Boks 1.1. To typer videnskab
|
|
- Stig Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Boks 1.1. To typer videnskab Nomotetisk Forklarende Årsag/virkning Hypotetisk-deduktiv Adfærd Biologi Objektiv Kvantitativ Universelle lovmæssigheder Idiografisk Forstående Mening Hermeneutisk Følelser Psykologi Subjektiv Kvalitativ Unikke, individuelle aspekter
2 Boks 1.2. Definitioner på normalitet Normalitet som sundhed er den klassiske biomedicinske tilgang, hvor fravær af sygdom indikerer sundhed og normalitet. Denne definition passer med en tilgang til patienten, hvor det handler om at fjerne tegn og symptomer på sygdom. Normalitet som utopi refererer til den ideelle eller optimale funktion. Denne definition bruges ofte af psykoanalytikere, når de definerer den ideelle person eller kriterier for succesfuld behandling. Den viser tilbage til Freuds klassiske formulering om normalitet: Et normalt ego er som normalitet generelt en ideel fiktion. Normalitet som gennemsnit bruger man ofte, når det drejer sig om at undersøge, hvad der er normal adfærd i en given gruppe eller population. Antagelsen er, at normalitet er sammenfaldende med gennemsnittet i en normalfordeling (en Gauss-kurve), hvilket fx gælder for højde, intelligens og vægt. Dette normalitetsbegreb anvendes ofte implicit i psykiatrien i relation til ratingscales og spørgeskemaer. Normalitet som proces refererer til normal adfærd som et resultat af forskellige interagerende systemer. Et eksempel er Erik Eriksons definition af normalitet som evnen til at mestre de skiftende udviklingsopgaver i løbet af livet.
3 Boks 1.3. Psykisk sundhed Psykisk sundhed er Funktionsniveau over det normale med hensyn til fx uddannelse, arbejde, samliv. Problemer i livet synes ikke at blive for store, og personen er eftertragtet af andre på grund af sine kvaliteter. At leve efter positive psykologiske værdier, som består i at udvikle kvaliteter såsom en vis grad af selvtilstrækkelighed og positiv forvaltning af ens medfødte talent og sociale muligheder samt styrke i form af karaktertræk som åbenhed og nysgerrighed. Modenhed defineret ud fra evnen til kærlighed, håb, fravær af stereotype, uproduktive problemløsningsstrategier, realistisk accept af ens livsskæbne og passende forventninger til og mål for en selv, der udspringer af en positiv håndtering af Erik Eriksons livstemaer (se kapitel 2). Følelsesmæssig intelligens, dvs. evnen til at læse og forstå andre menneskers følelser. Vaillant anser følelsesmæssig intelligens for at være den enkeltfaktor, der er vigtigst for psykisk sundhed. Subjektivt velvære: Intet menneske er lykkeligt, hvis ikke han selv synes, at han er det. Resiliens og velfungerende copingmekanismer. KILDE: Valliant (2003)
4 Boks 1.4. Generelle overvejelser med hensyn til behandling ved forskellige GAF-scores GAF-score Symptomscore < 60 Funktionsscore < 50 Funktionsscore < 40 Symptomscore < 40 Symptomscore < 30 Symptomscore < 20 Level of care Behandling må overvejes Kan aktuelt ikke arbejde, men kan have god funktion på andre områder Funktionssvigt på mere end et område Psykosegrænse (hvis der er psykotiske symptomer, er score under 40) Hospitalisering oftest nødvendig Skærmet, lukket afsnit
5 Boks 2.1. De fire selvfornemmelser Det gryende selv (0-2 måneder) I denne periode får barnet en første fornemmelse af sig selv og den omgivende verden. Barnet er allerede tidligt i livet meget målrettet og aktivt udforskende. Relationen til omsorgspersonen er rettet mod at fastholde samspillet samt støtte den fysiologiske regulering. Omsorgspersonen bruger ansigtsmimikken til at udtrykke og opretholde barnets tilknytning. Barnets kropslige fornemmelse i forbindelse med at mærke sult/mæthed, træthed/vågenhed, kulde/varme, at blive badet, taget op, kærtegnet osv. danner kernen i dets selvfornemmelse. Specielt i starten af perioden er barnet optaget af vitaliteten i form af intensitet, bevægelse og tid, som er med til at udvikle den grundlæggende selvfornemmelse. Kerneselvet (2-6 måneder) Barnet oplever i stigende grad at være en viljebetonet, sammenhængende fysisk enhed med sit eget følelsesmæssige liv. Det er klar over forskellen på egne og andres handlinger, og allerede i 2-3-månedersalderen kan barnet tage direkte øjenkontakt, smile og pludre til omsorgspersonen. Det kan i stigende grad regulere sit arousalniveau ved at kigge væk eller lukke af for yderligere stimulation. Dette er starten på en tidlig evne til selvmestring. Mod slutningen af perioden bliver barnet i stand til at fremkalde indre billeder af omsorgspersonen, når hun ikke er til stede. Stern taler om en fremkaldt ledsager, som giver spædbarnet en subjektiv oplevelse af at være sammen med en anden, der bl.a. kan hjælpe det med at regulere spænding, tilknytning, angst og andre indre oplevelser. At kunne aktivere en fremkaldt ledsager er af stor betydning for evnen til at kunne være alene. Objektrelationsteorien taler om, at barnet med afsæt i positive samspil med andre etablerer et godt indre objekt. Det intersubjektive selv (7-15 måneder) Det centrale i denne fase er, at barnet oplever, at det har sit eget indre subjektive selv, og at andre har deres, samt at fysiske begivenheder kan være udtryk for bagvedliggende mentale processer. Barnet kan tillægge andre motiver og forstå, at deres følelser kan være de samme som barnets egne eller forskellige fra dem. Det begynder at udvikle en theory of mind en teori om, at mennesker består af adskilte psyker. Barnet overskrider hermed sin snævert egocentriske virkelighedsopfattelse, hvilket er starten på udviklingen af evnen til mentalisering. Intersubjektivitet består i en gensidig anerkendelse af hinanden som subjekter, hvilket er et vigtigt skridt i retning af oplevelsen af nærhed og fællesskab. Det verbale selv (15-30 måneder) Med udviklingen af sproget øges barnets evne til selvrefleksion og fornemmelse af et tidsmæssigt perspektiv. Med sproget kan det strukturere hændelser i fortid, nutid og fremtid, men udviklingen af sproget er imidlertid også forbundet med tab. Sproget gør det muligt at adskille tanker fra følelser og skelne mellem ord og oplevelse, men rummer samtidig en risiko for fremmedgørelse i forhold til barnets oprindelige, sanselige oplevelse af virkeligheden. Forholdet mellem livet, som det opleves, og livet, som det genfortælles, er to adskilte fænomener. Sproget og symboliseringsevnen giver også barnet mulighed for at lege som om -lege, hvor det kan eksperimentere med sin skabende fantasi og derigennem få en mere sikker fornemmelse af, hvem det er. Leg er uhyre vigtig for barnets oplevelse af at have en forankring i sig selv, hvorfra tanker, følelser og handlinger kan udgå.
6 Boks 2.2. Tilknytningsmønstre hos børn Ængstelig, afvisende tilknytning Disse børn udviser kun moderate reaktioner, når moderen forlader lokalet, og ignorerer hende, når hun kommer tilbage. De er anspændte og hæmmede i deres leg. Deres mødre fremstår følelsesmæssigt tillukkede og undgår kropskontakt med barnet. Sikker tilknytning Disse børn bliver tydeligt kede af det, når moderen forlader lokalet, men lader sig trøste, når hun kommer tilbage. Leg og udforskning bliver genoptaget efter nogen tid, når moderen vender tilbage. Mødrene beskrives som sensitive og reagerer hurtigt på barnets signaler. Ængstelig, ambivalent tilknytning Børnene i denne gruppe bliver meget kede af det, når mødrene forlader dem, og de er vanskelige at trøste, når hun kommer tilbage. De beskrives som på en gang kontaktsøgende og aggressivt modstræbende; de er ambivalente i kontakten. Mødrene fremstår som uforudsigelige og svingende i deres kontakt med barnet. Ængstelig, desorganiseret tilknytning Disse børn har tydeligvis svært ved at klare stress, og deres adfærd er præget af forvirring og uforudsigelighed. Når moderen kommer tilbage, kan barnet fx søge trøst, men på vej over til hende stivne, smide sig på gulvet og foretage stereotype bevægelser. Mødrene viser sig ofte at have haft mange tab med svigt og overgreb i opvæksten, og nogle udviser en ombytning af roller, således at de støtter sig til barnet.
7 Boks 2.3. Mentaliseringsevne En veludviklet mentaliseringsevne indebærer: At der er kontinuitet i oplevelsen af det psykologiske selv At andres handlinger bliver meningsfulde, forståelige (i lyset af mentale tilstande) og til dels forudsigelige At der er en skelnen mellem den indre og den ydre verden En forståelse af, at det, at en person opfører sig på en bestemt måde, ikke betyder, at der ikke findes alternative måder at opføre sig på At kommunikation med andre bliver bedre, fordi repræsentationen af den andens mentale tilstande ikke begrænses At relationen til andre beriges, fordi evnen til at indtage og rumme forskellige perspektiver på egne og andres subjektive oplevelser uddybes
8 Boks 2.4. Kernbergs tre niveauer af personlighedsorganisering Identitetsintegration Forsvarsmekanismer Realitetstestning Neurotisk (NPO) Borderline (BPO) Psykotisk (PPO) Klar adskillelse af og god integration af forestillinger om selv og andre. Modne: fortrængning, rationalisering, humor, intellektualisering og isolering. Anvendes primært til at håndtere indre konflikter. Intakt: Klar adskillelse af selv og anden, af indre og ydre. Dybtgående, nuanceret og realistisk forståelse af selv og andre. Identitetsdiffusion. Mangelfuld integration af forestillinger om selv og andre. Primitive: splitting, projektiv identifikation, primitiv idealisering. Anvendes til at håndtere konfliktfyldte ydre og indre objektrelationer og konflikter mellem personlighedens instanser (det, jeg, overjeg). Der optræder ændringer og forvrængninger i oplevelsen af realiteten. Idiosynkratiske fortolkninger af virkeligheden. Der kan forekomme psykoselignende symptomer i forbindelse med svær belastning. Mangelfuld adskillelse af forestillinger om selv og andre og af indre og ydre realitet. Primitive som ved BPO, men anvendes her primært som beskyttelse mod disintegration, dekompensering og psykotisk sammenbrud. Alvorligt svækket og tidvist helt fraværende. KILDE: Otto Kernberg (1984:38)
9 Boks 2.5. Faktorer, der fremmer sundhed og livskvalitet i sen alderdom Et godt ægteskab før 50-årsalderen (evne til at indgå i modne relationer) Evne til at klare svære situationer i livet (gode copingmekanismer og adaptive strategier) Altruistisk adfærd (evne til at engagere sig i andre mennesker og sætte sine egne behov i baggrunden) Fortsat intellektuel udvikling i form af uddannelse og mestring af nyt stof Fortsat kreativitet og leg efter pensioneringen Ophør med rygning Alkoholforbrug på acceptabelt niveau, der ikke skæmmer dig selv eller din familie Fysisk aktivitet Sund livsstil og normal vægt
10 Boks 3.1. Neurotransmittere og modulatorer Små molekyler Biogene aminer Dopamin Noradrenalin Serotonin Acetylkolin Histamin Aminosyrer Gamma-aminobutyrat (GABA) Glutamat Gasser Nitrogenoxid Neuropeptider Opioider Enkefalin Endorphin Gastrointestinale peptider Cholecystokinin Substans P Andre peptider Angiotensin Bradykinin Neuropeptid Y
11 Boks 3.2. Miljøfaktorer i bred forstand Biologiske Ernæring (fx kalorier, vitaminer) Ilt, hormoner Rusmidler (fx alkohol, kokain) Toksiske forbindelser i naturen Støj, varme/ kulde, lys Infektioner (fx bakterier, virus) Andre sygdomme Psykologiske Opvækst (fx incest, forældre med misbrug eller psykisk sygdom) Skole (fx kammerater, mobning, eksamen) Samlivsforhold (fx skilsmisse, tabet af en nær ven) Arbejde (fx dårligt arbejdsklima, arbejdsløshed) Sociale Kulturelle værdier og normer (fx regulerende for adfærd, såsom seksualitet og kønsroller) Lovgivning (fx lov mod brug af rusmidler)
12 Boks 3.3. Holmes-Rahe Scale Begivenhed Vægt Begivenhed Vægt Ægtefælles død Skilsmisse Separation Fængselsophold Pårørendes død Tilskadekomst, sygdom Giftermål Afskedigelse Ægteskabelig forsoning Ændring i familiemedlemmers helbred Graviditet Seksuelle vanskeligheder Familieforøgelse Ændringer på arbejdspladsen Økonomiske forandringer Nær vens død Nyt arbejde Ændring i antal ægteskabelige skænderier Overtagelse af prioriteter eller lån over kr. Ændrede arbejdsforhold Søn eller datter flytter hjemmefra Vanskeligheder med svigerfamilie Stor personlig præstation Ægtefælle begynder eller ophører med at arbejde Begynder eller afslutter skole Ændring i livsbetingelser Ændring i personlige vaner Vanskeligheder med chef Ændret arbejdstid og/eller -betingelser Flytning Skoleskift Ændring i fritidsvaner Ændret religiøs aktivitet Ændret social aktivitet Lån under kr. Ændrede sovevaner Ændring i antal familiesammenkomster Ændrede spisevaner Ferie Jul Bøde for mindre lovovertrædelse
13 Boks 5.1. Centrale elementer i individualistiske og kollektivistiske kulturer Individualistiske kulturer Individet betragtes som autonomt, selvstændigt og styret af egne frie valg Det accepteres, at individet primært forfølger egne behov Vægt på at skille sig ud, være unik og realisere sig selv Organisering af den enkeltes liv hviler på indre, psykologiske strukturer Det enkelte individ skal selv skabe mening og sammenhæng i sit liv Afhængighed opfattes som tegn på svaghed Kollektivistiske kulturer Individets selvopfattelse og handlinger er til dels bestemt af sociale faktorer Individets egne behov betragtes som sekundære i forhold til fællesskabet Vægt på social harmoni, at alle bidrager til fællesskabet (familien m.v.) Organisering af den enkeltes liv hviler på ydre strukturer (sociale roller, tildelt identitet, sociale hierarkier m.v.) Mening og sammenhæng er i nogen grad givet med indlejringen i det sociale fællesskab Almindeligt accepteret og forventet, at den enkelte tilpasser sig fællesskabet og dets autoriteter For uddybet behandling, se Triandis (1995) og Jørgensen (2008).
14 Boks 7.1. Definition af illness og disease Illness patientens egen oplevelse af sin sygdom den lidelse, patienten går til lægen med Disease behandlerens/lægens opfattelse af sygdommen, evt. udtrykt i en diagnose en sygdom, han har, når han går hjem fra lægen
15 Boks 7.2. Den gode lytter Start med åbne spørgsmål Lad patienten fortælle sin historie patienten er i centrum Tilskynd patienten til at fortsætte ved at nikke eller spørge uddybende Undgå at styre samtalen Undlad at komme med løsningsforslag Giv plads, og lad være med at afbryde Lad pauserne være, og stimuler patienten til at fortsætte: Kan du sige mere om Anerkend patientens følelser og fremstilling Spejl patienten ved at formulere vedkommendes fremstilling med dine egne ord: Det, jeg forstår, er, at du Sammenfat patientens pointer ved en formulering a la Er det rigtigt forstået, at du?
16 Boks 7.3. Faktorer, der kan lægge hindringer i vejen for at lytte og forstå Forskelle i Køn Alder Kultur Religion Socio-økonomisk baggrund Sprog (fx dialekt) Personlighed Tidspres Manglende evne til at bære ikke-viden Overdrevent fokus på teori Modoverføringsreaktioner Træthed Præstationspres/-ambitioner
17 Boks 7.4. Grundlæggende antagelser i psykodynamisk udviklingsteori Det ubevidste Psykisk determinisme Udviklingsorientering Fokus på det enkelte menneskes individualitet Gentagelsesmønstre Overføring/modoverføring Modstand Forsvarsmekanismer
18 Boks 7.5. Eksempler på en række forsvarsmekanismer Modne forsvarsmekanismer Fortrængning: Følelsesmæssige konflikter eller impulser holdes aktivt uden for bevidstheden. Forskydning: Følelsesmæssige konflikter forskydes fra ét objekt (en person) til et andet, mindre truende objekt. Barnet kan fx afreagere sin vrede mod sine forældre på sin bamse, ligesom den voksne kan få afløb for sine frustrationer over for sin chef ved at igangsætte en konflikt med sin partner. Reaktionsdannelse: Uacceptable følelser, tanker eller handlinger erstattes med deres diametrale modsætning, fx kan voldsom vrede via reaktionsdannelse vise sig som overdreven venlighed. Isolation: Følelsen isoleres fra indholdet og skydes bort fra bevidstheden. Individet kan fx fortælle om de frygteligste barndomstraumer uden at få kontakt med følelserne. En variant af isolation er intellektualisering, der indebærer, at individet forholder sig intellektuelt til et følelsesmæssigt provokerende emne. Rationalisering: Beslægtet med intellektualisering. Individet finder en tilsyneladende rationel eller logisk grund til hændelser, der fremkalder ubehagelige følelser og til sin symptomadfærd/uhensigtsmæssige adfærd, der er styret af ubevidste processer. Identifikation: Træk fra andre personer indlemmes i én selv via introjektion (indoptagelse af det ydre, der er uden for én selv). Identifikation gælder især egenskaber, som man gerne vil have. Man kan identificere sig med en anden af beundring eller kærlighed, men også på grund af angst. Det klassiske eksempel fra den patriarkalske familie er den lille dreng, der identificerer sig med den frygtede faderfigur. Regression: Som forsvarsmekanisme fungerer regression ved, at individet i pressede situationer vender tilbage til tidligere udviklingstrin, hvorved vedkommende i handling og/eller psykologisk fungerer mere primitivt. I regressionen kan ligge et element af flugt, fx ved hjælp af alkohol, stoffer eller gennem dagdrømmeri, men regression kan også foregå i jegets tjeneste som en positiv evne til at hengive sig til fx seksualitet, kunstnerisk produktion eller leg. Primitive eller umodne forsvarsmekanismer Dissociering: En form for bevidsthedsspaltning, hvor forskellige psykiske funktioner, mentale tilstande eller dele af selvet (eksempelvis den fysiske krop og følelser), der normalt hænger sammen, adskilles og virker uafhængigt af hinanden (se også kapitel 23). Fornægtelse eller benægten: Følelsesmæssigt provokerende aspekter af den indre eller ydre virkelighed ignoreres.
19 Boks 7.5. Eksempler på en række forsvarsmekanismer fortsat Projektion: Uacceptable følelser tillægges andre, fx kan aggressive følelser opleves som forbudte og i stedet projiceres over på en anden. Tyv tror, at hvermand stjæler, er et klassisk eksempel på en projektion. Splitting: To modsatrettede impulser/følelser holdes aktivt adskilt fra hinanden. Det viser sig fx ved, at verden eller personen selv opleves som sort-hvid. Enten hader man, eller også elsker man. Der er ingen grå mellemnuancer. Splitting er en helt central forsvarsmekanisme hos mennesker med borderline-tilstande (se også kapitel 29). Idealisering/devaluering: I forlængelse af splittingmekanismen kan man se idealisering/ devaluering som forsvar. Enten er der tale om en grænseløs idealisering eller det modsatte, en voldsom devaluering. Idealiseringen kan hurtigt vendes til det modsatte, hvis objektet skuffer eller begår selv ubetydelige fejl. Projektiv identifikation: Er både en forsvarsmekanisme, en ikke-sproglig kommunikationsform og en primitiv objektrelation. Den forudsætter to personer, hvor den ene (afsenderen) projicerer og den anden (modtageren) modtager projektionen. Dele af individets (afsenderens) selv fraspaltes og projiceres over på objektet (en anden person), der subtilt og mere eller mindre bevidst presses/manipuleres til at overtage det projicerede materiale.
20 Boks 7.6. Eksempler på, hvordan forskellige forsvarsmekanismer fungerer Forsvarsmekanisme Intet forsvar Fortrængning Forskydning Reaktionsdannelse Isolation/rationalisering Identifikation Dissociering Fornægtelse eller benægten Projektion Konfliktforvaltning Jeg hader min far! Jeg kan ikke forstå, at jeg er så vred og bekymret Jeg hader min fars hund Jeg elsker min far Jeg er utilfreds med min fars adfærd Jeg er ligesom far (derfor kan jeg ikke hade ham) Jeg fortæller min far jokes, har det hyggeligt med ham (og kan slet ikke mærke mit had til ham) Jeg har slet ingen far Min far hader mig
21 Boks 8.1. Målet for det psykiatriske interview I forhold til patienten: At skabe tillid At forstå patienten At indleve sig i patientens verden At få beskrevet patientens oplevelser præcist At få patienten til at reflektere over sin situation Fagligt at besvare spørgsmålene: Er patienten psykisk syg? Hvad er diagnosen? Hvor alvorlig er lidelsen? Hvor omfattende er funktionstabet i dagligdagen? Spiller sociale forhold ind for lidelsen? Spiller psykologiske forhold en rolle? At foreslå en behandling Vurdere, om patienten er motiveret for relevant behandling
22 Boks 8.2. Interventionsformer Intervention Åbne spørgsmål Gentagelse Nonverbal opmuntring Verbal opmuntring Aktiv lytning Opsummering Empati Brede spørgsmål Brug af eksempler Konfrontation Fokuserede spørgsmål Grænsesætning Interviewers spørgsmål eller ageren Fortæl, hvad der falder dig ind, lad mig høre, hvad du tænker Intervieweren gentager brudstykker af patientens udsagn for at tilskynde patienten til at gå videre eller uddybe Intervieweren nikker eller smiler for at indbyde patienten til at gå videre Intervieweren påskønner, at patienten har beskrevet svære ting, som ikke er blevet sagt tidligere til andre, og tilskynder patienten til videre uddybning Intervieweren giver patienten tid til at udleve sine følelser uden at afbryde, selv ikke under længerevarende tavshed Intervieweren samler op, hvad patienten har fortalt af vigtige ting, og inviterer patienten til at gå videre derfra Intervieweren viser med sin krop, sit ansigtsudtryk og bevægelse i stemmen, at det må have været svært for patienten, hvilket skaber tillid hos patienten og ønske om at gå videre Hvad har belastet dig i dit arbejde? For nogle mennesker vil et kompliceret forhold til faderen genopstå senere som en oprørstrang over for autoriteter. Kunne det også være tilfældet for dig? Du viser ét med din krop, men siger noget andet. Hvordan hænger det sammen? Hvor gammel var du, da du flyttede hjemmefra? Hvilken måned mærkede du først dine symptomer? Det synes jeg ikke, vi behøver bruge mere tid på. Jeg vil meget hellere
23 Boks 8.3. Psykodynamiske aspekter Det subjektive og unikke ved patientens oplevelse Helhedsaspektet og den dynamiske forståelse af symptomerne Patienten som aktiv medansvarlig medspiller Patientens modstand og forsvar over for det ubehagelige Overførings- og modoverføringsaspekter i interaktionen
24 Boks 8.4. Opvækst og psykosocial udvikling Fødested, etnisk oprindelse Ønsket af forældrene? Prænatale og perinatale traumer Tidligste erindring Hvordan var barndommen overordnet set? Hvordan var patienten som barn (temperament)? Familiesituation Separation, fysisk overlast, emotionel neglekt Relation til far i barn- og ungdom Relation til mor i barn- og ungdom Søskende og relationer til disse Erindringer om spædbarns- og småbarnsperioden (mad, søvn, toilettræning, sprog, motorisk udvikling, skrive, læse) Hospitaliseringer, børnesygdomme Skolegang (adfærd, venner, aktiviteter, forhold til lærere, resultat) Familiehistorie (senere og nuværende relation til forældre og søskende, traumatiske begivenheder i familien og patientens reaktioner, forældres forventninger, flytte hjemmefra) Venner (udvikling af venne- og venindeforhold, kvalitet, nærhed) Seksualitet (pubertet, orientering, første erfaring, senere forhold, intimitet, masturbation, seksuelle dysfunktioner, seksuelle praktikker, erfaringer med homoseksualitet) Parforhold og børn (valg af partnere, længerevarende forhold, typer af konflikter, ægteskaber, skilsmisser, børn, beskrivelse af børnene) Uddannelse (skolegang, videreuddannelse, efteruddannelse) Fritidsinteresser (hobbyer, rejser, gruppeaktiviteter, talenter) Militær Kriminalitet Religion Økonomi Arbejde (ansættelser, erfaringer med arbejde, ansvar, tilpasningsevne, omstillingsevne, relation til arbejdskammerater, ledighed) Aktuelle sociale forhold (parforhold, arbejde, økonomi, børn)
25 Boks 8.5. Beskrivelse af tidligere sygdomme, misbrug og psykopatologi Misbrug Somatiske lidelser Den præmorbide psyke (personlighedsbeskrivelse) Nuværende psykiske lidelse Alkohol Medicin Neurologiske lidelser Medicinske og kirurgiske lidelser Temperament og karaktertræk Hvornår og hvordan begyndte det? Variationer i forløbet Udløsende begivenheder Forværrende og/eller formildende omstændigheder Tidligere og igangværende behandling (medicinsk behandling, psykoterapi, indlæggelser)
26 Boks 8.6. Beskrivelse af patienten Fænomen Fremtoning Adfærd Bevidsthedstilstand Orientering Realitetssans Stemningsleje Kontaktform Affekter og følelser Psykomotorik Tankegang og sprogbrug Tankeindhold Perception Kognition Intelligens Personlighed Patologi Ansigtsudtryk, kropsholdning, ansigtskulør, gang, blik, påklædning, motorik Tonen i talen, imødekommende, nedladende, afvisende, tilbagetrukket, mimik og gestikuleren, tvangshandlinger, tics, grimassering Klarhed, intensitet Tid, sted og egne data Er realitetssansen intakt (er patienten psykotisk?) Neutralt, løftet, forsænket, skiftende Åben, sky, mistænksom, hjælpsøgende, klæbende, manipulerende, ambivalent, indyndende, passiv, ængstelig Livligt eller hæmmet følelsesudtryk, aggression, anspændthed, ængstelse, irritabilitet, eufori, affektlabilitet, affekt-affladning Talens hastighed, motorisk uro, agitation, katatoni, manglende initiativ, passivitet Klangassociationer, tankeflugt, tankeforstyrrelser, snørklet sprog, betydningsglidninger, neologismer, inkohærens, afasi, sprogfattigdom Tvangstanker, hypokondri, selvforringende ideer, diffus selvhenførende eller mere systematiserede vrangforestillinger, bizarre ideer, påvirkningsfornemmelser, vrangagtige sansebedrag, tanker om disintegration, depersonalisation, tankehørlighed, tanketyveri, tanketomhed, tankepåføring Hallucinationer på syn, hørelse, smags-, lugte- og følesans Koncentration (100-7-prøven), opmærksomhed, indprentningsevne og hukommelse, lakuner, konfabuleren Kapacitet, ordforråd, evne til fantaseren, abstraktionsevne Temperament og personlighedstræk: tilbagetrukket, genert, afhængig, selvcentreret, overlegen, pertentlig, stædig, vedholdende, impulsiv, mistænksom, sær, kold og beregnende
27 Boks 9.1. Kognitive test og intelligenstest WAIS (Wechsler Adult Intelligence Scale) Ravens Progressive Matrices
28 Boks 9.2. Neuropsykologiske test vurderer Indlæringsevne og hukommelse Koncentrationsevne Motoriske færdigheder og hastighed Opfattelse af sanseindtryk, analyse og syntese af helheder Sproglige funktioner Evne til planlægning og problemløsning
29 Boks 9.3. Selvvurderingstest Personlighedstræk og personlighedsforstyrrelser MCMI (Millon Clinical Multiaxial Inventory) DAPP (Dimensional Assessment of Personality Pathology) TCI (Tridimensional Character Inventory) MMPI-2 (Minnesota Multiphasic Personality Inventory, 2. udgave) NEO-PI-R (Neuroticism, Extraversion, Openness Personality Inventory, Revised) IIP (Inventory of Interpersonal Problems)
30 Boks 9.4. Performancebaserede test Personlighedstræk Rorschach TAT MAPS Associationstesten Sætningsudfyldelsestest
31 Boks 9.5. Observatørbaseret rating Personlighedstræk og personlighedsforstyrrelser SCID-II: akse II i DSM-IV KAPP (Karolinska Psychodynamic Profile) AAI (Adult Attachment Interview)
32 Boks 9.6. Selvvurderingstest Symptomskalaer og diagnoser Almene symptomer: SCL-90 (Symptom Checklist) Depression: MDI (Major Depression Inventory) Depression: BDI (Bech Depression Inventory) Alkoholmisbrug: CAGE Questionnaire Angst: STAI (State-Trait Anxiety Inventory) Traumer: HTQ (Harvard Trauma Questionnaire) Spiseforstyrrelser: EDI (Eating Disorder Inventory) ADHD: ASRS (ADHD Symptom Rating Scale selvrapportering) Impulsforstyrrelser: BSI-11 (Barratt Impulsiveness Scale)
33 Boks 9.7. Eksempler på Observatørbaseret rating Symptomskalaer og diagnoser Diagnostik efter DSM-IV og ICD-10 PSE-10 (Present State Examination, 10. udgave) SCAN (Schedules for Clinical Assessment in Neuropsychiatry) Vurdering af skizofreni og affektive lidelser OPCRIT (OPerational CRITeria) Vurdering af generelle psykopatologiske symptomer BPRS (Brief Psychiatric Rating Scale) PANSS (Positive And Negative Syndrome Scale) SAPS/SANS (Scale Assessment of Positive (Negative) Symptoms) Vurdering af depression Ham-D17 (Hamilton Depression Rating Scale, 17 items) MADRS (Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale) GDS (Geriatric Depression Scale) Vurdering af andre psykopatologiske tilstande Angsttilstande: CMDQ (Common Mental Disorder Questionnaire) Spiseforstyrrelser: EDE (Eating Disorder Examination) OCD: Y-BOCS (Yale-Brown Obsessive Compulsive Scale) ADHD: ASRS (ADHD Symptom Rating Scale) CAARS (Connors Adult ADHD Rating Scale) Alkoholmisbrug: Audit (Alcohol use disorder identification test) MAST (Michigan Alcoholism State Examination) Misbrug generelt: ASI (Addiction Severity Index) Demens: MMSE (Mini Mental State Examination) Vurdering af risiko for vold HCR-20 (Assessing Risk for Violence, 20 items) Global klinisk vurdering CGI-S (Clinical Global Impression Scale) Vurdering af livskvalitet, social funktion WHO-5 (WHO-5 trivselsindeks) GAF-f (Global Assessment of Functioning)
34 Boks Årsager til somatiske undersøgelser af psykiatriske patienter Diagnostisk udredning med henblik på at udelukke somatisk årsag til psykiatriske symptomer Diagnosticere somatisk komorbiditet Monitorering af medikamentel behandling og eventuelle bivirkninger Forskning i psykiatriske sygdommes neurobiologi
35 Boks Eksempler på somatiske sygdomme/tilstande, der kan ledsages af psykiatriske symptomer Neurologiske sygdomme Infektiøse sygdomme Mangelsygdomme Toksiske tilstande Demenstilstande Huntingtons chorea Parkinsons sygdom Dissemineret sklerose HIV Neurosyfilis CNS-infektioner Tuberkulose Cobalaminmangel Thiaminmangel CO-forgiftning Forgiftning med/ bivirkninger af medikamenter Forgiftning med psykoaktive stoffer Neuroplastiske sygdomme Metaboliske/ endokrine tilstande Autoimmune sygdomme Tumorer i CNS Endokrine tumorer Fæokromocytom Hypoglykæmi Uræmi Elektrolytforstyrrelser Hepatisk encephalopati Thyreoidealidelser Parathyreoidealidelser SLE Sarcoidose
36 Boks Standardudredning Hæmatologi Hæmoglobin, leukocytter, thrombocytter Væsketal Natrium, kalium, creatinin Infektionsparametre C-reaktivt protein Levertal Alaninaminotransferase (ALAT), basisk fosfatase Stofskifte Thyreoideastimulerende hormon (TSH) Andet Ioniseret calcium, blodsukker
37 Boks Demensudredning Standardudredning Rødt blodbillede : erythrocytter, middelcellehæmoglobinkonc. (MCHC), middelcellevolumen (MCV) Carbamid Albumin Cobalamin Folat Total kolesterol, LDL og HDL, triglycerid HIV, WR (Wassermann-reaktion)
Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereAngsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.
Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereEvidence-based medicine: Measurement based mental care
Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mere6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge
1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereSpot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark
Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereScreening spørgsmål Eksempler
Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereAf Cand. med. Huong Hoang
Psykopatologi og den psykiatriske journal Fysioterapeutuddannelsen Efterår 2011 Af Cand. med. Huong Hoang Plan o Vigtige psykopatologiske begreber o Den psykiatriske anamnese o Den psykiatriske objektive
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereHvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?
Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereSkizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden
Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereDen normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:
Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni
Læs mereSkizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018
Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni En hjernesygdom. En multifaktuel sygdom, forstås på den måde at der er flere symptomer
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereAngst og særlig sensitive mennesker
Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse
Læs mereSOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN
SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereNeurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet
Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs merePP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ
Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs
Læs mereDobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen. Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter
Dobbeltdiagnoser Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Rekreativt forbrug kontra afhængighed Rekreativt forbrug af illegale og legale rusmidler
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereDet er sjovt at drikke Så hvad er problemet?
Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereAt genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde
At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs mereSilkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme
Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereNOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.
NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mereSkizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen
Skizofreni PsykInfo 12. marts 2019 Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen Program de næste 45 min.. Skizofreni: Historisk perspektiv Forekomst Årsager Symptomer Behandling Faser og forløb Katrine
Læs mereAngst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017
Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere
Læs mereDemens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Læs mereFaglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet
Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs mereDEMENS, DEPRESSION OG
DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.
Læs mereRegionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:
Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mere24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra?
Overblik Psykopatologi Oplæg for læger i introduktionsuddannelse Psykiatri Forforståelse Forskellige psykopatologiske skoler De enkelte fænomener Eksempler Diagnostiske redskaber Present State Eksamination
Læs merePsykolog John Eltong
Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereHvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?
Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereDemensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem
Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs mereSOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs mereOverdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse
Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereDEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Læs mereAlkoholisme. www.soberspace.dk 1
Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk
Læs mereAlkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom
Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereHvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?
Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Læs mere