Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet"

Transkript

1 Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet

2 En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner, voksne af Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Side 1 af 19

3 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3 Læsevejledning... 3 Sociogeografisk profil... 4 Rygning... 4 Alkohol... 6 Fysisk aktivitet... 8 Kost Overvægt Fysisk og mental sundhed (selvvurderet helbred) Kronisk sygdom Multisygdom Social ulighed i sundhed Side 2 af 19

4 Om undersøgelsen Sundhedsprofilen for Region Midtjylland bygger på Hvordan har du det? 2013, en spørgeskemaundersøgelse om sundhed, sygdom og trivsel blandt borgerne i Region Midtjylland i alderen fra 16 år og op. Dataindsamlingen fandt sted fra januar 2013 og der blev her udsendt et spørgeskema til tilfældigt udvalgte borgere i regionen, hvor valgte at deltage. Dette gav en svarprocent for den samlede undersøgelse på 61 %. I 2010 var svarprocenten på 66 %. I Syddjurs Kommune blev borgere tilfældigt udvalgt og heraf svarede borgere på spørgeskemaet, og dermed en svarprocent på 65 %. Denne rapport ser udelukkende på voksne årige med dansk etnisk baggrund, med undtagelse af afsnittet om social ulighed, hvor der kort nævnes visse sammenhænge med anden etnisk baggrund. I Region Midtjylland blev en tilsvarende undersøgelse gennemført i 2006 og Det giver mulighed for at følge udviklingen i befolkningens sundhedstilstand fra 2006 til Læsevejledning Neden for præsenteres resultaterne for Syddjurs Kommune, fordelt på forskellige sundhedseller adfærdsparametre. Først gives en kort beskrivelse af parameterens betydning i forhold til sundhed, som er skrevet på baggrund af viden fra Hvordan har du det? 2013-rapporterne. Dernæst beskrives resultaterne for Syddjurs Kommune og hvor det var muligt, sammenlignes med hele Region Midtjylland og oplysningerne fra 2006 og Denne gennemgang er henvendt til politikere, fagpersoner og andre interesserede. Vigtige tal er markeret med fed. Side 3 af 19

5 Sociogeografisk profil Sociogeografisk gruppe 5 er de sogne med høj andel med kort uddannelse, høj andel uden for arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder (25-64 år), samt lav gennemsnitlig bruttoindkomst. Modsat er sociogeografisk gruppe 1 de sogne med lav andel med kort uddannelse, lav andel uden for arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder (25-64 år), samt høj gennemsnitlig bruttoindkomst. I Syddjurs Kommune bor over halvdelen (54 %) af befolkningen i sogne i gruppe 3, mens 30 % bor i sogne i gruppe 2 og 15 % i gruppe 4. Kun 1 % bor i et sogn i gruppe 5. Syddjurs har en moderat til høj grad af sociogeografisk homogenitet. Dette viser at behovet for differentierede indsatser ikke er så stort, som i andre kommuner. Jo mere heterogen en kommune er, jo mere bør man overveje at differentiere de kommunale sundhedstilbud til udvalgte geografiske områder. I det følgende vil der under sundheds- og adfærdsparametrene, blive præsenteret hvorledes procentsatsen for de sociogeografiske grupper i kommunen fordeler sig. Rygning Rygning medfører stor risiko for langvarig sygdom og død og øger risikoen for en lang række sygdomme, fx lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Hvert fjerde dødsfald i Danmark var i perioden relateret til rygning. Antallet af Side 4 af 19

6 rygere i Danmark har dog været faldende over en årrække, men rygning er stadig en af de mest belastende, dog forebyggelige, risikofaktorer for folkesundheden i Danmark. Dagligrygere indbefatter storrygere ( 15 cigaretter om dagen) og moderate rygere (<15 cigaretter om dagen). Udvikling i andelen af dagligrygere Andelen af dagligrygere 30% 25% Pct dagligrygere 20% 15% 10% Sydjurs Kommune 28% 24% 19% Region Midtjylland 27% 22% 18% Andelen af dagligrygere i Syddjurs Kommune er faldet med 9 procentpoint fra og med 6 procentpoint fra Disse udviklinger er statistisk signifikante. Det største fald ses hos storrygere, der fra er faldet fra 17 % til 10 %, altså et fald på 7 procentpoint. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland. I Region Midtjylland ønsker 70 % af dagligrygerne at stoppe med at ryge på et tidspunkt. I Syddjurs Kommune ønsker 19 % at holde op med at ryge inden for 6 måneder, sammenlignet med 15 % i hele Region Midtjylland. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland. I Syddjurs Kommune ønsker 41 % af dagligrygerne støtte og hjælp til rygestop, hvilket er et fald på 4 procentpoint siden Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen af dagligrygere at være 16 % i gruppe 2, 19 % i gruppe 3 og 22 % i gruppe 4. Side 5 af 19

7 Udvikling i andelen af hjem med børn hvor der dagligt ryges indendørs Andelen af hjem med børn hvor der dagligt ryges indendørs Pct der ryger i hjem med børn 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Sydjurs Kommune 18% 10% 5% Region Midtjylland 19% 9% 5% Andelen af hjem hvor der ryges dagligt i Syddjurs Kommune, er faldet signifikant mellem 2006 og 2013 med 14 procentpoint og signifikant mellem 2010 og 2013 med 5 procentpoint. Der ses ikke nogen statistisk signifikant forskel mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland. Alkohol Alkohol øger risikoen for flere kroniske sygdomme, herunder kræft og hjerte-karsygdomme. Personer med et stort alkoholforbrug har ofte færre gode leveår og dør i gennemsnit 4-5 år tidligere end personer, der ikke har et stort forbrug. Alkoholmisbrug kan ligeledes have en række afledte negative konsekvenser som medfører en række sociale problemer såsom vold og anden kriminalitet, sygefravær, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, skilsmisser og omsorgssvigt af børn. Et risikabelt alkoholforbrug defineres som værende mindst én af følgende tre former: - Rusdrikkeri (5 eller flere genstande pr. gang mindst én gang om ugen) - Storforbrug (Mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd) - Alkoholafhængighed (Afhængighed er målt vha. CAGE-C, der består af seks spørgsmål om alkoholvaner) Side 6 af 19

8 Udvikling i andelen af personer med et risikabelt alkoholforbrug Andelen med et risikabelt alkoholforbrug Pct med et risikabelt alkoholforbrug 21% 19% 17% 15% 13% 11% 9% 7% 5% Syddjurs Kommune - Tegn på alkoholproblemer Region Midtjylland - Tegn på alkoholproblemer Syddjurs Kommune - Rusdrikkerri Region Midtjylland - Rusdrikkerri Syddjurs Kommune - Højrisikoforbrug Region Midtjylland - Højrisikoforbrug 19% 18% 17% 15% 15% 14% 12% 10% 9% 11% 11% 10% 10% 8% 9% 7% I Syddjurs Kommune er andelen af voksne der viser tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) faldet med 3 procentpoint fra og med 1 procentpoint fra Andelen af voksne rusdrikkere er faldet med 3 procentpoint fra og med 0,4 procentpoint fra Andelen af højrisikoforbrugere er faldet med 2 procentpoint fra Kun udviklingen i rusdrikkerri fra viser en statistisk signifikant ændring. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen med tegn på alkoholproblemer at være 18 % i gruppe 2, 17 % i gruppe 3 og 13 % i gruppe 4. Andelen af rusdrikkere er 10 % i gruppe 2, 9 % i gruppe 3 og 8 % i gruppe 4. Andelen af højrisikoforbrugere er 8 % i både gruppe 2 og 3 og 8 % i gruppe 4. Sammenlignet med hele befolkningen er der statistisk signifikant flere med et højrisikoforbrug af alkohol og med tegn på alkoholproblemer i Syddjurs Kommune. Der er ikke Side 7 af 19

9 statistisk signifikant forskel i andelen af rusdrikkere i Syddjurs Kommune sammenlignet med resten af befolkningen. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet forebygger diverse sygdomme og nedsætter risikoen for tidlig død. Fysisk aktivitet er forebyggende for alle aldersgrupper og kan desuden bruges som behandling eller i rehabilitering ved forskellige sygdomme, herunder blandt andet type 2-diabetes. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke på området påpeger især den store gevinst ved at fysisk inaktive bliver aktive. Stillesiddende adfærd er udbredt i den danske befolkning og betragtes som en helbredsmæssig risikofaktor. Der er dog ikke nok videnskabeligt belæg for at anbefale en bestemt grænse for stillesiddende adfærd. En inaktiv person mister i gennemsnit cirka fem leveår sammenlignet med en aktiv person og har desuden i gennemsnit 7 år med nedsat livskvalitet. Fysisk inaktive defineres her som fysisk aktivitet i 30 minutter om dagen højest én dag om ugen. Udvikling i andelen af fysisk inaktive. Andelen af fysisk inaktive 24% 22% 20% Pct fysisk inaktive 18% 16% 14% 12% 10% Syddjurs Kommune 22% 16% 18% Region Midtjylland 23% 17% 18% Andelen af fysisk inaktive i Syddjurs Kommune er faldet med 4 procentpoint fra 2006 til Denne udvikling er statistisk signifikant. Fra 2010 til 2013 er andelen steget med 2 procentpoint. Denne udvikling er dog ikke statistisk signifikant. Samme tendens ses for Region Midtjylland og der er ikke statistisk signifikant forskel mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland. Af de inaktive i Syddjurs Kommune ønsker 77 % at være fysisk aktive. Side 8 af 19

10 Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen af fysisk inaktive at være 17 % i både gruppe 2 og 3 og 23 % i gruppe 4. Udvikling i andelen som ikke dyrker idræt eller motion i fritiden Andelen som ikke dyrker idræt eller motion i fritiden Pct der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% Syddjurs Kommune 59% 49% 49% Region Midtjylland 54% 47% 46% Andelen som ikke dyrker idræt eller motion i fritiden i Syddjurs Kommune er faldet med 10 procentpoint fra 2006 til Denne udvikling er statistisk signifikant. Der ses ingen forskel fra 2010 til Samme tendens ses for Region Midtjylland. Der ses dog signifikant flere i Syddjurs Kommune, som ikke dyrker idræt eller motion i fritiden i forhold til Region Midtjylland. Blandt de der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden ønsker 63 % at være aktive. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen som ikke dyrker idræt eller motion i fritiden at være 46 % i gruppe 2, 48 % i gruppe 3 og 56 % i gruppe 4. Side 9 af 19

11 Udvikling i andelen der bruger passiv transport til og fra arbejde Andel der bruger passiv transport til og fra arbejde 85% 80% Pct der bruger passiv transport 75% 70% 65% 60% År 2010 År 2013 Syddjurs Kommune 78% 82% Region Midtjylland 69% 70% Med passiv transport menes bil, knallert, m.m.. Andelen der bruger passiv transport til og fra arbejdet i Syddjurs Kommune er steget med 4 procentpoint fra 2010 til Denne udvikling er statistisk signifikant. Andelen der transporterer sig passivt, er i Syddjurs Kommune signifikant større end i Region Midtjylland. Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Et sundt kostmønster kan være medvirkende til at sikre et fysisk og psykisk godt helbred og nedsætter risikoen for mange livsstilsrelaterede sygdomme. Forskning viser blandt andet, at risikoen for hjertekar-sygdomme kan nedsættes med %, hvis hele befolkningen fulgte Fødevarestyrelsens kostråd. Til at beregne befolkningens kostmønstre benyttes en kostscore. Denne er opdelt i 3 kategorier: 1) sund kost, 2) middelsund kost og 3) usund kost. Scoren er kun valideret i forhold til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, men et kostmønster der forebygger hjerte-kar-sygdomme vil til dels også virke forebyggende på overvægt og andre livsstilsrelaterede sygdomme, for eksempel diabetes. Side 10 af 19

12 Udvikling i andelen med et usundt kostmønster Pct med et usundt kostmønster Andelen med et usundt kostmønster 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Syddjurs Kommune 13% 11% 13% Region Midtjylland 14% 12% 12% Andelen med et usundt kostmønster i Syddjurs Kommune er faldet med 2 procentpoint fra 2006 til 2010, men er steget med 2 procentpoint igen fra 2010 til Udviklingen er ikke statistisk signifikant. Forskellen mellem Syddjurs kommune og Region Midtjylland er ikke statistisk signifikant. Af de adspurgte ønsker 49 % at spise mere sundt, hvilket er et fald på 2 % siden Der er signifikant færre i Syddjurs Kommune der ønsker at spise mere sundt end i Region Midtjylland. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen med et usundt kostmønster at være 7 % i gruppe 2, 16 % i gruppe 3 og 12 % i gruppe 4. Overvægt I år 2000 valgte WHO at betegne den stigende forekomst af overvægt som en fedmeepidemi og næsten samtlige lande har oplevet betydelige stigninger i BMI i perioden fra 1980 til En metanalyse fra 2010, der er baseret på 52 undersøgelser, viser dog en opbremsning i den kraftige stigning i andelen af svært overvægtige. Overvægt indebærer en forøget risiko for tidlig død og for kroniske sygdomme såsom hjertekar-sygdomme. Ca dødsfald om året på landsplan er relateret til moderat eller svær overvægt, hvilket svarer til 2 % af alle dødsfald. WHO skønner at 8-15 % af de industrialiserede landes omkostninger ved sygdomme kan henføres til overvægt. Der er altså store helbredsmæssige og økonomiske gevinster i at nedbringe forekomsten af overvægt. Side 11 af 19

13 Vægtstatus er målt ved hjælp af Body Mass Index (BMI) og defineres: Svær overvægt: BMI 30 Moderat overvægt BMI 25-29,9 Normalvægt BMI 18,5-24,9 Undervægt BMI 18,5 Udvikling i andelen af moderat overvægtige Pct moderat overvægtige Andelen af moderat overvægtige 40% 39% 38% 37% 36% 35% 34% 33% 32% 31% Syddjurs Kommune 38% 34% 39% Region Midtjylland 35% 37% 36% Andelen af moderat overvægtige i Syddjurs Kommune er steget med 0,9 procentpoint fra 2006 til Fra 2010 til 2013 er andelen steget med 4 procentpoint, hvilket er statistisk signifikant. Der er signifikant flere moderat overvægtige i Syddjurs Kommune end i resten af befolkningen. I Syddjurs Kommune ønsker 23 % af de moderat overvægtige i høj grad at tabe sig, hvilket ikke har ændret sig siden Dette adskiller sig ikke signifikant fra regionsgennemsnittet. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen af moderat overvægtige at være 37 % i gruppe 2, 39 % i gruppe 3 og 39 % i gruppe 4. Side 12 af 19

14 Udvikling i andelen af svært overvægtige Pct moderat overvægtige Andelen af svært overvægtige 19% 18% 17% 16% 15% 14% 13% 12% 11% 10% Syddjurs Kommune 15% 18% 18% Region Midtjylland 14% 16% 16% Andelen af svært overvægtige i Syddjurs Kommune er steget med 2 procentpoint fra 2006 til Denne udvikling er ikke statistisk signifikant. Fra 2010 til 2013 er der ikke sket nogen udvikling. I Syddjurs Kommune ønsker 51 % af de svært overvægtige at tabe sig, hvilket er faldet med 6 procentpoint siden Dette adskiller sig ikke signifikant fra regionsgennemsnittet. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen af svært overvægtige at være 15 % i gruppe 2, 17 % i gruppe 3 og 24 % i gruppe 4. Fysisk og mental sundhed (selvvurderet helbred) Selvvurderet helbred er en persons egen vurdering af sin helbredstilstand. Undersøgelser har dokumenteret, at personer med dårligt selvvurderet helbred har en øget risiko for blandt andet tidlig død, kræft, arbejdsløshed og førtidspension. Der ses i det følgende på både oplevelsen af eget helbred, oplevelsen af egen trivsel & livskvalitet og oplevet stressniveau. Oplevelsen af eget helbred Side 13 af 19

15 Udvikling i andelen med dårligt selvvurderet helbred Pct med dårligt selvvurderet helbred Andelen med dårligt selvvurderet helbred 17% 16% 15% 14% 13% 12% 11% 10% Syddjurs Kommune 15% 15% 16% Region Midtjylland 15% 14% 14% Andelen som har dårligt selvvurderet helbred er i Syddjurs kommune steget med 1 procentpoint fra 2006 til Denne stigning er ikke statistisk signifikant. Forskellen mellem Syddjurs Kommune og Region Midtjylland er ikke statistisk signifikant. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen med dårligt selvvurderet helbred at være 14 % i gruppe 2, 16 % i gruppe 3 og 18 % i gruppe 4. Trivsel og livskvalitet Andelen med nogenlunde/dårligt selvvurderet trivsel og livskvalitet er i Syddjurs Kommune steget fra 22 % til 25 %, altså 3 procentpoint flere fra 2006 til Udviklingen er ikke statistisk signifikant og tallene adskiller sig ikke signifikant fra regionsgennemsnittet. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen med dårlig trivsel og livskvalitet at være 19 % i gruppe 2, 26 % i gruppe 3 og 34 % i gruppe 4. Stress Stress beskrives som en tilstand af kropslig og psykisk ubalance. Personer der score over 16 point på Perceived Stress Scale (PSS) ses som havende stress der udgør en risiko for helbredet. Andelen med højt stressniveau er i Syddjurs Kommune steget fra 24 % til 25 %, hvilket oprundet svarer til 2 procentpoint fra 2006 til Denne udvikling er dog ikke statistisk signifikant og tallene adskiller sig ikke signifikant fra regionsgennemsnittet. Fordelt på sociogeografisk gruppe ses andelen med højt stressniveau at være 22 % i gruppe 2, 27 % i gruppe 3 og 28 % i gruppe 4. Side 14 af 19

16 Kronisk sygdom En kronisk sygdom defineres som en sygdom, der har et langt forløb eller som konstant er tilbagevendende. En kronisk sygdom varer ikke nødvendigvis livet ud, men nogle medfører eftervirkninger og blivende forandringer. Der ligger et stort potentiale for forebyggelse, da livsstilsrelaterede risikofaktorer har væsentlig indflydelse på sygdommens videre udvikling og borgernes gennerelle helbred og livskvalitet, samt risiko for at udvikle andre sygdomme. Det skønnes, at % af ressourcerne i sundhedsvæsnet bruges på kroniske sygdomme. I Danmark er de fem sygdomme: hjertesygdom, blodprop i hjernen/hjerneblødning, sukkersyge, kræft og kroniske luftvejssygdomme skønnet til at forårsage cirka 70 % af alle dødsfald i Danmark. Udvikling i forekomst af kroniske sygdomme i Syddjurs Kommune Udvikling i % Kronisk sygdom Forekomst i pct 2013 Hjerte-kar Forhøjet blodtryk 22% 6%* Hjertekrampe 2% 0,1% Blodprop i hjertet 9% -0,3% Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2% -0,3% Sukkersyge 7% 3% Kræft 4% 1,7% Luftveje Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 5% 0,6% Astma 6% 0% Allergi 17% 0,6% Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt 23% 5% Knogleskørhed 3% 1,9% Diskusprolaps, rygsygdom 14% -0,5% Nervesystem og sanseorganser Migræne, hyppig hovedpine 14% -0,6% Tinnitus 13% 0% Grå stær 3% 0,2% *Procenttallene med fed henviser til en statistisk signifikant stigning eller et statistisk signifikant fald. Siden 2006 er der sket en statistisk signifikant stigning i andelen med forhøjet blodtryk fra 16 % til 22 %, i andelen med sukkersyge fra 4 % til 7 %, i andelen med kræft fra 2 % til 4 %, i andelen med slidgigt og leddegigt fra 18 % til 23 % og i andelen med knogleskørhed fra 1,3 % til 3 %. Side 15 af 19

17 I Syddjurs Kommune er der signifikant flere end i hele befolkningen i Region Midtjylland der har forhøjet blodtryk og psykiske lidelser (mere end 6 mdr.). Syddjurs er den kommune med højest forekomst af psykiske lidelser (mere end 6 mdr.) med 10 % og psykisk lidelse (mindre end 6 mdr.) med 6 %. Syddjurs har dog den laveste forekomst af personer med grå stær (2,8 %). Multisygdom Multisygdom er, når en person lider af to eller flere kroniske sygdomme samtidig. Mange mennesker med kronisk sygdom er multisyge. Undersøgelser viser, at personer med multisygdom blandt andet har forhøjet dødelighed og forøget risiko for indlæggelse på hospital. Udviklingen i andelen med multisygdom Andelen med multisygdom 40% 35% Pct med multisygdom 30% 25% 20% 15% 10% Syddjurs Kommune 33% 36% 38% Region Midtjylland 30% 34% 35% Andelen som lider af to eller flere kroniske sygdomme i Syddjurs Kommune er steget med 5 procentpoint fra 2006 til Denne udvikling er statistisk signifikant. Der ses statistisk signifikant flere som lider af to eller flere kroniske sygdomme i Syddjurs Kommune, end i hele befolkningen i Region Midtjylland. Social ulighed i sundhed Social ulighed i sundhed er forskelle i sundhed mellem grupper i samfundet som følge af forskelle i social position, altså at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt. I Hvordan har du det 2013 beskrives variationen i sundhedstilstanden mellem mænd og kvinder og mellem personer i forskellige aldersgrupper. Som gennemgående mål for social position er brugt uddannelsesniveau, sociogeografi og etnisk baggrund. Side 16 af 19

18 Nedenfor er i resumeform skitseret nogle af undersøgelsens resultater omhandlende ulighed i sundhed, som er baseret på hele Region Midtjylland og således ikke kun for Syddjurs Kommune. Rygning - Der ses en signifikant større andel dagligrygere end i hele befolkningen hos blandt andet mænd, årige, hos personer med lavt eller middelhøjt uddannelsesniveau, hos personer i sociogeografisk gruppe 4 og 5 og hos personer der bor alene. - Den største forekomst af dagligrygere, når der opdeles på uddannelsesniveau, ses hos lavtuddannede mænd i alderen år hvor, 43 % af de lavtuddannede ryger dagligt, mod 7 % af de højtuddannede. Alkohol - Der ses en signifikant større andel der har tegn på alkoholproblemer end i hele befolkningen hos blandt andet mænd, årige, hos personer med middelhøjt uddannelsesniveau, hos personer i sociogeografisk gruppe 1 og hos personer der bor alene. - Der ses signifikant flere personer med en psykisk lidelse der har et risikabelt alkoholforbrug, end blandt alle personer med et risikabelt alkoholforbrug. Fysisk aktivitet - Der ses en signifikant større andel der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden end i hele befolkningen hos blandt andet mænd, årige, hos personer med lavt eller middelhøjt uddannelsesniveau, hos personer i sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 og hos personer der bor alene. - Der ses en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen der dyrker idræt eller motion i fritiden. 62 % af de lavtuddannede dyrker ikke idræt eller motion i fritiden, mens tallet er 34 % for højtuddannede. Kost - Der ses en signifikant større andel med et usundt kostmønster end i hele befolkningen hos blandt andet mænd, årige, hos personer med lavt eller middelhøjt uddannelsesniveau, hos personer i sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 og hos personer der bor alene. - Personer med anden etnisk baggrund end dansk, har i lavere grad et usundt kostmønster end personer med dansk baggrund. Andelen af personer med anden etnisk baggrund end dansk der gerne vil spise mere sundt er dog markant højere end hos personer med en dansk baggrund. Overvægt - Der ses en signifikant større andel svært overvægtige end i hele befolkningen hos blandt andet årige, årige, hos personer med lavt eller middelhøjt uddannelsesniveau, hos personer i sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 og hos personer der bor alene. Motivation Side 17 af 19

19 - Der er generelt stor motivation for at ændre risikable sundhedsvaner på alle uddannelsesniveauer, men motivationen stiger med uddannelsesniveau. Arbejdsbelastninger - De fysiske belastninger i arbejdslivet falder med et højere uddannelsesniveau, hvorimod der ses en omvendt social gradient for andelen der føler at deres arbejde slider på dem rent psykisk. - En højere andel med anden etnisk baggrund end dansk føler at de har flere fysiske og psykiske belastninger i arbejdslivet. Psykosociale belastninger - Lavtuddannede er betydeligt mere udsatte for psykosociale belastninger end højtuddannede. Især den yngre aldersgruppe af lavtuddannede udgør en sårbar gruppe med en høj andel, der ikke er i arbejde, der mangler social støtte, som lever under belastende livsomstændigheder og som har et højt stressniveau. Der ses også en tendens til et højt belastningsniveau blandt lavtuddannede ældre. - En højere andel med anden etnisk baggrund end dansk føler at de har flere psykosociale belastninger end personer med en dansk baggrund. Sygdomsmæssige belastninger - Der ses en betydelig social gradient mellem uddannelsesniveau og henholdsvis dårligt selvvurderet helbred, at en person har mindst én potentielt livstruende sygdom, har mindst én psykisk lidelse eller sygdom i bevægeapparatet eller har fire eller flere kroniske sygdomme. Side 18 af 19

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE I dette kapitel beskrives sundhedsvaner og sundhedstilstand i forhold til arbejdsmarkedstilknytning og type af beskæftigelse blandt

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival 09 27. marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1 Disposition: Hvorfor forebyggelse

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent Hvordan har du det? Online Nr. 2 juni 07 Tema: Kroniske patienter Indhold 1 Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Finn Breinholt Larsen,

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker. Sundhedskonsulenterne har gennemgået alle emnerne for forebyggelsespakkerne og ud fra omfang

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 21 Om Vesthimmerlands Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 19.24 18.686 37.926 2.171 1.798 3.969 4.467 4.133 8.6 5.456 5.256 1.712

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 21 THISTED KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i thisted Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Thisted Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Thisted

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere