Screening for udvandring af ørredyngel til Østersøen Askehaveløbet Tunderupløbet Bækkeskovløbet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Screening for udvandring af ørredyngel til Østersøen Askehaveløbet Tunderupløbet Bækkeskovløbet"

Transkript

1 Screening for udvandring af ørredyngel til Østersøen Askehaveløbet Tunderupløbet Bækkeskovløbet

2 1 Indledning Bestandene af havørreder i det sydlige Sjælland, Lolland-Falster og Møn synes i nogle steder at være større end en klassisk smoltproduktionen umiddelbart giver anledning til. Årsagen hertil er dels, at vandløbene er meget små og de produktive områder med gydemuligheder og opvækstområder er begrænsede, dels at mange af dem har en kritisk lille vandføring eller ofte tørrer helt ud i bare forholdsvist tørre somre. Derfor meldte spørgsmålet sig, om der forekommer en udvandring til Østersøen af ikke smoltificerede meget unge ørreder allerede først på sommeren (inden udtørring), sådan som det er dokumenteret i nogle svenske vandløb i østersøområdet. Nyere undersøgelser dokumenterer, at havørreden er meget fleksibel mht. sin livsstrategi. En række undersøgelser har vist, at den klassiske udvandring af blanke smoltificerede ørreder på omkring 15 cm i april og maj blot er en side af artens strategi for migration til havet eller større søer. F.eks. har det vist sig, at der kan være et betydeligt udtræk også om efteråret af ikke smoltificerede unge ørreder og at de overlever godt i havet (jævnfør /7/) og ligeledes blev der fundet en stor udvandring i foråret af ikke blanke unge ørreder i Villestrup Å, som ligeledes overlevede i havet i samme omfang som blanke klassiske smolt jævnfør /15/. Også i Vivede Mølleå på Sydsjælland blev der fundet en stor andel (> 50 %) af små ikke smoltificerede brune ørreder på 8 10 cm, som udvandrede sammen med klassiske blanke smolt jævnfør /5/. Et lignende fænomen er også set i sydnorske meget små vandløb /11/, /12, /13/. Mest interessant er dog, at undersøgelser på Gotland har vist store udtræk af yngel i forsommeren til de kystnære områder med en salinitet på 5 promille og at de overlever og bidrager med næsten halvdelen af gydebestandene i øens små og ofte sommerudtørrende vandløb jævnfør /8/, /9/. Formålet med denne pilotundersøgelse er derfor at vurdere, om der finder en lignende udvandring sted til Østersøen af yngel i forsommeren fra tre udvalgte vandløb på Falster og Lolland. Undersøgelsen blev gennemført med særlig tilladelse fra Fiskeridirektoratet til brug af totalt spærrende fælder. Der skal lyde en stor tak til Andreas Lindegård og Martin F. Mortensen fra lokalområdet for stor hjælp med feltarbejdet og desuden takkes fiskegenetiker Dorte Bekkeskov DTU Aqua for hjælp med at lave DNA analyse på bestandene. Udgivet: December 2020 Udgivet af: Guldborgsund Kommune, Kontaktpersoner i Guldborgsund Kommune: Biolog Magnus Engkær, Center for teknik og miljø. Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Tlf Mail: maen@guldborgsund.dk Projekt ved: Limno Consult v. Biolog Peter W. Henriksen. Tlf , limno@henriksen.mail.dk Bedes citeret: Henriksen, P. W Screening for udvandring af ørredyngel til Østersøen fra Askehaveløbet, Tunderupløber og Bækkeskovløbet. Projekt udført for Guldborgsund Kommune af Limno Consult. Forside: Fælden i Askehaveløbet tilses. Tunderupløbets udløb i Østersøen. 1

3 Indhold 1. Indledning 1 2. Strategi og lokaliteter 3 3. Metoder og materialer 7 4. Resultater og diskussion Fysiske forhold 4.2. Vandføring El-fiskefangster Fangster i fælderne Forsøg med salttolerance i akvarier DNA-undersøgelse konklusion Referencer Bilag 19 2

4 2 Strategi og lokaliteter 2.1 Strategi Undersøgelsen startede med registrering af gydeaktivitet i gydeområderne i december Den blev der el-fisket i gydeområderne i alle vandløb for at fastslå, hvorvidt der var grundlag for at forvente en udvandring af yngel. Herefter blev der samme dag opsat fælder umiddelbart før udløbene i Østersøen ved de tre vandløb. Fælderne fiskede 2 uger, indtil der var indsamlet tilstrækkeligt med data. Ved opsætningen af fælderne var vandføringen i Askehaveløbet og til dels Tunderupløbet allerede så lille, at vandet sivede igennem stryg og gydegravninger med < 1 l/s, hvorfor der ikke var passage ud af hullerne imellem bankerne. Ynglen var således spærret inde og kunne ikke forlade gydeområderne. Frivillige gennemgik derfor vandløbene dagen efter og skrabede i bankernes toppe en smal rende, hvor der løb en smule vand, hvorved der blev mulighed for at migrere nedstrøms. Foto 1. Vandføring i de smalle render over strygene i Askehaveløbet efter regnvejret den 19. og I efteråret blev der el-fisket igen på de samme stationer som i juni, med det formål at belyse sommerens overlevelse og vækst og vurdere potentialet for en klassisk smoltproduktion. Undersøgelsen blev suppleret med en DNA-analyse af ørrederne fra Askehaveløbet og Bækkeskovløbet som blev udført af DTU Aqua ved Dorte Bekkevold. Målet var at vurdere hvilke bestande de lokale ørreder ligner og om der er indslag af DNA, som kendes fra bestande i Østersøområdet. Der blev således udtaget 30 vævsprøver fra yngel af hver bestand. Ynglen var 3 6 cm og blev el-fisket tæt på udløbet i Østersøen den Endeligt blev ørredyngelens tolerance for Østersøens saltvand testet i et simpelt akvarieforsøg. 3

5 2.2 Vandløbene Der blev valgt tre vandløb til undersøgelsen, se kort 1 og tabel 1: Tabel 1. El-fiskestationerne i de tre valgte vandløb. Nr. Vandløb Navn UTM 1 Askehaveløbet Holtzstamlinjen ; b Askehaveløbet 300 m ns st ; Tunderupløbet Os Tunderup Strandvej ; Bækkeskovløbet Skolevej os bro ; Askehaveløbet Askehaveløbet på Falster løber igennem Hovedskov, hvor der er ca. 500 m med potentiale for en ørredbestand og smoltproduktion. På de sidste ca. 200 m inden udløbet er vandløbet reguleret og langsomt flydende. Udløbet er uden højvandssluse. Askehaveløbet blev restaureret med hjælp fra Fishing Zealands Grusbande og kommunen i 2018 med gydegrus og sten. Den har en meget ustabil ørrebestand vurderet ved bestandsundersøgelser i efteråret, idet der var en god bestand i 2002 men ingen i 2010 jævnfør /4/. I 2018 var det udtørret jævnfør Rune Hylby (pers. medd.), hvilket den antageligt også var i I 2020 var der så en meget lille bestand i efteråret (afsnit 4.3). I de mellemliggende år kendes situationen ikke. På trods af det blev der talt ca. 30 gydegravninger i vinteren 2019/20 svarende til en gydebestand på ca. 51 havørreder. Der er ikke udsætninger. Det kan beregnes, at der kan forventes en gydebestand baseret på en klassik smoltudvandring på 15 havørreder, hvilket antageligt er betydeligt overvurderet pga. den ustabile rekruttering jævnfør tabel Tunderupløbet Tunderupløbets udløb ligger ca. 1 km nord for Askehaveløbet. Det har udløb til åben kyst via en højvandssluse. Det udtørrer sjældent. Også her blev der restaureret i 2018 og her blev i vinteren 2019/20 talt ca. 20 gydegravninger svarende til en gydebestand på anslået 34 havørreder. Bestanden er betydeligt mere stabil sammenlignet med Askehaveløbet, idet her blev fundet en god bestand både i 2010 (/4/), i 2018 (befiskningsskema fra Rune Hylby/Grusbanden) og også i 2020 (afsnit 4.3). Her udsættes hvert år ca. 700 smolt i mundingen. Smolten er afkom af moderfisk fra Saltø Å/Vivede Møllebæk/Vork Dambrug. Det potentielle opvækstområde er ca. 500 m langt. Ved udløbet er vandløbet forsynet med en tophængt højvandssluse som vurderesat være impassabel for større fisk ved lille vandføring. Det kan beregnes, at der kan forventes en gydebestand baseret på en klassik smoltudvandring på 12 havørreder jævnfør tabel Bækkeskovløbet Bækkeskovløbet ligger på Lolland med udløb til den sydlige del af Guldborgsund. Her er der en tilstrækkelig vandføring også i tørre perioder pga. tilledning af renset spildevand. Ørredbestanden vurderes at være ret stabil med gode tætheder i 2010 /4/ og rimelige i 2020 (afsnit 4.3) Her er en gydebestand på anslået 54 havørreder (32 gydegravninger i 2019/20) og ingen udsætning. Bækkeskovløbet er reguleret og uddybet på de sidste ca. 200 m og har et løb med en dybde på ca. 0,5 m ved normal vandstand ud i en bugt i Guldborgsund. Her er ingen højvandssluse. Det kan beregnes, at der kan forventes en gydebestand baseret på en klassik smoltudvandring på 36 stk. jævnfør tabel 11. Ved el-fiskeriet var der en meget stor ledningsevne i vandet, hvilket tyder på en stor andel af renset spildevand. 4

6 Figur 1. De tre vandløb med markering af el-fiskestationer (med st. nr.) og olkaliteter for fælderne nær udløbene i Østersøen. Saltholdigheden i Østersøen ved udløbene af alle åer blev i foråret målt til 9 promille og i efteråret til 10 promille. 5

7 Foto 2 Askehaveløbets udløb tilsandet den og efter oprensning den Foto 3. Tunderupløbets udløb efter oprensning. I baggrunden højvandsslusen. Der skylles ofte sand ind foran udløbene af Tunderupløbet og Bækkeskovløbet, som jævnligt fjernes med maskine. I perioder med lille vandføring og meget sand, filtrerer vandet ned i sandet og der er derved ikke åbent løb. 6

8 3 Metoder og materialer 3.1 El-fiskeri Der blev el-fisket jævnfør vejledningen og den tekniske anvisning /1/, /2/ og /3/. 3.2 Fælderne Til undersøgelsen blev der fremstillet tre ens fælder. De var udformet, som en stor tragt, der endte i en ruse med en kalv (indgangstragt). Rusens forreste bøjle var 30 cm i diameter. Maskestørrelsen var 2 mm (halvmaske) både i arme ruse i 2 fælder (Bækkeskovløbet og Askehaveløbet) mens der i fælden i Tunderupløbet ligeledes 2 mm masker i tragten men 4 mm i rusen. Der var påsat blylodder langs tragtens underside for at holde den tæt til bunden. Overdelen blev holdt over vandet ved at blive spændt ud mellem 2 pæle placeret så nær bredderne som muligt. Tabel 2. Vandløbenes bredde og dybde ved fælderne. Variationerne skyldes bl.a. stuvning af vandet i forbindelse med flom og tilsandet afløb. Lokalitet Bredde, m Dybde, m Askehaveløbet 2,5 3 0,2 0,4 Tunderupløbet 3,5 4,0 0,3 0,4 Bækkeskovløbet 3,0 3,5 0,5 0,7 Fælderne kunne helt udstrakt opnå en bredde på ca. 4 m og en højde på 0,6 m, hvilket var tilstrækkeligt på de tre lokaliteter, tabel 2 og foto 4. Fælderne blev sat op den og taget op igen den De fiskede uafbrudt undtagen i dagene den til den Fælden i Bækkeskovløbet blev taget op den , hvor en flom havde sønderrevet nettet flere steder. Foto 4. fælden i Askehaveløbet 7

9 Fælderne blev tømt hver dag om formiddagen, hvor fangsten blev artsbestemt, talt og noteret. Til sidst blev fælderne renset, tjekket for huller og sat op igen. Det vides ikke præcist, hvor mange ørreder, der udvandrede i den korte periode, da fældernes fiskeeffektivitet ikke er kendt. Men det er sandsynligt at antallet var betydeligt højere, idet der er erfaring for en fiskeeffektivitet i klassiske smoltfælder på typisk % jævnfør /5/. Ligeledes blev der kun fisket i en kort del af den periode, hvor der kan have været et udtræk. 3.3 Vandføring Data om vandføring kunne ikke indhentes ved redaktionens slutning men døgnmålinger af vandstand giver et relativt indtryk af ændringer i vandføring i perioden. Der anvendes data fra en måler i de nærliggende Tingsted Å (nr ) jævnfør hydrometri.dk. 3.4 Vævsprøver til DNA-analyse Der blev udtaget vævsprøver fra 30 stk. yngel i Askehaveløbet fra fælden og 30 stk. fra Bækkeskovløbet blev el-fisket nær udløbet. Prøverne blev lagt i spritrør og sendt til DTU Aqua til analyse. Ynglen blev aflivet i benzokain Akvarieforsøg med salttolerance Der blev el-fisket 15 stk. yngel fra Askehaveløbet umiddelbart før udløbet i Østersøen (foto 5) og 15 stk. fra Elverdams Å (til Isefjord) som reference. De blev udsat i hvert sit ens akvarie på 14 liter med skjulesteder og gennemluftning med akvariepumpe. Saltholdigheden blev øget til 9 promille over nogle timer for at simulere, det ynglen blev udsat for, når den svømmede ud af mundingen og næsten direkte ud i det salt vand fra Askehaveløbet. Ynglen blev fodret med dafnier og myggelarver og deres trivsel observeret fra den Foto 5. Der stod masser af yngel i mundingen af Askehaveløbet, hvoraf 15 blev hjemtaget til akvarieforsøget. 8

10 4 Resultater og diskussion 4.1 Fysiske forhold Det fremgår af tabel 3 og 4, at der som udgangspunkt var gode eller rimeligt gode fysiske forhold på alle tre lokaliteter både i juni og oktober med fysisk vandløbsindeks (DFI) på mellem 17 og 38 (DFI på 28 anses for tilstrækkelig for gode biologiske forhold). Biotopkvaliteten for ørred blev ligeledes vurderet at være god med mellem 3 og 4 for ½ års ørred (på en skala mellem 0 og 5, hvor 5 er bedst). Der gjaldt dog i Askehaveløbet kun på de el-fiskede strækninger. Generelt manglede der her skjulesteder for yngel og ungfisk. Tabel 3. Fysiske forhold på el-fiskelokaliteterne i de tre vandløb den Bredde, m Dybde, cm Vedlige- biotopkvalitet Fysisk Sandholdelse Yngel 1½ års Total Strømr. Bef. m Areal m2 min Maks Middel indeks vandring 1. Askehaveløbet 1,5 1, lille 2. Tunderupløbet 1 0, lille 3. Bækkeskovløbet 1,7 1, Nogen Tabel 4. Fysiske forhold på el-fiskelokaliteterne i de tre vandløb den Bredde, m Dybde, cm Vedlige- biotopkvalitet Fysisk Sandholdelse Yngel 1½ års Total Strømr. Bef. m Areal m2 min Maks Middel indeks vandring 1. Askehaveløbet 1,3 1, Lille 1b Askehaveløbet ns 0,7 0, stor 2. Tunderupløbet 1,1 0, ok Lille 3. Bækkeskovløbet 1,6 1, Nogen Der var en periode med nær udtørring midt på sommeren i Askehaveløbet, hvor forholdene givetvis var kritiske for ørred. 9

11 4.2 Vandføring Der er ingen vandføringsmåler i de tre vandløb men bedømt på vandstanden i den nærliggende Tingsted Å, så var vandføringen ret konstant faldende i perioden, indtil et regnvejr den 19.6 og (figur 6) gav en øget vandføring jævnfør figur 2. Visuelt bedømt var vandføringen i Tunderupløbet og særligt Askehaveløbet ved at være kritisk lille ved forsøgets start med kun sivevand mellem gydebankerne og næsten stillestående vand i hullerne imellem. Regnen betød en øget vandføring den 19.6 og den hvor der løb anslået 2 3 l/s over gydebankerne (foto 1). Figur 2. Vandstand i Tingsted Å ved Tingsted (st ) i perioden 8.6. til hvor fiskeriet fandt sted jævnfør I den lille rude ses vandstand i det foregående år. Fiskeperioden er indrammet. Vandføringen i Bækkeskovløbet er påvirket af afstrømning fra befæstede arealer og renseanlægget og her forekom der en kortvarig decideret flom i dagene med regn med en vandføring på anslået mindst 100 l/s. 10

12 4.3 El-fiskefangster Ørred Tæthederne af ørred på de to datoer fremgår af tabel 5 og 6. Det ses, at der var ekstremt store tætheder af yngel den især i Askehaveløbet, hvor det blev opgivet at kvantificere dem. Tabel 5 Tætheder af fisk (stk. pr. 100 m 2 ) på el-fiskelokaliteterne i de tre vandløb den Tre-pig Ni-ppig Sortm Ørred Indeks og målopfyldelse Antal hundest hundst Skalle Kutling Ål ½ år 1½ år Ældre DFFVø Tilsta nd Opfyldt arter 1. Askehaveløbet Tunderupløbet Bækkeskovløbet 3, , Den var tæthederne af nu ½ år gamle ørreder faldet markant i Askehaveløbet. En ekstra station blev indlagt nedstrøms st. 1 (se kort figur 1), men også her var der trods gode skjulesteder kun få tilbage. Det vurderes, at nær udtørring var årsagen til den store elimination i form af såvel dødelighed som migration ud af strækningen. Bestanden i Tunderupløbet holdt et pænt niveau med en tæthed i efteråret af ½ års ørred på 54,4 stk. pr. 100 m 2 svarende til en moderat økologisk tilstand. Årsagen var en grødeskæring, hvor der var efterladt meget sødgræs og lidt vandstjerne i bunden. Generelt mangler vandløbet skjulesten. Tabel 6 Tætheder af fisk (stk. pr. 100 m 2 ) på el-fiskelokaliteterne i de tre vandløb den Tre-pig Ni-ppig Sortm Ørred Indeks og målopfyldelse Antal hundest hundst Skalle kutling Ål ½ år 1½ år Ældre DFFVø Tilsta nd Opfyldt arter 1. Askehaveløbet , ,02 Dårlig Nej 3 1b Askehaveløbet nedstr , ,08 Ringe Nej 2 2. Tunderupløbet , ,34 Moderat Nej 2 3. Bækkeskovløbet > , ,08 Ringe Nej 3 Det var overraskende, at tætheden i Bækkeskovløbet var faldet så markant til blot 12,3 stk. pr. 100 m 2 i trods god sommervandføring. Der kan peges på muligheden for, at der havde været overløb på renseanlægget. En mistanke der bestyrkes af, at der under flommen var hundredvis af døde hundestejler i fælden. Når den sortmundede kutling ikke var påvirket, så skyldtes det antageligt, at den er mere tolerant over for lavt iltindhold. Ørredernes længdefordeling fremgår af figur 3 5, hvor det ses, at de i juni var mindst i Askehaveløbet. Fangsterne i efteråret var ret små undtagen i Tunderupløbet hvor de var 6 11 cm., hvilket erfaringsmæssigt muliggør klassisk smoltificering i deres første forår jævnfør /5/ 11

13 Antal Antal Antal Antal Længde, cm Længde, cm Figur 3 Længde-hyppighedsfordeling for ørred i Askehaveløbet (øverst) og Længde, cm Længde, cm Figur 4 Længde-hyppighedsfordeling for ørred i Tunderupløbet (øverst) og

14 Antal Antal Længde, cm Længde, cm Figur 5. Længde-hyppighedsfordeling for ørred i Bækkeskovløbet (øverst) og Andre arter Ud over ørred blev der kun fanget hundestejler og i Bækkeskovløbet store antal sortmundet kutling. I juni var der 78,3 stk. kutlinger pr. 100 m 2, mens der var enorme antal i oktober ikke mindst af yngel ned til omkring 2 cm. De blev ikke kvantificeret, men skønnes til adskillige pr. m 2. I juni var størrelsen 2 6 cm og i oktober var den 2 7,5 cm. Særligt i oktober var der en ekstremt stor hyppighed af yngel på 2-3 cm overalt. Det viser, at arten åbenbart yngler i vandløbet i hele forårs- og sommerperioden. Foto 6. Yngel af sortmundet kutling i Bækkeskovløbet den

15 4.4 Fangster i fælderne Ørred Der forekom et markant træk af ørredyngel på 2,5 6 cm i Askehaveløbet den (tabel 7) i forbindelse med regn og øget vandføring (figur 2). Fra daglige fangster på 0 5 stk. steg fangsterne til 43, 481 og 34 stk. I Tunderupløbet var der ikke den samme udvandring, idet fangsterne var små med mellem 0 og 5 pr. døgn jævnfør tabel 8. Tabel 7. Fangster i fælden i Askehaveløbet. Dato Ørredyngel Skalle Ål Hundestejl Skrubbe Bemærkninger 8.6. Fælde sat op Udløb tilsandet En død nedfaldsørred 45 cm Taget op Fælde sat op. Udløb renset igen Ørred 2,5-6,0 cm. Smolt 17 og 18 cm Sum Tabel 8. Fangster i fælden i Tunderupløbet. Dato Ørredyngel Skalle Ål Hundestejl Sortm.kut Bemærkninger 8.6. Fælde sat op Udløb tilsandet Glasål, skrubbe, haletudser Taget op Fælde sat op. Udløb renset haletudser Kraftig regn Ørred 3-6 cm Ørred 3,5-5 cm Ørred 4-6 cm Sum

16 Fangsterne i Bækkeskovløbet var også små men dog med 12 stk. den Her blev ikke mulighed for at vurdere nedstrækket i forbindelse med regnen, da den resulterende flom rev fælden i stykker. Tabel 9. Fangster i fælden i Bækkeskovløbet. Dato Ørredyngel Skalle Ål Hundestejl Sortm.kut Bemærkninger 8.6. Fælde sat op Rejer Ørred: 4-5,5 cm Taget op Fælde sat op igen rejer Flom. Hundestejler alle døde Fælde revet i stykker Sum Ørredyngelen havde i alle vandløb samme størrelsesfordeling som i figur 3 5, men dog med enkelte lidt større. Det vurderes, at de nedtrækkende ørreder ville ende i Østersøen, da fælderne stod tæt på udløbet i dele af vandløbene, som var kanaliserede uden habitater for yngel. Desuden blev der ved opsætningen af fælderne visuelt observeret et træk ud over havstokken ved Askehaveløbet og Tunderupløbet. Det vides ikke præcist, hvor mange der udvandrede i perioden, da fældernes fiskeeffektivitet ikke var kendt. Men det er sandsynligt at antallet var betydeligt højere, idet der er erfaring for en fiskeeffektivitet i klassiske smoltfælder på typisk % jævnfør /5/ Andre arter Der blev udover store antal hundestejler fanget enkelte skaller, sortmundet kutling, skrubber og ål jævnfør tabel 7 9. Ålene var alle glasål netop indvandret til kyster og vandløb. De få ål afspejler den generelle tilbagegang for den nu rødlistede europæiske ål 15

17 4.5 Forsøg med salttolerance i akvarier Det fremgår af tabel 10, at både ynglen fra Askehaveløbet og fra Elverdams Å (til Isefjorden) levede uden synlige tegn på stress i vand med 9 promille salt (som i Østersøen ud for vandløbene). Tabel 10. logbog over pilotforsøget med salttolerance hos ørredyngel. Dato Bemærkninger Kl stk. yngel 3 5 cm el-fisket i mundingen af Askehaveløbet sat i akvarie. I tilsvarende akvarie sat 15 stk. 4-6 cm. ørred fra Elverdams Å (til Isefjord). Begge med 5 promille saltvand. Vandtemperatur 15 grader. Ingen stress. Straks fødesøgende på dafnier. Kl Saltholdighed øget til 9 promille. Askehavefisk ikke påvirkede stadig fødesøgende. Elverdamsfisk mere passive ved bund. Kl Alle aktive og fødesøgende. Vandtemperatur 11,3 grader ,1 grader. Alle aktive og fødesøgende grader. 2 døde fra Askehave. Ellers alle ok ,1 grader. Alle ok ,9 grader. Alle ok og fødesøgende. Forsøget sluttes. Det vides ikke, hvorvidt der ville være langtidseffekter på ynglen, men efter 10 dage var der ingen tydelige tegn på stress. 4.6 DNA-undersøgelse Det kan ikke udelukkes, at genetik kan være involveret i en adfærdsmæssig tilpasning til forhold, hvor gydevandløbene udtørrer hyppigt. Dorte Bekkevolds foreløbige konklusion på DNA-prøverne fra vandløbene viser, at bestandene er unikke, idet deres særlige DNA-profil indtil videre kun er fundet i Sydsjælland og øerne. Nogle af de gen-varianter, der adskiller de sydøstsjællandske bestande fra andre, associerer med lav saltholdighed, så det at bestandene er genetisk unikke kunne være en lokal tilpasning associeret med saltholdighed. En entydig konklusion kræver dog flere undersøgelser jævnfør /14/. 16

18 5 Konklusion Undersøgelsen besvarede spørgsmålet om, hvorvidt, der forekommer en migration til Østersøen af ørredyngel i forsommeren inden vandføringen ofte bliver kritisk lille. Der blev især fundet et betydeligt udtræk fra Askehaveløbet, hvor der i de samlet set 10 dage i juni, hvor fælden fiskede, blev fanget i alt 576 stk. yngel på 2,5 6 cm. Det vides ikke, hvor mange der udvandrede, da fældernes fiskeeffektivitet var ukendt og fiskeperioden kort, men der er antageligt tale om et betydeligt større antal. Størstedelen af ynglen udvandrede på 3 dage i forbindelse med regn og en lille flom. Et simpelt akvarieforsøg viste endvidere, at ynglen kan leve uden tegn på stress i østersøvand på 9 promille i alt fald i de 10 dage, forsøget varede. Fænomenet er beskrevet på Gotland, hvor mange vandløb er små og sommerudtørrende jævnfør /8/, /9/. Undersøgelser af forholdet mellem lag af strontium og calcium i øresten hos havørreder på Gotland viste, at især korte sommerudtørrende vandløb havde en høj hyppighed af havørred, der var udvandret som yngel til Østersøen. Nogle havde slet ikke tegn på at have opholdt sig i ferskvand, hvilket viste, at de muligvis var klækket i brakvand i mundingsområdet. Saltindholdet i området var ca. 5 promille jævnfør /8/. I større vandløb var der en større hyppighed af havørred, der var udvandret som klassiske smolt (blanke omkring 15 cm i foråret). Det vides heller ikke, om der var tale om en målrettet udvandring eller om vandringen skyldtes tæthedsafhængig nedstrøms migration hos individer, som tabte kampen om territorier. Det kan ikke udelukkes, da tæthederne netop var ekstremt store i Askehaveløbet og større sammenlignet med de to andre vandløb. I en undersøgelse i Vænern konkluderede man, at yngel der vandrede ud i søen var fortrængte og mindre end de tilbageværende mere dominante fisk, men at de i søens bredzone hurtigt overhalede vandløbets ørreder i størrelse jævnfør /10/. Ligeledes vides det ikke i hvilket omfang yngel fra Askehaveløbet faktisk overlever i Østersøen og senere bidrager til gydebestanden. En ting er, at de tåler saltholdigheden, men det er en anden sag, om de kan overleve langs kysten med helt anderledes fysiske forhold og predatorer. Noget tyder på, at de kan overleve, da gydebestanden særligt i Askehaveløbet er betydeligt større end en klassisk smoltproduktion vurderes at kunne give ophav til. Dog kan observationerne af et betydende bidrag til havørredbestandene ved yngeludvandring ved Gotland næppe overføres direkte til Falster, idet saltholdigheden er højere her og økosystemet mht. bl.a. predatorer antageligt er anderledes. Det er muligt, at genetik kan være involveret i en tilpasning til forholdene. Dorte Bekkevolds foreløbige konklusion på DNA-prøverne fra vandløbene viser, at bestandene er unikke, idet deres særlige DNA-profil indtil videre kun er fundet i Sydsjælland og øerne. Nogle af de gen-varianter, der adskiller de sydøstsjællandske bestande fra andre, associerer med lav saltholdighed, så det at bestandene er genetisk unikke kunne være en lokal tilpasning associeret med saltholdighed. En entydig konklusion kræver dog flere undersøgelser jævnfør /14/. Flere undersøgelser kan kaste lys over de grundforskningsmæssige forhold vedrørende genetik, adfærd, populationsdynamik og overlevelse. Endvidere er det af stor betydning for forvaltningen at vide, om ynglen overlever i Østersøen og dermed bidrager til bestanden af havørreder. I så fald knytter der sig til områdets små og ofte sommerudtørrende vandløb hidtil oversete naturmæssige og økonomiske perspektiver og der vil derfor være gode argumenter for at prioritere en målrettet restaurering og pleje af disse. Sortmundet kutling blev fundet i meget store tætheder i Bækkeskovløbet. Her var yngel ned til få cm både i foråret og efteråret, hvilket viser, at arten yngler her hele sommeren. 17

19 6 Referencer /1/: Geertz-Hansen, P., Koed, A. & Sivebæk, F Manual til elektrofiskeri. Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk. DTU Aqua-rapport nr Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 43 pp + bilag. /2/: Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 58 s. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr /3/: Peter Wiberg-Larsen, Esben A. Kristensen & Jan Nielsen 2018: Fiskeundersøgelser i vandløb Teknisk anvisning, TÅ. nr.: V18 Version: 6. FDC, Bioscience, AU & DTU Aqua. /4/: Carøe, M Plan for fiskepleje i vandløb på Lolland, Falster og Møn Distrikt 7, vandsystem Distrikt 8, vandsystem Plan nr /5/: Henriksen, P.W Smoltudvandringen fra Vivede Mølleå, Lilleå og Faxe Å Smolt, flodlampret, andre fiskearter. Projekt udført af Limno Consult for Faxe Kommune. /6/: Henriksen. P.W Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Status og udviklingspotentiale. Gydeegnet bund, gydetæthed, gydebestande, behov for gydeegnet bund. Del 1, Projekt udført for Fishing Zealand af Limno Consult. /7/: Biernie-Gauvin K. Aarestrup K A call for a paradigm shift: Assumed-to-be premature migrants actual yield good returns. Ecol. freshw. Fish 28; /8/: K.E. Limburg, Landergren, P; L. Westin; M. Elfman and P. Kristiansson Flexible modes of anadromy of Baltic sea trout: Making the most of marginal spawning streams. Journal of fish biology (2001) 59, (pp ). /9/: Landergren, P., Sea trout, Salmo trutta L., in small streams on Gotland; the coastal zone as a growth habitat for parr. Department of System Ecology, Stockholm University. /10/: Norrgård J., Melin D. och Anton Halldén Fiskundersökningar i Vätterns strandzon och Nissöga i Rocksjön. Rapport 89 från Vätternvårdsförbundet /11/: Titus, R. G. and Mosegaard, H Smolting at age 1 and its adaptive significance for migratory trout, Salmo trutta, in a small Baltic-coast stream. J. Fish Biol. 35. (supplement A). /12/: Borgstrøm, R. and Heggenes, J Smoltification of sea trout (Salmo trutta) at short length as an adaption to extremely low summer stream flow. Pol. Arch. Hydrobiol. 35. /13/: Titus, R. G. and Mosegaard, H Fluctuating recruitment and variable life history of migratory brown trout, Salmo Trutta L., in a small unstable stream. Journal of fish biology 41. /14/: Dorte Bekkevold. Notat vedr. foreløbige resultater af DNA-undersøgelse på ørredyngel fra Askehaveløbet og Bækkeskovløbet på mail den /15/: Villar-Guerra, D., Larsen M.H., Baktoft H., Koed A. & Aarestrup K The influence of initial developmental status on the lifehistory of sea trout (Salmo trutta). Scientific Reports (2019) 9:

20 7 Bilag Tabel 11 forventet klassisk smoltproduktion af primært 1 års smolt på omkring 15 cm. Længden på vandløbsstrækninger med ørredpotentiale er anslået. Der regnes med en potentiel produktion på 15 stk. smolt pr. 100 m 2 og en havoverlevelse hos smolten på 15 % jævnfør /6/. Da Askehaveløbet har en meget ustabil vandføring er estimatet her antageligt overvurderet. Dimensioner Prognose Vandløb Længde m Bredde m Areal m2 Smolt Opgang af havørred 1. Askehaveløbet 500 1, Tunderupløbet* 500 1, Bækkeskovløbet , *Der udsættes hvert år 700 stk. smolt i mundingen af Tunderupløbet, hvilket antageligt bidrager med nogle procent (omkring 7 14 stk.) gydende havørreder. Figur 6. Nedbør i Guldborgsund den 19.6 og jævnfør 19

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Titel Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Rekvirent Næstved Kommune, Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Palle Myssen tlf. 55 88 61 71 Redaktion

Læs mere

STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN

STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN 2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,

Læs mere

Smoltudvandringen fra Herredsbæk 2014

Smoltudvandringen fra Herredsbæk 2014 Smoltudvandringen fra Herredsbæk 2014 Næstved Kommune Faxe Kommune Smoltudvandringen fra Herredsbæk 2014 Titel Smoltudvandringen fra Herredsbæk 2014 Rekvirent Næstved Kommune, Center for Natur og Miljø,

Læs mere

Udkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.

Udkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. Udkast Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. oktober 2018 Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 33 00 janie@aqua.dtu.dk

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gribskov Kommune 2017

Fiskeundersøgelser i Gribskov Kommune 2017 Fiskeundersøgelser i Gribskov Kommune 2017 Esrum Å systemet Pandehave Å Fiskearter Fiskeindeks Udvikling Limno Consult Gribskov kommune Fiskeundersøgelser i Gribskov Kommune 2017. Esrum Å systemet og Pandehave

Læs mere

Forslag til restaurering af to strækninger i Regstrup Å

Forslag til restaurering af to strækninger i Regstrup Å Forslag til restaurering af to strækninger i Regstrup Å Formål Projektet omhandler to strækninger i øvre Regstrup Å ved henholdsvis Præstevænget (Ådals Bæk til grøft fra boldbaner) samt fra Nr. Jernløse

Læs mere

Smoltudvandringen fra Faxe Å systemet 2015

Smoltudvandringen fra Faxe Å systemet 2015 Smoltudvandringen fra Faxe Å systemet 2015 Andre fiskearter Flodlampret Faxe Kommune Smoltudvandringen fra Faxe Å systemet 2015 Titel Smoltudvandringen fra Faxe Å systemet 2015 Rekvirent Faxe Kommune Redaktion

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Restaurering af Herborg og Sundsig Bæk

INDHOLDSFORTEGNELSE. Restaurering af Herborg og Sundsig Bæk Restaurering af Herborg Bæk og Sundsig Bæk // Maj 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 3 1. Status før restaurering... 4 2. Gennemført indsats.... 5 3. Forventet effekt... 5 // maj 2018 2 1. Baggrund

Læs mere

Smoltudvandringen fra Køge Å systemet Andre fiskearter Flodlampret

Smoltudvandringen fra Køge Å systemet Andre fiskearter Flodlampret Smoltudvandringen fra Køge Å systemet 2016 Andre fiskearter Flodlampret Limno Consult Køge Kommune Smoltudvandringen fra Køge Å systemet 2016 Titel Smoltudvandringen fra Køge Å systemet 2016 Rekvirent

Læs mere

Vurdering af omfanget af fiskedød efter udslip af novoslam i Møllerenden, Kobbel Å og Tuse Å

Vurdering af omfanget af fiskedød efter udslip af novoslam i Møllerenden, Kobbel Å og Tuse Å NOTAT Vurdering af omfanget af fiskedød efter udslip af novoslam i Møllerenden, Kobbel Å og Tuse Å Baggrund Holbæk Kommune har den 14.9.2018 bedt Limno Consult (LC) om en foreløbig vurdering af skaderne

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

Limfjordens havørreder - Status og fremtid

Limfjordens havørreder - Status og fremtid Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og

Læs mere

Smoltudvandringen fra Fladså 2010

Smoltudvandringen fra Fladså 2010 Smoltudvandringen fra Fladså 2010 Næstved Kommune Natur & Vand Smoltudvandringen fra Fladså 2010 Titel Smoltudvandring fra Fladså 2010 Rekvirent Næstved Kommune, Natur & Vand. Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Studier af udvalgte havørredbestande Vækst Antal gydninger Hyppighed af gengangere Overlevelse i havet Forslag til overvågningsprogram Status for havørredbestande

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Projektforslag i høring Udlægning af gydesubstrat og skjulesten i Højbro Å st

Projektforslag i høring Udlægning af gydesubstrat og skjulesten i Højbro Å st Jan Ove Hornum Åmosevejen 18 A 3210 Vejby Sag: 06.02.10-P19-2-18 23. marts 2018 Projektforslag i høring Udlægning af gydesubstrat og skjulesten i Højbro Å st. 1239-1500 Vandløbsmyndigheden i Gribskov Kommune

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

FISK I UNGFISKESLUSEN

FISK I UNGFISKESLUSEN W A T E R F R A M E R Å D G I V N I N G S F I R M A I V A N D M I L J Ø R Y E S G A D E 9 A 8 6 8 0 R Y W W W. W A T E R F R A M E. D K FISK I UNGFISKESLUSEN TANGE, FORÅR 2007 NOTAT JUNI 2007 BAGGRUND

Læs mere

Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser

Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent DTU Aqua startede som Dansk Biologisk Station i

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug

INDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug under vandområdeplan 2015 2021. // december 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vandområdeplanindsats... 3 2. Status før restaurering... 4 3. Gennemført indsats...

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Registrering af gydegravninger i Halleby/Åmose å for gydeperiode 2010/2011.

Registrering af gydegravninger i Halleby/Åmose å for gydeperiode 2010/2011. Halleby-aa.dk Registrering af gydegravninger i Halleby/Åmose å for gydeperiode 2010/2011. udført af medlemmer af Halleby å Sammenslutningen. Kontaktpersoner: Knud Nielsen tlf. 20461760 Anders Werth tlf.

Læs mere

HØRINGSSVAR. Slagelse Kommune. (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014)

HØRINGSSVAR. Slagelse Kommune. (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014) HØRINGSSVAR Til Slagelse Kommune Vedr. Fiskebiologisk vurdering af vådområdeprojekt ved Tude Å (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014) Fra Jan Nielsen og Anders Koed 27. november

Læs mere

Introduktion til danske vandløb og deres økosystem

Introduktion til danske vandløb og deres økosystem Introduktion til danske vandløb og deres økosystem Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Bemærk: En del aktive links Hvad kendetegner naturlige vandløb?

Læs mere

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13 Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 01/13 Historie og vurdering af status 1900-01 Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Tuse Å s Ørredsammenslutning.

Tuse Å s Ørredsammenslutning. Årsberetning. 2010. Tuse Å s Ørredsammenslutning. Leder. Af Rune Hylby. Vi står aldrig stille i Tuse Å s Ørredsammenslutning. Vi læner os ikke tilbage i selvtilfredshed over de resultater, vi har opnået.

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Restaurering af Nørhede og Røgind Bæk

INDHOLDSFORTEGNELSE. Restaurering af Nørhede og Røgind Bæk Restaurering af Nørhede og Røgind Bæk. // Marts 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 3 2. Status før restaurering... 3 3. Gennemført indsats.... 3 4. Forventet effekt... 4 // marts 2018 2 1. Baggrund

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen?

Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen? Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen? NIELS JEPSEN Foto: Helge Sørensen Limfjorden i balance - 2018 Rovdyr byttedyr - mennesker Undersøgelser af prædation på fisk Hvilken betydning har denne

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten Vandløbsprojekter 2015 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Elektrofiskeri i Binderup Å

Elektrofiskeri i Binderup Å Elektrofiskeri i Binderup Å 20.09.2017 Deltagere: Niels Jepsen og Andreas Svarer, DTU Aqua samt Uffe Westerberg, LBAa Strækning: Pandum Bro (Jordemodervej) Klæstrup (til stuvezonen opstrøms møllen) en

Læs mere

Projektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave)

Projektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave) Projektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave) NOVEMBER 2018 Etablering af 6 gydeområder for laks og havørred ved Agerbæk stadion Baggrund og formål har i foråret 2018, sammen med Varde

Læs mere

Notat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4

Notat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4 Notat HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk 5. januar 2017 Projekt nr. 224464 Dokument nr. 1222397775 Version 1 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af HPE Godkendt af INDHOLD 1 Baggrund... 2 2

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Ansøgning om udlægning af gydesubstrat og skjulesten/brinksikring i Døllefjelde Å (4D) st

Ansøgning om udlægning af gydesubstrat og skjulesten/brinksikring i Døllefjelde Å (4D) st Ansøgning om udlægning af gydesubstrat og skjulesten/brinksikring i Døllefjelde Å (4D) st. 5110-5616. Undertegnede skal hermed på vegne af Lystfiskeriforeningen for Nykøbing F. og Omegn (LNF1920) og Den

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Læs mere

UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND

UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND 95 V/ Formand Kurt Jørgensen Bødkervænget 5, Sæby 4270 Høng Tlf. 20898182 kj@ufv95.dk ÅRSBERETNING 2014 Udsætningerne 2014 Den 31. marts 2014 blev der udsat 30.700 stk.

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

NOTAT. Varde Kommune Att: Flemming Sørensen. Ref: SBE/ J.nr. 09/00241

NOTAT. Varde Kommune Att: Flemming Sørensen. Ref: SBE/ J.nr. 09/00241 NOTAT Til Varde Kommune Att: Flemming Sørensen Vedr. Fiskebestanden i Møllekanalen ved Nørholm Mølle sommeren 217 Fra Søren Berg, DTU Aqua 26. marts 218 Ref: SBE/ J.nr. 9/241 Møllekanalen ved Nørholm Vandmølle

Læs mere

Hvor bliver havørrederne af i Gudenå?

Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Analyse af Fangst af havørred på BSF s del af Gudenå sammenholdt med udsætning af yngel og smolt i Gudenå nedstrøms Tangeværket til Lilleåens udløb i Gudenå

Læs mere

Fiskeribiologisk vurdering af havørredbestanden i Gudenåen med tilløb

Fiskeribiologisk vurdering af havørredbestanden i Gudenåen med tilløb Til Arbejdsgruppen Havørreden tilbage til Gudenåen m.fl. Vedr. Fiskeribiologisk vurdering af havørredbestanden i Gudenåen med tilløb Fra Jan Nielsen 25. juni 2019 janie De seneste ca. 20 år har lystfiskerne

Læs mere

Ansøgning om udlægning af Gydegrus og skjulesten i Annebjerg Sørende:

Ansøgning om udlægning af Gydegrus og skjulesten i Annebjerg Sørende: Side 1. Ansøgning om udlægning af Gydegrus og skjulesten i Annebjerg Sørende: skal hermed ansøge om tilladelse til udlægning af gydegrus samt skjule sten i Annebjerg Sørende (AS). (OSF) ønsker en forbedring

Læs mere

Gode erfaringer. Af Jan Nielsen, og Anders Koed, DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Gode erfaringer. Af Jan Nielsen, og Anders Koed, DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Fiskeriet efter havørred er meget populært langs de danske kyster og i de større vandløb. MILJØINDSATSER I ØRREDVANDLØB SKABER OVERSKUD FOR SAMFUNDET Vandløb med sunde fiskebestande er en god forretning.

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Ansøgning om ventilering af gydebanker, samt udlægning af sten til brinksikring og skjul i Højbro Å, st

Ansøgning om ventilering af gydebanker, samt udlægning af sten til brinksikring og skjul i Højbro Å, st Ansøgning om ventilering af gydebanker, samt udlægning af sten til brinksikring og skjul i Højbro Å, st. 2730-3500 Undertegnede skal hermed på vegne af Helsinge og Omegns Sportsfiskerforening og Den sjællandske

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience

Læs mere

Projektforslag i høring Tilladelse til restaurering af Sideløb til Saltruprenden

Projektforslag i høring Tilladelse til restaurering af Sideløb til Saltruprenden TORERO HOLDING ApS Rued Langgaards Vej 6 2300 København S 22. marts 2018 Sag: 06.02.10-P19-1-18 Projektforslag i høring Tilladelse til restaurering af Sideløb til Saltruprenden Vandløbsmyndigheden i Gribskov

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Laksen i Ribe Å. Undersøgelse af bestanden af ungfisk i DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources

Laksen i Ribe Å. Undersøgelse af bestanden af ungfisk i DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources Laksen i Ribe Å Undersøgelse af bestanden af ungfisk i 2014 Sammenfatning v. Bent Jensen http://www.ribefisker.dk/?page_id=3720 Vestjyske laksevandløb med oprindelige bestande Opgang af Vestjyske laksebestande

Læs mere

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 04, 2016 De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Nielsen, Jan; Koed, Anders; Baktoft, Henrik Publication date:

Læs mere

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Odsherred Kommune 2012/13

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Odsherred Kommune 2012/13 Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Odsherred Kommune 01/13 Historie og vurdering af status 1900-01 Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder Odsherred Kommune

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Ansøgning om udlægning af skjulesten/brinksikring i Elverdamsåen station

Ansøgning om udlægning af skjulesten/brinksikring i Elverdamsåen station Ansøgning om udlægning af skjulesten/brinksikring i Elverdamsåen station 10450-11350. Undertegnede skal hermed på vegne af Tuse Å s Ørredsammenslutning og Den sjællandske Grusbande, ansøge om tilladelse

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st m og st m Oktober 2017

Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st m og st m Oktober 2017 Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st. 5825 m og st. 5950 m Oktober 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Oktober 2017 PROJEKTETS BAGGRUND...3 VILKÅR...3 EKSISTERENDE FORHOLD OG KONSEKVENSVURDERING...5

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

R A P P O R T Etablering af gydebanker i Egebæk samt etablering af omløbsstryg ved Egebæk dambrug.

R A P P O R T Etablering af gydebanker i Egebæk samt etablering af omløbsstryg ved Egebæk dambrug. R A P P O R T Etablering af gydebanker i Egebæk samt etablering af omløbsstryg ved Egebæk dambrug. // maj 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udført projekt... 3 2. Forventet effekt... 3 3. Forprojektet.... 3

Læs mere

Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Afdeling for Ferskvandsfiskeri Spærringer Vandløbenes svøbe? Afdeling for Ferskvandsfiskeri Kim Aarestrup & Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser Aftenens program Hvad kræver fisk? Hvor er problemerne i vandløb? Nedstrøms vandring

Læs mere

Restaurering af vandløb nedstrøms Halkevad Mølle.

Restaurering af vandløb nedstrøms Halkevad Mølle. Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af vandløb nedstrøms Halkevad Mølle. Baggrund for projektet Slagelse Kommune er gennem regionplanen

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse

Læs mere

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i 4 udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2011/12

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i 4 udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2011/12 Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i 4 udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2011/12 Historie og vurdering af status 1900-2012 Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder Næstved

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

TEMA: VÆRDIEN, OVERVÅGNING OG RESTAURERING AF ØRREDVANDLØB

TEMA: VÆRDIEN, OVERVÅGNING OG RESTAURERING AF ØRREDVANDLØB TEMA: VÆRDIEN, OVERVÅGNING OG RESTAURERING AF ØRREDVANDLØB MILJØ- & VANDPLEJE :: NR. 41 :: DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND :: MARTS 2018 ØRREDER MED STOR VÆRDI OG ARBEJDET MED AT GENSKABE STØRRE ØRREDBESTANDE

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( ) Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

Opmålingsrapport Vendebæk Ringsted Kommune maj Ringsted Kommune. Vendebæk - opmålingsrapport

Opmålingsrapport Vendebæk Ringsted Kommune maj Ringsted Kommune. Vendebæk - opmålingsrapport Ringsted Kommune Vendebæk - opmålingsrapport Maj 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER... 7 3.1 Stationskontrol... 8

Læs mere

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i de alsiske vandsystemer.

Læs mere

Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:

Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord: Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord: Der blev mærket ørreder midt i december 2017 og midt i januar 2018. Alle ørreder blev fanget i Langvad Å, mærket med en transmitter og genudsat

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere