AUG 06 DE IT - STUDERENDES FAG BLAD. Sådan laver PROSA gratis WiFi. Side 6 PROSIT. I dette nummer

Transkript

1 PROSIT AUG 06 DE IT - STUDERENDES FAG BLAD I dette nummer Side 2 Leder Vi er bevægelsen (Data-) Logisk frafald i frit fald? Side 3 Katastrofale optagetal på it-uddannelserne IT-Universitet bør ikke slås sammen med Københavns Universitet Side 4-5 Træf og generalforsamling 2006 Gode grin og gratis mad Bliv medlem Side 6 PROSA opbygger WiFi-infrastruktur Biblioteket er da gratis! Side 7 U35-seminar Valg af delegerede PROSA/STUD din fagforening! Læs side 4-5 Tag med på træf for it-studerende Læs side 4 Side 8 Hvordan får it-lærlinge indfl ydelse på deres uddannnelse? B Sådan laver PROSA gratis WiFi Afsender PROSA Overgade Odense C Står dit navn her? Ellers meld dig ind i PROSA - medlemsskab er gratis under studiet. Side 6

2 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 06 side 2 Leder Det er ikke kun SU en, der har været i fare under velfærdsreformen også kvaliteten af vores uddannelser er det! Måske lader SU en til at være sikret for nu, men til efteråret skal der igen forhandles og så er den ikke længere sikker. Vi risikerer stadig at vores yderst sparsomme pengestrøm fra staten bliver mindre. Hvor mange har ikke arbejde eller lån ved siden af SU en for at kunne klare at betale husleje OG få mad på bordet? Vi har kæmpet for SU en før, og vi vil gøre det igen, men SU en er ikke det eneste problem i velfærdsreformen. Ikke at have råd til at uddanne sig er slemt. Ligeså slemt er det dog ikke at få en ordentlig uddannelse. Det har været på tegnebordet, at uddannelsesstederne kun skal have penge for de studerende, der bliver færdige indenfor nummeret tid. På alle uddannelser er der nogle, der undervejs enten har problemer med at følge med, og dermed må gå et år/semester om, eller finder ud af at de hellere vil noget andet, eller at uddannelsen ikke var hvad de havde forventet. Planen er at selv om skolen bruger ressourcer på at undervise alle, så skal den kun have penge for dem der består alt i første forsøg. Men skolerne har ikke just en god økonomi i forvejen, så foreligger muligheden ikke at de slækker på deres krav ved eksamenerne? Risikerer vi ikke at studerende bliver lempet igennem uddannelsen, for at skolen kan få de penge den har behov for? Måske vil skolerne begynde at smide studerende ud, fordi de klarer sig dårligt, for på den måde at optimere undervisningen for de tilbageværende og sikre at de i hvert fald kommer igennem. Enten udelukkes de svage studerende fra at gennemføre den uddannelse de længes efter, ellers bliver uddannelsesniveauet sænket og vores uddannelser bliver mindre værd end de var tidligere. Af en eller anden grund tror politikere at en pisk er bedre end en gulerod, men hvordan skal skolerne sørge for at kvaliteten på uddannelserne er i orden, og hvordan skal studiemiljøet blive bedre når økonomien ikke er der til at understøtte forbedringerne? Måske skal politikerne mindes om hvor mange slaver der døde under pisken da pyramiderne blev bygget, for det virker som om det er derfra politikerne henter inspiration til deres forslag. PROSA/STUD Vi er bevægelsen Ungdommen er ikke færdig med at kæmpe mod velfærdsforringelser. 5. juni mødtes 300 studerende fra hele landet og alle tænkelige uddannelsesretninger på Vesterbro i København. Er en ny ungdomsbevægelse i støbeskeen? Hvad har den gang i, og hvem er med? AF ANDERS KLEBAK, JOURNALIST PÅ PULS I den store sal sidder 300 unge mennesker en eftermiddag i starten af juni. Der er sociologistuderende, arbejdsløse, gymnasieelever, sygeplejestuderende, pædagogstuderende, lærlinge, pædagogmedhjælpere, postbude, lærerstuderende og rengøringsfolk. Der er stort set alle slags unge tilstede i salen. Også et par stykker, der ikke længere går under kategorien ung. Men udover ungdom, hedder fællesnævneren modstand mod regeringens velfærdsreformer. Og en ting til er de enige om: den store demonstration 17. maj, hvor mere end danskere var på gaden, var startskuddet. Denne gruppe unge er opsat på, at kampen kun lige er begyndt. Deltagerne vil have reformforslaget fejet helt af bordet. Et forlig, hvor de værste knaster er barberet væk, er ikke godt nok. Fed up af Fogh og Bertel Men hvad er det for en bevægelse, der holder møde i den nedlagte fabrikshal på en helligdag i juni? Først og fremmest er det en bevægelse, der går længere tilbage end det slag om velfærden, som raser for tiden. Studenterog elevbevægelsen har fra tid til anden slået sig sammen i store landsdækkende aktioner, når sparekniven har skåret i uddannelsessystemet. Men Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode og især Bertel Haarders tid på posten som undervisningsminister har for alvor bragt sindene i kog blandt unge i uddannelsessystemet. Det er ikke kun gymnasieelever, der ser deres snit til at slippe for oldtidskundskab og kemi på mellemniveau, ved at demonstrere foran Christiansborg. Et af de mest tydelige tegn på, at utilfredsheden når bredere ud denne gang, var da en lille gruppe studerende fra Copenhagen Business School (CBS) i marts deltog i en demonstration mod afskaffelsen af gruppeeksamen og besparelser på uddannelsessystemet. Det var første gang i tolv år, CBS-folk sidst havde været på gaden med bannere og skældsord mod regeringens beslutninger. Nedskæringer og manglende vilje til at lytte har gjort en stor del af ungdommen grundigt trætte af regeringen. Bevægelse hvorhen Og hvad er planen? Hvor vil bevægelsen hen? Halvdelen af dagen er afsat til visionsdebat. Her er det tilladt at komme med alle slags ideer om fremtidens uddannelse og velfærd. Men snakken glider langsomt, men sikkert over i en diskussion af, hvordan man skal handle.. Der er stemning for flere besættelser. En landsomfattende besættelse af uddannelsesinstitutioner bliver nævnt. Flere aktioner i stil med pasta-angrebene på Undervisningsministeriet og besættelsen af SU-styrelsen er andre muligheder. Ideerne bliver vendt. Folk er enige om, at det er vigtigt at være fremadrettet. Både i forhold til handlinger, men også i forhold til visioner. Deltagerne vil ikke stemples af Foghs spin-maskine som en gruppe dommedagsprofeter, som kun kan sige nej. For at komme udover nej-retorikken, går en del af visionerne ud på, at SU en skal udvides, i stedet for blot at bevare den. Arrangørerne er yderst tilfredse med, at det på kun 14 dage er lykkes at samle så mange unge mennesker på en helligdag midt i eksamensperioden. En studerende fra arkitektskolen med rød trøje og armygrøn kasket vil ikke affinde sig med at stå stille på talerstolen. Hun tager mikrofonen ud af stativet og taler med arme og ben i brug. Se på hinanden. Se hvor mange, vi er. Bevægelsen er ikke noget derude i samfundet. Vi er bevægelsen. Det er ikke kun os, men vi er kernen, siger hun. Det er os, der skal drive det her fremad. Hvordan vil det gå? Kan bevægelsen uden navn få mere fut i gaden, end der er nu, eller vil sommervarmen kvæle oprøret? Fortsættelse følger. Løsning på hexadecimal sudoku fra juni (Data-) Logisk frafald i frit fald? Antallet af ansøgere falder og tallet for frafaldne studerende stiger! De datalogiske studier har ondt i antallet af færdige kandidater. Værst står det til på Datalogisk Institut i København. De studerende håber, at ledelsen nu vil lytte til deres konkrete forslag. AF JEANETTE GRØN NIELSEN, FREELANCEJOURNALIST På alle datalogi-studier er frafaldet større end det der regnes for normalt, men værst står det til i København, DIKU. Her dropper 7 ud af 10 ud skræmt væk af det høje faglige niveau og et dårligt studiemiljø med næsten ingen kvindelige studerende. I 2005 blev der kun optaget 88 studerende på DIKU mod ca. 200 i 2002 hvilket betyder, at færdige kandidater er et sjældent syn. En stor del fuldfører aldrig fordi et sultent arbejdsmarked står klar med gode tilbud om job. Studerende foreslår forbedringer De nedslående frafaldstal er at læse sort på hvidt i en evalueringsrapport fra juni Rapporten hilses velkommen af de studerende, bl.a. Jeppe Eimose Larsen, studenterrepræsentant i institutrådet på DIKU. For nu vil ledelsen måske se på den store vifte af konkrete forbedringsforslag, som de studerende tidligere har foreslået. Det er bl.a. forbedring af instituttets information ud- og indadtil, af studiemiljøet og den fysiske indretning, så den bliver tidssvarende. Ét initiativ har de aktive studerende indtil videre fået ledelsen til at sætte i søen: For første gang vil instituttet via en spørgeskemaundersøgelse undersøge de ca. 80 nye studerendes forventninger til faget og hvilke erfaringer, de har med sig i rygsækken. Jeppe ser frem til resultatet: - Men det er da ærgerligt, at en undersøgelse ikke er blevet lavet før og det er endda udelukkende på Datalogisk Fagråds initiativ, at den bliver det nu. Du kan du læse kritiske indlæg fra Fagrådet om tilstanden på DIKU her: fagraad.diku.info PROSIT it-studerendes fagblad aug 06 Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Oden se C Telefon.: prosit@prosa.dk Ansvarshavende: Bjarke Walling Redaktionssekretær: Jesper Kiel Layout: Palle Skramsø, PROSA Forsidefoto: Mogens Laier Oplag: 6200 Tryk: Skive Folkeblad Deadline: 11. september 06

3 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 06 SIDE 3 Katastrofale optagetal på it-uddannelserne Den 28. juli 2006 blev det offentliggjort. Den koordinerede tilmeldings tal for hvor mange der kom ind på de forskellige videregående uddannelser. Set med it-fagets briller var det uhyggelig læsning. AF MICHAEL TØTTRUP, FAGLIG KONSULENT Det generelle billede er faldende optagetal til it-uddannelserne, især datalogi uddannelserne er en decideret katastrofe. KOT optaget på datalogi er reduceret med 25% i forhold til 2005 og IT-ingeniører er reduceret med ca. 10% i forhold til Til gengæld er optaget på datamatikeruddannelsen gået en anelse frem med 3%. Hvis det så havde været et enkelt dårligt år, ville det nok være gået endda. Men optagetallene har desværre været støt faldende igennem de sidste fire år. Samlet set er der på alle it-uddannelser sket et fald på 22%, og faldet har været inden for stort set alle uddannelseskategorier. Se også tabel og graf. Flaskehalsproblemer ser ikke ud til at løses Kun de humanistisk datalogiske uddannelser og Multimediedesigner-uddannelsen viser en lille, men stabil, fremgang. Dette kan synes underligt da der i længere tid fra branchens side især har været stor efterspørgsel efter dataloger og civilingeniører, mens især efterspørgslen efter Multimediedesignere ikke ligefrem er overvældende især denne gruppe har desværre stadig en ledighed langt over de øvrige grupper. Inden for gruppen af de højest uddannede hardcore it-folk, står vi allerede i dag med flere flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet: efterspørgslen er større end udbuddet. Med udviklingen i optagetallet må vi konstatere, at der ikke er bedring på vej i de nærmeste år. Har branchen et for nørdet image? Hvis gabet imellem efterspørgslen og udbuddet er for stort, har det på langt sigt en klar tendens til at udviklingen, opgaverne og virksomhederne flytter derhen hvor de kan få løst efterspørgslen efter tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft. Det er derfor utroligt vigtigt at denne udvikling bliver vendt. Der er brug for, at flere unge tager en it-uddannelse, og især af de længerevarende. Men hvorfor er der ikke flere der tager en it-uddannelse? Er det uddannelserne der ikke er tiltrækkende, er det faget der virker afskrækkende, har branchen et for nørdet eller ustabilt image? Formentlig er det en kombination af alle dele. PROSA vil gerne spille bolden op til branchen hvad kan it-branchen selv gøre for at være tiltrækkende karrierevej for flere unge? Der er job til alle datamatikere En ny landsdækkende undersøgelse burde få optimismen helt op for alle datamatiker-studerende: Rigtig mange kandidater fra april og november 2005, har i dag et arbejde. Bedst ser det ud for nyuddannede fra EDB-Skolen i Vejle, hvor 15 af i alt 18 nyuddannede besvarede det spørgeskema, som undersøgelsen er baseret på og kun en stod uden arbejde af de 15. Forklaringen på de gode jobudsigter er dels, at der bliver uddannet langt færre datamatikere i dag end tidligere. Man forventer, at ca. 200 udklækkes som datamatikere i 2006 mod ca i Dels er der fl ere jobs nu end for få år siden. Jeanette Grøn Nielsen It-uddannelser, KOT optaget Datalogi Civilingeniør, it Humanistisk dat./inf.videnskab Diplomingeniører, it HA dat. ere og prof.bach. Økon. & it Datamatikere IT- og elektronikteknologer Multimediedesignere IT-uddannelser KOT optaget Multimediedesignere IT- og elektronikteknologer Datamatikere HA dat.'ere og prof.bach. Økon. & it Diplomingeniører, it I alt Opgørelse over KOT optaget fordelt på it-uddannelser Humanistisk dat./inf.videnskab Civilingeniør, it Datalogi IT-Universitet bør ikke slås sammen med Københavns Universitet AF JEANETTE GRØN NIELSEN, FREELANCEJOURNALIST Regeringen vil mindske antallet af universiteter for at gøre dem større og stærkere. Det har fået universiteterne til at opføre sig som dansepartnere og gøre sig interessant overfor dem, man rigtig gerne vil danse med og vende skulderen til andre, man ikke vil ses sammen med. IT-Universitet (IT-U) er en af dem der vender skulderen til og helst danser helt alene. Københavns Universitet kunne ellers godt tænke sig en dans og dermed lidt af den store succes, som IT-U har og som Datalogisk Institut i høj grad selv mangler. IT-U kæmper for selvstændighed Videnskabsministeren er blevet nødt til at udskyde den endelige beslutning til 15. september for at komme dem der ikke vil danse i møde. Bl.a. IT-U der altså kæmper med næb og klør for at forblive uafhængig og ikke blive lagt under Københavns Universitet. Det bliver en hård kamp for det er stik imod den strategi, videnskabsminister Helge Sander har for området, fortæller faglig konsulent i PROSA, Michael Tøttrup og fortsætter: -IT-U har vist sig at være en succes, fx producerer de det samme antal it-kandidater som alle de andre universiteter gør til sammen! Dermed lever IT-U op til deres målsætninger som bl.a. også omfatter at nytænke it-uddannelses- og forskningsområdet. Sammenlægning vil være tilbageskridt - Hvis IT-U lægges sammen med Københavns Universitet vil det formentlig betyde, at det lægges sammen med Datalogisk Institut der i øjeblikket kæmper med faldende søgning og stort frafald. Derfor er en sammenlægning af de to ikke det rigtige som situationen er nu og vi mener, det vil være et tilbageskridt for IT-U og de succeskriterier som de ellers har opfyldt til fulde, siger Michael Tøttrup. Der er lagt op til at fremtidens universiteter bliver Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU), Syddansk Universitet (SDU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aalborg Universitet (AAU). RUC rører man ikke ved. Fusionerne træder i kraft 1. januar 2007 i visse tilfælde 1. januar 2008.

4 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 06 side 4 Gode grin og Hvem siger, at bestyrelsesarbejde skal rime på kedelige dagsordner og alenlange møder? To fra PROSA/STUDs bestyrelse fortæller, at et sæde i bestyrelsen betyder indflydelse, netværk og gode grin og gratis mad. Træf og generalforsamling 2006 Tag med til træf for it-studerende oktober 2006 på Svendborg Vandrerhjem Lørdag 7. okt. fra kl Paneldebat: Åbne standarder: Hvad, hvorfor og hvordan? Oplæg ved bl.a. John Gøtze og René Løhde Workshop/foredrag om - Persondatalov og it-etik v/ Steffen Stripp - Microsoft webservices og XML Gruppearbejde: Hvad skal PROSA/STUD lave det kommende år? Søndag 8. okt. - Grid-computing - C#-workshop - Generalforsamling i PROSA/STUD: DET ER GRATIS for studerende medlemmer af PROSA at deltage. PROSA/STUD betaler for rejse, mad og overnatning Se mere om program og tilmelding på: Indkaldelse til generalforsamling i PROSA/STUD Søndag, 8. oktober Svendborg Vandrerhjem, Vestergade 45, 5700 Svendborg Forslag til dagsorden: a) Valg af dirigent og referent. b) Godkendelse af beslutningsdygtighed. c) Bestyrelsens beretning. d) Fremlæggelse af det reviderede regnskab. e) Bestyrelsens fremlæggelse af arbejdsplan f) Behandling af og afstemning om indkomne forslag. g) Bestyrelsens forslag til budget. h) Valg af bestyrelse. i) Valg af bestyrelsessuppleanter. j) Valg af 2 revisorer. k) Valg af 2 revisorsuppleanter. l) Valg af supplerende delegerede til PROSAs Delegeretforsamling m) Eventuelt. Forslag! Forslag, som ønskes behandlet af generalforsamlingen, skal være indsendt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen. Sendes til stud@ prosa.dk eller PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Odense C. AF JEANETTE GRØN NIELSEN, FREELANCEJOURNALIST FOTO: MOGENS LAIER Redaktør ved et tilfælde Bjarke Walling, 21 år, har sideløbende med sit første år på datalogi i Århus, været med i PROSA/ STUDs bestyrelse. Bestyrelsesposten betyder, at han er blevet redaktør for PROSIT. Han er dermed en af dem der beslutter, hvad der skal stå i det blad, du nu står med i hånden. - Det er spændende at være med til. Især er vores bestyrelsesmøder altid interessante. Fx fastlægger vi PROSITs indhold. Vi får talt en masse og der er altid nogle der har ideer eller input, fortæller Bjarke om den 9 mand store bestyrelse, hvor også studier i Køge, Næstved, Odense og København er repræsenteret. Nemt at få indflydelse Bjarke deltog på sidste års PROSA/STUD-træf, fordi workshoppene så spændende ud. Og debatten om globalisering viste sig også at være rigtig interessant. Men at blive valgt ind i PROSA/ STUDs bestyrelse lå ikke i overvejelserne. Alligevel endte Bjarke med at stille op og blive valgt. - Det har været et spændende år. Man opdager nogle ting omkring det at være studerende, som man ellers ikke ville have kendt til. Man skal bekymre sig om sit studieliv, for der er mange ting man kan få indflydelse på. Man skal ikke bare gå igennem studietiden med bind for øjnene, opfordrer Bjarke der fortsætter et år mere i bestyrelsen. Skulle du have lyst til selv at opleve hvordan en bestyrelse ser ud indefra, så kræver det bare, at du melder dig som interesseret til det kommende træf i Svendborg: - Det kræver ikke noget specielt. Man behøver fx ikke komme og vide en hel masse. Og man melder sig selv til de ting, som man nu har lyst til, fortæller Bjarke om bestyrelsesarbejdet. Det er smadderhyggeligt - Jeg har det med at åbne munden, så endte jeg med at blive valgt, selvom jeg slet ikke vidste, at der var valg til bestyrelse på træffet, fortæller Alice Raunsbæk, BLIV PROSA-REPRÆSENTANT PÅ DIT STUDIE - Se mere på Og vær med til at sikre at: - Alle på dit studiested får besked om PROSA/STUDs aktiviteter - Plakater om arrangementer kommer op på dit studiested - Der er kontakt til jeres lokale aktiviteter - Vi får et praj, hvis der sker noget, som fortjener at komme i de it-studerendes eget blad, PROSIT Du får til gengæld: - Et USB-nøgle (128 MB) og en T-shirt. Se yderligere oplysninger og meld dig som PROSA-repræsentant på:

5 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 06 SIDE 5 gratis mad 21 år. Bestyrelsens eneste pige læser til daglig til datamatiker i Århus. Hun fortæller begejstret om bestyrelsesposten, selvom hun godt ved, at det måske ikke lyder for ophidsende: - Sådan noget med bestyrelse lyder kedeligt. Men vores møder er langt fra kedelige. De er meget uformelle og sjove og vi får talt en masse. Og man får nogle venner og et netværk som kan bruge, når vi kommer ud og er færdige. Brok er velkomment Hvad laver man egentlig i sådan en bestyrelse? Udover at kunne få indflydelse på hvad dette blad indeholder, så er det også et sted, hvor man kan komme af med sit brok eller sine spørgsmål og måske få et svar eller sat fokus på noget. - Hvis der er noget, vi synes er underligt eller ikke fungerer, så brokker vi os. Det kan fx handle om fagforeningen, SU, arbejde eller studiet. Og hvis der er noget, vi synes er spændende, kan vi prøve at holde noget om det ved fx at få en foredragsholder på. Alice fremhæver deltagelsen i demonstrationen 17. maj mod regeringens velfærdsforslag, når hun skal svare på, hvad der har været det sjoveste indtil videre med bestyrelsesarbejdet. Alice fortsætter i bestyrelsen og håber, at se flere piger. - Det ville være hyggeligt, hvis der kom flere piger med. Vi har det hyggeligt på møderne og hvis man en gang ikke har tid til at komme, er der ikke nogen der bliver sure over det. Og vi får god, gratis mad det må du godt skrive, slutter Alice af med et grin. Det har PROSA/STUD lavet det seneste år: Endnu en vellykket tur til CeBIT-messen i Hannover med over 80 deltagere i år også med mulighed for overnatning. Sat fokus på undervisningsmiljøet og de nye muligheder lovgivningen åbner op for at sikre bedre forhold på uddannelsesstederne. Bakket op om kampagne for at bevare gruppeeksamen Deltaget i demonstrationerne 17. maj for at bevare velfærden. Udbygget samarbejdet med andre studerende og er med til at planlægge et stort træf for studerende. Udgivet seks numre af PROSIT, nu også med sudoku og tegneserie på bagsiden. Har du styr på bestyrelsen? PROSA/STUDs bestyrelse vælges på en generelforsamling der ligger som et punkt på træffet i Svendborg d. 7. og 8. oktober Her kan du bl.a. møde Alice og Bjarke og du kan selv komme med i arbejdet, hvis du tør række hånden op. Bestyrelsen består af 6-12 personer. Bestyrelsen mødes ca. 9 gange om året. Møderne foregår oftest i Odense. PROSA betaler evt. transportudgifter. Det får du i PROSA som studerende: It-faglige kurser og foredrag ofte flere gange om ugen Virksomhedsbesøg Rabat hos andre kursus-arrangører, se Gratis SMS-service der giver besked om fx nye arrangementer Billig forsikring hos RUNA Fordelagtig studiekonto i PROSA-Bank i samarbejde med Lån & Spar. Fx gratis VISA eller MasterCard, kassekredit og 3,75% i indlånsrente. Rabat på bøger gennem FTU-Boghandel Jobformidling via PROjob PROSIT 6 gange årligt PROSAbladet 11 gange årligt Gratis juridisk bistand, hvis du får problemer på dit it-job i fritiden. (Dette kræver dog at vi får besked om din ansættelse og at du betaler det fastsatte kontingent.) - og endnu mere når du er færdiguddannet: Danica Pension PROSA Bank med fx gratis VISA/Dankort eller MasterCard Billig forsikring hos RUNA 236 kr. rabat på kontingentet alle de måneder, du er arbejdsløs Professionel sagsbehandling i fagforening og a-kasse helt fri af partipolitiske interesser TRYG ledighedsforsikring hvis du ikke vil leve for dagpenge alene Teknik & Design hvis du vil være freelance eller selvstændig og ikke gider det administrative Få gennemlæst din kontrakt inden du skriver under, typisk indenfor 24 timer It-fagets bedste og mest præcise lønstatistik det er gratis for it-studerende meld dig ind på:

6 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 06 side 6 PROSA opbygger WiFi-infrastruktur Et WiFi-hotspot er en antenne, der alt efter kapacitet skaber et luftbårent netværk i en omegn af antennen, f.eks. 300 m. Det kan være retningsbestemt eller blot et cirkulært område. I dag er det mest almindeligt at få 54 Mbit/s hastighed (802.11g), men det er naturligvis afhængigt af, hvor tæt man er på antennen. AF PETER CHRISTENSEN, SYSTEMTEKNIKER Bag ved antennen ligger en infrastruktur, som skal sikre en autentifikation af brugeren. Ved gratis, åbne hotspots anvender man gerne en matching af en -adresse eller selvvalgt bruger-id op mod en tabel, således at man vil kunne afvise personer, der har forbrudt sig mod det etiske regelsæt, der er for at anvende et hotspot. Mange stiller privat deres trådløse net til rådighed for opgangens andre beboere og har ikke mulighed for at anvende adgangskontrol. For dem kan der også ligge muligheder i PROSAs implementering. WAN, LAN og det trådløse Selve hotspot-routeren, der tildeler en trådløs session til en klient, arbejder i princippet med 3 interfaces: WAN, LAN og det trådløse. Routeren arbejder altså med ISO/ OSI-modellens lag 1 og dette giver samtidigt mulighed på dette lag at lave udveksling (kaldt WDS) med andre trådløse netværk indenfor antennens rækkevidde i en form for lokal roaming. Når man forbinder til hotspottet registreres den fysiske adresse på klient-maskinen og klienten tildeles en IP-adresse. Kommunikationen er nu på plads og vi kan lave en autentifikation. Gratis adgang For at udnytte specielt port 80 den normale HTTP vil hotspottet normalt sende klienten igennem en procedure, hvor man gerne vil kunne genkende klienten. Hos betalende hotspots betyder dette selvfølgelig, at sessionsuret sættes i gang af hensyn til afregning for besøget. I PROSAs tilfælde har vi valgt at bruge login-check til at genkende klienter, defineret ved en -adresse og et selvvalgt password. Første gang en klient dukker op på hotspottet skal han betale et minimalt beløb. PROSA kan herefter genkende brugeren i adgangskontrollen og sikre den gratis adgang. Større kriminel adfærd Denne procedure er udtryk for, at PROSA ikke ønsker at gå ind i en registrering af hotspot-brugerne. I princippet er PROSAs brugertabel anonym, fordi vi ikke checker om den angivne -adresse er korrekt. Visse kræfter ønsker at modarbejde gratis glæder på Internettet med argumentet om, at anonyme forventes at have en større kriminel adfærd end andre. Af den grund vil en bruger ved det første møde med hotspottet afgive en betalingstransaktion, som en clearingcentral vil gemme et sted. Ved kriminel adfærd må eventuelle myndigheder gå til clearingcentralerne for at finde identiteten på den formastelige. Room for improvements Selve det tekniske check sker mod en Radius-server, hvis eneste formål er at slå op i brugertabellen og registrere et startidspunkt. Radius er en standardiseret adgangskontrol for mange former for netværksadgang på IP-baserede services og har også tildelt sine egne porte 1812/1813. PROSAs Radius-server er designet sådan, at et hotspot på PROSAs lokaler i Århus meget simpelt vil kunne indarbejdes i strukturen endda sådan, at den samme bruger ville kunne komme på automatisk begge steder. Det skal være gratis Konstruktionen lægger op til, at PROSAs hotspot ikke kun kan administrere det første hotspot, men kan anvendes til at administrere klynger af hotspots, der arbejder ud fra samme tankegang om at hotspots og dermed adgangen til Internettet skal være gratis. Dermed lægger PROSA op til, at alle gratis hotspots i Danmark kan skabe en landsdækkende roaming med udgangspunkt i PROSAs infrastruktur. Etikken Allerede i 1979 lånte en person Anarkistens kogebog fuldt lovligt på biblioteket. Dette indgik som indicium i en sag om en bombesprængning, hvilket ligner nogle af de scenarier vi kan opleve fra myndighedernes side omkring Internettet. PROSA checker naturligvis ikke de enkelte klienters forbrugsmønstre; men kravet for at anvende hotspottet er, at du ikke bruger det til noget ulovligt. Det kan virke mærkeligt at fastslå overfor samfundsborgere, at de ikke må udføre en ulovlig handling, men gråzonen på Internettet er i dag stor. Mange interessenter har været ude for at stramme anvendelsesmulighederne på noget, der ved oprindelsen i 60 erne var totalt ureguleret. Biblioteket er da gratis! I midten af 90 erne diskuterede danske og europæiske politikere om kryptering skulle være lovligt og om hvordan det kunne indgå i kommunikationen med specielt offentlige myndigheder. Efter PROSAs opfattelse endte den politiske diskussion hurtigt i en religiøs teknik-diskussion og mangel på indsigt. For at skære igennem opstillede PROSA i 1997 den første offentlige PKI-server i Danmark baseret på PGP. Dermed gav vi alle adgang til selv at afprøve mulighederne ved kryptering. Det var med til at skabe f.eks. Digital Signatur. AF PER HENRIKSEN, INFORMATIONS- OG KAMPAGNECHEF Globaliseringsrådet har meddelt, at Danmark endegyldigt må satse på Videnssamfundet, da vi vil miste arbejdspladser til andre lande, der kan producere billigere varer. Vi skal derfor være klogere og dygtigere til at skabe nye værdier, omstille os ved hjælp af det højere og bredere niveau af uddannelse som vores befolkning har. Efteruddanne sig løbende En af måderne er at skabe mulighed for, at udvide sin horisont og efteruddanne sig løbende gennem hele sit aktive arbejdsliv. Men det kræver, at man har adgang til informationer. Før i tiden var fagbevægelsen stor fortaler for de folkebiblioteker, som vi har i dag. Begrundelsen var, at den almindelige lønarbejder kunne bruge sin fritid til at dygtiggøre sig. Derfor er det også gratis i dag at gå på biblioteket. Efteruddannelse via Internettet Men hvad så med nutidens bibliotek: Internettet? Burde det ikke være gratis at kunne skabe sig en efteruddannelse via Internettet, der trods prisfald jo alligevel skal prioriteres ved siden af andre fornødenheder, når månedens regninger skal betales? PROSA er i hvert fald parat til at udfordre ved at skabe en gratis adgang via et hotspot placeret på PROSAs bygning pegende ud over Ørstedsparken i København. Foto: istockphoto.com

7 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 06 SIDE 7 Studiekonto U35-seminar lørdag 9. september - Socialt software og faglige netværk Sociale netværk via internettet er på fremmarch Myspace.com, LinkedIn, Friendster etc. Vi har fået Jesper Gødvad fra FTFs It-ressourcenter til at fortælle om de tekniske, praktiske og politiske perspektiver, der ligger bag de såkaldte groupware-værktøjer dvs. værktøjer til samarbejde og vidensdeling. Vi vil også give alle U35-deltagere mulighed for at prøve det nye værktøj, som PROSA og FTF selv vil implementere i løbet af efteråret og dermed blive blandt de første medlemmer på systemet. Vi begynder kl med en hurtig omgang speednetworking som optakt til groupware-præsentationen. Kl er der afsat god tid til kulturhusets lækre kursusbuffet samt yderligere netværkspleje. Derefter bliver deltagerne sluppet ind i PROSAs nye system OBS husk at tage jeres bærbare med, så der er PC er nok til alle! TID: Lørdag 9. september kl STED: Kulturhuset Indre By, Ahlefeldtsgade 33, 1359 Kbh. TILMELDING: Elektronisk tilmelding på ARRANGØR: PROSAs ungdomsudvalg (mail: bfr@prosa.dk) HUSK: Medbring bærbar PC, hvis I selv vil prøve det nye netværkssystem! Valg af delegerede til PROSAs Delegeretforsamling nov. PROSA af holder Delegeretforsamling hvert andet år, hvor der vælges ledelse, vedtages arbejdsplan og meget mere. Studerende medlemmer af PROSA har også stemmeret. Der er to muligheder for at blive valgt som delegeret til PROSAs Delegeretforsamling: På uddannelsesstedet Der kan vælges 1 delegeret for hver 10 medlemmer af PROSA/STUD på dit uddannelsessted. Kontakt PROSA/STUD, hvis I vil have indkaldt et møde for at vælge jeres delegerede lokalt. Mail: stud@prosa.dk eller ring tlf Møderne skal afholdes og resultatet meddeles inden 7. oktober. På PROSA/STUD generalforsamling 8. oktober På generalforsamlingen vælges de resterende delegerede, det er nok det mest normale, og så får man mødt de andre delegerede. Kan du ikke komme til generalforsamlingen så giv besked senest 6. okt. hvis du vil vælges: stud@prosa. dk eller ring tlf Studietiden er fyldt med muligheder. Bare du har den rette bank. Til medlemmer af PROSA Studiekonto til alle studerende i PROSA-Bank: Gratis VISA/Dankort, VISA Electron eller MasterCard. Mulighed for årsrejseforsikring (pr. 1/9-2006) Pris: 395 kr. årligt. Kassekredit på op til kr. uden gebyrer. Kun 5,75% p.a. ÅOP 5,88%. Høj indlånsrente 4,25% p.a. op til kr. Over kr. 2,00% p.a. Gælder op til 3 år efter endt studie. Læs mere på eller kontakt os på telefon eller prosa@lsb.dk. Rentesatserne er gældende pr Kreditten gives på baggrund af en almindelig kreditvurdering og under forudsætning af, at din SU eller løn går ind på kontoen. bedst til private PROSA-Bank lial af Lån & Spar Bank A/S, København K, telefon , CVR

8 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 06 side 8 Hvordan får it-lærlinge indflydelse på deres uddannnelse? AF MICHAEL GORM NIELSEN, FAGLIG SAGSBEHANDLER I PROSA De to uddannelser it-supporter og datatekniker er i modsætning til de øvrige uddannelser lærlingeuddannelser. Det vil sige at hovedparten af uddannelsen på en virksomhed, hvor man er i praktik eller i lære. Sådan fungerer det Det er vigtigt at kende til de mekanismer, der styrer din uddannelse og hvad du gør, hvis noget ikke fungerer. Før en virksomhed kan få elever, skal den godkendes som læreplads af det Faglige Udvalg for uddannelsen (arbejdsgiver- og fagforeningsrepræsentanter fra de organisationer, der har overenskomst på området). En godkendelse forudsætter, at det nødvendige udstyr og relevante arbejdsopgaver forefindes og én eller flere ansatte med relevant faglig baggrund til at lære dig op. Foto: istockphoto.com Løn og kontrakt Løn- og arbejdsforhold reguleres af overenskomsten og når virksomheden indgår en uddannelseskontrakt, skal overenskomstens lærlingebestemmelser følges uanset om virksomheden i øvrigt har tegnet overenskomst eller ej. Lønningerne i overenskomsten er minimumslønninger, så der er ikke noget der hindrer dig i at aftale en højere løn. Hvis du mener, at du lærer for lidt på virksomheden, kan du bede fagforeningen påtale forholdet overfor arbejdsgiveren. Hvis det ikke hjælper kan fagforeningen indbringe sagen for det Faglige Udvalg. Hvis der ikke kan findes en løsning her, er sidste instans Tvistighedsnævnet, der nedsættes af Undervisningsministeriet og består af repræsentanter fra LO og DA samt en neutral opmand. Både du og din arbejdsgiver er når prøvetiden på 3 måneder er udløbet bundet af din kontrakt og med mindre der er tale om misligholdelse, er det vanskeligt for begge parter at frigøre sig herfra uden at skulle betale erstatning. Undervisning Er du utilfreds med undervisningen på skolen, så bring klagen op i Det Lokale Uddannelsesudvalg via din elevrepræsentant. Det Lokale Uddannelsesudvalg består af lokale repræsentanter for fagforening og arbejdsgiverforening samt skolen og elever. Udvalget er bl.a. ansvarlig for at undervisningen på skolen indholdsmæssigt og kvalitetsmæssigt er i orden. Faglig kamp Lærlingene har tidligt organiseret sig. Lærlingenes Landsforbund blev oprettet i 1917 og nedlagt 5 år efter. Faglig Ungdom opstod i 1931 og Lærlingenes Landsorganisation (LLO) blev startet i som en selvstændig lærlingebevægelse LLO lukkede og slukkede i 1988 og blev opslugt af det konkurrerende LO Ungdom. Der er ingen tvivl om at den aktive kamp gennem årene har haft stor indfl ydelse på de forbedringer, der lidt efter lidt er kommet med i overenskomsterne. Se Industriens overenskomst: En del af historien Når du starter på din erhvervsuddannelse som datatekniker eller it-supporter, bliver du en del af den lange historie om lærlinge og lærlingeuddannelser.i den tidlige middelalder organiserede håndværkerne sig i laug, der stod for oplæring af fagets lærlinge. En egentlig lærlingelov så dog først dagens lys i Mesterlæren var en realitet. I 1921 blev loven revideret og bl.a. blev retten til at slå lærlinge afskaffet! Fra 1937 blev lønnen koblet sammen med fagets overenskomst og svendeprøven indført. Skoleundervisningen foregik om aftenen efter fyraften helt frem til 1956, hvor dagskoleundervisningen blev indført. I 1972 ændrede man strukturen, afskaf- fede mesterlæren og erstattede den med Erhvervsfaglig Grunduddannelse (EFG), hvor skoleundervisning udgjorde en langt større del af uddannelsen end hidtil. I 1991 kom den første af to store erhvervs-uddannelsesreformer i nyere tid. Den anden kom i 2001.I begge tilfælde blev der skåret kraftigt ned på antallet af uddannelser og det var i 2001, at man introducerede de 7 indgange til erhvervsuddannelserne herunder Teknologi og kommunikation, hvor datatekniker og it-supporter er placeret. Dine løn-, arbejds- og uddannelsesforhold er med andre ord resultatet af års historie!