Er sundhed og forebyggelse et offentligt anliggende?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er sundhed og forebyggelse et offentligt anliggende?"

Transkript

1 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Er sundhed og forebyggelse et offentligt anliggende? CEPOS debatmøde 6. december 2011 Torben Jørgensen Enhedschef, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden Københavns Universitet Aalborg Universitet

2 Eventuelle interessekonflikter Jeg har aldrig været medlem af et politisk parti Jeg stemmer til hvert valg Jeg lønnes af Region Hovedstaden og Københavns Universitet Jeg modtager ingen personlig støtte fra private virksomheder

3 Agenda Hygiejne- revolutionen Århundredes største medicinske triumf Hvad er problemet i dag? Hvilke aktører er på banen? Hvem skaber og hvem løser problemer? Har vi et frit valg? Kan vi lære af hygiejne- revolutionen?

4 Vandprøver afslører nye bakterier i Køges drikkevand Energiforsyningen i Køge kæmper med at finde ud af, hvad årsagen til en E. colibakterieforurening er. Vandprøver i weekenden afslører nye fund af bakterier, men afgørende resultater skulle være klar i eftermiddag. Ingenøren 30. august 2010 Dansk drikkevand tørster efter handling Rent vand (og dermed forebyggelse af infektionssygdomme) synes at være et offentligt anliggende Det forurenede område i Køge, hvor borgere stadig må koge drikkevandet. Illustration: Energiforsyningen

5 En politisk kamp Edwin Chadwick, UK: Ledningsvand til huse og adskillelse af drikkevand og spildevand (1848) Rudolf Virchow (Tilsvarende arbejde i Tyskland) Epidemics are like sign-posts from which the statesman can read that there is a national disturbance that not even careless politics can overlook (1848) Kampen mod Bismarck Effekten var markant Børnedødeligheden halveres flere steder

6 Hygiejne revolutionen BMJ 334 : 111 doi: /bmj DB (January 2007) News BMJ readers choose the sanitary revolution as greatest medical advance since 1840 Annabel Ferriman More than readers of the BMJ chose the introduction of clean water and sewage disposal the sanitary revolution as the most important medical milestone since 1840, when the BMJ was first published. Clean water and sewage disposals 15.8% Antibiotics 15% Anaesthesia 14% Introduction of vaccines 12% Discovery og the structure of DNA 9 %

7 Status anno 2011 Mere end halvdelen af den voksne befolkning har en kronisk sygdom Hjertekarsygdom, diabetes, fedme, lungesygdomme, kræft, muskelskelet sygdomme, allergi, psykiske sygdomme Mere end 10 % har tre eller flere kroniske sygdomme danskere i arbejdsfør alder er på overførselsindkomst Den sociale ulighed i sundhed stiger Sundhedssektoren er i knæ

8 Livsstil Mad Daglig bevægelse Skal vi have Nydelsesmidler Alkohol Tobak Sodavand, slik Junk food Maratonløb Narkotika Etc. Ikke nødvendige for livets opretholdelse de kan være rare men er skadelige i for store doser Mad og bevægelse skal sikres i samfundet nydelsesmidler skal reguleres

9 Sukker, mættet fedt og salt Tredoblet sukkerforbruget Sodavand (fra 250 ml en gang imellem til 2 liter dagligt) Fra små slikposer til 1 kg bøtter Standardmåltid på en burgerbar 1985: 625 kcal 2005: 1450 kcal Saltforbruget fortsat for højt 8-10 gr/dag >< 5 gr/dag (WHO) Fokus Spis mindre Undgå HFSS- mad (Højt indhold af Fedt, Sukker og Salt) dvs junk food, snack, sodavand Pas på: forarbejdede fødevarer (fx forarbejdede kødvarer, morgensmadsprodukter, mange surmælksprodukter)

10 Salt i mad 85 % er i den mad vi køber Blodtrykket stiger Hjertesygdom og apopleksi 5 gr salt: Vi kunne spare 2-3 tusind tilfælde af hjertekarsygdom årligt

11 Fra træning til bevægelse Frem til 90 erne: Fysisk træning kondition 90 erne 00 erne: Fysisk aktivitet for sundhed (kraftig men også moderat) 00 erne.. : Aktivt liv (byg bevægelse ind i hverdagen) Sedentarisme Det var ikke maratonløbene og fitnesscentrene der forsvandt. Det var den naturlige brug af kroppen

12 Rygning: facts Verden: Over 100 millioner dødsfald i det 20. århundrede Over 5 millioner dødsfald hvert år I 2015 vil rygning slå flere mennesker ihjel end HIV/AIDS Danmark dødsfald om året Sundhedsvæsnets årlige nettoomkostninger: 3,4 milliarder kroner tilfælde årligt af førtidspension 2,5 millioner ekstra sygedage årligt Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risk factors and public health in Denmark - Summary report. National Institute of Public Health, University of Southern Denmark, 2007

13 Passiv rygning: facts Ca dødsfald årligt i Danmark Stærk evidens at passiv røg øger risiko for: Blodpropper i hjerte og hjerne Lungekræft Andre lungesygdomme IARC.International Agency for Reasearch on Cancer. Tobacco smoke and involuntary smoking. Lyon; Report No.: Vol.83 Passiv rygning - Hvidbog. 16 health organisations; 2006.

14 Alkoholforbrug og dødsfald Liter 15 Dødsfald, dødelighed 250 Antal alkoholdødsfald Alkohol dødsrate Liter ren alkohol pr. indbygger 14 år og derover

15 OR Uddannelse og sundhedsadfærd Ingen uddannelse Kort uddannelse Glümer et al, Sundhedsprofil, Region H 2010 Mellemlang videreg. uddannelse Lang videreg. uddannelse Rygning Tegn på alkoholafhængighed <30 fysisk aktivitet/dag Stillesiddende >4 timer/dag i fritiden Meget usund kost Rygning: 33% vs. 8% Meget usund kost: 17% vs. 3% Fysisk inaktivitet: 42% vs. 25%

16 Status efter 50 års epidemiologi Vi ved hvad der skal til Mere bevægelse i dagligdagen (færre bil timer) Mindre HFSS-mad Mere frugt, grønt, fisk Mindre alkohol Mindre tobak Ingen passiv rygning Hvilke aktører er i spil: Borgeren? Industrien? Myndighederne?

17 Individ eller samfund? Er det borgeren som har bestemt ud fra en velovervejet beslutning - at nu vil de leve usundt, så de kan få en kronisk sygdom? Eller er det små og langsomme ændringer i samfundsstrukturen som har fået os til at spise flere kalorier (sukker og fedt), fjernet bevægelse i hverdagen og sikret fortsat rygning og alkoholforbrug?

18 Motivation for at ændre adfærd blandt mænd og kvinder i Region Hovedstaden

19 Individorienteret strategi Intuitivt det mest naturlige Samtalen med borgeren/patienten/klienten Afprøvet i en lang række studier Systematiske helbredstjek, follow-up i 10 år Problemer Kun få lever op til alle livsstilsråd Mange vender tilbage til den dårlige livsstil Nye personer kommer til Stigmatisering Ingen effekt på udvikling af kronisk sygdom eller død

20 Valg af adfærd er meget komplekst Det er ikke rimeligt at forvente at folk ændrer deres adfærd når omgivelserne ikke opmuntrer eller direkte modvirker sådanne ændringer (Schmid 1995) Land Region Kommune Boligområde Omgangskreds Individ

21 Industrien Har den indflydelse på vores sundhed? Dokumenter om rygeindustrien: /popular_documents_industry.jsp

22 1950 erne: rygning giver lungekræft 1950 Første videnskabelige undersøgelse der viser at rygning forårsager lungekræft Lægerne Doll & Hill påviser at storrygere har 50 gange så stor risiko for at få lungekræft som ikke-rygere 1953, Læge Wynder pensler tobakstjære på ryggen af mus. Disse mus udvikler lungekræft = et biologisk bevis på at rygning giver lungekræft. Tobakssalget falder for første gang siden 30 ernes depression Doll R, Hill AB. The mortality of doctors in relation to their smoking habits: a preliminary report. BMJ 1954; 328 (7455): 1529.

23 The 1954 emergency I december 1953 mødtes direktørerne for alle tobakskompagnier (undtagen én) med Hill and Knowlton, en berømt PR virksomhed. Formålet var ikke at identificere og eliminere de sundhedsfarlige stoffer i tobak Målet var at: Bevare selskabernes profit Berolige befolkningen Overbevise rygerne om, at der ikke er grund til rygestop Forhindre indgreb fra regeringen Saloojee Y et al. Tobacco industry tactics for resisting public policy on health. Bull World Health Organ vol.78 no.7 Genebra July 2000

24 Bogudgivelse 1954: Berolige befolkningen Billigbog i stort oplag Sponsoreret af Hill and Knowlton

25 Tobacco Industry Research Council TIRC Grundlagt 1954 Sammenslutning af de største tobaksselskaber Officielt formål: bidrage til at undersøge hvorvidt rygning skader helbredet Sandt formål (citater fra interne dokumenter): Doubt is our product Spread doubt over strong scientific evidence and the public won t know what to believe Udgav talrige publikationer der modbeviste at rygning medfører cancer Saloojee Y et al. Tobacco industry tactics for resisting public policy on health. Bull World Health Organisation vol.78 no.7 Genebra July 2000

26 Tobacco Industry Research Council 1954 A Frank Statement to Cigarette Smokers To siders reklame i alle amerikanske aviser Trykt i >43 millioner eksemplarer Budskabet til rygerne: Medical research of recent years indicates many possible causes of lung cancer There is no proof that cigarette smoking is one of the causes

27 Sygdomsfremmende virksomheder

28 Hvad er en virksomhed? En virksomhed er en indretning, som lovgivere og retsvæsenet har givet mange rettigheder, undertiden større end de der bliver givet til enkelt personer. På trods af at virksomheder har fået menneskelige rettigheder, så har de ikke menneskelige egenskaber. En virksomhed kan således ikke være ond eller god, ansvarlig eller uansvarlig eller grådig eller korrupt. En virksomhed kan således ikke dæmoniseres eller bagvaskes for den har ikke nogen sjæl eller samvittighed. En virksomhed forstås bedre som en robot en maskine som gør hvad den er designet til og programmeret til at gøre at tjene penge. De skal holde øje med bundlinjen! Wiist WH: The bottom line or public health

29 Virksomheders rettigheder Personlighed i juridisk forstand Ret til at sagsøge og blive sagsøgt Ubegrænset levetid Aktionærer er underordnet ledelsen Begrænset ansvar for aktionærer Sprede og integrere; rettigheder til egen kapital Ret til handelsmæssig og politisk tale Ret til at initiere og underskrive kontrakter Wiist WH: The bottom line or public health

30 Sygdomsfremmende virkemidler Public relations og reklamer Lobbyisme Diskutere videnskab, så tvivl, skabe interessekonflikter Påvirke lovgivning; fører retssager

31 De økonomiske proportioner Milliarder US $ (år 2003) ,7 5,5 Kun reklameudgifter i de 6 industrier = sygdomsfremme Samlede offentlige udgifter til sundhedmyndigheder = sygdomsforebyggelse 5 0 De 6 industrier: Tobak, alkohol, våben, mad, bil og medicinproducenter De offentlige sundhedsmyndigheder: US CDC and Prevention, FDA, Federal Trade Commission, Consumer Safety Commission, US Department of Health and Human Services

32 Måske vidste tobaksindustrien ikke, at det er farligt at ryge? 1972 (der har i årtier ikke været skyggen af tvivl om, at rygning medfører alvorlig helbredsskade) Internt brev til tobaksindustripræsident Horace R. Kornegay Skamroser industriens PR-strategi: Brilliantly conceived and executed over the years in order to cast doubt about the health charge by using variations on the theme that, the case is not proved."

33 Philip Morris (1961)

34 I believe that nicotine is not addictive Direktørerne for de 7 største tobakskompagnier i USA sværger under ed i senatet (15. april 1994): I believe that nicotine is not addictive 30 år tidligere 1963, Addison Yeaman, direktør i Brown and Williamson (én af de 6 største tobakskompagnier i USA) skriver i internt notat: Moreover, nicotine is addictive. We are then in the business of selling nicotine, an addictive drug

35 Fødevareindustrien har også en strategi Fokuser på personligt ansvar Skab frygt for at myndigheders indgreb forhindrer personlig frihed: Fører til en nanny state madpoliti madfascister Angrib studier der kritiserer madvarer junk science Fjern fokus fra mad til fysisk aktivitet Sig at der ikke er god eller dårlig mad Plant tvivl, når der rejses bekymring over fødevareindustrien. Brownell og Warner 2009

36 Kilde: Politiken, 26. februar 2011

37 Et supermarked Eksponering Basisvarer bagerst i butikken Flere eksponeringer for samme vare Placering A, B og C pladser A er de steder hvor flest kunder kommer forbi. Industrien køber sig til A pladser Placering i øjenhøjde (voksne, børn) Samplacering Størrelse Stor vogn, store emballager Tilbud Tror vi sparer: 3 for 2 s pris, Irma-priser Dufte, musik og lys Billeder og andre signaler Glade mennesker, procentsatser

38 Ekstra Bladet oktober 2011

39 Morgenmad Fuldkornspartnerskabet Autoriseret fuldkornsmærke

40 Portion: 30 gram Vi bruger 7-10 sekunder på at vælge hver varer % af beslutninger om køb tages i butikken Ernæringsrådet: 72 gram 30 gram sukker

41 GDA står for Guideline Daily Amount - eller på dansk vejledende dagligt indtag".. som en guideline, der skal gøre det nemmere at træffe et bevidst valg om, hvad der spises og drikkes Udviklet af industrien selv Sukkerarter: 90 gr./dgl.! Næringsstofanbefalinger: max 50 gr./dgl.

42 Politiker og/eller lobbyist? Eksempler på overlap: George Bush s rådgiver har været politisk chef strateg for Philip Morris George Bush s chef for ansatte har været General Motors top-lobbyist Bill Clintons sekretær på fødevareområdet forlod posten for at blive fødevare lobbyist Kongresmedlemmer fra : 12% blev efterfølgende lobbyister

43 Kendte rollemodeller Gratis cigaretter til filmskuespillere i Hollywood Millioner af $ til producenter for at lave product placement Dyre gaver til berømte skuespillere Fx $ kontrakt med Sylvester Stallone i hvilken han garanterer I will use Brown and Williamson tobacco products Wlliams søstrene og McDonald s Britney Spears og Pepsi Etc... Charlesworth et al. Tobacco and the movie industry. Clin Occup Environ Med 2006;5(1): & Brownell and Warner 2009

44 Interne dokumenter om børn/unge 1970, PR-firma (Roper Researchers) anbefaling til Philip Morris om bedre reklamer målrettet unge: True answers on smoking habits might be difficult to elicit in the presence of parents... We recommend interviewing young people at summer recreation centers (at beaches, public pools, lakes, etc.) 1989, R. J. Reynolds dokument: Beskriver vigtigheden af unge mennesker for fremtidig profit i tobaksindustiren, idet mindre en én ud af tre begynder at ryge efter 18 års alderen young people are the only source of replacement smokers"

45 RJ Reynolds (1975)

46 Eksplosiv rygeepidemi i lavindkomstlandene På spørgsmål om hvorvidt det er etisk at målrette salg af tobak mod de allerfattigste lande svarede manageren af Rothmans Export Ltd (del af British American Tobacco): I can t answer the moral dilemma. We are in the business of pleasing our shareholders Mathers CD, Loncar D (2006) Projections of global mortality and burden of disease from 2002 to PLoS Med 3(11): e442. Sweeney J. Selling cigarettes to the Africans. The Independent Magazine, 29 October 1998.

47 Penge til politikere 1998 Tobaksindustrien forærede 43 millioner US$ til senator John McCain (højeste kampagnebeløb nogensinde i USA s historie) Formål: modarbejde lovgivning om ryge-restriktioner i offentligt rum Middel: flytte fokus fra helbredsskade ved udsættelse for passiv røg til: Nanny state, Big goverment, Big bureaucracy, Big taxes Lovforslaget blev ikke vedtaget trods stor støtte i kongressen og befolkningen Saloojee Y et al. Tobacco industry tactics for resisting public policy on health. Bull World Health Organisation vol.78 no.7 Genebra July 2000

48 Sukkerindustrien WHO-rapport februar 2003 En global strategi vedrørende kost og fysisk aktivitet Reducer indtag af sukker og fedt og skab bedre ernæringsmuligheder for børn i skoler limit the intake of free sugars Sukker findes i læskedrik, yogurt, supper ketchup etc. Sugar Association går til angreb dagen efter Kritiserer det videnskabelige grundlag Beder om at få rapporten stoppet eller udskudt To senatorer beder T Thomsen (tidligere sekretær i Bush administrationens Health and Human Service nu lobbyist) at intervenere Presser medlemslande til at gå imod Stiller spørgsmålstegn ved USA s fortsatte støtte (406 mio. $ US) til WHO Og så videre og så videre

49 Lobbyisme i Danmark Danmark spillede en fremtrædende rolle i industriens strategier op gennem 1990'erne Philip Morris dannede Komiteen for Kommerciel Ytringsfrihed Komiteen hvervede over 50 prominente danskere I en tale af Philip Morris' kommunikationschef, Bobby Kaplan, i 1991, hedder det blandt andet, at komiteen: Formentlig var den største enkeltfaktor, der gjorde, at Danmark undlod at stemme om reklamedirektivet i EU i 1990". Ved at undlade at stemme styrkede Danmark det blokerende flertal i EU ministerrådet EU s forbud mod tobaksreklamer trak ud i årtier Tobacco industry strategies for influencing European Community tobacco advertising legislation. The Lancet. Vol 359, Issue 9314, 13 April 2002, Pages

50 Manufactured doubt Eksempler: Fødevareindustrien betaler forskere der beviser at lav fysisk aktivitet er årsag til fedme eller at mættet fedt ikke giver hjertesygdom Medicinalindustrien glemmer at publicere at deres antidepressive medicin ikke har effekt og giver skader på fostre Saltindustrien sår konstant tvivl om bivirkninger af salt Tobaksindustrien bestiller oversigtsartikler som viser at passiv rygning ikke er skadeligt

51 Fødevareindustrien ved en korsvej Fortsætte nuværende strategi? Fortsat kæmpe mod forandring Forsvare nuværende praksis med at påvirke fx børn Sælg så meget som muligt uden at skele til konsekvenserne Mulig ny strategi? Omorganiser Reelt samarbejde med sundhedsmyndighederne Sælge lang færre skadelige produkter Udvikle sunde alternativer Med andre ord: Vil fødevareindustrien gentage tobaksindustriens fremfærd eller har den lært af historien?? Brownell & Warner 2009

52 Myndighedernes rolle? Strukturel strategi Lovgivning og prissætning Hovedsagelig statslig indsats Tilgængelighed Også en lokal indsats Gennem små ændringer i samfundet genvinde balancen mellem bevægelse og kalorieindtagelse ikke ved at bede borgeren kæmpe imod samfundsstrukturen Gennem ændringer i samfundet sikre at nydelsesmidlerne reduceres (men ikke forbydes ) gøre de sunde valg til de lette valg

53 Strukturel forebyggelse % God Geoffrey Rose (1992):... Sygdomsbyrden kommer mere fra de mange som er eksponerede til en lav umiddelbart ubetydelig risiko end fra de få som har et oplagt problem. Dette sætter en grænse for effektiviteten af en individuel tilgang til forebyggelse Dårlig Livsstil

54 Prisudvikling fra 1984 til 2008 Reelle og justerede priser Vinpriser Tobakspriser Slikpriser

55 Målet Skat på fødevarer at fremme køb af sunde varer Vel ikke flere indtægter til staten?? Der bør være en overordnet plan Skat på sukker, fedt, salt og junk food Subsidier på frugt, grønt og fisk Lad økonomien balancere Informer om rationalet Mest acceptabelt for befolkningen

56 Tobak og alkohol Tobak Ingen reklamer heller ikke på pakkerne Prisen op og tilgængeligheden ned Håndhævelse af aldersgrænse for salg Muligvis skræmmekampagner i medierne Alkohol Begræns reklamer Prisen op og tilgængeligheden ned Klar aldersgrænse for salg og håndhævelse Promillegrænsen ned med konsekvenser Hvad virker ikke? Undervisning i de skadelige virkninger

57 Nudge, default og liberalistisk paternalisme Nudge: Puffe, skubbe blidt i den rigtige retning Default: Forenkle brugerens valgmuligheder, så flertallet vil vælge den vare, som de egentlig ville have valgt, hvis de havde haft tiden til nærmere overvejelse Liberalistisk paternalisme: Sæt default sundt, men bevar friheden til at vælge usundt (resultat: færre vil vælge usundt)

58 Mad og sukker Små flasker, poser og bokse Reducerer forbruget, men friheden er der stadig til at købe meget, hvis man vil det frie valg respekteres Tilgængelighed Kiosker, fast food restauranter begrænses eller der opsættes lokale regler for salg Reklamer Reguleres fra direkte forbud til justering af sendetid Placering i supermarkeder Sikre at de sunde madvarer oftest vælges Mærkning af fødevare Simpelt trafiklysmærker til at viser indhold af tilsat sukker, fedt og salt

59 Dyrker EU det rigtige? 2006: Danmark producerer tons frugt og grønt, men vi skal bruge tons. EU kan langt fra dække eget behov (500 gram/dagen) 2007: 2247 millioner kroner til tobaksdyrkning Tobaksdyrkning i Italien, Grækenland og Spanien Den europæiske tobak er af meget dårlig kvalitet En stor del afbrændes eller man pløjer tobakken ned igen 112 millioner til oplysningskampagner om tobakkens sundhedsrisiko 20 gange mere

60 Rammer for naturlig bevægelse Begrænse faciliteter for bilisme Parkeringspladser Trafikplanlægning Opprioritering af kollektiv trafik Sammenhængende stisystemer, cykelbaner Gør trapper indbydende og synlige Rulletrapper og elevatorer omme bagved Skab naturlige rammer i skolerne Børn bevæger sig, når de kommer ud

61 Chadwick, Virchow.. Vi savner jer Vi savner handlekraftige politikere som Tør tage problemerne op Tør kræve fuld åbenhed om partiernes støtte fra industri, politiske regimer etc. Hygiejne revolutionen kom ikke uden en politisk kamp Og kan vi benytte principperne fra dengang?

62 Kan vi lære af forebyggelsen af smitsomme sygdomme? Tobak, alkohol, Bakterier, sedentarisme, virus etc. HFSS Vektor: Vektor: vand Sygdomsfremmende gnavere luft industrier etc. Infektions Kroniske sygdomme

63 Individets eget ansvar at leve sundt Reel frihed (altså både fra stat og industri)? Nok for komplekst i vores samfund Vi sidder i saksen Hvad så? Skal den fæle, fæle stat bestemme? Skal den fæle, fæle industri bestemme? Må handle om en balance Som i ethvert demokratisk samfund Kampen mellem det gode og onde klassiker for mennesket? Muligvis er kampen blæst i gang

64 Mandag Morgen Fra behandlersamfund til forebyggelsessamfund EXECUTIVE SUMMARY Antallet af folk med kroniske lidelser stiger eksplosivt. Velfærdssamfundet er ved at kollapse under den stigende forsørgerbyrde. Mandag Morgen lancerer ny bæredygtig strategi for, hvordan Danmark kan gå fra et behandlingssamfund til et forebyggelsessamfund inden for sundhed, social og miljø. Offensiv forebyggelse kan udløse tocifret milliardgevinst og minimere det enorme menneskelige ressourcespild. Det kræver politisk vilje. Hele værktøjskassen skal i brug som afgifter, forbud, skatter, velfærdsreformer, nationale mål og større ansvar hos både virksomheder, civilsamfundet og den enkelte dansker.

65 Konklusion Miseren skyldes de gradvise ændringer i samfundet De er hjulpet på vej af industrielle interesser og tøvende sundhedsmyndigheder Fokus skal være på strukturændringer Lovgivning som fører til ændringer i hverdagen, som bliver en vane Suppler med oplysning og individuel hjælp for specifikke grupper Balance mellem myndigheder og industrier, så borgeren kommer så tæt på et reelt frit valg som muligt

66 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tak for opmærksomheden

Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen

Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen

Læs mere

Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed?

Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed? Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed? Lancering af Sundhedsprofil 2010 Region Sjælland Sorø 24. januar 2011 Torben Jørgensen Enhedschef, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til

Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til kommunerne Rygning Alkohol Kost Bevægelse Prismekanismer Tilbud

Læs mere

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med.

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1 Jeg har

Læs mere

Alkohol Hvad virker?

Alkohol Hvad virker? Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan bruges resultaterne i Sundhedsprofilen?

Hvordan bruges resultaterne i Sundhedsprofilen? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Hvordan bruges resultaterne i Sundhedsprofilen? Når systemet spænder ben Agenda Roskilde Kongres- og Idrætscenter 7. marts Torben Jørgensen

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009

Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009 Udvikling i forebyggelse fra en individuel til en strukturel tilgang Holder evidensen? Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009 Torben Jørgensen Forskningscenter for forebyggelse og Sundhed Koncern Plan

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Strukturel vs. individuel forebyggelse

Strukturel vs. individuel forebyggelse Strukturel vs. individuel forebyggelse Hvordan hjælper vi individet til et reelt frit valg? SUFO s årskursus 7.- 9. marts 2010 Horsens Torben Jørgensen Ledende overlæge, professor, dr.med. Forskningscenter

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Hver tredje får kræft

Hver tredje får kræft Hver tredje får kræft Hvert år rammes 36.0000 af kræft Årligt dør 15.000 af kræft 230.000 danskere lever med eller efter kræft Kendte årsager til kræft (danske estimater) Tobak 6.600 Kost Overvægt og fedme

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden 2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Forbrugerbeskyttelse og det personlige ansvar - er vi på vej imod det ansvarsløse samfund?

Forbrugerbeskyttelse og det personlige ansvar - er vi på vej imod det ansvarsløse samfund? Forbrugerbeskyttelse og det personlige ansvar - er vi på vej imod det ansvarsløse samfund? Martin Ågerup Direktør, CEPOS Journalist på Politiken: Har borgmestrene overhovedet ikke et ansvar, når de ikke

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Lektion 03 Samfundet og mine vaner DEBATKORT. I New Zealand er det lovpligtigt at benytte cykelhjelm. Skal det også være det i Danmark?

Lektion 03 Samfundet og mine vaner DEBATKORT. I New Zealand er det lovpligtigt at benytte cykelhjelm. Skal det også være det i Danmark? DEBATKORT 01 I New Zealand er det lovpligtigt at benytte cykelhjelm. Skal det også være det i Danmark? inspiration Fakta-indspark til debatten Allerede i 1903 blev tanken om sikkerhedsseler til biler fremført,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere