Bilagsmappe Bachelorprojekt Expan A/S

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Bilagsmappe Bachelorprojekt Expan A/S"

Thomas Damgaard
7 år siden
Visninger:

1 Bilagsmappe Bachelorprojekt Expan A/S 2016 Udvidelse af effektkapacitet i forbindelse med implementering af ny støbehal hos Expan A/S. Afleveringsdato: 27. maj 2016 Fredericia Maskinmesterskole

2 Bilagsoversigt Bilagsoversigt 1 1. bilag projektskabelon 2 2. bilag driftsmålinger på kedelanlæg Tryk- og temperaturmålinger Billede af kondensattemperatur Billede af fødevandstemperatur Billede af tryk på kedlen Billede af temperatur på afgangsdamp Driftsmålinger på brænderen Dataark med brænderens arbejdscyklus Brænderens mærkeplade Målinger med flowmåler Dataark med flowmåling Naturgasforbrug under flowmåling 8 3. bilag røggasanalyse 9 4. bilag data på produktionskapacitet Kapacitet på støbehaller Mailkorrespondance med produktionschef Dennis Mathisen Plantegning hal 11 (den nye støbehal) bilag data på betonelementer Teori om beton Data på betonelementer Mailkorrespondance med teknisk chef Lars Reimer Beregning på huldæk fra Lars Reimer Betonrecept Temperaturskema på hærdningsproces Data til damprørssystem Tysk lærebog Beregningsopgave Erik Kyster bilag separat kedel Datablad Danstoker A/S bilag naturgaspriser og miljøafgift Faktura på naturgas Miljøafgift naturgas 24 Side 1 af 24

3 1. bilag projektskabelon Emne Skribent Vejledere Udvidelse af effektkapacitet i forbindelse med implementering af ny støbehal hos Expan A/S. Rasmus Rosgård Nissen E @edu.fms.dk Faglig vejleder Erik Kyster ek@fms.dk Metodevejleder Rikke Andreassen rian@fms.dk Expan A/S Produktionschef Dennis Mathiasen dma@crhconcrete.dk Expan A/S Produktionsleder Ole Hansen oha@expan.dk Problemstilling Problemformulering Expan A/S planlægger at udvide deres nuværende produktion af betonelementer i en nyopført støbehal, som vil forøge produktionen af betonelementer med 537,6 m 3 produceret beton. Det vil medføre en effektforøgelse i den nye produktion på 413,55 kw. Virksomheden kender ikke kedelanlæggets nuværende effektkapacitet. Den nyopførte støbehal er placeret 100 meter fra kedelanlægget. Virksomheden ved ikke, hvordan procesdampen skal leveres til hallen, men det er et krav, at procesdampen ikke kondenserer under transporten til den nye støbehal. Hvordan vil man kunne opnå en effektforøgelse på minimum 413,55 kw til produktionen af betonelementerne i den nye støbehal og samtidig undgå kondensering af procesdampen? Hypotese Ved at implementere et damprørssystem fra det nuværende kedelanlæg, der er isoleret med x millimeter isolering, kan der leveres effekt på minimum 413,55 kw uden procesdampen kondenserer. Ved at implementere et nyt og separat kedelanlæg i den nye støbehal, som er tilpasset behovet for effekt på minimum 413,55 kw, kan der leveres effekt til den nye støbehal uden kondensering af procesdampen. Metode Massestrøm af fødevand på kedelanlæg måles med flowmåler lånt af Fredericia Maskinmesterskole for at kunne beregne, hvor meget damp kedlen afgiver. Side 2 af 24

4 Gasforbrug logges fra gasmåleren, der er tilknyttet kedelanlægget for at kunne beregne, hvor meget effekt kedlen tilføres Temperatur og tryk på kedelanlæg aflæses for at finde frem til energimængden i dampen med henblik på at beregne effekten, der bliver afgivet. Den optagne effekt til betonelementer undersøges ved at tage kontakt til tekniskchef Lars Reimer med henblik på at beregne effekten, der optages i en kubikmeter beton. Information omkring produktionskapacitet af betonelementer undersøges ved at tage kontakt til produktionschef Dennis Matihasen og produktionsassistent Finn Skanderup med henblik på at kunne beregne det samlede effektforbrug. Data på damprør findes ved hjælp af oplysninger i tidligere opgave fra Fredericia Maskinmesterskole for at kunne beregne, hvordan røret skal isoleres. Der indsamles data på et nyt kedelanlæg tilpasset den nye produktion med henblik på at implementere et separat kedelanlæg i den nye støbehal. Projektets delopgaver Fastlæggelse af kedelanlæggets kapacitet. Fastlæggelse af effekt til hærdningsprocessen i den nuværende produktion. Estimering af effekt til hærdningsprocessen i den nye støbehal. Estimering af rørføring og isolering til den nye støbehal. Side 3 af 24

5 2. bilag driftsmålinger på kedelanlæg I dette bilag ses alle de driftsmålinger, der er fortaget under praktikperioden i virksomheden og som senere er brugt til projektets beregninger. 2.1 Tryk- og temperaturmålinger Der er taget en række billeder af de forskellige målinger, som vises i det følgende afsnit Billede af kondensattemperatur Billede af fødevandstemperatur Side 4 af 24

6 2.1.3 Billede af tryk på kedlen Billede af temperatur på afgangsdamp Side 5 af 24

7 2.2 Driftsmålinger på brænderen Dataark med brænderens arbejdscyklus Værdierne er taget fra brænderens tidsmåler, der måler hvor meget brænderen er tændt. Det ses, at brænderen er tændt i 15,7 timer, 14,8 timer og 15,9 timer i dagene for målingerne. Dato Tidspunkt Måleværdi Timer : ,2 start : ,9 15, : ,7 14, : ,6 15, Brænderens mærkeplade Side 6 af 24

8 2.3 Målinger med flowmåler Dataark med flowmåling Tid i sek Flow i L/min Måledato: Samlede måletid: 36 min Grafisk visning: Fødevandsmåling Målepunkter Tid i sek Flow i L/min Side 7 af 24

9 2.3.2 Naturgasforbrug under flowmåling Forbruget af naturgas er logget af virksomhedens gasmåler, der er tilknyttet kedelanlægget. Herunder ses et billede af gasmåleren, hvor værdierne ikke er fra målingen. De faktiske måleværdier er anført under billedet. Volumenbrændsel i m 3 n Start Slut Forbrug 49 Side 8 af 24

10 Bachelorprojekt Expan A/S 3. bilag røggasanalyse På røggasanalysen ses data for den nedre brændværdi på naturgas. Desuden ses røggastab, kedlens årgang og den maksimale produktion af damp. Side 9 af 24

11 4. bilag data på produktionskapacitet 4.1 Kapacitet på støbehaller Mailkorrespondance med produktionschef Dennis Mathisen Mail sendt til produktionschef Dennis Mathiasen den 16. marts Svarmailen fra Dennis er på næste side. Side 10 af 24

12 Svarmail fra produktionschef Dennis Mathiasen: Side 11 af 24

13 4.1.2 Plantegning hal 11 (den nye støbehal) Side 12 af 24

14 5. bilag data på betonelementer 5.1 Teori om beton Expan A/S producere betonelementer som bliver brugt til nybyggerier. Ved Expan A/S støbes betonelementerne i støbeborde, hvor der tilføres varme i form af procesdamp for at fremskyde hærdningsprocessen af betonelementerne. Beton er et byggemateriale, som danner grundlag for disse betonelementer. Betonblandingen består af sand, sten, cement og vand. Massefylden af beton reguleres af de tre første bestanddele, og styrken bestemmes af hvor meget vand der tilføres. Desto mere vand, desto mindre styrke har betonen. Betonelementerne laves med forskellige betonblandinger, og disse forskellige blandinger kan ses på Expan A/S hjemmeside 1 under produktdata: Letbeton LAC 6 / 1350 Letbeton LAC 10 / 1850 Letbeton LAC 15 / 1850 Letbeton LAC 10 / 2000 Beton C 35 / C45 Tallene angiver hhv. trykstyrke (MPa) og middeldensitet (kg/m³). LAC er forkortelse for Lightweight Aggregate Concrete. C er en forkortelse for Concrete. Den almindelige beton C35 / C45 er den, der produceres mest af. Betonen blandes i en blander, som er placeret i loftet over produktionen. Ved hjælp af en kran bliver betonen lagt ud i støbebordene. Betonelementerne kan være udformet forskelligt, og der kan være indlagt armering for at tilføje styrke. Som tidligere nævnt tilføres betonelementerne varme, da dette er med til at fremskyde hærdningsprocessen. Dette gøres over 12 timer, så elementerne har den rette styrke. 1 Sæt hjemmesideadressen ind her Side 13 af 24

15 Varmen der tilføres bordene, er dog ikke den eneste energi i hærdningsprocessen. Bestanddelen cement tilfører energi til hærdningsprocessen i form af egenvarme. 5.2 Data på betonelementer Mailkorrespondance med teknisk chef Lars Reimer Mail sendt til Tekniskchef Lars Reimer den 17. februar Svarmail fra teknisk chef Lars Reimer den 17. februar Side 14 af 24

16 5.2.2 Beregning på huldæk fra Lars Reimer Nedenfor ses mail og Excel ark fra Lars Reimer med beregning af varmebehov til huldæk. Her kan varmeovergangstallet på støbebordene aflæses til 13,22. Det kan også ses, at egenvarmen udvikles over 10 ud af de 12 timer, hvor elementerne hærder. Side 15 af 24

17 5.2.3 Betonrecept Side 16 af 24

18 5.2.4 Temperaturskema på hærdningsproces T1 er den temperatur, der tages udgangspunkt i. T2 er en temperatur, der bliver målt på toppen af betonelementerne. Side 17 af 24

19 Side 18 af 24

20 6. Data til damprørssystem 6.1 Tysk lærebog Side 19 af 24

21 6.2 Beregningsopgave Erik Kyster Side 20 af 24

22 7. bilag separat kedel 7.1 Datablad Danstoker A/S Side 21 af 24

23 8. bilag naturgaspriser og miljøafgift Side 22 af 24

24 8.1 Faktura på naturgas Side 23 af 24

25 8.2 Miljøafgift naturgas Side 24 af 24

Relaterede dokumenter

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole BILAGSHÆFTE Besparelse på energivandssystemet Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Anlægstegning af EV tanken... 5 Bilag 3 - Anlægstegning