Kappa-modellen en simpel model for tilnærmet bestemmelse af vertikal temperaturfordeling i rum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kappa-modellen en simpel model for tilnærmet bestemmelse af vertikal temperaturfordeling i rum"

Transkript

1 Kappa-modellen Kappa-modellen en simpel model for tilnærmet bestemmelse af vertikal temperaturfordeling i rum Af: Henrik Brohus, Aalborg Universitet, Instituttet for Bygningsteknik Henrik Ryberg, Carl Bro as Følgende notat er en dokumentation af "Kappa-modellen" i BSim2000 (tsbi5), en simpel model som tilnærmet kan tage højde for vertikale temperaturgradienter i rum. Der vil indledningsvis kort blive redegjort for formålet med nævnte model, dernæst præsenteres selve modellen og endelig behandles implementeringen af modellen. Baggrund Fuldstændig opblanding Når der regnes på energi- og komfortforhold i ventilerede rum, har det traditionelt været en meget udbredt antagelse, at luften i det aktuelle rum regnes fuldstændigt opblandet. Det umiddelbare incitament til antagelsen er, at det giver en markant lettelse i beregningerne det være sig i hånden eller via computerprogrammer. Denne antagelse er også benyttet i fx tsbi3. Ved fuldstændig opblanding vil der i teorien ingen gradienter forekomme for hverken temperatur- eller koncentrationsfordeling i et rum. Det vil sige, at temperaturen og koncentrationen i princippet er den samme overalt og dermed den samme tæt ved indblæsningsarmaturerne som i nærheden af varme- og forureningskilder for at nævne to yderpunkter. Man siger kort og godt, at tilstanden i den udsugede luft er repræsentativ for tilstandene de øvrige steder i rummet. I forholdsvis lavloftede rum med mekanisk ventilation efter opblandingsprincippet som det fx anvendes i mange kontorlokaler, vil antagelsen normalt være ganske god. Rum med gradienter Derimod vil man i rum, som er ventileret efter fortrængningsprincippet, ikke kunne bruge denne antagelse, idet den ventilationsform netop vil generere gradienter (i vertikal retning). I fortrængningsventilerede rum vil man finde, at temperaturen og koncentrationen i udsugningsluften normalt er signifikant højere end i opholdszonen, hvilket da også er den væsentligste grund til at princippet i det hele taget anvendes (Skistad, 1994; Yuan et al., 1998; 1999). Det giver i forhold til opblandingsventilation en højere temperatur- og ventilationseffektivitet eller sagt på en anden måde, får man fjernet mere energi pr. m 3 luft og opnår en lavere forureningskoncentration i opholdszonen. Tilstedeværelsen af temperatur- og koncentrationsgradienter vil dermed have en direkte indflydelse på den termiske komfort, luftkvaliteten og energiforbruget. Ventilationsprincippet har naturligvis også sine begrænsninger eksempelvis i opvarmningssituationen, hvilket ikke vil blive kommenteret yderligere her, se fx Brohus og Nielsen, 1996; Nielsen, 1996 samt Mundt, I naturlig eller hybrid ventilerede bygninger samt i højloftede lokaler, hvor ventilationen er beskeden, vil der ofte gælde de samme forhold som i rum, der ventileres mekanisk efter fortrængningsprincippet (Howarth, 1985; Kato et al., 1995; Niemelä og Koskela, 1996; Heiselberg et al., 1998). Udviklingen over det sidste årti er således gået i retning af, at der er et klart voksende behov for at kunne tage vertikale temperaturgradienter i regning. Temperaturlagdeling i tsbi5 side 1

2 Indflydelse af stråling Varmebalancen for rum med temperaturgradienter vil i højere grad end andre være påvirket af indbyrdes strålingsudveksling mellem de indvendige overflader. Fx vil gulvtemperaturen i fortrængningsventilerede rum være højere end lufttemperaturen i umiddelbar nærhed og modsat vil lofttemperaturen være lavere end lufttemperaturen umiddelbart under loftet, hvilket blandt andet er en følge af gensidig strålingsudveksling mellem loft og gulv. I det hele taget vil langbølget stråling have en stor indflydelse på temperaturfordelingen, idet den er med til at "omfordele" energien, eksempelvis fra den relativt varme luft øverst i rummet via loft og højtliggende vægflader til fladerne og luften i den nederste del af rummet (Li et al., 1992; 1993). På samme måde vil solstråling på flader have en stor indflydelse på de lokale temperaturforhold (Schild, 1996; Heiselberg et al., 1998). Randbetingelser til CFD Hvis der ønskes en detaljeret bestemmelse af de lokale felter i et rum, eksempelvis lufthastighed, temperatur eller forureningskoncentration, må der foretages numeriske strømningsberegninger ved hjælp af CFD (Computational Fluid Dynamics) - alternativt kan der opbygges og måles på en model i reduceret eller fuld skala. Kvaliteten af CFD-simuleringer afhænger meget af, om det er muligt at fastsætte tilstrækkeligt gode randbetingelser, fx den konvektive varmestrøm fra en solbeskinnet vægoverflade. Programmer til termisk bygningssimulering som BSim2000 vil være oplagte at bruge til at bestemme randbetingelser for CFDsimuleringer. Her er det selvfølgelig en forudsætning, at modellerne er tilstrækkelig udbyggede og i passende udstrækning kan tage højde for blandt andet temperaturgradienter, solindfald og langbølget strålingsudveksling. Generering af gode randbetingelser til CFD simuleringer er derfor yderligere et incitament til at implementere en model for temperaturgradienter. Kappa-modellen - modelbeskrivelse Når temperaturen af udsugningsluften fra et rum er kendt (fx ved hjælp af en varmebalance baseret på fuldstændig opblanding af rumluften), kan den vertikale temperaturfordeling bestemmes tilnærmet ved hjælp af følgende model, når rummets geometri og varmekilder er kendte. Forudsætninger Den vertikale temperaturfordeling afhænger meget af strømningsfeltet. Hvis rumluften er tæt på at være fuldt opblandet, vil der ikke forekomme nogen særlig temperaturgradient, mens en stratificeret strømning som ved fortrængningsventilation vil kunne skabe en betydelig gradient. I naturligt ventilerede rum, hvor rumhøjden er begrænset (fx under 2,5 m), vil temperaturgradienten normalt være ubetydelig i vintertilfældet, mens en sommertilstand vil kunne skabe en lille gradient. I tilfælde af høje rum vil både vinter- og sommertilstanden kunne give anledning til temperaturgradienter, især når indblæsningsåbningerne er placeret lavt og udsugningsåbningerne højt. En fleretagers bygning med relativt store åbninger i vertikal retning kan have en næsten ensartet temperaturfordeling på hver etage, og samtidig en trinvist stigende vertikal temperatur for bygningen som helhed. Den følgende metode antager, at der forekommer et stratificeret strømningsfelt. Den antager også, at en eventuel horisontal temperaturgradient kan negligeres. Beskrivelse af den simple model En simplificeret fremgangsmåde anvendes til at bestemme den vertikale temperaturgradient, hvor det faktiske temperaturprofil modelleres med et tilnærmet lineært profil. Hældningen bestemmes fx ud fra kendskab til varmekilderne jævnfør tabel 1. For lokaler med store rumhøjder og varmekilder placeret i flere niveauer, vil det lineære lodrette temperaturprofil som "Kappa-modellen" beskriver ofte være en ret grov tilnærmelse. Såfremt der for fortrængningsventilerede lokaler afviges væsentligt fra de situationer, hvor κ kan sættes til 0,5, bør valget af κ ske på baggrund af luftstrømningsmæssige betragtninger. Der gøres opmærksom på, at en brugbar tilnærmelse af temperaturgradientens forløb i nogle tilfælde kun kan opnås ved introduktion af et stykkevist lineært temperaturprofil, hvilket "Kappa-modellen" i sin nuværende form ikke er i stand til. Temperaturlagdeling i tsbi5 side 2

3 Tabel 1. Bestemmelse af tilnærmet vertikal temperaturfordeling i tilfælde af stratificeret strømning. Resultaterne er blandt andet baseret på Ryberg og Bech (1997). Når varmekilderne er kendte, kan κ findes. Temperaturen ved gulvet og det vertikale temperaturprofil bestemmes da ved hjælp af hvor T f er lufttemperatur ved gulvet ( C) T 0 er indblæsningstemperatur ( C), se også under afsnit 3 T R er udsugningsluftens temperatur ( C) og således Under forudsætning af fuld opblanding, kan T R fx findes ved hvor Φ konv. er konvektiv varmebelastning (W) ρ er densitet (kg/m 3 ) c P er varmekapacitet (J/kg C) (1) (2) (3) Temperaturlagdeling i tsbi5 side 3

4 q v er luftmængde (m 3 /s) På dimensionsløs form fås udtrykket hvor y * er den dimensionsløse højde, og T * er den dimensionsløse temperatur (5) Ved gulvet er y * = 0 og T * = κ. Ved loftet er y * = 1 og T * = 1. Når κ = 0,5 svarer denne metode til "50% - reglen", en tommelfingerregel der ofte anvendes ved dimensionering af fortrængningsventilation (Skistad, 1994). Ved fuldt opblandet rumluft fås κ = 1,0. Skrives udtrykket direkte, fås den vertikale temperatur som funktion af højden (4) (6) (7) Figur 1 viser en dimensionsløs afbildning af det vertikale temperaturprofil for de tre tilfælde i tabel 1. I praksis vil man skulle skønne κ efter et kendskab til varmekilderne i et givet rum, hvor der vil forekomme en stratificeret strømning jævnfør ovennævnte forudsætning. Hvis man er i besiddelse af målinger eller erfaringer for temperaturforløbet, anvendes den værdi af κ, som giver den bedste lineære tilnærmelse af det sande temperaturprofil. En anden mulighed er at "kalibrere" temperaturforløbet iterativt ved hjælp af CFD-simulering. Her anslås først en værdi af κ, hvorved BSim2000 kan beregne den konvektive varmestrøm fra de indvendige overflader. Varmestrømmene anvendes som randbetingelse i CFD-simuleringen, der returnerer det vertikale temperaturforløb, som nu kan anvendes til at korrigere den først anslåede værdi af κ, osv. Figur 1. Dimensionsløs vertikal temperaturfordeling ved tre forskellige værdier af κ svarende til de tre forskellige slags varmekilder i tabel 1. Kappa-modellen - Implementering i tsbi5 "Kappa-modellen" er implementeret efter beskrivelsen ovenfor med følgende forhold in mente. Temperaturlagdeling i tsbi5 side 4

5 Indblæsningstemperaturen T 0 Temperaturen T 0 er ovenfor benævnt "indblæsningstemperaturen". Hvis der er tale om ren mekanisk ventilation, og der i teorien ingen infiltration forekommer, svarer T 0 til indblæsningstemperaturen. Hvis bygningen omvendt alene ventileres naturligt uden varmegenvinding, svarer T 0 til temperaturen af udeluften. Kombineres mekanisk ventilation med fx vinduesåbning (naturlig ventilation), bliver indblæsningstemperaturen en blanding en de to størrelser. Her bestemmes T 0 som en vægtet værdi af indblæsningstemperaturen og udeluftens temperatur: (8) hvor m nat. m mek. T nat. T mek. er massestrøm fra naturlig ventilation (kg/s) er massestrøm fra balanceret mekanisk ventilation (kg/s) er temperaturen af "naturlig ventilationsluft", normalt svarende til udeluften ( C) er indblæsningstemperatur ved balanceret mekanisk ventilation ( C) Hvis der kun er mekanisk udsugning, bør der regnes med udeluftens temperatur. I praksis vil der desuden forekomme et bidrag fra infiltration, i særdeleshed ved høje og utætte bygninger. Temperaturen af denne luftmængde vil ligge et sted mellem udeluftens og rumluftens temperatur efter passage og varmeveksling gennem revner og sprækker. Indtil videre ses der bort fra dette bidrag til T 0, men på sigt bør det indregnes. Da udsugningsluftens temperatur T R afhænger af blandt andet den konvektive varmestrøm langs alle indvendige overflader som igen afhænger af det vertikale temperaturforløb vil det være nødvendigt med en iterativ beregning. Her beregnes først F konv. efter formel (3) uden hensyn til temperaturgradienten, dernæst bestemmes temperaturen T som funktion af højden y ved hjælp af formel (7), idet H, κ og T 0 allerede er kendte. Hermed kan der foretages en korrigeret beregning af F konv, osv. Hvis der regnes med fuldstændig opblanding, er denne procedure unødvendig, hvorfor man i programmet springer den over, når κ = 1,0 og dermed reducere regnetiden. Beregning af konvektiv varmestrøm Den konvektive varmestrøm fra gulv til luft beregnes ved hjælp af temperaturdifferencen T gulv T f og den konvektive varmestrøm fra loft til luft som T loft T R. For vægfladerne regnes med differencen mellem vægfladens overfladetemperatur og lufttemperaturen i fladens middelhøjde. De konvektive varmeovergangstal skal kunne ændres. Som default for indvendige konvektive varmeovergangstal kan værdierne i tabel 2 anvendes. Bygningsdel Gulv Loft Vægge Konvektivt varmeovergangstal (W/m 2 C) 2,5 2,0 3,0 Tabel 2. Default konvektive varmeovergangstal til bestemmelse af den konvektive varmestrøm fra de indvendige overflader. Reference: Hansen et al., Default k Værdien af κ bør som default være 1,0. Hermed vil beregningen svare til den traditionelle antagelse om fuldstændig opblanding, hvorved man ikke af vanvare ubevidst kommer til at regne, som om der var fortrængningsventilation. Operativ temperatur Den operative temperatur skal nødvendigvis tage hensyn til den nye temperaturfordeling. I tsbi3 er den tilnærmet fundet som gennemsnittet af lufttemperaturen og middelstrålingstemperaturen under antagelse af fuldstændig opblanding. I BSim2000 beregnes den operative temperatur som gennemsnittet af lufttemperaturen i højden 1,1 m (default) og middelstrålingstemperaturen. Dermed vil den operative temperatur svare til "det sædvanlige", når κ = 1,0. Af hensyn til beregning af atrier med flere etager, kan brugeren ændre højden, hvori den operative temperatur beregnes. Temperaturlagdeling i tsbi5 side 5

6 Ustabil lagdeling Hvis en beregning resulterer i, at udsugningstemperaturen bliver mindre end indblæsningstemperaturen og dermed temperaturen ved gulvet, vil en temperaturlagdeling være ustabil og bryde sammen. Det medfører, at rumluften opblandes, hvilket her kan simuleres ved at sætte κ = 1,0. Kappa-modellen, inddata Inddata til kappa-modellen defineres på den termiske zone hvor den ønskes benyttet. Der skal defineres en værdi for kappa samt en højde over gulvet hvor den operative temperatur i den termiske zone skal beregnes. Inddata til kappa-modellen gives i "ThermalZone Property" som en værdi af kappa og en højde over gulvet hvor den operative temperatur skal beregnes. Kappa-modellen - Referencer Brohus, H., Nielsen, P.V. (1996): Personal Exposure in Displacement Ventilated Rooms, Indoor Air, Vol. 6, No. 3, pp Hansen,H.E., Kjerulf-Jensen,P., Stampe,O.B., Red., (1987), Danvak Grundbog, Varme- og Klimateknik, 1. udgave, ISBN , Danvak ApS, København. Heiselberg,P., Murakami, S., Roulet,C.-A., Eds. (1998): Ventilation of Large Spaces in Buildings - Analysis and Prediction Techniques, IEA Energy Conservation in Buildings and Community Systems, Annex 26: Energy Efficient Ventilation of Large Enclosures, ISSN R9803, Aalborg University, Aalborg, Denmark. Howarth,A.T. (1985): The Prediction of Air Temperature Variations in Naturally Ventilated Rooms with Convective Heating, Building Services Engineering Research & Technology, Vol. 6, No. 4, pp Kato,S., Murakami,S., Shoya,S., Hanyu,F., Zeng,J. (1995): CFD Analysis of Flow and Temperature Fields in Atrium with Ceiling Height of 130 m, ASHRAE Trans., Vol. 101, Part 2, pp Li,Y., Sandberg,M., Fuchs,L. (1992): Vertical Temperature Profiles in Rooms Ventilated by Displacement: Full-Scale Measurements and Nodal Modelling, Indoor Air, Vol.2, No.4, pp Li,Y., Sandberg,M., Fuchs,L. (1993): Effects of Thermal Radiation on Airflow with Displacement Ventilation: an Experimental Investigation, Energy and Buildings, 19, pp Mundt,E. (1996): Temperature Gradient Models in Displacement Ventilated Rooms, Proceedings of Roomvent 96, 5th International Conference on Air Distribution in Rooms, July 17-19, Yokohama, Japan,Vol.3, pp Nielsen,P.V. (1996): Temperature Distribution in a Displacement Ventilated Room, Proceedings of Roomvent 96, 5th International Conference on Air Distribution in Rooms, July 17-19, Yokohama, Japan,Vol.3, pp Temperaturlagdeling i tsbi5 side 6

7 Niemelä,R., Koskela,H. (1996): Air Flow Patterns in a Large Industrial Hall with Displacement Ventilation, Proceedings of ROOMVENT 96, 5th International Conference on Air Distribution in Rooms, Vol. 3, pp , July 17-19, Yokohama, Japan. Ryberg, H., Bech, S.E.B. (1997): Vertical Temperature Distribution in Displacement Ventilated Rooms - An Experimental Study, Afgangsprojekt, Instituttet for Bygningsteknik, Aalborg Universitet. Schild,P.G. (1996): CFD Analysis of an Atrium, using a Conjugate Heat Transfer Model Incorporating Long-Wave and Solar Radiation, Proceedings of Roomvent 96, 5th International Conference on Air Distribution in Rooms, Vol. 2, pp , Yokohama, Japan. Skistad, H. (1994): Displacement Ventilation, ISBN , John Wiley & Sons Inc. Yuan,X., Chen,Q., Glicksman,L.R. (1998): A Critical Review of Displacement Ventilation, ASHRAE Transactions, Vol. 104, Part 1A, pp Yuan,X, Chen,Q., Glicksman,L.R. (1999): Models for Prediction of Temperature Difference and Ventilation Effectiveness with Displacement Ventilation, ASHRAE Transactions, Vol. 105, Part 1, pp Kappa-modellen - Nomenklatur c P Varmekapacitet (J/kg C) m mek. Massestrøm fra balanceret mekanisk ventilation (kg/s) m nat. Massestrøm fra naturlig ventilation (kg/s) q v Luftmængde (m 3 /s) y Højde (m) y * Dimensionsløs højde (-) H Rumhøjde (m) T 0 Indblæsningstemperatur ( C) T f Lufttemperatur ved gulvet ( C) T mek. Indblæsningstemperatur ved balanceret mekanisk ventilation ( C) T nat. Temperaturen af "naturlig ventilationsluft", normalt svarende til udeluften ( C) T R Udsugningsluftens temperatur ( C) T * Dimensionsløs temperatur (-) κ (-) ρ Densitet (kg/m 3 ) Φ konv. Konvektiv varmebelastning (W) Temperaturlagdeling i tsbi5 side 7

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Modellering af den termiske masse i bygninger med det formål at bestemme bygningers evne til at flytte energiforbruget

Modellering af den termiske masse i bygninger med det formål at bestemme bygningers evne til at flytte energiforbruget Modellering af den termiske masse i bygninger med det formål at bestemme bygningers evne til at flytte energiforbruget i tiden Frederik Lynge Halvorsen, s123095 Bachelorprojekt Institut for Byggeri og

Læs mere

Henrik Sørensen Torben Esbensen

Henrik Sørensen Torben Esbensen Henrik Sørensen Torben Esbensen København Carl Jacobsens Vej 25 D, DK-2500 Valby Tel.: 33 26 73 00, Fax 33 26 73 01 e-mail: h.soerensen@esbensen.dk Forord - hvem er vi? Rådgivende ingeniørfirma stiftet

Læs mere

Potentialet for udnyttelse af termisk masse til lagring af varme og kulde.

Potentialet for udnyttelse af termisk masse til lagring af varme og kulde. Potentialet for udnyttelse af termisk masse til lagring af varme og kulde. Magma Center Tenerife foto Torben Eskerod Arne Førland Larsen Docent civilingeniør EnergeticaDesign 07-11-2010 1 Agenda Lidt om

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Lars Olsen Energi og Klima lo@teknologisk.dk Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Introduktion Bestemmelse af varmekapacitet I

Læs mere

Elforsk. Maj 2014 PROVENT PROJEKTERINGSVIDEN OM VENTILATIONSVINDUER

Elforsk. Maj 2014 PROVENT PROJEKTERINGSVIDEN OM VENTILATIONSVINDUER Elforsk Maj 2014 PROVENT PROJEKTERINGSVIDEN OM VENTILATIONSVINDUER PROJEKT Elforsk Projekt nr. 13.749.00 Version 1 Udarbejdet af CJJ og JBI Kontrolleret af KGE Forord Denne rapport er resultatet af PSO

Læs mere

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Bygningstype Boligblok Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing

Læs mere

Energirenovering af boliger og indeklima

Energirenovering af boliger og indeklima Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan

Læs mere

Stofindløbsrør til varmelagre

Stofindløbsrør til varmelagre Stofindløbsrør til varmelagre Elsa Andersen BYG.DTU E-mail: ean@byg.dtu.dk IEA SHC Programme Task 32 Advanced storage concepts for solar and low energy buildings Task 32 Storage Subtask A: System evaluation

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

Loftsvarmevejledning. Kontakt, oversigt, indeks. Plexus. Professor. Pilot. Architect. Polaris I & S. Plafond. Podium. Celo. Cabinett. Capella.

Loftsvarmevejledning. Kontakt, oversigt, indeks. Plexus. Professor. Pilot. Architect. Polaris I & S. Plafond. Podium. Celo. Cabinett. Capella. Kontakt, oversigt, indeks Vejledning til loftsvarme/kølelofter Plexus Professor Pilot Architect Polaris I & S Plafond Podium Celo Cabinett Capella Carat Fasadium Atrium H & C /Loggia Regula Drypac Belysning

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Valg af datamodel. Prototypen på DIS

Valg af datamodel. Prototypen på DIS Integreret bygningsprojektering med edb Af Karl Grau, Statens Byggeforskningsinstitut Statens Byggeforskningsinstitut har udviklet prototypen på et integreret edb-system til energi- og indeklimaberegninger.

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

fornemmelsen af et godt arbejdsklima

fornemmelsen af et godt arbejdsklima fornemmelsen af et godt arbejdsklima //Lavimpuls / spalte diffuser //ref.01 //opholdsrum, restauranter og kontorer //The Royal Shakespeare Company, The Courtyard Theatre, uk Lyden af et godt indeklima

Læs mere

Princip beskrivelse. - mere end funktionel

Princip beskrivelse. - mere end funktionel Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Energieffektivisering i industrien

Energieffektivisering i industrien Energieffektivisering i industrien Brian Elmegaard Sektion Termisk Energi DTU Mekanik Teknologisk Institut Århus 2. Marts 2015 Indhold Potentielle besparelser Udnyttelse af overskudsvarme Analyseværktøjer

Læs mere

Snedker & Tømrer A/S Skodsbølvej 8-10 Ådum 6880 Tarm Tlf. 97 37 63 36 Fax. 97 37 63 30 Bil tlf. 40 19 63 36. Bygnings lækagetest

Snedker & Tømrer A/S Skodsbølvej 8-10 Ådum 6880 Tarm Tlf. 97 37 63 36 Fax. 97 37 63 30 Bil tlf. 40 19 63 36. Bygnings lækagetest LASSE NIELSEN ÅPARKEN 1 6880 TARM Bygnings lækagetest PRØVNINGSMETODE MED UNDERTRYK SKABT AF VENTILATOR EFTER: DS/EN 13928 THERMOGRAFISK INSPEKTION UDFØRES EFTER :DS/EN 13187 Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug

Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug ipower og ZEB Temamøde: Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Informatik) Henrik Aalborg Nielsen, Stig Mortensen (ENFOR a/s) Oversigt: Brug af målinger

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Hybrid ventilation i kontorer og institutioner Aggerholm, Søren; Heiselberg, Per Kvols; Bergsøe, Niels Christian

Hybrid ventilation i kontorer og institutioner Aggerholm, Søren; Heiselberg, Per Kvols; Bergsøe, Niels Christian Aalborg Universitet Hybrid ventilation i kontorer og institutioner Aggerholm, Søren; Heiselberg, Per Kvols; Bergsøe, Niels Christian Publication date: 008 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

VARME OG STOFTRANSPORT Suppleringsopgaver

VARME OG STOFTRANSPORT Suppleringsopgaver INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS VARME OG STOFTRANSPORT Suppleringsopgaver Ingeniørhøjskolen i Århus Januar 2009 Udgave: 01 Suppleringsopgaver Side 2 af 18 Indholdsfortegnelse Suppleringsopgave 1... 3 Suppleringsopgave

Læs mere

Valg af ventilationstekniske løsninger i børneinstitutioner

Valg af ventilationstekniske løsninger i børneinstitutioner Valg af ventilationstekniske løsninger i børneinstitutioner af Alireza Afshari og Claus Reinhold, Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og Komfort. Introduktion Bygningsreglementet har

Læs mere

Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer

Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer Toke Rammer Nielsen Svend Svendsen Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-03-03 2003 ISSN 1393-402x Forord Projektet

Læs mere

Indlæringseksempler side 2

Indlæringseksempler side 2 Indlæringseksempler Indlæringseksempler...1 Opbygning af model...3 Indlæringseksempler...3 Tre eksempler...4 Beskrivelse af bygningen...4 Randbetingelser...5 Overgangsisolanser...5 Ydervægge...5 Indvendige

Læs mere

C.V. for PER NIELSEN

C.V. for PER NIELSEN NAVN: Per Nielsen ADRESSE: Bistrup Park 81 3460 Birkerød e mail: per42nielsen@gmail.com FØDT: 25. juli 1961 UDDANNELSE: 1991 Ph.D., Danmarks Tekniske Universitet, Laboratoriet for Anvendt Matematisk Fysik

Læs mere

Energieffektivitet. i kraft af nye projekteringsbestemmelser i den europæiske standard EN 13779 for ventilations- og klimaanlæg

Energieffektivitet. i kraft af nye projekteringsbestemmelser i den europæiske standard EN 13779 for ventilations- og klimaanlæg i kraft af nye projekteringsbestemmelser i den europæiske standard Hannes Lütz Product Manager CentraLine c/o Honeywell GmbH 03 I 2008 Den nye europæiske standard EN 13779 (2) for ventilations- og klimaanlæg

Læs mere

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud lindab ventilation Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud Plexus. Den fleksible løsning til både køling, varme og ventilation Designet er baseret på to unikke teknikker: 360 graders

Læs mere

Udformning og styring af energirigtige gulvvarmeanlæg

Udformning og styring af energirigtige gulvvarmeanlæg Jesper Kragh Peter Weitzmann Svend Svendsen Udformning og styring af energirigtige gulvvarmeanlæg DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-063 2003 ISBN 87-7877-125-0 Forord I denne rapport beskrives

Læs mere

blå Den lille om industriel Procesventilation

blå Den lille om industriel Procesventilation Glimrende lille opslagsbog hurtig adgang til nyttig viden Af Jan Ove Jensen, Energichef, Haldor Topsøe A/S Den lille blå om industriel Procesventilation fra Dansk Energi giver generelt en nyttig viden

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet

Læs mere

Strålevarme: På forkant med indeklimaet

Strålevarme: På forkant med indeklimaet Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Strålevarme i idrætshaller... Teknisk beskrivelse... Ydelser, isoleret paneler... Ydelser, Uisoleret paneler... Eksempel på lukket

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer DS-information DS/INF 418-1 1. udgave 2013-09-27 Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer Calculation of heat loss from buildings Part 1: Calculation

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE 05 2014 5006 Hvorfor lavenergihuse? Byggesektoren tegner sig for 40 % af EU s energiforbrug og 36 % af CO 2 -udslippet. Mere end 90 % af miljøbelastningen

Læs mere

Ventilationsanlæg Energieffektivisering og energibevidst projektering

Ventilationsanlæg Energieffektivisering og energibevidst projektering Ventilationsanlæg Energieffektivisering og energibevidst projektering Indholdsfortegnelse Ventilationsanlæg...2 Myndighedskrav til ventilationsanlæg...2 Ventilationstyper...2 Procesventilation...2 Rumventilation

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet.

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Et projekt under Den Almene Forsøgspulje under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Arkitektur

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Effektivitet af luft/væskesolfanger

Effektivitet af luft/væskesolfanger Effektivitet af luft/væskesolfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-07 2007 ISSN 1601-8605 Effektivitet af luft/væskesolfanger Jørgen M. Schultz og Simon Furbo Indholdsfortegnelse

Læs mere

Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser

Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser Vejledning Indledning Denne ventilationsvejledning udgør den forkortede udgave af rapporten Velfungerende løsninger til ventilationssystemer

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Termografi Af Beboelse

Termografi Af Beboelse Rolighedsvej 11 5600 Faaborg Termografi Af Beboelse Kunde: xxxx xxxxxx xxx 12/3-2010 Termografisk inspektion af bygning. xxxxxx Bygnings data: Grundareal i undersøgt bygning/lejlighed: 96m² og 60m² 1.

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Ventilationsanlæg (projekt 2)

Ventilationsanlæg (projekt 2) Ventilationsanlæg (projekt 2) Titel:... Ventilationsanlæg Afleveret:...2004.05.11 DTU-diplomlinie:... By og Byg.Ing DTU-kursus:...11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2)

Læs mere

Den lille Blå om industriel proces- og komfortventilation. PSO-projekt nr. 343-019. Maj 2013

Den lille Blå om industriel proces- og komfortventilation. PSO-projekt nr. 343-019. Maj 2013 Den lille Blå om industriel proces- og komfortventilation PSO-projekt nr. 343-019 Maj 2013 Den lille Blå om industriel proces- og komfortventilation Forfattere: Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut),

Læs mere

BeREAL KORT FUNKTIONSBESKRIVELSE ELFORSK 347-032

BeREAL KORT FUNKTIONSBESKRIVELSE ELFORSK 347-032 ELFORSK 347-032 BeREAL KORT FUNKTIONSBESKRIVELSE Udarbejdet af Bo Holst- Mikkelsen, Living Strategy Consulting Steffen Petersen, Aarhus Universitet Henrik Sørensen, henrik- innovation Anders Thingholm,

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Bygningstype Et plan parcelhus Medlem af foreningen klimaskærm Virksomhed som udførte tæthedsafprøvningen Ansvarlig for testen Lars Due,

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Dimensioneringsværktøj for brændeovne

Dimensioneringsværktøj for brændeovne Dimensioneringsværktøj for brændeovne Uwe Zielke, Christian Drivsholm, Per T. Jespersen, Thue Møller Jensen, Jes S. Andersen Teknologisk Institut Miljøprojekt Nr. 1344 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Undersøgelsen blev udført af Lene Dalvang og P. F. Collet, Teknologisk Institut, Byggeri.

Undersøgelsen blev udført af Lene Dalvang og P. F. Collet, Teknologisk Institut, Byggeri. Alleparken V Att.: Nicolai Korolkiewicz Dr. Priemesvej 9 2 tv. 1854 Frederiksberg 28. maj 2010 LED/ihm \\dmwclus\dmw_docs\1387227\1306125_358169_led10_011.doc Fugtundersøgelse, Alleparken V, 1854 Frederiksberg

Læs mere

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Bygningstype Et plan parcelhus Medlem af foreningen klimaskærm Virksomhed som udførte tæthedsafprøvningen Ansvarlig for testen Lars Due,

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Temamøde: DTU (CITIES) og Dansk Fjernvarme/Grøn Energi, September 2014 Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Compute) www.henrikmadsen.org www.smart-cities-centre.org

Læs mere

Indeklima og komfort GUIDE

Indeklima og komfort GUIDE GUIDE Indeklima og komfort 1 INDHOLD INDEKLIMA OG KOMFORT... 3 Symptomer på dårligt indeklima og komfort... 4 OPRETHOLDELSE AF TILFREDSSTILLENDE INDEKLIMA OG KOMFORT... 5 Termisk indeklima... 5 Komfortkrav...

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet Jacob Birck Laustsen Svend Svendsen Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR03-17

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Reduceret termisk reaktionstid Varieret drift

Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Reduceret termisk reaktionstid Varieret drift Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Der findes mange forskellige opvarmningsformer. Og det kan derfor være ganske uoverskueligt at finde det bedst egnede produkt til at løse opgaven. Her nedenfor

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

COOL ROOFS - FARVET TAGPAP. En analyse af farvens betydning for energiforbruget under danske klimaforhold

COOL ROOFS - FARVET TAGPAP. En analyse af farvens betydning for energiforbruget under danske klimaforhold COOL ROOFS - FARVET TAGPAP En analyse af farvens betydning for energiforbruget under danske klimaforhold 2 3 INDLEDNING Erfaringer fra udlandet har vist, at man ved anvendelse af hvid tagoverflade i stedet

Læs mere

Bonair horisontal / vertikal synlig / indbygget Installation. Elitair - design horisontal / vertikal synlig Installation. horisontal / vertikal

Bonair horisontal / vertikal synlig / indbygget Installation. Elitair - design horisontal / vertikal synlig Installation. horisontal / vertikal Komfort lufttæpper Bonair horisontal / vertikal synlig / indbygget Installation Elitair - design horisontal / vertikal synlig Installation Bonair hos Daniels i München Tournair - top / vertikal Konstrueret

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Komponenter til naturlig ventilation Del I Lavtsiddende indløbsåbninger

Komponenter til naturlig ventilation Del I Lavtsiddende indløbsåbninger Komponenter til naturlig ventilation Del I Lavtsiddende indløbsåbninger Forprojekt Udarbejdet for Energistyrelsen J nr.: 1213/01-0016 Line Louise Overgaard Per Heiselberg Carl Hammer Maj 2002 Teknologisk

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere