalitet at en iskæmisk hjertepatient møder op til en session? (Dansk Karkirurgisk Selskab) Indikator 2b Deltagelse i hjerterehabilitering. Andel af patienter der deltager i hjerterehabilitering blandt alle patienter som er vurderet egnet til rehabilitering Patienter som ikke tager hele pakken, men som kun takker ja til enten fysisk træning eller undervisning, hvordan skal de registreres? (Rehabiliteringsteamet Kard.lab Haderslev Sygehus) Standard: Mindst 70 % Hvor kommer de 70 % fra? (DCS) Indikator 2c Deltagelse i hjerterehabilitering. Andel af patienter som er vedholdende, blandt deltagere i hjerterehabilitering Samme kommentar som i ovenstående 2b Tre forskellige indikatorer hvor deltagelse vurderes er noget rod, bl.a. vedholdenhed kan i høj grad være ikke-relevant, hvis patienterne selv vælger at få rehabilitering på anden vis (Ledende oversygeplejerske Herlev Hospital) Det er ikke sikkert at patienten (og behandler) synes at en kontrol efter 6 måneder på et hospital er relevant, bør måske ligge hos egen læge og ikke fastholde patienten i hospitalsregi (Ledende oversygeplejerske Herlev Hospital) Definitionerne af at have deltaget og som vedholdende kan undre. Med de nuværende definitioner vil den patient, der møder hver gang fraset sidste fremmøde have deltaget hvorimod en patient, der ikke møder hver gang, men kommer til afsluttende fremmøde være vedholdende giver det ikke et skævt resultat? (FS K&T) 7

8 Hos os (sygehus Region Sjælland) har vi planlagt to samtaler, foruden den fysiske rehabilitering hvor der er en tværfaglig undervisningsdag inkluderet i forløbet. Kan der svares ja til indikator 2c hvis patienten har været til de to planlagte samtaler? (første fremmøde og afsluttende fremmøde) Begrebet vedholdende : Der kan af flere årsager opstå noget ventetid på eks. træning. Det kan være af logistisk eller medicinsk karakter. Dette kan betyde at patienten ikke vil have et afsluttende notat indenfor 6 måneder. Vil denne patient så fremst som ikke vedholdende alene af den grund at han endnu ikke er færdig med sit forløb? Dette bør man have en mening om (Region sjælland) Standard: Mindst 75 % Ingen kommentarer til standard Indikator 3a Arbejdskapacitet. Andel af patienter som gennemfører mindst 80 % af de planlagte træningssessioner 70 % som gennemfører 80 % af træningsseancerne er meget højt sat. Ved træning 2X ugentligt i 6 uger kan der blot være 2 ganges frafald. Det er meget ambitiøst. (Kliniker Region Syddanmark). Denne indikator vurderes at være overflødig, da den ligner indikator 2c. Standard: Mindst 70 % Ingen kommentarer Indikator 3b Arbejdskapacitet. Andel af de patienter som modtager træningstilbud, som stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet Patienter der er i medicinsk behandling med betablokkere, vil være påvirket af dette i forhold til måling af arbejdskapacitet. Et objektivt mål for arbejdskapacitet er således ikke muligt, eller, det er med meget stor usikkerhed pga. medicinpåvirkning. Det er der ikke taget højde for i indikator 3b (Terapiafdelingen Vendsyssel Sygehus) Der bør nok stå: Andel af de patienter som gennemfører mindst 80 % af de planlagte træningssessioner, og stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet (DCS) Der er et overlap med de to foregående indikatorer. Kan man så ikke droppe 3a og nøjes med 3b? (DCS) I definitionen af indikator 3b er der som en af flere muligheder angivet (arbejdstest submaximal watt) hvilket kunne betyde, at man anbefaler den submaximale BORG 15 test, som i en undersøgelse på Skejby ikke er fundet valid at anvende. Det skal stå klarere i rapporten, hvornår fremgangen på de 10 % i arbejdskapaciteten skal måles. Det skal være kart hvem der foretager testen (fysioterapeut Herlev Hospital) Hvordan måles arbejdskapaciteten? Er de submaximale test valide nok, så de kan erstatte en reel arbejdstest? Kunne Borg 15 eller snakketest bruges? (fysioterapeut Herlev Hospital) Hvad er tankerne bag at vælge et mål for øget arbejdskapacitet på 10 %? DCS s holdningspapir for rehabilitering og fysisk træning påpeger et mål på 15 % inden for 12 ugers træning, som jo er anbefalingerne. Er det for at være på den sikre side? (Region Sjælland) Hvor mange gange skal der til, før man har modtaget træningstilbud? En patient defineres at have deltaget, hvis der foreligger oplysninger i databasen fra første fremmøde, men hvis de kun kommer en/få gange, kan man vel ikke forvente en forbedring på 10 %? Måske bør man kun måle på dem, der har f.eks. 80 % fremmøde? Vi foreslår at man relaterer 3a og 3b med hinanden, så 80 % af dem, der gennemfører mindst 80 % af de planlagte træningssessioner skal stige mindst 10 % i arbejdskapacitet (Glostrup Hospital) 8

9 Standard: Mindst 80 % Man kan ikke tillade at mindst 70 % skal have tilbudt træning, men 80 % skal forbedre deres arbejdskapacitet Indikator 4 Rygning. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som var rygere ved indgang i databasen, som er ex-rygere ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet Hvordan defineres en ex ryger? Efter 6 måneder? Efter 12 måneder? (Rehabiliteringsteamet Kard.lab Haderslev Sygehus) Hvordan definerer man tidsmæssigt rygestatus; aktiv & eksryger? Efter hvor lang tids rygestop er man eksryger? Rygestop undervisning foregår oftest i kommunalt regi, så hvis dette er tilfældet måler vi på, om andre er gode til at motivere patienterne/borgerne. Det er relevant at måle på, men kan være svært at finde det rigtige tidspunkt at spørge patienten, og skal der laves et samlet afsluttende besøg, som samler op fordi det skal tastes ind i en database. Kan være svær at nå i klinisk praksis med 60 %. Erfaringen er at de patienter der stopper med at ryge gør det under indlæggelsen, hvilket vil sige at de motiverede patienter allerede ved indgangen i databasen er stoppet med at ryge. Det efterlader tilbage de hard-core rygere som er meget svære at motivere (Region Sjælland) Standard: Mindst 60 % Ingen kommentarer Indikator 5 Diætbehandling. Andel af patienter, som har modtaget diætbehandling ved klinisk diætist/cand.scient i klinisk ernæring, ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet. Diætbehandling menes at være det korrekte ord at bruge, og ikke diætvejledning (Foreningen af Kliniske Diætister) Det kan misforstås hvad der menes med diætbehandling (man giver dem vel ikke sonde eller en proteindrik), men snarere diætvejledning i hjertevenlig kost. Ved afslutning af bør slettes, da indikatoren vel skal udtrykke, om der er givet diætvejledning i hjerterehabiliteringsforløbet (og ikke kun ved afslutningen heraf) (Dansk Karkirurgisk Selskab). Det vigtigste er, at patienten har modtaget vejledning i diætbehandling. Det er ikke muligt at måle om de har fået diæt (Region Syddanmark) Kan diætbehandling også defineres som værende holdundervisning eller er det kun individuel behandling? (Rehabiliteringsteamet Kard.lab Haderslev Sygehus) (Sygehus Region Sjælland) Her kan være en masse patienter hvor det ikke er relevant, hvor de ikke har behov for vejledning, der er trods alt mange patienter der ved hvordan de spiser hjerterigtigt, så det er kun relevante patienter vi skal henvise til diætisten (Ledende oversygeplejerske Herlev Hospital) Der er tvivl om begrebet diætbehandling. Dette forstås typisk som en række af individuelle behandlinger hos en diætist mhp. kostændring. Men her kan det også forstås som gruppebaseret undervisning ved diætist?. Det bør præciseres hvad minimum er (Region Sjælland) Der savnes referencer (dokumentation) for diætbehandlings direkte effekt på morbiditet og mortalitet ved iskæmisk hjertesygdom (herunder separat for stabil angina og AKS hver især). Der henvises til effekter på surrogate ebdepunkter som vægt, se-lipider og blodtryk, hvilket ikke er godt nok. Hvis evidensen er manglende så tag indikatoren ud. Standard: Mindst 60 % 9

10 Svært at vurdere hvorfor standarden sættes til 60 %, set i relation til at de øvrige standarder er fastsat højere. Diætbehandling skal være en integreret del af behandlingen, og dermed bør der være flere patienter, der også får diætbehandling (Foreningen af Kliniske Diætister) 60 % lyder umiddelbart til at være en lav standard, men svært at vide på nuværende tidspunkt (Diætist Herlev Hospital) Indikator 6 LDL kolesterol. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet har LDL-kolesterol < 1,8 mmol/l eller 50 % fald Hvordan skal dette monitoreres? 50 % fald i forhold til hvad? (Region Syddanmark) Dette kræver at der tages kolesterolprøver ved afslutningen af rehabiliteringsforløbetdette følges formentlig oftest hos egen læge (Ledende oversygeplejerske Herlev Hospital) Standard: Mindst 60 % Ingen kommentarer Indikator 7 Blodtryk. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet har konsultationsblodtryk < 140/90 Hvad hvis kun 60 % af de oprindeligt egnede gennemfører og afslutter rehabiliteringsforløb. Er det så 70 % af dem, eller 70 % af alle som startede? (DCS) Evidens for diastoliske blodtryk bør også nævnes, idet det diastoliske tryk bør indgå i indikatoren i form af at BT er >130/80 mmhg men< 140/90 mmhg (reference Messerli FH et al. Ann Intern med 2006;144:884-93) Igen en afsluttende kontrol for at kunne taste ind i databasen (Ledende oversygeplejerske Herlev Hospital) Undring over, at målet her er <140/90 når anbefalingerne fra Dansk Cardiologisk Selskab er <130/80 (Region Sjælland) Standard: Mindst 70 % ER 70 % ikke lavt sat, når man tager i betragtning at målet 140/90 ikke er så ambitiøst? (DCS) Indikator 8 Screening for Diabetes Mellitus (DM). Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom og uden kendt diabetes ved indlæggelsen, som ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet er screenet for diabetes. Denne screening bør foregå under indlæggelse og ikke i rehabiliteringsforløbet. Skal det gælde alle patienter indlagt alle steder, bliver det vanskeligt at monitorere (Region Syddanmark) Det kan undre at tidsperspektivet for indikatoren er afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet, når det påpeges i samme afsnit, at patienter, der indlægges med IHD dagen efter indlæggelsen skal have taget faste PG og HBA1c. Prøver skal gentages hvis der findes forhøjede værdier. Er det god kvalitet at dette bare sker indenfor ½ år? (K&T) Standard: Mindst 90 % Ingen kommentarer Indikator 9 Screening for Depression. 10

11 Andel af patienter med akut koronart syndrom, der er screenet for depression ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet. Det kan undre hvorfor screening for angst ikke er medtaget, idet angst også kan dække over depression. Specielt fordi HADS nævnes som muligt redskab, og dette fanger også angst. I denne indikator bør ved afslutning af udelades (Dansk Karkirurgisk Selskab) Er der konsekvens/handling på udfaldet af screening for depression (med henblik på kvalitetssikring og optimering af forløbet tværsektorielt) Screening for depression anbefales udført ca. 6 uger efter udskrivelsen, men tidsfristen i indikatoren er ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet. Bør der ikke være overensstemmelse mellem anbefaling og indikator? Det er forståeligt at man ønsker brede tidsrammer for indikatorerne, det øger klinikernes mulighed for at levere den ønskede kvalitet, der er sat i indikatoren. Spørgsmålet er, om tidsrammerne er for brede, og om de udtrykker god kvalitet i hjerterehabiliteringen (K&T) Standard: Mindst 80 % Standarden bør sættes til 90 %. Hvad hæmmer antallet af screenede? (Region Syddanmark) Indikator 10 Antitrombotisk behandling. Andel af patienter i trombocythæmmende behandling ved afslutning af rehabiliteringsforløbet. ingen kommentarer Standard: Mindst 95 % Ingen kommentarer Indikator 11 Statin-behandling. Andelen af patienter der er i statin-behandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet Ifølge retningslinier fra DCS skal behandlingen gives til patienter med totalkolesterol > 3.5 mmol/l og ikke til alle patienter Standard: Mindst 85% ingen kommentarer Indikator 12 Betablokade-behandling. (Iskæmisk hjertesygdom uden hjertesvigt). Andel af patienter udskrevet efter akut koronart syndrom, der er i betablokkerbehandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet Standard: Mindst 80 % Indikator 13 Betablokade-behandling. (Iskæmisk hjertesygdom med hjertesvigt). Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom og nedsat systolisk funktion (LVEF 40 %) der er i betablokkerbehandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet. Kræver at det er en fagperson der taster i databasen, som kan finde ud af LVEF mv. Tidskrævende (Ledende oversygeplejerske Herlev Hospital) Standard: Mindst 70 % 11

12 I hjertesvigtdatabasen er standarden 80 % (Hvidovre Hjertemedicinsk Dagafsnit 211) Indikator 14 ACE/ATII behandling. (Iskæmisk hjertesygdom med hjertesvigt). Andel af patienter nedsat systolisk funktion (LVEF 40 %) der er opstartet i behandling med ACE-hæmmer/ATII-receptor antagonist ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet. Kræver igen et afsluttende besøg- for databasens skyld?- og kræver igen at det er en veluddannet fagperson, der kan tage stilling til relevansen af behandlingen, når der skal tastes ind i databasen (Ledende oversygeplejerske Herlev Hospital) Standard: Mindst 80 % I hjertesvigtdatabasen er standarden 90 % (Hvidovre Hjertemedicinsk Dagafsnit 211) Specifikke kommentarer til indikatorerne vedrørende betablokker og ACEhæmmer/ATII-receptorantagonister: Der er udtrykt undring over, at standarderne afviger fra de standarder der har været/er brugt i hjerterehabilitering. Forskellige standarder på betablokkere og ACE-hæmmer/ATII-receptor antagonister: Dansk Cardiologisk Selskab påpeger det som et stort problem, at man ikke har fulgt de standarder som i forvejen var sat af Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Der efterlyses ligeledes en bemærkning om, hvorfor eplerenon/spiron ikke er nævnt ved hjertesvigt efter AMI. Hvis det ikke opstartes i rehabiliteringen, så nås det ikke i hjertesvigt, med mindre patienterne skal gå begge steder, hvilket de som oftest ikke gør. Hjertemedicinsk dagafsnit 211, Hvidovre Der er valgt en anden standard for målopfyldelse for patientgruppen IHD og HF som optræder i begge de to kvalitetsdatabaser. Det drejer sig om indikator 13 og 14 der omhandler IHD/hjertesvigt og henholdsvis betablokker og ACE-hæmmerbehandling (70 % contra 80 %, og 80 % contra 90 %) Terapiafdelingen, Sygehus Vendsyssel For indikator opfyldes standarden ved at give patienten medicin, uden fokus på behovet for medicin. Fagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker Det anbefales at der sker en tilpasning af indikator 13 og 14 i DHRD med Dansk Hjertesvigt Databases indikator 3a og 3b. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der i de to kliniske databaser ikke er enighed om sammenfaldende indikatorer og standarder. Det undrer klinikere at standarden for indikator 12 sættes til 80 % versus 70 % for indikator 13, når evidensen for anvendelsen af betablokerende behandling er bedre for patienter med iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt end for patienter med iskæmisk hjertesygdom (FS K&T) Sygehus Region Sjælland Andel af patienter med IHD og EF<40 % i betablokkerbehandling, skal være 70 %. Hvorfor ikke 80 % som er standarden i NIP hjerteinsufficiens? I ACE behandling 80 % - i NIP 90 %. Hvorfor denne forskel? Århus Universitetshospital Skejby Indikator 13 og 14 indgår som en del af hjerteinsufficiens NIP. Kunne man overveje samkøring. Man kunne også med fordel formulere indikatoren fuldstændig med samme ordlyd som i NIP hjerteinsufficiens 12

13 Andre forslag til indikatorer: Helbredstilstand f.eks. SF-12 som en før og eftermåling for hjerterehabilitering (Dansk Karkirurgisk Selskab) Man kunne med fordel have en indikator udtrykt ved en given procentvis stigning i eksempelvis ST 36 (Fagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker (FS K&T) Medicincompliance (Dansk Karkirurgisk Selskab) Screening for alkoholafhængighed, idet udfaldet af rehabiliteringsforløbet kan være påvirket heraf (Dansk Karkirurgisk Selskab) Psykoedukative mål (fraset depressionsscreening ved afslutning) (Rigshospitalet) Livskvalitetsmål f.eks. EQ-5D til økonomiberegninger (Rigshospitalet) Vægt/BMI/taljemål (Rigshospitalet) Alkohol (Rigshospitalet) Aldosteron receptor antagonist (Rigshospitalet) Vedrørende de specifikke indikatorer vil vi anbefale en indikator med henblik på screening for kognitive problemer, artikel Improvements in Cognitive Function Following Cardiac Rehabilitation for Older Adults With Cardiovascular Disease (Ergoterapeutforeningen) Vi mangler at få dækket søvn, da det er et kendt problemområde for denne patientgruppe (DASYS) Det vil være relevant at tage social ulighed med som et indikatotrområde for hjerterehabilitering. Deltagelse i rehabiliteringsprogrammer efter hjerteinfarkt er lavere blandt personer med lav uddannelse, og generelt er brugen af sekundære forebyggende ydelser meget skævt fordelt, således at personer uden anden uddannelse end folkeskolen har et markant ringere forbrug. En indikator der måler andelen af socialt dårligt stillede patienter, som deltager og gennemfører hjerterehabilitering, kan være med til at højne kvaliteten i rehabilitering til denne vigtige patientgruppe ved at fokusere på rehabiliteringsindsatsen (Hjerteforeningen) Andelen af patienter i og uden for et pakkeforløb, som deltager i, og gennemfører hjerterehabilitering, bør også medtages som et indikatorområde. Hjerterehabilitering er en del af pakkeforløbene for patienter med stabil angina pectoris og ustabil angina pectoris og akut myokardieinfarkt uden ST-elevation (STEMI). Det vil være relevant at kunne se på forskelle mellem patienter i og ikke i pakkeforløb, for at sikre en høj kvalitet i hjerterehabilitering til begge patientgrupper (Hjerteforeningen) Det fremgår af dokumentalistrapporten at hjerterehabilitering har vist effekt på mortalitet, indlæggelser og livskvalitet. Det kunne overvejes at inddrage disse lidt mere hårde eller patientrelaterede mål for kvalitet (Sundhedsstyrelsen) Man kunne overveje at inkludere en indikator vedrørende patientuddannelse (Sundhedsstyrelsen) Der mangler indikator for patientuddannelse (Sygehus Region Sjælland) Andet Det anses som en væsentlig styrke ved databasen at den baseres på datafangst principperne (Rigshospitalet) Rapporten indeholder ikke oplysninger om, hvilke data der påtænkes indsamlet på sygehusniveau (Rigshospitalet) Der er redegjort for evidensniveau for inklusion af indikatorområde, men der er intet sted redegjort for hvordan niveau for standard er fastlagt (Rigshospitalet) Nævner veksler for de enkelte indikatorområder; andelen af patienter med IHD, andelen af patienter, andelen af patienter med akut koronart syndrom, nogle steder er det tydeliggjort hvorfor indikatoren omfatter en subgruppe (betablokkerbehandling), mens det andre steder ikke fremstår klart (screening for depression) (Rigshospitalet) Akut koronart syndrom indgår i akut myokardieinfarkt, så det er ikke nødvendigt at nævne begge (s 5+6) (Rigshospitalet) 13

14 Overveje om diæt bør udskiftes med kost som det er almindeligt i f.eks. den nationale behandlingsvejledning fra Dansk Cardiologisk Selskab (Rigshospitalet) Hvad er definitionen på et fuldt rehabiliteringsforløb i måneder? Vores er på 12 måneder (Rehabiliteringsteamet Kard. Lab Haderslev Sygehus) De opstillede indikatorer giver et resultat af indsatsen, men ikke svar på hvilken forskningsbaseret indsats der førte til resultatet, og hvordan denne indsats kan udvikles og videreføres. Det anbefales at tage dette med i rapporten og det videre arbejde (DASYS) Der mangler en inddragelse af kvalitative data som livskvalitet og patientoplevet kvalitet i rehabiliteringstilbuddet (DASYS) Med sigte på at kunne tilbyde og udvikle højt kvalificeret sygepleje finder DASYS forskningsråd det væsentligt at pege på nødvendigheden af sygeplejefølsomme indikatorer i DHRD. DASYS forskningsråd anbefaler i den anledning at allokere opmærksomhed på sygeplejeforskningens resultater indenfor hjerterehabilitering og inddrage disse i databasen DASYS) Data indtastning: Har andre faggrupper (end læger og sygeplejersker) adgang til databasen? Dette er med afklaring af hvem der skal have rettighederne til at indtaste data, især vedrørende indikatorerne arbejdskapacitet (3a og 3b), fysioterapeut og indikatorer diætvejledning (5) (klinisk diætist/cand.scient i klinisk ernæring) (Hjerterehabiliteringsregi, Frederiksberg Hospital) Er databasen koblet til andre relevante kliniske applikationer f.eks. EPM) medicin indikatorer 10-14), LABKA, OPUS (andre relevante) (Hjerterehabiliteringsregi, Frederiksberg Hospital) Vil der komme en demoversion af databasen inden den bliver søsat? (Hjerterehabiliteringsregi, Frederiksberg Hospital) Det vil tage lang tid - journaler skal findes, der skal være adgang til EPM, ekko svar skal være tilgængelige, notater fra fysioterapeuter samt diætister skal være tilgængelige, blodprøvesvar skal gennemses og så skal der være en relevant medarbejder, der skal taste data ind (sygeplejerske eller læge) det er godt nok mange ressourcer der skal sættes af til dette men ressourcerne bliver nok tildelt fra regionernes side, når systemet rulles ud over os (Ledende oversygeplejerske Herlev Hospital) Der opfordres til, at Kardiologisk Fællesdatabase træffer en overordnet beslutning om, hvilke internationale kriterier, der skal danne grundlag for inddeling af indikatorer i klasser og evidensgrader i nuværende og kommende databaser under Kardiologisk Fællesdatabase. Det vil styrke gennemsigtigheden og stringensen på tværs af databaserne (FS K&T) Sygeplejersker har en væsentlig rolle i hjerterehabiliteringen. FS K&T er overrasket over, at der kun er én sygeplejerske med i styregruppen, og at selskabet slet ikke er repræsenteret i styregruppen. Derfor opfordres der til, at DHRD tager repræsentationen i styregruppen op til fornyet overvejelse, og stiller gerne med en eller flere kvalificerede repræsentanter til arbejdsgruppen (FS K&T) En betydelig del af hjerterehabiliteringen foregår i kommunerne. Det er derfor vigtigt at inkludere den kommunale hjerterehabilitering i rehabiliteringsdatabasen fra begyndelsen, så kvaliteten af hjerterehabilitering bliver registreret og udviklet uanset om rehabiliterings indsatsen foregår regionalt eller i kommunalt regi (Hjerteforeningen) Hjerterehabilitering foregår i høj grad i et tværsektorielt felt, med involvering af hospitaler, almen praksis og kommuner. Det kan blive en udfordring at en database udviklet til brug i hospitalsregi skal implementeres i de andre sektorer efterfølgende. Sundhedsstyrelsen vurderer at DHRD med fordel kan inddrage det tværsektorielle aspekt så tidligt som muligt i udviklingen af databasen og databasens indikatorer (Sundhedsstyrelsen) Fravalg af indikatorer, der kunne fremstå relevante, kunne beskrives og begrundes (Sundhedsstyrelsen) 14

15 Omhandler alle indikatorerne 1-12 udelukkende patienter med iskæmisk hjertesygdom uden samtidig hjertesvigt? Det er et afgørende problem at rekommandationerne vedr. indikator 1, 2 og 9 er baseret på evidensniveau C (Sygehus Region Sjælland) I dokumentalistrapporten nævnes rehabilitering af patienter efter indlæggelse. De fleste patienter med stabil angina er ikke indlagte, men vurderes ambulant, f.eks. i pakkeforløb. Skal de med i databasen? Det bør de vel selv om der ikke er så solid dokumentation af effekten af hjerterehabilitering ved stabil angina som ved AMI ((Randers Sygehus) Vi vil have et problem i forhold til indikator 3. Alle AMI patienter arbejdstestes med arbejds EKG ved indledningen af rehabiliteringsforløbet, som anbefalet i dokumentalistrapporten. Men vi laver ikke arbejds EKG ved slutning af rehabiliteringen. Dette vil være nødvendigt hvis vi skal kunne dokumentere en 10 % øgning i arbejdskapaciteten. Vi er begyndt at tilbyde patienter med stabil angina deltagelse i hjerterehabilitering, hvilket vi ikke har gjort tidligere. Vi har dog ikke tilbudt disse indledende arbejdstest idet vi ikke har ressourcer dertil. I forbindelse med den fysiske træning i hjerterehab laver vi fysiske test, som hos en del af patienterne (dem med lav arbejdskapacitet) godt ville kunne dokumentere en øgning i arbejdskapacitet. Men det er arbejds EKG der forlanges som dokumentation. (Randers Sygehus) Antallet af indikatorer er for højt og man bør overveje at reducere antallet (Århus Universitetshospital Skejby) Indikator 2b og 2c kunne reduceres til én indikator (Århus Universitetshospital Skejby) Indikator 3a og 3b kunne reduceres til én indikator (Århus Universitetshospital Skejby) Afdelingen gør opmærksom på, at man atter påfører klinikken administrative opgaver som er tidskrævende. Der må således fra klinikken stilles krav til databasen, som rækker ud over ren monitorering og kontrol (Århus Universitetshospital Skejby) AUH har fået tilsagn om at databsens resultater baseres på så meget datafangst som muligt. Det er glædeligt. Der er stor forskel på en KMS baseret database som kræver ekstern indtastning i en ekstern database og en LPR baseret database, som trækker data fra EPJ, så klinikken kun skal dokumentere et sted. Fremadrettet skal nye databaser væk fra KMS og ekstra indtastninger og der skal kun indføres databaser, hvor man kan trække data direkte i eksisterende systemer som f.eks. EPJ/LPR (Århus Universitetshospital Skejby) Specielt for Dokumentalistrapporten HDRD skriver nederst s. 5 der foreligger evidens for gavnlig effekt af hjerterehabilitering til systolisk hjertesvigt men den anførte reference henviser kun til evidensen for fysisk træning. Der bør derfor henvises til referencer, der dokumenterer effekten af øvrige elementer i hjerterehabiliteringen/rehabiliteringsprogrammer. Hjerterehabilitering er ikke kun fysisk træning hvilket DHRD selv anfører (FS K&T) Under Iskæmisk Hjertesygdom s linie, henvises der til Cochrane metaanalyser, hvoraf den seneste er publiceret i 2011 (14-16). De anførte referencer er publiceret i perioden OBS. Om der er fejl i årstal i tekst eller reference (FS K&T) Hvorfor vurderes patienten at være ikke egnet til rehabilitering hvis bosat i andet optageområde? Hvad er baselineoplysninger? (Sygehus Region Sjælland) I den fremsendte dokumentalistrapport version 1.0 er der anført et meget stort antal forskellige diagnoser indenfor området iskæmisk hjertesygdom. Det skal anbefales, at antallet indsnævres væsentligt og fokuserer på få klare entydige diagnoser. Dette vil gøre anvendeligheden af databasen større og medvirke til at sikre retvisende data. I takt med at der indhøstes erfaringer, kan diagnosespektret så udvides (Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler) 15

16 Vi finder at indikatorerne er konkrete og relevante og at hele dokumentalistrapporten ser ud til at være godt gennemarbejdet (Glostrup Hospital) Forkortelser i dette dokument DASYS Dansk Sygepleje Selskab DSR Dansk Sygeplejeråd DHRD Dansk Rehabiliteringsdatabase DCS Dansk Cardiologisk Selskab DSKS Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet KL Kommunernes Landsforening AMI Akut Myokardie Infarkt UAP Ustabil Angina pectoris HF Heart Failure (hjertesvigt/insufficiens) HIK Hjerteinsufficiens Klinik IHD Iskæmisk Heart Disease HR Hjerte Rehabilitering EPM Elektronisk Patient Monitorering LVEF Left Ventricular Ejection Fraction EPM Elektronisk Patient Medicinmoduler FS K&T Fagligt Selskab for Kardiologiske og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker STEMI ST-Elevations Myokardieinfarkt 16

17 BILAG Bilag 1: Dansk Cardiologisk Selskab Bilag 2: Region Syddanmark Bilag 3: Fagligt Selskab for Kardiologiske og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker Bilag 4: Rigshospitalet Bilag 5: Herlev Hospital Bilag 6: Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Bilag 7: Terapiafdeling Vendsyssel Sygehus Bilag 8: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet Bilag 9: Dansk Sygepleje Selskab Bilag 10: Ergoterapeutforeningen Bilag 11: Hjerteforeningen Bilag 12: Sundhedsstyrelsen Bilag 13: Region Sjælland Bilag 14: Mails fra hospitaler Bilag 15: Kommunernes Landsforening Bilag 16: Dansk Sygeplejeråd 17

18 Bilag 1 Dansk Cardiologisk Selskab Generelt For mange indikatorer: reducer med 50%, og find ud af hvad der er mest, virkelig mest, rekommanderet. Dødelighed og effekt af rehabilitering Side 6 linje 6: Den seneste Cochrane meta-analyse finder, at HR reducerer totaldødeligheden med 13 % (RR 0,87 (0,75-0,99) og den kardiovaskulære død med 26 % (RR 0,74 (0,63-0,87)). Det er ikke forkert, men argumentationen er ikke helt balanceret. Der foreligger ingen enkelte studier, som dokumenterer nogen effekt på overlevelse. Det er et problem hvis rapporten læses af udenforstående (journalister) Beregningsregler: Det er uklart hvorledes man skal opsætte beregningsregler for om de forskellige indikatorer er opfyldt. Problemet er, at nogen indikatorer relaterer sig til en delmængde af en delmængde af alle med iskæmisk hjertesygdom, og sprogbrugen er ikke konsistent. Det er helt nødvendigt med entydige benævnelser af de grupper, som skal indgå i beregningsreglerne. Forslag - lav et diagram hvor man kan følge patientforløbet fra start til slut, angiv definition og entydigt navn for hvert niveau, og for de som skal sorteres fra. På den måde bliver det måske klart hvorledes man skal lave beregningsregler for de forskellige indikatorer Rekommandationsklasser: Hvor relevant er det at angive rekommandationsklasserne fra indikatorgrupperne når alle indikatorer har fået rekommandationen I? Nedenfor ses udpluk fra de seneste ESC guidelines. Det er således ikke de samme kriterier, der har ligget til grund for rekommandationsklasserne i Rehab rapporten og i ESC regi. Det er forvirrende og misvisende, at der anvendes samme klassifikationsterminologi, men forskellige kriterier. Da alle har fået rekommandation I, kunne man måske helt droppe klasse I-III, og i stedet give en anbefaling fra a til c om indikatorens vigtighed. Hvis noget kun er anbefalet i moderat grad (b eller c) kan man også diskutere om det skal være en indikator. Det udvander begrebet om hvad der er god kvalitet hvis man tager for meget med. F.eks. hvad er konsekvensen og effekten af at screene alle for depression, som har fået rekommandationsklasse I? Udpluk Fra ESC guideline om prevention fra forår 2012 Udpluk Fra ESC guideline om STEMI August

19 Kommentarer til de enkelte indikatorer Egnethed til hjerterehabilitering 1. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som vurderes med henblik på egnethed til hjerterehabilitering Mindst 90 % Kommentar : Det anføres at udskrivende læge skal afgøre om en pt er egnet til hjerterehabilitering, og derefter henvise til rehabilitering. Det forekommer urealistisk, fordi det vil kræve at alle udskrivende læger skriver på et ark at patienten har været vurderet egnet eller uegnet, eller at rehabiliteringspersonalet går ind og tjekker alle journaler. Det giver et kæmpe administrativt arbejde. Hvad er beregningsreglen for at afgøre om tallet er 90%? Anfør hvorledes man indhenter de tal i ligningen som indgår i tæller (alle som har været vurderet?) og nævneren (alle med nævnte diagnoser inden for xx? Dage). Evidensniveau angives til Ic, men fra ESC står der IIa, B i prevention guidelines og I B i STEMI guidelines 2 a. Andel af patienter der deltager i hjerterehabilitering blandt alle patienter med iskæmisk hjertesygdom Mindst 35 % Kommentar: Det bliver nok nødvendigt med en tidsfaktor fra event (ami, pci) til påbegyndt hjerterehabilitering? hvis man også skal inkludere alle med AMI/PCI for ti år siden bliver det meget svært at finde ud af hvad nævneren i brøken skal være. Hvad er beregningsreglen? (alle der møder til rehab) / (alle med nævnte diagnoser)? 2 b. Andel af patienter der deltager i hjerterehabilitering blandt alle patienter som er vurderet egnet til rehabilitering Mindst 70 % Kommentar: Hvor kommer det tal (70%) fra? med det program som foreslås fra Region Sjælland kan ingen erhvervsaktive deltage) Deltagelse i hjerterehabilitering 2 c. Andel af patienter som er vedholdende, blandt deltagere i hjerterehabilitering Proces Mindst 75 % Kommentar: Ok det kan afdelingerne selv have indflydelse på 3 a. Andel af patienter som gennemfører mindst 80 % af de planlagte træningssessioner Proces Mindst 70 % OK Arbejdskapacitet 3 b. Andel af de patienter som modtager træningstilbud, som stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet Resultat Mindst 80 %, [Kommentar]: der bør nok stå Andel af de patienter som gennemfører mindst 80% af de planlagte træningssessioner, og stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet (Man kan ikke tillade at mindst 70% skal have tilbudt træning, men 80% skal forbedre deres arbejdskapacitet) Der er vel også et overlap med de to foregående? kan man så ikke droppe 3a, og nøjes med 3b) 19

20 Rygning 4. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som var rygere ved indgang i databasen, som er ex-rygere ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet Resultat Mindst 60 % [Kommentar] (fint) Diætvejledning 5. Andel af patienter, som har modtaget diætbehandling ved klinisk diætist/cand.scient i klinisk ernæring, ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet Proces Mindst 60 % [Kommentar] (hvorfor 60%. Hvad er kriterium for at få den beskrevne diætbehandling?) LDL kolesterol 6. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet har LDL-kolesterol < 1,8 mmol/l eller 50% fald Resultat Mindst 60 % [Kommentar] (fint, det kan man i måle på) Blodtryk 7. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet har konsultationsblodtryk <140/90 Resultat Mindst 70 % [Kommentar] Hvad hvis kun 60% af de oprindeligt egnede gennemfører og afslutter rehabiliteringsforløb. Er det så 70% af dem, eller 70% af alle som startede? Er 60% ikke lavt sat når man tager i betragtning at målet 140/90 ikke er så ambitiøst? Screening for Diabetes Mellitus (DM) 8. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom og uden kendt diabetes ved indlæggelsen, som ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet er screenet for diabetes Proces Mindst 90 % [Kommentar] det burde kunne lade sig gøre Screening for depression 9. Andel af patienter med akut koronart syndrom, der er screenet for depression ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet Proces Mindst 80 % [Kommentar] det burde kunne lade sig gøre Antitrombotisk-behandling 10. Andel af patienter i trombocythæmmende behandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet Proces Mindst 95 % [Kommentar] det burde kunne lade sig gøre Statin-behandling 11. Andel af patienter der er i statin-behandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet Proces Mindst 80 % [Kommentar] det burde kunne lade sig gøre Betablokade-behandling (iskæmisk hjertesygdom uden hjertesvigt) Andel af patienter udskrevet efter akut koronart syndrom, der er i betablokkerbehandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet Proces Mindst 80 % Betablokade-behandling (iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt) 13. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom og nedsat systolisk funktion (LVEF 40%) der er i betablokkerbehandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet Proces Mindst 70 % [Kommentar] Stort problem: hvorfor ikke 80% som i NIP Hjertesvigt ACE/ATII behandling (iskæmisk hjertesygdom + hjertesvigt) Andel af patienter med nedsat systolisk funktion (LVEF 40%) der er opstartet i behandling med ACE-hæmmer/ATII-receptor antagonist ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet Proces Mindst 80 % [Kommentar] Stort problem: hvorfor ikke 90% som i NIP Hjertesvigt 20

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Generalforsamling 13. november 2013 Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Den 25. generalforsamling Bestyrelsen Lise Westerlin, Afdelingssygeplejerske, Karkirurgisk Ambulatorium, Rigshospitalet Anita Tracey,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Dansk Hjertesvigtdatabase

Dansk Hjertesvigtdatabase Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2012 21. juni 2011 20. juni 2012 Version 1.0 19. november 2012 Henvendelse vedr. rapporten til: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Forløbsbeskrivelse for rehabilitering ved hjerte-kar-sygdomme

Forløbsbeskrivelse for rehabilitering ved hjerte-kar-sygdomme Forløbsbeskrivelse for rehabilitering ved hjerte-kar-sygdomme For borgere i Københavns og Frederiksberg kommuner Gældende for: Amager, Bispebjerg, Hvidovre og Frederiksberg hospitaler FOKUS PÅ Rehabilitering

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD. Dokumentalistrapport

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD. Dokumentalistrapport Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD Dokumentalistrapport Version 1.2 Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING... 3 HØRINGSVAR OG ÆNDRINGER FRA VERSION 1.0 TIL VERSION 1.1... 4 ÆNDRINGER FRA VERSION

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2014 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave 15. maj 2015 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Hvorfor en kvalitetshandlingsplan? Formålet med kvalitetshandlingsplanen

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast

Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2012 Revideret udkast 13. marts 2013 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt

Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt juni 2011 Erfaringer og anbefalinger Forord Det er en win-win situation for samfundet og den enkelte, når hjerterehabilitering lykkes godt. Hjertepatienter

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Hjerterehabilitering i Danmark

Hjerterehabilitering i Danmark Hjerterehabilitering i Danmark En oversigt over danske erfaringer og omkostninger Susanne Reindahl Rasmussen NOTAT / PROJEKT 2770 NOVEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Evaluering af. Hjerterehabilitering i Kolding Kommune. Borgere med iskæmisk hjertesygdom i hjerterehabilitering fase III. August 2007 til marts 2009

Evaluering af. Hjerterehabilitering i Kolding Kommune. Borgere med iskæmisk hjertesygdom i hjerterehabilitering fase III. August 2007 til marts 2009 Evaluering af Hjerterehabilitering i Kolding Kommune Borgere med iskæmisk hjertesygdom i hjerterehabilitering fase III August 2007 til marts 2009 Evalueringsrapporten er udarbejdet af Anne Kolbye, Phizer

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Strukturelle forhold og opgørelse af patientgrundlag og aktivitet i Landspatientregisteret 2013

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Strukturelle forhold og opgørelse af patientgrundlag og aktivitet i Landspatientregisteret 2013 Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Strukturelle forhold og opgørelse af patientgrundlag og aktivitet i Landspatientregisteret 2013 Høringsudgave december 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen

Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen Rehabilitering og sammenhængende patientforløb for kronisk syge. Inspiration til kommuner, regioner, almen praksis, sygehuse m.fl. Hjertekarrehabilitering

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Hjerterehabilitering på danske sygehuse

Hjerterehabilitering på danske sygehuse Hjerterehabilitering på danske sygehuse Hjerterehabilitering på danske sygehuse er udarbejdet af netværksgruppen Hjerterehabilitering under Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Marts 2004 Udgivet

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere