Indeklima i kontorbyggeri

Transkript

1 Bygningskonstruktøruddannelsen 7 semester speciale Forfatter: Vejleder: Bo Sørensen Afleveringsdato: Via University College, Aarhus.

2 TITELBLAD RAPPORT TITEL: Indeklima i kontorbyggeri VEJLEDER: Bo Sørensen FORFATTER: DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL (à 2400 anslag): 31,8 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives Side 2 af 49

3 Forord Indeklima i kontorbyggeri Denne rapport er en del af uddannelsens afsluttende eksamen i 7 semester og handler om indeklima i kontorbyggeri. Hertil vil jeg gerne takke Bo Sørensen, for vejledning i at afgrænse rapporten og derudover vil jeg gerne takke Karin og Ditte B. N. for at have hjulpet med at rette den. Side 3 af 49

4 Abstract My problem statement has been how to secure a good indoor environment in office constructions, and in that pursuit I have enlightened the subject by investigating the following conditions: light, acoustics, atmospheric and thermal indoor environment. The purpose with the report is to give people, primarily within the construction business, a better understanding of which of the aforementioned conditions to include in the building process. I have investigated the subject by using material from the internet and books but mostly material from public organizations, that sets out regulations and guides for building. The consequences of a bad indoor environment is numerous, so therefore it is of most importance to react if a college gets symptoms, which can be related to the condition of the environment. Side 4 af 49

5 Indholdsfortegnelse Billedliste Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformuleringsspørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Hvordan udformes og indrettes et kontor for, at opnå et godt optisk indeklima? Planlægningsmodul Pladsforhold Indretning, inventar og overflader Lystekniske grundbegreber: Lysstrøm Lysstyrke Belysningsstyrke Luminans Reflektans Bygningsform og placering i forhold til dagslys og udsyn Tilstrækkeligt dagslys Dagslysfaktor Solafskærmning Vinduesglas og transmittans Lysfordeling i kontorrum Overfladernes reflektans og luminans Blænding Udsyn og indbliksgener Kunstig belysning Belysningsstyrke Farvegengivelse Side 5 af 49

6 2.2. Flimmer Hvilke termiske tiltag skal der til, for at opnå et godt indeklima? Lufttemperatur Middelstrålingstemperatur Lufthastighed Træk Luftfugtighed kuldenedfald Hvilke atmosfæriske tiltag skal der til for, at opnå et godt indeklima? Byggematerialers forurening Fri (ubundne) forureninger Bundne forureninger Materialers evne til at opsamle og afgive forureninger Dansk indeklimamærkning Støv Skimmelsvampe Forurening i udeluft Ventilation og Luftskifte Naturlig ventilation Mekanisk ventilation Hvilke akustiske tiltag skal der til for at opnå et godt indeklima? Konklusion Kildeliste Bilagsliste Side 6 af 49

7 Billedliste Figur 1. Lysstrøm (φ). Kilde SBI 203 s Figur 2. Lysstyrke(l). Kilde SBI 203 s Figur 3. viser belysningsstyrken. Kilde SBI 203 s Figur 4. Luminans opfattes forskelligt i forhold til hvordan lyset ramme fladen. Kilde SBI 203 s Figur 5. Viser lyset som splittes op og kun reflekterer en del af lyset. Kilde SBI 203 s Figur 6. Den omkring liggende nabobebyggelses indflydelse på dagslysforhold. Kilde: SBI 196 s Figur 7. Det er normalt muligt at arbejde ved dagslys, hvis afstanden fra personen og ud til vinduet højest er dobbelt så stor, som vinduets højde. Kilde: SBI 196 s Figur 8. Reflekterende lameller, kilde SBI 196 s Figur 9. Eksempler på ruder og deres transmittans af dagslys. Kilde SBI 196 s Figur 10. Man kan opnå en god lysfordeling i rum, hvis forholdet mellem højde fra gulv af, til overkant af vinduesåbningen og rumdybden ligger mellem 1:2 og 1:3. Kilde SBI 196 s Figur 11. Tommelfinger tal, for overfladers reflektans i kontorrum. Kilde SBI 196 s Figur 13. Nå man placerer vinduer skal man tage hensyn til, at der skal være frit udsyn. Kilde SBI 196 s Figur 12. Mørke omgivelser, samt vindueskarm og -ramme giver risiko for blænding, fordi kontrasten mod lyset fra himlen, bliver for stor. Derimod mindsker lyse rammer og karme risikoen for blænding. Kilde SBI 219 s Figur 14. Man kan risikere indbliksgener, hvis bygninger er beliggende for tæt på hinanden eller er bygget i vinkel. Kilde: SBI 196 s Figur 15. Som det ses i skemaet ovenfor, kræver normalt kontorarbejde en belysningsstyrke på 500 lux. Kilde DS 700 stk Figur 16. Data for lysudbytte, levetid, farvegengivelse og farvegengivelsesindex. Kilde SBI 196 s Figur 17. Vinduer kan forsynes med fremspring på ca. 25 cm i bredden og dermed lede luften ud i lokalet. Kilde SBI 196 s Figur 18. radiatorer under vinduer kan modvirke kuldenedfald, når de er tændte. Kilde SBI 196 s Figur 19. Logo for Dansk indeklimamærkning. Kilde SBI 196 s Figur 20. utætheder i skjulte rør har medført fugt og skimmelvækst i konstruktionen. Kilkde 34 Figur 21. Billedet viser det naturlig ventilations system. Kilde SBI 196 s Figur 22. Eksempler på ventiler med og uden lyddæmpende materiale. kilde SBI 196 s Figur 23. Billedet viser det naturlig ventilations system. Kilde SBI s Figur 24.. Billedet viser det naturlig ventilations system. Kilde SBI s Side 7 af 49

8 1. Indledning med problemformulering Mennesket stammer fra Afrika, hvor der er et klima som tillader at leve uden teknologiske hjælpemidler, som vinterjakker eller isolerede huse. Men i dag har vi spredt os til alle dele af verden, og til steder hvor det ellers burde være umuligt for os at overleve. Men vi har tilpasset os ved, at bygge huse der kan holde på varmen, så vi nu kan leve upåvirket af det udendørs klima. Denne ændring i vores måde at leve på, har bevirket at vi bruger meget af vores tid indendørs, faktisk op imod 90 % af vores liv( Det har medført at indeklimaet nu, har en stor indflydelse på vores helbred. Indeklimaet kan påvirket os via temperatur og træk, dårlig luftkvalitet, afgasning, rygning, fugt og mikroorganismer, samt dårlige lys- og lydforhold. Et dårligt indeklima kan give gene og sygdom som kan være hovedpine, kvalme, svimmelhed, irritation af øjne og slimhinder, unaturlig træthed til overfølsomhedsreaktioner( Det er dog meget forskelligt hvordan vi hver især reagerer, nogen kan reagere voldsommere end andre. Oftest er det ikke muligt at udpege den enkelte årsag til symptomerne, for problemerne skyldes oftest en kombination af flere af de førnævnte faktorer. Et dårligt indeklima nedsætter menneskers præstationsevne og øger også hyppigheden af symptomer, sammen med de økonomiske konsekvenser af et middelmådigt indeklima, kan have stor indflydelse og skønnes i Danmark årligt at udgøre et tocifret milliardbeløb, når nedsat produktivitet, sygefravær og udgifter til sundhedsvæsnet medregnes( Baggrundsinformation og præsentation af emne I forbindelse med at afslutte Bygningskonstruktøruddannelsens syvende og sidste semester, indgår der en skriftlig opgave, med emner som vi selv står for at udvælge. Specialet skal ende ud i en max 30 sider lang afhandling med en værdi på 10 ECTS point. Specialet skal dermed bestås for at kunne gennemføre semestret. Jeg har valgt at undersøge indeklima i kontorbygninger, med specielt henblik på at skabe overblik over, samt afklare retningslinjer for hvilke hensyn der skal medtages, for at opnå et godt indeklima Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Som kommende projekterende bygningskonstruktør med interesse for mit eget helbred og for at kunne skabe gode indeklimaer i de bygninger jeg skal være med til at projektere, vil jeg søge relativt dybdegående kendskab til de forhold der gør sig gældende, for at kunne skabe et godt indeklima i kontorbygninger. I min tid på arbejdsmarkedet og i skolen, har jeg oplevet flere kontorer og arbejdsrum med indeklima af svingende kvalitet; kolde luftstrømme, generende sollys, dårlig luft og akustik er blot nogle af de forhold jeg har oplevet. Problemet ved et dårligt indeklima er, at de mennesker som bliver udsat for det, kan opleve en ringere effektivitet på arbejdspladsen, føle sig sløje og utilpasse, og derfor blive nødsaget til at sige sin stilling op. Det er potentielt meget skadeligt for et firma at miste sin knowhow og gode medarbejdere på den måde, og derudover kan det også være i firmaets interesse at Side 8 af 49

9 opretholde et godt indeklima, for derved at holde effektiviteten oppe hos de ansatte( Derfor syntes jeg at det er et bredt problem, som bør tages hånd om allerede i den tidlige projekteringsfase for kontorbyggeri. Jeg forstår egentlig ikke hvorfor der ikke er mere omfattende retningslinjer omkring dette emne i dag. Det er tydeligvis et kendt problem, som har stor indflydelse på menneskers sundhed og trivsel i det daglige. Jeg vil derfor, i min undersøgelse, sammenfatte viden inden for indeklima, og diskutere hvilke forhold man bør medtage i sin vurdering, når man projekterer nybyggeri. 1.3.Problemformuleringsspørgsmål Det må være sund logik, for en konstruktør og arkitekt, at tænke indeklima med i bygninger, som laves netop til mennesker, og derfor synes det klart at man bør medtænke forhold der kan give de personer, som skal opholde sig i bygningen, den bedst mulige komfort. Som bygningskonstruktør mener jeg at det er meget aktuelt at have kendskab til, hvordan man sikrer et godt indendørs miljø i kontorer og derfor har jeg formuleret følgende spørgsmål: Hvordan sikrer man et godt indeklima i kontorbyggeri? For at afklare ovenstående spørgsmål, vil jeg i rapporten, komme omkring følgende underspørgsmål: Hvordan udformes og indrettes et kontor for, at opnå et godt optisk indeklima? Hvilke termiske tiltag skal der til for, at opnå et godt indeklima? Hvilke atmosfæriske tiltag skal der til for, at opnå et godt indeklima? Hvilke akustiske tiltag skal der til for, at opnå et godt indeklima? 1.4. Afgrænsning Specialet er begrænset til kun at omfatte kontorer og derved ikke øvrige rum som f.eks. konferencerum, toiletter, printerrum eller teknikrum. Rapporten vil ikke omfatte drift og vedligehold eller organisering i forhold til kontorlokaler. Derudover vil metoder og teknikker til at medtænke hensyn til indeklimaet i projekterings- og planlægningsfasen, samt udførelsen vil kun indgå i mindre omfang. Den økonomiske del af indeklimaproblematikken vil ikke indgå Valg af teoretisk grundlag og kilder Jeg vil som udgangspunkt, undersøge anerkendte hjemmesider, som BYG-ERFA, Arbejdstilsynet, Statens Byggeforskningsinstitut, bygningsreglementet, og sørge for at den information jeg benytter ikke er forældet. Bøger fra biblioteket er ikke den informationskilde jeg forventer at gå efter, da de ofte ikke er tidssvarende. Men jeg vil dog stadig undersøge om Side 9 af 49

10 der er bøger, som kan være aktuelle. Derudover vil jeg evt. også undersøge artikler med forskning indenfor emnet Valg af metode og empiri For at finde frem til resultater der kan besvare hvordan man sikrer et godt indeklima i kontormiljøer, vil jeg mest benytte mig af sekundær data og bakke det op med primær data, i form af interview, de steder hvor det er muligt. Grunden til denne vægtning, består i at langt de fleste informationer ligger på nettet, og der er lavet forskning inden for de fleste af emnerne. Så primær data vil kun være nødvendig i den situation hvor jeg mangler data, til at besvare et underspørgsmål. I forbindelse med besvarelsen af problemstillingen, vil der være en nogenlunde ligevægt mellem kvantitative- og kvalitative data, idet der nok vil være steder, hvor det er nødvendigt at fremstille og sammenligne tal på løsningsforslag, metoder og teknikker. Den nødvendige empiri vil jeg indhente ved at søge bøger på biblioteket, finde materiale på nettet; primært sider på dansk, men engelske sider vil også blive undersøgt Rapportens struktur og argumentation Rapporten er overordnet inddelt i 3 hovedafsnit. Det første afsnit omhandler en indledning med problemformulering, det andet afsnit omhandler hovedafsnit med analyser, diskussion og delkonklusioner, og det sidste afsnit omhandler konklusion med den endelige besvarelse af problemformuleringens spørgsmål. Min fremgangsmåde vil bestå i, at indhente materiale, som førnævnt, og data efter de ovennævnte underspørgsmål. Efter at jeg har været omkring emnet og evt. lavet en delkonklusion, vil jeg gå videre til det næste underspørgsmål osv. indtil jeg har belyst alle emner. Når jeg søger materiale om det næste emne, kan det være jeg finder noget jeg kan bruge til de emner jeg før har nævnt. Måden hvorpå jeg når frem til mine resultater, vil overordnet blive gennem systematisering og konklusion, ud fra mine indsamlede data. Side 10 af 49

11 2. Hvordan udformes og indrettes et kontor for, at opnå et godt optisk indeklima? For at kunne udforme et kontor, så man sikrer et godt optisk indeklima, er det af stor betydning, allerede under skitsefasen af en bygning, hvordan man fastlægger bygningens form, placering og orientering. For det første vil byggegrundens omkringliggende miljø og udsigt, samt størrelse og udformning, være afgørende for, hvordan bygningen bliver placeret, og dermed hvilke lysforhold og skyggeforhold, de forskellige rum i bygningen, får tillagt sig. Kontorbyggeri "Afstanden til og placering af nabobygninger. Dagslysets kvalitet, udsynsmuligheder og indbliksgener. Mulighed for placering af rum og opdeling af bygningen i zoner efter funktioner og aktiviteter. Overskuelighed og mulighed for at kunne orientere sig. Solindfald i byggeriet"(statens Byggeforskningsinstitut 2000, SBI Anvisning 196, 2. udgave s. 243) 2.1 Planlægningsmodul I byggerier hvor man har modulprojektering, vil modulerne bestemme rumstørrelserne og dermed være en faktor for, hvor meget plads de enkelte kontorpladser får til rådighed. Det anbefales at anvende 1,5 meters modulprojektering og tilstræbe en rumdybde på 4-4,5m. - Enkeltpersons kontor: 3 m - Topersoners kontor: 4,5 m Med en rumdybde på 4-4,5 m, bliver rummene som regel indrettet med mindre cellekontorer, koncentreret omkring et fælles gangareal. Herved er det muligt at alle kan få en vinduesplads og dermed udsyn. Storrumskontorer anbefales ikke, da kontorer med store rumdybder styres centralt, og derfor vil der ikke være mulighed for at justere indeklimaet efter den enkeltes behov. Dertil kan nævnes at man har oplevet store problemer med storrumskontorer fordi, det er meget svært at undgå støj fra telefoner og samtaler, samt kontormaskiner som printere, faxemaskiner, klipsemaskiner osv. Hertil vil man kunne udnytte kontorarealet meget bedre, hvis man varierede kontordybden, efter hvilke aktiviteter og funktioner der skulle tilgå de enkelte rum(statens Byggeforskningsinstitut 2000, SBI Anvisning 196, 2. udgave s. 252) Pladsforhold Hvis man vil opnå en så effektiv udnyttelse af dagslyset som muligt, er det vigtigt at rumdybden ikke er for stor. Dertil bør man ikke placere arbejdspladser længere væk end 5-6 m fra facaden. Godt nok afhænger den optimale afstand fra facaden af vinduernes størrelse, Side 11 af 49

12 men også rummets bredde har en stor indflydelse(statens Byggeforskningsinstitut 2008, SBI Anvisning 219, 1. udgave s. 32). Nu vil jeg gå lidt mere i dybden med de egentlige krav og retningslinjer for pladsforhold i gode arbejdsrum. I bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, står der beskrevet, at gulvareal, rumhøjde og rumindhold skal være afpasset efter arbejdets art, så arbejdet kan foregå på en betryggende måde, i forhold til rummets anvendelse( Hertil vil jeg undersøge hvilke forhold der gør sig gældende for, at overholde ovennævnte krav: Et arbejdsrum skal normalt have en fri loftshøjde på 2,5 m, samt have et rumfang på mindst 12m 3 per person, som arbejder i rummet(bygningsreglement 2010, 3.4.2, stk. 1). Erfaringer viser, at pladsbehovet til en velindrettet kontorarbejdsplads er mindst 10 m 2, og hvis der skal være plads til kunder eller klienter, skal der være mindst m 2 ( Førhen regnede man med 10 m 2 per medarbejder i kontorrum, men efter indførelse af ny teknologi, har man samtidig øget behovet for mere plads og luft i de enkelte rum. Det har nu øget arealbehovet til 14 m 2, for udover antallet af beskæftigede, kan arbejdets art også have betydning for rumklimaet. En computer afgiver næsten ligeså meget varme som en stillesiddende person og kan desuden afgive dampe til omgivelserne. Disse problemer kan afhjælpes ved enten at gøre rummet større eller øge luftskiftet, eller begge dele. For projektering af kontorer, kan det også være nødvendigt at medregne gangarealerne, så derfor kommer der nu et par retningslinjer: Bruttoarealerne inklusiv gangarealerne bør være ca. 20 m 2 for hver medarbejder og kan variere fra 15 til 35 m 2. I forhold til volumen vil det give et typisk kontor fra 25 til 40 m 3 pr. person. De ventilationstekniske forhold bør herefter projekteres efter førnævnte retningslinjer, dog har antallet af arbejdspladser, stadig indflydelse på mulighederne for, at sikre gode arbejdspladser uden træk og med tilstrækkelig dagslys(statens Byggeforskningsinstitut 2000, SBI Anvisning 196, 2. udgave s. 252) Indretning, inventar og overflader Jf. Arbejdstilsynet 19, skal der, hvor arbejdet kan udføres siddende, være en hensigtsmæssig indrettet arbejdsplads til den enkelte. Derudover skal arbejdspladsen forsynes med det nødvendig inventar, så alle funktioner, som er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert, med forsvarlige arbejdsstillinger og bevægelser( Inventar skal udformes på en ergonomisk måde og møblering bør være hensigtsmæssig i forhold til arbejdets art. Til faste arbejdspladser bør inventaret kunne indstilles af hensyn til brugernes højde og arbejdsstilling. Dertil bør man forsøge at gøre møbleringen rengøringsvenlig, f.eks. ved at udstyre skabe og reoler med sokler, eller forsyne blomsterkummer med hjul. Generelt bør der gøres plads til rengøringsmateriel, og derudover bør man anvende møbler med lyse og matte overflader af hensyn til det visuelle miljø. Man bør vælge inventar med omtanke, da meget inventar fremstilles af materialer, som afgiver gasser og dampe til indeluften. Hertil bør man udvælge det inventar som afgiver så få gasser og dampe som muligt. For at gøre udvælgelsen nemmere, kan man med fordel udvælge Side 12 af 49

13 inventar med "Indeklimamærket" jf. kapitel (Statens Byggeforskningsinstitut 2000, SBI Anvisning 196, 2. udgave s. 372) Lystekniske grundbegreber: Før jeg kommer længere ind på lys og lysets påvirkning på indeklimaet, er det vigtigt at have kendskab til de forskellige begreber, for at kunne forstå hvordan lysforhold beskrives. De 5 vigtigste begreber, som her vil bliver forklaret, er følgende: Lysstrøm Lysstyrke Belysningsstyrke Luminans Refleksion Lysstrøm En el-pære udsender lys i alle retninger i form af stråling, men kun noget af strålingen kan ses som lys. Den del som kan ses som lys, pr. sekund bestemmes ved lysstrømmen(φ) og angives i lumen(lm). Derved angiver lysstrømmen hvor meget lys der kommer fra en given lyskilde(statens Byggeforskningsinstitut 2002, SBI Anvisning 203, 1. udgave s. 65) Lysstyrke Lysstyrken er en betegnelse for hvor meget lys der udsendes i en bestemt retning inden for en specifik vinkel. Lysstrømmen i en specifik retning indenfor en mindre rumvinkel, betegnes med lysstyrken(l) og angives i Candela(cd). Figur 1. Lysstrøm (φ). Kilde SBI 203 s. 65 Lysstyrke l = hvor: (dω) står for rumvinklens størrelse (Statens Byggeforskningsinstitut 2002, SBI Anvisning 203, 1. udgave s. 65). Figur 2. Lysstyrke(l). Kilde SBI 203 s Belysningsstyrke Dette er en betegnelse for hvor kraftig en flade er belyst og defineres som det antal lumen(l) der rammer en flade pr. m 2. Denne angives som belysningsstyrken(e) og har enheden lux. Belysningsstyrken indgår ofte i krav om belysningsforhold(statens Byggeforskningsinstitut 2002, SBI Anvisning 203, 1. udgave s. 65). Figur 3. viser belysningsstyrken. Kilde SBI 203 s. 65 Side 13 af 49

14 Belysningsstyrke E = = lux Luminans Foruden belysningsstyrken, er øjets opfattelse af den belyste flades udseende også afhængig af, hvor meget og hvorledes lyset reflekteres fra overfladen. Som mål for, hvor meget lys der udsendes fra en flade mod øjet, anvendes begrebet luminans L, og enheden for denne er Candela pr. m 2 (Cd/m 2 ). Luminans er derfor et udtryk for, hvor lys en overflade opleves(statens Byggeforskningsinstitut 2002, SBI Anvisning 203, 1. udgave s. 66). Luminans L = = (Cd/m2 ). Figur 4. Luminans opfattes forskelligt i forhold til hvordan lyset ramme fladen. Kilde SBI 203 s Reflektans Reflektans(r) er et udtryk for hvor meget lys en given overflade kan reflektere og angives ved den procentvise luminans, der bliver reflekteret og angives derfor i procent(%). Den procentvise refleksionsstørrelse udtrykkes ved en refleksionsfaktor der er forholdet mellem det reflekterende lys, målt i en afstand på 30cm fra den belyste overflade, og det indfaldne lys, som vist i følgende formel: hvor: L = (r) er fladens reflektans (E) er belysningsstyrken på fladen. Figur 5. Viser lyset som splittes op og kun reflekterer en del af lyset. Kilde SBI 203 s. 66 Reflektansen kan enten være en faktor mellem 0 og 1 eller angivet i pct. af det indfaldende lys(statens byggeforskningsinstitut 1990, SBI-Anvisning 200, 1. udgave s.62). For eksempel angiver en overflade med en reflektans på 70 %, at overfladen vil tilbagekaster 70 % af det lys, der rammer den. Hertil henvises der til bilag nr. 2, med eksempler på typiske refleksionsværdier for bygningsmaterialer og farver(byggeforskningsinstitut 2002, SBI Anvisning 203, 1. udgave s. 66) Bygningsform og placering i forhold til dagslys og udsyn Når man forsøger at få en bygning til at blive ramt af så meget dagslys som muligt, har især; form, orientering og rumdybde en stor indflydelse på den effektive udnyttelse af dagslyset. Dagslys er vigtigt og man har derfor også fremført emnet i bygningsreglementet, i form af et krav om, at dagslys skal udgøre den væsentligste lyskilde: "Dagslyset har en række kvaliteter, som aldrig kan opnås alene ved kunstig belysning og har stor betydning for menneskers Side 14 af 49

15 almene trivsel og velvære. For bygninger, som primært benyttes i dagtimerne, bør dagslyset derfor også udgøre den væsentligste lyskilde"(bygningsreglementet , stk. 1). Fordi der i kontorer ofte er et stort varmeoverskud inden for brugstiden, som kommer fra kontorudstyr, elektrisk belysning, sollys og kropsvarme, vil der være behov for at begrænse varmetilskuddet fra sollys. Dog bør man samtidig tilstræbe, at tilføre rummene mest mulig dagslys, så man begrænser behovet for elektrisk lys. Det kan have stor betydning for kontorrum, at byggegrunden er beliggende tæt på træer eller nabobygninger, hvis man vil opnå gode dagslysforhold i alle rum. Hertil kan man fastlægge himmelgrænseplanet, som er et godt værktøj til at vurdere rum og facadeudformning, idet den giver en god fornemmelse af fordelingen af dagslys i rummet(statens Byggeforskningsinstitut 2009, SBI Anvisning 216, 1. udgave s. 45). Hvis man placerer en bygning, så der skygges væsentligt for dagslyset, fra det omkringliggende miljø, er der en hovedregel der siger, at vinduesarealet skal forøges forholdsmæssigt, så der bliver gjort op for det manglende dagslys. Som tommelfingerregel antager man, at hvis højdevinklen 1 overstiger 25, vil det være nødvendigt at indsætte flere eller større vinduer, da dagslyset i så fald, ikke vil få tilstrækkelig effekt. Grænsen ved vinklen på 25 er dog ikke helt fast, idet rumdybden har en stor indflydelse på hvor meget dagslys der er tilstrækkelig, så det skal der også tages forbehold for(statens Byggeforskningsinstitut 2000, SBI Anvisning 196, 2. udgave s. 244). Figur 6. Den omkring liggende nabobebyggelses indflydelse på dagslysforhold. Kilde: SBI 196 s. I forhold til nævnte tommelfingerregel, forudsættes det at vinduet er stort og placeret på en sådan måde, at der er mulighed, i siddende stilling, for udsyn. Overordnet kan man justere bygningens etagehøjde og reducere dybden af rummene, hvis dagslyset skal udnyttes mere optimalt. 1 Højdevinkel : Sigtelinien fra underkanten af vinduet til overkanten af omkringliggende bygninger. Side 15 af 49

16 Figur 7. Det er normalt muligt at arbejde ved dagslys, hvis afstanden fra personen og ud til vinduet højest er dobbelt så stor, som vinduets højde. Kilde: SBI 196 s Problemet med dagslys er, at det er vanskeligt at få det tilstrækkeligt langt ind i dybe rum, uden at der opstår blændingsforhold og stor solvarme. Derfor er tilførelse af dagslys mest velegnet i rum, hvor arbejdspladserne er beliggende langs facaderne. I dybe rum kan man supplere dagslys for at forbedre forholdene, men det er vigtigt at man ikke forsøger at indhente lys fra 2 modstående sider, idet det vil give gene i forhold til blænding og ujævn luminansfordeling. For at tage højde for problemet, kan man dog anvende flere forskellige systemer, men de bør overvejes allerede i planlægningsfasen, fordi de i stor grad afhænger af bygningsudformningen(statens Byggeforskningsinstitut 2000, SBI Anvisning 196, 2. udgave s. 244). Figur 8. Reflekterende lameller, kilde SBI 196 s. 245 Figur 9. Reflekterende lyshylde, kilde SBI 196 s Tilstrækkeligt dagslys 25. "Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at de er velbelyste. Vinduer og ovenlys skal være udført, placeret og eventuelt afskærmet således, at de ikke medfører blænding, overophedning eller generende kuldenedfald"( For at give et rum behageligt lys, er det vigtigt med vinduer og dagslys. Idet dagslys er en af de bedste former for arbejdslys er det vigtigt at indrette arbejdsrum med vinduer, så det naturlige lys kan komme ind og samtidig give udsyn til omgivelserne. Normalt vil der være tilstrækkelig dagslysadgang i et rum, når vinduesarealet svarer til mindst 10% af gulvets areal eller ved ovenlys mindst 7 %. I tilfælde hvor lysindfaldet er begrænset på grund af f.eks. rummets indretning, bør vinduesarealet gøres større( Man kan dog også anse forholdene for værende forsvarlige hvis man kan eftervise en beregnet Side 16 af 49

17 dagslysfaktor på 2 % ved arbejdspladserne, som vil blive yderligere forklaret i næste afsnit om dagslysfaktor(at-vejledning A.1.11, juni 2007, Arbejdstilsynet). Vinduer i tagfladen kan medvirke til særdeles gode dagslysforhold, i forhold til glasarealets størrelse, men de giver ikke mulighed for udsyn. Større glasarealer i tagfladen kan give problemer i form af et kraftigt varmetilskud pga. utilstrækkelig afskærmning samt risiko for kuldenedfald i kolde perioder(statens Byggeforskningsinstitut 2000, SBI Anvisning 196, 2. udgave s. 302) Dagslysfaktor Belysningen i et rum vil variere i takt med at belysningen udenfor varierer. Derfor er det mest praktisk at anvende en relativ størrelse, som kaldes (DF), som angiver målet for, hvor meget dagslys der er indenfor i forhold til udenfor. Dagslysfaktoren defineres som: "Forholdet mellem belysningsstyrken i punktet i planet og den samtidige belysningsstyrke udendørs på et vandret plan, belyst af en fuld himmelhalvkugle. Der ses bort fra direkte sollys"(statens Byggeforskningsinstitut 2000, SBI Anvisning 203, 1. udgave s. 10) og er per definition uafhængig af vinduets orientering. hvor: E DF = % er belysningsstyrken (lux) målt indendørs i et punkt på et givet plan. E er belysningsstyrken (lux) målt udendørs på et vandret plan. Figur 10. Når belysningsstyrken er lux i det fri og 200 lux i et punkt af et plan i rummet, vil dagslysfaktoren i punktet være 2%.kilde SBI 203 s. 10 Dagslysfaktoren, i et ubestemt punkt i et rum, er en fast størrelse som anvendes til at vurdere minimumsforhold, som forekommer på overskyede dage. Som førnævnt overholdes kravet fra Arbejdstilsynet, hvis dagslysfaktoren er på mindst 2% ved en arbejdsplads. Både beregninger og målinger af dagslysfaktoren kan være behæftet med forholdsvis stor usikkerhed og derfor bør man ikke angive størrelsen i procent med mere end 1 decimal. Grunden til usikkerheden kan være, at man foretager beregningerne før rummet er blevet indrettet og malet, eller om der er blade på træerne eller ej. Der skal derudover tages hensyn til flere faktorer, som kan have indpas på beregninger og målinger for et givent rum(statens Byggeforskningsinstitut 2008, SBI Anvisning 219, 1. udgave s. 57). Ved beregning og måling skal der tages hensyn til den aktuelle vinduestype, placering i klimaskærm, glasareal, rudens lystransmittans, samt bygningsmæssige udformningsforhold, som kan reducere lysindfaldet(statens Byggeforskningsinstitut 2008, SBI Anvisning 219, 1. udgave s. 59). Når man beregner dagslysfaktorfordelingen i et rum, skal det også afklares om der er tilstrækkeligt dagslys ved de planlagte arbejdspladser. Men hvis man ikke kender den planlagte møbleringsplan ved et nybyggeri, skal man kortlægge ved hjælp af beregninger, hvilke områder der har en dagslysfaktor under 2%, og dermed hvor der ikke kan etableres Side 17 af 49

18 arbejdspladser i de forskellige rum. Hvis ikke man kender overfladernes reflektanter, kan man regne med følgende lysreflektanter: Gulve 0,1, vægge 0,4, lofter 0,7 og vinduer 0,15(Statens Byggeforskningsinstitut 2008, SBI Anvisning 219, 1. udgave s. 60) Solafskærmning For at sikre et godt indeklima i kontorbyggeri, er det nødvendigt fra projekteringens begyndelse, at forsøge at få mest mulig dagslys ind i bygningen og sikre en høj udnyttelsesgrad, samtidig med at man ikke tillader dagslyset at genere. Her er det ofte nødvendigt med en effektiv solafskærmning. Hvis man har store vinduer kræver det en regulérbar solafskærmning, som kan reducere uønsket solindfald, men på samme tid tillader dagslysindfald, på tidspunkter hvor dagslyset er ønsket og ikke generer. Fordelene ved en stor dagslysudnyttelse kan være: "Bedre visuelt miljø og rumoplevelse Reduceret elforbrug til kunstig belysning"(statens Byggeforskningsinstitut 2008, SBI Anvisning 219, 1. udgave s. 84) Mens dagslyset samtidig er forbundet med mange ulemper: "Overtemperaturer som medfører øget ventilations- og kølebehov Problemer med varmepåvirkning fra vinduerne, dels fra direkte solstråling og dels fra varmestråling fra opvarmede vinduer (og indvendige solafskærmninger) Blænding fra vinduerne samt refleksioner i computerskærme"(statens Byggeforskningsinstitut 2008, SBI Anvisning 219, 1. udgave s. 84). Overordnet set, vil den optimale solafskærmning minimere generne fra dagslyset og samtidig kunne reguleres således, at det termiske og visuelle indeklima bliver forbedret, og at energiforbruget bliver reduceret i forhold til afkøling og belysning.(statens Byggeforskningsinstitut 2008, SBI Anvisning 219, 1. udgave s. 84). Det har dog ikke nogen principiel betydning for lysindfald og lysreduktion, om afskærmningen sidder udvendigt eller indvendigt. Det har derimod betydning for solindfaldet og varmebelastningen af rummet, hvor solafskærmningen er placeret.(statens Byggeforskningsinstitut 2008, SBI Anvisning 219, 1. udgave s. 86). Det vil f.eks. være nødvendigt at placere en udvendig solafskærmning ved vinduer der får direkte sollysindfald fra syd, øst eller vest og specielt hvis glasarealet er af betydelig størrelse(at-vejledning A.1.11, juni "Arbejdsrum på faste arbejdssteder" Arbejdstilsynet) Vinduesglas og transmittans Når lys rammer en overflade, deles det i tre dele, som nævnt under Reflektans. For lys, der rammer gennemskinnelige flader som glas, vil hovedparten gå igennem fladen (transmitteres). Glassets transmittans har derfor betydning for dagslysforholdet. Fx har en 2- lags termorude, med almindeligt glas, en transmittans på ca. 0,80, hvilket betyder at 80 pct. af lyset passerer gennem ruden. Anvendes glastyper med mindre transmittans, bør glasarealet Side 18 af 49

19 forøges for at opnå samme dagslysforhold.(statens Byggeforskningsinstitut 2000, SBI Anvisning 196, 2. udgave s. 301). Figur 9. Eksempler på ruder og deres transmittans af dagslys. Kilde SBI 196 s Lysfordeling i kontorrum For at opnå en god lysfordeling i et rum, kan man overholde følgende tommelfingerregel: Forholdet mellem højden fra gulv til overkant af vinduesåbningen og rumdybden, skal ligge mellem 1:2 og 1:3. Dog forudsættes det at vinduet er placeret med udsyn(statens Byggeforskningsinstitut 2000, SBI Anvisning 196, 2. udgave s. 302). Figur 10. Man kan opnå en god lysfordeling i rum, hvis forholdet mellem højde fra gulv af, til overkant af vinduesåbningen og rumdybden ligger mellem 1:2 og 1:3. Kilde SBI 196 s. 202 Side 19 af 49

20 2.7. Overfladernes reflektans og luminans For at opnå gode lysforhold i et kontorrum, er det nemmest at anvende lyse overflader på vægge, lofter, gulve og inventar. Grunden hertil, er at lyse overflader nedsætter risikoen for blænding og på samme tid sikrer en god fordeling af lyset. For at forklare hvordan lysforholdet påvirkes, anvendes reflektans og luminans, som defineres som hhv. en flades evne til at reflektere lys, og hvor meget lys der udsendes fra en flade mod øjet. Man kan opnå en behagelig luminansfordeling i kontorrum ved at vælge lyse loftfarver, så loftet mindst reflekterer 70% af lyset. Dertil bør vægge reflektere mellem 50-80% og gulvet bør reflektere mellem 20-40% af lyset. Hertil er det dog også vigtigt at man undgår en hurtig overgang fra store mørke overflader til store lyse overflader, da det dermed kan give anledning til blænding, som vil blive gennemgået under næste emne(statens Byggeforskningsinstitut 2000, SBI Anvisning 196, 2. udgave s. 362). Figur 11. Tommelfinger tal, for overfladers reflektans i kontorrum. Kilde SBI 196 s Blænding Hvis man vil opnå et godt visuelt indeklima bør man undgå blænding. Blænding opstår ved meget høje luminanser og forskelle inden for synsfeltet mellem kraftige lyskilder. Man kan reducere risikoen for blænding ved at lave lyse vinduesomgivelser som f.eks. lys vindueskarm og -ramme, lys vinduesvæg og dertil foretage yderligere foranstaltninger, som solafskærmning og evt. kunstig belysning for at udjævne luminansfordelingen. Kunstig belysning kan også være årsagen til blænding, da f.eks. loftsbelysningen kan være placeret dårligt i forhold til arbejdspladsen. Ubehaget kan dog fjernes ved at flytte, slukke eller afskærme den lyskilde, der forårsager blændingen. Vinduers størrelse, form og placering har også betydning for risikoen for blænding. Hvis et rum kun er belyst af dagslys, vil der være større risiko for blænding, gennem et lille vindue end et stort vindue, idet rummet vil blive lysere med det store vindue(statens Byggeforskningsinstitut 2008, SBI Anvisning 219, 1. udgave s. 47). Side 20 af 49