Er sundhed og forebyggelse et offentligt anliggende?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er sundhed og forebyggelse et offentligt anliggende?"

Transkript

1 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Er sundhed og forebyggelse et offentligt anliggende? CEPOS debatmøde 6. december 2011 Torben Jørgensen Enhedschef, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden Københavns Universitet Aalborg Universitet

2 Eventuelle interessekonflikter Jeg har aldrig været medlem af et politisk parti Jeg stemmer til hvert valg Jeg lønnes af Region Hovedstaden og Københavns Universitet Jeg modtager ingen personlig støtte fra private virksomheder

3 Agenda Hygiejne- revolutionen Århundredes største medicinske triumf Hvad er problemet i dag? Hvilke aktører er på banen? Hvem skaber og hvem løser problemer? Har vi et frit valg? Kan vi lære af hygiejne- revolutionen?

4 Vandprøver afslører nye bakterier i Køges drikkevand Energiforsyningen i Køge kæmper med at finde ud af, hvad årsagen til en E. colibakterieforurening er. Vandprøver i weekenden afslører nye fund af bakterier, men afgørende resultater skulle være klar i eftermiddag. Ingenøren 30. august 2010 Dansk drikkevand tørster efter handling Rent vand (og dermed forebyggelse af infektionssygdomme) synes at være et offentligt anliggende Det forurenede område i Køge, hvor borgere stadig må koge drikkevandet. Illustration: Energiforsyningen

5 En politisk kamp Edwin Chadwick, UK: Ledningsvand til huse og adskillelse af drikkevand og spildevand (1848) Rudolf Virchow (Tilsvarende arbejde i Tyskland) Epidemics are like sign-posts from which the statesman can read that there is a national disturbance that not even careless politics can overlook (1848) Kampen mod Bismarck Effekten var markant Børnedødeligheden halveres flere steder

6 Hygiejne revolutionen BMJ 334 : 111 doi: /bmj DB (January 2007) News BMJ readers choose the sanitary revolution as greatest medical advance since 1840 Annabel Ferriman More than readers of the BMJ chose the introduction of clean water and sewage disposal the sanitary revolution as the most important medical milestone since 1840, when the BMJ was first published. Clean water and sewage disposals 15.8% Antibiotics 15% Anaesthesia 14% Introduction of vaccines 12% Discovery og the structure of DNA 9 %

7 Status anno 2011 Mere end halvdelen af den voksne befolkning har en kronisk sygdom Hjertekarsygdom, diabetes, fedme, lungesygdomme, kræft, muskelskelet sygdomme, allergi, psykiske sygdomme Mere end 10 % har tre eller flere kroniske sygdomme danskere i arbejdsfør alder er på overførselsindkomst Den sociale ulighed i sundhed stiger Sundhedssektoren er i knæ

8 Livsstil Mad Daglig bevægelse Skal vi have Nydelsesmidler Alkohol Tobak Sodavand, slik Junk food Maratonløb Narkotika Etc. Ikke nødvendige for livets opretholdelse de kan være rare men er skadelige i for store doser Mad og bevægelse skal sikres i samfundet nydelsesmidler skal reguleres

9 Sukker, mættet fedt og salt Tredoblet sukkerforbruget Sodavand (fra 250 ml en gang imellem til 2 liter dagligt) Fra små slikposer til 1 kg bøtter Standardmåltid på en burgerbar 1985: 625 kcal 2005: 1450 kcal Saltforbruget fortsat for højt 8-10 gr/dag >< 5 gr/dag (WHO) Fokus Spis mindre Undgå HFSS- mad (Højt indhold af Fedt, Sukker og Salt) dvs junk food, snack, sodavand Pas på: forarbejdede fødevarer (fx forarbejdede kødvarer, morgensmadsprodukter, mange surmælksprodukter)

10 Salt i mad 85 % er i den mad vi køber Blodtrykket stiger Hjertesygdom og apopleksi 5 gr salt: Vi kunne spare 2-3 tusind tilfælde af hjertekarsygdom årligt

11 Fra træning til bevægelse Frem til 90 erne: Fysisk træning kondition 90 erne 00 erne: Fysisk aktivitet for sundhed (kraftig men også moderat) 00 erne.. : Aktivt liv (byg bevægelse ind i hverdagen) Sedentarisme Det var ikke maratonløbene og fitnesscentrene der forsvandt. Det var den naturlige brug af kroppen

12 Rygning: facts Verden: Over 100 millioner dødsfald i det 20. århundrede Over 5 millioner dødsfald hvert år I 2015 vil rygning slå flere mennesker ihjel end HIV/AIDS Danmark dødsfald om året Sundhedsvæsnets årlige nettoomkostninger: 3,4 milliarder kroner tilfælde årligt af førtidspension 2,5 millioner ekstra sygedage årligt Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risk factors and public health in Denmark - Summary report. National Institute of Public Health, University of Southern Denmark, 2007

13 Passiv rygning: facts Ca dødsfald årligt i Danmark Stærk evidens at passiv røg øger risiko for: Blodpropper i hjerte og hjerne Lungekræft Andre lungesygdomme IARC.International Agency for Reasearch on Cancer. Tobacco smoke and involuntary smoking. Lyon; Report No.: Vol.83 Passiv rygning - Hvidbog. 16 health organisations; 2006.

14 Alkoholforbrug og dødsfald Liter 15 Dødsfald, dødelighed 250 Antal alkoholdødsfald Alkohol dødsrate Liter ren alkohol pr. indbygger 14 år og derover

15 OR Uddannelse og sundhedsadfærd Ingen uddannelse Kort uddannelse Glümer et al, Sundhedsprofil, Region H 2010 Mellemlang videreg. uddannelse Lang videreg. uddannelse Rygning Tegn på alkoholafhængighed <30 fysisk aktivitet/dag Stillesiddende >4 timer/dag i fritiden Meget usund kost Rygning: 33% vs. 8% Meget usund kost: 17% vs. 3% Fysisk inaktivitet: 42% vs. 25%

16 Status efter 50 års epidemiologi Vi ved hvad der skal til Mere bevægelse i dagligdagen (færre bil timer) Mindre HFSS-mad Mere frugt, grønt, fisk Mindre alkohol Mindre tobak Ingen passiv rygning Hvilke aktører er i spil: Borgeren? Industrien? Myndighederne?

17 Individ eller samfund? Er det borgeren som har bestemt ud fra en velovervejet beslutning - at nu vil de leve usundt, så de kan få en kronisk sygdom? Eller er det små og langsomme ændringer i samfundsstrukturen som har fået os til at spise flere kalorier (sukker og fedt), fjernet bevægelse i hverdagen og sikret fortsat rygning og alkoholforbrug?

18 Motivation for at ændre adfærd blandt mænd og kvinder i Region Hovedstaden

19 Individorienteret strategi Intuitivt det mest naturlige Samtalen med borgeren/patienten/klienten Afprøvet i en lang række studier Systematiske helbredstjek, follow-up i 10 år Problemer Kun få lever op til alle livsstilsråd Mange vender tilbage til den dårlige livsstil Nye personer kommer til Stigmatisering Ingen effekt på udvikling af kronisk sygdom eller død

20 Valg af adfærd er meget komplekst Det er ikke rimeligt at forvente at folk ændrer deres adfærd når omgivelserne ikke opmuntrer eller direkte modvirker sådanne ændringer (Schmid 1995) Land Region Kommune Boligområde Omgangskreds Individ

21 Industrien Har den indflydelse på vores sundhed? Dokumenter om rygeindustrien: /popular_documents_industry.jsp

22 1950 erne: rygning giver lungekræft 1950 Første videnskabelige undersøgelse der viser at rygning forårsager lungekræft Lægerne Doll & Hill påviser at storrygere har 50 gange så stor risiko for at få lungekræft som ikke-rygere 1953, Læge Wynder pensler tobakstjære på ryggen af mus. Disse mus udvikler lungekræft = et biologisk bevis på at rygning giver lungekræft. Tobakssalget falder for første gang siden 30 ernes depression Doll R, Hill AB. The mortality of doctors in relation to their smoking habits: a preliminary report. BMJ 1954; 328 (7455): 1529.

23 The 1954 emergency I december 1953 mødtes direktørerne for alle tobakskompagnier (undtagen én) med Hill and Knowlton, en berømt PR virksomhed. Formålet var ikke at identificere og eliminere de sundhedsfarlige stoffer i tobak Målet var at: Bevare selskabernes profit Berolige befolkningen Overbevise rygerne om, at der ikke er grund til rygestop Forhindre indgreb fra regeringen Saloojee Y et al. Tobacco industry tactics for resisting public policy on health. Bull World Health Organ vol.78 no.7 Genebra July 2000

24 Bogudgivelse 1954: Berolige befolkningen Billigbog i stort oplag Sponsoreret af Hill and Knowlton

25 Tobacco Industry Research Council TIRC Grundlagt 1954 Sammenslutning af de største tobaksselskaber Officielt formål: bidrage til at undersøge hvorvidt rygning skader helbredet Sandt formål (citater fra interne dokumenter): Doubt is our product Spread doubt over strong scientific evidence and the public won t know what to believe Udgav talrige publikationer der modbeviste at rygning medfører cancer Saloojee Y et al. Tobacco industry tactics for resisting public policy on health. Bull World Health Organisation vol.78 no.7 Genebra July 2000

26 Tobacco Industry Research Council 1954 A Frank Statement to Cigarette Smokers To siders reklame i alle amerikanske aviser Trykt i >43 millioner eksemplarer Budskabet til rygerne: Medical research of recent years indicates many possible causes of lung cancer There is no proof that cigarette smoking is one of the causes

27 Sygdomsfremmende virksomheder

28 Hvad er en virksomhed? En virksomhed er en indretning, som lovgivere og retsvæsenet har givet mange rettigheder, undertiden større end de der bliver givet til enkelt personer. På trods af at virksomheder har fået menneskelige rettigheder, så har de ikke menneskelige egenskaber. En virksomhed kan således ikke være ond eller god, ansvarlig eller uansvarlig eller grådig eller korrupt. En virksomhed kan således ikke dæmoniseres eller bagvaskes for den har ikke nogen sjæl eller samvittighed. En virksomhed forstås bedre som en robot en maskine som gør hvad den er designet til og programmeret til at gøre at tjene penge. De skal holde øje med bundlinjen! Wiist WH: The bottom line or public health

29 Virksomheders rettigheder Personlighed i juridisk forstand Ret til at sagsøge og blive sagsøgt Ubegrænset levetid Aktionærer er underordnet ledelsen Begrænset ansvar for aktionærer Sprede og integrere; rettigheder til egen kapital Ret til handelsmæssig og politisk tale Ret til at initiere og underskrive kontrakter Wiist WH: The bottom line or public health

30 Sygdomsfremmende virkemidler Public relations og reklamer Lobbyisme Diskutere videnskab, så tvivl, skabe interessekonflikter Påvirke lovgivning; fører retssager

31 De økonomiske proportioner Milliarder US $ (år 2003) ,7 5,5 Kun reklameudgifter i de 6 industrier = sygdomsfremme Samlede offentlige udgifter til sundhedmyndigheder = sygdomsforebyggelse 5 0 De 6 industrier: Tobak, alkohol, våben, mad, bil og medicinproducenter De offentlige sundhedsmyndigheder: US CDC and Prevention, FDA, Federal Trade Commission, Consumer Safety Commission, US Department of Health and Human Services

32 Måske vidste tobaksindustrien ikke, at det er farligt at ryge? 1972 (der har i årtier ikke været skyggen af tvivl om, at rygning medfører alvorlig helbredsskade) Internt brev til tobaksindustripræsident Horace R. Kornegay Skamroser industriens PR-strategi: Brilliantly conceived and executed over the years in order to cast doubt about the health charge by using variations on the theme that, the case is not proved."

33 Philip Morris (1961)

34 I believe that nicotine is not addictive Direktørerne for de 7 største tobakskompagnier i USA sværger under ed i senatet (15. april 1994): I believe that nicotine is not addictive 30 år tidligere 1963, Addison Yeaman, direktør i Brown and Williamson (én af de 6 største tobakskompagnier i USA) skriver i internt notat: Moreover, nicotine is addictive. We are then in the business of selling nicotine, an addictive drug

35 Fødevareindustrien har også en strategi Fokuser på personligt ansvar Skab frygt for at myndigheders indgreb forhindrer personlig frihed: Fører til en nanny state madpoliti madfascister Angrib studier der kritiserer madvarer junk science Fjern fokus fra mad til fysisk aktivitet Sig at der ikke er god eller dårlig mad Plant tvivl, når der rejses bekymring over fødevareindustrien. Brownell og Warner 2009

36 Kilde: Politiken, 26. februar 2011

37 Et supermarked Eksponering Basisvarer bagerst i butikken Flere eksponeringer for samme vare Placering A, B og C pladser A er de steder hvor flest kunder kommer forbi. Industrien køber sig til A pladser Placering i øjenhøjde (voksne, børn) Samplacering Størrelse Stor vogn, store emballager Tilbud Tror vi sparer: 3 for 2 s pris, Irma-priser Dufte, musik og lys Billeder og andre signaler Glade mennesker, procentsatser

38 Ekstra Bladet oktober 2011

39 Morgenmad Fuldkornspartnerskabet Autoriseret fuldkornsmærke

40 Portion: 30 gram Vi bruger 7-10 sekunder på at vælge hver varer % af beslutninger om køb tages i butikken Ernæringsrådet: 72 gram 30 gram sukker

41 GDA står for Guideline Daily Amount - eller på dansk vejledende dagligt indtag".. som en guideline, der skal gøre det nemmere at træffe et bevidst valg om, hvad der spises og drikkes Udviklet af industrien selv Sukkerarter: 90 gr./dgl.! Næringsstofanbefalinger: max 50 gr./dgl.

42 Politiker og/eller lobbyist? Eksempler på overlap: George Bush s rådgiver har været politisk chef strateg for Philip Morris George Bush s chef for ansatte har været General Motors top-lobbyist Bill Clintons sekretær på fødevareområdet forlod posten for at blive fødevare lobbyist Kongresmedlemmer fra : 12% blev efterfølgende lobbyister

43 Kendte rollemodeller Gratis cigaretter til filmskuespillere i Hollywood Millioner af $ til producenter for at lave product placement Dyre gaver til berømte skuespillere Fx $ kontrakt med Sylvester Stallone i hvilken han garanterer I will use Brown and Williamson tobacco products Wlliams søstrene og McDonald s Britney Spears og Pepsi Etc... Charlesworth et al. Tobacco and the movie industry. Clin Occup Environ Med 2006;5(1): & Brownell and Warner 2009

44 Interne dokumenter om børn/unge 1970, PR-firma (Roper Researchers) anbefaling til Philip Morris om bedre reklamer målrettet unge: True answers on smoking habits might be difficult to elicit in the presence of parents... We recommend interviewing young people at summer recreation centers (at beaches, public pools, lakes, etc.) 1989, R. J. Reynolds dokument: Beskriver vigtigheden af unge mennesker for fremtidig profit i tobaksindustiren, idet mindre en én ud af tre begynder at ryge efter 18 års alderen young people are the only source of replacement smokers"

45 RJ Reynolds (1975)

46 Eksplosiv rygeepidemi i lavindkomstlandene På spørgsmål om hvorvidt det er etisk at målrette salg af tobak mod de allerfattigste lande svarede manageren af Rothmans Export Ltd (del af British American Tobacco): I can t answer the moral dilemma. We are in the business of pleasing our shareholders Mathers CD, Loncar D (2006) Projections of global mortality and burden of disease from 2002 to PLoS Med 3(11): e442. Sweeney J. Selling cigarettes to the Africans. The Independent Magazine, 29 October 1998.

47 Penge til politikere 1998 Tobaksindustrien forærede 43 millioner US$ til senator John McCain (højeste kampagnebeløb nogensinde i USA s historie) Formål: modarbejde lovgivning om ryge-restriktioner i offentligt rum Middel: flytte fokus fra helbredsskade ved udsættelse for passiv røg til: Nanny state, Big goverment, Big bureaucracy, Big taxes Lovforslaget blev ikke vedtaget trods stor støtte i kongressen og befolkningen Saloojee Y et al. Tobacco industry tactics for resisting public policy on health. Bull World Health Organisation vol.78 no.7 Genebra July 2000

48 Sukkerindustrien WHO-rapport februar 2003 En global strategi vedrørende kost og fysisk aktivitet Reducer indtag af sukker og fedt og skab bedre ernæringsmuligheder for børn i skoler limit the intake of free sugars Sukker findes i læskedrik, yogurt, supper ketchup etc. Sugar Association går til angreb dagen efter Kritiserer det videnskabelige grundlag Beder om at få rapporten stoppet eller udskudt To senatorer beder T Thomsen (tidligere sekretær i Bush administrationens Health and Human Service nu lobbyist) at intervenere Presser medlemslande til at gå imod Stiller spørgsmålstegn ved USA s fortsatte støtte (406 mio. $ US) til WHO Og så videre og så videre

49 Lobbyisme i Danmark Danmark spillede en fremtrædende rolle i industriens strategier op gennem 1990'erne Philip Morris dannede Komiteen for Kommerciel Ytringsfrihed Komiteen hvervede over 50 prominente danskere I en tale af Philip Morris' kommunikationschef, Bobby Kaplan, i 1991, hedder det blandt andet, at komiteen: Formentlig var den største enkeltfaktor, der gjorde, at Danmark undlod at stemme om reklamedirektivet i EU i 1990". Ved at undlade at stemme styrkede Danmark det blokerende flertal i EU ministerrådet EU s forbud mod tobaksreklamer trak ud i årtier Tobacco industry strategies for influencing European Community tobacco advertising legislation. The Lancet. Vol 359, Issue 9314, 13 April 2002, Pages

50 Manufactured doubt Eksempler: Fødevareindustrien betaler forskere der beviser at lav fysisk aktivitet er årsag til fedme eller at mættet fedt ikke giver hjertesygdom Medicinalindustrien glemmer at publicere at deres antidepressive medicin ikke har effekt og giver skader på fostre Saltindustrien sår konstant tvivl om bivirkninger af salt Tobaksindustrien bestiller oversigtsartikler som viser at passiv rygning ikke er skadeligt

51 Fødevareindustrien ved en korsvej Fortsætte nuværende strategi? Fortsat kæmpe mod forandring Forsvare nuværende praksis med at påvirke fx børn Sælg så meget som muligt uden at skele til konsekvenserne Mulig ny strategi? Omorganiser Reelt samarbejde med sundhedsmyndighederne Sælge lang færre skadelige produkter Udvikle sunde alternativer Med andre ord: Vil fødevareindustrien gentage tobaksindustriens fremfærd eller har den lært af historien?? Brownell & Warner 2009

52 Myndighedernes rolle? Strukturel strategi Lovgivning og prissætning Hovedsagelig statslig indsats Tilgængelighed Også en lokal indsats Gennem små ændringer i samfundet genvinde balancen mellem bevægelse og kalorieindtagelse ikke ved at bede borgeren kæmpe imod samfundsstrukturen Gennem ændringer i samfundet sikre at nydelsesmidlerne reduceres (men ikke forbydes ) gøre de sunde valg til de lette valg

53 Strukturel forebyggelse % God Geoffrey Rose (1992):... Sygdomsbyrden kommer mere fra de mange som er eksponerede til en lav umiddelbart ubetydelig risiko end fra de få som har et oplagt problem. Dette sætter en grænse for effektiviteten af en individuel tilgang til forebyggelse Dårlig Livsstil

54 Prisudvikling fra 1984 til 2008 Reelle og justerede priser Vinpriser Tobakspriser Slikpriser

55 Målet Skat på fødevarer at fremme køb af sunde varer Vel ikke flere indtægter til staten?? Der bør være en overordnet plan Skat på sukker, fedt, salt og junk food Subsidier på frugt, grønt og fisk Lad økonomien balancere Informer om rationalet Mest acceptabelt for befolkningen

56 Tobak og alkohol Tobak Ingen reklamer heller ikke på pakkerne Prisen op og tilgængeligheden ned Håndhævelse af aldersgrænse for salg Muligvis skræmmekampagner i medierne Alkohol Begræns reklamer Prisen op og tilgængeligheden ned Klar aldersgrænse for salg og håndhævelse Promillegrænsen ned med konsekvenser Hvad virker ikke? Undervisning i de skadelige virkninger

57 Nudge, default og liberalistisk paternalisme Nudge: Puffe, skubbe blidt i den rigtige retning Default: Forenkle brugerens valgmuligheder, så flertallet vil vælge den vare, som de egentlig ville have valgt, hvis de havde haft tiden til nærmere overvejelse Liberalistisk paternalisme: Sæt default sundt, men bevar friheden til at vælge usundt (resultat: færre vil vælge usundt)

58 Mad og sukker Små flasker, poser og bokse Reducerer forbruget, men friheden er der stadig til at købe meget, hvis man vil det frie valg respekteres Tilgængelighed Kiosker, fast food restauranter begrænses eller der opsættes lokale regler for salg Reklamer Reguleres fra direkte forbud til justering af sendetid Placering i supermarkeder Sikre at de sunde madvarer oftest vælges Mærkning af fødevare Simpelt trafiklysmærker til at viser indhold af tilsat sukker, fedt og salt

59 Dyrker EU det rigtige? 2006: Danmark producerer tons frugt og grønt, men vi skal bruge tons. EU kan langt fra dække eget behov (500 gram/dagen) 2007: 2247 millioner kroner til tobaksdyrkning Tobaksdyrkning i Italien, Grækenland og Spanien Den europæiske tobak er af meget dårlig kvalitet En stor del afbrændes eller man pløjer tobakken ned igen 112 millioner til oplysningskampagner om tobakkens sundhedsrisiko 20 gange mere

60 Rammer for naturlig bevægelse Begrænse faciliteter for bilisme Parkeringspladser Trafikplanlægning Opprioritering af kollektiv trafik Sammenhængende stisystemer, cykelbaner Gør trapper indbydende og synlige Rulletrapper og elevatorer omme bagved Skab naturlige rammer i skolerne Børn bevæger sig, når de kommer ud

61 Chadwick, Virchow.. Vi savner jer Vi savner handlekraftige politikere som Tør tage problemerne op Tør kræve fuld åbenhed om partiernes støtte fra industri, politiske regimer etc. Hygiejne revolutionen kom ikke uden en politisk kamp Og kan vi benytte principperne fra dengang?

62 Kan vi lære af forebyggelsen af smitsomme sygdomme? Tobak, alkohol, Bakterier, sedentarisme, virus etc. HFSS Vektor: Vektor: vand Sygdomsfremmende gnavere luft industrier etc. Infektions Kroniske sygdomme

63 Individets eget ansvar at leve sundt Reel frihed (altså både fra stat og industri)? Nok for komplekst i vores samfund Vi sidder i saksen Hvad så? Skal den fæle, fæle stat bestemme? Skal den fæle, fæle industri bestemme? Må handle om en balance Som i ethvert demokratisk samfund Kampen mellem det gode og onde klassiker for mennesket? Muligvis er kampen blæst i gang

64 Mandag Morgen Fra behandlersamfund til forebyggelsessamfund EXECUTIVE SUMMARY Antallet af folk med kroniske lidelser stiger eksplosivt. Velfærdssamfundet er ved at kollapse under den stigende forsørgerbyrde. Mandag Morgen lancerer ny bæredygtig strategi for, hvordan Danmark kan gå fra et behandlingssamfund til et forebyggelsessamfund inden for sundhed, social og miljø. Offensiv forebyggelse kan udløse tocifret milliardgevinst og minimere det enorme menneskelige ressourcespild. Det kræver politisk vilje. Hele værktøjskassen skal i brug som afgifter, forbud, skatter, velfærdsreformer, nationale mål og større ansvar hos både virksomheder, civilsamfundet og den enkelte dansker.

65 Konklusion Miseren skyldes de gradvise ændringer i samfundet De er hjulpet på vej af industrielle interesser og tøvende sundhedsmyndigheder Fokus skal være på strukturændringer Lovgivning som fører til ændringer i hverdagen, som bliver en vane Suppler med oplysning og individuel hjælp for specifikke grupper Balance mellem myndigheder og industrier, så borgeren kommer så tæt på et reelt frit valg som muligt

66 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tak for opmærksomheden

Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen

Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen

Læs mere

Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed?

Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed? Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed? Lancering af Sundhedsprofil 2010 Region Sjælland Sorø 24. januar 2011 Torben Jørgensen Enhedschef, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med.

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1 Jeg har

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hver tredje får kræft

Hver tredje får kræft Hver tredje får kræft Hvert år rammes 36.0000 af kræft Årligt dør 15.000 af kræft 230.000 danskere lever med eller efter kræft Kendte årsager til kræft (danske estimater) Tobak 6.600 Kost Overvægt og fedme

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Forbrugerbeskyttelse og det personlige ansvar - er vi på vej imod det ansvarsløse samfund?

Forbrugerbeskyttelse og det personlige ansvar - er vi på vej imod det ansvarsløse samfund? Forbrugerbeskyttelse og det personlige ansvar - er vi på vej imod det ansvarsløse samfund? Martin Ågerup Direktør, CEPOS Journalist på Politiken: Har borgmestrene overhovedet ikke et ansvar, når de ikke

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 42 www.op-i-røg.dk

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 42 www.op-i-røg.dk KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK tobaksindustriens markedsføring 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Reklamer for tobak Hvad er reklame, og skal man have regler

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

E-cigaretten Et sandt dilema

E-cigaretten Et sandt dilema E-cigaretten Et sandt dilema Peter Lange Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Indhold Hvad er E-cigaretten og hvad siger loven? Hvad

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Hvem har ansvaret for børns sundhed?

Hvem har ansvaret for børns sundhed? Hvem har ansvaret for børns sundhed? Anders Hede Forskningschef TrygFonden Do.navn Udgangspunkt Diskussion om det folkelige-ideologiske grundlag for forebyggelsespolitikken I dag livsstilstankegangen -

Læs mere

NUDGE. v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST. Friday, August 30, 13

NUDGE. v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST. Friday, August 30, 13 NUDGE v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST PROGRAM Hvad er nudge? Hvordan kan du bruge det? Hvordan vil det blive brugt? Må man det? 2 ADFÆRD

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere