Boks 1.1. To typer videnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boks 1.1. To typer videnskab"

Transkript

1 Boks 1.1. To typer videnskab Nomotetisk Forklarende Årsag/virkning Hypotetisk-deduktiv Adfærd Biologi Objektiv Kvantitativ Universelle lovmæssigheder Idiografisk Forstående Mening Hermeneutisk Følelser Psykologi Subjektiv Kvalitativ Unikke, individuelle aspekter

2 Boks 1.2. Definitioner på normalitet Normalitet som sundhed er den klassiske biomedicinske tilgang, hvor fravær af sygdom indikerer sundhed og normalitet. Denne definition passer med en tilgang til patienten, hvor det handler om at fjerne tegn og symptomer på sygdom. Normalitet som utopi refererer til den ideelle eller optimale funktion. Denne definition bruges ofte af psykoanalytikere, når de definerer den ideelle person eller kriterier for succesfuld behandling. Den viser tilbage til Freuds klassiske formulering om normalitet: Et normalt ego er som normalitet generelt en ideel fiktion. Normalitet som gennemsnit bruger man ofte, når det drejer sig om at undersøge, hvad der er normal adfærd i en given gruppe eller population. Antagelsen er, at normalitet er sammenfaldende med gennemsnittet i en normalfordeling (en Gauss-kurve), hvilket fx gælder for højde, intelligens og vægt. Dette normalitetsbegreb anvendes ofte implicit i psykiatrien i relation til ratingscales og spørgeskemaer. Normalitet som proces refererer til normal adfærd som et resultat af forskellige interagerende systemer. Et eksempel er Erik Eriksons definition af normalitet som evnen til at mestre de skiftende udviklingsopgaver i løbet af livet.

3 Boks 1.3. Psykisk sundhed Psykisk sundhed er Funktionsniveau over det normale med hensyn til fx uddannelse, arbejde, samliv. Problemer i livet synes ikke at blive for store, og personen er eftertragtet af andre på grund af sine kvaliteter. At leve efter positive psykologiske værdier, som består i at udvikle kvaliteter såsom en vis grad af selvtilstrækkelighed og positiv forvaltning af ens medfødte talent og sociale muligheder samt styrke i form af karaktertræk som åbenhed og nysgerrighed. Modenhed defineret ud fra evnen til kærlighed, håb, fravær af stereotype, uproduktive problemløsningsstrategier, realistisk accept af ens livsskæbne og passende forventninger til og mål for en selv, der udspringer af en positiv håndtering af Erik Eriksons livstemaer (se kapitel 2). Følelsesmæssig intelligens, dvs. evnen til at læse og forstå andre menneskers følelser. Vaillant anser følelsesmæssig intelligens for at være den enkeltfaktor, der er vigtigst for psykisk sundhed. Subjektivt velvære: Intet menneske er lykkeligt, hvis ikke han selv synes, at han er det. Resiliens og velfungerende copingmekanismer. KILDE: Valliant (2003)

4 Boks 1.4. Generelle overvejelser med hensyn til behandling ved forskellige GAF-scores GAF-score Symptomscore < 60 Funktionsscore < 50 Funktionsscore < 40 Symptomscore < 40 Symptomscore < 30 Symptomscore < 20 Level of care Behandling må overvejes Kan aktuelt ikke arbejde, men kan have god funktion på andre områder Funktionssvigt på mere end et område Psykosegrænse (hvis der er psykotiske symptomer, er score under 40) Hospitalisering oftest nødvendig Skærmet, lukket afsnit

5 Boks 2.1. De fire selvfornemmelser Det gryende selv (0-2 måneder) I denne periode får barnet en første fornemmelse af sig selv og den omgivende verden. Barnet er allerede tidligt i livet meget målrettet og aktivt udforskende. Relationen til omsorgspersonen er rettet mod at fastholde samspillet samt støtte den fysiologiske regulering. Omsorgspersonen bruger ansigtsmimikken til at udtrykke og opretholde barnets tilknytning. Barnets kropslige fornemmelse i forbindelse med at mærke sult/mæthed, træthed/vågenhed, kulde/varme, at blive badet, taget op, kærtegnet osv. danner kernen i dets selvfornemmelse. Specielt i starten af perioden er barnet optaget af vitaliteten i form af intensitet, bevægelse og tid, som er med til at udvikle den grundlæggende selvfornemmelse. Kerneselvet (2-6 måneder) Barnet oplever i stigende grad at være en viljebetonet, sammenhængende fysisk enhed med sit eget følelsesmæssige liv. Det er klar over forskellen på egne og andres handlinger, og allerede i 2-3-månedersalderen kan barnet tage direkte øjenkontakt, smile og pludre til omsorgspersonen. Det kan i stigende grad regulere sit arousalniveau ved at kigge væk eller lukke af for yderligere stimulation. Dette er starten på en tidlig evne til selvmestring. Mod slutningen af perioden bliver barnet i stand til at fremkalde indre billeder af omsorgspersonen, når hun ikke er til stede. Stern taler om en fremkaldt ledsager, som giver spædbarnet en subjektiv oplevelse af at være sammen med en anden, der bl.a. kan hjælpe det med at regulere spænding, tilknytning, angst og andre indre oplevelser. At kunne aktivere en fremkaldt ledsager er af stor betydning for evnen til at kunne være alene. Objektrelationsteorien taler om, at barnet med afsæt i positive samspil med andre etablerer et godt indre objekt. Det intersubjektive selv (7-15 måneder) Det centrale i denne fase er, at barnet oplever, at det har sit eget indre subjektive selv, og at andre har deres, samt at fysiske begivenheder kan være udtryk for bagvedliggende mentale processer. Barnet kan tillægge andre motiver og forstå, at deres følelser kan være de samme som barnets egne eller forskellige fra dem. Det begynder at udvikle en theory of mind en teori om, at mennesker består af adskilte psyker. Barnet overskrider hermed sin snævert egocentriske virkelighedsopfattelse, hvilket er starten på udviklingen af evnen til mentalisering. Intersubjektivitet består i en gensidig anerkendelse af hinanden som subjekter, hvilket er et vigtigt skridt i retning af oplevelsen af nærhed og fællesskab. Det verbale selv (15-30 måneder) Med udviklingen af sproget øges barnets evne til selvrefleksion og fornemmelse af et tidsmæssigt perspektiv. Med sproget kan det strukturere hændelser i fortid, nutid og fremtid, men udviklingen af sproget er imidlertid også forbundet med tab. Sproget gør det muligt at adskille tanker fra følelser og skelne mellem ord og oplevelse, men rummer samtidig en risiko for fremmedgørelse i forhold til barnets oprindelige, sanselige oplevelse af virkeligheden. Forholdet mellem livet, som det opleves, og livet, som det genfortælles, er to adskilte fænomener. Sproget og symboliseringsevnen giver også barnet mulighed for at lege som om -lege, hvor det kan eksperimentere med sin skabende fantasi og derigennem få en mere sikker fornemmelse af, hvem det er. Leg er uhyre vigtig for barnets oplevelse af at have en forankring i sig selv, hvorfra tanker, følelser og handlinger kan udgå.

6 Boks 2.2. Tilknytningsmønstre hos børn Ængstelig, afvisende tilknytning Disse børn udviser kun moderate reaktioner, når moderen forlader lokalet, og ignorerer hende, når hun kommer tilbage. De er anspændte og hæmmede i deres leg. Deres mødre fremstår følelsesmæssigt tillukkede og undgår kropskontakt med barnet. Sikker tilknytning Disse børn bliver tydeligt kede af det, når moderen forlader lokalet, men lader sig trøste, når hun kommer tilbage. Leg og udforskning bliver genoptaget efter nogen tid, når moderen vender tilbage. Mødrene beskrives som sensitive og reagerer hurtigt på barnets signaler. Ængstelig, ambivalent tilknytning Børnene i denne gruppe bliver meget kede af det, når mødrene forlader dem, og de er vanskelige at trøste, når hun kommer tilbage. De beskrives som på en gang kontaktsøgende og aggressivt modstræbende; de er ambivalente i kontakten. Mødrene fremstår som uforudsigelige og svingende i deres kontakt med barnet. Ængstelig, desorganiseret tilknytning Disse børn har tydeligvis svært ved at klare stress, og deres adfærd er præget af forvirring og uforudsigelighed. Når moderen kommer tilbage, kan barnet fx søge trøst, men på vej over til hende stivne, smide sig på gulvet og foretage stereotype bevægelser. Mødrene viser sig ofte at have haft mange tab med svigt og overgreb i opvæksten, og nogle udviser en ombytning af roller, således at de støtter sig til barnet.

7 Boks 2.3. Mentaliseringsevne En veludviklet mentaliseringsevne indebærer: At der er kontinuitet i oplevelsen af det psykologiske selv At andres handlinger bliver meningsfulde, forståelige (i lyset af mentale tilstande) og til dels forudsigelige At der er en skelnen mellem den indre og den ydre verden En forståelse af, at det, at en person opfører sig på en bestemt måde, ikke betyder, at der ikke findes alternative måder at opføre sig på At kommunikation med andre bliver bedre, fordi repræsentationen af den andens mentale tilstande ikke begrænses At relationen til andre beriges, fordi evnen til at indtage og rumme forskellige perspektiver på egne og andres subjektive oplevelser uddybes

8 Boks 2.4. Kernbergs tre niveauer af personlighedsorganisering Identitetsintegration Forsvarsmekanismer Realitetstestning Neurotisk (NPO) Borderline (BPO) Psykotisk (PPO) Klar adskillelse af og god integration af forestillinger om selv og andre. Modne: fortrængning, rationalisering, humor, intellektualisering og isolering. Anvendes primært til at håndtere indre konflikter. Intakt: Klar adskillelse af selv og anden, af indre og ydre. Dybtgående, nuanceret og realistisk forståelse af selv og andre. Identitetsdiffusion. Mangelfuld integration af forestillinger om selv og andre. Primitive: splitting, projektiv identifikation, primitiv idealisering. Anvendes til at håndtere konfliktfyldte ydre og indre objektrelationer og konflikter mellem personlighedens instanser (det, jeg, overjeg). Der optræder ændringer og forvrængninger i oplevelsen af realiteten. Idiosynkratiske fortolkninger af virkeligheden. Der kan forekomme psykoselignende symptomer i forbindelse med svær belastning. Mangelfuld adskillelse af forestillinger om selv og andre og af indre og ydre realitet. Primitive som ved BPO, men anvendes her primært som beskyttelse mod disintegration, dekompensering og psykotisk sammenbrud. Alvorligt svækket og tidvist helt fraværende. KILDE: Otto Kernberg (1984:38)

9 Boks 2.5. Faktorer, der fremmer sundhed og livskvalitet i sen alderdom Et godt ægteskab før 50-årsalderen (evne til at indgå i modne relationer) Evne til at klare svære situationer i livet (gode copingmekanismer og adaptive strategier) Altruistisk adfærd (evne til at engagere sig i andre mennesker og sætte sine egne behov i baggrunden) Fortsat intellektuel udvikling i form af uddannelse og mestring af nyt stof Fortsat kreativitet og leg efter pensioneringen Ophør med rygning Alkoholforbrug på acceptabelt niveau, der ikke skæmmer dig selv eller din familie Fysisk aktivitet Sund livsstil og normal vægt

10 Boks 3.1. Neurotransmittere og modulatorer Små molekyler Biogene aminer Dopamin Noradrenalin Serotonin Acetylkolin Histamin Aminosyrer Gamma-aminobutyrat (GABA) Glutamat Gasser Nitrogenoxid Neuropeptider Opioider Enkefalin Endorphin Gastrointestinale peptider Cholecystokinin Substans P Andre peptider Angiotensin Bradykinin Neuropeptid Y

11 Boks 3.2. Miljøfaktorer i bred forstand Biologiske Ernæring (fx kalorier, vitaminer) Ilt, hormoner Rusmidler (fx alkohol, kokain) Toksiske forbindelser i naturen Støj, varme/ kulde, lys Infektioner (fx bakterier, virus) Andre sygdomme Psykologiske Opvækst (fx incest, forældre med misbrug eller psykisk sygdom) Skole (fx kammerater, mobning, eksamen) Samlivsforhold (fx skilsmisse, tabet af en nær ven) Arbejde (fx dårligt arbejdsklima, arbejdsløshed) Sociale Kulturelle værdier og normer (fx regulerende for adfærd, såsom seksualitet og kønsroller) Lovgivning (fx lov mod brug af rusmidler)

12 Boks 3.3. Holmes-Rahe Scale Begivenhed Vægt Begivenhed Vægt Ægtefælles død Skilsmisse Separation Fængselsophold Pårørendes død Tilskadekomst, sygdom Giftermål Afskedigelse Ægteskabelig forsoning Ændring i familiemedlemmers helbred Graviditet Seksuelle vanskeligheder Familieforøgelse Ændringer på arbejdspladsen Økonomiske forandringer Nær vens død Nyt arbejde Ændring i antal ægteskabelige skænderier Overtagelse af prioriteter eller lån over kr. Ændrede arbejdsforhold Søn eller datter flytter hjemmefra Vanskeligheder med svigerfamilie Stor personlig præstation Ægtefælle begynder eller ophører med at arbejde Begynder eller afslutter skole Ændring i livsbetingelser Ændring i personlige vaner Vanskeligheder med chef Ændret arbejdstid og/eller -betingelser Flytning Skoleskift Ændring i fritidsvaner Ændret religiøs aktivitet Ændret social aktivitet Lån under kr. Ændrede sovevaner Ændring i antal familiesammenkomster Ændrede spisevaner Ferie Jul Bøde for mindre lovovertrædelse

13 Boks 5.1. Centrale elementer i individualistiske og kollektivistiske kulturer Individualistiske kulturer Individet betragtes som autonomt, selvstændigt og styret af egne frie valg Det accepteres, at individet primært forfølger egne behov Vægt på at skille sig ud, være unik og realisere sig selv Organisering af den enkeltes liv hviler på indre, psykologiske strukturer Det enkelte individ skal selv skabe mening og sammenhæng i sit liv Afhængighed opfattes som tegn på svaghed Kollektivistiske kulturer Individets selvopfattelse og handlinger er til dels bestemt af sociale faktorer Individets egne behov betragtes som sekundære i forhold til fællesskabet Vægt på social harmoni, at alle bidrager til fællesskabet (familien m.v.) Organisering af den enkeltes liv hviler på ydre strukturer (sociale roller, tildelt identitet, sociale hierarkier m.v.) Mening og sammenhæng er i nogen grad givet med indlejringen i det sociale fællesskab Almindeligt accepteret og forventet, at den enkelte tilpasser sig fællesskabet og dets autoriteter For uddybet behandling, se Triandis (1995) og Jørgensen (2008).

14 Boks 7.1. Definition af illness og disease Illness patientens egen oplevelse af sin sygdom den lidelse, patienten går til lægen med Disease behandlerens/lægens opfattelse af sygdommen, evt. udtrykt i en diagnose en sygdom, han har, når han går hjem fra lægen

15 Boks 7.2. Den gode lytter Start med åbne spørgsmål Lad patienten fortælle sin historie patienten er i centrum Tilskynd patienten til at fortsætte ved at nikke eller spørge uddybende Undgå at styre samtalen Undlad at komme med løsningsforslag Giv plads, og lad være med at afbryde Lad pauserne være, og stimuler patienten til at fortsætte: Kan du sige mere om Anerkend patientens følelser og fremstilling Spejl patienten ved at formulere vedkommendes fremstilling med dine egne ord: Det, jeg forstår, er, at du Sammenfat patientens pointer ved en formulering a la Er det rigtigt forstået, at du?

16 Boks 7.3. Faktorer, der kan lægge hindringer i vejen for at lytte og forstå Forskelle i Køn Alder Kultur Religion Socio-økonomisk baggrund Sprog (fx dialekt) Personlighed Tidspres Manglende evne til at bære ikke-viden Overdrevent fokus på teori Modoverføringsreaktioner Træthed Præstationspres/-ambitioner

17 Boks 7.4. Grundlæggende antagelser i psykodynamisk udviklingsteori Det ubevidste Psykisk determinisme Udviklingsorientering Fokus på det enkelte menneskes individualitet Gentagelsesmønstre Overføring/modoverføring Modstand Forsvarsmekanismer

18 Boks 7.5. Eksempler på en række forsvarsmekanismer Modne forsvarsmekanismer Fortrængning: Følelsesmæssige konflikter eller impulser holdes aktivt uden for bevidstheden. Forskydning: Følelsesmæssige konflikter forskydes fra ét objekt (en person) til et andet, mindre truende objekt. Barnet kan fx afreagere sin vrede mod sine forældre på sin bamse, ligesom den voksne kan få afløb for sine frustrationer over for sin chef ved at igangsætte en konflikt med sin partner. Reaktionsdannelse: Uacceptable følelser, tanker eller handlinger erstattes med deres diametrale modsætning, fx kan voldsom vrede via reaktionsdannelse vise sig som overdreven venlighed. Isolation: Følelsen isoleres fra indholdet og skydes bort fra bevidstheden. Individet kan fx fortælle om de frygteligste barndomstraumer uden at få kontakt med følelserne. En variant af isolation er intellektualisering, der indebærer, at individet forholder sig intellektuelt til et følelsesmæssigt provokerende emne. Rationalisering: Beslægtet med intellektualisering. Individet finder en tilsyneladende rationel eller logisk grund til hændelser, der fremkalder ubehagelige følelser og til sin symptomadfærd/uhensigtsmæssige adfærd, der er styret af ubevidste processer. Identifikation: Træk fra andre personer indlemmes i én selv via introjektion (indoptagelse af det ydre, der er uden for én selv). Identifikation gælder især egenskaber, som man gerne vil have. Man kan identificere sig med en anden af beundring eller kærlighed, men også på grund af angst. Det klassiske eksempel fra den patriarkalske familie er den lille dreng, der identificerer sig med den frygtede faderfigur. Regression: Som forsvarsmekanisme fungerer regression ved, at individet i pressede situationer vender tilbage til tidligere udviklingstrin, hvorved vedkommende i handling og/eller psykologisk fungerer mere primitivt. I regressionen kan ligge et element af flugt, fx ved hjælp af alkohol, stoffer eller gennem dagdrømmeri, men regression kan også foregå i jegets tjeneste som en positiv evne til at hengive sig til fx seksualitet, kunstnerisk produktion eller leg. Primitive eller umodne forsvarsmekanismer Dissociering: En form for bevidsthedsspaltning, hvor forskellige psykiske funktioner, mentale tilstande eller dele af selvet (eksempelvis den fysiske krop og følelser), der normalt hænger sammen, adskilles og virker uafhængigt af hinanden (se også kapitel 23). Fornægtelse eller benægten: Følelsesmæssigt provokerende aspekter af den indre eller ydre virkelighed ignoreres.

19 Boks 7.5. Eksempler på en række forsvarsmekanismer fortsat Projektion: Uacceptable følelser tillægges andre, fx kan aggressive følelser opleves som forbudte og i stedet projiceres over på en anden. Tyv tror, at hvermand stjæler, er et klassisk eksempel på en projektion. Splitting: To modsatrettede impulser/følelser holdes aktivt adskilt fra hinanden. Det viser sig fx ved, at verden eller personen selv opleves som sort-hvid. Enten hader man, eller også elsker man. Der er ingen grå mellemnuancer. Splitting er en helt central forsvarsmekanisme hos mennesker med borderline-tilstande (se også kapitel 29). Idealisering/devaluering: I forlængelse af splittingmekanismen kan man se idealisering/ devaluering som forsvar. Enten er der tale om en grænseløs idealisering eller det modsatte, en voldsom devaluering. Idealiseringen kan hurtigt vendes til det modsatte, hvis objektet skuffer eller begår selv ubetydelige fejl. Projektiv identifikation: Er både en forsvarsmekanisme, en ikke-sproglig kommunikationsform og en primitiv objektrelation. Den forudsætter to personer, hvor den ene (afsenderen) projicerer og den anden (modtageren) modtager projektionen. Dele af individets (afsenderens) selv fraspaltes og projiceres over på objektet (en anden person), der subtilt og mere eller mindre bevidst presses/manipuleres til at overtage det projicerede materiale.

20 Boks 7.6. Eksempler på, hvordan forskellige forsvarsmekanismer fungerer Forsvarsmekanisme Intet forsvar Fortrængning Forskydning Reaktionsdannelse Isolation/rationalisering Identifikation Dissociering Fornægtelse eller benægten Projektion Konfliktforvaltning Jeg hader min far! Jeg kan ikke forstå, at jeg er så vred og bekymret Jeg hader min fars hund Jeg elsker min far Jeg er utilfreds med min fars adfærd Jeg er ligesom far (derfor kan jeg ikke hade ham) Jeg fortæller min far jokes, har det hyggeligt med ham (og kan slet ikke mærke mit had til ham) Jeg har slet ingen far Min far hader mig

21 Boks 8.1. Målet for det psykiatriske interview I forhold til patienten: At skabe tillid At forstå patienten At indleve sig i patientens verden At få beskrevet patientens oplevelser præcist At få patienten til at reflektere over sin situation Fagligt at besvare spørgsmålene: Er patienten psykisk syg? Hvad er diagnosen? Hvor alvorlig er lidelsen? Hvor omfattende er funktionstabet i dagligdagen? Spiller sociale forhold ind for lidelsen? Spiller psykologiske forhold en rolle? At foreslå en behandling Vurdere, om patienten er motiveret for relevant behandling

22 Boks 8.2. Interventionsformer Intervention Åbne spørgsmål Gentagelse Nonverbal opmuntring Verbal opmuntring Aktiv lytning Opsummering Empati Brede spørgsmål Brug af eksempler Konfrontation Fokuserede spørgsmål Grænsesætning Interviewers spørgsmål eller ageren Fortæl, hvad der falder dig ind, lad mig høre, hvad du tænker Intervieweren gentager brudstykker af patientens udsagn for at tilskynde patienten til at gå videre eller uddybe Intervieweren nikker eller smiler for at indbyde patienten til at gå videre Intervieweren påskønner, at patienten har beskrevet svære ting, som ikke er blevet sagt tidligere til andre, og tilskynder patienten til videre uddybning Intervieweren giver patienten tid til at udleve sine følelser uden at afbryde, selv ikke under længerevarende tavshed Intervieweren samler op, hvad patienten har fortalt af vigtige ting, og inviterer patienten til at gå videre derfra Intervieweren viser med sin krop, sit ansigtsudtryk og bevægelse i stemmen, at det må have været svært for patienten, hvilket skaber tillid hos patienten og ønske om at gå videre Hvad har belastet dig i dit arbejde? For nogle mennesker vil et kompliceret forhold til faderen genopstå senere som en oprørstrang over for autoriteter. Kunne det også være tilfældet for dig? Du viser ét med din krop, men siger noget andet. Hvordan hænger det sammen? Hvor gammel var du, da du flyttede hjemmefra? Hvilken måned mærkede du først dine symptomer? Det synes jeg ikke, vi behøver bruge mere tid på. Jeg vil meget hellere

23 Boks 8.3. Psykodynamiske aspekter Det subjektive og unikke ved patientens oplevelse Helhedsaspektet og den dynamiske forståelse af symptomerne Patienten som aktiv medansvarlig medspiller Patientens modstand og forsvar over for det ubehagelige Overførings- og modoverføringsaspekter i interaktionen

24 Boks 8.4. Opvækst og psykosocial udvikling Fødested, etnisk oprindelse Ønsket af forældrene? Prænatale og perinatale traumer Tidligste erindring Hvordan var barndommen overordnet set? Hvordan var patienten som barn (temperament)? Familiesituation Separation, fysisk overlast, emotionel neglekt Relation til far i barn- og ungdom Relation til mor i barn- og ungdom Søskende og relationer til disse Erindringer om spædbarns- og småbarnsperioden (mad, søvn, toilettræning, sprog, motorisk udvikling, skrive, læse) Hospitaliseringer, børnesygdomme Skolegang (adfærd, venner, aktiviteter, forhold til lærere, resultat) Familiehistorie (senere og nuværende relation til forældre og søskende, traumatiske begivenheder i familien og patientens reaktioner, forældres forventninger, flytte hjemmefra) Venner (udvikling af venne- og venindeforhold, kvalitet, nærhed) Seksualitet (pubertet, orientering, første erfaring, senere forhold, intimitet, masturbation, seksuelle dysfunktioner, seksuelle praktikker, erfaringer med homoseksualitet) Parforhold og børn (valg af partnere, længerevarende forhold, typer af konflikter, ægteskaber, skilsmisser, børn, beskrivelse af børnene) Uddannelse (skolegang, videreuddannelse, efteruddannelse) Fritidsinteresser (hobbyer, rejser, gruppeaktiviteter, talenter) Militær Kriminalitet Religion Økonomi Arbejde (ansættelser, erfaringer med arbejde, ansvar, tilpasningsevne, omstillingsevne, relation til arbejdskammerater, ledighed) Aktuelle sociale forhold (parforhold, arbejde, økonomi, børn)

25 Boks 8.5. Beskrivelse af tidligere sygdomme, misbrug og psykopatologi Misbrug Somatiske lidelser Den præmorbide psyke (personlighedsbeskrivelse) Nuværende psykiske lidelse Alkohol Medicin Neurologiske lidelser Medicinske og kirurgiske lidelser Temperament og karaktertræk Hvornår og hvordan begyndte det? Variationer i forløbet Udløsende begivenheder Forværrende og/eller formildende omstændigheder Tidligere og igangværende behandling (medicinsk behandling, psykoterapi, indlæggelser)

26 Boks 8.6. Beskrivelse af patienten Fænomen Fremtoning Adfærd Bevidsthedstilstand Orientering Realitetssans Stemningsleje Kontaktform Affekter og følelser Psykomotorik Tankegang og sprogbrug Tankeindhold Perception Kognition Intelligens Personlighed Patologi Ansigtsudtryk, kropsholdning, ansigtskulør, gang, blik, påklædning, motorik Tonen i talen, imødekommende, nedladende, afvisende, tilbagetrukket, mimik og gestikuleren, tvangshandlinger, tics, grimassering Klarhed, intensitet Tid, sted og egne data Er realitetssansen intakt (er patienten psykotisk?) Neutralt, løftet, forsænket, skiftende Åben, sky, mistænksom, hjælpsøgende, klæbende, manipulerende, ambivalent, indyndende, passiv, ængstelig Livligt eller hæmmet følelsesudtryk, aggression, anspændthed, ængstelse, irritabilitet, eufori, affektlabilitet, affekt-affladning Talens hastighed, motorisk uro, agitation, katatoni, manglende initiativ, passivitet Klangassociationer, tankeflugt, tankeforstyrrelser, snørklet sprog, betydningsglidninger, neologismer, inkohærens, afasi, sprogfattigdom Tvangstanker, hypokondri, selvforringende ideer, diffus selvhenførende eller mere systematiserede vrangforestillinger, bizarre ideer, påvirkningsfornemmelser, vrangagtige sansebedrag, tanker om disintegration, depersonalisation, tankehørlighed, tanketyveri, tanketomhed, tankepåføring Hallucinationer på syn, hørelse, smags-, lugte- og følesans Koncentration (100-7-prøven), opmærksomhed, indprentningsevne og hukommelse, lakuner, konfabuleren Kapacitet, ordforråd, evne til fantaseren, abstraktionsevne Temperament og personlighedstræk: tilbagetrukket, genert, afhængig, selvcentreret, overlegen, pertentlig, stædig, vedholdende, impulsiv, mistænksom, sær, kold og beregnende

27 Boks 9.1. Kognitive test og intelligenstest WAIS (Wechsler Adult Intelligence Scale) Ravens Progressive Matrices

28 Boks 9.2. Neuropsykologiske test vurderer Indlæringsevne og hukommelse Koncentrationsevne Motoriske færdigheder og hastighed Opfattelse af sanseindtryk, analyse og syntese af helheder Sproglige funktioner Evne til planlægning og problemløsning

29 Boks 9.3. Selvvurderingstest Personlighedstræk og personlighedsforstyrrelser MCMI (Millon Clinical Multiaxial Inventory) DAPP (Dimensional Assessment of Personality Pathology) TCI (Tridimensional Character Inventory) MMPI-2 (Minnesota Multiphasic Personality Inventory, 2. udgave) NEO-PI-R (Neuroticism, Extraversion, Openness Personality Inventory, Revised) IIP (Inventory of Interpersonal Problems)

30 Boks 9.4. Performancebaserede test Personlighedstræk Rorschach TAT MAPS Associationstesten Sætningsudfyldelsestest

31 Boks 9.5. Observatørbaseret rating Personlighedstræk og personlighedsforstyrrelser SCID-II: akse II i DSM-IV KAPP (Karolinska Psychodynamic Profile) AAI (Adult Attachment Interview)

32 Boks 9.6. Selvvurderingstest Symptomskalaer og diagnoser Almene symptomer: SCL-90 (Symptom Checklist) Depression: MDI (Major Depression Inventory) Depression: BDI (Bech Depression Inventory) Alkoholmisbrug: CAGE Questionnaire Angst: STAI (State-Trait Anxiety Inventory) Traumer: HTQ (Harvard Trauma Questionnaire) Spiseforstyrrelser: EDI (Eating Disorder Inventory) ADHD: ASRS (ADHD Symptom Rating Scale selvrapportering) Impulsforstyrrelser: BSI-11 (Barratt Impulsiveness Scale)

33 Boks 9.7. Eksempler på Observatørbaseret rating Symptomskalaer og diagnoser Diagnostik efter DSM-IV og ICD-10 PSE-10 (Present State Examination, 10. udgave) SCAN (Schedules for Clinical Assessment in Neuropsychiatry) Vurdering af skizofreni og affektive lidelser OPCRIT (OPerational CRITeria) Vurdering af generelle psykopatologiske symptomer BPRS (Brief Psychiatric Rating Scale) PANSS (Positive And Negative Syndrome Scale) SAPS/SANS (Scale Assessment of Positive (Negative) Symptoms) Vurdering af depression Ham-D17 (Hamilton Depression Rating Scale, 17 items) MADRS (Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale) GDS (Geriatric Depression Scale) Vurdering af andre psykopatologiske tilstande Angsttilstande: CMDQ (Common Mental Disorder Questionnaire) Spiseforstyrrelser: EDE (Eating Disorder Examination) OCD: Y-BOCS (Yale-Brown Obsessive Compulsive Scale) ADHD: ASRS (ADHD Symptom Rating Scale) CAARS (Connors Adult ADHD Rating Scale) Alkoholmisbrug: Audit (Alcohol use disorder identification test) MAST (Michigan Alcoholism State Examination) Misbrug generelt: ASI (Addiction Severity Index) Demens: MMSE (Mini Mental State Examination) Vurdering af risiko for vold HCR-20 (Assessing Risk for Violence, 20 items) Global klinisk vurdering CGI-S (Clinical Global Impression Scale) Vurdering af livskvalitet, social funktion WHO-5 (WHO-5 trivselsindeks) GAF-f (Global Assessment of Functioning)

34 Boks Årsager til somatiske undersøgelser af psykiatriske patienter Diagnostisk udredning med henblik på at udelukke somatisk årsag til psykiatriske symptomer Diagnosticere somatisk komorbiditet Monitorering af medikamentel behandling og eventuelle bivirkninger Forskning i psykiatriske sygdommes neurobiologi

35 Boks Eksempler på somatiske sygdomme/tilstande, der kan ledsages af psykiatriske symptomer Neurologiske sygdomme Infektiøse sygdomme Mangelsygdomme Toksiske tilstande Demenstilstande Huntingtons chorea Parkinsons sygdom Dissemineret sklerose HIV Neurosyfilis CNS-infektioner Tuberkulose Cobalaminmangel Thiaminmangel CO-forgiftning Forgiftning med/ bivirkninger af medikamenter Forgiftning med psykoaktive stoffer Neuroplastiske sygdomme Metaboliske/ endokrine tilstande Autoimmune sygdomme Tumorer i CNS Endokrine tumorer Fæokromocytom Hypoglykæmi Uræmi Elektrolytforstyrrelser Hepatisk encephalopati Thyreoidealidelser Parathyreoidealidelser SLE Sarcoidose

36 Boks Standardudredning Hæmatologi Hæmoglobin, leukocytter, thrombocytter Væsketal Natrium, kalium, creatinin Infektionsparametre C-reaktivt protein Levertal Alaninaminotransferase (ALAT), basisk fosfatase Stofskifte Thyreoideastimulerende hormon (TSH) Andet Ioniseret calcium, blodsukker

37 Boks Demensudredning Standardudredning Rødt blodbillede : erythrocytter, middelcellehæmoglobinkonc. (MCHC), middelcellevolumen (MCV) Carbamid Albumin Cobalamin Folat Total kolesterol, LDL og HDL, triglycerid HIV, WR (Wassermann-reaktion)

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen æ å 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Myter og fakta om Alkohol og demens

Myter og fakta om Alkohol og demens Myter og fakta om Alkohol og demens Seminar DKDK Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Alkohol og demens 10. september 2015 Hvor stort er problemet i DK? Danmark: 860.000 er alkoholstorforbrugere

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 Misbrug Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 1 Hvad er misbrug Der er tale om misbrug, når n r man ikke kan lade være v med at indtage noget, som er skadeligt for én. Misbrug af diverse stoffer

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden. Introduktion til psykoterapeutisk behandling. Min baggrund: Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Læs mere

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Sårbare team og familieambulatoriet, Skejby Sygehus 3. december 2012 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Termin Maj/juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Psykologi niveau c Tina Ovesen Hh12psy11123 Materiale:

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Kort og godt Den korte opsporende samtale

Kort og godt Den korte opsporende samtale Kort og godt Den korte opsporende samtale Den korte opsporende samtale - hvis du har Udredningssamtaler Jobcentre, socialforvaltningen, familieafsnit, visitationen ved hjemmeplejen, aktiveringstilbud m.fl.

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere