Skovgården

Transkript

1 Neuroaffektiv udviklingspsykologi Socialpædagoger i Kreds Sydjylland Kolding Hallerne Psykolog, specialist i psykoterapi gi@skolehjemmet-skovgaarden.dk Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården Den neomammale hjerne: Bearbejder mentale og kognitive rationaler. Indeholder centre der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst følelsesliv Den paleomammale hjerne: Gør de basale affekter, som fx angst og vrede mere sofistikerede og muliggør udviklingen af sociale emotioner og udvidede hukommelsesfunktioner Reptilhjernen: Regulerer basale kropsfunktioner, arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger og basale affekter, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd og aggression Eksekutive funktioner 18 mdr. 5 år Mentalisering mdr. Affektiv afstemning 6-12 mdr. Affektregulering 2-6 mdr. Arousalregulering 0-2 mdr. 1

2 Neocortex Limbiske system Mellemhjernen Hjernestamme Topdown: Kan hurtigt skabe ændringer ind i nervesystemet. (Når forbindelse!) Mestringsområde Nærmeste udviklingszone Uden for mestringsmuligheder Buttom up: Kræver mange gentagelser.. Salutogenese Sundhed Naturlig omsorg Tilknytningsmønster Regulering Udvikling Sundt selv Patogenese Sygdom (patologi) Omsorgssvigt Tilknytningsforstyrrelse Fejlregulering Udviklingsskader Skadet selv Antonovsky: Der er ikke tale om en dichotomi, men om et kontinuum. Vi kan alle bevæge os op og ned i niveau. Når fastholdt i usunde / patologiske i for lang tid: Bliver behandlingskrævende. Resiliens og sårbarhed spiller ind. Tilknytningstyper Mary Ainsworth Tryg: Oplevelser af koordinerede, sensitive samspil. Lader sig trøste og genoptager leg. Utryg undvigende: Oplevelser af, at omsorgsperson ikke stabiliserer arousal eller har skabt forøget arousal. Overregulerer derfor affekter. Utryg ambivalent: Mangler oplevelser af, at omsorgsperson kan berolige dem. Søger dem, men finder ikke ro. Underregulerer affekter. Viser kun begrænset legeadfærd og leg. Desorganiseret: Omsorgspersoner udgør både frygt og beroligelse. Uforudsigeligt. Stærkt omsorgssvigtede. Berøring Krokodillehjernen : Arousalregulering og affektregulering. Basal tryghed. Opfyldelse af basale behov. Vores største, mest betydningsfulde sans ERFARING med at blive berørt giver kropsfornemmelse. Skaber grundlag for selvfølelse Proprioception: Trænes ved berøring og ved ansigtsmimik 2

3 Berøring - Tryk Kan give ro Give kropsfornemmelse Hjælp til konfliktløsning Arousal / nedregulering Tryk skaber tryghed Oxytocin Kærlighedshormonet Tilknytningshormonet Cuddlehormone Amygdala Overvågningsfunktion Kroppens alarmcentral Forarbejder sanseindtryk Reagerer på fare Regulerer frygt og aggression Inden modning af præfrontal cortex: Lagrer kropssansninger som forbindes med kropsjeget. Dvs. ubevidst. Den tidlige pattedyrshjerne (paleomammale hjerne) ANS og Stephen Porges polyvagale teori 1) Det vegetative vagussystem: Primitivt, umyeliniseret. Støtter fordøjelse, undertrykker stofskifteaktivitet. FREEZE 2) Det sympatiske nervesystem: Kan forøge stofskifteaktivitet. Kan hæmme vagussystemets indflydelse på tarmen. Mobiliserer FIGHT og FLIGHT 3) Det mammale vagussystem. Er myeliniseret. Kan hurtigt regulere hjerterytmen. Støtter socialt engagement og tilbagetrækning fra omgivelserne. Hæmmer kamp/flugt. Immobilisering uden angst. Med angst: depression. 3

4 Affektiv afstemning Følehjernen : Samspil, nu-øjeblikke, kontakt, resonnans. At skabe øjeblikke At insistere på en kontakt At skabe ramme for øjeblikke Spejling Arousaltræning Limbisk resonans Åndedræt Kropssprog Mimik Blikkontakt Stemmeføring Intonation Matching > < mismatching Omsorg -tryghed Opdragelse -socialisering 4

5 Skam: Sansning af ubehag / flovhed ( Følehjernen ) Skyld: Følelsen af at have gjort noget forkert ( Tænkehjernen ) Moral: Tanker om, hvad der er rigtigt og forkert. Den Mentaliserende hjerne Mentalisering Planlægning, organisering, struktur, overblik Impulskontrol Ord og forståelser koblet på følelser og sansninger Barnets følelsesmæssige progression Spejlneuroner 0-2 mdr Imitation 2-6 mdr Protokonversation 6-12 mdr Affektiv afstemning 9-24 mdr Empatisk sansning 2-4 år Forståelse af andres intentioner 4-7 år Viden om egne og andres mentale tilstande 7-13 år Selvrefleksion No relationship without a brain that can relate Selvom man er stor, kan man godt have behov for fysisk at blive beroliget, når man skal snakke om noget No narrative without a brain that can tell a story Bessel A. van der Kolk 5

6 Venstre og højre hjernehalvdel Nogle af forskellighederne: VENSTRE Den tankemæssige hjerne Bevidste del Sprogfunktion Analyser og detaljer Danner forklaringer Rationel Bevidste, refleksive og sociale selv HØJRE Den følelsesmæssige hjerne Ubevidste Sprogmelodi Helhedsindtryk Ansigtsudtryk Gestik Fornemmelse for kropsligt og emotionelt selv, ubevidst. Dissociation: En måde at beskytte sig på, hvor følelser, fornemmelser og erindringer kan fraspaltes. Sker når man mister følelsen af at have et trygt sted at søge hen. Reptilhjernen: Krokrodillehjernen Den paleomammale hjerne: Tidlige pattedyrshjerne Den neomammale hjerne: Nye pattedyrshjerne Beskytter overlevelse Beskytter relationer Beskytter jeg et Fortrængning Forskydning Sublimering Intellektualisering Splitting Projektiv identifikation Introjektion Benægten Idyllisering Primitiv projektion (andres skyld) Fight Flight Freeze Når nervesystemet udsættes for belastninger, der er for voldsomme, regredierer det til lavere niveau. Skrøbelige nervesystemer er mindre resiliente og dermed mere udsatte for stress. Frontallapkorset I jo højere grad der er voksne, der kan tage over og skabe tryghed, forudsigelighed og genkendelighed, jo bedre for at skabe ro til udvikling af nervesystemet. 6

7 Struktur/rammesætning Rytmer Forudsigelighed Forberedelse Følelsesmæssig neutralitet Frontallapkorsettet udgør ikke behandling i sig selv, men er forudsætningen for, at behandling kan finde sted. En god huskeregel fra Karavanefører The caravan moves, the little dogs barks Jukka Mäkela Theraplay Children don t want to work with cognitive issues. They want to have fun. 7