(Ny)materielle fusioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(Ny)materielle fusioner"

Transkript

1 Eva Magelund Krarup (Ny)materielle fusioner Om krops- og kærlighedsfremstillinger hos Amalie Smith, Bjørn Rasmussen og Josefine Klougart Det fælles projekt for de varierende teoretiske indfaldsvinkler og forgreninger, der er samlet under betegnelsen nymaterialisme, er at genskabe et fokus på materialitetens vitalitet i en drejning væk fra tidligere teoridannelsers tilgang til materialiteten som en død, ubevægelig og virkningsløs størrelse: Frem for at være defineret ved sin længde, bredde, tykkelse og konstante masse som i den klassiske mekanik er der inden for nymaterialismen fokus på den flygtige, relationelle og aktive materialitet, der konstant er under dannelse og gendannelse i stadigt foranderlige konstellationer på en tilblivende snarere end stabil materialitet. Jeg vil i denne artikel 1 undersøge, hvordan dette materialitetssyn kommer til udtryk i repræsentationen af karaktererne i Amalie Smiths I civil (2012), Bjørn Rasmussens Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet (2011) og Josefine Klougart Én af os sover (2012), og hvordan kærlighedserfaringen i alle tre værker kan siges at blive anledningen til oplevelsen af intim materiel forbundethed og udveksling med andre såvel som med verden. Nærmest som i en art romantisk enhedstankegang forbindes karaktererne med hinanden og verden gennem kærligheden i værkerne, men modsat i romantikken finder fusionerne ikke sted gennem ånd, men derimod i og gennem materialitet. Værkernes kærlighedsfusioner udspringer af kropslige møder, afføder fælleskroppe og forestillinger om kropslige og materielle sammensmeltninger, og i kærlighedsoplevelserne viser karaktererne sig at være eller ønske at være åbne systemer af materialitet, foranderlige formationer under konstant dannelse og gendannelse netop som materialiteten inden for nymaterialismen. Som vi også skal se i løbet af artiklen, viser den grænseløse forbundethed sig dog netop at være en forestilling, der ikke engang kan opretholdes inden for fiktionens rammer: Den materialitet, som karaktererne oplever at blive fusioneret igennem, er samtidig en materialitet, der uden for karakterernes ønsker og 113

2 fantasier manifesterer grænser, som ikke på radikal vis kan overskrides. Til at belyse materialitetsfremstillingen i værkerne vil jeg primært inddrage nymaterialisten Jane Bennetts vitale materialisme, mens jeg vil trække perspektiverende tråde til andre dele af nymaterialistisk teori. Formålet vil ikke være at gå ind i forskelle og diskussioner teorierne imellem, men derimod at pege på en lighed i tilgangen til mennesket, der kan bruges til at analysere de tre skønlitterære værker. Smiths materielle samling I Amalie Smiths I civil følger man på handlingsplan groft skitseret en ung kvindes oplevelse af et forhold gennem den første altopslugende forelskelse, de begyndende tegn på splittelse med kærestens kræftsygdom og parrets endelige opløsning. Undervejs skildres forløbet i høj grad som et kropsligt og materielt forløb, en samling og en spredning. En efterhånden ofte citeret passage fra prologen indfanger på få sætninger den kropserfaring, som kærlighedsforløbet fører til i værket: passage 77 sommer Det har overrasket mig, i hvor høj grad samlingens processer (optagelse, omformning, organisering, ophobning og afstødning af materiale) forløber efter en orden, der ikke er min. Nyt materiale kan forhindre en orden, trække mere materiale med sig og afstøde andet. Det er det indsamlede, der udstikker samlingens grænser, og på den måde er det ikke kun samleren (mig), og den, der samles med omtanke for (ham), men også samlingen selv, der kuraterer. (Smith 2012, 7) Som både Martin Gregersen og Tobias Skiveren samt Anne Maria Stagis har bemærket, kan passagen læses som en metapoetisk refleksion over værket, der har fået ordet samling som genrebetegnelse og undertitel (Stagis 2016, 204, Gregersen og Skiveren 2016, 146): Det kan kort sagt læses som en indledende refleksion over forfatterens oplevelse af at være blevet revet med af værkets forskelligartede materiale (digte, fotografier, citater, leksikale opslag m.v.) og disse materialers liv og indbyrdes interaktion i en sådan grad, at samlingens materiale i et vist omfang selv har overtaget kurateringen af værket. I ordet fra det museale univers, kuratere, ligger også henvisningen til en anden form for samling af materiale, som værket beskæftiger sig med, nemlig museumssamlingen og herunder mere specifikt mineralsamlingen på Naturhistorisk Museum i Wien. 2 Mineralsamlingen i I civil viser sig dog snart ikke kun at henvise til den konkrete mineralsamling i Wien, men også til menneskets kropslige eksistens, der i I civil netop fremhæves som en samling af materialitet: We are walking, talking minerals, hedder det med henvisning til nymaterialisten Jane Bennett, der igen henter citatet fra den russiske geokemiker og mineralog Vladimir Vernadsky ( ) (Smith 2012, 71, Bennett 2010, 11 og 60). Som Smiths værk skrider frem, bliver det mere og mere klart, at karaktererne heri udgøres af en samling af levende og agerende materialitet, og at den kropsmaterielle samling især af fortælleren opleves som en, der i radikal forstand kan formes i mødet med verden og andre karakterer. Det viser sig imidlertid også, at den ikke altid lader sig forme, kontrollere eller styre af fortællerjegets egen vilje eller kuratoriske ønsker, og det indledende citat fra prologen kan på den måde ikke

3 kun læses metapoetisk, men også som et konglomerat af fortællerens afsluttende eksistensoplevelse i værket som en foregribende refleksion over, hvad der i sidste ende udgør og former Jeg-samlingen (Smith 2012, 52). Før vi når til en uddybning heraf, vil jeg kort skitsere Bennetts vitale materialisme, som den fremlægges i Vibrant Matter. A Political Ecology of Things en bog, der øjensynligt har været en afgørende inspirationskilde i forbindelse med værket. 3 Vital materialisme Når Bennett i Vibrant Matter henter mantraet We are walking, talking minerals fra Vernadsky, sker det for at pege på, at alle kroppe (organiske såvel som uorganiske), alle legemer og alle ting består af en vital og agerende materialitet og at vi som mennesker, præcis som verden omkring os, udgøres af samlinger af materialitet: af knoglernes mineraler, metallet i vores blod, vores neuroners elektricitet m.v. Det er måske ukontroversielt i sig selv at fremhæve, påpeger Bennett, men straks mere udfordrende er det at fralægge sig tilgangen til disse forskelligartede materialiteter som nogle, der er underlagt vores vilje, og i stedet anskue dem som vitale og selvorganiserende størrelser med et liv og en agens, der rækker langt ud over mennesket, dets historie og kontrol (Bennett 2010, 10). Ved bl.a. at inddrage forklaringen om knoglers oprindelige fremkomst som en mineraliseringsproces når Bennett frem til en omvending af den traditionelle tilgang til forholdet mellem materialitet og menneske, hvor materialiteten opfattes som den passive, døde og formbare del og mennesket som den aktive, levende og formende part: In the long and slow time of evolution, then, mineral material appears as the mover and shaker, the active power, and the human beings, with their much-lauded capacity for self-directed action, appear as its product. (11) For Bennett betyder det ikke, at mennesket kan reduceres til at bestå af sine knoglers mineraler, men projektet i Vibrant Matter bliver bl.a. at pege på, hvordan vi som mennesker udgøres af komplekse systemer af levende materialitet, som ikke altid kan underlægges vores vilje og kontrol, og som tilmed er i konstant udveksling og forbindelse med omverdenens vitale materialitet. Fremfor at være en autonom størrelse får mennesket som alt andet materielt eksisterende dermed karakter af at være et åbent, foranderligt system, hvilket går igen i andre dele af nymaterialismen, bl.a. i Karen Barads monumentale værk Meeting the Universe Halfway. Quantum Physics and the Entanglement of Matter and Meaning (2007). Ligesom alt andet eksisterende har menneskets krop for Barad ikke fast definerede grænser, men opstår som fænomen gennem en række intraaktioner et begreb hvormed hun vil pege på, at der ikke er tale om forudgående, separate enheder, der interagerer (som når man taler om interaktion), men derimod om fænomener, der vinder deres form og egenskaber i kraft af selve intraaktionerne: 4 Eva Magelund Krarup (Ny)materielle fusioner [ ] human bodies, like all other bodies, are not entities with inherent boundaries and properties but phenomena that acquire specific boundaries and properties through the open-ended dynamics of intra-activity. (Barad 2007, 172) 115

4 passage 77 sommer 2017 Trods deres teoretiske forskelle deler Barad og Bennett dette relationelle perspektiv på den materielle eksistens, der for dem udgøres af foranderlige formationer i vedvarende påvirknings- og udvekslingsforhold. I Bennetts særlige version af nymaterialismen, som hun kalder vital materialisme, ligger fokus især på materiens levende og vibrerende karakter, som ifølge hende stammer fra en immanent energi i alting organisk og uorganisk stof, humane såvel som nonhumane legemer. Det er denne materie-energi, der for hende er med til at gøre alle ting og alle kroppe til aktanter, der aktivt indvirker og påvirker sagernes gang. Bennetts tilgang kan dermed umiddelbart lyde som en revitalisering af vitalismen, som hun da også erklærer sig inspireret af, men der en afgørende forskel: Hendes materie-energi forsøger at overskride den dualisme, hun stadig ser gøre sig gældende inden for vitalismen, bl.a. hos Hans Driesch ( ) og Henri Bergson ( ), der måske nok peger på en livskraft i materien, men samtidig opretholder en klassisk skelnen mellem liv og materie, hvor et immaterielt livsprincip skal animere den ellers døde materie (Bennett 2010, 63 og 80). For Bennett kan vitaliteten helt grundlæggende ikke adskilles fra materien, energien er som tidligere nævnt immanent i materialiteten. Når materien på den måde i sig selv kan anskues som en levende og agerende størrelse, må vores traditionelle kategorier revurderes, og for Bennett giver det således ikke længere mening at tale om et handlende subjekt versus et passivt objekt, om levende, skabende menneske versus død, passiv materie. Bag denne opvurdering af materialiteten og den tilsvarende revurdering af forholdet mellem materie og menneske ligger der en klar politisk og etisk agenda: Alle ting og kroppes værd skal opnormeres, så vi tilskyndes til en mere intelligent og etisk interaktion med vores omgivelser (viii). Et led i processen mod et mere bæredygtigt forhold til vores omgivelser er for Bennett at forstå, hvordan vi såvel som andre ting og kroppe omkring os ikke udgør isolerede enheder, men helt grundlæggende er flettet sammen i det, hun med et begreb hentet fra Gilles Deleuze kalder assemblager : internt forbundne samlinger, der forenes og skilles i bestandige udvekslings- og påvirkningsforhold. Disse assemblager, som både består af menneskelige og ikke-menneskelige organiske såvel som uorganiske aktanter, udgør nemlig så komplekse systemer, at vi ved at skade én af delene i dem også risikerer at skade os selv: Such a newfound attentiveness to matter and its powers will not solve the problem of human exploitation or oppression, but it can inspire a greater sense of the extent to which all bodies are kin in the sense of inextricably enmeshed in a dense network of relations. And in a knotted world of vibrant matter, to harm one section of the web may very well be to harm oneself. (13) 116 Som jeg vil vise i det følgende, bliver fortælleren i I civil i overensstemmelse med nymaterialismens tilgang til mennesket langt hen ad vejen fremstillet som et åbent, materielt system, som en samling (eller assemblage i Bennetts vokabular) af levende materialitet, der er i udveksling med andres såvel som omgivelsernes materialitet, ligesom hun mod slutningen af værket når til en revurdering af selvet og dets rolle i verden. Hvor værket tidligere er blevet læst som en refleksion over kroppens

5 mangel på stabile grænser (Gregersen 2016, 14) en tilgang som et stykke hen ad vejen vil gå igen i den følgende analyse vil jeg dog ligeledes argumentere for, at erfaringen af den levende materialitet samtidig bliver det, der manifesterer (uønskede) kropslige grænser og afslører den totale kropslige åbenhed som en (romantisk) fantasi. Netop bruddet på denne fantasi kan ses som det, der nødvendiggør den revurdering af selvet og ikke mindst dets evner til at kuratere de materielle kropssamlinger som indfinder sig i værkets epilog. Fra sengen til verden samlingens ekspansion I I civil er det i høj grad mødet med den anden kærlighedsmødet der bliver anledningen til oplevelsen af at være et åbent, foranderligt system: Gennem mødet med kæresten opstår en oplevelse af at blive forenet med den anden på et helt konkret kropsligt og materielt plan. Formlen for kærlighedsvisionen kunne næsten minde om den, man finder i Novalis Heinrich von Ofterdingen (1802), hvor den unge Heinrich siger til sin Mathilde: Mit hele væsen skal blande sig med dit (Novalis 1998, 111), men modsat Novalis romantiske vision udspringer fusionen hos Smith ikke af et åndeligt fællesskab, men af et kropsligt møde: Første gang vi møder samlingens hovedpersoner, det forelskede par, sammen, er det imellem puder, betræk, ben og arme i én stor forvikling, og det er her i sengen, at nedbrydningen af grænserne tager sit udspring og den nye fælleskrop opstår: Vi har hver vores krop, men også en fælles krop i sengen, hedder det på anden side af bogens første ud af fem koncentriske cirkler, der opdeler værket i kapitler (Smith 2012, 22). Her, i den første koncentriske cirkel, opløses den grænse, hudlaget normalt konstituerer mellem mennesker, og en kropslig-materiel sammensmeltning finder sted: Det er, som om vi bliver yngre og yngre, folder os ind i en tvillingefostertilstand, slider huden af hinanden ved bare at kysse og sutte og elske, så hjertet bliver blødt som en klat smør på kroppens grød den grød, der kan mætte os begge. (22) Som et andet tvekønnet væsen fra Aristofanes myte om kærlighedens ophav er parret her blevet én krop. Nedbrydningen af grænserne ophører imidlertid ikke med oplevelsen af en fusioneret fælleskrop som i den romantiske kærlighedskonception breder fusionen sig til en oplevelse af videre forbundethed med verden, 5 igen ikke på et åndeligt, men på et materielt plan. Hos Smith bliver den kropslige fusion en slags katalysator for en mere omfattende grænsenedbrydning, og sammensmeltningen breder sig (nærmest som værkets koncentriske cirkler) til at inkludere mere og mere af verden og dens materialitet. Denne ekspansion ser man allerede i fortsættelsen af citatet om kropsgrænsernes nedbrydelse: Vi har hver vores krop, men også en fælles krop i sengen. En udvidet krop, som inkluderer sengen. Og værelset og udsigten (Smith 2012, 22, min kursivering), ligesom der sættes ord på vokseværket to sider efter: [ ] det betyder ikke så meget, hvem der er i hvilken krop; nu er vi her sammen det er forår, og vi ligger i sengen sammen, og det er, som om vi vokser (24, min kursivering). Fælleskroppen udspringer af sengen, vokser, og bevæger sig ligeledes ud af værelset, hvor den både i overført og konkret forstand indtager omverdenen og dens materialitet: Eva Magelund Krarup (Ny)materielle fusioner 117

6 Så går vi ned efter brød, hvidt gærbrød, som du sætter tænderne i, mens jeg sætter tænderne i dig, en amorf struktur (18) I kærligheden folder de to kroppe sig ind i hinanden og bliver en sammenhængende, materiel eksistens, men samtidig spirer en oplevelse af at indgå i forbindelse med omverdenen og dens materialitet, netop som Bennetts assemblager, der udgøres af sammenfoldede elementer, men samtidig er i et bestandigt udvekslingsforhold med omverdenen, som de løbende indoptager materialer fra og afgiver materialer til. På lignende vis folder fortælleren og kæresten sig sammen og indgår i foranderlige konstellationer; nogle sider efter ovenstående citat er det fx oxygen og kuldioxid, der lægges vægt på i fremstillingen af fælleskroppens intime interaktion med verden (23). I fortællerens forelskede tilstand opleves kroppen som et materielt åbent og radikalt formbart system i intim forbindelse med andres og omverdenens materialitet. passage 77 sommer 2017 Den ukontrollerbare materialitet Fordi den materialitet, karaktererne udgøres af og indgår i forbindelse med, er levende, agerende og selv-organiserende i Bennetts forstand, er det imidlertid ikke altid, at den vil organisere sig efter fortællerens amourøse og kuratoriske ønsker om kropslig og materiel sammensmeltning. Da kæresten får kræft, viser hans kropsmaterialitet sig som en ustyrligt muterende faktor, hvilket markerer et begyndende brud på oplevelsen af den grænseløse fælleskrop og får forskellene imellem dem til at træde frem, idet fortælleren erfarer, at cellerne i hans krop muterer, uafhængigt af hendes: cellerne begynder at fordoble sig næsten uhæmmet i din krop, uden at der af den grund bliver færre i min (29). Den (dødeligt) vitale og muterende materialitet kiler sig med andre ord ind i fortællerens oplevelse af materiel sammensmeltning og manifesterer en uønsket grænse: Hendes krop er ikke syg, selvom hans er. Herefter bliver det tydeligt, at hans krop indgår i udvekslings- og påvirkningsforhold, fx med hospitalets kemi, medicin og udstyr, som hun ikke er en del af: En hård kemi i og omkring dig: Du har forhørt dig, om de væsker, du afgiver, kan være farlige for mig. Det kan de ikke. De lugter forkert. Sengen lugter af lægemidler, når du er gået. Tør hud og hår på lagenet. Din tunge er blevet hvid, du vil ikke lade mig se den. Der er ført en slange ind i dit bryst. Jeg skal passe på ikke at rive noget løs. Din krop er en del af hospitalets maskine. [ ] Vi ligger i sengen. Jeg siger: Jeg kan ikke følge med dig på hospitalet. (31) 118 Kærestens krop er så at sige blevet en del af en ny assemblage, der udgøres af ham selv og hospitalets maskineri og kemi, og med fragmentets afsluttende sætning, Jeg kan ikke følge med dig på hospitalet, markeres endnu et brud på oplevelsen af fælleskroppen. Det endelige brud på fusionsoplevelsen, der for fortælleren har

7 gjort dem til én fælleskrop og person i intim forbindelse med hinanden og verden, indfinder sig imidlertid efter sygdomsforløbet, da fortælleren hen imod slutningen af værket deler sine tanker om fælleseksistensen med ham: Dagen før har jeg holdt dig i armene nede på sportspladsen og set dit ansigt og tænkt: Du er virkelig ikke nogen anden person end mig. Vi er en og samme person. Og jeg siger det til dig, og vi ler begge, men du ved godt, at jeg mener det, og så siger du: Nej. (87) Med kærestens kontante Nej bliver det tydeligt, at den radikale, kropslige åbenhed og formbarhed har været en subjektiv oplevelse hos fortælleren, en fusionsforestilling, der ikke deles af kæresten. Forestillingen møder sin første udfordring med fortællerens erkendelse af, at kærestens krop består af en levende og ustyrlig materialitet, som ikke underlægger sig hendes kuratoriske ønsker (opretholdelsen af forestillingen om kropslig fusion), og punkteres endeligt med hans afvisning af idéen om fuldstændig forbundethed. I overensstemmelse med Julia Kristevas psykoanalytiske teori må fortælleren imellem den altopslugende oplevelse af symbiose og kærestens kastrerende Nej igennem abjektionens grænseland. Her kan der endnu ikke skelnes mellem subjekt og objekt, indre og ydre, jeg og verden, men bevægelsen går mod konstitueringen af et afgrænset subjekt. Denne udvikling markeres i I civil gennem kapitlet Abjekterne, der umiddelbart fremstår som en forholdsvis fragmentarisk skitsering af Kristevas abjektteori, men som gennem sin placering i værket kommer til at tjene som en slags rammesætning for samlingens videre forløb: Herefter går fortællingen mod samlingen af jeget. Det jeg, som fortælleren i sidste ende må forlige sig med i epilogen, er dog ikke et autonomt og klart afgrænset jeg som inden for psykoanalysen, men et jeg, der efter kærlighedserfaringen og oplevelsen af såvel kropsmaterialitetens som kærestens indgriben i hendes kuratoriske ønsker om kropssamlingernes koordinater (eller mangel på samme) anser sig som grundlæggende påvirket af verden og dens mangfoldige viljer. I epilogen lyder det: Jeg indrømmer: Jeg bevæger mig i to retninger på samme tid, og jeg er forvirret. Jeg arbejder mig ud af den sammenvoksede tilstand, han og jeg befandt os i, og samtidig på at se mig selv som en del af en sammenhæng, som en del af mange viljer i et socialt økosystem, påvirkende og påvirket af verden. (94) Eva Magelund Krarup (Ny)materielle fusioner I overensstemmelse med Bennetts assemblageteori må hun erkende, at hun ikke er eneherre i forhold til udformningen af sin kropsmaterielle samling, men at flere viljer humane såvel som nonhumane påvirker samlingernes grænser og udformninger. Karaktererne i værket fremstilles som materielt åbne systemer i den forstand, at de udgøres af levende materialitet (de er med Smith, Bennetts og Vernadskys ord walking, talking minerals ), som konstant er i udveksling med omverdenens materialitet (stof, væsker, medicin, mad o.l. passerer igennem dem, hospitalsslanger kan indsættes i dem o.l.), men radikal kropslig åbenhed og formbarhed finder kun sted i fortællerens romantiske fusionsforestillinger, hvor parret bliver ét med hinanden og verden. Erfaringen af at den anden krops levende materialitet hverken 119

8 er en del af hendes egen krop eller kan kontrolleres, markerer en grænse mellem hende og den anden såvel som for hendes evne til at kuratere kropssamlingerne. Det er netop denne erfaring, som det indledende citat fra værkets prolog kan ses som en foregribelse af: De materielle samlinger viser sig i sidste ende ikke kun at afhænge af fortællerens vilje og kuratoriske ønsker, men i lige så høj grad af det materiale, de udgøres af. Rasmussens kropsmaterialisme Materialiteten i Bjørn Rasmussens Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet er af mindre vital og agerende karakter end hos Smith, men også i dette værk fremstilles kroppen som en samling af forskelligartede materialiteter. Her hører læseren eksempelvis, at fortælleren grundlæggende opfatter sig selv som en samling af organer og en pose af bakterier: passage 77 sommer 2017 [ ] jeg er et sætstykke af organer. Fortæl mig om atomer, fortæl mig om implosion. Så lungerne, de ilter blodet, dette ved vi. Så leveren, den er rødbrun og kegleformet, den vejer halvandet kilo. Så nyrerne, så mavesækken, tarmene: tyndtarmen, tolvfingertarmen. Jeg kan undvære tyktarmen, jeg skal bare have en pose på maven til at samle væskerne, jeg er selv en pose med bakterier, intet andet. (Rasmussen 2011, 18-19) Som hos Smith er denne samling af materialitet i udveksling med verdens materialitet, og sigende for karakterskildringen i værket er det, at fortælleren og protagonisten Bjørns dagbog ikke er en dagbog over sådan noget som tanker, følelser og socialt liv, men over kroppens materielle udveksling med verden, dens indtagelser og udskillelser: Jeg har et dokument på min computer, navngivet: Bjørn har en krop. Her skriver jeg et katalog over kroppens indtagelser og udskillelser; knækbrød, avocado, mørk te, urin. Jeg nedfælder kroppens gerninger; tarmskylning, tænderbørstning, trimning af skæg. (55) Værket igennem dvæles der ved kroppens interaktion med verden, som den indoptager materiale fra og udskiller materiale til i form af abjekte størrelser såsom blod, sæd, urin, opkast o.l. Den rene og skære udveksling og interaktion lader imidlertid ikke at være nok for Bjørn, hvis drømme og forestillinger gentagne gange kredser om en mere radikal åbenhed over for og sammenvævning med verdens materialitet og fænomener. I en drøm bliver Bjørn fx til verden: 120 Da jeg endelig sov, drømte jeg [ ]. Bilradioens frekvenser går i ét med mit tankemylder, og jeg indser, at der ingen forskel er. Jeg er et åbent hylster, modtagelig for hvad som helst. Jeg er hullerne på grusvejen, hullet til benzin på bilen, jeg påfyldes ustandseligt, det er en skelsættende opdagelse. (17)

9 Det, Rasmussen betegner som en skelsættende opdagelse, omvendes på ironisk vis til en skelopløsende oplevelse, hvor hudens hylster åbner sig op, så grænsen mellem ham og omverdenen bliver ophævet. Det er langt fra eneste gang, at Bjørn forestiller og drømmer sig til en tættere forbindelse med eller ligefrem opløsning i verden og dens materialitet: Man hører om, at han gerne vil eksplodere i mudderet (66), han forestiller sig en druknedød, hvor han vil blive fuldstændig gennemtrængt af vandet (57), i en anden drøm end den ovenfornævnte kan han dele stykker af sig selv ud fra den pose af bakterier, han opfatter sig selv som (79), og han har en tilbagevendende forestilling om at briste (fx 68). Som i I civil kan man tale om, at der i Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet er en vilje til den grænseløse krop, men også her er den radikale åbenhed henvist til forestillingsuniverset: I Bjørns vågne tilstande er han grundlæggende afskærmet af huden. Denne hud fremstilles som permeabel og påvirkelig (væsker, luft o.l. kan trænge igennem den, den kan påføres makeup o.l.), men grundlæggende uoverskridelig. Bjørn skærer og skærer i den for at komme ud (han lover at holde op, hvis han bare finder en måde at komme ud på ), men han formår kun at lave overfladiske ridser (16). En række hinde- og beholdermetaforer værket igennem understreger, at Bjørn forbliver indespærret, afgrænset af det permeable og påvirkelige men ikke desto mindre omsluttende hylster: Han føler sig som i en osteklokke, der afskærmer ham fra at være i forbindelse med verden, og han beskriver sig som en sommerfugl i en puppe, han ikke kan komme ud af (hhv. 83 og 16). Ligeledes er det kendetegnende for hans oplevelse, at den mængde af bakterier, han opfatter sig selv som, befinder sig i en omsluttende pose (19). Man kan som Gregersen og Skiveren gør det i Den materielle drejning med god grund læse Bjørns vedvarende cutteri som et forsøg på at overskride den kønsspecifikke krop (Gregersen og Skiveren 2010, 140ff), men cutteriet kan (også) læses som et forsøg på at overskride hudens grænse, så Bjørn kan træde i tættere kontakt med verdensmaterialiteten og den anden. At de opløste grænser og opløsningen i verden og den anden er idealet, afspejles allertydeligst i romanens epilog, hvor Bjørn forestiller sig, at han sammen med sin elsker, ridelæreren, splittes i atomer og opløses i materialiteten og fænomenerne omkring dem: Eva Magelund Krarup (Ny)materielle fusioner Okay, nu går jeg hen på hotellet i min granvoksne skikkelse og banker på din dør, og så går vi, og så kører vi, og så kører vi ud over en skrænt og bliver splittet til atomer, men først i år 2060, du vil sidde bag rattet, og jeg vil stå på taget og sige det, som det er, som det lyder, nej, råbe det vil jeg, nej, gjalde: VI ER DET ELASTISKE HYLSTER, DER OMGIVER HELE LEGEMET VI ER SYLTEN, SILKEN OG ATLASK, VI ER EN DRØM OM GEVÆRSALVER OG GUDS KØLIGE HÅND PÅ PANDEN EN JUNIDAG, EN RING, ET SIV, ET BRØD, ET HJERTE VI ER EN UDSTRÆKNING, EN KRIDHVID KNYTTET HÅND OM ET VÆLD AF GLIN- SENDE SORTE HÅR [ ] VI ER DE RØDE LÅR DER SVIER OG EN BIRKEGREN OG PELSEN INDSMURT I MUD- DER, SKÆGGET DRIVENDE AF SAVL [ ] (Rasmussen 2011, 91-92) 121

10 Først i den kærlighedshymne, som epilogen kan læses som, udvides hudens grænser, så Bjørn forbindes med elskeren såvel som omverdenen. I en fremtidig, forestillet modus splittes Bjørn og elskeren til atomer, så de opløses i og bliver til verden. Hudens grænser udvides, og som et ekspanderende univers opremses alle de fænomener, ting og materialiteter, som det nye, almægtige VI er. Over halvanden side skrevet i versaler oplistes alt det, som den udvidelige hud rummer, og som kærlighedsfusionen udgør. I den imaginære modus i epilogen ser man dermed samme forestilling om jeget i kærligheden, som der er på spil i I civil, nemlig forestillingen om at blive til en grænseløs, materiel samling, et åbent og foranderligt system, men også hos Rasmussen kan denne radikale kropsmaterielle åbenhed alene udspille sig i fantasien: Uden for den finder kun udveksling og påvirkning sted. Opløst partikel-eksistens passage 77 sommer 2017 Hvis der hos Rasmussen i epilogen er en vis form for romantisk forestilling om forbundethed med verdensmaterialiteten på spil, som man også finder i visse dele af nymaterialismen, fx i Bennetts monisme, 6 så er oplevelsen af forbundethed med og opløsning i verdensmaterialiteten i Josefine Klougarts Én af os sover ikke af samme ønskværdige karakter. Heri hedder det fx: Nogen skal røre ved hende og tænke: her er en krop. Her er rigtigt kød. Men hun driver bare. Hun er det støv, der driver i stalden, i alle mulige lyskegler, hun er nogle insekters spor i det støv, der har lagt sig, eller hun er usynlig på ormædte træbjælker, på vejrbidte hegnspæles bark, i rimfrosten på bænkene ved søen. (Klougart 2012, 57) Klougarts roman begynder efter bruddet med en kæreste, som hovedpersonen har haft et forhold til siden hun var 18, og består af et fletværk af tilbageblik, refleksioner og situationer i fortalt nutid, der blandt andet centrerer sig om bruddet og parrets tid sammen. Ovenstående kan læses som et eksempel på, hvordan fortællerens krise udspiller sig på et helt konkret, kropsligt og materielt plan, hvilket må ses som et udslag af, at fortællerens kærlighedsoplevelse i løbet af forholdet som hos Smith har været en oplevelse af en kropslig-materiel fusion. Ikke ulig Smith skildrer Klougart i Én af os sover selve tiden i løbet af forholdet som en oplevelse af, at hudgrænsen mellem dem har været opløst: De boede sammen, der var næsten ingen hud, der var det meste af tiden en forvirring omkring kroppene, hvor den ene begynder, og den anden slutter, der kan slukkes for én krop, den anden pumper liv ind i den bevidstløse krop så længe. (93) 122 Fortælleren har ikke bare boet sammen med kæresten i almindelig forstand, hun har også haft oplevelsen af at bo i hans krop (95), af at de to nærmest var vokset sammen (215). Små forskelle skrives dog ind mellem dem i beskrivelserne af deres ét-kropslige forhold, som når det fx hedder sig, at de anskuer tingene forskelligt

11 trods deres fælleskropslige eksistens: De ser så forskelligt på tingene, selvom de er én krop for det meste, én tanke (122). Det overordnede billede er ikke desto mindre billedet af den ene krop, og bruddet er følgelig selve opløsningen af denne fælles krop: Det hele sker, er én bevægelse; man er blevet én krop, og denne krop falder fra hinanden (117). Da fælleseksistensen ophører, fremstilles det, som om kroppen helt fysisk mister sin form og flyder ud efter forholdet beskrives hun bl.a. som et formløst og smeltet menneske, og hun brister som en dæmning eller en blære, der sprænger (hhv. 86 og 204). Det er, som om den kropsligt-materielle sammensmeltning har dannet en slags beskyttende hinde om hende i løbet af forholdet, og med forholdets ophør rives det ekstra hudlag af hende: [ ] det hele driver, er et styrt, der trækker alting ned omkring ørerne på hende, et snit i hovedbunden, og så bliver hun ligesom skrællet, himmelen, der synker ned omkring hende, huden. Helt blottet på den måde: udsat. (94) I den nye hudløse tilstand efter forholdet er der fri adgang til fortællerens kød og væv, der fremstilles vildtvoksende vitalt, som man ser det her, hvor fortælleren møder ekskæresten efter nogen tid: Hvor fint, siger hun, giver ham et afmålt knus, det er, som om hun er bange for, at han skal falde ind i hende, hvis hun holder ham så tæt for længe. Kroppene: to åbne sår, der kan hele op sammen, hvis man ikke er forsigtig. Væv, der vokser sammen som over et espalier, over en havesti, over alt muligt: rod. (146) Som i Bennetts vitale materialisme viser kroppen sig her at bestå af ren og skær levende materialitet, en materialitet med en vilje og agens, der rækker langt ud over karakterernes viljer og beslutninger (i ovenstående citat beslutningen om at være gået fra hinanden). Det metaforiske udtryk, at en hændelse efterlader et åbent sår, konkretiseres; kroppene er i fremstillingen det åbne sår, og der er fri adgang til det levende væv under huden. Som en kategori under det, Tobias Skiveren og Martin Gregersen kalder den materielle drejning i nyere dansk litteratur, placerer de køns- og kropsmaterialismen (Gregersen og Skiveren 2015, 51ff). Modsat Bennetts generelle fokus på al materialitetens levende karakter, er der i denne kategori særligt fokus på de specifikke kropsmaterialiteter, der presser sig på med deres insisterende tilstedeværelse (51), netop som det er tilfældet, når vævet hos Klougart fremstilles som en ustyrlig faktor. Der har inden for denne strømning både i litteraturen og i kritikken været en vis tendens til at fokusere på de mere ubelejlige eller negative konsekvenser, den ustyrlige og genstridige kropsmaterialitet kan føre med sig for karaktererne, som når fx menstruationen i Olga Ravns Jeg æder mig selv som lyng (2012) er en insisterende og umedgørlig størrelse (Ravn 2012, se også Gregersen og Skiveren 2015, 52-53). 7 Hos Klougart rækker kropsmaterialitetens agens imidlertid ud over den rent ubelejlige og genstridige karakter: Den strider ikke kun imod fortællerens vilje som i ovenstående citat, men kan også være en positiv kraft og rumme en livgivende rytme: Eva Magelund Krarup (Ny)materielle fusioner 123

12 For det er jo også det: kødets vilje til at være i bevægelse, arbejde, der trods alt holdt sammen på mig. Gav mit liv den rytme, som din krop altid manglede. Et taktslag, der gjorde, at jeg kunne holde fast i alt det strømmende. (Klougart 2012, 84) passage 77 sommer Nærmest som i Bennetts beskrivelse af materiens vitale energi har kødet her en rytmisk, vibrerende vitalitet, der gennemstrømmer fortælleren og holder sammen på hende, mens alt andet flyder. I Én af os sover er kropsmaterialiteten ikke kun det, der ikke lader sig manipulere, forme eller styre, ikke kun en størrelse, der presser sig på med en irriterende og insisterende tilstedeværelse som i forrige citat, men også en størrelse med en livskraftig og -vigtig vitalitet, der gennemstrømmer et ellers taktløst og udflydende liv. Denne kraft lader imidlertid til at gå i opløsning sammen med resten af kroppen og kødet efter bruddet med kæresten; frem for at opnå en forståelse af sig selv som en lille brik i et større udvekslings- og påvirkningsforhold med verden som fortælleren i I civil, eller at opleve opløsningen i verdensmaterialiteten som et ønskværdigt scenarie som Bjørn i Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet, er fortællerens oplevelse i Én af os sover at blive udslettet, da hun flyder ud i verdensmaterialiteten. Hun opløses i en ufrivillig partikeleksistens uden form eller holdepunkt; hun mangler med Bennetts assemblage-begreb in mente samling på sit liv og længes efter at blive konstitueret som en krop og fast kød. Kærlighedserfaringen fører som i de to andre tekster i sidste ende til en oplevelse af at være i intim forbindelse med verden, men her på en ukontrollabel og ufrivillig måde. Hun længes efter den faste form og de (krops)materielle grænser, som fortællerne i de to andre værker fantaserer sig til en opløsning af. Afrunding Karaktererne i de tre værker, jeg har undersøgt her, fremstilles i nymaterialistisk forstand som samlinger af materialitet, en til tider levende og uregerlig materialitet. I kærlighedsskildringerne fremstilles de som radikalt åbne, påvirkelige systemer, der kan smelte sammen med såvel andre som verden omkring dem og danne nye, materielle konstellationer. På én og samme tid kan værkerne siges at genoplive en ældgammel myte om kærligheden som fusion, lade den antage romantiske dimensioner, idet kærlighedserfaringerne på varierende måder kommer til at gælde fortællernes forhold til omverdenen i det hele taget, og give idéen et tidstypisk træk, idet forbundetheden med den anden og verden ikke er af åndelig, men af (ny)materiel karakter. I mødet med andre karakterers såvel som verdens materialitet oplever fortællerne at blive så påvirkede, at de ønsker at ophæve grænserne, så de bliver åbne, materielle systemer og forbindes i kropslige og materielle fusioner. Alle tre værker punkterer imidlertid fantasien om den grænseløse forbundethed igen og fremstiller den som en forestilling, der selv inden for fiktionens rammer kommer til kort: Hos Smith kan en levende materialitet gribe ind i fortællerens forestilling og manifestere uønskede grænser, og hos Rasmussen kan huden vise sig som en genstridig barriere, der måske nok er påvirkelig og gennemtrængelig, men som i sidste ende ikke på radikal vis lader sig overskride. Også hos Klougart finder man en lignende erfaring

13 af kroppens grænser, hvilket i fortællerens ord bliver til: [ ] man finder ud af, at man ikke holder op med at leve i sin egen krop, bare fordi man bliver overtaget af en anden krop, et andet blik, nogle bevægelser (Klougart 2012, 30). Selvom materialiteten i de tre værker er det, fusionerne opleves at finde sted igennem, er den i sidste ende også det, der sætter grænserne for kærlighedsfusionerne og afslører dem som fantasier. Alligevel synes kærligheden i alle tre værker på varierende måder at blive anledningen til oplevelsen af intim forbundethed med verdensmaterialiteten, og tilbage står en repræsentation af karakterer, der i og gennem kærlighedsoplevelserne åbnes for en oplevelse af forbundethed med såvel andre som verdens materialitet. Noter 1 Artiklen er baseret på mit speciale Materielle fusioner. Om krops- og kærlighedsfremstillinger hos Amalie Smith, Bjørn Rasmussen og Josefine Klougart. 2 For en læsning af værket gennem inddragelse af museumshistorisk teori se Anna Marie Stagis artikel Samlingen forsøger at forene det, der hører sammen i Edda nr. 3, Smith citerer den både implicit og eksplicit flere gange i løbet af I civil, bl.a. i forbindelse med Vernadsky-citatet på s. 71, som Smith henter fra Bennett. To sider forinden bruger Smith et citat af den franske filosof Bruno Latour, der ligeledes lader til at være hentet fra Bennett (se Smith 2012, 69 og Bennett 2010, 27). 4 Se f.eks. Barad 2007, Jf. f.eks. igen Novalis Heinrich von Ofterdingen, hvor kærligheden fører til dannelsen af det transcendentale selv, der gør at individet gennem sjælsudvidelse kan træde i kontakt med de dybere, åndelige lag, der forbinder universet (Novalis, fx s. 97ff, på s. 99 hører Heinrich umiddelbart efter første møde med Mathilde og den heftigt spirende kærlighed blomsterne og træerne tale i en drøm, og på s fremhæves kærligheden mellem dem som årsagen til en inderlig oplevelse af forbundethed med naturen og en højere verden, jf. også efterskriftet af Knud Bjarne Gjesing). Som historikeren Kai Aalbæk-Nielsen skriver i Kærligheden i det århundrede, kan kærligheden i denne periode være en forløsende faktor i den åndelige dannelse og for de indre kræfter, der gør, at verdensaltet kan skues og sammenhængen i alt opleves (Aalbæk-Nielsen 2003, 46). 6 Bennett er inspireret af vitalismens monisme og tilslutter sig desuden Baruch Spinozas idé om, at alt er skabt ud af samme substans (Bennett 2012, x). Hun tilføjer dog, at hendes monisme hverken posits [ ] a smooth harmony of parts nor a diversity unified by a common spirit. Med en Deleuze-vending bliver formularen for hendes egen monisme: ontologically one, formally diverse (xi). 7 I deres seneste bog Den materielle drejning nuancerer Gregersen og Skiveren imidlertid billedet, idet de positive kropsoplevelser tildeles et afsnit (Gregersen og Skiveren 2016). Eva Magelund Krarup (Ny)materielle fusioner Litteratur Aalbæk-Nielsen, Kai (2003): Kærlighed i det århundrede, Kbh.: Gyldendal. Barad, Karen (2007): Meeting the Universe Halfway: Quantum Physics and the Entanglement of Matter and Meaning, Durham & London: Duke University Press. Bennett, Jane (2010): Vibrant Matter: a Political Ecology of Things, Durham and London: Duke Uni- 125

14 passage 77 sommer 2017 versity Press. Cool, Diana og Frost, Samantha (2010): New Materialisms: Ontology, Agency, and Politics, Durham & London: Duke University Press. Gregersen, Martin (2016): Transmaterialitet: Et økokritisk blik på ny dansk litteratur, Spring 39, Hellerup, s Gregersen, Martin og Skiveren, Tobias (2015): Den materielle drejning. En (ny) optik i og på aktuel dansk digtning i Peter Stein Larsen og Louise Mønster (red.): Dansk samtidslyrik, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, Gregersen, Martin og Skiveren, Tobias (2016): Den materielle drejning: Natur, teknologi og krop i (nyere) dansk litteratur, Odense: Syddansk Universitetsforlag. Klougart, Josefine (2012): Én af os sover, Kbh.: Rosinante & Co. Kristeva, Julia (1980): Pouvoirs de l horreur: Essai sur l abjection, Paris: Éditions du seuil. Novalis (Friedrich von Hardenberg) (1998 [1802]): Heinrich von Ofterdingen, Kbh.: Jupiter. Rasmussen, Bjørn (2011): Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet. Kbh: Gyldendal. Ravn, Olga (2012): Jeg æder mig selv som lyng, Kbh.: Gyldendal. Smith, Amalie (2012): I civil, Kbh.: Gyldendal. Stagis, Anne Maria (2016): Samlingen forsøger at forene det, der hører sammen, Edda, 116.3, Oslo: Universitetsforlaget, Thomsen, Torsten Bøgh (2016): Materialitetens trosbekendelse. Salon marts Besøgt via: 126

Undervisningsmateriale til Hver morgen kryber jeg op fra havet

Undervisningsmateriale til Hver morgen kryber jeg op fra havet Undervisningsmateriale til Hver morgen kryber jeg op fra havet Introduktion til bogen Hver morgen kryber jeg op fra havet af Frøydis Sollid Simonsen (født 1986) er en poetisk og fængende kærlighedshistorie

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Ground Zero - Eksemplarisk læsning

Ground Zero - Eksemplarisk læsning Ground Zero - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (4,2 ns) Lone Hørslevs digt Ground Zero er fra digtsamlingen Lige mig fra 2007 5 (Gyldendal). Digtets titel fremkalder umiddelbart billeder hos læseren.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Når du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig

Når du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig Når du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig Kender du det, du har en rigtig god idé, til noget du gerne vil lave, men får det aldrig rigtigt gjort? Sandsynligheden for at du svarer JA til spørgsmålet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Den almægtige Gud og menneskets vilje

Den almægtige Gud og menneskets vilje Lektion 4 Den almægtige Gud og menneskets vilje Forholdet mellem den almægtige Gud og menneskets vilje Den første skabelsesberetning fortæller os om den fjerne, mægtige Gud, der har fuldstændig kontrol

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Sundhedsdansk Kroppen

Sundhedsdansk Kroppen ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele

Læs mere

Kroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.

Kroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele Skriv det rigtige ord på linjerne. hår øje øjenbryn mund hals næse knæ tå arm

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7 1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl

2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl 2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl. 14.00 Salmer DDS 646 Som lilliens hjerte kan holdes i grøde 609 Dybt fornedres skal enhver DDS 580 Jesus, dødens overvinder DDS 392 Himlene, Herre DDS 28 De

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv.

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv. Tekster: Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Lihme 10.30 736 Den mørke nat 313 Kom regn af det høje (mel. Hartmann) 696 Kærlighed er lysets kilde 685 Vor Gud er idel kærlighed (mel. Strassburg 1525)

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 09 INTEGRERING AF PERSONLIGHEDEN Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 09 INTEGRERING AF PERSONLIGHEDEN Af Erik Ansvang Personlighedens integration I de lemuriske

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Maj-juni serien Episode 4

Maj-juni serien Episode 4 15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer

Læs mere

NA-grupper og medicin

NA-grupper og medicin DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift,

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift, 08.09.2016 September Meditation Episode 2 af 4 Velkommen til den anden episode af September serien med Plejaderne, Kryon og et stærkt felt af Ærkeengle. I første Episode havde vi syv mægtige Ærkeengle,

Læs mere

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey.

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey. 1 KOSMISK EVOLUTION Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 Kosmisk Evolution af Alice A. Bailey Fra The Consciousness of the Atom 1 (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Østens gamle skrifter

Læs mere

Jeg håber I, finder udstillingen støtteværdig. Tak, Johan Rosenmunthe

Jeg håber I, finder udstillingen støtteværdig. Tak, Johan Rosenmunthe Overgaden udstilling 20. Januar 11. Marts 2018 Jeg ansøger hermed om støtte til min separatudstilling i Overgadens underetage. Udstillingen udspringer af min tese om, at artefakter og materialer lagrer

Læs mere

Analyse og fortolkning

Analyse og fortolkning Analyse og fortolkning Begreber Vigtigt at have med i sin overvejelse Tekstens tid Udsagnsordenes bøjning kan være med til at påvirke kommunikationen. Nutidsbøjning = læseren er tilstede samtidig med begivenhederne.

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Undervisningsmateriale til Hver morgen kryber jeg op fra havet

Undervisningsmateriale til Hver morgen kryber jeg op fra havet Undervisningsmateriale til Hver morgen kryber jeg op fra havet Introduktion til bogen Hver morgen kryber jeg op fra havet af Frøydis Sollid Simonsen (født 1986) er en poetisk og fængende kærlighedshistorie

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Opgaver til Øglepigen

Opgaver til Øglepigen Opgaver til Øglepigen 1) Førlæsningsopgave (makkerpar) I skal nu arbejde med illustrationen på side 172. I skal skiftes til at nævne elementer på billedet kædet sammen med et tillægsord. Fx En uskyldig

Læs mere

Uddrag fra Min lillebror en morgen i himlen, i

Uddrag fra Min lillebror en morgen i himlen, i Uddrag fra Min lillebror en morgen i himlen, i hvert fald i det grønne Eksemplarisk læsning Jimmi Michelsen (5 ns.) 5 Christel Wiinblads Min lillebror en morgen i himlen, i hvert fald i det grønne (2008)

Læs mere

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl. 10.00 754 - Se nu stiger solen 36 Befal du dine vej 732 Dybt hælder året i sin gang 549 Vi takker dig for livet på min død er mig til gode 439 O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen.

Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen. Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen. Gruppens medlemmer: Opgaven skal løses uden brug af bogen eller elementskema. Opgaven skal afleveres når I mener I har løst den på bedst mulige vis. God fornøjelse.

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Søvnløshedens fortvivlede stemme

Søvnløshedens fortvivlede stemme Søvnløshedens fortvivlede stemme 05. marts 2018 kl. 06:00 Interview Digter Cindy Lynn Brown lider af søvnløshed. Evnen til at sove gik i stykker allerede i barndommen, da hendes lillebror døde af kræft.

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak

Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Find mere inspiration på www.op-i-roeg.dk Note til underviseren: Herunder finder du spørgsmålsark til de faglige udfordringer med spørgsmål om tobak. Der er

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Giv os del i den kærlighed, som overvinder døden. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Giv os del i den kærlighed, som overvinder døden. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. Palmesøndag II 20. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 84 Gør døren høj 57 Herre, fordi du 151 Med sin alabasterkrukke 380 Op dog, Zion 217 Min Jesus lad 173 Ét vidste han Bøn: Vor Gud og far Giv os del i

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

igen, 125 Mit hjerte altid vanker, 438 Hellig, Nadver: Min Jesus, du stedse skal være, 118 Julen har englelyd

igen, 125 Mit hjerte altid vanker, 438 Hellig, Nadver: Min Jesus, du stedse skal være, 118 Julen har englelyd Tekster:Es 9,1-6a, Hebr 1,1-5, Luk 2,1-14 Salmer: 100 Kimer I klokker, 115 Lad det klinge, 99 Velkommen igen, 125 Mit hjerte altid vanker, 438 Hellig, Nadver: 122.7-8 Min Jesus, du stedse skal være, 118

Læs mere

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg.

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Om auditive Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Hørelsen fungerer bedst når man er stille. Man hører ikke bedre ved at virre med hovedet

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Den lange varition af teknik til individuel integration af højere bevidsthed og jordforbindelse.

Den lange varition af teknik til individuel integration af højere bevidsthed og jordforbindelse. Den lange varition af teknik til individuel integration af højere bevidsthed og jordforbindelse. Du tænder et lys - afspænder fysisk - mentalt og følelsesmæssigt Du stiller et tændt stearinlys for dig

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

SOLEN. Hvis Positive kvaliteter er Frygtløshed - Sundhed - Beherskelse. Hvad aktiverer/stimulerer Sol energien, når du kanaliserer

SOLEN. Hvis Positive kvaliteter er Frygtløshed - Sundhed - Beherskelse. Hvad aktiverer/stimulerer Sol energien, når du kanaliserer SOLEN Hvis Positive kvaliteter er Frygtløshed - Sundhed - Beherskelse Hvad aktiverer/stimulerer Sol energien, når du kanaliserer Den forstærker dit æteriske legeme, og giver derved energi og forøger din

Læs mere

Gud ske lov for al hans nåde, Som mig giver sådan magt, At jeg skal i ingen våde Gå bedrøvet og forsagt.

Gud ske lov for al hans nåde, Som mig giver sådan magt, At jeg skal i ingen våde Gå bedrøvet og forsagt. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 19. AUGUST 2018 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Jon. 2; Jak. 3,1-12; Matth. 12,31-42 Salmer: 4,417,291,414,523 Gud ske lov for al hans nåde, Som mig giver sådan

Læs mere

Instruktions Manual (UN-2000M)

Instruktions Manual (UN-2000M) Instruktions Manual (UN-2000M) Dobbelt virkende thumper Massage Apparat (UN-2000M) Brugsanvisninger - Sæt stikket i stikkontakten.. Brug knappen til at vælge intensiteten af massagen (Fig.1) Sæt knappen

Læs mere

3 Sygdomsårsager og Diagnose. Godken dt 1 Udfyld skemaet med Yin organernes positioner. Nummer Spørgsmål Point

3 Sygdomsårsager og Diagnose. Godken dt 1 Udfyld skemaet med Yin organernes positioner. Nummer Spørgsmål Point Undergruppe Puls 1 Udfyld skemaet med Yin organernes positioner. Udfyld skemaet med de kinesiske navne på pulspositionerne. 3 = 6 point Eksempel på Pulsskema i lille udsnit. 2 Hvilket organ s Qi kan skades

Læs mere

Selvets manifestation i tid, rum. og bevægelse

Selvets manifestation i tid, rum. og bevægelse Selvets manifestation i tid, rum og bevægelse Af Carl V. Hansen (trykt i Theosophia nr. 1. sept. - okt. 1949 22. årgang) Ved en umiddelbar betragtning af selve naturens orden vil ethvert intelligent væsen

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik

Læs mere

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Kommentar til Anne-Marie

Kommentar til Anne-Marie Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at

Læs mere

akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal

akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal INDLEDNING Det er nu anden gang, vi står her til dette forrygende arrangement, som vi kan takke Sara for eller hendes betragtelige organisationstalent

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere