GUIDE TIL UDVIKLING AF FÆLLES BIOGAS TIL BIOMETHAN ENHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GUIDE TIL UDVIKLING AF FÆLLES BIOGAS TIL BIOMETHAN ENHEDER"

Transkript

1 GUIDE TIL UDVIKLING AF FÆLLES BIOGAS TIL BIOMETHAN ENHEDER PRODUCERET AF VIENNA UNIVERSITY OF TECHNOLOGY (AUSTRIA), Institute of Chemical Engineering Research Division Thermal Process Engineering and Simulation SOM EN DEL AF: Promotion of bio methane and its market development through local and regional partnerships A project under the Intelligent Energy Europe programme Contract Number: IEE/10/130 Deliverable Reference: Task Delivery Date: December 2012 The sole responsibility for the content of this report lies with the authors. It does not necessarily reflect the opinion of the European Union. Neither the EACI nor the European Commission are responsible for any use that may be made of the information contained therein.

2 Indhold 1. Introduktion og overblik Mobile biogas opgraderings løsninger Rørlægning af rågas til central biogas opgraderingsanlæg Eksempler på fælles biogas opgraderingsinitiativer TUV Page 2

3 Totale specifikke omkostninger til produktion af biomethan [ ct/m³ biomethan] Guide til udvikling af fælles Biogas til Biomethan Enheder 1. Introduktion og overblik Biogas opgradering og produktion af biomethan er i dag en state of the art proces for gas separation. Der er et antal teknologiske løsninger, der løser opgaven med at producer en biometan strøm af tilstrækkelig kvalitet til at kunne benyttes til brændstof til køretøjer eller til injektion I naturgasnet. Teknologierne er kommercielt tilgængelige og har vist sig teknisk og økonomisk gennemførlige. Ikke desto mindre foregår der stadig intensiv udvikling for at optimere og videreudvikle disse teknologier ligesom der udvikles på nye teknologier. Alle teknologier har deres fordele og ulemper og valg af den mest økonomiske løsning for et givet biogasproducerende anlæg er ikke nødvendigvis ligetil. For at støtte udviklingen indenfor området er det beskrevet I rapportform og der er udviklet flere værktøjer under IEE projekt Bio Methane Regions. Disse dokumenter inkluderer Biogas to biomethane technology review og Biomethane calculator. Formålet med nærværende rapport er at videredele denne information inklusive retningslinjer for etablering af fælles opgraderingsanlæg til produktion af biometan fra biogas. Som for alle andre typer anlæg er der for biogas opgraderingsanlæg en betydelig afhængighed mellem anlægskapacitet og specifik produktomkostning. Uanset valg af teknologi stiger produktionsomkostningen for biometan betragteligt ved anlægskapacitet under 70 m 3 rå biogas per time. Således er det ikke muligt at opnå økonomisk bæredygtig produktion af biometan, når biogasanlæggene bliver for små. Figur 1 viser økonomien afhængigt at anlægskapacitet for forskellige opgraderingsteknologier baseret på en gennemsnitlig biogassammensætning inklusive opgradering til injektion i naturgasnet. Omkostning til produktion af biogas er ikke inkluderet. Beregningerne er udført med Biomethane calculator Gas filtrering PSA Amin vask Kapacitet, rå biogas [m³/time] Figur 1: Økonomisk sammenhæng mellem totale specifikke produktionsomkostning for biomethan som funktion af rågas kapacitet for forskellige opgraderings teknologier TUV Page 3

4 Uanset de absolutte værdier i ovenstående figur er det klart, at opgraderingsanlæg til små biogasanlæg tydeligvis ikke kan gøres økonomiske. Da der er etableret et stort antal biogasproducerende anlæg indenfor dette størrelsesinterval, kan der spørges til, hvorvidt det er muligt at etablere fælles opgraderingsanlæg til biometan produktion, der er økonomisk forsvarlige. Fælles biogas opgraderingsanlæg vil have økonomisk fordel af stor skala drift og giver valgmuligheder mellem flere teknologier. Desuden vil reparation og vedligehold være langt mest fordelagtigt og rationelt for ét fælles og central opgraderingsanlæg. Der er et antal udlægninger af, hvorledes fælles opgraderingsanlæg kan implementeres. Basalt set kan det opdeles i 2 hoved koncepter: Et mobilt opgraderingsanlæg med stor kapacitet, der servicerer de forskellige tilknyttede biogasanlæg med en driftstid defineret som driftsoperationer over en normal arbejdsdag. Dette kræver tilstrækkelig biogas lagerkapacitet til rågas på det enkelte biogasanlæg samt mobilt lager til opgraderet biomethan. Desuden kræver denne metode en nøje tilrettelagt logistik. Rørledninger for rå biogas fra de enkelte decentrale biogasanlæg til det centrale fælles opgraderingsanlæg. I dette tilfælde skal der i det mindste ske en foreløbig behandling på det decentrale biogasanlæg for at undgå korrosion, tilstopning og kondensering. Ikke inkluderet I denne rapport er muligheden for at transportere den rå gas til et centralt opgraderingsanlæg med køretøjer. Denne løsning er ikke medtaget, da økonomien forventes at være utilstrækkelig. Baggrunden herfor er, at det høje indhold af kultveilte i rå biogas vil give uønsket udkondensering ved højt tryk. Derfor vil det nødvendige tankvolumen til transport blive alt for højt. 2. Mobile biogas opgraderings løsninger Den første mulighed for at etablere fælles opgraderingsanlæg for et antal små biogasanlæg inkluderer anskaffelse af en mobil procesenhed, der transporteres rundt mellem anlæggene. Det mobile anlæg kobles til biogasanlæggets gaslager. Gasopgradering fuldføres til gaslageret er tømt hvorefter opgraderingsanlægget fraklobles og kører videre til næste lille biogasanlæg. Figur 2 er en skematisk udlægning af denne fælles opgraderingsmetode. I denne sammenhæng har det decentrale, lille biogasanlæg en given lagerkapacitet til rå biogas, og biogas opgraderingsanlægget servicerer det enkelte anlæg i henhold til en fastlagt logistik. Inkluderet er et mobilt gaslager til opgraderet biometan, der gør det muligt at transportere den opgraderede biogas til et sted, hvor den opgraderede biometan benyttes. TUV Page 4

5 Decentralt biogasanlæg rå biogas P-9 rå biogas lager Mobil biogas opgradering Mobilt biomethan lager Decentralt biogasanlæg rå biogas P-8 rå biogas lager P-7 Decentralt biogasanlæg rå biogas rå biogas lager Mobilt biomethan lager Biomethan udnyttelse Decentralt biogasanlæg rå biogas rå biogas lager P-8 Figur 2: Mulig biogas opgradering P-10 for anlæg med fælles opgraderingsanlæg med midlertidig lagring i mobile højtrykslagre; Kilde: Vienna University of Technology Det er afgørende, at en anvendt teknologi skal kunne som følger: være konstrueret til en stand-alone mobil container, altså lav vægt, lav kompleksitetsgrad og kompakt konstruktion kunne modstå påvirkninger fra transport, eksempelvis stød og temperature samt gentagen opkobling på de forskellige biogasanlæg kunne bibringe hurtige opstarts- og nedlukningsprocedurer, start / stop drift med høj anlægseffektivitet endda ved lave driftstemperaturer være så omkostningseffektive som opnåeligt, idet transporttid er lig med udetid, reduceret anlægsudnyttelse og højere specifikke omkostninger til opgradering være i stand til at håndtere rå biogas af forskellig kvalitet på de forskellige biogasanlæg; der tænkes på både methankoncentration og koncentration af sporstoffer Sådanne begrænsninger har naturligvis indvirkning på hvilke teknologier, der på det nuværende teknologiske niveau er anvendelige til mobile biogas opgraderingsanlæg. Typisk kan vaskeranlæg udelukkes på grund af kompleksitet, håndtering af absorbent og driftstemperatur. Det samme er tilfældet for kryogene teknologier eller biologiske / biokemiske systemer. Derfor er der kun adsorptions- og membranteknologier tilbage, set fra en teknologisk synsvinkel. Omkostningsforhold og start-stop egenskaber fører frem til, at den mest anvendelige teknologi er membranteknologi. Denne opgraderingsteknologi viser sig at være ganske omkostningseffektiv, også for små anlægsstørrelser samt robust. Det lave kompleksitetsniveau resulterer i forholdsvis driftskontrol og styring ud over en høj grad af robusthed og driftssikkerhed. Forfatterne konkluderer sålkedes, at membranbaseret biogas opgradering til biomethan er mest konkurrencedygtig. Det er vist, at det er muligt at konstruere en komplet biogas opgraderingsenhed inklusive kompressoranlæg, gastørrer, svovlfjernelse, kultveilte fjernelse med membranteknologi og højtrykskompressor I en standard 20-fods container. Figur 3 viser skematisk sådan et anlæg. Anlægget er designet til en kapacitet på 300 m 3 rå biogas per time, hvilket faktisk er et forholdsvis stort anlæg TUV Page 5

6 som mobilt anlæg. Som det ses, er arealudnyttelsen i containeren ganske høj. Den angivne 2-trins kompressor optager en stor del af pladsen i containeren. Containerens driftsklare vægt er skitseret til cirka 13 tons. Sådanne anlæg, dog ikke mobile, er allerede installeret i Østrig og Tyskland. TUV Page 6

7 2438mm electric gas control analysis cabinet Guide til udvikling af fælles Biogas til Biomethan Enheder Figur 3: Plan for et mobilt biogas opgraderingsanlæg med en kapacitet på 300 m 3 per time som rå biogas, baseret på membranteknologi monteret I en 20-fods standard container; Kilde: Vienna University of Technology Det ovenfor skitserede anlæg inkluderer ikke behandling af methan i frafiltrerede lavenergi gasser. Der vil typisk være behov for en lavenergi forbrænding eller katalytisk iltning afhængigt af effektiviteten og selektiviteten af biogas opgraderingsanlægget. Det synes muligt at indlægge sådan et system i det skitserede konceptanlæg. Figur 4: Lavtryks gaslagre: ballon (øverst til venstre); harmonika (øverst til højre); Softtop overdækning af biogasproducerende anlæg (nederst til venstre); dobbeltmembran fritstående gaslagre (nederst til højre); Kilder: Sattler AG og Panaqua AG TUV Page 7

8 Diskontinuerlig drift af et opgraderingsanlæg på et mindre biogasanlæg kræver et gaslager til mellemlagring af den rå biogas. Gaslagerets størrelse vil afhænge af antal tilknyttede anlæg, gasopgraderingsanlæggets kapacitet og besøgsfrekvens. Gaslageret kan etableres som et lavtrykslager eller et tryksat gaslager for at reducere den nødvendige størrelse. Højtrykslagring af rå biogas kan ikke anbefales, idet kultveilte allerede ved medium tryk begynder at kondensere. Sådan en 2-fase lagring af gasser er teknisk ufordelagtigt i lagringsmæssig henseende. Uanset dette vil lavtrykslagring formentlig være at foretrække ud fra en økonomisk synsvinkel. Figur 4 og 5 viser nogle eksempler på kommercielt tilgængelige lageranlæg til rå biogas. Alle små biogasanlæg har trykløs lagring af biogas, og der er således ingen basale hindringer for at etablere denne type anlæg. Uanset dette vil et lager, der skal være mellemlager for et mobilt opgraderingsanlæg til produktion af biomethan, skulle have et signifikant større volumen for at sikre rentabel drift af opgraderingsanlægget. Figur 5: Trykgas lageranlæg til rå biogas: trykgas tankanlæg (til venstre); kompressions- og ekspansionsenheder (til højre); Kilde: Panaqua AG Prisen for biogas lageranlæg varierer betydeligt, endog indenfor sammenlignelige koncepter. Trykfrie lagersystemer starter ved 20 / m³ tankvolumen (simple harmonika type lagre fra BAUR GmbH) op til 180 / m³ tankvolumen (ballon and harmonika type systemer fra firmaer som LIPP GmbH, MUCHE GmbH, ENTEC BIOGAS GmbH og AAT GmbH). Lagrene rummer normalt i størrelsesordenen 500 til m 3 biogas. Soft-top membrananlæg på biogasproducerende tankanlæg, herunder efterudrådningstanke koster normalt i størrelsesordenen 25 til 55 / m³ (BAUR GmbH). Gaslageranlæg til tryksat gas er typisk meget større ( til m³ STP) idet de basale og absolutte investeringer er relativt høje. De endelige omkostninger er også i størrelsesordenen 25 til 35 / m³ STP. I korthed kan det noteres, at størrelsen af et biogaslager har ganske betydelig indvirkning på de samlede økonomiske forhold. Således bør denne omkostning vurderes nøje i forbindelse med rentabilitetsstudiet for anlægget. Desuden, da den producerede biomethan skal udnyttes et andet sted end på produktionsstedet, skal der tilknyttes et lagertank anlæg til biomethan. Dette tankanlæg skal være mobilt og vil jævnligt skulle transporteres til det sted, hvor den producerrede biomethan skal udnyttes. Dette sted kan være et tilkoblingspunkt for tilførsel af biomethan til naturgasnet, eller det kan være en tankstation for (bio-) CNG køretøjer. For at imødekomme ønsket om hurtig effektiv og ukompliceret logistik for den producerede biomethan skal konstruktionen af det mobile gaslager medvirke til hurtige tilførsels- og aflastningsprocedurer. Der er en række alternative trykgas transportsystemer på markedet, og mange af disse er kommercielt tilgængelige. TUV Page 11

9 Figur 6 viser forskellige tekniske løsninger for WAB systemet til forskellige opsætninger for transport-enheden. Disse konstruktioner er typisk relativt billige i anskaffelse og ganske fleksible. Figur 6: Trykgas tanksystemer til transport med WAB- systemet : design studie for transport på lastvogn inklusive 150 cylindriske trykgasflasker af 80 liter volumen til 220 bars tryk (til venstre) SWAB-trailer system (i midten) og let lastvogn med SWAB-trailer enhed (til højre); Kilde: Güssing Energy Technologies GmbH, Schoon Fahrzeugsysteme Figur 7: Trykgas transport system Galileo systemet virtual pipeline ; Kilde: Galileo SA Det måske mest markedsmodne af de tilgængelige systemer er fra GALILEO SA, et anerkendt firma indenfor gas, CNG og oliehåndtering. Systemet kaldes en Virtuel rørledning og blev kommercielt markedsført i 1999 til naturgas til afsides liggende regioner uden naturgasnet. Figur 7 viser 2 fotos af systemet inklusive læsning / aflæsning af moduler. Et modul kan rumme op til m³ STP gas. Galileo systemet overholder krav til fleksibilitet og ubesværet håndtering der er nødvendigt i et større netværk af fjerntliggende biomethan produktionsanlæg. Nøglen til succes for et mobilt biogas opgraderingsanlæg er strømlinjet logistik. Der er en afgørende afhængighed mellemstandardiseret lagring og volumen, tryk og transportfrekvens af biogas opgraderingsanlæg og biomethan lagring. Disse parametre bør i hvert enkelt tilfælde optimeres for at opnå maksimal effektivitet og passende økonomi. Når den daglige transporttid for opgraderingsanlæg og mobile lagre er lille, bør det overvejes at udlicitere funktionen til en ekstern part. Det skal for en ordens skyld noteres, at transport at trykgas tanke på veje skal overholde de gældende lovkrav, regulativer med videre, det enkelte land stiller til sådanne transporter. Afhængigt af lovgivningen kan dette involvere indledningsvis typegodkendelse af køretøjer i henhold til ADR (European Agreement concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Road), periodiske syn af køretøj og årligt vedligehold i henhold til ADR, inspektion og certificering af gastank og røranlæg (e.g. TUV) samt uddannelse og certificering af chauffører i henhold til ADR. TUV Page 12

10 Konklusion: Det er nødvendigt at have et grundigt kendskab til lokale forhold for effektivt at være I stand til at vurdere et biogas opgraderingskoncept på et tilstrækkeligt niveau. Især antallet og kapaciteten for de tilknyttede biogasproducerende anlæg, deres produktionsmæssige regularitet, afstand fra biogasproducerende anlæg, inklusive placering for opgradering samt afstand til det planlagte sted, hvor den produceret biomethan skal udnyttes skal beskrives grundigt og fastlægges. Herefter skal der udføres en velfunderet økonomisk vurdering (for eksempel ved at benytte Biomethane Calculator ) af mulige system konfigurationer for på denne måde at ende med det bedst rentable koncept. Feasibility studier har vist, at det ikke umiddelbart er let at vurdere de økonomiske forhold ved sådanne koncepter. Beregningseksempel: For at få en ide om marginalforholdene, der må forventes vises her et overordnet regneeksempel på, hvorledes 4 små biogasanlæg, der grupperer sig omkring et biogas opgraderingsanlæg, kan sammenlignes økonomisk. Til sammenligning gives resultaterne for samme anlæg med eget opgraderingsanlæg med samme teknologi. Vi påregner opgradering af biogas til injektion i naturgasnet, men vi antager, at injektionspunktet ikke er i ledningsafstand. Derfor skal den producerede biomethan komprimeres til 220 bar. Dette er tilfældet både for de 4 lokale opgraderingsanlæg og for det mobile opgraderingsanlæg. I begge tilfælde inkluderer vi således højtrykskompression i analysen, men vi udelader højtrykslagring og transport af den producerede biomethan samt injektion til naturgasnettet. Omkostninger til produktion af biogas er heller ikke inkluderet, da dette ikke har indvirkning på forholdet mellem de 2 beregninger. Der er beregnet et beskedent, optimalt gaslager volumen og der er skematiseret tidsforbrug til fuldførelse af indsatsen (etableringsomkostning til gaslager lokalt er sat til 50 / m³). Randbetingelserne for beregningseksemplerne ses af tabel 1, hvor lagerkapacitet lokalt til biogas er det første resultat af optimering med fokus på minimal investering. Tabel 1: Randbetingelser for beregningseksempel for et fælles biogas opgraderingsanlæg Fælles biogas opgraderings initiativ Anlæg A Anlæg B Anlæg C Anlæg D Lagerkrav til rå biogas [m³/time] Lagertid for rå biogas [timer] Lagervolumen rå biogas [m³] De 4 anlæg har en total produktionskapacitet på 210 m 3 / time. Et membrananlæg med en kapacitet på 300 m 3 / time kan opgradere denne gasmængde. Transportlogistikken er tilrettelagt til en cyklus på 48 timer, at et anlæg besøges for hver 48 timer. Dette betyder, at 2 anlæg skal have opgraderet biogas hver dag. Figur 8 viser tidsskemaet for dette layout. Transportomkostningerne er skitseret til 2,7 / km og den gennemsnitlige afstand mellem de biogasproducerende anlæg er 50 km med en transporttid på gennemsnitligt 1 time. Tilkobling og frakobling af opgraderingsanlæg er forsigtigt sat til 1 time. Der arbejdes kun i dagtimerne. TUV Page 13

11 Figur 8: Tidsskema for biogas opgraderingsanlæg til opgradering af gas på 4 små biogasanlæg. Også angivet er gasmængde i rågas biogaslagre; Kilde: Vienna University of Technology Resultaterne af en kort økonomisk analyse ved hjælp af Biomethane Calculator er opsummeret i tabel 2. Investering, årlige omkostninger (sum af kapitalomkostninger ved 15 års afskrivningstid, anlægsdrift og anlægs transport) samt specifikke produktionsomkostninger per m 3 biomethan er angivet. Tabel 2: Resultater af beregningseksempel for et fælles biogas opgraderingsanlæg sammenlignet med decentral biogas opgradering Fælles opgradering Decentral opgradering Investering, opgraderingsanlæg 1 mobilt anlæg: Sum 4 anlæg: Investering, lagre til rå biogas Sum 4 anlæg: Beregnet total investering Årlige transportomkostninger /år Samlede årlige omkostninger, kapital, drift og transport /år /a Specifik produktionspris 43,7 ct/m³ biomethan 59,2 ct/m³ biomethan Resultaterne synes lovende, idet det fælles anlæg kan producer biomethan til betydeligt reducerede specifikke omkostninger. Både investering og årlige omkostninger er betydeligt lavere for det fælles anlæg end for individuelle anlæg. På den anden side er det beregnet, at et centralt biogasproducerende anlæg med en tilsvarende kapacitet, 210 m 3 per time som rå biogas inklusive biogas opgraderingsanlæg kan producere biomethan til 34,8 ct/m³, så i forhold hertil er det mobile opgraderingsanlæg tungt. Det reelle problem er tidsplanen. 2 transporter af opgraderingsanlægget per dag giver 730 transporter per år, der vil give mekanisk slid på systemet. På denne baggrund kan TUV Page 14

12 afskrivningstiden på 15 år synes ganske urealistisk. Hvis det antages, at opgraderingsanlægget kun drives hver anden dag, vil kravet til gaslager volumen til rågas stige en faktor 2,87. Den resulterende investering stiger fra til , hvorfor den specifikke produktionsomkostning forventes at blive 67,9 ct/m³ biomethan produceret. Med disse forudsætninger vil fællesanlægget være betydeligt mindre attraktivt end decentral opgradering. Igen skal behovet for velfunderede økonomiske beregninger i forbindelse med feasibility studiet tillægges meget høj værdi. 3. Rørlægning af rågas til central biogas opgraderingsanlæg Den anden løsningsmodel for fælles biogas opgraderingsanlæg til mindre biogasanlæg er at koble de decentrale mindre biogasanlæg til et fælles opgraderingsanlæg ved rørlægning af den rå biogas. Ved sammenligning med det mobile opgraderingsanlæg giver dette koncept betragteligt større fleksibilitet for valg af opgraderingsteknologi og et mere præcist grundlag for dimensionering af opgraderingsanlægget. Desuden er det ikke nødvendigt at etablere rågas lagre på de enkelte biogasanlæg. Idet lange røranlæg er dyre i forhold til transport på vej, kan rørledningsløsningen være utilstrækkelig, når afstandene mellem decentrale biogasproducerende anlæg og det centrale opgraderingsanlæg er store eller den producerede gasmængde er lille (den specifikke omkostning til ledningsløsningen er næsten uafhængig af ledningsdimension). Decentralt biogas anlæg Decentralt biogas anlæg rå biogas rå biogas P-6 Simpel gas behandling P-5 Simpel gas behandling Kontrol Kontrol Kompres Kcompres Rågas ledning Central biogas opgradering biomethan Decentralt biogas anlæg Decentralt biogas anlæg rå biogas rå biogas Simpel gas behandling P-4 Simpel gas behandling Kontrol Kontrol Kompres Kompres Central biogas opgradering biomethan Figur 9: Skematiseret fælles biomethan produktion med brug af fælles gasledning til rå biogas og en central biogas opgradering (eventuelt kan mere end et opgraderingsanlæg være tilknyttet); Kilde: Vienna University of Technology TUV Page 15

13 Figur 9 viser en skitsering af et central biomethan anlæg tilknyttet flere decentrale biogasanlæg, der producerer rågas til opgraderingsanlægget. Afhængigt af de aktuelle forhold kan der være flere opgraderingsanlæg på rågasledningen. Rørledningen til den rå biogas vil normalt være designet til drift ved lavt gastryk, 200 mbar til 2,0 bar (g), og kan forventeligt være udført i polypropylen (PE). Et røranlæg kan skitseres til at have en dimension på 150mm for et rågas flow på indtil m 3 / time. Beregninger viser, at investeringen forventeligt ligger på i størrelsesordenen 120 til 200 per meter rør. Sådan et omkostningsniveau inkluderer nedlægning af rør alt inklusive samt kompressor stationer og kontrol med gassen. Værdien er i sagens natur meget afhængig af lokale forhold. Figur 10 viser detaljer i etablering af biomethan ledning i Bruck / Leitha, Østrig (certificeret til 10 bar (g)), der er sammenlignelig med ledning til rå biogas. Figur 10: Biomethan gasledning i Bruck/Leitha, Austria under etablering; De enkelte rør er svejst sammen (til højre); Kilde: Vienna University of Technology Konditionering af rå biogas er en nødvendighed for at undgå driftsproblemer I rørledninger i form af tilstopning eller beskadigelse. Det vigtigste trin i konditionering af rågas er tørring for at undgå kondensering i gasledningen. Vandigt kondensat i rørledningen kan føre til blokering af systemet eller til frostsprængning på udsatte steder. Desuden, da biogas i sig selv er biologisk aktiv (bakterier fra den gærende masse overføres til gasfasen) kan vandlommer i en rørledning medvirke til biologisk forgæring med dannelse af bakteriefilm, der igen kan medvirke til blokering af ledningen. Et andet vigtigt trin inkluderer fjernelse af ammoniak, idet ammoniak sammen med kondensat er korrosivt overfor metaller og polymere dele af systemet. Ved etablering af et gastørringsanlæg vil vanddamp i gassen blive fjernet, hvilket samtidig vil fjerne ammoniak. Der er følgende teknologier til dette: damp-kompressions køling, absorptionskøling, tørring ved absorption i glykol (triethylen glykol TEG), tørring ved absorption på silikat eller zeolit. Der kan fås en effektiv ammoniakfjernelse med vand (ved køle-tørring) eller ved adsorption på aktivt kul. Ud over ammoniak kan rå biogas indeholde andre stoffer, der bør fjernes før tilførsel til gasledning. Her tænkes på svovlbrinte (nogle af de kendte initiativer i forbindelse med fælles opgradering har defineret svovlbrinte maksima på mellem og ppm H 2 S før tilførsel til gasledning), siloxaner, støv eller højt indhold af flygtige organiske komponenter såsom organiske syrer, fedtsyrer eller terpener. For så vidt sådanne specielle komponenter er til stede i biogassen, bør køle-tørring trinnet suppleres med yderligere passende teknologier til fjernelse. Der refereres til Biogas to Methane Technology Review for yderligere information. TUV Page 16

14 Endelig, idet biogasen skal transporteres i rørledning skal der etableres en biogas kompressor ved hvert tilførselspunkt. Som nævnt ovenfor benyttes typisk et tryk i gasledningen på 200 mbar (g) til 2,0 bar (g), hvor biogas typisk producers ved eller ved et svagt forhøjet tryk I forhold til omgivelsernes lufttryk. Specifikationerne for sådanne kompressorer forventes ikke at være snævre, idet standard biogas kompressorer (måske endda en blæser) kan være tilstrækkeligt. Tryksætningen vil typisk finde sted i 2 trin. Efter et første tryksætningstrin til mellemtryk tilføres den rå biogas til et af ovenfor nævnte simple gasrenseanlæg (der ofte behøver et svagt overtryk). Trin 2 tryksætningen trykker den behandlede biogas op til ledningstrykket. Følgende typer kompressorer forventes at være anvendelige for sådanne lav-til medium-tryk biogas røranlæg: rotationskompressor, sidekanalsblæser, Vankel- eller stempelkompressor. Med rørlagt rågas tilførsel til et centralt opgraderingsanlæg er der flere muligheder for valg af opgraderingsteknologi samt design og udlægning af opgraderingsanlæg set I forhold til de mobile opgraderingsanlæg. Baggrunden herfor er, at et centralt anlæg ikke er underlagt de restriktive krav, der skal stilles til et mobilt anlæg med diskontinuerlig drift. Derfor kan enhver state-of-the-art teknologi benyttes til opgradering af biogas fra et rågas ledningsnet. Dette giver langt højere fleksibilitet til at tilpasse hele produktionssystemet til de gældende forhold. Konklusion: Som for løsningen med mobil biomethan produktion skal der opbygges et grundigt kendskab til de lokale forhold i forbindelse med anlægsstørrelse, afstand til gas leverandører, basis for biogasproduktion, og mulige markedsforhold for afsætning af produceret biomethan for at kunne vurdere det mest oplagte og konkurrencedygtige koncept for systemet. Ligeledes som for det mobile system gælder følgende: Jo flere mindre biogasproducerende anlæg indenfor et givet område, jo mindre transportafstande, jo bedre økonomi. Med vurdering af alle relevante grænser og parametre, med en velfunderet teknisk-økonomisk vurdering (eksempelvis ved anvendelse af Biomethane Calculator ) af mulige system konfigurationer kan der opnås en endelig skitsering af den bedst egnede løsning. Feasibility studier har vist, at selv med rørlægning af rå biogas til centrale opgraderingsanlæg er det vanskeligt at opnå økonomisk drift. Regneeksempel: Som et tillæg til regneeksemplet med mobilt opgraderingsanlæg gives her et eksempel med et ledningsanlæg til rå biogas på samme baggrund (hvor dette er muligt). Igen analyseres de samme mindre biogasproducerende anlæg med samme kapacitet som angivet i tabel 1. Denne beregning afviger kun ved at der er 2 anlæg af hver størrelse (2 anlæg type A, type B, C og D). Et mindre antal tilknyttede biogasproducerende anlæg vil forringe det økonomiske resultat. Der er ikke indregnet etablering af lageranlæg til rå biogas på de enkelte anlæg. De 8 decentrale biogasanlæg vil blive koblet op på et centralt opgraderingsanlæg med en rågas ledning. Det centrale opgraderingsanlæg er designet til at behandle den samlede biogasproduktion fra biogasanlæggene (ingen overkapacitet). Denne opsætning vil blive sammenlignet med en opsætning med 8 decentrale opgraderingsanlæg ved anvendelse af samme opgraderingsteknologi. Vi forudsætter opgradering til tilførsel til naturgasnet (med hensyn til gas kvalitet), men omkostningerne til tilførsel til naturgasnettet er ikke inkluderet. Dette gøres for specifikt at vise effekten af størrelsen af opgraderingsanlæg og gasledningsnet på økonomien. Med et fyldestgørende feasibility studie skal disse forhold medtages, men i denne sammenhæng udelades de ekstraordinære økonomiske effekter ved tilførsel af biomethan i flere punkter på naturgasnettet. Heller ikke omkostninger for produktion af rå biogas er medtaget, da dette ikke indvirker på økonomien ved sammenligning af de 2 opsætninger. TUV Page 17

15 Biogas fra de 8 biogasproducerende anlæg opgraderes på et anlæg med en kapacitet på 420 m 3 / time med et medium-effektivt membranbaseret opgraderingsanlæg med samme kapacitet. Den specifikke omkostning til rørlægning er 130 / m rør, lavtryks kompression og simpel gasbehandling ved køle-tørring og ammoniak reduktion på de enkelte biogasproducerende anlæg er inkluderet. Den samlede rørlængde til biogas er skitseret til 20 km. Resultaterne af denne anden korte økonomiske analyse er udført med Biomethane Calculator, og resultaterne er opsummeret i tabel 3. Investering, årlige omkostninger (sum af kapitalomkostninger ved 15 års afskrivning, drift og vedligehold af anlæg) samt specifikke produktionsomkostninger per m 3 biomethan er angivet. Nederst i tabellen ses en forventet simpel tilbagebetalingstid for det fælles opgraderingsanlæg til sammenligning med løsningen med decentrale anlæg. Tabel 3: Resultater af regneeksempel for et fælles biogas opgraderingsanlæg til sammenligning med decentral biogas opgradering Fælles opgradering Decentral opgradering Investering i opgraderingsanlæg 1 anlæg: Sum af 8 anlæg: Investering i biogasledning Investering i biogas kompressoranlæg Investering i simpel gasbehandling Forventede samlede investeringer Samlede årlige omkostninger inklusive kapitalomkostninger og drift / år / år Specifik produktionsomkostning 37,0 ct / m³ biomethan 42,0 ct / m³ biomethan Simpel tilbagebetalingstid 12,6 år Resultaterne synes ganske lovende, idet det fælles opgraderingsanlæg vil producer biomethan til betydeligt lavere specifik omkostning. Ikke desto mindre medvirker den høje investering i gasledning til, at den simple tilbagebetalingstid bliver lang, næsten 13 år. Hvis vi antager, at gasledningen er kortere, kun 17 km, vil investering i gasledning blive reduceret til og den simple tilbagebetalingstid blive reduceret til 6,3 år med betragtelig forbedring af det økonomiske resultat. Det kan konkluderes, at det økonomiske resultat er stærkt afhængigt af omkostninger til gas rørledninger, hvorfor denne omkostning skal vurderes meget nøje i forbindelse med feasibility studiet. Uanset dette vil decentrale anlæg med fælles opgraderingsanlæg på disse forudsætninger medvirke til en betydeligt forringet økonomi i forhold til et centralt placeret fælles biogasanlæg med biogas opgradering. Når mere end et punkt for tilførsel af biomethan til naturgasnettet indregnes, vil decentrale biogasanlæg med decentrale opgraderingsanlæg forringes yderligere fra en økonomisk synsvinkel i forhold til et fælles opgraderingsanlæg med et tilførselspunkt. Påvirkningen fra investeringen (samt driftsomkostningerne) på den samlede økonomi forventes at være marginale. Det er i højere grad de organisatoriske krav til et system med mange punkter for gastilførsel fra mange små biogasanlæg, der forventes at give problemer. De organisatoriske forhold og procedurer i forbindelse med tilførsel til naturgasnettet er typisk ganske krævende (vurdering af forventninger med registreringer, opgørelser og efterkalkulationer*). Et højt antal tilførselspunkter til et naturgasnet er ikke attraktivt, da det involverer en betydelig indsats for at fastlægge de logistiske forhold i forhold til biomethan tilførsels kapaciteten, der ikke nødvendigvis er sammenhængende med gasafsætningen. TUV Page 18

16 4. Eksempler på fælles biogas opgraderingsinitiativer Der er registreret et antal initiativer med sammenkobling af decentrale biogasproducerende anlæg til fælles biogas opgraderingsanlæg. Nedenfor er beskrevet 3 forskellige initiativer, der er på forskellige niveauer mod realisering. Ringkøbing Skjern biogas projekt, Danmark: Ringkøbing Skjern kommune er den største kommune I Danmark med et areal på km². Det er en typisk landdistrikt kommune og har basis for en høj biogasproduktion. Kommunen har iværksat et offentligt støttet pilot projekt med forskning i hvorvidt økonomien ved produktion og udnyttelse af biogas kan forbedres ved at transportere biogas som alternativ til at transportere biomasse. Det er planen at etablere omkring 60 små og 1 eller 2 store biogasanlæg for at nå et ønske fra kommunens side om produktion af cirka 60 millioner m 3 biomethan per år. Figur 11 giver et geografisk overblik over projektet. Der planlægges etableret et gasledningsnet på 150 km længde til sammenkobling af biogasanlæg med eksisterende CHP anlæg inklusive 1 eller 2 biogas opgraderingsanlæg. Projektet skal analysere økonomien ved 2 alternative muligheder: 1.) Drift af de eksisterende CHP anlæg med rå biogas (omlægning af eksisterende gasmotorer og erhvervelse af nye anlæg) opgradering og tilførsel af overskydende methan til naturgasnettet eller 2.) opgradering af hele biogasproduktionen til biomethan for tilførsel til naturgasnettet sammen med uændret drift på de eksisterende CHP anlæg med gas fra naturgasnettet. Desuden har kommunen iværksat undersøgelser af muligheden for at lagre de betydelige mængder vindmølle-el som methan i naturgasnettet ved hjælp af elektrolyse af vand med Sabatier-methanisering af den producerede brint med kultveilte fra opgradering af biogas til biomethan. Figur 11: Lokalisering af Ringkøbing Skjern kommune i Danmark samt geografisk overblik over det fælles biogasprojekt; Kilde: Bioenergi Vest A/S Mere Biogas Småland AB, Sverige: I Kalmar kommune I den sydlige del af Sverige har 18 lokale landmænd, herunder en der opgraderer biogas til biomethan (Famax AB), etableret et samarbejde med et offentligt renholdningsselskab med 4 kommuner (KSSR) og en international leverandør af nøglefærdige biogas- og biomethan anlæg (Läckeby Water) med dannelse af et aktieselskab for fælles produktion af biogas. Det forudgående studie analyserede de optimale forhold ved at etablere biogasproducerende anlæg på de enkelte gårde og etablere et centralt opgraderingsanlæg koblet op TUV Page 19

17 på et gasledningsnet til rå biogas. Figur 12 viser projektets geografiske udstrækning. Der blev fokuseret på udnyttelse af den producerede biomethan til køretøjer. Resultatet af det indledningsvise studie viste, at det var økonomisk fordelagtigt at etablere et centralt fælles biogasanlæg og transportere biomasse (gylle og organisk affald) fra de enkelte Landbrug til det fælles biogasanlæg. I slutningen af januar 2013 blev det annonceret, at der skal etableres et centralt fælles biogasanlæg med en produktionskapacitet på 2 millioner m 3 biogas / år. Etableringen forventes påbegyndt i april 2013 og aflevering af det færdige anlæg er planlagt til sommeren Figur 12: Lokalisering af Kalmar kommune i Sverige og geografisk overblik over det fælles biogasprojekt; Kilde: Energikontor Sydost AB, LRF Konsult AB Biogasnetz Guessing/Strem, Østrig: Guessing kommune i den østlige del af Østrig er velkendt for pionerindsats indenfor bæredygtig selvforsyning med forskellige slags vedvarende energi. Der er etableret en god basis for videregående projekter i form af et antal biomassefyrede CHP-anlæg samt fjernvarme forsyningsanlæg. Der benyttes et etableret 8 MW træ-fyret forgasningsanlæg til kombineret produktion af el og varme samt forskning vedvarende energi-bærere såsom brint, methan (syntetisk naturgas) og tungere kulbrinter (med Fischer Tropsch syntese). Desuden er der et biogasanlæg i drift på basis af energiafgrøder. Et forskningsprojekt har evalueret den teknisk økonomiske fordel ved etablering af et 3,5 km lang biogasledning for at koble biogasproducenterne (biogas fra biogasanlægget og SNG fra forgasningsanlægget) til mulige biogasforbrugere (CHPgasmotorer, CNG tankstationer, firmaer med højt forbrug af naturgas). Dette biogas forsyningsnet er sammenlignet med decentraliseret CHP-produktion i kombination med fjernvarme forsyning. * Her er I den engelsksprogede version benyttet begrebet clearing : In banking and finance, clearing denotes all activities from the time a commitment is made for a transaction until it is settled. Clearing of payments is necessary to turn the promise of payment (for example, in the form of a cheque or electronic payment request) into actual movement of money from one bank to another. In trading, clearing is necessary because the speed of trades is much faster than the cycle time for completing the underlying transaction. It involves the management of post trading, pre settlement credit exposures to ensure that trades are settled in accordance with market rules, even if a buyer or seller should become insolvent prior to settlement. Processes included in clearing are reporting/monitoring, risk margining, netting of trades to single positions, tax handling, and failure handling. (Source: TUV Page 20

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige For at kunne udnytte biogas som drivmiddel i køretøjer skal energiindholdet først øges ved at udskille gassens indhold af kuldioxid, den såkaldte opgradering.

Læs mere

Feasibility check Limfjordens Bioenergi Aps

Feasibility check Limfjordens Bioenergi Aps Effektiv udnyttelse af varme fra biogasanlæg (Development of sustainable heat markets for biogas plants in Europe) Project No: IEE/11/025 Limfjordens Bioenergi Aps 2013 Udarbejdet af: Jørgen Hinge Teknologisk

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Indhold Hvad vil det sige at opgradere biogas til naturgaskvalitet Krav

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Seminar om termisk forgasning i Danmark

Seminar om termisk forgasning i Danmark Muligheder med anvendelse af gassen til Bio-SNG Seminar om termisk forgasning i Danmark FORCE Technology 17 november 2015 Niels Bjarne K. Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk Indhold Muligheder

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

unity power www.noah.dk www.communitypower.eu Name - Date

unity power www.noah.dk www.communitypower.eu Name - Date unity power www.noah.dk www.communitypower.eu Name - Date Henning Bo Madsen! Arbejdet med energi / energipolitik siden 1979 som græsrod og i forskellige projekter.! P,t, ansat i NOAH Friends of the Earth

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Energitjek i DagliBrugsen, Ballen, Samsø

Energitjek i DagliBrugsen, Ballen, Samsø Energitjek i DagliBrugsen, Ballen, Samsø 20 feb 2014 Michael Kristensen og Jan Jantzen mk@energiakademiet.dk www.night-hawks.eu/denmark IEE/12/671/S12.644734Duration: 1.4.2013-30.9.2015 The sole responsibility

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s RKSK Biogasnet ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august 2011 Baggrund Ringkøbing Skjern kommune har en vision: Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Opgradering af biogas TECHNOLOGY FOR BUSINESS

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

SDHplus Solar District Heating in Europe

SDHplus Solar District Heating in Europe 1 SDHplus Solar District Heating in Europe WP2 SDH enabling buildings with high energy performance Task 2.1 Survey and horizontal review of the existing models D2.2 Information sheet on building legislation

Læs mere

CEPH projektet. Videreuddannelse til passivhusdesigner Eksempler på undervisningsmateriale

CEPH projektet. Videreuddannelse til passivhusdesigner Eksempler på undervisningsmateriale CEPH projektet Videreuddannelse til passivhusdesigner Eksempler på undervisningsmateriale (dansk version) With the support of: The sole responsibility for the content of this publication lies with the

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge 1 Grøn Gas Erhvervsklynge Består af en række erhvervsvirksomheder, forsyningsvirksomheder, kommuner og forskningsinstitutioner

Læs mere

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Temamøde i Dansk Netværk for Gas til transport 12.11.2013 Overskrifter Kort om DGC Hvilke gasser taler vi om? Krav til gaskvalitet Sikkerhed

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Erfaring Modulopbygning Kompressorer Cubogas Versioner Modeller Sikkerhed og godkendelser

Erfaring Modulopbygning Kompressorer Cubogas Versioner Modeller Sikkerhed og godkendelser Erfaring Modulopbygning Kompressorer Cubogas Versioner Modeller Sikkerhed og godkendelser M.T.M. Srl CNG Refuelling Division, Via La Morra 1, 12062 Cherasco (CN) Italy CUBOGAS KOMPRESSORER Egenskaber,

Læs mere

Energitjek i Medborgerhuset, Tranebjerg, Samsø

Energitjek i Medborgerhuset, Tranebjerg, Samsø Energitjek i Medborgerhuset, Tranebjerg, Samsø 17 okt 2014 Michael Kristensen og Jan Jantzen mk@energiakademiet.dk www.night-hawks.eu/denmark IEE/12/671/S12.644734Duration: 1.4.2013-30.9.2015 The sole

Læs mere

Energitjek i Medborgerhuset, Tranebjerg, Samsø

Energitjek i Medborgerhuset, Tranebjerg, Samsø Energitjek i Medborgerhuset, Tranebjerg, Samsø 28 maj 2015 Michael Kristensen og Jan Jantzen mk@energiakademiet.dk www.night-hawks.eu/denmark IEE/12/671/S12.644734Duration: 1.4.2013-30.9.2015 The sole

Læs mere

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Seminar om grøn bilflåde i kommunerne Dato: 2. oktober

Læs mere

Ressourcer Ren forbrænding Recycling

Ressourcer Ren forbrænding Recycling Ressourcer Ren forbrænding Recycling 3R NÆRVARME LOKALT FRA LOKALE ENERGIKILDER 3R Bæredygtig kollektiv varmeforsyning lokalt fra lokale energikilder 3R varmeservice er den eneste varmeforsyning som sikrer

Læs mere

Kardex Remstar by Intertex Løsninger til ekstreme krav ved tungt og langt gods

Kardex Remstar by Intertex Løsninger til ekstreme krav ved tungt og langt gods Kardex Remstar by Intertex Kardex Remstar by Intertex Løsninger til ekstreme krav ved tungt og langt gods Standard Solution Vertical Lift System Kardex Remstar Towermat: Opbevar stort og tungt gods effektivt

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60

Læs mere

Gastekniske Dage 2016

Gastekniske Dage 2016 Gastekniske Dage 2016 GreenLab Skive Ambitionen Skive Kommune vil være en af de førende kommuner i verden, med hensyn til omlægning fra fossile energikilder til bæredygtig energi. Det erklærede mål er

Læs mere

Opfølgning 1. marts 2011. Resultatkontrakt. Vedrørende Udvikling af Ringkøbing-Skjern Biogasmodellen

Opfølgning 1. marts 2011. Resultatkontrakt. Vedrørende Udvikling af Ringkøbing-Skjern Biogasmodellen Opfølgning 1. marts 2011 Resultatkontrakt Vedrørende Udvikling af Ringkøbing-Skjern Biogasmodellen 1. marts 2009 31. december 2011 Journalnummer: 1-30-76-6-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland

Læs mere

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen?

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Gastekniske dage 11. maj 2010 Knud Boesgaard Agenda Hvorfor interesserer Energinet.dk sig for biogas? Biogaspotentialet i Danmark Hvad kan gasnettet tilbyde biogassen?

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Billedet viser et ældre blæstfrysemodul i indfrysningsrum

Billedet viser et ældre blæstfrysemodul i indfrysningsrum Eksempel 3 Nye køleanlæg KvaliSea, Hammel KvaliSea er en virksomhed der har stor succes med at udvikle og fremstille frosne færdigretter. Markedet for denne type produkter er meget dynamisk, og KvaliSea

Læs mere

Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport

Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport Billund 13. maj 2015 Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef, HMN Naturgas I/S 18-05-2015 1 Content : 1.. 2. From biomasses to biogas. 3. From

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Bilag 4 Analyse udpegning af biogasanlæg 17.02.2011 Kaare Hjorth, revideret 16.02.2012

Bilag 4 Analyse udpegning af biogasanlæg 17.02.2011 Kaare Hjorth, revideret 16.02.2012 Analysegrundlag for placering af biogasanlæg Gis-analyse med hele Herning Kommune som grundlag. Udgangspunktet har været at fjerne bindinger som kan hindre placeringen af et biogasanlæg. Overordnet ses

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Gastekniske Dage 2014 Biometan på transmissionsnettet

Gastekniske Dage 2014 Biometan på transmissionsnettet Gastekniske Dage 2014 Biometan på transmissionsnettet Onsdag den 14. maj 2014 kl. 16:30 v/jakob Kjær, Energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Energinet.dk s målsætning Biogas transporteret i naturgassystemet udgør

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

FJERNVARME I FREMTIDEN?

FJERNVARME I FREMTIDEN? Fjernvarmens rolle i Smart Grid FJERNVARME I FREMTIDEN? V/ CARSTEN BOJESEN AALBORG UNIVERSITET 09.09.2013 1 Seminar om fjernvarmens rolle i Smart Energy indhold: Baggrund for 4DH Hvad er 4DH? 4DH WP (Work

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM for biogasanlæg v. Korskro, Esbjerg Kommune - supplerende høring vedr. opkobling på naturgasnettet 18. april 2013 Kolofon Titel: VVM for biogasanlæg v. Korskro, Esbjerg

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Gasselskabernes Rolle

Gasselskabernes Rolle Gasselskabernes Rolle Hvorfor skal Biogassen ind i naturgasnettet og Hvad bør kommuner og region gøre? 16 september 2014 Frank Rosager 23-09-2014 1 Indhold : 1.Hvorledes leveres biogas ud gennem naturgasnettet

Læs mere

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis Behagelig og billig varme med træpiller og træflis CO 2 Neutral Varme Stigende priser på fossile brændsler, såsom olie og gas kræver alternative og bæredygtige varmeløsninger til decentrale opvarmning.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

MONITERINGS REVIEW OG GUIDE

MONITERINGS REVIEW OG GUIDE MONITERINGS REVIEW OG GUIDE til optimering af anaerob udrådning og biometan producerende anlæg Omkostninger og tekniske fordele Forfattere: Sandra Esteves, Sustainable Environment Research Centre, University

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Report on the 1 st National Workshop in Denmark

Report on the 1 st National Workshop in Denmark : Development of sustainable heat markets for biogas plants in Europe Project No: IEE/11/025/SI2.616366 Report on the 1 st National Workshop in Denmark Forbedret udnyttelse af varme fra Biogasanlæg Tirsdag

Læs mere

De skjulte potentialer i fremtidens drift af biomasseanlæg

De skjulte potentialer i fremtidens drift af biomasseanlæg De skjulte potentialer i fremtidens drift af biomasseanlæg Søren Klinggaard & Jesper Cramer FORCE Technology Agenda Måling af korrosion Søren Klinggaard Vision-baseret overvågning og styring af forbrændingen

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Energitjek i Expert, Tranebjerg, Samsø

Energitjek i Expert, Tranebjerg, Samsø Energitjek i Expert, Tranebjerg, Samsø 20 dec 2014 Michael Kristensen og Jan Jantzen mk@energiakademiet.dk www.night-hawks.eu/denmark IEE/12/671/S12.644734Duration: 1.4.2013-30.9.2015 The sole responsibility

Læs mere

Om Maabjerg Energy Concept

Om Maabjerg Energy Concept Holstebro, 27. april 2012 Om Maabjerg Energy Concept spørgsmål og svar Maabjerg Energy Concept er visionen om at være et førende nationalt og internationalt energicenter, der fungerer som højteknologisk

Læs mere

BIOMETAN REGIONER. Introduktion til produktion af biometan

BIOMETAN REGIONER. Introduktion til produktion af biometan BIOMETAN REGIONER Introduktion til produktion af biometan fra biogas Eneansvaret for indholdet af denne rapport ligger hos forfatterne. Den afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions opfattelse.

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS. 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1

SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS. 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1 SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1 19-01-2015 Teresa Rocatis, Projektleder 2 Madsen Bioenergi I/S Biogasanlægget vil årligt få tilført: - ca. 100.000 tons kvæg-

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Præsenteret af: Projektchef Henrik V. Laursen v. ENERGIPOLITISK TOPMØDE II 25. november 2014 1 Indhold Overordnet præsentation

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

VVM anmeldelse. Biogasledning, Sdr. Vium Bioenergi Øster Vejrupvej 15, Sdr. Vium. Projekt nr

VVM anmeldelse. Biogasledning, Sdr. Vium Bioenergi Øster Vejrupvej 15, Sdr. Vium. Projekt nr VVM anmeldelse Biogasledning, Sdr. Vium Bioenergi Øster Vejrupvej 15, Sdr. Vium Projekt nr. 760.8240 Maj 2016 VVM anmeldelse 1. Projektansvarlig HMN Gasnet P/S Vognmagervej 14 8800 Viborg forestår anlæg

Læs mere

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Det nye grundlag for industriel udvikling i Flensborg. Overskudsvarme fra vedvarende energi til lokalsamfundene nord og syd for grænsen. Af Preben Maegaard,

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. Resultat 2011:

Læs mere

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Tadeus i Padborg er en fiskedistributionscentral med et kølehus på 1000 m 2. De har et 18 år gammelt køleanlæg med en fyldning på 120 kg HCFC (R-22). Tadeus har

Læs mere