Kappa-modellen en simpel model for tilnærmet bestemmelse af vertikal temperaturfordeling i rum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kappa-modellen en simpel model for tilnærmet bestemmelse af vertikal temperaturfordeling i rum"

Transkript

1 Kappa-modellen Kappa-modellen en simpel model for tilnærmet bestemmelse af vertikal temperaturfordeling i rum Af: Henrik Brohus, Aalborg Universitet, Instituttet for Bygningsteknik Henrik Ryberg, Carl Bro as Følgende notat er en dokumentation af "Kappa-modellen" i BSim2000 (tsbi5), en simpel model som tilnærmet kan tage højde for vertikale temperaturgradienter i rum. Der vil indledningsvis kort blive redegjort for formålet med nævnte model, dernæst præsenteres selve modellen og endelig behandles implementeringen af modellen. Baggrund Fuldstændig opblanding Når der regnes på energi- og komfortforhold i ventilerede rum, har det traditionelt været en meget udbredt antagelse, at luften i det aktuelle rum regnes fuldstændigt opblandet. Det umiddelbare incitament til antagelsen er, at det giver en markant lettelse i beregningerne det være sig i hånden eller via computerprogrammer. Denne antagelse er også benyttet i fx tsbi3. Ved fuldstændig opblanding vil der i teorien ingen gradienter forekomme for hverken temperatur- eller koncentrationsfordeling i et rum. Det vil sige, at temperaturen og koncentrationen i princippet er den samme overalt og dermed den samme tæt ved indblæsningsarmaturerne som i nærheden af varme- og forureningskilder for at nævne to yderpunkter. Man siger kort og godt, at tilstanden i den udsugede luft er repræsentativ for tilstandene de øvrige steder i rummet. I forholdsvis lavloftede rum med mekanisk ventilation efter opblandingsprincippet som det fx anvendes i mange kontorlokaler, vil antagelsen normalt være ganske god. Rum med gradienter Derimod vil man i rum, som er ventileret efter fortrængningsprincippet, ikke kunne bruge denne antagelse, idet den ventilationsform netop vil generere gradienter (i vertikal retning). I fortrængningsventilerede rum vil man finde, at temperaturen og koncentrationen i udsugningsluften normalt er signifikant højere end i opholdszonen, hvilket da også er den væsentligste grund til at princippet i det hele taget anvendes (Skistad, 1994; Yuan et al., 1998; 1999). Det giver i forhold til opblandingsventilation en højere temperatur- og ventilationseffektivitet eller sagt på en anden måde, får man fjernet mere energi pr. m 3 luft og opnår en lavere forureningskoncentration i opholdszonen. Tilstedeværelsen af temperatur- og koncentrationsgradienter vil dermed have en direkte indflydelse på den termiske komfort, luftkvaliteten og energiforbruget. Ventilationsprincippet har naturligvis også sine begrænsninger eksempelvis i opvarmningssituationen, hvilket ikke vil blive kommenteret yderligere her, se fx Brohus og Nielsen, 1996; Nielsen, 1996 samt Mundt, I naturlig eller hybrid ventilerede bygninger samt i højloftede lokaler, hvor ventilationen er beskeden, vil der ofte gælde de samme forhold som i rum, der ventileres mekanisk efter fortrængningsprincippet (Howarth, 1985; Kato et al., 1995; Niemelä og Koskela, 1996; Heiselberg et al., 1998). Udviklingen over det sidste årti er således gået i retning af, at der er et klart voksende behov for at kunne tage vertikale temperaturgradienter i regning. Temperaturlagdeling i tsbi5 side 1

2 Indflydelse af stråling Varmebalancen for rum med temperaturgradienter vil i højere grad end andre være påvirket af indbyrdes strålingsudveksling mellem de indvendige overflader. Fx vil gulvtemperaturen i fortrængningsventilerede rum være højere end lufttemperaturen i umiddelbar nærhed og modsat vil lofttemperaturen være lavere end lufttemperaturen umiddelbart under loftet, hvilket blandt andet er en følge af gensidig strålingsudveksling mellem loft og gulv. I det hele taget vil langbølget stråling have en stor indflydelse på temperaturfordelingen, idet den er med til at "omfordele" energien, eksempelvis fra den relativt varme luft øverst i rummet via loft og højtliggende vægflader til fladerne og luften i den nederste del af rummet (Li et al., 1992; 1993). På samme måde vil solstråling på flader have en stor indflydelse på de lokale temperaturforhold (Schild, 1996; Heiselberg et al., 1998). Randbetingelser til CFD Hvis der ønskes en detaljeret bestemmelse af de lokale felter i et rum, eksempelvis lufthastighed, temperatur eller forureningskoncentration, må der foretages numeriske strømningsberegninger ved hjælp af CFD (Computational Fluid Dynamics) - alternativt kan der opbygges og måles på en model i reduceret eller fuld skala. Kvaliteten af CFD-simuleringer afhænger meget af, om det er muligt at fastsætte tilstrækkeligt gode randbetingelser, fx den konvektive varmestrøm fra en solbeskinnet vægoverflade. Programmer til termisk bygningssimulering som BSim2000 vil være oplagte at bruge til at bestemme randbetingelser for CFDsimuleringer. Her er det selvfølgelig en forudsætning, at modellerne er tilstrækkelig udbyggede og i passende udstrækning kan tage højde for blandt andet temperaturgradienter, solindfald og langbølget strålingsudveksling. Generering af gode randbetingelser til CFD simuleringer er derfor yderligere et incitament til at implementere en model for temperaturgradienter. Kappa-modellen - modelbeskrivelse Når temperaturen af udsugningsluften fra et rum er kendt (fx ved hjælp af en varmebalance baseret på fuldstændig opblanding af rumluften), kan den vertikale temperaturfordeling bestemmes tilnærmet ved hjælp af følgende model, når rummets geometri og varmekilder er kendte. Forudsætninger Den vertikale temperaturfordeling afhænger meget af strømningsfeltet. Hvis rumluften er tæt på at være fuldt opblandet, vil der ikke forekomme nogen særlig temperaturgradient, mens en stratificeret strømning som ved fortrængningsventilation vil kunne skabe en betydelig gradient. I naturligt ventilerede rum, hvor rumhøjden er begrænset (fx under 2,5 m), vil temperaturgradienten normalt være ubetydelig i vintertilfældet, mens en sommertilstand vil kunne skabe en lille gradient. I tilfælde af høje rum vil både vinter- og sommertilstanden kunne give anledning til temperaturgradienter, især når indblæsningsåbningerne er placeret lavt og udsugningsåbningerne højt. En fleretagers bygning med relativt store åbninger i vertikal retning kan have en næsten ensartet temperaturfordeling på hver etage, og samtidig en trinvist stigende vertikal temperatur for bygningen som helhed. Den følgende metode antager, at der forekommer et stratificeret strømningsfelt. Den antager også, at en eventuel horisontal temperaturgradient kan negligeres. Beskrivelse af den simple model En simplificeret fremgangsmåde anvendes til at bestemme den vertikale temperaturgradient, hvor det faktiske temperaturprofil modelleres med et tilnærmet lineært profil. Hældningen bestemmes fx ud fra kendskab til varmekilderne jævnfør tabel 1. For lokaler med store rumhøjder og varmekilder placeret i flere niveauer, vil det lineære lodrette temperaturprofil som "Kappa-modellen" beskriver ofte være en ret grov tilnærmelse. Såfremt der for fortrængningsventilerede lokaler afviges væsentligt fra de situationer, hvor κ kan sættes til 0,5, bør valget af κ ske på baggrund af luftstrømningsmæssige betragtninger. Der gøres opmærksom på, at en brugbar tilnærmelse af temperaturgradientens forløb i nogle tilfælde kun kan opnås ved introduktion af et stykkevist lineært temperaturprofil, hvilket "Kappa-modellen" i sin nuværende form ikke er i stand til. Temperaturlagdeling i tsbi5 side 2

3 Tabel 1. Bestemmelse af tilnærmet vertikal temperaturfordeling i tilfælde af stratificeret strømning. Resultaterne er blandt andet baseret på Ryberg og Bech (1997). Når varmekilderne er kendte, kan κ findes. Temperaturen ved gulvet og det vertikale temperaturprofil bestemmes da ved hjælp af hvor T f er lufttemperatur ved gulvet ( C) T 0 er indblæsningstemperatur ( C), se også under afsnit 3 T R er udsugningsluftens temperatur ( C) og således Under forudsætning af fuld opblanding, kan T R fx findes ved hvor Φ konv. er konvektiv varmebelastning (W) ρ er densitet (kg/m 3 ) c P er varmekapacitet (J/kg C) (1) (2) (3) Temperaturlagdeling i tsbi5 side 3

4 q v er luftmængde (m 3 /s) På dimensionsløs form fås udtrykket hvor y * er den dimensionsløse højde, og T * er den dimensionsløse temperatur (5) Ved gulvet er y * = 0 og T * = κ. Ved loftet er y * = 1 og T * = 1. Når κ = 0,5 svarer denne metode til "50% - reglen", en tommelfingerregel der ofte anvendes ved dimensionering af fortrængningsventilation (Skistad, 1994). Ved fuldt opblandet rumluft fås κ = 1,0. Skrives udtrykket direkte, fås den vertikale temperatur som funktion af højden (4) (6) (7) Figur 1 viser en dimensionsløs afbildning af det vertikale temperaturprofil for de tre tilfælde i tabel 1. I praksis vil man skulle skønne κ efter et kendskab til varmekilderne i et givet rum, hvor der vil forekomme en stratificeret strømning jævnfør ovennævnte forudsætning. Hvis man er i besiddelse af målinger eller erfaringer for temperaturforløbet, anvendes den værdi af κ, som giver den bedste lineære tilnærmelse af det sande temperaturprofil. En anden mulighed er at "kalibrere" temperaturforløbet iterativt ved hjælp af CFD-simulering. Her anslås først en værdi af κ, hvorved BSim2000 kan beregne den konvektive varmestrøm fra de indvendige overflader. Varmestrømmene anvendes som randbetingelse i CFD-simuleringen, der returnerer det vertikale temperaturforløb, som nu kan anvendes til at korrigere den først anslåede værdi af κ, osv. Figur 1. Dimensionsløs vertikal temperaturfordeling ved tre forskellige værdier af κ svarende til de tre forskellige slags varmekilder i tabel 1. Kappa-modellen - Implementering i tsbi5 "Kappa-modellen" er implementeret efter beskrivelsen ovenfor med følgende forhold in mente. Temperaturlagdeling i tsbi5 side 4

5 Indblæsningstemperaturen T 0 Temperaturen T 0 er ovenfor benævnt "indblæsningstemperaturen". Hvis der er tale om ren mekanisk ventilation, og der i teorien ingen infiltration forekommer, svarer T 0 til indblæsningstemperaturen. Hvis bygningen omvendt alene ventileres naturligt uden varmegenvinding, svarer T 0 til temperaturen af udeluften. Kombineres mekanisk ventilation med fx vinduesåbning (naturlig ventilation), bliver indblæsningstemperaturen en blanding en de to størrelser. Her bestemmes T 0 som en vægtet værdi af indblæsningstemperaturen og udeluftens temperatur: (8) hvor m nat. m mek. T nat. T mek. er massestrøm fra naturlig ventilation (kg/s) er massestrøm fra balanceret mekanisk ventilation (kg/s) er temperaturen af "naturlig ventilationsluft", normalt svarende til udeluften ( C) er indblæsningstemperatur ved balanceret mekanisk ventilation ( C) Hvis der kun er mekanisk udsugning, bør der regnes med udeluftens temperatur. I praksis vil der desuden forekomme et bidrag fra infiltration, i særdeleshed ved høje og utætte bygninger. Temperaturen af denne luftmængde vil ligge et sted mellem udeluftens og rumluftens temperatur efter passage og varmeveksling gennem revner og sprækker. Indtil videre ses der bort fra dette bidrag til T 0, men på sigt bør det indregnes. Da udsugningsluftens temperatur T R afhænger af blandt andet den konvektive varmestrøm langs alle indvendige overflader som igen afhænger af det vertikale temperaturforløb vil det være nødvendigt med en iterativ beregning. Her beregnes først F konv. efter formel (3) uden hensyn til temperaturgradienten, dernæst bestemmes temperaturen T som funktion af højden y ved hjælp af formel (7), idet H, κ og T 0 allerede er kendte. Hermed kan der foretages en korrigeret beregning af F konv, osv. Hvis der regnes med fuldstændig opblanding, er denne procedure unødvendig, hvorfor man i programmet springer den over, når κ = 1,0 og dermed reducere regnetiden. Beregning af konvektiv varmestrøm Den konvektive varmestrøm fra gulv til luft beregnes ved hjælp af temperaturdifferencen T gulv T f og den konvektive varmestrøm fra loft til luft som T loft T R. For vægfladerne regnes med differencen mellem vægfladens overfladetemperatur og lufttemperaturen i fladens middelhøjde. De konvektive varmeovergangstal skal kunne ændres. Som default for indvendige konvektive varmeovergangstal kan værdierne i tabel 2 anvendes. Bygningsdel Gulv Loft Vægge Konvektivt varmeovergangstal (W/m 2 C) 2,5 2,0 3,0 Tabel 2. Default konvektive varmeovergangstal til bestemmelse af den konvektive varmestrøm fra de indvendige overflader. Reference: Hansen et al., Default k Værdien af κ bør som default være 1,0. Hermed vil beregningen svare til den traditionelle antagelse om fuldstændig opblanding, hvorved man ikke af vanvare ubevidst kommer til at regne, som om der var fortrængningsventilation. Operativ temperatur Den operative temperatur skal nødvendigvis tage hensyn til den nye temperaturfordeling. I tsbi3 er den tilnærmet fundet som gennemsnittet af lufttemperaturen og middelstrålingstemperaturen under antagelse af fuldstændig opblanding. I BSim2000 beregnes den operative temperatur som gennemsnittet af lufttemperaturen i højden 1,1 m (default) og middelstrålingstemperaturen. Dermed vil den operative temperatur svare til "det sædvanlige", når κ = 1,0. Af hensyn til beregning af atrier med flere etager, kan brugeren ændre højden, hvori den operative temperatur beregnes. Temperaturlagdeling i tsbi5 side 5

6 Ustabil lagdeling Hvis en beregning resulterer i, at udsugningstemperaturen bliver mindre end indblæsningstemperaturen og dermed temperaturen ved gulvet, vil en temperaturlagdeling være ustabil og bryde sammen. Det medfører, at rumluften opblandes, hvilket her kan simuleres ved at sætte κ = 1,0. Kappa-modellen, inddata Inddata til kappa-modellen defineres på den termiske zone hvor den ønskes benyttet. Der skal defineres en værdi for kappa samt en højde over gulvet hvor den operative temperatur i den termiske zone skal beregnes. Inddata til kappa-modellen gives i "ThermalZone Property" som en værdi af kappa og en højde over gulvet hvor den operative temperatur skal beregnes. Kappa-modellen - Referencer Brohus, H., Nielsen, P.V. (1996): Personal Exposure in Displacement Ventilated Rooms, Indoor Air, Vol. 6, No. 3, pp Hansen,H.E., Kjerulf-Jensen,P., Stampe,O.B., Red., (1987), Danvak Grundbog, Varme- og Klimateknik, 1. udgave, ISBN , Danvak ApS, København. Heiselberg,P., Murakami, S., Roulet,C.-A., Eds. (1998): Ventilation of Large Spaces in Buildings - Analysis and Prediction Techniques, IEA Energy Conservation in Buildings and Community Systems, Annex 26: Energy Efficient Ventilation of Large Enclosures, ISSN R9803, Aalborg University, Aalborg, Denmark. Howarth,A.T. (1985): The Prediction of Air Temperature Variations in Naturally Ventilated Rooms with Convective Heating, Building Services Engineering Research & Technology, Vol. 6, No. 4, pp Kato,S., Murakami,S., Shoya,S., Hanyu,F., Zeng,J. (1995): CFD Analysis of Flow and Temperature Fields in Atrium with Ceiling Height of 130 m, ASHRAE Trans., Vol. 101, Part 2, pp Li,Y., Sandberg,M., Fuchs,L. (1992): Vertical Temperature Profiles in Rooms Ventilated by Displacement: Full-Scale Measurements and Nodal Modelling, Indoor Air, Vol.2, No.4, pp Li,Y., Sandberg,M., Fuchs,L. (1993): Effects of Thermal Radiation on Airflow with Displacement Ventilation: an Experimental Investigation, Energy and Buildings, 19, pp Mundt,E. (1996): Temperature Gradient Models in Displacement Ventilated Rooms, Proceedings of Roomvent 96, 5th International Conference on Air Distribution in Rooms, July 17-19, Yokohama, Japan,Vol.3, pp Nielsen,P.V. (1996): Temperature Distribution in a Displacement Ventilated Room, Proceedings of Roomvent 96, 5th International Conference on Air Distribution in Rooms, July 17-19, Yokohama, Japan,Vol.3, pp Temperaturlagdeling i tsbi5 side 6

7 Niemelä,R., Koskela,H. (1996): Air Flow Patterns in a Large Industrial Hall with Displacement Ventilation, Proceedings of ROOMVENT 96, 5th International Conference on Air Distribution in Rooms, Vol. 3, pp , July 17-19, Yokohama, Japan. Ryberg, H., Bech, S.E.B. (1997): Vertical Temperature Distribution in Displacement Ventilated Rooms - An Experimental Study, Afgangsprojekt, Instituttet for Bygningsteknik, Aalborg Universitet. Schild,P.G. (1996): CFD Analysis of an Atrium, using a Conjugate Heat Transfer Model Incorporating Long-Wave and Solar Radiation, Proceedings of Roomvent 96, 5th International Conference on Air Distribution in Rooms, Vol. 2, pp , Yokohama, Japan. Skistad, H. (1994): Displacement Ventilation, ISBN , John Wiley & Sons Inc. Yuan,X., Chen,Q., Glicksman,L.R. (1998): A Critical Review of Displacement Ventilation, ASHRAE Transactions, Vol. 104, Part 1A, pp Yuan,X, Chen,Q., Glicksman,L.R. (1999): Models for Prediction of Temperature Difference and Ventilation Effectiveness with Displacement Ventilation, ASHRAE Transactions, Vol. 105, Part 1, pp Kappa-modellen - Nomenklatur c P Varmekapacitet (J/kg C) m mek. Massestrøm fra balanceret mekanisk ventilation (kg/s) m nat. Massestrøm fra naturlig ventilation (kg/s) q v Luftmængde (m 3 /s) y Højde (m) y * Dimensionsløs højde (-) H Rumhøjde (m) T 0 Indblæsningstemperatur ( C) T f Lufttemperatur ved gulvet ( C) T mek. Indblæsningstemperatur ved balanceret mekanisk ventilation ( C) T nat. Temperaturen af "naturlig ventilationsluft", normalt svarende til udeluften ( C) T R Udsugningsluftens temperatur ( C) T * Dimensionsløs temperatur (-) κ (-) ρ Densitet (kg/m 3 ) Φ konv. Konvektiv varmebelastning (W) Temperaturlagdeling i tsbi5 side 7

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Indeklimaet i Industriens Hus

Indeklimaet i Industriens Hus Indeklimaet i Industriens Hus Et renoveringsprojekt med fokus på indeklimaet Jürgen Nickel Rambøll Renovering af Industriens Hus Baggrund, randbetingelser, projektforløb Et godt indeklima Definition af

Læs mere

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering

Læs mere

Ventilation på operationsstuer Hvad bestemmer luftstrømningerne? Peter V. Nielsen, Aalborg University

Ventilation på operationsstuer Hvad bestemmer luftstrømningerne? Peter V. Nielsen, Aalborg University Ventilation på operationsstuer Hvad bestemmer luftstrømningerne? ø Peter V. Nielsen Aalborg Universitet 1 Temaet i dag Smittespredning på sengestuer (og operationsstuer) Luftmængde Luftfordelingssystem

Læs mere

1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion

1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion Grønn Byggallianse Varme Kuldelagring i Beton Opfølgning på spørgsmål fra mødet. På mødet blev der rejst spørgsmål omkring det energimæssige potentiale for varme kuldlagring i bygninger. Som opfølgning

Læs mere

Personbevægelsens indflydelse på forureningstransport i ventilerede rum. Henrik Brohus Aalborg Universitet. Projektdeltagere. Kasper D.

Personbevægelsens indflydelse på forureningstransport i ventilerede rum. Henrik Brohus Aalborg Universitet. Projektdeltagere. Kasper D. Personbevægelsens indflydelse på forureningstransport i ventilerede rum Henrik Brohus Aalborg Universitet Projektdeltagere Kasper D. Balling Mikkel Hyldig Dennis Jeppesen Simon Kamper Ulla Vachek Henrik

Læs mere

CRP, Special, Bellevue Teatret, Klampenborg.

CRP, Special, Bellevue Teatret, Klampenborg. Teori CRP, Special, Bellevue Teatret, Klampenborg. Om Lindab Comfort og design Produktoversigt / symboler Teori Loftarmaturer Loftarmaturer - synlige Trykfordelingsbokse Vægarmaturer Dyser Dysekanaler

Læs mere

Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi?

Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi? Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi? Geo Clausen Institut for Byggeri og Anlæg DTU Find Jacob Find Jacob igen Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

Ingeniørhøjskolen i København Sektoren for byggeri og anlæg Jesper Hebsgaard. TEM-B2 Noter til BSim 2000 Oktober 2003

Ingeniørhøjskolen i København Sektoren for byggeri og anlæg Jesper Hebsgaard. TEM-B2 Noter til BSim 2000 Oktober 2003 Ingeniørhøjskolen i København Sektoren for byggeri og anlæg Jesper Hebsgaard TEM-B2 Noter til BSim 2000 Oktober 2003 2002 at time ma-fr_8-16 Thursday 1.8.2002 30 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0-2

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer

Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer v. Torben Østergård, ErhvervsPhD-studerende MOE & Aalborg Universitet NOVEMBER 2015 SIDE 1 Laver du usikre beregninger?! JA! (sandsynligvis) Privat og generelt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1 0 1 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad

Læs mere

Kontakt, oversigt, index. Vejledning køling og varme. Plexus. Professor / Professor Plus. Premum / Premax / Solus. Architect. Polaris I & S.

Kontakt, oversigt, index. Vejledning køling og varme. Plexus. Professor / Professor Plus. Premum / Premax / Solus. Architect. Polaris I & S. Kontakt, oversigt, index Vejledning køling og varme Plexus Professor / Professor Plus Premum / Premax / Solus Architect Polaris I & S Plafond Podium Celo Cabinett Capella Carat Fasadium Atrium / Loggia

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

1. Termisk aktiverede bygningssystemer (TABS) Ordforklaring

1. Termisk aktiverede bygningssystemer (TABS) Ordforklaring 1. Termisk aktiverede bygningssystemer (TABS) Moderne bygninger kræver effektive kølesystemer. En løsning til at sænke temperaturen er at køle betonloftet, hvilket gør det muligt at afkøle lokalet ved

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Søren Terkildsen Sektion for bygningsfysik og installationer Alectia seminar 20 September 2012. Introduktion 3 årigt Ph.d studie på DTU byg. Ny type

Læs mere

Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede

Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede Center for ARKTISK TEKNOLOGI Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede Vakuumrørsolfangere Statusrapport 2 til VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-05

Læs mere

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp Gulvvarme set fra gulvets synspunkt Erik Brandt Hvorfor gulvvarme? Gulvvarme anvendes for at: Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp et varmt

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

2 Status for integrerede lavenergiløsninger til nye bygninger

2 Status for integrerede lavenergiløsninger til nye bygninger 2 Status for integrerede lavenergiløsninger til nye bygninger 2.5 Installationer Tekniske anlæg til opvarmning, ventilation og køling af bygninger baseret på fossile og VE energikilder, herunder regulerings-

Læs mere

Som konservator er man meget optaget af at mindske eksponering af museumsgenstande og interiør til partikelforurening, fordi især de meget fine

Som konservator er man meget optaget af at mindske eksponering af museumsgenstande og interiør til partikelforurening, fordi især de meget fine Som konservator er man meget optaget af at mindske eksponering af museumsgenstande og interiør til partikelforurening, fordi især de meget fine partikler er meget tilsmudsende, og er svære at fjerne igen.

Læs mere

Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler

Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-7-6 27 ISSN 161-865 Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Jianhua

Læs mere

TILFREDSHED: BLIVER BEBOERNE MERE TILFREDSE MED INDEKLIMAET I ENERGIEFFEKTIVE BOLIGER? H E N R I K N. K N U D S EN

TILFREDSHED: BLIVER BEBOERNE MERE TILFREDSE MED INDEKLIMAET I ENERGIEFFEKTIVE BOLIGER? H E N R I K N. K N U D S EN TILFREDSHED: BLIVER BEBOERNE MERE TILFREDSE MED INDEKLIMAET I ENERGIEFFEKTIVE BOLIGER? H E N R I K N. K N U D S EN Indeklima-myter Indeklimaet forringes: når der spares energi når boliger isoleres når

Læs mere

DS/EN DK NA:2012

DS/EN DK NA:2012 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-5: Generelle laster Termiske laster Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision og sammenskrivning af EN 1991-1-5 DK NA:2007 med Tillæg 2010

Læs mere

Generel beskrivelse af systemer.

Generel beskrivelse af systemer. SimView - Systemer Et system består af den generelle fysiske komponent, beskrevet ved en simpel matematisk model, samt en tidsplan, der angiver variationer, styringsstrategier m.m., defineret ved sammenhørende

Læs mere

Modellering af den termiske masse i bygninger med det formål at bestemme bygningers evne til at flytte energiforbruget

Modellering af den termiske masse i bygninger med det formål at bestemme bygningers evne til at flytte energiforbruget Modellering af den termiske masse i bygninger med det formål at bestemme bygningers evne til at flytte energiforbruget i tiden Frederik Lynge Halvorsen, s123095 Bachelorprojekt Institut for Byggeri og

Læs mere

PIV og CFD analyse af brændselscelle manifold

PIV og CFD analyse af brændselscelle manifold PIV og CFD analyse af brændselscelle manifold Jesper Lebæk Jespersen, ErhvervsPhD-studerende, M.Sc. (mech. Eng.) Teknologisk Institut Mads Bang and Søren Knudsen Kær Aalborg University, Institute of Energy

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

VARMEAKKUMULERINGS BETYDNING FOR INDEKLIMA OG ENERGI SBi 25. marts. 2015

VARMEAKKUMULERINGS BETYDNING FOR INDEKLIMA OG ENERGI SBi 25. marts. 2015 VARMEAKKUMULERINGS BETYDNING FOR INDEKLIMA OG ENERGI SBi 25. marts. 2015 Tid Onsdag 25. marts 2015 kl. 15.30-17.45 Sted Statens Byggeforskningsinsitut, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV Beskrivelse

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Lars Olsen Energi og Klima lo@teknologisk.dk Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Introduktion Bestemmelse af varmekapacitet I

Læs mere

Department of Civil Engineering. Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU

Department of Civil Engineering. Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU Fugt og sunde bygninger Sunde bygninger: Indeklima Klimaskærm Forudsigelse af bygningers hygrotermiske funktion Visioner og udfordringer

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

»Idékatalog til specialkursus, bachelorprojekt, diplomafgangsprojekt og kandidatspeciale på Danmarks Tekniske Universitet

»Idékatalog til specialkursus, bachelorprojekt, diplomafgangsprojekt og kandidatspeciale på Danmarks Tekniske Universitet »Idékatalog til specialkursus, bachelorprojekt, diplomafgangsprojekt og kandidatspeciale på Danmarks Tekniske Universitet facebook.com/alectiaas linkedin.com/company/alectia 001 Undersøgelse af de tekniske

Læs mere

Energirenovering af boliger og indeklima

Energirenovering af boliger og indeklima Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan

Læs mere

Stofindløbsrør til varmelagre

Stofindløbsrør til varmelagre Stofindløbsrør til varmelagre Elsa Andersen BYG.DTU E-mail: ean@byg.dtu.dk IEA SHC Programme Task 32 Advanced storage concepts for solar and low energy buildings Task 32 Storage Subtask A: System evaluation

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Henrik Sørensen Torben Esbensen

Henrik Sørensen Torben Esbensen Henrik Sørensen Torben Esbensen København Carl Jacobsens Vej 25 D, DK-2500 Valby Tel.: 33 26 73 00, Fax 33 26 73 01 e-mail: h.soerensen@esbensen.dk Forord - hvem er vi? Rådgivende ingeniørfirma stiftet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Bygningstype Boligblok Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing

Læs mere

Undervisningsvejledning Undervisningsemne: TM 3 Side 1 af 5

Undervisningsvejledning Undervisningsemne: TM 3 Side 1 af 5 TM 3 Side 1 af 5 1. Formål Klimateknik Den studerende skal opnå sådan teoretisk viden vedrørende klimateknik, at det sætter vedkommende i stand til på forsvarlig måde at forestå drift og vedligehold af

Læs mere

Beslaget er lavet som en simpel extrude, der har fået rundet hjørnerne og knækket, hvorefter der er ekstruderet 4 huller til fastgørelsesbolte.

Beslaget er lavet som en simpel extrude, der har fået rundet hjørnerne og knækket, hvorefter der er ekstruderet 4 huller til fastgørelsesbolte. Bilag - Tutorials Pro/Engineer og Pro/Mechanica er grundlæggende i stand til at udføre to typer finite element-analyse: strukturel og termisk. I denne tutorial vil der blive gennemgået, hvordan man benytter

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

Indeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum

Indeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum Indeklima i danske skoler og kontorer Jørn Toftum De kan jo bare åbne vinduerne! citat: Undervisningsministeren Men hvordan går det så med indeklimaet i de danske skoler? 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter. Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut

Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter. Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut Dansk deltagelse i IEA Heat Pumping Technologis Program Baggrund: Danmark har siden pr. 1.

Læs mere

Modeldannelse og simulering

Modeldannelse og simulering Modeldannelse og simulering Tom S. Pedersen, Palle Andersen tom@es.aau.dk pa@es.aau.dk Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer Automation and Control Modeldannelse og simulering p. 1/21

Læs mere

BSim simulering af hygrotermiske forhold i tre huse

BSim simulering af hygrotermiske forhold i tre huse Carsten Rode BSim simulering af hygrotermiske forhold i tre huse DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport DTU Byg Byg SR-- ISSN 11-5 BSim simulering af hygrotermiske forhold i tre huse Carsten Rode DTU Byg

Læs mere

CFD-modellering af tank i tank Solvarmebeholder fra Batec A/S

CFD-modellering af tank i tank Solvarmebeholder fra Batec A/S Søren Knudsen CFD-modellering af tank i tank Solvarmebeholder fra Batec A/S DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-010 2001 ISSN 1601-2917 ISBN 87-7877-066-1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Vandmålere og installationsforhold

Vandmålere og installationsforhold Vandmålere og installationsforhold Dennis D. Sørensen Teknologisk Institut 1 Introduktion Ingeniøren berettede om en ivrig vandbruger - Målebæger - Gentagne korte aftapninger - 5-6 (enkelte tilfælde 10)

Læs mere

BILAG. Energirenovering af en 50 er ejendom. Afgangsprojekt Diplom Bygningsdesign. Januar 2011. Diplom Bygningsdesign Architectural Engineering

BILAG. Energirenovering af en 50 er ejendom. Afgangsprojekt Diplom Bygningsdesign. Januar 2011. Diplom Bygningsdesign Architectural Engineering Afgangsprojekt Diplom Bygningsdesign Januar 11 Energirenovering af en 5 er ejendom Diplom Bygningsdesign Architectural Engineering Mads Holten Rasmussen René Bukholt BILAG Afgangsprojekt Diplom bygningsdesign

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR JUNI 2013 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: privatbolig kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske

Læs mere

Hovedsystem Fordeling Strengenes placering Typisk materiale Enstrengede anlæg Fordeling foroven Lodrette strenge (fig.1.1) Stålrør

Hovedsystem Fordeling Strengenes placering Typisk materiale Enstrengede anlæg Fordeling foroven Lodrette strenge (fig.1.1) Stålrør 1.0 Opbygning 1.1 Generelt 1.2 Enstrengede anlæg 1.3 Tostrengede anlæg 1.4 Naturligt drivtryk Redigering: Jørgen Lange Nielsen (IHA) Forfatter: Lisbeth Lindbo Larsen (NNE) og Jørgen Lange Nielsen (IHA)

Læs mere

Køleloftsvejledning egenkonvektion

Køleloftsvejledning egenkonvektion Kontakt, oversigt, indeks Vejledning til loftsvarme/kølelofter Plexus Professor Pilot Architect Polaris I & S Plafond Podium Celo Cabinett Capella Carat Fasadium Atrium H & C/Loggia Regula Drypac Belysning

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Hovedskema. Bygningers varmebehov

Hovedskema. Bygningers varmebehov Hovedskema. Bygningers varmebehov Firma: Bygningsdata Opvarmet Opvarmet Antal etageareal bebygget areal etager Bolig A Anden bygning e A byg e =A e / A byg Rumtemperatur θ i = o C Ventilation For bygninger

Læs mere

Citation for published version (APA): Nielsen, P. V. (1988). Notat om SKS-systemet. Aalborg. (Gul serie, Vol. U8806).

Citation for published version (APA): Nielsen, P. V. (1988). Notat om SKS-systemet. Aalborg. (Gul serie, Vol. U8806). Aalborg Universitet Notat om SKS-systemet Nielsen, Peter Vilhelm Publication date: 1988 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version

Læs mere

Elforsk. Maj 2014 PROVENT PROJEKTERINGSVIDEN OM VENTILATIONSVINDUER

Elforsk. Maj 2014 PROVENT PROJEKTERINGSVIDEN OM VENTILATIONSVINDUER Elforsk Maj 2014 PROVENT PROJEKTERINGSVIDEN OM VENTILATIONSVINDUER PROJEKT Elforsk Projekt nr. 13.749.00 Version 1 Udarbejdet af CJJ og JBI Kontrolleret af KGE Forord Denne rapport er resultatet af PSO

Læs mere

VENTILATION I EKSISTERENDE SKOLER HVORFOR OG HVORDAN?

VENTILATION I EKSISTERENDE SKOLER HVORFOR OG HVORDAN? VENTILATION I EKSISTERENDE SKOLER HVORFOR OG HVORDAN? STEFFEN PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR STP@ENG.AU.DK UNI VERSITET HVORFOR BYGGER VI HUSE? Hvorfor bygger vi huse? HVORFOR BYGGER VI HUSE? Indeklima who

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion

Læs mere

Potentialet for udnyttelse af termisk masse til lagring af varme og kulde.

Potentialet for udnyttelse af termisk masse til lagring af varme og kulde. Potentialet for udnyttelse af termisk masse til lagring af varme og kulde. Magma Center Tenerife foto Torben Eskerod Arne Førland Larsen Docent civilingeniør EnergeticaDesign 07-11-2010 1 Agenda Lidt om

Læs mere

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum 1 Udgivet af: ITEK og DI Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-7353-712-8 0.4.08 2 Forord Varme i serverrum er blevet et stigende problem i mange virksomheder

Læs mere

Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede

Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede Center for ARKTISK TEKNOLOGI Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede Vakuumrørsolfangere Statusrapport 3 til VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-06-02

Læs mere

Mekanisk Ventilation en nødvendig n. Per Heiselberg Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet

Mekanisk Ventilation en nødvendig n. Per Heiselberg Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet Mekanisk Ventilation en nødvendig n forudsætning? Per Heiselberg Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet Ventilationens formål I vinterhalvåret - skabe god luftkvalitet Udfordringer minimer luftbehovet

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR OKTOBER 2012 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner

Læs mere

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 30. oktober 2014 (TSM/LRJ) Har du et spørgsmål, er du velkommen

Læs mere

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 3 Ventileret hulrum bag lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Notat Fugt i træfacader II Facadeelement Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.

Læs mere

ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING 2011/09/26 ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING

ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING 2011/09/26 ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING AGENDA 1. Introduktion 2. Certificeringsmetoder og procesforløb 3. Simuleringsmuligheder metoder sværhedsgrad præcision 4. Konklusion HVEM ER

Læs mere

Princip beskrivelse. - mere end funktionel

Princip beskrivelse. - mere end funktionel Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Snittegning og foto Side 2 af 7

Snittegning og foto Side 2 af 7 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm

Læs mere

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i dagtilbud har, temperaturens påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver

Læs mere

DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE

DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE BRUGERMANUAL OG PROGRAM DOKUMENTATION Udarbejdet ved BYG DTU Januar 2007 Diana Lauritsen s031855 Dorthe Friehling s032115 FORORD Nærværende designguide er, sammen med vedlagte

Læs mere

På fo f r o kan ka t t m ed ed indekl de i kl ma m et et Strålevarme:

På fo f r o kan ka t t m ed ed indekl de i kl ma m et et Strålevarme: Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Teknisk beskrivelse... Montageanvisning i TT bjælker eller nedhængt... Ydelser, SP-160TD paneler... Ydelser, SP-130TD paneler... Tryghed

Læs mere

Bygningers indeklima og energiforbrug

Bygningers indeklima og energiforbrug Tektonik Bygningers indeklima og energiforbrug Claus Topp Instituttet for Bygningsteknik Aalborg Universitet Design af bygninger - treenigheden Teknik Indeklima, energiforbrug og varmebalancer Kræfter,

Læs mere

ACTIVENT dysearmatur. Produktfakta. Standard dyse inddelinger: Produkt kode eksempel: Opad. Til siderne 1) Nedad. Cirkulært

ACTIVENT dysearmatur. Produktfakta. Standard dyse inddelinger: Produkt kode eksempel: Opad. Til siderne 1) Nedad. Cirkulært ACTIVENT dysearmatur Activent er et indblæsningssystem. Activent fungerer godt i både små og store lokaler. Systemet kan anvendes i mange typer lokaler, som. f. eks. kontorer, skoler, forretningslokaler,

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø Juli 2011 Udarbejdet af: Jesper Jørgensen kemiingeniør, MEM Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere