REFEEDING SYNDROM HOS KRITISK SYGE NY VIDEN FRA ET RANDOMISERET FORSØG
|
|
- Lotte Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rigshospitalet REFEEDING SYNDROM HOS KRITISK SYGE NY VIDEN FRA ET RANDOMISERET FORSØG Matilde Jo Allingstrup PhD-studerende, Cand. Scient. Klinisk Ernæring Intensiv Terapiklinik 4131, Rigshospitalet
2 CONFLICTS OF INTEREST Grants: ESPEN, Copenhagen University Hospital, Fresenius Kabi, MedGraphics, COSMED Lectures: Fresenius Kabi, Baxter, Nutricia Bonds: None
3 Intensiv Terapiklinik 4131, Rigshospitalet Multidisciplinær intensivafdeling 25 respiratorpladser Årligt indlagte patienter Gennemsnitlig ICU mortalitet 13% (Range 3-53 %) Patientkategorier: Sepsis/SIRS, ambustio multiplex, lever tx, necrotiserende fascitiis, traumer, abdominalkirurgi og meget andet..
4 EAT-ICU TRIAL Tidlig målrettet ernæring til intensivpatienter 203 patienter INTERVENTION KONTROL
5 Def. Refeeding Syndrom: Potentiel fatal tilstand med akut udvikling af elektrolytmangel, væskeretention og forskydning af glukose-homeostasen (Crook et al. 2001).
6 The Fasting-state: 1. Depletering af hepatisk glykogendepot 2. Metabolisering af adipøst- og muskelvæv 3. Nedsat insulin sekretion Intracellulært tab af elektrolytter Afsløres ikke nødvendigvis i blodprøve
7 Initiel derrangering HYPOFOSFATÆMI Elektrolytforstyrrelser Væskeretention Hyperglykæmi Vitaminmangel (thiamin)
8 Kliniske implikationer Resp. Insuff., udtrætning af diafragma muskulatur Spasmer, kramper, arytmier Hjertesvigt Delir Infektiøse komplikationer Wernicke s encephalopati Død
9 Def. Refeeding Syndrom: Potentiel fatal tilstand med akut udvikling af elektrolytmangel, væskeretention og forskydning af glukose-homeostasen (Cook et al. 2001). Incidens: % af ptt. der ernæres EE/PE
10 INCIDENS? Ref. Population n Def. Incidens, % Daily et al. Traume 12 <0,80 mmol/l 75 Zazzo et al. Kirurgisk ITA 208 <0,80 mmol/l 28,8 Berger et al. Ambustio 16 <0,80 mmol/l 100 Barak et al. Sepsis 99 <0,80 mmol/l 80 Bech et al. ITA 290 <0,60 mmol/l 24 Suzuki et al. ITA 2730 <0,60 mmol/l 20
11 Hvem skal vi lede efter? Risikofaktorer: Underernæring D-vitaminmangel Opkast/diarre Dialysebehandling/diuretika Renale tubulære defekter Metabolisk acidose Steroidbehandling Respiratorisk alkalose Glukose-/insulinbehandling Katekolaminbehandling
12 61-årig kvinde, 35 kg, BMI 14 Osteoradionekrose bilat. i underkæbe K, Na, Mg, F normale REE målt med IC: 712 kcal/døgn
13 MONITORERING af p-fosfat på intensiv? Dagligt 46 % 1-3 x ugt. 42 % Klinisk indikation 12 % Geerse DA et al., Neth J med, 2012
14 BEHANDLING af hypofosfatæmi på intensiv? Ingen randomiserede, kontrollerede interventionsstudier!
15
16 Baggrund - survey 33 ITA er Aus/NZ 52 % Energirestriktion 48 % Konventionel ernæring Simpson F. et al, Am J Resp Crit Care Med, 2009.
17 Formål Adressere tvivlen hos klinikeren vedr. ernæringsterapi ved RS Teste effekten af energirestriktion på relevante kliniske effektmål sammenlignet med standard care
18 Design Multicenterforsøg på 13 ITA er (11 Aus / 2 NZ) Enkelt-blindet RCT med randomisering 1:1 Stratificeret efter: Fosfat: > 0,32 mmol/l vs. < 0,32 mmol/l BMI: > 18 vs. < 18 Computer randomisering med variabel blokstørrelse og skjult allokering, power beregning og ITT-analyse
19 Inklusion Voksne patienter S-fosfat < 0,65 mmol/l i løbet af 72 efter start af ernæring OG Fald i s-fosfat > 0,16 mmol/l fra tidligere målt værdi
20 Eksklusion Pågående dialyse Nylig parathyroidektomi I behandling for hyperfosfatæmi
21 Intervention - kalorierestriktion Dag 1: Reducer til 20 kcal/t Dag 2: Fortsæt 20 kcal/t Dag 3A: Hvis fosfat < 0,71 mmol/l fortsæt 20 kcal/t Dag 3B: Hvis fosfat > 0,71 mmol/l gå til protokol for normalt indtag Hvis fosfat < 0,71 mmol/l gå til dag 1 Dag 4: Fortsæt 20 kcal/t Dag 4: 40 kcal/t Hvis fosfat < 0,71 mmol/l gå til dag 1 Dag 5: 60 kcal/t el. 80% af mål Hvis fosfat < 0,71 mmol/l gå til dag 1 Dag 6: 80 kcal/t el. fuld dækning Hvis fosfat < 0,71 mmol/l gå til dag 1
22 Kontrolgruppe Standard of care
23 Substitutionsprotokol
24 Primært endpoint Antal dage i live efter udskrivelse fra ITA ved 60 dages follow-up Udgjort af: - ICU LOS - Overall survival time - Mortalitet ved 60 dages follow-up
25 Sekundære endpoints Infektiøse komplikationer Behov for antibiotisk behandling Insulinbehov BS Daglig dosis fosfat subst. Laveste daglig fosfat og kalium Antal dages organdysfunktion Øvrige concomitante ITA-behandlinger
26 Consort
27 Patientkarakteristika
28 Resultater - Primært endpoint 39 9 (95% CI ) for standard care compared with 44 8 days ( ) ved energirestriktion Mean difference of 4 9 days ( 2 3 to 13 6, p=0 19) Også ved adjustet analyse!
29 Resultater fortsat
30 Resultater fortsat
31 Resultater
32 Resultater fortsat
33 Resultater fortsat Ingen forskelle mellem grupperne mht: Organdysfynktion LOV Anden concomitant behandling Fysisk funktion Performance status Ingen signifikante forskelle i a priori definerede subgrupper
34 Konklusion Kalorierestriktion v. RFS resulterede i: Øget overlevelsestid Reduceret mortalitet ved 60 dage Reduceret forekomst af større infektion Reduceret forekomst af infektion i lunge/luftvej Ingen forskel i antal dage i live efter udskrivelse fra ITA!
35 EVIDENS?
36
Intensiv ZIT Benchmark: Outcome I Intensiv ZIT
Afdelingsoversigt Patienter indlagt 113 47 45 46 54 54 49 41 53 22 0 0 0 411 Patienter udskrevet 105 48 46 44 55 55 47 43 55 26 0 0 0 419 Indlæggelsestid (24 timers perioder) 469,1 248,1 207,0 175,9 211,4
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereIntensiv ZIT Benchmark: Outcome I Intensiv ZIT
Benchmark: Outcome I Afdelingsoversigt Patienter indlagt 113 47 45 46 54 54 49 39 9 0 0 0 0 343 Patienter udskrevet 105 48 46 44 55 55 47 41 15 0 0 0 0 351 Indlæggelsestid (24 timers perioder) 469,1 248,1
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereDansk Intensiv Database
BILAG 1: Alle mortalitetsmål Dansk Intensiv Database Årsrapport 2015/2016 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. juli 2015 30. juni 2016 ENDELIG VERSION TIL REGIONAL HØRING 16. november 2016 1
Læs mereTEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16. Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus
TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16 Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Tredje del: Fra evidens til anbefaling DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereCRIC. Centre for Research in Intensive Care. Intensiv Symposium Hindsgavl 2017
CRIC Centre for Research in Intensive Care Intensiv Symposium Hindsgavl 2017 Stress Ulcer Prophylaxis in the Intensive Care Unit (SUP-ICU) trial www.sup-icu.com Status www.sup-icu.com Status www.sup-icu.com
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereSvær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger
Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Kvalitetskonsulent, Staben Program Svær sepsis/sepsis shock har en høj dødelighed! DIAGNOSE HURTIGT
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereProfessor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring
Ugeskr Læger 2004;166(17):1564 The Atkins diet Status for dokumentation af effekt og sikkerhed STATUSARTIKEL Print Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring
Læs mereINSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig?
Reklamer og ekstrapolation: Brug af statistik Associationer Reklamer og Endpoint Superiority / Non-inferiority Hvad fortæller reklamen? Virker reklamer? Hvilket endepunkt omtales? Er det et klinisk endepunkt?
Læs mereVibeke Gravers Kristensen Afsnit NHH
Vibeke Gravers Kristensen Afsnit NHH Agenda: Definition Historisk Kroppens reaktion fysiologisk ved sult / nedsat indtag pr os. Kroppens reaktions fysiologisk, når patienten ernæres igen. Elektrolytforstyrrelser
Læs merePå Herlev Hospital får ældre patienter ernæringstæt og appetitvækkende måltider i overskuelige portioner.
Herlevs herligheder Ernæring På Herlev Hospital får ældre patienter ernæringstæt og appetitvækkende måltider i overskuelige portioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Mange ældre indlagte patienter
Læs merePatientsikkerhed i Danmark
Patientsikkerhed i Danmark Hvor langt er vi kommet? Hvad er udfordringerne? Beth Lilja Patientsikkerhed har vi et problem? Personalet 15.000 rapporter/år Patienterne 23% har oplevet en fejl Journalen i
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereDe vigtigste risici du bør være opmærksom på når du udskriver Arava omfatter:
ARAVA leflunomid Praktisk vejledning til læger specifik sikkerhedsinformation Arava (leflunomid) er et sygdomsmodificerende antirheumatisk middel ( Disease Modifying Antirheumatic Drug, DMARD), der er
Læs mereDansk Intensiv Database
Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 Indhold Dødelighed og SMR alle patientkategorier samlet... 3 Indikator 4a: Standardiseret
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereKandidatspeciale Dato: 02.07-2012
Bilag Indhold Bilag 1. Skriftlig deltagerinformation side: 2 Bilag 2. Samtykkeerklæring fra VEK side: 4 Bilag 3. Case Report Form (CRF) side: 5 Bilag 4. Testresultater, rådata side: 6 Bilag 5. Grafisk
Læs mereInitial behandling af svær sepsis og septisk shock
Initial behandling af svær sepsis og septisk shock Dansk Selskab for Infektionsmedicin Målgruppe Disse rekommandationer retter sig mod patienter indlagt med: Systolisk BT 90 mm Hg eller serum-lactat >
Læs mereNovember 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59
November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereNår overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn
Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme
Læs mereMinimal invasiv øsofagusresektion (MIO) robot eller classic?
Minimal invasiv øsofagusresektion (MIO) robot eller classic? Michael H. Larsen Overlæge, ph.d. Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital Robot eller Klassik? Åben kirugi - eller MIO Laparoskopisk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereEffektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer
+ Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health
Læs mereErnæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH
Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter
Læs mereAkut compartment syndrom. Søren Kold Aalborg Sygehus
Akut compartment syndrom Søren Kold Aalborg Sygehus Compartment syndrom Epidemiologi Diagnostik Behandling Compartment syndrom Tilstand, hvor øget tryk indenfor et begrænset rum (muskel compartment) fører
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs mereMål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse
Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske
Læs mereBegrænset evidens for monitorering og behandling af fosfatmangel hos kritisk syge patienter
Begrænset evidens for monitorering og behandling af fosfatmangel hos kritisk syge patienter Christine Federspiel 1, Theis S. Itenov 1, Katrin Thormar 2 & Morten H. Bestle 1 STATUSARTIKEL 1) Anæstesiologisk
Læs mereLedelse og kultur Lederkonference. Oslo, februar 2012
Ledelse og kultur Lederkonference Oslo, februar 2012 God ledelse giver god patientsikkerhed! Erfaringer fra en dansk patientsikkerhedskampagne Bente Ourø Rørth Vicedirektør Hillerød Hospital Danmark Hillerød
Læs mereRefeeding. definition, kliniske fund og behandling
Refeeding definition, kliniske fund og behandling Irene Wessel, Overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre næse hals kirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet 20 marts 2018 Mine forudsætninger for at vide noget
Læs mereVelkommen til Hillerød! 12.april 2011 Christian von Plessen
Velkommen til Hillerød! 12.april 2011 Christian von Plessen Agenda Hvorfor deltar vi i Patientsikkert Sygehus? Organisering Mikro Ledelse (meso) Data q3-2010 q4-2010 55 50 45 40 35 30 30 dg dødelighed
Læs mereHvorfor Fedmekirurgi. Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm
Hvorfor Fedmekirurgi Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm Fedmeepidemi Virkeligheden som fed Virkeligheden som fed Virkeligheden som fed 245 kg Udfordrende forløb 2006-2009 1 års kontrol 1
Læs mereHvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse)
Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse) Addiktiv Sygepleje 11. Nov. 08 Klinisk Sygeplejespecialist Palle Bager Medicinsk Afdeling V, Århus Sygehus Agenda Problem, planlægning, valg Selve undersøgelsen
Læs mereEksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003
Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan
Læs mereKvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.
Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Den gode dokumentation og de gode dokumentationsredskaber i klinisk sygepleje. Århus Universitetshospital,
Læs mereNyt fra DID - Dansk Intensiv Database
Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand
Læs mereKejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb
Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereDansk Intensiv Database
BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 10.
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereHjemmemonitorering CTG
Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere
Læs mereDansk Intensiv Database
BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 Oversigtstabel
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier
10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
Læs mereErgo 15 Den 11. november 2015
Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense
Læs mere1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mereMAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse
MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereFlowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 409) (n = 409) (n = 303) (n = 106) Inkluderede retningslinjer (n = 106) Forkert spørgsmål: (n=3) Forkerte outcomes: (n=4) Grundet Agree-II vurdering: (n=1)
Læs mereEffekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d studie - MAST domæner Baggrund Formål effektmål Metode Resultater Kvalitativt studie
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere
Læs mereSKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS
SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS Palle Møller Pedersen Neuropsykolog cand.psych. dr.med. Neuropsykologisk Klinik BETYDNINGSFULD
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mereGrå stær, NKR. Morten la Cour, Øjenklinikken, Rigshospitalet, RegionH
Grå stær, NKR. Morten la Cour, Øjenklinikken, Rigshospitalet, RegionH Grå stær Dårligt syn på grund af uklar linse i øjet Aldersbetinget Sekundær til andre sygdomme Systemiske sygdomme, diabetes, Down
Læs mereKoordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte
Læs mere3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.
Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel. Knut Borch-Johnsen Formand DSKS Vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus Hvor
Læs mereHypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau
ypotese test Repetition fra sidst ypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type fejl Signifikansniveau Konfidens intervaller Et konfidens interval er et interval, der estimerer
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Antepsin, tabletter
26. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Antepsin, tabletter 0. D.SP.NR. 3919 1. LÆGEMIDLETS NAVN Antepsin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Sucralfat 1 g Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereKonkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi
Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Workshop Baggrund: Evidensbaseret praksis Præsentation af
Læs mereOptimering af Ældre Medicinske Patienters Forløb -Forskningsbaseret samarbejde mellem hospitaler og kommuner
Klinisk Forskningscenter Amager Hvidovre Hospital Optimering af Ældre Medicinske Patienters Forløb -Forskningsbaseret samarbejde mellem hospitaler og kommuner Kommunernes Landsforenings Ældrekonference
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereMetacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial
Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode
Læs merePatofysiologiske mekanismer ved sepsis
Patofysiologiske mekanismer ved sepsis Jen Wagner: The Hunter Who Cures Sepsis Kirsten Møller Intensiv afdeling 4131 & Center for Inflammation og Metabolisme, M7641 Rigshospitalet Advarsel! (Næsten) Ingen
Læs mereOverdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse
Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker
Læs mereKan motion afhjælpe demenssymptomer? Kristian S. Frederiksen Læge, PhD-studerende
Kan motion afhjælpe demenssymptomer? Læge, PhD-studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Motion og behandling af demenssymptomer Mulige virkningsmekanismer Studier Alzheimer
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereStandarder og kliniske databaser
National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereSystematisk registrering af livstilsrisikofaktorer og intervention i almen praksis Anders Halling Professor i almen medicin, praktiserende læge
Systematisk registrering af livstilsrisikofaktorer og intervention i almen praksis Anders Halling Professor i almen medicin, praktiserende læge Kroniske sygdomme Rehabilitering i primærsektoren Organisering
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mereDiabetic Nephropathy
Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %
Læs mereEWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH
EWS Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Kort præsentation af EWS EWS (Early Warning Score) Alarmeringssystem. Pointudregning efter fastlagte fysiologiske parametre. Handling og involvering af plejepersonale/læge
Læs mereSeksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereVidenskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereEFFEKTEN AF SMØRING AF DEN FLEKSIBLE LARYNGSMASKE (FLMA) MED BETAMETHASON GEL ELLER NSAID GEL PÅ POSTOPERATIVE ONDT I HALSEN (POST)
EFFEKTEN AF SMØRING AF DEN FLEKSIBLE LARYNGSMASKE (FLMA) MED BETAMETHASON GEL ELLER NSAID GEL PÅ POSTOPERATIVE ONDT I HALSEN (POST) Præsentation af data Mark Puch Ørnskov Anæstesisygeplejerske Klinisk
Læs mereBristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention
Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital
Læs mereNyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
Læs merePræopera(v arteriel embolisering ved kirurgisk behandling af spinale metastaser - Ph.D. studie
Præopera(v arteriel embolisering ved kirurgisk behandling af spinale metastaser - Ph.D. studie Caroline Clausen, Benny Dahl, Susanne C Frevert, Michael B Nielsen og Lars Lönn Radiologisk Klinik og Ortopædkirurgisk
Læs mereHoftenære Frakturer, Evidens og Forskning
Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder
Læs mereØre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler
Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereHvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre
Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer
Læs mereKIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.
Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde
Læs mereDatasætsbeskrivelse for KIR (CABG og klapoperationer)
Datasætsbeskrivelse for KIR ( og klapoperationer) Variabelnavn Udfald Antal 1 Hospitalsregion (Kode) Regionskode for hospital Hospitalsregion (Navn) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mere