8. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 7, Vis os da din vej, du Himmelens Herre, og giv os mod til at gå den!

Transkript

1 8. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 7, Vis os da din vej, du Himmelens Herre, og giv os mod til at gå den! AMEN De tre første evangelister fortæller om Jesus, hans undere, helbredelser, lignelser og prædikener sådan, at de kan stilles op ved siden af hinanden, så de kan sammenlignes. Teologerne bruger udtrykket en synopse en sammenstilling. Når Mattæus og Lukas stilles op sammen i spalter i en bog, kan vi se, at Lukas s bjergprædiken er lidt kortere end Mattæus s. Men Lukas har altså samlet en række af Jesu små lignelser og fyndord ligeså vel som Mattæus i de tre kapitler, som vi kalder bjergprædikenen. Lukas s sammenligning mellem to husbyggere er lidt anderledes end Mattæus s. Prøv lige at slå op i salmebogen på side 1218 og følg med i midterafsnittet, når jeg så læser fra Lukas: Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem hvem han ligner, vil jeg vise jer: Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev 1

2 oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor.«når jeg henviser til dette, er det fordi, vi skal forstå det med at bygge på sand og at bygge på klippe ud fra den verden, som Jesus og hans tilhørere boede i. I Danmark bygger vi jo gerne på sand. Det gør vi i hvert fald ved præstegården. Der er kørt tonsvis af sand ind, hvor det gamle hus lå - for det er sikrest at bygge på sand dernede. I Palæstina på Jesu tid henviser lignelsen om de to hys-byggere til, at landskabet meget tit er gennemskåret af brede wadiér, som i tørtiden ligger flade og indbydende. Der kan godt være lidt græs, så det kan være fint at have en wadi at sætte får og geder ud i. Men byg endelig ikke der i det bløde sand. For når regnen pludselig vælter ud af himlene oppe i højderne, skabes voldsomme floder, der styrter ned gennem dalenes wadier. Kraftige strømme river alt med, så der ikke bliver ladt sten på sten tilbage. Nej, så skal der i stedet bygges oppe på klippegrund og som Lukas skriver: et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. og slet ikke ude i det bløde sand. 2

3 Sådan slutter Lukas den bjergprædiken ligesom Mattæus. Og det handler så om, at høre det, som Jesus har sagt i sin prædiken. For har du hørt, hvad Jesus siger, og gør, som han sagde, så ligner du en klog mand, der har sit hus godt gravet ned til en fast bund oppe på klippen. Og vi kender næsten ethvert led i bjergprædikenen: Saligprisningerne først: Salige er fattige i Ånden Himmeriget er deres. Salige er de, som stifter fred. Og så kommer de som perler på en snor: I er jordens salt. I er verdens lys. De gamle sagde: I må ikke begå drab. Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, er skyldig for domstolen. Du må ikke bryde et ægteskab. De gamle sagde: Du må ikke sværge falsk. Men jeg siger: Sværg slet ikke! Slår nogen dig på den ene kind, så vend den anden til! Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer. Når du beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør; men sig: Fader Vor, du som er i Himlen! Ingen kan tjene to herrer. I kan ikke tjene Gud og Mammon. Vær ikke bekymrede. Se til himlens fugle. Søg først Guds Rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men overser bjælken i dit eget. Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje. Og det bliver ved og ved. Vi kan næsten hele bjergprædikenen: 3

4 Bed, så skal der gives jer. Søg, så skal I finde. Bank på, så lukkes der op! Alt, hvad I vil, at menneskene skal gøre imod jer, skal I gøre imod dem. Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, som fører til fortabelsen. Og så kommer til sidst advarslerne: Tag jer i agt for de falske profeter. De kommer i fåreklæder, men er glubske ulve. Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget. For hvis det kun er ord uden gerninger, så ligner de en mand, som byggede midt i det bløde sand - ude i wadien, og når prøvelserne kommer, så vælter det hele. Nej, byg på mine ord og gør efter dem, så ligner i en mand, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen OPPE på klippen. Lukas indledte sådan: Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? Der er ikke noget ved, at kalde Jesus for sin Herre, hvis det ikke har den virkning, at vi gør det, som Jesus siger. Og så nærmer vi os pointen: Gerningerne er ikke en forudsætning for, at Gud elsker dig. Nej, gerningerne er en virkning af, at Gud elsker dig. Et menneske, der tør leve i syndernes forladelse, kan frit og frejdigt begynde forfra dag efter dag og dele ud af den kærlighed, som det er elsket med. Og så bliver det så lige til at leve i alle de gode og moralske vejledninger, 4

5 som Jesus giver i bjergprædikenen. Og så mister du ikke frihed og frimodigheden, hvis du bliverudsat for, at prøvelserne udfordrer dig med. Så stifter du fred mellem mennesker. Så er du jordens salt og verdens lys. Så har får du kræfter til ikke at bryde et ægteskab. Så har du ingen grund til at sværge. Så kan du vende den anden kind til! Og elske fjender og bede for forfølgere. Så bliver Fader Vor en bøn, der sætter dig fri. Så kan du lægge bekymringerne i Guds hænder. Så undgår du det hykleri, at du ser splinten i din broders øje, før du ser bjælken i dit eget øje. Så kan du frit gøre det imod andre, som du vil, de skal gøre mod dig. I hverdagens store og små begivenheder får du kræfter til at gøre gode gerninger ikke som forudsætning for at blive elsket, men som virkning af, at du er elsket at du lever i syndernes forladelse. Og så går du ad den vej, som fører til salighed i dag og i morgen og engang hos Gud i evighed. Vi slutter med Luthers ord, som sammenfatter pointen: Gode gerninger gør ingen mand god; men en god mand gør gode gerninger. AMEN 5