Boks 1.1. To typer videnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boks 1.1. To typer videnskab"

Transkript

1 Boks 1.1. To typer videnskab Nomotetisk Forklarende Årsag/virkning Hypotetisk-deduktiv Adfærd Biologi Objektiv Kvantitativ Universelle lovmæssigheder Idiografisk Forstående Mening Hermeneutisk Følelser Psykologi Subjektiv Kvalitativ Unikke, individuelle aspekter

2 Boks 1.2. Definitioner på normalitet Normalitet som sundhed er den klassiske biomedicinske tilgang, hvor fravær af sygdom indikerer sundhed og normalitet. Denne definition passer med en tilgang til patienten, hvor det handler om at fjerne tegn og symptomer på sygdom. Normalitet som utopi refererer til den ideelle eller optimale funktion. Denne definition bruges ofte af psykoanalytikere, når de definerer den ideelle person eller kriterier for succesfuld behandling. Den viser tilbage til Freuds klassiske formulering om normalitet: Et normalt ego er som normalitet generelt en ideel fiktion. Normalitet som gennemsnit bruger man ofte, når det drejer sig om at undersøge, hvad der er normal adfærd i en given gruppe eller population. Antagelsen er, at normalitet er sammenfaldende med gennemsnittet i en normalfordeling (en Gauss-kurve), hvilket fx gælder for højde, intelligens og vægt. Dette normalitetsbegreb anvendes ofte implicit i psykiatrien i relation til ratingscales og spørgeskemaer. Normalitet som proces refererer til normal adfærd som et resultat af forskellige interagerende systemer. Et eksempel er Erik Eriksons definition af normalitet som evnen til at mestre de skiftende udviklingsopgaver i løbet af livet.

3 Boks 1.3. Psykisk sundhed Psykisk sundhed er Funktionsniveau over det normale med hensyn til fx uddannelse, arbejde, samliv. Problemer i livet synes ikke at blive for store, og personen er eftertragtet af andre på grund af sine kvaliteter. At leve efter positive psykologiske værdier, som består i at udvikle kvaliteter såsom en vis grad af selvtilstrækkelighed og positiv forvaltning af ens medfødte talent og sociale muligheder samt styrke i form af karaktertræk som åbenhed og nysgerrighed. Modenhed defineret ud fra evnen til kærlighed, håb, fravær af stereotype, uproduktive problemløsningsstrategier, realistisk accept af ens livsskæbne og passende forventninger til og mål for en selv, der udspringer af en positiv håndtering af Erik Eriksons livstemaer (se kapitel 2). Følelsesmæssig intelligens, dvs. evnen til at læse og forstå andre menneskers følelser. Vaillant anser følelsesmæssig intelligens for at være den enkeltfaktor, der er vigtigst for psykisk sundhed. Subjektivt velvære: Intet menneske er lykkeligt, hvis ikke han selv synes, at han er det. Resiliens og velfungerende copingmekanismer. KILDE: Valliant (2003)

4 Boks 1.4. Generelle overvejelser med hensyn til behandling ved forskellige GAF-scores GAF-score Symptomscore < 60 Funktionsscore < 50 Funktionsscore < 40 Symptomscore < 40 Symptomscore < 30 Symptomscore < 20 Level of care Behandling må overvejes Kan aktuelt ikke arbejde, men kan have god funktion på andre områder Funktionssvigt på mere end et område Psykosegrænse (hvis der er psykotiske symptomer, er score under 40) Hospitalisering oftest nødvendig Skærmet, lukket afsnit

5 Boks 2.1. De fire selvfornemmelser Det gryende selv (0-2 måneder) I denne periode får barnet en første fornemmelse af sig selv og den omgivende verden. Barnet er allerede tidligt i livet meget målrettet og aktivt udforskende. Relationen til omsorgspersonen er rettet mod at fastholde samspillet samt støtte den fysiologiske regulering. Omsorgspersonen bruger ansigtsmimikken til at udtrykke og opretholde barnets tilknytning. Barnets kropslige fornemmelse i forbindelse med at mærke sult/mæthed, træthed/vågenhed, kulde/varme, at blive badet, taget op, kærtegnet osv. danner kernen i dets selvfornemmelse. Specielt i starten af perioden er barnet optaget af vitaliteten i form af intensitet, bevægelse og tid, som er med til at udvikle den grundlæggende selvfornemmelse. Kerneselvet (2-6 måneder) Barnet oplever i stigende grad at være en viljebetonet, sammenhængende fysisk enhed med sit eget følelsesmæssige liv. Det er klar over forskellen på egne og andres handlinger, og allerede i 2-3-månedersalderen kan barnet tage direkte øjenkontakt, smile og pludre til omsorgspersonen. Det kan i stigende grad regulere sit arousalniveau ved at kigge væk eller lukke af for yderligere stimulation. Dette er starten på en tidlig evne til selvmestring. Mod slutningen af perioden bliver barnet i stand til at fremkalde indre billeder af omsorgspersonen, når hun ikke er til stede. Stern taler om en fremkaldt ledsager, som giver spædbarnet en subjektiv oplevelse af at være sammen med en anden, der bl.a. kan hjælpe det med at regulere spænding, tilknytning, angst og andre indre oplevelser. At kunne aktivere en fremkaldt ledsager er af stor betydning for evnen til at kunne være alene. Objektrelationsteorien taler om, at barnet med afsæt i positive samspil med andre etablerer et godt indre objekt. Det intersubjektive selv (7-15 måneder) Det centrale i denne fase er, at barnet oplever, at det har sit eget indre subjektive selv, og at andre har deres, samt at fysiske begivenheder kan være udtryk for bagvedliggende mentale processer. Barnet kan tillægge andre motiver og forstå, at deres følelser kan være de samme som barnets egne eller forskellige fra dem. Det begynder at udvikle en theory of mind en teori om, at mennesker består af adskilte psyker. Barnet overskrider hermed sin snævert egocentriske virkelighedsopfattelse, hvilket er starten på udviklingen af evnen til mentalisering. Intersubjektivitet består i en gensidig anerkendelse af hinanden som subjekter, hvilket er et vigtigt skridt i retning af oplevelsen af nærhed og fællesskab. Det verbale selv (15-30 måneder) Med udviklingen af sproget øges barnets evne til selvrefleksion og fornemmelse af et tidsmæssigt perspektiv. Med sproget kan det strukturere hændelser i fortid, nutid og fremtid, men udviklingen af sproget er imidlertid også forbundet med tab. Sproget gør det muligt at adskille tanker fra følelser og skelne mellem ord og oplevelse, men rummer samtidig en risiko for fremmedgørelse i forhold til barnets oprindelige, sanselige oplevelse af virkeligheden. Forholdet mellem livet, som det opleves, og livet, som det genfortælles, er to adskilte fænomener. Sproget og symboliseringsevnen giver også barnet mulighed for at lege som om -lege, hvor det kan eksperimentere med sin skabende fantasi og derigennem få en mere sikker fornemmelse af, hvem det er. Leg er uhyre vigtig for barnets oplevelse af at have en forankring i sig selv, hvorfra tanker, følelser og handlinger kan udgå.

6 Boks 2.2. Tilknytningsmønstre hos børn Ængstelig, afvisende tilknytning Disse børn udviser kun moderate reaktioner, når moderen forlader lokalet, og ignorerer hende, når hun kommer tilbage. De er anspændte og hæmmede i deres leg. Deres mødre fremstår følelsesmæssigt tillukkede og undgår kropskontakt med barnet. Sikker tilknytning Disse børn bliver tydeligt kede af det, når moderen forlader lokalet, men lader sig trøste, når hun kommer tilbage. Leg og udforskning bliver genoptaget efter nogen tid, når moderen vender tilbage. Mødrene beskrives som sensitive og reagerer hurtigt på barnets signaler. Ængstelig, ambivalent tilknytning Børnene i denne gruppe bliver meget kede af det, når mødrene forlader dem, og de er vanskelige at trøste, når hun kommer tilbage. De beskrives som på en gang kontaktsøgende og aggressivt modstræbende; de er ambivalente i kontakten. Mødrene fremstår som uforudsigelige og svingende i deres kontakt med barnet. Ængstelig, desorganiseret tilknytning Disse børn har tydeligvis svært ved at klare stress, og deres adfærd er præget af forvirring og uforudsigelighed. Når moderen kommer tilbage, kan barnet fx søge trøst, men på vej over til hende stivne, smide sig på gulvet og foretage stereotype bevægelser. Mødrene viser sig ofte at have haft mange tab med svigt og overgreb i opvæksten, og nogle udviser en ombytning af roller, således at de støtter sig til barnet.

7 Boks 2.3. Mentaliseringsevne En veludviklet mentaliseringsevne indebærer: At der er kontinuitet i oplevelsen af det psykologiske selv At andres handlinger bliver meningsfulde, forståelige (i lyset af mentale tilstande) og til dels forudsigelige At der er en skelnen mellem den indre og den ydre verden En forståelse af, at det, at en person opfører sig på en bestemt måde, ikke betyder, at der ikke findes alternative måder at opføre sig på At kommunikation med andre bliver bedre, fordi repræsentationen af den andens mentale tilstande ikke begrænses At relationen til andre beriges, fordi evnen til at indtage og rumme forskellige perspektiver på egne og andres subjektive oplevelser uddybes

8 Boks 2.4. Kernbergs tre niveauer af personlighedsorganisering Identitetsintegration Forsvarsmekanismer Realitetstestning Neurotisk (NPO) Borderline (BPO) Psykotisk (PPO) Klar adskillelse af og god integration af forestillinger om selv og andre. Modne: fortrængning, rationalisering, humor, intellektualisering og isolering. Anvendes primært til at håndtere indre konflikter. Intakt: Klar adskillelse af selv og anden, af indre og ydre. Dybtgående, nuanceret og realistisk forståelse af selv og andre. Identitetsdiffusion. Mangelfuld integration af forestillinger om selv og andre. Primitive: splitting, projektiv identifikation, primitiv idealisering. Anvendes til at håndtere konfliktfyldte ydre og indre objektrelationer og konflikter mellem personlighedens instanser (det, jeg, overjeg). Der optræder ændringer og forvrængninger i oplevelsen af realiteten. Idiosynkratiske fortolkninger af virkeligheden. Der kan forekomme psykoselignende symptomer i forbindelse med svær belastning. Mangelfuld adskillelse af forestillinger om selv og andre og af indre og ydre realitet. Primitive som ved BPO, men anvendes her primært som beskyttelse mod disintegration, dekompensering og psykotisk sammenbrud. Alvorligt svækket og tidvist helt fraværende. KILDE: Otto Kernberg (1984:38)

9 Boks 2.5. Faktorer, der fremmer sundhed og livskvalitet i sen alderdom Et godt ægteskab før 50-årsalderen (evne til at indgå i modne relationer) Evne til at klare svære situationer i livet (gode copingmekanismer og adaptive strategier) Altruistisk adfærd (evne til at engagere sig i andre mennesker og sætte sine egne behov i baggrunden) Fortsat intellektuel udvikling i form af uddannelse og mestring af nyt stof Fortsat kreativitet og leg efter pensioneringen Ophør med rygning Alkoholforbrug på acceptabelt niveau, der ikke skæmmer dig selv eller din familie Fysisk aktivitet Sund livsstil og normal vægt

10 Boks 3.1. Neurotransmittere og modulatorer Små molekyler Biogene aminer Dopamin Noradrenalin Serotonin Acetylkolin Histamin Aminosyrer Gamma-aminobutyrat (GABA) Glutamat Gasser Nitrogenoxid Neuropeptider Opioider Enkefalin Endorphin Gastrointestinale peptider Cholecystokinin Substans P Andre peptider Angiotensin Bradykinin Neuropeptid Y

11 Boks 3.2. Miljøfaktorer i bred forstand Biologiske Ernæring (fx kalorier, vitaminer) Ilt, hormoner Rusmidler (fx alkohol, kokain) Toksiske forbindelser i naturen Støj, varme/ kulde, lys Infektioner (fx bakterier, virus) Andre sygdomme Psykologiske Opvækst (fx incest, forældre med misbrug eller psykisk sygdom) Skole (fx kammerater, mobning, eksamen) Samlivsforhold (fx skilsmisse, tabet af en nær ven) Arbejde (fx dårligt arbejdsklima, arbejdsløshed) Sociale Kulturelle værdier og normer (fx regulerende for adfærd, såsom seksualitet og kønsroller) Lovgivning (fx lov mod brug af rusmidler)

12 Boks 3.3. Holmes-Rahe Scale Begivenhed Vægt Begivenhed Vægt Ægtefælles død Skilsmisse Separation Fængselsophold Pårørendes død Tilskadekomst, sygdom Giftermål Afskedigelse Ægteskabelig forsoning Ændring i familiemedlemmers helbred Graviditet Seksuelle vanskeligheder Familieforøgelse Ændringer på arbejdspladsen Økonomiske forandringer Nær vens død Nyt arbejde Ændring i antal ægteskabelige skænderier Overtagelse af prioriteter eller lån over kr. Ændrede arbejdsforhold Søn eller datter flytter hjemmefra Vanskeligheder med svigerfamilie Stor personlig præstation Ægtefælle begynder eller ophører med at arbejde Begynder eller afslutter skole Ændring i livsbetingelser Ændring i personlige vaner Vanskeligheder med chef Ændret arbejdstid og/eller -betingelser Flytning Skoleskift Ændring i fritidsvaner Ændret religiøs aktivitet Ændret social aktivitet Lån under kr. Ændrede sovevaner Ændring i antal familiesammenkomster Ændrede spisevaner Ferie Jul Bøde for mindre lovovertrædelse

13 Boks 5.1. Centrale elementer i individualistiske og kollektivistiske kulturer Individualistiske kulturer Individet betragtes som autonomt, selvstændigt og styret af egne frie valg Det accepteres, at individet primært forfølger egne behov Vægt på at skille sig ud, være unik og realisere sig selv Organisering af den enkeltes liv hviler på indre, psykologiske strukturer Det enkelte individ skal selv skabe mening og sammenhæng i sit liv Afhængighed opfattes som tegn på svaghed Kollektivistiske kulturer Individets selvopfattelse og handlinger er til dels bestemt af sociale faktorer Individets egne behov betragtes som sekundære i forhold til fællesskabet Vægt på social harmoni, at alle bidrager til fællesskabet (familien m.v.) Organisering af den enkeltes liv hviler på ydre strukturer (sociale roller, tildelt identitet, sociale hierarkier m.v.) Mening og sammenhæng er i nogen grad givet med indlejringen i det sociale fællesskab Almindeligt accepteret og forventet, at den enkelte tilpasser sig fællesskabet og dets autoriteter For uddybet behandling, se Triandis (1995) og Jørgensen (2008).

14 Boks 7.1. Definition af illness og disease Illness patientens egen oplevelse af sin sygdom den lidelse, patienten går til lægen med Disease behandlerens/lægens opfattelse af sygdommen, evt. udtrykt i en diagnose en sygdom, han har, når han går hjem fra lægen

15 Boks 7.2. Den gode lytter Start med åbne spørgsmål Lad patienten fortælle sin historie patienten er i centrum Tilskynd patienten til at fortsætte ved at nikke eller spørge uddybende Undgå at styre samtalen Undlad at komme med løsningsforslag Giv plads, og lad være med at afbryde Lad pauserne være, og stimuler patienten til at fortsætte: Kan du sige mere om Anerkend patientens følelser og fremstilling Spejl patienten ved at formulere vedkommendes fremstilling med dine egne ord: Det, jeg forstår, er, at du Sammenfat patientens pointer ved en formulering a la Er det rigtigt forstået, at du?

16 Boks 7.3. Faktorer, der kan lægge hindringer i vejen for at lytte og forstå Forskelle i Køn Alder Kultur Religion Socio-økonomisk baggrund Sprog (fx dialekt) Personlighed Tidspres Manglende evne til at bære ikke-viden Overdrevent fokus på teori Modoverføringsreaktioner Træthed Præstationspres/-ambitioner

17 Boks 7.4. Grundlæggende antagelser i psykodynamisk udviklingsteori Det ubevidste Psykisk determinisme Udviklingsorientering Fokus på det enkelte menneskes individualitet Gentagelsesmønstre Overføring/modoverføring Modstand Forsvarsmekanismer

18 Boks 7.5. Eksempler på en række forsvarsmekanismer Modne forsvarsmekanismer Fortrængning: Følelsesmæssige konflikter eller impulser holdes aktivt uden for bevidstheden. Forskydning: Følelsesmæssige konflikter forskydes fra ét objekt (en person) til et andet, mindre truende objekt. Barnet kan fx afreagere sin vrede mod sine forældre på sin bamse, ligesom den voksne kan få afløb for sine frustrationer over for sin chef ved at igangsætte en konflikt med sin partner. Reaktionsdannelse: Uacceptable følelser, tanker eller handlinger erstattes med deres diametrale modsætning, fx kan voldsom vrede via reaktionsdannelse vise sig som overdreven venlighed. Isolation: Følelsen isoleres fra indholdet og skydes bort fra bevidstheden. Individet kan fx fortælle om de frygteligste barndomstraumer uden at få kontakt med følelserne. En variant af isolation er intellektualisering, der indebærer, at individet forholder sig intellektuelt til et følelsesmæssigt provokerende emne. Rationalisering: Beslægtet med intellektualisering. Individet finder en tilsyneladende rationel eller logisk grund til hændelser, der fremkalder ubehagelige følelser og til sin symptomadfærd/uhensigtsmæssige adfærd, der er styret af ubevidste processer. Identifikation: Træk fra andre personer indlemmes i én selv via introjektion (indoptagelse af det ydre, der er uden for én selv). Identifikation gælder især egenskaber, som man gerne vil have. Man kan identificere sig med en anden af beundring eller kærlighed, men også på grund af angst. Det klassiske eksempel fra den patriarkalske familie er den lille dreng, der identificerer sig med den frygtede faderfigur. Regression: Som forsvarsmekanisme fungerer regression ved, at individet i pressede situationer vender tilbage til tidligere udviklingstrin, hvorved vedkommende i handling og/eller psykologisk fungerer mere primitivt. I regressionen kan ligge et element af flugt, fx ved hjælp af alkohol, stoffer eller gennem dagdrømmeri, men regression kan også foregå i jegets tjeneste som en positiv evne til at hengive sig til fx seksualitet, kunstnerisk produktion eller leg. Primitive eller umodne forsvarsmekanismer Dissociering: En form for bevidsthedsspaltning, hvor forskellige psykiske funktioner, mentale tilstande eller dele af selvet (eksempelvis den fysiske krop og følelser), der normalt hænger sammen, adskilles og virker uafhængigt af hinanden (se også kapitel 23). Fornægtelse eller benægten: Følelsesmæssigt provokerende aspekter af den indre eller ydre virkelighed ignoreres.

19 Boks 7.5. Eksempler på en række forsvarsmekanismer fortsat Projektion: Uacceptable følelser tillægges andre, fx kan aggressive følelser opleves som forbudte og i stedet projiceres over på en anden. Tyv tror, at hvermand stjæler, er et klassisk eksempel på en projektion. Splitting: To modsatrettede impulser/følelser holdes aktivt adskilt fra hinanden. Det viser sig fx ved, at verden eller personen selv opleves som sort-hvid. Enten hader man, eller også elsker man. Der er ingen grå mellemnuancer. Splitting er en helt central forsvarsmekanisme hos mennesker med borderline-tilstande (se også kapitel 29). Idealisering/devaluering: I forlængelse af splittingmekanismen kan man se idealisering/ devaluering som forsvar. Enten er der tale om en grænseløs idealisering eller det modsatte, en voldsom devaluering. Idealiseringen kan hurtigt vendes til det modsatte, hvis objektet skuffer eller begår selv ubetydelige fejl. Projektiv identifikation: Er både en forsvarsmekanisme, en ikke-sproglig kommunikationsform og en primitiv objektrelation. Den forudsætter to personer, hvor den ene (afsenderen) projicerer og den anden (modtageren) modtager projektionen. Dele af individets (afsenderens) selv fraspaltes og projiceres over på objektet (en anden person), der subtilt og mere eller mindre bevidst presses/manipuleres til at overtage det projicerede materiale.

20 Boks 7.6. Eksempler på, hvordan forskellige forsvarsmekanismer fungerer Forsvarsmekanisme Intet forsvar Fortrængning Forskydning Reaktionsdannelse Isolation/rationalisering Identifikation Dissociering Fornægtelse eller benægten Projektion Konfliktforvaltning Jeg hader min far! Jeg kan ikke forstå, at jeg er så vred og bekymret Jeg hader min fars hund Jeg elsker min far Jeg er utilfreds med min fars adfærd Jeg er ligesom far (derfor kan jeg ikke hade ham) Jeg fortæller min far jokes, har det hyggeligt med ham (og kan slet ikke mærke mit had til ham) Jeg har slet ingen far Min far hader mig

21 Boks 8.1. Målet for det psykiatriske interview I forhold til patienten: At skabe tillid At forstå patienten At indleve sig i patientens verden At få beskrevet patientens oplevelser præcist At få patienten til at reflektere over sin situation Fagligt at besvare spørgsmålene: Er patienten psykisk syg? Hvad er diagnosen? Hvor alvorlig er lidelsen? Hvor omfattende er funktionstabet i dagligdagen? Spiller sociale forhold ind for lidelsen? Spiller psykologiske forhold en rolle? At foreslå en behandling Vurdere, om patienten er motiveret for relevant behandling

22 Boks 8.2. Interventionsformer Intervention Åbne spørgsmål Gentagelse Nonverbal opmuntring Verbal opmuntring Aktiv lytning Opsummering Empati Brede spørgsmål Brug af eksempler Konfrontation Fokuserede spørgsmål Grænsesætning Interviewers spørgsmål eller ageren Fortæl, hvad der falder dig ind, lad mig høre, hvad du tænker Intervieweren gentager brudstykker af patientens udsagn for at tilskynde patienten til at gå videre eller uddybe Intervieweren nikker eller smiler for at indbyde patienten til at gå videre Intervieweren påskønner, at patienten har beskrevet svære ting, som ikke er blevet sagt tidligere til andre, og tilskynder patienten til videre uddybning Intervieweren giver patienten tid til at udleve sine følelser uden at afbryde, selv ikke under længerevarende tavshed Intervieweren samler op, hvad patienten har fortalt af vigtige ting, og inviterer patienten til at gå videre derfra Intervieweren viser med sin krop, sit ansigtsudtryk og bevægelse i stemmen, at det må have været svært for patienten, hvilket skaber tillid hos patienten og ønske om at gå videre Hvad har belastet dig i dit arbejde? For nogle mennesker vil et kompliceret forhold til faderen genopstå senere som en oprørstrang over for autoriteter. Kunne det også være tilfældet for dig? Du viser ét med din krop, men siger noget andet. Hvordan hænger det sammen? Hvor gammel var du, da du flyttede hjemmefra? Hvilken måned mærkede du først dine symptomer? Det synes jeg ikke, vi behøver bruge mere tid på. Jeg vil meget hellere

23 Boks 8.3. Psykodynamiske aspekter Det subjektive og unikke ved patientens oplevelse Helhedsaspektet og den dynamiske forståelse af symptomerne Patienten som aktiv medansvarlig medspiller Patientens modstand og forsvar over for det ubehagelige Overførings- og modoverføringsaspekter i interaktionen

24 Boks 8.4. Opvækst og psykosocial udvikling Fødested, etnisk oprindelse Ønsket af forældrene? Prænatale og perinatale traumer Tidligste erindring Hvordan var barndommen overordnet set? Hvordan var patienten som barn (temperament)? Familiesituation Separation, fysisk overlast, emotionel neglekt Relation til far i barn- og ungdom Relation til mor i barn- og ungdom Søskende og relationer til disse Erindringer om spædbarns- og småbarnsperioden (mad, søvn, toilettræning, sprog, motorisk udvikling, skrive, læse) Hospitaliseringer, børnesygdomme Skolegang (adfærd, venner, aktiviteter, forhold til lærere, resultat) Familiehistorie (senere og nuværende relation til forældre og søskende, traumatiske begivenheder i familien og patientens reaktioner, forældres forventninger, flytte hjemmefra) Venner (udvikling af venne- og venindeforhold, kvalitet, nærhed) Seksualitet (pubertet, orientering, første erfaring, senere forhold, intimitet, masturbation, seksuelle dysfunktioner, seksuelle praktikker, erfaringer med homoseksualitet) Parforhold og børn (valg af partnere, længerevarende forhold, typer af konflikter, ægteskaber, skilsmisser, børn, beskrivelse af børnene) Uddannelse (skolegang, videreuddannelse, efteruddannelse) Fritidsinteresser (hobbyer, rejser, gruppeaktiviteter, talenter) Militær Kriminalitet Religion Økonomi Arbejde (ansættelser, erfaringer med arbejde, ansvar, tilpasningsevne, omstillingsevne, relation til arbejdskammerater, ledighed) Aktuelle sociale forhold (parforhold, arbejde, økonomi, børn)

25 Boks 8.5. Beskrivelse af tidligere sygdomme, misbrug og psykopatologi Misbrug Somatiske lidelser Den præmorbide psyke (personlighedsbeskrivelse) Nuværende psykiske lidelse Alkohol Medicin Neurologiske lidelser Medicinske og kirurgiske lidelser Temperament og karaktertræk Hvornår og hvordan begyndte det? Variationer i forløbet Udløsende begivenheder Forværrende og/eller formildende omstændigheder Tidligere og igangværende behandling (medicinsk behandling, psykoterapi, indlæggelser)

26 Boks 8.6. Beskrivelse af patienten Fænomen Fremtoning Adfærd Bevidsthedstilstand Orientering Realitetssans Stemningsleje Kontaktform Affekter og følelser Psykomotorik Tankegang og sprogbrug Tankeindhold Perception Kognition Intelligens Personlighed Patologi Ansigtsudtryk, kropsholdning, ansigtskulør, gang, blik, påklædning, motorik Tonen i talen, imødekommende, nedladende, afvisende, tilbagetrukket, mimik og gestikuleren, tvangshandlinger, tics, grimassering Klarhed, intensitet Tid, sted og egne data Er realitetssansen intakt (er patienten psykotisk?) Neutralt, løftet, forsænket, skiftende Åben, sky, mistænksom, hjælpsøgende, klæbende, manipulerende, ambivalent, indyndende, passiv, ængstelig Livligt eller hæmmet følelsesudtryk, aggression, anspændthed, ængstelse, irritabilitet, eufori, affektlabilitet, affekt-affladning Talens hastighed, motorisk uro, agitation, katatoni, manglende initiativ, passivitet Klangassociationer, tankeflugt, tankeforstyrrelser, snørklet sprog, betydningsglidninger, neologismer, inkohærens, afasi, sprogfattigdom Tvangstanker, hypokondri, selvforringende ideer, diffus selvhenførende eller mere systematiserede vrangforestillinger, bizarre ideer, påvirkningsfornemmelser, vrangagtige sansebedrag, tanker om disintegration, depersonalisation, tankehørlighed, tanketyveri, tanketomhed, tankepåføring Hallucinationer på syn, hørelse, smags-, lugte- og følesans Koncentration (100-7-prøven), opmærksomhed, indprentningsevne og hukommelse, lakuner, konfabuleren Kapacitet, ordforråd, evne til fantaseren, abstraktionsevne Temperament og personlighedstræk: tilbagetrukket, genert, afhængig, selvcentreret, overlegen, pertentlig, stædig, vedholdende, impulsiv, mistænksom, sær, kold og beregnende

27 Boks 9.1. Kognitive test og intelligenstest WAIS (Wechsler Adult Intelligence Scale) Ravens Progressive Matrices

28 Boks 9.2. Neuropsykologiske test vurderer Indlæringsevne og hukommelse Koncentrationsevne Motoriske færdigheder og hastighed Opfattelse af sanseindtryk, analyse og syntese af helheder Sproglige funktioner Evne til planlægning og problemløsning

29 Boks 9.3. Selvvurderingstest Personlighedstræk og personlighedsforstyrrelser MCMI (Millon Clinical Multiaxial Inventory) DAPP (Dimensional Assessment of Personality Pathology) TCI (Tridimensional Character Inventory) MMPI-2 (Minnesota Multiphasic Personality Inventory, 2. udgave) NEO-PI-R (Neuroticism, Extraversion, Openness Personality Inventory, Revised) IIP (Inventory of Interpersonal Problems)

30 Boks 9.4. Performancebaserede test Personlighedstræk Rorschach TAT MAPS Associationstesten Sætningsudfyldelsestest

31 Boks 9.5. Observatørbaseret rating Personlighedstræk og personlighedsforstyrrelser SCID-II: akse II i DSM-IV KAPP (Karolinska Psychodynamic Profile) AAI (Adult Attachment Interview)

32 Boks 9.6. Selvvurderingstest Symptomskalaer og diagnoser Almene symptomer: SCL-90 (Symptom Checklist) Depression: MDI (Major Depression Inventory) Depression: BDI (Bech Depression Inventory) Alkoholmisbrug: CAGE Questionnaire Angst: STAI (State-Trait Anxiety Inventory) Traumer: HTQ (Harvard Trauma Questionnaire) Spiseforstyrrelser: EDI (Eating Disorder Inventory) ADHD: ASRS (ADHD Symptom Rating Scale selvrapportering) Impulsforstyrrelser: BSI-11 (Barratt Impulsiveness Scale)

33 Boks 9.7. Eksempler på Observatørbaseret rating Symptomskalaer og diagnoser Diagnostik efter DSM-IV og ICD-10 PSE-10 (Present State Examination, 10. udgave) SCAN (Schedules for Clinical Assessment in Neuropsychiatry) Vurdering af skizofreni og affektive lidelser OPCRIT (OPerational CRITeria) Vurdering af generelle psykopatologiske symptomer BPRS (Brief Psychiatric Rating Scale) PANSS (Positive And Negative Syndrome Scale) SAPS/SANS (Scale Assessment of Positive (Negative) Symptoms) Vurdering af depression Ham-D17 (Hamilton Depression Rating Scale, 17 items) MADRS (Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale) GDS (Geriatric Depression Scale) Vurdering af andre psykopatologiske tilstande Angsttilstande: CMDQ (Common Mental Disorder Questionnaire) Spiseforstyrrelser: EDE (Eating Disorder Examination) OCD: Y-BOCS (Yale-Brown Obsessive Compulsive Scale) ADHD: ASRS (ADHD Symptom Rating Scale) CAARS (Connors Adult ADHD Rating Scale) Alkoholmisbrug: Audit (Alcohol use disorder identification test) MAST (Michigan Alcoholism State Examination) Misbrug generelt: ASI (Addiction Severity Index) Demens: MMSE (Mini Mental State Examination) Vurdering af risiko for vold HCR-20 (Assessing Risk for Violence, 20 items) Global klinisk vurdering CGI-S (Clinical Global Impression Scale) Vurdering af livskvalitet, social funktion WHO-5 (WHO-5 trivselsindeks) GAF-f (Global Assessment of Functioning)

34 Boks Årsager til somatiske undersøgelser af psykiatriske patienter Diagnostisk udredning med henblik på at udelukke somatisk årsag til psykiatriske symptomer Diagnosticere somatisk komorbiditet Monitorering af medikamentel behandling og eventuelle bivirkninger Forskning i psykiatriske sygdommes neurobiologi

35 Boks Eksempler på somatiske sygdomme/tilstande, der kan ledsages af psykiatriske symptomer Neurologiske sygdomme Infektiøse sygdomme Mangelsygdomme Toksiske tilstande Demenstilstande Huntingtons chorea Parkinsons sygdom Dissemineret sklerose HIV Neurosyfilis CNS-infektioner Tuberkulose Cobalaminmangel Thiaminmangel CO-forgiftning Forgiftning med/ bivirkninger af medikamenter Forgiftning med psykoaktive stoffer Neuroplastiske sygdomme Metaboliske/ endokrine tilstande Autoimmune sygdomme Tumorer i CNS Endokrine tumorer Fæokromocytom Hypoglykæmi Uræmi Elektrolytforstyrrelser Hepatisk encephalopati Thyreoidealidelser Parathyreoidealidelser SLE Sarcoidose

36 Boks Standardudredning Hæmatologi Hæmoglobin, leukocytter, thrombocytter Væsketal Natrium, kalium, creatinin Infektionsparametre C-reaktivt protein Levertal Alaninaminotransferase (ALAT), basisk fosfatase Stofskifte Thyreoideastimulerende hormon (TSH) Andet Ioniseret calcium, blodsukker

37 Boks Demensudredning Standardudredning Rødt blodbillede : erythrocytter, middelcellehæmoglobinkonc. (MCHC), middelcellevolumen (MCV) Carbamid Albumin Cobalamin Folat Total kolesterol, LDL og HDL, triglycerid HIV, WR (Wassermann-reaktion)

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Af Cand. med. Huong Hoang

Af Cand. med. Huong Hoang Psykopatologi og den psykiatriske journal Fysioterapeutuddannelsen Efterår 2011 Af Cand. med. Huong Hoang Plan o Vigtige psykopatologiske begreber o Den psykiatriske anamnese o Den psykiatriske objektive

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra?

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra? Overblik Psykopatologi Oplæg for læger i introduktionsuddannelse Psykiatri Forforståelse Forskellige psykopatologiske skoler De enkelte fænomener Eksempler Diagnostiske redskaber Present State Eksamination

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant 1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Funktionsevnevurderingsredskab

Funktionsevnevurderingsredskab Funktionsevnevurderingsredskab Om funktionsevnevurderingsredskabet (FEVS) FEVS anvendes af sagsbehandlere til at vurdere borgernes funktionsniveau, og benyttes ved vurderinger efter 85, 107 og 108. Sagsbehandleren

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Journaloptagelse og diagnose

Journaloptagelse og diagnose Journaloptagelse og diagnose oversigt Før, under og efter journaloptagelsen Journalvejledning Diagnosesystemet Diagnoserne PTSD depression Tilpasnings- og belastningsreaktion Andre Orienter dig på forhånd

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Manual til objektivt psykisk

Manual til objektivt psykisk Manual til objektivt psykisk Indikation Diagnostik, beslutning om behandling samt opfølgning af behandling af psykiatriske patienter kræver oplysninger om patientens sygehistorie, herunder tidligere og

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere