KVALITETSRAPPORT. Skoleområdet 2014/15. Skanderborg Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Skoleområdet 2014/15 Skanderborg Kommune

2 INDHOLD 1. FORORD LÆSEVEJLEDNING Kvalitetsrapportens datagrundlag Om data i de nationale test Om data i den nationale trivselsmåling - indikatorberegning Rapportens opbygning POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS SKOLER SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING RESULTATER Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Alle elever skal blive så dygtige, som de kan Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Overgang til ungdomsuddannelse (95 pct.-målsætningen) Profilmodel for årgang Ungdomsuddannelsesstatus Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse TRIVSEL Trivsel i klasse Trivsel i klasse INKLUSION KVALITETSOPLYSNINGER Undervisning og kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Økonomi SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER BYRÅDETS UDTALELSE

3 1. FORORD Kære læser Denne kvalitetsrapport er den første opfølgning siden folkeskolereformens ikrafttræden i august Hvor sidste års kvalitetsrapport for 2013/14 udgjorde en baseline for skolevæsenets resultater året inden skolereformens ikrafttræden, følger denne rapport op på samme indikatorer, hvorved vi kan identificere udviklingen over tid og dermed også udviklingen ét år efter skolereformen. Med skolereformen følger tre nationale mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Denne kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 understøtter reformens intentioner ved at rette fokus mod de centrale resultater af elevernes læring og trivsel. Som noget nyt i år indgår resultater fra den nationale trivselsmåling, der blev gennemført på skolerne i foråret 2015 (se afsnit 6). Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15 er lovpligtig, jf. "Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen" nr. 698 af 23. juni 2014, og indholdet er afpasset i forhold til bekendtgørelsens minimum for mulige udviklingsparametre. Dog har kommunens Undervisnings- og Børneudvalg denne gang besluttet at inddrage oplysninger om kommunens udgifter til folkeskolerne (netto) pr. elev (se afsnit 8.2.2). Hensigten med kvalitetsrapporten er at give læseren en overskuelig afrapportering af status og udviklingen i elevernes læring og trivsel mv. på Skanderborg Kommunes folkeskoler. Kvalitetsrapportens indikatorer er yderst anvendelige i den fortsatte dialog mellem skolernes ledelse og det pædagogiske personale om udviklingen af elevernes læringsudbytte og trivsel. God fornøjelse med læsningen. Annie Noes Chef for Børn og Unge, Skanderborg Kommune Marts

4 2. LÆSEVEJLEDNING 2.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag Det kvantitative datamateriale, der danner grundlaget for denne kvalitetsrapport, er hentet fra forskellige datavarehuse. De primære datakilder er Styrelsen for It og Lærings Ledelsesinformationssystem (LIS) og Danmarks Statistik. Datakilderne fremgår i noterne til diverse tabeller, oversigter og figurer Om data i de nationale test Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater (dvs. relativ elevdygtighed på en normbaseret skala). Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier (dvs. faktisk elevdygtighed på en kriteriebaseret skala). De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. I LIS er alle resultater fra de nationale test omregnet fra den normbaserede skala til den kriteriebasserede skala over hele tidsperioden. Det gør resultaterne sammenlignelige over tid. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunens mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Definition af elevers faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Faglige niveauer Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation De tre nationale resultatmål Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne Mangelfuld præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Utilstrækkelig præstation Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 3

5 Om data i den nationale trivselsmåling - indikatorberegning Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen ( klasse). Elever i indskolingen ( klasse) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse (se afsnit 6.2.). Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. (Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS)) Rapportens opbygning Kvalitetsrapporten indeholder først et afsnit om Skanderborg Kommunes Byråds politiske visioner for folkeskolen. Dernæst følger en sammenfattende vurdering af hele indholdet i kvalitetsrapporten. Herefter præsenteres og kommenteres elevernes faglige resultater i forbindelse med Folkeskolens Afgangsprøve og de nationale test. Derefter indeholder rapporten data om elevernes overgang til ungdomsuddannelserne, elevernes trivsel og inklusionsgrad, skolernes faglige kvalitet målt på lærernes undervisningskompetence samt øvrige kvalitetsoplysninger. Kvalitetsrapporten afrundes med udtalelser fra skolebestyrelserne og Byrådet. 4

6 3. POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS SKOLER Vejen til fremtidens skole udgør den politiske og værdimæssige ramme for udviklingen af skolerne i Skanderborg Kommune. Heri hedder det blandt andet: Børnene og de unge i Skanderborg Kommune glæder sig til at komme i skole, og de har motivation til at lære. De forlader skolen som harmoniske mennesker i balance med sig selv, og med lyst til videreuddannelse og livslang læring. De tænker kreativt, innovativt og problemløsningsorienteret. De besidder solide faglige, sociale og personlige kompetencer, og de er rustet til at påbegynde ungdoms- og voksenlivet. I Skanderborg Kommune udarbejder skolerne årligt en udviklingskontrakt, der bl.a. har til sigte at omsætte kommunens politikker og andre politisk vedtagne forandringer. Kontrakterne for 2014 (skoleåret 2014/15) havde følgende særlige fokusområder: Nedbringelse af sygefravær Implementering af Skanderborg Kommunes ledelsesgrundlag Reduktion af det daglige energiforbrug Medarbejdere i skoler indgår i efter- og videreuddannelse, så arbejdet med inklusion styrkes. Viden om effekt på skoleområdet Der har i skoleåret 2014/2015 været stort politisk fokus på at realisere potentialerne i skolereformen, og sikre at en god skole bliver endnu bedre. Det er politisk vedtaget, at alle skolers arbejde med evalueringskulturen og arbejdet med målstyring og dokumentation sker inden for rammerne af projekt Visibel Learning, og at der sættes fokus på at årlige trivselsmålinger viser en positiv udvikling. 5

7 4. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Resultaterne i årets kvalitetsrapport kommer hovedsagelig fra indberetninger foretaget i skoleåret 2014/15. Det betyder, at f.eks. målinger af elevernes faglige niveau og trivsel er målinger, som også indikerer, hvordan Skanderborg Kommunes skoler er kommet i gang med første år af skolereformen. Det vil imidlertid være alt for tidlig at tillægge skolereformens intentioner nogen betydning for skolernes gode resultater, men man kan konstatere, at det turbulente første år med forventninger om forandringer af historiske dimensioner ikke har bremset den gode udvikling på kommunens skoler. Fra starten af skolåret 2014/15 iværksatte vi i Skanderborg Kommune samtidig med skolereformen - et udviklingsprojekt, som skulle være en håndsrækning til alle lærere og pædagoger i deres bestræbelser på at gøre en i forvejen god skole bedre. Visible Learning har på alle niveauer tilført skolerne evidensbaseret viden om elevernes læring, og det er tydeligt, når man besøger skolerne, eller på anden måde er i dialog med pædagoger, lærere og ledere, at tankerne - og den formidlede viden fra Visible Learning i stadig større grad omsættes til praksis. Projekt Visible Learning evalueres særskilt i foråret 2016, men de nuværende tegn og resultater lover godt i forhold til vore skolers muligheder for fremadrettet at kunne give vores elever det bedste afsæt i deres uddannelsesforløb. De enkelte datasæt og resultater er direkte kommenteret i hvert afsnit af kvalitetsrapporten. I dette afsnit gives en sammenfattende helhedsvurdering af skolernes resultater og der udpeges områder, som kunne tildeles en særlig opmærksomhed i skolernes fremadrettede arbejde. I afsnit 5 præsenteres en række værdimarkører, som for de flestes vedkomne refererer til nationale mål, som blev opstillet ved indførelsen af skolereformen. Afgangsprøver Det er lykkedes at forbedre karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve inden for samtlige fagområder. Et resultat, der især er bemærkelsesværdigt, fordi eleverne i Skanderborg Kommune i forvejen lå meget højt. Forventningerne til prøveresultaterne i Skanderborg Kommune er på grund af borgernes socioøkonomiske baggrund høje, men når prøveresultaterne renses for betydningen af forældrenes socioøkonomiske baggrund, præsterer skolerne stadig meget højt. I tabel ses, at 11 ud af 12 prøveafholdende skoler præsterer højere end forventet, og særligt Bakkeskolen markerer sig med en signifikant forskel på et helt karakterpoint i forhold til den socioøkonomiske forventning. Der er markante forskelle på, hvor godt drenge og piger klarer sig i de enkelte fag. Således klarer pigerne sig signifikant bedre end drengene i dansk, mens drengene ser ud til at have en fordel i matematik. Det bør lokalt vurderes, om undervisningens tilrettelæggelse kan ændres, så drenge kan opnå samme resultater som piger i dansk, og pigernes resultater kan komme på højde med drengenes i matematik. Det bør vurderes, om der skal opstilles centrale mål for at mindske betydningen af køn i forbindelse med de opnåede prøveresultater i dansk og matematik. For at kunne være studieparat til ungdomsuddannelserne, er kravet at man mindst har opnået karakteren 02 i både dansk og matematik. Andelen af elever, som er studieparate, er fortsat stigende i Skanderborg Kommune, og niveauet er fortsat højere end på landsplan. I Skanderborg Kommune opnår 94 pct. af eleverne i 9. klasse en karakter på mindst 02 i både dansk og matematik. Alle elever skal blive så dygtige, som de kan I afsnit 5.2 fokuseres på en række målinger fra de nationale test, som i forbindelse med skolereformen blev opstillet som centrale succeskriterier for arbejdet med elevernes faglige niveau. På grund af reglerne om anonymisering af de enkelte klassers resultater i forbindelse med nationale test, er det kun muligt at 6

8 opgive, om de enkelte skoler opfylder de enkelte kriterier eller ej. Til gængæld oplyses der efter hver tabel, om der har været en generel positiv eller negativ udvikling siden skoleåret 2012/13. Som på landsplan er der også i Skanderborg Kommune mange af de opstillede mål, som endnu ikke opfyldes, men generelt er der en positiv udvikling. Det bør bemærkes, at udviklingen i Skanderborg Kommune har samme tendens som udviklingen på landsplan, men at det ser ud som om tendensen forstærkes i Skanderborg Kommune. De enkelte skoler kender de mere præcise resultater for egen skole og har mulighed for at opstille lokalt fokuserede indsatser rettet mod enkelte af de nationale mål. En særlig opmærksomhed bør rettes mod 4. klasses resultater i dansk læsning, hvor resultaterne ikke følger den øvrige positive udvikling. Det bør lokalt vurderes, om der skal opstilles handleplaner og målsætninger for de nationale succeskriterier. Det bør vurderes, om der centralt skal opstilles kommunale mål som supplement eller skærpelse af de nationale mål for elevernes faglige færdigheder. Overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelse Nationalt er der opstillet mål for hvor mange elever, der bør gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er, at 95 pct. gennemfører en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har på baggrund af tilgængelig viden opstillet en såkaldt profilmodel, som tillader os at estimere, hvor mange elever fra vores nuværende afgangsklasser, der forventes at afslutte en ungdomsuddannelse inden det fyldte 25. år. Ifølge profilmodellen for årgang 2014 vil 93,3 pct. af Skanderborg Kommunes elever afslutte en ungdomsuddannelse inden det fyldte 25. år. På landsplan er andelen bare 92,9 pct. for samme årgang. Tabel viser udviklingen siden Det er klart, at folkeskolen skal arbejde målrettet på, at alle elever får det bedste fundament for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, men det er ligeså klart, at ungdomsuddannelsernes tilrettelæggelse har mindst ligeså stor betydning for opfyldelsen af den nationale målsætning. Samarbejdet mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne er i Skanderborg Kommune organiseret fra UU, som gennem løbende dialog koordinerer tiltag i forhold til at øge vores elevers muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan vurderes, om der bør opstilles kommunale aktivitetsmål for samarbejdet mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. I Skanderborg Kommune er der tradition for, at en forholdsvis stor andel af vores elever vælger et 10. klasses tilbud enten på UCS10 eller på efterskole. Det betyder en generelt senere start på ungdomsuddannelserne for eleverne i Skanderborg Kommune (se tabel ). I tabel kan det konstateres, at eleverne fra Skanderborg Kommune, som har taget et 10. skoleår, bedre fastholdes i ungdomsuddannelserne end deres jævnaldrende på landsplan, hvilket både kan skyldes den gode effekt af vores tilbud på UCS10 og en formodning om, at flere elever som vælger et 10.klassetilbud kunne have startet et succesfuldt forløb på en ungdomsuddannelse efter 9. kasse. Samtidig med at det lykkes at øge andelen af elever, som gennemfører en ungdomsuddannelse kan det i tabel konstateres, at forbedringen sker inden for de gymnasiale uddannelser, mens der er en beskeden tilbagegang for de erhvervsfaglige uddannelser. Det kan overvejes, om der bør opstilles kommunale mål for en øget tilslutning til de erhvervsfaglige uddannelser. Trivsel og inklusion Som noget nyt er resultaterne fra den obligatoriske nationale trivselsmåling nu tilgængelig i kvalitetsrapporten. Det er resultaterne fra første måling i marts 2015, som er tilgængelig i denne rapport, og som sådan kan målingerne betragtes som en baseline for skolernes fremadrettede arbejde med elevernes trivsel. 7

9 Ifølge den nationale trivselsmåling trives eleverne i Skanderborg Kommune overordnet set en smule dårligere end landsgennemsnittet. Hvilket måske ikke umiddelbart i sig selv er bekymrende, men det opfylder på ingen måde kommunens høje ambitionsniveau. Arbejdet med inklusion er i Skanderborg Kommune tæt forbundet med skolernes arbejde for god trivsel i det pædagogiske læringsmiljø. Vi definerer inklusion som den enkelte elevs mulighed for og oplevelse af at deltage i meningsfulde fællesskaber. Vores elever skal opleve betydningen og værdien af forskellighed, og de skal forstå skolens tilbud, som dér, hvor man bliver mødt med et tilbud om læring og personlig udvikling. Vi arbejder med at skabe en skole, som børnene ikke vil hjem fra, og her er vi tydeligvis ikke helt på plads endnu. Den nationale trivselsmåling giver de enkelte skoler en god mulighed for at italesætte lokale udfordringer og aftale konkrete handlinger. Det er vigtigt, at den lokale fokusering på det gode læringsmiljø sker i samarbejde med eleverne. Det er tydeligt, at eleverne i Skanderborg Kommune i ringere grad end resten af landet føler, at de har indflydelse på skolens dagsorden. Det er uvist, om det skyldes, at eleverne ikke bliver inviteret med i planlægning og gennemførelse af undervisning eller om eleverne i Skanderborg Kommune har højere forventninger til medinddragelse end i resten af landet. Under alle omstændigheder vil det være et lokalt fokuspunkt med gode muligheder for forbedringer, hvis eleverne inddrages i processen. Som indikation for kommunens succes i arbejdet med inklusion, er det fortsat den nationale målsætning om højest 4 pct. af kommunens elever i særlige tilbud, der fokuseres på. I et par år har vi her i Skanderborg Kommune opfyldt den nationale forventning, men det vil være forkert at hævde, at denne indikator siger noget som helst andet end hvor kommunens børn undervises. For at afgøre om eleverne i vores almene og særlige tilbud oplever meningsfulde fællesskaber og dermed føler sig inkluderet, må vi analysere besvarelserne fra trivselsmålingen. Der bør på hver skole etableres en løbende dialog om betydningen af trivselsmålingens resultater. Arbejdet med at forbedre trivslen i de pædagogiske læringsmiljøer bør ske med høj inddragelse af skolens elever. Det bør vurderes, om der skal udarbejdes en fælles kommunal indikator for inklusionsarbejdet på kommunens skoler. Undervisning og kompetencedækning Med indførelse af skolereformen kom også en udtalt forventning om at højne det faglige niveau for alle undervisere i skolen. Målet er, at når vi når 2020 vil 95 pct. af alle faglige lektioner varetages af lærere, som har erhvervet sig undervisningskompetence i det pågældende fag. Der er afsat centrale midler til et løbende efteruddannelsesprogram for undervisere, som har behov for en opgradering af kompetencer i de fag, de underviser i. Nuværende kompetencedækning i Skanderborg Kommune er på 83 pct. - et enkelt procentpoint højere end landstallet. Både landstallet og dækningen her i Skanderborg Kommune måtte gå en smule tilbage i første år med skolereformen. Det skyldes formentlig, at der med skolereformen blev indført et helt nyt fag, Håndværk og Design, som selvfølgelig ingen havde linjefag eller undervisningskompetence i fra starten. I samarbejde med VIA er der lagt en samlet plan for lærernes efteruddannelse i Skanderborg Kommune frem mod Der bør på hver skole udarbejdes præcise planer for lærernes efteruddannelse, som sikrer en kompetencedækning på mindst 95 pct. i Elevtal og økonomi I Skanderborg Kommune er der et meget varieret skoletilbud i en blanding af store og små skoler. Forskellen på nettoudgifterne pr. elev varierer fra det billigste på kr. pr. elev til det dyreste på kr. pr. elev, opgjort for skoleåret 2014/15. 8

10 Siden skoleåret 2014/15 er elevtallet på kommunens mindste skole faldet fra 93 til 70, så det må formodes, at forskellen mellem den højeste og den laveste nettoudgift pr. elev for skoleåret 2015/16 vil blive større. Det kan vurderes, om kommunens tildelingsmodeller skal justeres for at sikre en mindre forskel mellem billigste og dyreste skoletilbud. Årets kvalitetsrapport giver en afgrænset status på en række områder, som skal være i fokus, når vi løbende arbejder med at forbedre vores skoletilbud. Men sideløbende arbejder alle vores skoler målrettet med en række konkrete udfordringer. Mere bevægelse i skolen, studiecafeer, understøttende undervisning, tidligere fremmedsprogsundervisning, integration, modtageklasser, nye fag og nye videns- og færdighedsmål. Der er nok af gode udfordringer at arbejde med, og skolerne i Skanderborg Kommune gør det glimrende. Årets kvalitetsrapport tegner et billede af et højt ydende alsidigt skoletilbud, som i en periode med mange forandringer har formået at forbedre og fastholde kvalitet i skolernes kerneydelse. Årets kvalitetsrapport overdrages hermed til politisk behandling. Torben Steen Chefkonsulent for skoler og specialundervisning, Skanderborg Kommune Marts

11 5. RESULTATER Afsnittet indeholder først en gennemgang af elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen. Derefter følger et afsnit om elevernes resultater ved de nationale test. Endelig indeholder afsnittet en gennemgang af elevernes overgange til diverse ungdomsuddannelser Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Dette afsnit indeholder informationer om folkeskoleelevernes faglige præstationer i forskellige fag ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag fordelt på fag og prøvedisciplin, kommuneniveau Bundne prøvefag i alt Dansk samlet Matematik samlet Dansk læsning Dansk mundtlig Kommunen, 2014/15 7,7 7,6 7,9 7,2 8,1 Kommunen, 2013/14 7,4 7,3 7,7 7,2 7,8 Kommunen, 2012/13 7,1 7,2 7,1 6,9 7,8 Dansk orden Landstal, 2014/15 7,0 6,9 7, Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 2014/15 8,0 7,0 7,9 7,9 7,8 7,5 Kommunen, 2013/14 7,1 7,1 7,5 8,0 7,9 7,1 Kommunen, 2012/13 7,3 6,7 6,6 7,6 7,3 6,9 Landstal, 2014/ ,7 6,7 Note: Specialskoler og -klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Af ovenstående tabel fremgår, at eleverne på Skanderborg Kommunes folkeskoler i gennemsnit klarer Folkeskolens Afgangsprøve i de bundne prøvefag (i alt) bedre end på landsplan: Skanderborg Kommunes elevers karaktergennemsnit i de bundne prøvefag (i alt) er steget gradvist fra 7,1 til 7,7 i skoleårene 2012/13 til 2014/15, mens gennemsnittet på landsplan er 7,0 i skoleåret 2014/15. Det er en god udvikling for kommunens elever. at eleverne på Skanderborg Kommunes folkeskoler i gennemsnit klarer Folkeskolens Afgangsprøve i dansk (samlet) bedre end på landsplan: Skanderborg Kommunes elevers karaktergennemsnit i dansk (samlet) er steget gradvist fra 7,2 til 7,6 i skoleårene 2012/13 til 2014/15, mens gennemsnittet på landsplan er 6,9 i skoleåret 2014/15. Det er en god udvikling for kommunens elever. at eleverne på Skanderborg Kommunes folkeskoler i gennemsnit klarer Folkeskolens Afgangsprøve i matematik (samlet) bedre end på landsplan: Skanderborg Kommunes elevers karaktergennemsnit i matematik (samlet) er steget gradvist fra 7,1 til 7,9 i skoleårene 2012/13 til 10

12 2014/15, mens gennemsnittet på landsplan er 7,0 i skoleåret 2014/15. Det er en god udvikling for kommunens elever. at eleverne på Skanderborg Kommunes folkeskoler i gennemsnit klarer Folkeskolens Afgangsprøve i engelsk marginalt bedre end på landsplan: Skanderborg Kommunes elevers karaktergennemsnit i engelsk er steget fra 7,3 til 7,8 i skoleårene 2012/13 til 2014/15, mens gennemsnittet på landsplan er 7,7 i skoleåret 2014/15. Det er en god udvikling for kommunens elever, omend deres gennemsnit i engelsk er faldet lidt fra skoleåret 2013/14. at eleverne på Skanderborg Kommunes folkeskoler i gennemsnit klarer Folkeskolens Afgangsprøve i fysik/kemi bedre end på landsplan: Skanderborg Kommunes elevers karaktergennemsnit i fysik/kemi er steget gradvist fra 6,9 til 7,5 i skoleårene 2012/13 til 2014/15, mens gennemsnittet på landsplan er 6,7 i skoleåret 2014/15. Det er en god udvikling for kommunens elever Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2014/15 6,9 8,3 8,1 7,6 7,3 8,0 Kommunen, 2013/14 6,4 8,2 7,9 7,6 6,9 8,0 Kommunen, 2012/13 6,8 7,6 7,6 6,5 7,1 7,2 Landstal, 2014/15 6,3 7,6 7,2 7,0 6,7 7,4 Note: Specialskoler og -klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Af ovenstående tabel fremgår, at der i skoleårene fra 2012/13 til 2014/15 er sket forskellige karakterudviklinger hos kommunens drenge og piger i fagene dansk, matematik og de bundne prøvefag (i alt). Ydermere fremgår det af tabellen, at kommunens piger klarer sig bedst i dansk og de bundne prøvefag, mens kommunens drenge klarer sig bedst i matematik - præcis som i resten af landet. at forskellen i karaktergennemsnittene mellem drengene og pigerne er størst i faget dansk - både i kommunen og på landsplan. at når tallene for skoleårene 2012/13 og 2014/15 sammenlignes, har kommunens elever udelukkende opnået højere karaktergennemsnit i både dansk, matematik og de bundne prøvefag. Der har ganske vist været et par fald undervejs i hele perioden, men fra skoleårene 2013/14 til 2014/15 har eleverne udelukkende opnået enten højere karaktergennemsnit eller gennemsnit på samme niveau som året før. Det er en god udvikling. at både kommunens drenge og piger klarer sig bedre end landsgennemsnittet i dansk, matematik og de bundne prøvefag i skoleåret 2014/15. 11

13 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, 2014/15, skoleniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Bakkeskolen 8,3 8,7 8,3 Gyvelhøjskolen 6,8 8,3 7,3 Herskindskolen 7,3 6,5 7,1 Højboskolen 6,9 7,4 7,1 Låsby Skole 7,0 7,9 7,4 Morten Børup Skolen 7,5 7,3 7,5 Mølleskolen 7,8 8,3 7,9 Niels Ebbesen Skolen 8,3 8,5 8,1 Skovbyskolen 6,9 7,0 7,3 Stilling Skole 7,6 7,3 7,5 Stjærskolen 6,9 7,8 7,3 Virring Skole 7,3 7,2 7,2 Kommunen, 2014/15 7,6 7,9 7,7 Landstal, 2014/15 6,9 7,0 7,0 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i tallene. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Af ovenstående tabel fremgår, at kommunens elevers karaktergennemsnit i dansk, matematik og bundne prøvefag er vidt forskellige på de enkelte skoler. at nogle skolers elever præsterer bedre end andre og langt bedre end landsgennemsnittet. Enkelte skolers elever præsterer dårligere end landsgennemsnittet i dansk eller matematik. I de bundne prøvefag præsterer alle skolers elever i gennemsnit bedre end landsgennemsnittet. at kommunens elevers samlede karaktergennemsnit i dansk, matematik og de bundne prøvefag er højere end på landsplan. Opsamling på elevernes resultater ved Folkeskolens Afgangsprøve Det fremgår således af tabellerne fra til , at eleverne i Skanderborg Kommune klarer sig godt til Folkeskolens Afgangsprøve. Eleverne præsterer bedre end landsgennemsnittet, og udviklingen er positiv i alle fagene samlet set over hele perioden fra 2012/13 til 2014/15. Disse flotte resultater er også forventelige i Skanderborg Kommune pga. elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Se tabel nedenfor for informationer om elevernes karaktergennemsnit sammenlignet med det karaktergennemsnit, vi - ud fra deres socioøkonomiske baggrundsforhold - vil kunne forvente af eleverne (dvs. socioøkonomisk reference). 12

14 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, skoleniveau 2014/ / /13 Socioøk. reference Socioøk. reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Bakkeskolen 8,3 7,3* 7,4 7,2 7,1 6,8 Gyvelhøjskolen 7,3 7,2 7,1 6,5* 7,9 7,2* Herskindskolen 7,1 7,1 7,0 6,6 6,4 6,6 Højboskolen 7,1 7,0 6,9 6,4 6,8 6,7 Låsby Skole 7,4 7,1 6,4 6,2 6,8 6,6 Morten Børup Skolen 7,5 7,1 7,8 7,0* 6,8 7,0 Mølleskolen 7,9 7,7 7,7 7,4 7,3 7,4 Niels Ebbesen Skolen 8,1 7,7 7,7 7,3 7,6 7,2 Skovbyskolen 7,3 7,2 6,6 6,6 6,8 6,8 Stilling Skole 7,5 7,5 7,1 7,2 7,1 7,0 Stjærskolen 7,3 7,5 7,4 7,6 6,4 6,5 Virring Skole 7,2 6,9 8,4 7,6* 6,8 6,9 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og -klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tabellen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Ordet socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Tager højde for elevernes baggrundsforhold Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som fx køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager således højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold (Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling). Ovenstående tabel indeholder altså oplysninger om kommunens skolers karaktergennemsnit i skoleårene fra 2012/13 til 2014/15 sammenlignet med de karaktergennemsnit, andre skolers elever med samme socioøkonomiske baggrunde har opnået i samme periode. Den socioøkonomiske reference angiver således det karaktergennemsnit, man - ud fra skolens elevsammensætning - kan forvente, at skolens elever vil opnå. Af tabellen fremgår, at på de skoler, hvor forskellen mellem elevernes karaktergennemsnit og den socioøkonomiske reference er statistisk signifikant (angivet med *), præsterer eleverne bedre end vi kan forvente, hvilket er godt. Det gælder eleverne på Bakkeskolen i skoleåret 2014/15 samt eleverne på Gyvelhøjskolen, Morten Børup Skolen og Virring Skole i 2013/14. Gyvelhøjskolens elever præsterede også bedre end man kan forvente i skoleåret 2012/13. 13

15 at eleverne på især Bakkeskolen har klaret Folkeskolens Afgangsprøve i de bundne prøver (i alt) særligt flot i skoleåret 2014/15. Bakkeskolens elever har opnået et karaktergennemsnit, der ligger 1,0 karakterer højere end hvad man vil kunne forvente. Det er flot. at skolernes elever generelt set i perioden fra 2012/13 til 2014/15 opnår bedre karaktergennemsnit end hvad man - ud fra elevernes baggrundsforhold - vil kunne forvente. Dog har Stjærskolens elever i hele perioden opnået dårligere karaktergennemsnit end hvad man vil kunne forvente, omend forskellene i karaktergennemsnittene på Stjærskolen er behæftet med statistisk usikkerhed Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau Note: Specialskoler og -klasser er ikke indeholdt i kommunegennemsnittet. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Ifølge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling skal andelen af elever, som får under 02 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasseprøverne, reduceres fra 2015 og yderligere frem mod For at blive optaget på en erhvervsuddannelse, skal eleverne have mindst karakteren 02 i både dansk og matematik til Folkeskolens Afgangsprøve. Af ovenstående figur fremgår, at Skanderborg Kommunes drenge og piger klarede sig bedre end deres jævnaldrende på landsplan i skoleåret 2014/15. at kommunens andele af drenge og piger i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik er steget fra skoleåret 2013/14 til 2014/15 og er nu tilbage på samme niveau som i skoleåret 2012/13. at udviklingen mellem kønnene er forskellig: Udsvinget i andelene er størst hos pigerne sammenlignet med drengene i perioden 2012/13 til 2014/ Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, 2014/15, skoleniveau 14

16 Note: Specialskoler og -klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Figuren ovenfor indikerer kommunens elevers bundniveau i dansk og matematik. Det fremgår af figuren, at der er forskelle på tværs af kommunens skoler. Den laveste andel af en skoles 9. klasseelever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik er 90 pct., mens den højeste andel er på 98 pct Alle elever skal blive så dygtige, som de kan Formålet med indikatorerne i dette afsnit er, at de giver os mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolereformen indeholder tre ambitiøse resultatmål for landets skoleelever. Resultatmålene er: Mindst 80 pct. af eleverne skal være 'gode' til at læse og regne, målt i de nationale test. Andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk læsning og matematik skal stige år for år, målt i de nationale test. Andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund skal reduceres år for år. I det følgende analyseres elevernes resultater fra de nationale test, og vi ser på udviklingen over tid Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning/matematik er mindst 80 pct., 2014/15, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Bakkeskolen Nej Nej Nej Nej Nej Ja Bjedstrup Skole Ja Ja Ja - Ja Ja Ejer Bavnehøjskolen Nej Nej Ja - Ja Ja Gl Rye Skole Ja Ja Ja - Nej Ja 15

17 Dansk, læsning Matematik Gyvelhøjskolen Nej Nej Ja Nej Nej Ja Herskindskolen Nej Ja Nej Ja Ja Ja Højboskolen Ja Nej Nej Ja Ja Nej Hørningskolen Ja - - Ja - - Knudsøskolen Ja Nej Nej - Nej Ja Låsby Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Morten Børup Skolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Mølleskolen Nej Ja Nej Ja Nej Ja Niels Ebbesen Skolen Ja Nej Ja Ja Nej Nej Skovbyskolen Ja Nej Nej Nej Nej Ja Stilling Skole Nej Nej Nej Ja Ja Nej Stjærskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Veng Skole Ja Nej Ja - Nej Ja Virring Skole Nej Nej Ja Ja Nej Ja Voerladegård Skole Nej Nej Ja - Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80 pct., Nej angiver, at andelen er under 80 pct., - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Ovenstående oversigt udgør en opfølgning på det første nationale resultatmål om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. Det fremgår af oversigten, at flere skoler har udfordringer med at opfylde resultatmålet. Det er imidlertid forventeligt, idet det nationalt fastsatte resultatmål er forholdsvist ambitiøst. Barren er sat højt for at skolerne har et mål at arbejde hen imod. Det fremgår ydermere af oversigten, at andelen af elever med 'gode' resultater på landsplan i skoleåret 2014/15 er under 80 pct. for alle nævnte klassetrin og fag. Nogle af Skanderborg Kommunes skoler har allerede nået resultatmålet på enkelte klassetrin, og samlet set ligger kommunens 8. klasser lige på eller over 80 pct. gode læsere i dansk. Det skyldes, at flere elever i Skanderborg Kommune har et relativt højt fagligt niveau. I sidste års kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 fremgik også andelen af elever med 'gode' resultater i de nationale test. Disse data indgår ikke i indeværende rapport. Men ud fra ovenstående oversigt er vi i stand til at analysere udviklingen fra sidste år. Det skal dog bemærkes, at data fra ovenstående oversigt ikke stammer fra de samme elever som for oversigten fra sidste år, hvorfor en direkte sammenligning på klasseniveau er en sammenligning mellem to forskellige årgange. I sammenligning med sidste års resultater kan vi konstatere, at der er mange årgange, hvis andel af elever med 'gode' resultater fortsat ligger henholdsvis over eller under 80 pct. Sammenlignet med årgangen året før. Vi kan dog konstatere, at på otte af skolernes årgange er andelen af elever med 'gode' resultater gået fra 80 pct. eller derover til under 80 pct. Omvendt, på 27 af skolernes årgange er andelen af elever med 'gode' resultater gået fra under 80 pct. til 80 pct. eller derover. Der er altså en overvægt af skolernes årgange, der har præsteret bedre end sidste års årgange, hvilket er yderst positivt. 16

18 Bemærk, at anonymitetsbestemmelser i forbindelse med offentliggørelsen af kvalitetsrapporten (jf. 8 i bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014) gør, at eksakte tal ikke må offentliggøres i rapporten. Derfor anvendes dikotomien "Ja" og "Nej" ud fra tærskelværdien 80 pct. Ud fra oversigten kan vi således ikke aflæse, hvor langt skolerne eksakt er fra målsætningen om de 80 pct Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående figur viser udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i dansk læsning ved de nationale test fra skoleåret 2012/13 til 2014/15 for tre årgange: 4., 6. og 8. klasserne. Det fremgår af figuren, at andelen af elever på 8. årgang i Skanderborg Kommune, der er 'gode' til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med samme elevers testresultater, da de gik på 6. årgang i 2012/13. På landsplan er stigningen 4,9 procentpoint. Kommunens 8. klasseelever har altså haft en bedre udvikling i dansk læsning end deres jævnaldrende i resten af landet i samme periode. Det er en god udvikling. at andelen af elever på 6. årgang i Skanderborg Kommune, der er 'gode' til at læse, er steget med 1,8 procentpoint sammenlignet med samme elevers testresultater, da de gik på 4. årgang i 2012/13. På landsplan er stigningen 2,0 procentpoint. Kommunens 6. klasseelever har altså haft en marginalt ringere udvikling i dansk læsning end deres jævnaldrende i resten af landet i samme periode. Det er imidlertid positivt, at der er sket en lille stigning i andelen af 'gode' læsere på 6. årgang. 17

19 at andelen af elever på 4. årgang i Skanderborg Kommune, der er 'gode' til at læse, er faldet med 7,4 procentpoint sammenlignet med samme elevers testresultater, da de gik på 2. årgang i 2012/13. På landsplan er faldet 6,3 procentpoint. Kommunens 4. klasseelever har altså haft en ringere udvikling i dansk læsning end deres jævnaldrende i resten af landet i samme periode. Det er en dårlig udvikling, at andelen af 'gode' læsere på 4. årgang er faldende Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommune og landet, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til at regne i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående figur viser udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i matematik ved de nationale test fra skoleåret 2011/12 til 2014/15 på 6. årgang. Det fremgår af figuren, at andelen af elever på 6. årgang i Skanderborg Kommune, der er 'gode' til matematik, er steget med 15,5 procentpoint sammenlignet med samme elevers testresultater, da de gik på 3. årgang i 2011/12. På landsplan er stigningen 11,0 procentpoint. Kommunens 6. klasseelever har altså haft en betydelig bedre udvikling i matematik end deres jævnaldrende i resten af landet i samme periode. Det er en flot fremgang i matematik på kommunens 6. årgang. Men resultatet skal fortolkes med forsigtighed. 1 1 Det bør i denne forbindelse nævnes, at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har meldt ud, at "sammenligning af måltallene fra 2014 til 2015 skal gøres med forsigtighed. I tre ud af i alt 18 måltal er der markante udsving. Det drejer sig bl.a. om matematik i 3. og 6. klasse, hvor der er sket en markant fremgang i andelen af gode elever..." "Ministeriet har foretaget en analyse af årsagerne til udsvingene. Analysen viser, at de markante udsving ikke alene skyldes faktiske ændringer i elevernes faglige niveau, men også skyldes forhold omkring testresultaterne og testopgaverne. Alle testopgaver har gennemgået en omfattende kvalitetssikring. Det har resulteret i, at en lang række opgaver er taget ud af opgavebanken forud for afviklingen af de obligatoriske test i foråret 2015, da de ikke har været fagligt gode nok eller levet op til testenes statistiske krav. Til gengæld er opgavebanken suppleret med et stort antal nye testopgaver. Den samlede kvalitet af opgavebanken er således blevet styrket væsentligt, men konsekvensen er også, at der er sket forskydninger i testresultaterne i visse profilområder i testene. På grund af ændringerne i opgavebanken har det været nødvendigt at genberegne alle opgavers sværhedsgrader og efterfølgende af alle elevdygtigheder og dermed kriteriebaserede testresultater fra Genberegningen er foretaget udelukkende med de opgaver, der levede op til de faglige og de statistiske krav. På baggrund af analysen vurderes det, at måltallene for 2015 generelt er mere retvisende end måltallene for Det vurderes imidlertid, at der ikke på nuværende tidspunkt er et tilstrækkeligt fast grundlag for at konkludere endeligt om disse forhold. Når resultaterne fra de obligatoriske test for 2016 foreligger, vil ministeriet derfor foretage en ny analyse af udviklingen i måltallene fra med henblik på at vurdere, om der på det tidspunkt er et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til eventuelt at justere, hvilket år der skal være baseline, eller udvalgte cutscores." (Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS)). 18

20 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau 2014/15 ift. 2013/14, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Bakkeskolen Nej Ja Nej Ja Ja Ja Bjedstrup Skole Nej Nej Ja - Nej Nej Ejer Bavnehøjskolen Nej Nej Nej - Nej Nej Gl Rye Skole Nej Nej Nej - Nej Ja Gyvelhøjskolen Nej Nej Nej Ja Ja Ja Herskindskolen Nej Ja Ja Ja Nej Nej Højboskolen Nej Ja Ja Nej Ja Nej Hørningskolen Nej - - Knudsøskolen Nej Ja Nej - Nej Ja Låsby Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Morten Børup Skolen Nej Nej Nej Nej Ja Nej Mølleskolen Nej Ja Ja Ja Ja Ja Niels Ebbesen Skolen Nej Ja Nej Nej Ja Nej Skovbyskolen Nej Ja Nej Ja Nej Nej Stilling Skole Nej Nej Nej Nej Nej Ja Stjærskolen Ja Ja Nej Ja Ja Ja Veng Skole Nej Ja Nej - - Nej Virring Skole Nej Ja Ja Ja Nej Nej Voerladegård Skole Ja Ja Ja - Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Ja Nej Ja Ja Ja Ja Nej Landstal, 2014/15 ift. Nej Ja Nej Ja Ja Ja 2013/14 Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående oversigt udgør en opfølgning på det andet nationale resultatmål om, at andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk læsning og matematik skal stige år for år, målt i de nationale test. Det fremgår af oversigten, at andelen af de 'allerdygtigste' elever på landsplan er steget på 4. og 8. årgang i dansk læsning og på 3. og 6. årgang i matematik i skoleåret 2014/15 sammenlignet med 2013/14. Omvendt er andelen ikke steget på landets 2. og 6. årgang i dansk læsning. Når man sammenligner Skanderborg Kommunes udvikling i andelen af de 'allerdygtigste' elever med landstallene for 2014/15, så fremgår det, at kommunens udvikling følger udviklingen på landsplan på 2., 4. og 6. årgang i dansk læsning og på 6. årgang i matematik. På 8. årgang i dansk læsning og på 3. årgang i matematik er andelene i kommunen ikke steget, men det er de på landsplan. Det kan skyldes, at flere elever i Skanderborg Kommune allerede har et relativt højt fagligt niveau i dansk læsning og matematik. Det fremgår ydermere, at skolerne har en udfordring med 2. årgangs formåen i dansk læsning - ikke bare bredt i kommunen, men også på landsplan. Når vi ser på udviklingen i kommunen samlet set fra 19

21 skoleåret 2012/13 til 2014/15, kan vi se, at andelen af de 'allerdygtigste' elever i matematik på kommunens 6. årgang er gået frem, mens andelen af de 'allerdygtigste' elever på både 6. og 8. årgang i dansk læsning og 3. årgang i matematik er gået tilbage. Det sidste er en skidt udvikling. I sidste års kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 fremgik også andelen af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test. Disse data indgår ikke i indeværende rapport. Men ud fra ovenstående oversigt er vi i stand til at analysere udviklingen fra sidste år. Det skal dog bemærkes, at data fra ovenstående oversigt ikke stammer fra de samme elever som for oversigten fra sidste år, hvorfor en direkte sammenligning på klasseniveau er en sammenligning mellem to forskellige årgange. I sammenligning med sidste års resultater kan vi konstatere, at der er flere årgange, hvor andelen af de 'allerdygtigste' elever fortsat ikke stiger og flere årgange, hvor andelen fortsat stiger sammenlignet med årgangen året før. Vi kan dog konstatere, at på 22 af skolernes årgange er andelen af de 'allerdygtigste' elever gået fra ikke at stige til at stige. Omvendt, på 33 af skolernes årgange er andelen af de 'allerdygtigste' elever gået fra at være stigende til ikke at stige. Der er altså en overvægt af skolernes årgange, hvor andelen af de 'allerdygtigste' elever er gået fra at være stigende til ikke at stige sammenlignet med sidste års årgange. Det er en uheldig udvikling, som muligvis skyldes, at andelen af de 'allerdygtigste' elever i kommunen i forvejen er forholdsvis høj, hvorfor det kan være svært at opnå en yderligere stigning på den efterfølgende årgang Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 20

22 Ovenstående figur viser udviklingen i andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk læsning ved de nationale test fra skoleåret 2012/13 til 2014/15 for tre årgange: 4., 6. og 8. klasserne. Det fremgår af figuren, at andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk læsning på 8. årgang i Skanderborg Kommune er steget med 7,2 procentpoint sammenlignet med samme elevers testresultater, da de gik på 6. årgang i 2012/13. På landsplan er stigningen 5,1 procentpoint. Kommunens 8. klasseelever har altså haft en bedre udvikling i dansk læsning end deres jævnaldrende i resten af landet i samme periode. Det er en god udvikling. at andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk læsning på 6. årgang i Skanderborg Kommune er faldet med 1,1 procentpoint sammenlignet med samme elevers testresultater, da de gik på 4. årgang i 2012/13. På landsplan er faldet 1,4 procentpoint. Kommunens 6. klasseelever har altså haft en knap så dårlig udvikling i dansk læsning sammenlignet med deres jævnaldrende i resten af landet i samme periode. Udviklingen er stadig negativ, hvorfor det er en dårlig udvikling. at andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk læsning på 4. årgang i Skanderborg Kommune er faldet med 0,7 procentpoint sammenlignet med samme elevers testresultater, da de gik på 2. årgang i 2012/13. På landsplan er andelen imidlertid steget 1,2 procentpoint. Kommunens 4. klasseelever har altså haft en ringere udvikling i dansk læsning end deres jævnaldrende i resten af landet i samme periode. Det er en dårlig udvikling Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af allerdygtigste til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående figur viser udviklingen i andelen af de 'allerdygtigste' elever i matematik ved de nationale test fra skoleåret 2011/12 til 2014/15 på 6. årgang. Det fremgår af figuren, at andelen af de 'allerdygtigste' elever i matematik på 6. årgang i Skanderborg Kommune er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med samme elevers testresultater, da de gik på 3. årgang i 2011/12. På landsplan er stigningen 3,8 procentpoint. Kommunens 6. klasseelever har altså haft en bedre udvikling i matematik end deres jævnaldrende i resten af landet i samme periode. Det er en god udvikling. 21

23 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau 2014/15 ift. 2013/14, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Bakkeskolen Ja Ja Nej Nej Nej Ja Bjedstrup Skole Nej Nej Ja - Ja Nej Ejer Bavnehøjskolen Nej Ja Nej - Ja Ja Gl Rye Skole Ja Nej Nej - Nej Ja Gyvelhøjskolen Ja Ja Nej Nej Ja Ja Herskindskolen Nej Nej Ja Ja Nej Ja Højboskolen Ja Nej Nej Ja Ja Nej Hørningskolen Nej - - Knudsøskolen Ja Ja Ja - Nej Nej Låsby Skole Ja Nej Ja Ja Ja Ja Morten Børup Skolen Nej Nej Nej Nej Ja Nej Mølleskolen Nej Ja Ja Ja Nej Nej Niels Ebbesen Skolen Ja Nej Ja Ja Ja Nej Skovbyskolen Ja Ja Nej Ja Nej Nej Stilling Skole Nej Nej Nej Ja Ja Ja Stjærskolen Ja Ja Nej Ja Nej Ja Veng Skole Ja Ja Nej - - Nej Virring Skole Nej Nej Ja Ja Nej Ja Voerladegård Skole Nej Nej Ja - Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja Nej Landstal, 2014/15 ift. Nej Nej Ja Nej Ja Ja 2013/14 Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående oversigt udgør en opfølgning på det tredje nationale resultatmål om, at andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test skal reduceres år for år. Det fremgår af oversigten, at andelen af elever med 'dårlige' resultater på landsplan er faldet på 6. årgang i dansk læsning og på 3. og 6. årgang i matematik i skoleåret 2014/15 sammenlignet med 2013/14. Omvendt er andelen ikke faldet på landets 2., 4. og 8. årgang i dansk læsning. Når man sammenligner Skanderborg Kommunes udvikling i andelen af elever med 'dårlige' resultater med landstallene for 2014/15, fremgår det, at kommunens udvikling følger udviklingen på landsplan på 2., 4. og 6. årgang i dansk læsning og på 6. årgang i matematik. På 8. årgang i dansk læsning er andelen i kommunen faldet, men det er den ikke på landsplan. På 3. årgang i matematik er andelen i kommunen ikke faldet, men det er den på landsplan. Det sidste kan skyldes, at flere elever i Skanderborg Kommune allerede har et relativt højt fagligt niveau i matematik. 22

24 Når vi ser på udviklingen i kommunen samlet set fra skoleåret 2012/13 til 2014/15, kan vi se, at andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning på kommunens 2. årgang fortsat ikke er faldet. Det er en dårlig udvikling. I modsætning hertil er andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning på kommunens 6. årgang fortsat faldende. Det er en god udvikling. På kommunens 4. årgang i dansk læsning og 3. årgang i matematik er andelen af elever med 'dårlige' resultater ikke faldet som tilfældet var tidligere. Lige modsat er andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning på kommunens 8. årgang og matematik på 6. årgang faldet. Det sidste er en god udvikling. I sidste års kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 fremgik også andelen af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test. Disse data indgår ikke i indeværende rapport. Men ud fra ovenstående oversigt er vi i stand til at analysere udviklingen fra sidste år. Det skal dog bemærkes, at data fra ovenstående oversigt ikke stammer fra de samme elever som for oversigten fra sidste år, hvorfor en direkte sammenligning på klasseniveau er en sammenligning mellem to forskellige årgange. I sammenligning med sidste års resultater kan vi konstatere, at på 38 af skolernes årgange er andelen af elever med 'dårlige' resultater gået fra ikke at falde til at falde. Omvendt, på 25 af skolernes årgange er andelen af elever med 'dårlige' resultater gået fra at være faldende til ikke at falde. Der er altså en overvægt af skolernes årgange, hvor andelen af elever med 'dårlige' resultater er gået fra ikke at være faldende til at falde sammenlignet med sidste års årgange. Det er en god udvikling Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var dårlige til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 23

25 Ovenstående figur viser udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning ved de nationale test fra skoleåret 2012/13 til 2014/15 for tre årgange: 4., 6. og 8. klasserne. Bemærk, at en negativ udvikling i procentpoint er godt, da det betyder, at en mindre andel af eleverne opnår 'dårlige' resultater i dansk læsning ved de nationale test. Det fremgår af figuren, at andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning på 8. årgang i Skanderborg Kommune er faldet med 2,3 procentpoint sammenlignet med samme elevers testresultater, da de gik på 6. årgang i 2012/13. På landsplan er andelen faldet 1,2 procentpoint. Kommunens 8. klasseelever har altså haft en bedre udvikling i dansk læsning end deres jævnaldrende i resten af landet i samme periode. Det er en god udvikling. at andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning på 6. årgang i Skanderborg Kommune er faldet med 2,0 procentpoint sammenlignet med samme elevers testresultater, da de gik på 4. årgang i 2012/13. På landsplan er andelen faldet 1,6 procentpoint. Kommunens 6. klasseelever har altså haft en bedre udvikling i dansk læsning sammenlignet med deres jævnaldrende i resten af landet i samme periode. Det er en god udvikling. at andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning på 4. årgang i Skanderborg Kommune er steget med 3,2 procentpoint sammenlignet med samme elevers testresultater, da de gik på 2. årgang i 2012/13. På landsplan er andelen steget 3,4 procentpoint. Kommunens 4. klasseelever har altså haft en knap så dårlig udvikling i dansk læsning sammenlignet med deres jævnaldrende i resten af landet i samme periode. Udviklingen er stadig stigende, hvorfor det er en dårlig udvikling Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de karakteriseret som dårlige til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik på i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående figur viser udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i matematik ved de nationale test fra skoleåret 2011/12 til 2014/15 på 6. årgang. Bemærk, at en negativ udvikling i procentpoint er godt, da det betyder, at en mindre andel af eleverne opnår 'dårlige' resultater i matematik ved de nationale test. Det fremgår af figuren, at andelen af elever med 'dårlige' resultater i matematik på 6. årgang i Skanderborg Kommune er faldet med 5,6 procentpoint sammenlignet med samme elevers testresultater, da de gik på 3. 24

26 årgang i 2011/12. På landsplan er faldet 1,5 procentpoint. Kommunens 6. klasseelever har altså haft en betydelig bedre udvikling i matematik end deres jævnaldrende i resten af landet i samme periode. Det er en god udvikling. Opsamling på elevernes resultater ved de nationale test Sammenfattende viser testresultaterne, at Skanderborg Kommunes 8. klasseelever samlet set har løftet deres niveau over hele linjen i dansk læsning: Andelen af elever, der karakteriseres som 'gode' læsere er steget; andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk læsning er steget, og ikke mindst er andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning faldet. Det er en særdeles god udvikling, som også ses på landsplan omend i mindre grad. I sidste års kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 konkluderede vi, at der var sket en polarisering mellem de dygtige og mindre dygtige læsere på kommunens 8. årgang. Denne udvikling er ikke længere at spore ud fra resultaterne i de nationale test, hvilket er glædeligt. at Skanderborg Kommunes 6. klasseelever samlet set har løftet deres niveau i dansk læsning, når det gælder andelen af elever med 'gode' resultater. Samtidig er andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning også faldet. Det er en god udvikling, som også ses på landsplan. Kommunens 6. klasseelever er imidlertid gået tilbage blandt de 'allerdygtigste' i dansk læsning. Det er en mindre god udvikling, som også ses på landsplan. at Skanderborg Kommunes 6. klasseelever samlet set har løftet deres niveau over hele linjen i matematik: Andelen af elever med 'gode' resultater i matematik er steget betydeligt; andelen af de 'allerdygtigste' elever i matematik er steget, og ikke mindst er andelen af elever med 'dårlige' resultater i matematik faldet. Det er en særdeles god udvikling, som også ses på landsplan omend i mindre grad. I sidste års kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 så vi, at kommunens 6. klasseelever samlet set var gået tilbage over hele linjen i matematik. Denne udvikling er vendt, hvilket er glædeligt. at Skanderborg Kommunes 4. klasseelever samlet set er faldet i niveau over hele linjen i dansk læsning: Andelen af elever, der karakteriseres som 'gode' læsere er faldet; andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk læsning er faldet, og andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning er steget. Udviklingen er næsten den samme på landsplan, hvorimod andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk læsning er steget på landsplan. Det er en dårlig udvikling for kommunens 4. klasseelever. 25

27 5.3. Overgang til ungdomsuddannelse (95 pct.-målsætningen) Profilmodel for årgang 2014 Af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings profilmodel for Skanderborg Kommune fremgår det, at 93,3 pct. af eleverne - der afsluttede 9. klasse i forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse indenfor 25 år (95 pct.-målsætningen). Til sammenligning kan nævnes, at andelen for årgang 2013 var 94,3 pct. at andelen for årgang 2012 var 94,3 pct. at andelen for årgang 2010 var 93,0 pct. at andelen for årgang 2005 var 89,9 pct. På landsplan forventes 92,9 pct. af årgang 2014 at gennemføre en ungdomsuddannelse indenfor 25 år. (Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Odder Skanderborg) Ungdomsuddannelsesstatus Procentsatserne fra profilmodellen ovenfor er beregnet ud fra, hvad man kan forvente af årgang 2014 indenfor 25 år. Procentsatserne i figur og nedenfor er aktuelle tal. Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 måneder og andelen, der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: Gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller hf-enkeltfag tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. (Kilde: Styrelsen for It og Læring) Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100 pct.'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 26

28 Af figuren fremgår, at udviklingen i ungdomsuddannelsesstatus svinger fra år til år i kommunen i perioden 2010/11 til 2012/13. at andelen af kommunens 9. klasses afgangselever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 9 måneder, er stigende fra 2011/12 til 2012/13. Andelen af 'igangværende' elever i kommunen er dog lavere end på landsplan for skoleåret 2012/13. Den primære årsag hertil er, at det er populært blandt kommunens elever at gå i 10. klasse efter afsluttet 9. klasse enten på en efterskole eller på kommunens 10. klassecenter Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100 pct.'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Af figuren fremgår, at andelen af kommunens 10. klasses afgangselever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 9 måneder, er gradvist stigende fra 2010/11 til 2012/13. Andelen af kommunens elever, der har afbrudt deres ungdomsuddannelse er tilmed faldet i samme periode. Det er en god udvikling. at andelen af kommunens 10. klasses afgangselever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 9 måneder, er betydelig højere end på landsplan for skoleåret 2012/13. Kommunens andel af elever, der har afbrudt eller ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9 måneder, er lavere end på landsplan for skoleåret 2012/13. 27

29 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Af ovenstående figur fremgår, at fastholdelsen hos Skanderborg Kommunes 9. klasses afgangselever samlet set er stigende i perioden fra 2010/11 til 2012/13. Det er en god udvikling. at forskellen i fastholdelsen af kommunens drenge og piger igen er udlignet fra at have været 5 procentpoint (henholdsvis 100 pct. og 95 pct.) i 2011/12 til at være nul procentpoint (98 pct. for begge køn) i 2012/13. at kommunes 9. klasses afgangselever samlet set har en højere andel fastholdt på ungdomsuddannelserne i sammenligning med resten af landet i skoleåret 2012/ Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det fremgår af figuren, at fastholdelsen hos Skanderborg Kommunes 10. klasses afgangselever samlet set er stigende i perioden fra 2010/11 til 2012/13. Det er en god udvikling. 28

30 at forskellen i fastholdelsen af kommunens drenge og piger er steget fra at have været 2 procentpoint (henholdsvis 89 pct. og 91 pct.) i 2010/11 til at være 4 procentpoint (henholdsvis 93 pct. og 97 pct.) i 2012/13. at kommunes 10. klasses afgangselever samlet set har en højere andel fastholdt på ungdomsuddannelserne i sammenligning med resten af landet i skoleåret 2012/13. Når vi sammenligner figur med ses, at niveauet for fastholdelse på ungdomsuddannelserne generelt er lidt lavere for elever, der er startet på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse sammenlignet med elever, der er startet på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For landstal er seneste år 2014 for tallene for 3 måneder og 6 år (forventet). Seneste landstal for 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Af ovenstående figur fremgår, at Skanderborg Kommune i 2014 havde en lavere andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse sammenlignet med landstallet. Kommunens andel var endnu lavere i 2012, mens tallet for 2014 har stabiliseret sig på ca. 32 pct. at Skanderborg Kommune siden 2011 har haft et stabilt niveau i andelene af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Kommunens andel er omkring 88 pct., hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet. at udviklingen i andelen af kommunens elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, er stabil omkring ca. 80 pct., hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet. 29

31 Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det fremgår af figuren, at andelen af kommunens elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en gymnasial uddannelse, fra 2012 til 2014 først er steget og herefter faldet en lille smule til 28,0 pct. Andelen for kommunen er betydelig lavere end på landsplan i at andelen af kommunens elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er steget gradvist i perioden fra 2012 til Andelen for kommunen er imidlertid lavere end på landsplan i De lavere andele i Skanderborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittene skyldes det populære 10. klassetrin - enten på en efterskole eller på kommunens 10. klassecenter Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det fremgår af ovenstående figur, at andelen af kommunens elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en gymnasial uddannelse, fra 2011 til 2013 først er faldet og herefter steget til 70,2 pct. Andelen for kommunen er højere end på landsplan i

32 at andelen af kommunens elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, fra 2011 til 2013 først er steget og herefter faldet. Andelen for kommunen er omtrentlig på samme niveau som på landsplan i Andel elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Figuren ovenfor viser en udvikling, der tilnærmelsesvis er status quo i perioden fra 2012 til Der er kun små udsving i andelene af kommunens elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse. Der er en svag tendens til, at andelen af elever, der forventes at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse inden for 6 år, er faldende Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse, skoleniveau 3 måneder 15 måneder Klasse 9. Klasse Bakkeskolen 32,7 % 95,8 % Gyvelhøjskolen 33,3 % 98,1 % Herskindskolen 45,8 % 95,2 % Højboskolen 41,0 % 96,9 % Låsby Skole 75,0 % Morten Børup Skolen 27,4 % 88,3 % Mølleskolen 25,2 % 88,2 % Niels Ebbesen Skolen 49,0 % 87,0 % Skanderborg Ungdomsskole 83,3 % Skovbyskolen 40,4 % 90,0 % Stilling Skole 35,4 % 85,3 % 31

33 3 måneder 15 måneder Stjærskolen 100,0 % Virring Skole 14,7 % 90,2 % Kommunen 32,3 % 89,3 % Note: Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det fremgår af ovenstående tabel, at der er store forskelle i andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Forskellen skyldes primært det populære 10. klassetrin på enten efterskole eller kommunens 10. klassecenter. at der er forskelle mellem kommunens skoler målt på andelene af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Andel elever, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Af ovenstående figur fremgår, at andelen af kommunens elever, der har gennemført mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, er steget fra årgang 2006 til Andelen for årgang 2008 var den samme som for årgangen før, nemlig 77 pct. Det er en stabil udvikling. at andelen af kommunens elever fra årgang 2008, der har gennemført mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, er højere end andelen for årgang 2008 på landsplan. 32

34 Andel elever, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Elever, der har gennemført både en gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse er ikke skilt ud. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Af ovenstående figur fremgår, at andelen af kommunens elever, der har gennemført en gymnasial uddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, er gradvist stigende fra årgang 2006 til Andelen af kommunens elever fra årgang 2008, der har gennemført en gymnasial uddannelse, er højere end på landsplan. at andelen af kommunens elever, der har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, er stabil fra årgang 2006 til Andelen af kommunens elever fra årgang 2008, der har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse, er marginalt lavere end på landsplan. at andelen af kommunens elever, der ikke har gennemført en ungdoms- eller videregående uddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, er faldet fra årgang 2006 til 2007 og er status quo for årgang Andelen af kommunens elever fra årgang 2008, der ikke har gennemført en ungdoms- eller videregående uddannelse, er lavere end på landsplan. 33

35 6. TRIVSEL Danske skoleelevers trivsel skal nu måles årligt. Det sker som led i folkeskolereformen og skal give mulighed for at følge op på det nationale mål om, at elevernes trivsel skal øges. Alle folkeskoler skal hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Det gælder også for specialskoler. Trivselsmålingen består af et elektronisk spørgeskema, som indeholder 40 spørgsmål til eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen ( klasse) og 20 mere enkle spørgsmål til eleverne i indskolingen ( klasse). Trivselsmålingen er udviklet på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe. Denne trivselsmåling fra foråret 2015 er en baselineundersøgelse, som skal danne grundlag for beregning af måltal for trivsel blandt landets skoleelever. Da der er tale om en baselinemåling, foreligger der ikke resultater fra tidligere undersøgelser, som de aktuelle tal kan holdes op imod. Det vil med den årlige nationale trivselsmåling blive muligt fremover for forskellige relevante parter at følge udviklingen på enten klasse-, skole- og/eller kommuneniveau samt nationalt. Resultaterne fra trivselsmålingen er et redskab for kommuner, skoler og det undervisende personale til deres systematiske arbejde med trivsel og undervisningsmiljø på skolerne. (Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling) Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, kommuneniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 34

36 Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Af ovenstående figur fremgår, at Skanderborg Kommunes klasseelever overvejende er glade for deres klasse, glade for deres lærere og modtager god hjælp fra dem. Derudover føler eleverne også, at de lærer noget spændende i skolen. Det er et godt tegn. at Skanderborg Kommunes klasseelever har delte meninger om spørgsmålet, hvorvidt de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne eller ej. at en stor del af Skanderborg Kommunes klasseelever svarer, at de nogle gange eller tit føler sig alene i skolen. Det er et dårligt tegn. at en stor del af Skanderborg Kommunes klasseelever svarer, at de nogle gange eller tit bliver kede af det pga. drilleri i skolen. Det er et dårligt tegn. at Skanderborg Kommunes klasseelevers svar overordnet set ligner svarfordelingen på landsplan. Dog fremgår det af figuren, at en større andel af kommunens klasseelever føler sig alene i skolen end på landsplan; at en mindre andel af kommunens elever svarer "ja, meget" til, at de lærer noget spændende i skolen sammenlignet med landstallet. Ydermere svarer kommunens elever, at de i mindre grad er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne sammenlignet med tallene på landsplan. 35

37 Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori Nej Ja, tit Ja, tit Nej Nej Nej Nej Bakkeskolen 2,6 % 4,2 % 7,6 % 2,3 % 1,9 % 6,1 % 47 % Bjedstrup Skole 0,0 % 8,1 % 26,5 % 2,8 % 3,1 % 13,5 % 41 % Ejer Bavnehøjskolen 5,2 % 5,2 % 13,0 % 3,9 % 3,9 % 5,2 % 59 % Gl Rye Skole 1,7 % 8,7 % 5,4 % 0,9 % 1,8 % 6,1 % 39 % Gyvelhøjskolen 0,4 % 4,1 % 8,2 % 0,9 % 1,4 % 4,9 % 51 % Herskindskolen 1,2 % 7,2 % 10,8 % 0,0 % 2,4 % 6,0 % 42 % Højboskolen 1,1 % 13,8 % 11,1 % 2,2 % 3,3 % 2,2 % 57 % Hørningskolen 10,0 % 0,0 % 10,0 % 10,0 % 0,0 % 10,0 % 50 % Knudsøskolen 3,9 % 5,2 % 6,5 % 3,9 % 1,3 % 4,1 % 60 % Låsby Skole 4,1 % 9,1 % 10,2 % 1,4 % 0,7 % 6,9 % 58 % Morten Børup Skolen 1,0 % 6,9 % 6,6 % 2,3 % 2,7 % 5,1 % 54 % Mølleskolen 2,5 % 4,1 % 4,6 % 0,0 % 2,1 % 2,5 % 40 % Niels Ebbesen Skolen 0,9 % 2,3 % 4,8 % 0,0 % 1,4 % 0,9 % 43 % Skovbyskolen 2,4 % 9,6 % 10,2 % 2,9 % 4,1 % 6,5 % 48 % Stilling Skole 1,4 % 6,6 % 9,4 % 2,3 % 4,6 % 8,8 % 64 % Stjærskolen 1,1 % 9,3 % 10,3 % 1,1 % 1,1 % 1,1 % 57 % Veng Skole 3,5 % 15,5 % 14,3 % 7,0 % 3,6 % 11,9 % 62 % Virring Skole 5,1 % 5,5 % 9,7 % 2,8 % 5,6 % 5,0 % 57 % Voerladegård Skole 1,5 % 3,1 % 12,5 % 9,4 % 4,7 % 9,2 % 63 % Kommunen 2,1 % 6,8 % 8,7 % 2,1 % 2,7 % 5,3 % 52 % Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Af ovenstående tabel fremgår andelen af klasselever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den 'ringest mulige trivsel' fordelt på kommunens skoler. Det fremgår af tabellen, at der er forskelle mellem indskolingselevernes oplevede trivsel på tværs af kommunens skoler. Nogle elever trives dårligere end andre. at 8,7 pct. af kommunens indskolingselever i gennemsnit svarer 'ja, tit' til, at de bliver kede af det pga. drilleri. at 6,8 pct. af kommunens indskolingselever i gennemsnit svarer 'ja, tit' til, at de føler sig alene i skolen. at 52 pct. af kommunens indskolingselever i gennemsnit oplever, at de ikke er med til at bestemme, hvad der skal laves i timerne. 36

38 6.2. Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Ovenstående figur angiver gennemsnittet på forskellige trivselsindikatorer for mellemtrins- og udskolingseleverne ( klasse) på både kommune- og landsniveau. Det fremgår af figuren, at Skanderborg Kommunes klasseelever trives på tilsvarende niveau som på landsplan inden for 'social trivsel', 'faglig trivsel' og 'ro og orden'. Dog oplever eleverne i Skanderborg Kommune i gennemsnit mindre 'støtte og inspiration' i skolen sammenlignet med mellemtrins- og udskolingseleverne i resten af landet Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau Social trivsel Faglig trivsel 37

39 Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Figuren ovenfor viser fordelingen af mellemtrins- og udskolingselevernes gennemsnit på svarene på en skala fra 1 til 5 opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Det fremgår af figuren, at Skanderborg Kommunes klasseelever besvarer trivselsspørgsmålene i gennemsnit på tilnærmelsesvis samme måde som resten af landets mellemtrins- og udskolingselever. Dog ser vi også her, at kommunens elever i gennemsnit oplever mindre 'støtte og inspiration' sammenlignet med resten af landets mellemtrins- og udskolingselever Indikatorer for trivsel opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Bakkeskolen 4,1 3,7 3,3 3,7 Bjedstrup Skole 3,9 3,8 3,3 3,7 Ejer Bavnehøjskolen 4,0 3,7 3,4 3,6 Gl Rye Skole 4,1 3,9 3,5 3,8 Gyvelhøjskolen 4,0 3,7 3,1 3,6 Herskindskolen 4,1 3,7 3,2 3,6 Højboskolen 4,0 3,7 3,2 3,7 Hørningskolen 3,8 3,5 3,5 3,7 Knudsøskolen 4,3 3,9 3,6 3,8 Låsby Skole 3,9 3,6 3,0 3,6 Morten Børup Skolen 3,9 3,7 3,1 3,7 Mølleskolen 4,2 3,8 3,4 3,9 Niels Ebbesen Skolen 4,2 3,8 3,3 3,8 Skovbyskolen 4,0 3,7 3,2 3,7 Stilling Skole 4,0 3,7 3,2 3,7 Stjærskolen 4,1 3,7 3,1 3,5 38

40 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Veng Skole 4,1 3,6 3,2 3,8 Virring Skole 4,2 3,7 3,2 3,8 Voerladegård Skole 4,0 3,6 3,1 3,8 Kommunen 4,0 3,7 3,2 3,7 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Tabellen ovenfor viser kommunens klasseelevers gennemsnitlige svar opdelt på de fire trivselsindikatorer: 'social trivsel', 'faglig trivsel', 'støtte og inspiration' samt 'ro og orden'. Det fremgår af tabellen, at der er forskelle blandt mellemtrins- og udskolingselevernes oplevede trivsel på tværs af kommunens skoler. Nogle skolers elever oplever bedre trivsel end andre. at kommunens samlede gennemsnit for mellemtrins- og udskolingseleverne er højest inden for trivselsindikatoren 'social trivsel' (4,0) og lavest inden for indikatoren 'støtte og inspiration' (3,2). Dette resultat fremgik også af figur

41 7. INKLUSION Dette afsnit indeholder en oversigt over udviklingen i inklusionsgraden og antallet af klager til Klagenævnet for Specialundervisning Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ifølge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling skal andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i Det fremgår af ovenstående figur, at Skanderborg Kommune allerede opfylder ministeriets målsætning for I både 2013/14 og 2014/15 var inklusionsgraden netop 96 pct. Landsgennemsnittet for skoleåret 2014/15 er lidt lavere, nemlig 95,2 pct. (Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS)) Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau Antal klager 2014/ / /13 0 Kilde: Skanderborg Kommunes egen indberetning. Det fremgår af ovenstående oversigt, at antallet af klager til Klagenævnet for Specialundervisning er nul i perioden 2012/13 til 2014/15. At der ingen klager har været, skyldes Skanderborg Kommunes visitationsprocedure. Kommunen gør en særlig indsats for at inddrage forældre i visitationsprocessen, hvorved de får indflydelse på beslutningen om et særligt tilrettelagt undervisningstilbud til deres børn. 40

42 8. KVALITETSOPLYSNINGER Dette afsnit indeholder informationer om skolernes faglige kvalitet, målt på undervisning og kompetencedækning Undervisning og kompetencedækning 'Kompetencedækning' er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer Samlet kompetencedækning, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ifølge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling indeholder målet om fuld kompetencedækning (dvs. 95 pct.), at folkeskolens elever i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. (Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS)). Af figuren fremgår, at kommunens samlede andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning er faldet lidt fra 2013/14 til 2014/15. Udviklingen skyldes formentlig et øget forbrug af vikarer i undervisningstiden grundet efteruddannelse af lærere som følge af folkeskolereformen. at kommunens andel af undervisningstimer med kompetencedækning i skoleåret 2014/15 er lidt højere end på landsplan. 41

43 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det fremgår af ovenstående figur, at der er store forskelle på kompetencedækningen på tværs af fagene i kommunen. at kommunens kompetencedækning er på niveau med eller overstiger landsgennemsnittene i hovedparten af fagene. 42

44 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Af ovenstående figur fremgår, at kommunens kompetencedækning varierer fra årgang til årgang. at kommunens kompetencedækning er gradvist stigende fra 6. årgang og op til 9. årgang. at kommunens kompetencedækning generelt set er lidt højere end på landsplan. 43

45 Samlet kompetencedækning, 2014/15, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning. Ovenstående figur viser, at der er store forskelle i kompetencedækning på tværs af kommunens skoler i skoleåret 2014/15. For at højne kompetencedækningen på kommunens skoler, har kommunen udarbejdet en kompetenceudviklingsstrategi frem mod år Siden august 2015 har kommunen i samarbejde med VIA UC tilbudt skolelærere efteruddannelse i folkeskolens fag med henblik på at opnå undervisningskompetence Øvrige kvalitetsoplysninger I dette afsnit indgår oplysninger om elevtallet på kommune- og skoleniveau samt oplysninger om folkeskolernes udgifter (netto) pr. elev Elevtal Elevtal, kommuneniveau Elevtal Kommunen, 2014/ Kommunen, 2013/ Kommunen, 2012/ Note: Tallene er opgjort pr. 5. september. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det fremgår af tabellen ovenfor, at kommunens samlede elevtal er stabilt i perioden 2012/13 til 2014/15. 44

46 Elevtal, 2014/15, skoleniveau Elevtal Bakkeskolen 676 Bjedstrup Skole 93 Ejer Bavnehøjskolen 132 Gl Rye Skole 231 Gyvelhøjskolen 612 Herskindskolen 236 Højboskolen 481 Hørningskolen 39 Knudsøskolen 150 Låsby Skole 393 Morten Børup Skolen 806 Mølleskolen Niels Ebbesen Skolen 842 Skanderborg Ungdomsskole 248 Skovbyskolen 604 Stilling Skole 697 Stjærskolen 223 Veng Skole 162 Virring Skole 448 Voerladegård Skole 120 Kommunen, 2014/ Note: Tallene er opgjort pr. 5. september. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Af tabellen ovenfor fremgår folkeskolernes elevtal for skoleåret 2014/ Økonomi Udgifter til folkeskolen (netto) pr. elev, 2014/15, skoleniveau Udgifter pr. elev (kr.) Bakkeskolen Bjedstrup Skole Ejer Bavnehøjskolen Gl Rye Skole Gyvelhøjskolen Herskindskolen Højboskolen Knudsøskolen Låsby Skole Morten Børup Skolen

47 Udgifter pr. elev (kr.) Mølleskolen Niels Ebbesen Skolen Skovbyskolen Stilling Skole Stjærskolen Veng Skole Virring Skole Voerladegård Skole Vægtet gennemsnitlig udgift pr elev, 2014/15 Note: Beregnet ud fra regnskabstal på funktion Specialskoler, specialklasser, DSA-midler og SFO er ikke indregnet i nettoudgifterne. Udgiften for skoleåret 2014/15 er beregnet på grundlag af regnskabstallene for 2014 og 2015 og elevtallene i skoleårene 2013/14, 2014/15 og 2015/16. Udgifterne vedrørende skoleåret 2014/15 i 2014 er beregnet på grundlag af en vægtning af elevtallene pr (7/12) og elevtallene pr (5/12). Udgifterne vedrørende skoleåret 2014/15 i 2015 er beregnet på grundlag af en vægtning af elevtallene pr (7/12) og elevtallene pr (5/12). Kilde: Skanderborg Kommunes egne beregninger. Af tabellen ovenfor fremgår, at der er forskelle på udgifterne til kommunens folkeskoler (netto) pr. elev. 46

48 9. SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER I det følgende fremgår alle kommunens skolebestyrelsers udtalelser til kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15. Bakkeskolen Skolebestyrelsen for Bakkeskolen har på sit møde den 20. januar 2016 fået kvalitetsrapporten præsenteret. Bestyrelsen påskønner resultatet af skolens arbejde, således som det fremgår af rapporten, og tænker i øvrigt at anvende rapporten løbende i sit tilsynsarbejde. Bjedstrup Skole Fællesbestyrelsen for Bjedstrup Skole og Børnehus har læst kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15. Vi noterer os med tilfredshed, at Bjedstrup Skoles elever klarer sig bedre end gennemsnittet både i dansk og matematik på alle de testede klassetrin. Vi undlader at kommentere rapporten yderligere. Ejer Bavnehøj Skolen Vedrørende andel af de allerdygtigste elever i de nationale test: Andelen er ikke steget på vores skole, men det kan skyldes faktorer der nævnes i rapporten: Et relativt højt fagligt niveau i kommunen og en tendens på landsplan til udfordringer med læsning i 2. klasse. Her på skolen har vi gentestet elever i dette skoleår i læsning i 3. klasse og konstateret, at en kombination af faglig indsats og mere metodisk testning har hævet resultatet. Skolen vil frem over have en mere bevidst tilgang til at skaffe valide data. Vedrørende elever med dårlige resultater i nationale test: Andelen er faldet i tre ud af fem kategorier hvilket er en god udvikling. Vedrørende trivsel: Når det gælder indikatorerne for trivsel ligger skolen stort set på det kommunale gennemsnit. Bestyrelsen finder det dog et studie værd at finde ud af, hvorfor der er en tendens til at eleverne på vores skole, sammen med flere af de små skoler i kommunen, scorer relativt dårligt når det gælder andel af elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel Gl. Rye Skole Bestyrelsen for Gl. Rye Skole og Bison tager kvalitetsrapporten til efterretning. Vi glæder os over, at den nationale trivselsmåling nu også er en del af kvalitetsrapporten sammen med de fine faglige resultater i Skanderborg Kommune. Dette er medvirkende til et bredere billede af skolen. Gyvelhøjskolen Kvalitetsrapporten 2014/15 fremstår som helhed i et brugervenligt layout og er nem at orientere sig i. Kvalitetsrapporten er således et godt grundlag for skolens fremadrettede arbejde. 47

49 Vi har valgt at fremhæve to for os centrale opmærksomhedspunker i kvalitetsrapporten: Vi er optaget af resultaterne af trivselsundersøgelsen for Skanderborg Kommunes skolevæsen. I lyset af de fremkomne resultater opfordrer vi til, at dette område får samme store opmærksomhed som Visible Learning. Vi kunne godt ønske os, at der blev givet mulighed for at omlægge den understøttende undervisning til to-lærertimer, således at man målrettet kan arbejde med trivsel og faglighed på én og samme tid. Vi finder, at det er yderst urimeligt, at nettoudgiften pr. elev er så varieret som det fremgå af tabel Udgifter til folkeskolen (netto) pr. elev, 2014/15, skoleniveau. En forskel på kr. pr. elev på skoler med henholdsvis størst og med mindst udgift. Vi forventer således en ny politisk drøftelse omkring skolestørrelser i lyset af de her angivne udgifter pr. elev. Herskind Skole Herskind skole- og børnehus fællesbestyrelse (herefter kun benævnt HS Bestyrelse) har følgende kommentarer til årets kvalitetsrapport. HS bestyrelse ser meget positivt på, at data nu foreligger på en ensartet og nationalt gældende facon således at udviklinger bedre kan gennemskues. HS bestyrelse hæfter sig ved, at den kønsmæssige fordeling af karaktergennemsnittet går i retning af at udjævnes. Vi opfatter dette som et positivt udtryk for en generel opfattelse af eleverne, som hele personer med mangeartede kompetencer, hvor alle potentialer skal forløses uanset kønnet. Med den nye databehandling, har HS bestyrelse fået en ny opfattelse af niveauet for HS afgangselever. Det tages ad notam, at elevernes danskkundskaber målt i en eksamenssituation ikke helt er så positive, som fremlagt i tidligere rapporter. Det vil HS Bestyrelse se på med øget opmærksomhed gennem de næste år. Flere faktorer, bl.a. Herskindskolens forløb med LP-modellen samt Skanderborg kommunes Visible Learning-projekt, kan spille ind på de enkelte årganges præstationer. Det er ligeledes bemærket, at karaktergennemsnittet i matematik for denne årgang ligger lavt. Dette vil medføre øget opmærksomhed fra HS Bestyrelses side, dog er det relevant at bemærke, at de nationale test gennemført i matematik for de mindre årgange viser, at det kan være årgangsbestemt, hvilket matematisk potentiale en klasse besidder. Udviklingen over tid er ikke umiddelbart lineær opadgående, dette er dog ønskeligt. Således vil det være relevant at se udviklingen over flere år. HS Bestyrelse følger udviklingen i præstationerne i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund, fremadrettet, da udviklingen har vist både positive og knapt så positive tendenser om end kun de positive er signifikante (kilde: Uni-C). Skolens optageområde er under en glædelig positiv udvikling med flere tilflytninger, og dette kan fremadrettet ændre skolens elevgrundlag set fra et socioøkonomisk perspektiv. HS Bestyrelse finder det glædeligt at andelen af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik er højt, og vil fortsat have fokus på, at skolens arbejde på alle klassetrin sigter mod at alle elevers niveau hæves, uden at det bliver på bekostning af topniveau. HS Bestyrelse bemærker med glæde, at HS elever i matematik i de nationale test ligger godt i både 3. og 6.klasse, hvilket giver grund til optimisme, når man ser i forhold til 2014/15 afgangselevernes suboptimale eksamensgennemsnit. HS Bestyrelse finder det glædeligt at kommunens og skolens målsætning om lyst til livslang læring, synes at være gældende for elevernes fra HS. Skolens elever placerer sig på en flot 2. hhv. 5. bedste plads ift. at opstarte ungdomsuddannelser på trods af at elevernes bopæl i yderkanten af kommunen, med relativt lange transport til ungdomsuddannelser. Trivsel og adfærd, socialt miljø, samarbejde og tillid er værdier som HS Bestyrelse har arbejdet med gennem en del år, og det fremgår af de nationale trivselsmålinger at skolen holder standarden for Kommunen. HS Bestyrelse vil fortsat arbejde for at øge trivslen. Kvalitetsrapporten 2014/2015 viser således en udvikling for Herskind Skolens elever, som HS Bestyrelse vil følge nøje over de kommende år, særligt med fokus på afgangselevernes karaktergennemsnit i 48

50 matematik samt med fokus på at fastholde de positive tendenser, der ses i de nationale tests og i trivselsmålingerne. Højboskolen Vi vil gerne understrege, at det er skolebestyrelsens opfattelse, at Højboskolen er i rigtig god drift, og der er tilfredshed med skolen, herunder de ledelsesmæssige og personalemæssige indsatser. I forhold til kvalitetsrapporten og de nationale resultatmål for skolen vil vi gerne fremhæve nedenstående udvalgte forhold: Vi konstaterer glædeligt, at eleverne på Højboskolen generelt klarer sig rigtig godt i de bundne prøvefag, herunder at skolens resultater ligger over den socioøkonomiske reference. I forhold til 95 pct.- målsætningen i 15 måneders perspektivet er det positivt at konstatere, at Højboskolen her ligger over såvel landsgennemsnittet som det kommunale gennemsnit. Det er dog bekymrede, at Højboskolens andel af elever - som minimum har mindst 02 i både dansk og matematik - ligger på 90 pct., så de har mulighed for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Vi er glade for at se, at de indsatser, der på Højbo skolen er igangsat over de sidste par år i forlængelse af tidligere års kvalitetsrapporter viser positive resultater i de nationale tests, og derfor fastholdes eller om muligt udvides. Højboskolen har bl.a. styrket vores indsats omkring læsning i indskolingen, som kan bidrage til at nedbringe andelen af usikre læsere og dermed også medvirke til at reducere andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik. Vi bifalder, at der på Højboskolen ydes en indsats for at fremme alle elevers læring. Trivselsmålingen er som udgangspunkt ikke tilfredsstillende for Højboskolen som vægter dannelse og trivsel højt. Vi noterer os, at der er tale om en baselineundersøgelse og at skolens ledelse har iværksat de rette handleplaner. Hvad angår Højboskolens fysiske rammer og nogle af faglokalerne bemærker skolebestyrelsen, at der kunne skabes forbedringer ved istandsættelse og renovering. Der vil på sigt grundet større årgange være øget pres på lokalerne og herunder dårligere indeklima. Afslutningsvist kan nævnes, at vi i skolebestyrelsen har fulgt det første år med skolereformen med interesse. Vi er glade for at se, at der har været stor opbakning til Højboskolens SFO-tilbud. Vi hører mange positive tilbagemeldinger på at pædagogerne nu følger eleverne i både undervisning og leg/aktiviteter. Der har været og arbejdes stadig en del med fordybelsestid og understøttende undervisning. Der er drive og masser af aktivitet på skolen, og vi oplever, at skolen er i en positiv udvikling. Vi er tilfredse med den måde vi mellem skolebestyrelse, forældre, ledelse og medarbejdere samarbejder om implementeringen af nye tiltag som følge af den vedtagne skolereform. Knudsøskolen Skolebestyrelsen på Knudsøskolen ser udviklingen af Kvalitetsrapporten 2.0 for Skanderborg Kommune som et rigtig godt skridt i retningen mod en bedre og mere læsevenlig kvalitetsrapport. Opsummeringen af skolernes faglige samt trivselsmæssige resultater præsenteres fint i den nye kvalitetsrapport. Vi finder det positivt, at der indgår afsnit om elevernes trivsel. At kommunens inklusionsprocent er høj, ser vi som et godt tegn. Men vi opfatter det også som værende økonomisk attraktivt at være skarp på dette område. At have en lav inklusionsprocent kræver, at man er bevidst om, at det kræver ressourcer at 1) personalegruppen har den nødvendige know how 2) at vi vil uddanne og videreuddanne personalet 3) at vi har lokale tiltag, der kan rumme og ramme alle vores udfordrede børn. Derfor er det vigtigt, at Skanderborg Kommune har et mangfoldigt skolevæsen med både store og små skoler, der supplerer hinanden. 49

51 For at opnå den ønskede procentvise stigning med henblik på en fuld kompetencedækning i folkeskolen i 2020, skal der afsættes relevante ressourcer til den faglige opgradering, samt afsættes ressourcer til den øgede vikardækning på skolerne i perioden med øget efteruddannelse. Låsby Skole Skolebestyrelsen for Låsby Skole noterer generelt, at karaktergennemsnittet for skolen er bedre end landsgennemsnittet samt bedre end den socioøkonomiske karakter tilskriver skolen. På Låsby skole havde 100 pct. af eleverne i 9. klasse i skoleåret karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik. Når det ikke fremstår således i kvalitetsrapporten er det fordi, vi havde elever, der måtte gå til sygeeksamen, og dermed er deres resultater ikke medtaget. Endvidere noteres, at antallet af dårligste elever er faldet undtagen for 4. klasse, hvilket er positivt. Antallet af elever, som ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder er 25 pct. skal undersøges nærmere. Vedr. trivsel er der bestemt noget, som vi skal være opmærksomme på, idet skolen ikke er så velfungerende på trivsel, som vi kunne ønske os. Skolebestyrelsen har i anden forbindelse taget fat i byrådet for at diskutere denne sag nærmere. Vi vurderer, at økonomien udtrykt som udgifter pr. elev kan tolkes misvisende i ren sammenligning på tværs af alle skoler, og vi anbefaler derfor, at skolerne segmenteres i 3 grupper afhængig af elevantallet, så oversigten bliver mere sammenlignelig. Morten Børup Skolen Morten Børup Skolens skolebestyrelse har på sit møde mandag den behandlet Kvalitetsrapport til skoleåret På den baggrund har vi flg. bemærkninger: Det er positivt, at der er en generel fremgang på resultaterne ved afgangsprøven og ved de nationale test. I tabellerne og er der en oversigt over skolernes elevtal og skolernes udgifter pr. elev. Det er interessante tal, der viser en bemærkelsesværdig forskel på, hvad en elev koster på de forskellige skoler. De dyreste skoler pr. elev er samtidig de skoler med det laveste elevantal. Det er positivt, at trivsel er blevet en del af kvalitetsrapporten. Vi stiller dog spørgsmålstegn ved validiteten af disse undersøgelser. På Morten Børup Skolen blev vi dårligt placeret i en liste, Ugebrevet A4 havde lavet på baggrund af tal fra Undervisningsministeriets trivselsmåling. Hvad giver det reelle billede? Vi ser det som en styrke, at mange elever vælger et 10. klasse år (se figur og tabel ). Efter 15 måneder er 89 pct. i gang med en ungdomsuddannelse. Mølleskolen Mølleskolens skolebestyrelse har arbejdet med kvalitetsrapporten, og vi glæder os generelt over billedet. Vi glæder os over, at trivselsmålingen er kommet med, da trivsel i vores optik er grundlag for al læring. Trivselsmålingen giver os et positivt billede, men i erkendelse af, at dette kun er et øjebliksbillede har vi i samarbejde med Klassetrivsel.dk valgt at lave en samlet klasse/årgangs/skoleundersøgelse omkring 50

52 elevernes trivsel, som udover et statusbillede giver lærere og pædagoger værktøjer til det fortsatte arbejde med trivslen. Det er positivt, at andelen af de allerdygtigste elever er steget på næsten alle områder. Generelt er skolebestyrelsen optaget af også at følge elevernes faglige progression. Vi har i dette skoleår haft fokus på indsatser omkring læsning og finder nu anledning til at blive klogere på de indsatser, der er på omkring matematik. Vi har som skolebestyrelse et stort ønske om at målrette særlige indsatser, men oplever at økonomien bliver en begrænsende faktor. Vi har i kvalitetsrapporten fået tydeliggjort, hvor store forskelle der er på nettoudgiften pr. elev på skolerne i Skanderborg Kommune. Vi har en høj klassekvotient på stort set alle årgange, og med en tildelingsmodel, der ikke efterlader tilstrækkelige muligheder for at arbejde med holddelinger, er vi meget udfordrede omkring muligheden for at lave særlige indsatser. Vi er klar over, at vi har en opgave omkring linjefagsdækning, som vi arbejder på både via efteruddannelse og nyansættelser. Også her er det svært at nå i mål, da der er forbundet store vikaromkostninger at sende vores lærere af sted. Niels Ebbesen Skolen Skolebestyrelsen på Niels Ebbesen Skolen har på ordinært møde den 26. januar 2016 gennemgået kvalitetsrapporten og diskuteret dennes indhold. Skolebestyrelsen ser generelt positivt på de målte resultater og glædes over, at disse generelt viser et højt niveau og forbedringer i forhold til kvalitetsrapporten 2013/2014. Konkret har bestyrelsen siden sidste år haft følgende opfølgningspunkter, som vurderedes som ikke tilfredsstillende sidste år: Andel af 9. klasseelever med karakteren 02 eller derover Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse For punkt 1 ses en forbedring i forhold til året før, hvilket er tilfredsstillende. Punktet vil fortsat være et opfølgningspunkt. For punkt 2 har bestyrelsen af UU-vejledningen fået en dybere gennemgang i løbet af skoleåret. Selvom de målte resultater umiddelbart viser et relativt ikke tilfredsstillende niveau, så har denne gennemgang vist, at der ikke er grund til yderligere tiltag for at sikre, at flere af skolens elever fortsætter på en ungdomsuddannelse. Det er helt tydeligt for UU-vejledningen, at Niels Ebbesen Skolens elever drager nytte af den tætte tilknytning til ungdomsuddannelserne på Campus Skanderborg. Bestyrelsen har derfor besluttet ikke at gøre yderligere omkring opfølgning på dette punkt. Vi ser med glæde, at resultaterne for trivsel ligger på et højt niveau. Bestyrelsen vurderer, at disse resultater stadig er af ny karakter, og vil derfor have hele denne del af kvalitetsrapporten som opfølgningspunkt i nuværende skoleår. Ligeledes noterer bestyrelsen sig, at Niels Ebbesen Skolen drives økonomisk effektivt, idet skolen samlet har den laveste udgift per elev i forhold til alle andre skoler i kommunen. Skovbyskolen Skolebestyrelsen for Skovbyskolen konstaterer med tilfredshed, at skolerne i Skanderborg Kommune og herunder selvfølgelig også Skovbyskolen lever fint op til eller ligger over landsgennemsnittet på de valgte målepunkter, der er udpeget som indikatorer for kvalitet i skolen. Skovbyskolen lever således op til bestyrelsens forventninger og fortsætter den stabile udvikling, der nu har vist sig over en årrække, hvorfor vi med fortrøstning ser frem til de kommende år, hvor de igangværende indsatsområder forventes at styrke den positive udvikling endnu mere. 51

53 Skovbyskolens bestyrelse vil desuden komplimentere Skanderborg Kommune for at have valgt et overskueligt og læseværdigt format til årets kvalitetsrapport, der fremtræder som en fin indføring i og et godt overblik over kommunens skoler og skolernes nøgletal. Stilling Skole Skolebestyrelsen på Stilling Skole har følgende opmærksomhedspunkter: Karaktergennemsnittet ved prøverne generelt er steget i Skanderborg Kommune. Det er en positiv udvikling. Bestyrelsen har bemærket, at drengene klarer sig bedre end pigerne i matematik, mens pigerne klarer sig bedre end drengene i alle andre prøver. Vi vil have fokus på, om vi kan ændre denne tendens. Stilling Skole ligger lidt over landsplansgennemsnit i alle prøver, på niveau med Skanderborg i dansk og lidt lavere i matematik og bundne prøver. Stilling Skole har i 2014/15 en højere socioøkonomisk reference og samtidig er gennemsnittet steget, således at elevernes resultater er på niveau. Vi konstaterer at 95 pct. af eleverne får karakteren 02 eller derover. Det må være et mål, at alle vores elever får karakteren 02 eller derover, så alle har mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse. Vi kan konstatere at mere end 80 pct. af eleverne i 8. klasse læsning og 3. klasse matematik opnår et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtig godt eller fremragende. På Stilling Skole er der, som i kommunen generelt sket en stigning af de allerdygtigste i matematik på 6. klassetrin, mens det ikke er tendensen i de øvrige tests. Stilling Skole følger i store træk udviklingen i Skanderborg Kommune. 14,7 pct. af eleverne fra Stilling Skole er ikke i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Skolebestyrelsen ser en lille forbedring i forhold til sidste år, men andelen af elever på ungdomsuddannelse skal stige. Trivsel Det bør tages alvorligt, at 2/3 af eleverne ikke oplever, at de er med til at bestemme, hvad der skal ske i timerne. Skolebestyrelsen håber, at arbejdet med synlige læringsmål kan være med til at forbedre denne oplevelse. Det er positivt, at eleverne tilkendegiver, at de kan lide deres lærere og deres klasse. Mens der bør rettes opmærksomhed mod de næsten 7 pct. af eleverne som tit føler sig alene og de 9 pct., som oplever, at de bliver drillet. På Stilling Skole er kompetencedækningen faldet fra 85 pct. til 75 pct. Skolebestyrelsen er orienteret om, at ledelsen vil undersøge datagrundlaget. Stjærskolen Stjærskolens bestyrelse behandlede på bestyrelsesmødet 28. januar 2016 Skanderborg Kommunes kvalitetsrapport på skoleområdet 2014/15. Bestyrelsen tager rapporten til efterretning. 52

54 Veng Skole Bestyrelsen ved Veng Skole & Børnehus tager kvalitetsrapporten til efterretning og har ingen yderligere kommentarer til den. Virring Skole Kvalitetsrapporten viser generelt gode resultater for elever på de faglige målepunkter såvel som trivselsparametrene. Skolebestyrelsen ved Virring Skole er optaget af, at prøveresultaterne for 9. klasse viser, at niveauet hæves, når der korrigeres for socioøkonomiske faktorer. Resultaterne fra de nationale test viser ikke et entydigt billede for Skanderborg Kommunes skoler, men skolebestyrelsen finder de nationale test interessante i drøftelse af Virring Skoles resultater. Trivselsundersøgelsen viser, at der er plads til forbedringer, da målet er, at alle børn er i trivsel, som fundament for en bedre faglig udvikling. Trivslen på klasse kunne forbedres, hvis der var flere hænder i indskoling. Kvalitetsrapporten får skolebestyrelsen til at stille spørgsmålstegn ved, om der er tilstrækkelige ressourcer til både at sikre faglig udvikling som forudsat i skolereformen og samtidig have det optimale fokus på trivsel. Kvalitetsrapporten viser ikke markante forbedringer for Virring Skole eller Skanderborg Kommune målt på de faglige resultater, hvilket er forventeligt set i lyset af de store og markante forandringer på skoleområdet. Skolebestyrelsen forventer på længere sigt, at Visible Learning projektet viser sig i resultaterne og trivselsmålingerne. Skolebestyrelsen vil gerne pege på at den store forskel på udgift pr. elev, må blive en del af den drøftelse, der kommer om effektiviseringer på skoleledelse. Voerladegård Skole Skolebestyrelsen på Voerladegård Skole har på bestyrelsesmødet den 4. februar 2016 drøftet Skanderborg Kommunes kvalitetsrapport. Bestyrelsen glæder sig over, at Skanderborg Kommunes samlede skolevæsen klarer sig godt. Ligeledes glæder vi os over, at Trivselsmålingen nu er en del af kvalitetsrapporten og anerkender det forholdsvist store arbejde, der ligger bag udformningen af rapporten. Vi mener samlet set, at resultaterne fra de nationale tests får FOR meget opmærksomhed - formentlig i mangel af andre og flere målinger. Det er væsentligt fortsat at have opmærksomhed på at dansk- og matematikfaget er mere end hvad der måles på i de nationale tests. Bestyrelsen er tryg ved ledelsens og personalets arbejde med - og implementering af - Synlig Læring samt balanceringen i at have fokus på vigtige elementer i Folkeskolens Formålsparagraf og Skanderborg Kommunes politiske visioner i en tid, hvor hele paletten af skolens virke og resultater kan være vanskelige at gøre målbare. Voerladegård Skole har fortsat ambitioner om at blive bedre og dygtigere på mange parametre. Vi kunne godt tænke os, at der af kvalitetsrapporten fremgik, at op mod 30 pct. af vores elever har valgt vores skoledistrikt frem for deres eget i Horsens Kommune. Vi mener, at et tilvalg fra så mange familier er et slags kvalitetsstempel til vores skole. 53

55 10. BYRÅDETS UDTALELSE Skanderborg Kommunes kvalitetsrapport på skoleområdet 2014/15 blev godkendt af Byrådet på byrådsmødet 30. marts

56 55