Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet"

Transkript

1 Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet

2 En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner, voksne af Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Side 1 af 19

3 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3 Læsevejledning... 3 Sociogeografisk profil... 4 Rygning... 4 Alkohol... 6 Fysisk aktivitet... 8 Kost Overvægt Fysisk og mental sundhed (selvvurderet helbred) Kronisk sygdom Multisygdom Social ulighed i sundhed Side 2 af 19

4 Om undersøgelsen Sundhedsprofilen for Region Midtjylland bygger på Hvordan har du det? 2013, en spørgeskemaundersøgelse om sundhed, sygdom og trivsel blandt borgerne i Region Midtjylland i alderen fra 16 år og op. Dataindsamlingen fandt sted fra januar 2013 og der blev her udsendt et spørgeskema til tilfældigt udvalgte borgere i regionen, hvor valgte at deltage. Dette gav en svarprocent for den samlede undersøgelse på 61 %. I 2010 var svarprocenten på 66 %. I Syddjurs Kommune blev borgere tilfældigt udvalgt og heraf svarede borgere på spørgeskemaet, og dermed en svarprocent på 65 %. Denne rapport ser udelukkende på voksne årige med dansk etnisk baggrund, med undtagelse af afsnittet om social ulighed, hvor der kort nævnes visse sammenhænge med anden etnisk baggrund. I Region Midtjylland blev en tilsvarende undersøgelse gennemført i 2006 og Det giver mulighed for at følge udviklingen i befolkningens sundhedstilstand fra 2006 til Læsevejledning Neden for præsenteres resultaterne for Syddjurs Kommune, fordelt på forskellige sundhedseller adfærdsparametre. Først gives en kort beskrivelse af parameterens betydning i forhold til sundhed, som er skrevet på baggrund af viden fra Hvordan har du det? 2013-rapporterne. Dernæst beskrives resultaterne for Syddjurs Kommune og hvor det var muligt, sammenlignes med hele Region Midtjylland og oplysningerne fra 2006 og Denne gennemgang er henvendt til politikere, fagpersoner og andre interesserede. Vigtige tal er markeret med fed. Side 3 af 19

5 Sociogeografisk profil Sociogeografisk gruppe 5 er de sogne med høj andel med kort uddannelse, høj andel uden for arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder (25-64 år), samt lav gennemsnitlig bruttoindkomst. Modsat er sociogeografisk gruppe 1 de sogne med lav andel med kort uddannelse, lav andel uden for arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder (25-64 år), samt høj gennemsnitlig bruttoindkomst. I Syddjurs Kommune bor over halvdelen (54 %) af befolkningen i sogne i gruppe 3, mens 30 % bor i sogne i gruppe 2 og 15 % i gruppe 4. Kun 1 % bor i et sogn i gruppe 5. Syddjurs har en moderat til høj grad af sociogeografisk homogenitet. Dette viser at behovet for differentierede indsatser ikke er så stort, som i andre kommuner. Jo mere heterogen en kommune er, jo mere bør man overveje at differentiere de kommunale sundhedstilbud til udvalgte geografiske områder. I det følgende vil der under sundheds- og adfærdsparametrene, blive præsenteret hvorledes procentsatsen for de sociogeografiske grupper i kommunen fordeler sig. Rygning Rygning medfører stor risiko for langvarig sygdom og død og øger risikoen for en lang række sygdomme, fx lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Hvert fjerde dødsfald i Danmark var i perioden relateret til rygning. Antallet af Side 4 af 19

6 rygere i Danmark har dog været faldende over en årrække, men rygning er stadig en af de mest belastende, dog forebyggelige, risikofaktorer for folkesundheden i Danmark. Dagligrygere indbefatter storrygere ( 15 cigaretter om dagen) og moderate rygere (<15 cigaretter om dagen). Udvikling i andelen af dagligrygere Andelen af dagligrygere 30% 25% Pct dagligrygere 20% 15% 10% Sydjurs Kommune 28% 24% 19% Region Midtjylland 27% 22% 18% Andelen af dagligrygere i Syddjurs Kommune er faldet med 9 procentpoint fra og med 6 procentpoint fra Disse udviklinger er statistisk signifikante. Det største fald ses hos storrygere, der fra er faldet fra 17 % til 10 %, altså et fald på 7 procentpoint. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland. I Region Midtjylland ønsker 70 % af dagligrygerne at stoppe med at ryge på et tidspunkt. I Syddjurs Kommune ønsker 19 % at holde op med at ryge inden for 6 måneder, sammenlignet med 15 % i hele Region Midtjylland. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland. I Syddjurs Kommune ønsker 41 % af dagligrygerne støtte og hjælp til rygestop, hvilket er et fald på 4 procentpoint siden Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen af dagligrygere at være 16 % i gruppe 2, 19 % i gruppe 3 og 22 % i gruppe 4. Side 5 af 19

7 Udvikling i andelen af hjem med børn hvor der dagligt ryges indendørs Andelen af hjem med børn hvor der dagligt ryges indendørs Pct der ryger i hjem med børn 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Sydjurs Kommune 18% 10% 5% Region Midtjylland 19% 9% 5% Andelen af hjem hvor der ryges dagligt i Syddjurs Kommune, er faldet signifikant mellem 2006 og 2013 med 14 procentpoint og signifikant mellem 2010 og 2013 med 5 procentpoint. Der ses ikke nogen statistisk signifikant forskel mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland. Alkohol Alkohol øger risikoen for flere kroniske sygdomme, herunder kræft og hjerte-karsygdomme. Personer med et stort alkoholforbrug har ofte færre gode leveår og dør i gennemsnit 4-5 år tidligere end personer, der ikke har et stort forbrug. Alkoholmisbrug kan ligeledes have en række afledte negative konsekvenser som medfører en række sociale problemer såsom vold og anden kriminalitet, sygefravær, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, skilsmisser og omsorgssvigt af børn. Et risikabelt alkoholforbrug defineres som værende mindst én af følgende tre former: - Rusdrikkeri (5 eller flere genstande pr. gang mindst én gang om ugen) - Storforbrug (Mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd) - Alkoholafhængighed (Afhængighed er målt vha. CAGE-C, der består af seks spørgsmål om alkoholvaner) Side 6 af 19

8 Udvikling i andelen af personer med et risikabelt alkoholforbrug Andelen med et risikabelt alkoholforbrug Pct med et risikabelt alkoholforbrug 21% 19% 17% 15% 13% 11% 9% 7% 5% Syddjurs Kommune - Tegn på alkoholproblemer Region Midtjylland - Tegn på alkoholproblemer Syddjurs Kommune - Rusdrikkerri Region Midtjylland - Rusdrikkerri Syddjurs Kommune - Højrisikoforbrug Region Midtjylland - Højrisikoforbrug 19% 18% 17% 15% 15% 14% 12% 10% 9% 11% 11% 10% 10% 8% 9% 7% I Syddjurs Kommune er andelen af voksne der viser tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) faldet med 3 procentpoint fra og med 1 procentpoint fra Andelen af voksne rusdrikkere er faldet med 3 procentpoint fra og med 0,4 procentpoint fra Andelen af højrisikoforbrugere er faldet med 2 procentpoint fra Kun udviklingen i rusdrikkerri fra viser en statistisk signifikant ændring. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen med tegn på alkoholproblemer at være 18 % i gruppe 2, 17 % i gruppe 3 og 13 % i gruppe 4. Andelen af rusdrikkere er 10 % i gruppe 2, 9 % i gruppe 3 og 8 % i gruppe 4. Andelen af højrisikoforbrugere er 8 % i både gruppe 2 og 3 og 8 % i gruppe 4. Sammenlignet med hele befolkningen er der statistisk signifikant flere med et højrisikoforbrug af alkohol og med tegn på alkoholproblemer i Syddjurs Kommune. Der er ikke Side 7 af 19

9 statistisk signifikant forskel i andelen af rusdrikkere i Syddjurs Kommune sammenlignet med resten af befolkningen. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet forebygger diverse sygdomme og nedsætter risikoen for tidlig død. Fysisk aktivitet er forebyggende for alle aldersgrupper og kan desuden bruges som behandling eller i rehabilitering ved forskellige sygdomme, herunder blandt andet type 2-diabetes. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke på området påpeger især den store gevinst ved at fysisk inaktive bliver aktive. Stillesiddende adfærd er udbredt i den danske befolkning og betragtes som en helbredsmæssig risikofaktor. Der er dog ikke nok videnskabeligt belæg for at anbefale en bestemt grænse for stillesiddende adfærd. En inaktiv person mister i gennemsnit cirka fem leveår sammenlignet med en aktiv person og har desuden i gennemsnit 7 år med nedsat livskvalitet. Fysisk inaktive defineres her som fysisk aktivitet i 30 minutter om dagen højest én dag om ugen. Udvikling i andelen af fysisk inaktive. Andelen af fysisk inaktive 24% 22% 20% Pct fysisk inaktive 18% 16% 14% 12% 10% Syddjurs Kommune 22% 16% 18% Region Midtjylland 23% 17% 18% Andelen af fysisk inaktive i Syddjurs Kommune er faldet med 4 procentpoint fra 2006 til Denne udvikling er statistisk signifikant. Fra 2010 til 2013 er andelen steget med 2 procentpoint. Denne udvikling er dog ikke statistisk signifikant. Samme tendens ses for Region Midtjylland og der er ikke statistisk signifikant forskel mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland. Af de inaktive i Syddjurs Kommune ønsker 77 % at være fysisk aktive. Side 8 af 19

10 Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen af fysisk inaktive at være 17 % i både gruppe 2 og 3 og 23 % i gruppe 4. Udvikling i andelen som ikke dyrker idræt eller motion i fritiden Andelen som ikke dyrker idræt eller motion i fritiden Pct der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% Syddjurs Kommune 59% 49% 49% Region Midtjylland 54% 47% 46% Andelen som ikke dyrker idræt eller motion i fritiden i Syddjurs Kommune er faldet med 10 procentpoint fra 2006 til Denne udvikling er statistisk signifikant. Der ses ingen forskel fra 2010 til Samme tendens ses for Region Midtjylland. Der ses dog signifikant flere i Syddjurs Kommune, som ikke dyrker idræt eller motion i fritiden i forhold til Region Midtjylland. Blandt de der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden ønsker 63 % at være aktive. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen som ikke dyrker idræt eller motion i fritiden at være 46 % i gruppe 2, 48 % i gruppe 3 og 56 % i gruppe 4. Side 9 af 19

11 Udvikling i andelen der bruger passiv transport til og fra arbejde Andel der bruger passiv transport til og fra arbejde 85% 80% Pct der bruger passiv transport 75% 70% 65% 60% År 2010 År 2013 Syddjurs Kommune 78% 82% Region Midtjylland 69% 70% Med passiv transport menes bil, knallert, m.m.. Andelen der bruger passiv transport til og fra arbejdet i Syddjurs Kommune er steget med 4 procentpoint fra 2010 til Denne udvikling er statistisk signifikant. Andelen der transporterer sig passivt, er i Syddjurs Kommune signifikant større end i Region Midtjylland. Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Et sundt kostmønster kan være medvirkende til at sikre et fysisk og psykisk godt helbred og nedsætter risikoen for mange livsstilsrelaterede sygdomme. Forskning viser blandt andet, at risikoen for hjertekar-sygdomme kan nedsættes med %, hvis hele befolkningen fulgte Fødevarestyrelsens kostråd. Til at beregne befolkningens kostmønstre benyttes en kostscore. Denne er opdelt i 3 kategorier: 1) sund kost, 2) middelsund kost og 3) usund kost. Scoren er kun valideret i forhold til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, men et kostmønster der forebygger hjerte-kar-sygdomme vil til dels også virke forebyggende på overvægt og andre livsstilsrelaterede sygdomme, for eksempel diabetes. Side 10 af 19

12 Udvikling i andelen med et usundt kostmønster Pct med et usundt kostmønster Andelen med et usundt kostmønster 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Syddjurs Kommune 13% 11% 13% Region Midtjylland 14% 12% 12% Andelen med et usundt kostmønster i Syddjurs Kommune er faldet med 2 procentpoint fra 2006 til 2010, men er steget med 2 procentpoint igen fra 2010 til Udviklingen er ikke statistisk signifikant. Forskellen mellem Syddjurs kommune og Region Midtjylland er ikke statistisk signifikant. Af de adspurgte ønsker 49 % at spise mere sundt, hvilket er et fald på 2 % siden Der er signifikant færre i Syddjurs Kommune der ønsker at spise mere sundt end i Region Midtjylland. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen med et usundt kostmønster at være 7 % i gruppe 2, 16 % i gruppe 3 og 12 % i gruppe 4. Overvægt I år 2000 valgte WHO at betegne den stigende forekomst af overvægt som en fedmeepidemi og næsten samtlige lande har oplevet betydelige stigninger i BMI i perioden fra 1980 til En metanalyse fra 2010, der er baseret på 52 undersøgelser, viser dog en opbremsning i den kraftige stigning i andelen af svært overvægtige. Overvægt indebærer en forøget risiko for tidlig død og for kroniske sygdomme såsom hjertekar-sygdomme. Ca dødsfald om året på landsplan er relateret til moderat eller svær overvægt, hvilket svarer til 2 % af alle dødsfald. WHO skønner at 8-15 % af de industrialiserede landes omkostninger ved sygdomme kan henføres til overvægt. Der er altså store helbredsmæssige og økonomiske gevinster i at nedbringe forekomsten af overvægt. Side 11 af 19

13 Vægtstatus er målt ved hjælp af Body Mass Index (BMI) og defineres: Svær overvægt: BMI 30 Moderat overvægt BMI 25-29,9 Normalvægt BMI 18,5-24,9 Undervægt BMI 18,5 Udvikling i andelen af moderat overvægtige Pct moderat overvægtige Andelen af moderat overvægtige 40% 39% 38% 37% 36% 35% 34% 33% 32% 31% Syddjurs Kommune 38% 34% 39% Region Midtjylland 35% 37% 36% Andelen af moderat overvægtige i Syddjurs Kommune er steget med 0,9 procentpoint fra 2006 til Fra 2010 til 2013 er andelen steget med 4 procentpoint, hvilket er statistisk signifikant. Der er signifikant flere moderat overvægtige i Syddjurs Kommune end i resten af befolkningen. I Syddjurs Kommune ønsker 23 % af de moderat overvægtige i høj grad at tabe sig, hvilket ikke har ændret sig siden Dette adskiller sig ikke signifikant fra regionsgennemsnittet. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen af moderat overvægtige at være 37 % i gruppe 2, 39 % i gruppe 3 og 39 % i gruppe 4. Side 12 af 19

14 Udvikling i andelen af svært overvægtige Pct moderat overvægtige Andelen af svært overvægtige 19% 18% 17% 16% 15% 14% 13% 12% 11% 10% Syddjurs Kommune 15% 18% 18% Region Midtjylland 14% 16% 16% Andelen af svært overvægtige i Syddjurs Kommune er steget med 2 procentpoint fra 2006 til Denne udvikling er ikke statistisk signifikant. Fra 2010 til 2013 er der ikke sket nogen udvikling. I Syddjurs Kommune ønsker 51 % af de svært overvægtige at tabe sig, hvilket er faldet med 6 procentpoint siden Dette adskiller sig ikke signifikant fra regionsgennemsnittet. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen af svært overvægtige at være 15 % i gruppe 2, 17 % i gruppe 3 og 24 % i gruppe 4. Fysisk og mental sundhed (selvvurderet helbred) Selvvurderet helbred er en persons egen vurdering af sin helbredstilstand. Undersøgelser har dokumenteret, at personer med dårligt selvvurderet helbred har en øget risiko for blandt andet tidlig død, kræft, arbejdsløshed og førtidspension. Der ses i det følgende på både oplevelsen af eget helbred, oplevelsen af egen trivsel & livskvalitet og oplevet stressniveau. Oplevelsen af eget helbred Side 13 af 19

15 Udvikling i andelen med dårligt selvvurderet helbred Pct med dårligt selvvurderet helbred Andelen med dårligt selvvurderet helbred 17% 16% 15% 14% 13% 12% 11% 10% Syddjurs Kommune 15% 15% 16% Region Midtjylland 15% 14% 14% Andelen som har dårligt selvvurderet helbred er i Syddjurs kommune steget med 1 procentpoint fra 2006 til Denne stigning er ikke statistisk signifikant. Forskellen mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland er ikke statistisk signifikant. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen med dårligt selvvurderet helbred at være 14 % i gruppe 2, 16 % i gruppe 3 og 18 % i gruppe 4. Trivsel og livskvalitet Andelen med nogenlunde/dårligt selvvurderet trivsel og livskvalitet er i Syddjurs Kommune steget fra 22 % til 25 %, altså 3 procentpoint flere fra 2006 til Udviklingen er ikke statistisk signifikant og tallene adskiller sig ikke signifikant fra regionsgennemsnittet. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen med dårlig trivsel og livskvalitet at være 19 % i gruppe 2, 26 % i gruppe 3 og 34 % i gruppe 4. Stress Stress beskrives som en tilstand af kropslig og psykisk ubalance. Personer der score over 16 point på Perceived Stress Scale (PSS) ses som havende stress der udgør en risiko for helbredet. Andelen med højt stressniveau er i Syddjurs Kommune steget fra 24 % til 25 %, hvilket oprundet svarer til 2 procentpoint fra 2006 til Denne udvikling er dog ikke statistisk signifikant og tallene adskiller sig ikke signifikant fra regionsgennemsnittet. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen med højt stressniveau at være 22 % i gruppe 2, 27 % i gruppe 3 og 28 % i gruppe 4. Side 14 af 19

16 Kronisk sygdom En kronisk sygdom defineres som en sygdom, der har et langt forløb eller som konstant er tilbagevendende. En kronisk sygdom varer ikke nødvendigvis livet ud, men nogle medfører eftervirkninger og blivende forandringer. Der ligger et stort potentiale for forebyggelse, da livsstilsrelaterede risikofaktorer har væsentlig indflydelse på sygdommens videre udvikling og borgernes gennerelle helbred og livskvalitet, samt risiko for at udvikle andre sygdomme. Det skønnes, at % af ressourcerne i sundhedsvæsnet bruges på kroniske sygdomme. I Danmark er de fem sygdomme: hjertesygdom, blodprop i hjernen/hjerneblødning, sukkersyge, kræft og kroniske luftvejssygdomme skønnet til at forårsage cirka 70 % af alle dødsfald i Danmark. Udvikling i forekomst af kroniske sygdomme i Syddjurs Kommune Udvikling i % Kronisk sygdom Forekomst i pct 2013 Hjerte-kar Forhøjet blodtryk 22% 6%* Hjertekrampe 2% 0,1% Blodprop i hjertet 9% -0,3% Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2% -0,3% Sukkersyge 7% 3% Kræft 4% 1,7% Luftveje Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 5% 0,6% Astma 6% 0% Allergi 17% 0,6% Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt 23% 5% Knogleskørhed 3% 1,9% Diskusprolaps, rygsygdom 14% -0,5% Nervesystem og sanseorganser Migræne, hyppig hovedpine 14% -0,6% Tinnitus 13% 0% Grå stær 3% 0,2% *Procenttallene med fed henviser til en statistisk signifikant stigning eller et statistisk signifikant fald. Siden 2006 er der sket en statistisk signifikant stigning i andelen med forhøjet blodtryk fra 16 % til 22 %, i andelen med sukkersyge fra 4 % til 7 %, i andelen med kræft fra 2 % til 4 %, i andelen med slidgigt og leddegigt fra 18 % til 23 % og i andelen med knogleskørhed fra 1,3 % til 3 %. Side 15 af 19

17 I Syddjurs Kommune er der signifikant flere end i hele befolkningen i Region Midtjylland der har forhøjet blodtryk og psykiske lidelser (mere end 6 mdr.). Syddjurs er den kommune med højest forekomst af psykiske lidelser (mere end 6 mdr.) med 10 % og psykisk lidelse (mindre end 6 mdr.) med 6 %. Syddjurs har dog den laveste forekomst af personer med grå stær (2,8 %). Multisygdom Multisygdom er, når en person lider af to eller flere kroniske sygdomme samtidig. Mange mennesker med kronisk sygdom er multisyge. Undersøgelser viser, at personer med multisygdom blandt andet har forhøjet dødelighed og forøget risiko for indlæggelse på hospital. Udviklingen i andelen med multisygdom Andelen med multisygdom 40% 35% Pct med multisygdom 30% 25% 20% 15% 10% Syddjurs Kommune 33% 36% 38% Region Midtjylland 30% 34% 35% Andelen som lider af to eller flere kroniske sygdomme i Syddjurs Kommune er steget med 5 procentpoint fra 2006 til Denne udvikling er statistisk signifikant. Der ses statistisk signifikant flere som lider af to eller flere kroniske sygdomme i Syddjurs Kommune, end i hele befolkningen i Region Midtjylland. Social ulighed i sundhed Social ulighed i sundhed er forskelle i sundhed mellem grupper i samfundet som følge af forskelle i social position, altså at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt. I Hvordan har du det 2013 beskrives variationen i sundhedstilstanden mellem mænd og kvinder og mellem personer i forskellige aldersgrupper. Som gennemgående mål for social position er brugt uddannelsesniveau, sociogeografi og etnisk baggrund. Side 16 af 19

18 Nedenfor er i resumeform skitseret nogle af undersøgelsens resultater omhandlende ulighed i sundhed, som er baseret på hele Region Midtjylland og således ikke kun for Syddjurs Kommune. Rygning - Der ses en signifikant større andel dagligrygere end i hele befolkningen hos blandt andet mænd, årige, hos personer med lavt eller middelhøjt uddannelsesniveau, hos personer i sociogeografisk gruppe 4 og 5 og hos personer der bor alene. - Den største forekomst af dagligrygere, når der opdeles på uddannelsesniveau, ses hos lavtuddannede mænd i alderen år hvor, 43 % af de lavtuddannede ryger dagligt, mod 7 % af de højtuddannede. Alkohol - Der ses en signifikant større andel der har tegn på alkoholproblemer end i hele befolkningen hos blandt andet mænd, årige, hos personer med middelhøjt uddannelsesniveau, hos personer i sociogeografisk gruppe 1 og hos personer der bor alene. - Der ses signifikant flere personer med en psykisk lidelse der har et risikabelt alkoholforbrug, end blandt alle personer med et risikabelt alkoholforbrug. Fysisk aktivitet - Der ses en signifikant større andel der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden end i hele befolkningen hos blandt andet mænd, årige, hos personer med lavt eller middelhøjt uddannelsesniveau, hos personer i sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 og hos personer der bor alene. - Der ses en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen der dyrker idræt eller motion i fritiden. 62 % af de lavtuddannede dyrker ikke idræt eller motion i fritiden, mens tallet er 34 % for højtuddannede. Kost - Der ses en signifikant større andel med et usundt kostmønster end i hele befolkningen hos blandt andet mænd, årige, hos personer med lavt eller middelhøjt uddannelsesniveau, hos personer i sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 og hos personer der bor alene. - Personer med anden etnisk baggrund end dansk, har i lavere grad et usundt kostmønster end personer med dansk baggrund. Andelen af personer med anden etnisk baggrund end dansk der gerne vil spise mere sundt er dog markant højere end hos personer med en dansk baggrund. Overvægt - Der ses en signifikant større andel svært overvægtige end i hele befolkningen hos blandt andet årige, årige, hos personer med lavt eller middelhøjt uddannelsesniveau, hos personer i sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 og hos personer der bor alene. Motivation Side 17 af 19

19 - Der er generelt stor motivation for at ændre risikable sundhedsvaner på alle uddannelsesniveauer, men motivationen stiger med uddannelsesniveau. Arbejdsbelastninger - De fysiske belastninger i arbejdslivet falder med et højere uddannelsesniveau, hvorimod der ses en omvendt social gradient for andelen der føler at deres arbejde slider på dem rent psykisk. - En højere andel med anden etnisk baggrund end dansk føler at de har flere fysiske og psykiske belastninger i arbejdslivet. Psykosociale belastninger - Lavtuddannede er betydeligt mere udsatte for psykosociale belastninger end højtuddannede. Især den yngre aldersgruppe af lavtuddannede udgør en sårbar gruppe med en høj andel, der ikke er i arbejde, der mangler social støtte, som lever under belastende livsomstændigheder og som har et højt stressniveau. Der ses også en tendens til et højt belastningsniveau blandt lavtuddannede ældre. - En højere andel med anden etnisk baggrund end dansk føler at de har flere psykosociale belastninger end personer med en dansk baggrund. Sygdomsmæssige belastninger - Der ses en betydelig social gradient mellem uddannelsesniveau og henholdsvis dårligt selvvurderet helbred, at en person har mindst én potentielt livstruende sygdom, har mindst én psykisk lidelse eller sygdom i bevægeapparatet eller har fire eller flere kroniske sygdomme. Side 18 af 19

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2. reviderede oplag Omslag - ryg 12,5 mm.indd 1 Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N www.hvordanhardudet.rm.dk Novem 2. revid ber 200 erede 8, oplag Hvordan har du det? Center

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner overvægt - rettelser til hovedrapport og sammenligningsbind voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune

Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune Notat Til: Fra: Social- og sundhedsudvalget Direktionen Sundhedskoordinator, ph.d. Malene Herbsleb Notat til sagen: Sundhedspolitik 2013 Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Dorte Søe Center for Folkesundhed i November 2006

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Psykisk syges sundhed i Region Midtjylland

Psykisk syges sundhed i Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 s sundhed i Region Midtjylland En analyse baseret på Hvordan har du det? 2006 og 2010 Maj 2012 Finn Breinholt Larsen & Ane Lykke Nielsen Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2011-2014 www.skive.dk Forord Skive Byråd besluttede i 2009, at sundhed skal være et af to prioriterede fokusområder, der skal tænkes ind i alle grene af kommunens virke.

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

Bagenkop demografi Appendiks 3. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Bagenkop demografi Appendiks 3. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Bagenkop demografi Appendiks 3 DGI Faciliteter & Lokaludvikling 2014 Demografi og sundhedsprofil for Langeland- baggrundsmateriale for udviklingsplan i Bagenkop. Charlotte Lassen Olesen, cand.scient. sand.publ.stud.,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

2020-sundhedsplan for Tårnby Kommune

2020-sundhedsplan for Tårnby Kommune 2020-sundhedsplan for Tårnby Kommune Danmarks sundhedsvæsen er under kolossalt pres. Udfordringen med at få styr på udgifterne og samtidig imødegå den stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser er en

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2015-2018 www.skive.dk Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 3 2. Vision og målsætninger for Sundhedspolitikken... 4 3. Indsatsområder: a. Mad, måltider og overvægt... 6 b. Fysisk

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

KVINDER OG HJERTESUNDHED

KVINDER OG HJERTESUNDHED KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kvinder og hjertesundhed - en rapport om sundhedsadfærd

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne 2011

Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne 2011 Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne 2011 Nørager Kløver- og Hvedemarken Stenbjergparken Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej Jørgensgård Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere