UDSPIL 2014 SEPTEMBER 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDSPIL 2014 SEPTEMBER 2013"

Transkript

1 FINANSLOVS UDSPIL 2014 SEPTEMBER 2013 FÆRRE AFGIFTER FLERE ARBEJDSPLADSER

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING REFORMER FOR VELFÆRD VELFÆRD MED FRIHED FLERE SKAL MED ET KONKURRENCEKLART SAMFUND DANMARK AKTIV I VERDEN OVERSIGT OVER ØKONOMIEN

4 4

5 FORORD Danmark er et stærkt velfærdssamfund. Sådan skal det fortsat være. Men Danmark er udfordret. Arbejdspladserne forsvinder, og væksten er i bund. Forhåbentlig bliver 2014 det vendepunkt, som Danmark, danskerne og danske virksomheder har længtes efter. Regeringen vil gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Det vil Venstre ikke. De penge, som regeringen vil bruge på at gøre den offentlige sektor endnu større, vil vi investere i dansk konkurrenceevne ved at sænke skatter og afgifter, så vi kan sikre nye danske arbejdspladser. Det er forudsætningen for, at Danmark kan bevare sit velfærdssamfund og sin velstand. Venstres finanslovsudspil tager derfor udgangspunkt i et offentligt udgiftsstop, der skal sikre, at vi har råd til at sænke skatter og afgifter, som øger væksten og optimismen. Vi lever i en ny tid, hvor vi ikke kan læne os tilbage og vente på opsvinget. For vist svinger konjunkturerne, og selvfølgelig vil nogle af de kurver, der nu vender ned ad, på et tidspunkt vende opad igen. Men konjunkturerne kan ikke alene forklare, at Danmark mister arbejdspladser, mangler vækst og risikerer at rutsje nedad de internationale ranglister. Det er ikke længere en selvfølge, at Danmark altid vil være blandt verdens mest privilegerede lande. Den velstand, vi har i dag, vil andre også have. Naturligvis. Derfor skal vi kæmpe hårdere, hvis vi ønsker at fastholde vores velstand. For når der opfindes ny, helbredende kræft medicin, så skal det ikke kun være nyrige kinesere eller den velstående del af den amerikanske befolkning, der skal have adgang til den. Det skal danskerne selvfølgelig også. Når der udvikles ny teknologi og nye løsninger, der sikrer renere vand, bedre miljø, højere livskvalitet eller hurtigere transport, så skal danskerne selvfølgelig også have adgang til dem. Og når andre giver deres ungdom muligheden for at sætte deres drømme fri gennem undervisning og forskning i verdensklasse, så skal danske unge selvfølgelig også have den samme chance og mulighed. Det kræver, vi sætter vores ambitioner højt. Det kræver mod til forandringer, reformer og prioritering, hvis vi ikke skal falde tilbage i gamle tiders uvaner. Det mod har Venstre. Venstres folketingsgruppe Christiansborg, 6. september

6 1. INDLEDNING Dansk økonomi er fortsat presset. Senest har regeringen nu for fjerde gang i træk nedjusteret vækstforventningerne for i år til beskedne 0,2 pct. Det understreger behovet for, at finansloven for 2014 får ét altdominerende fokus, nemlig at skabe og fastholde danske arbejdspladser. Danske arbejdspladser forsvinder fortsat. Væksten er stadig i bund og har været det længe. Danmark holder i tomgang, mens andre lande kører forbi i overhalingsbanen. Hvis vi skal være med i kapløbet, er der behov for, at vi kommer op i gear. Danmarks udfordringer er uforandrede, og derfor er Venstres løsning på lange stræk den samme som i sidste års finanslovsudspil. Den gang var hovedtemaet jobskabelse og vækst. Det er det også i år, og derfor er titlen uændret. Kort sagt: Færre afgifter. Flere arbejdspladser. For det første skal der være råd til skatte- og afgiftslettelser, som forbedrer konkurrenceevnen, og dermed skaber flere danske arbejdspladser. Derfor skal råderummet prioriteres til skatte- og afgiftslettelser frem for til øget offentligt forbrug. Venstres finanslovsudspil bygger på et offentligt udgiftsstop, reformer og besparelser, som muliggør skattelettelser på i alt 5 mia. kr. til næste år. For det andet skal der fortsat gennemføres reformer, som øger jobskabelsen og øger tilskyndelsen til at arbejde. Derfor foreslår Venstre blandt andet en reform af beskæftigelsesindsatsen, som dels forbedrer de lediges muligheder for at få et job, og dels gør op med en ineffektiv og dyr beskæftigelsesindsats. Og for det tredje skal finansloven fortsætte udviklingen i retning af en smidigere og mere produktiv offentlig sektor. Den offentlige sektor kan gå længere på literen, og dermed kan kvaliteten af vores velfærd videreudvikles inden for den nuværende økonomiske ramme. Med Venstres finanslovsudspil for 2014 anviser vi konkret finansiering for ca. 9½ mia. kr. i Heraf prioriterer vi ca. 7½ mia. kr. til nye initiativer, hvoraf 5 mia. kr. anvendes til at sænke skatter og afgifter. Blandt andet foreslår Venstre at fremrykke skatte- og afgiftslettelser fra Vækst aftalen, så de sættes i gang allerede fra årsskiftet. Venstres finanslovsudspil indebærer, at de offentlige finanser forbedres med næsten 2 mia. kr. i forhold til regeringens forslag til finanslov for Overskuddet kan dermed disponeres til afvikling af statens gæld. Selvom Venstres udspil til finanslov for 2013 blev afvist af regeringen, glæder vi os alligevel over, at store dele siden er blevet gennemført. Ikke i forbindelse med finanslovsaftalen for 2013 men i forbindelse med forårets reformer. Vi har blandt andet aftalt en kontanthjælpsreform, som skaber 6

7 råderum til at sænke skatten. Vi gennemfører målrettede skattelettelser til små- og mellemstore virksomheder. Vi fik sænket energiafgifterne. Og vi har fået regeringen overbevist om, at der var brug for målrettede afgiftslettelser på grænsehandelsfølsomme varer. Dette finanslovsudspil er bygget op omkring Venstres fem sigtelinjer. Sigtelinjerne bygger videre på Venstres reformdagsorden og vil være en del af vores politiske linje i årene fremover. Venstre vil arbejde for, at Danmark også i fremtiden er et fantastisk, velfungerende og velstående land. De fem sigtelinjer og dermed også temaerne i dette finanslovsudspil er: Reformer for velfærd Velfærd med frihed Flere skal med Et konkurrenceklart samfund Danmark aktiv i verden HOVEDPUNKTERNE I VENSTRES FINANSLOVS- UDSPIL 2014 Fortsatte reformer. Venstre foreslår bl.a. en reform af beskæftigelsesindsatsen, som dels forbedrer de lediges muligheder for at få et job, og dels gør op med en af verdens dyreste beskæftigelsesindsatser. Skatte- og afgiftslettelser for 5 mia. kr. Det skal styrke dansk konkurrenceevne, skabe flere danske arbejdspladser og sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Udgiftsstop. Det er vigtigere at sikre danske arbejdspladser ved at sætte verdens højeste skatter ned end på forhånd at forpligte sig til at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Længere på literen. Den offentlige sektor skal moderniseres, så vi får mere offentlig service for de samme penge. Derved får vi råd til at løfte kvaliteten uden at bruge flere penge. 7

8 2. REFORMER FOR VELFÆRD Reformer er forudsætningen for, at vores velfærdssamfund kan gå i arv til vores børn og børnebørn. Det mente vi, da Venstre havde regeringsansvaret, og det mener vi fortsat. Hvis Danmark skal være blandt de rigeste og mest konkurrencedygtige lande i verden, og hvis vi skal opretholde en velfungerende offentlig sektor med gode skoler, værdig ældrepleje, hjælp til samfundets svageste og et af verdens bedste sundhedssystemer, kræver det, at vi opretholder høje ambitioner. Ikke for reformernes skyld, men fordi reformer er forudsætningen for, at vi har råd til at opretholde og udvikle vores velfærdssamfund. Regeringen kalder deres reformer de største i danmarkshistorien. Det er noget sludder. Regeringen har gennemført nogle fine reformer, som i alt øger arbejdsudbuddet med ca personer i Og hver eneste gang har Venstre været med i aftalerne. Til sammenligning øgede VK-regeringens reformer i årene arbejdsudbuddet med personer. Med andre ord var VK-regeringens re former fire gange så ambitiøse som den nuværende regerings. Og alle disse reformer blev aftalt uden, at Socialdemokratiet og SF ville tage medansvar. Desværre har regeringen indgået en række aftaler med Enhedslisten, som har trukket Danmark den forkerte vej. De har flere gange hævet skatterne, de har gjort det mindre attraktivt at arbejde, de har øget brugerbetalingen i sundhedsvæsenet, og de har forbedret vilkårene for kontanthjælpsmodtagere ved blandt andet at fjerne kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen og ved at give mere ferie. Samlet set har regeringens reformer derfor kun bidraget til et øget arbejdsudbud på ca personer i REFORMBAROMETER Arbejdsudbud i VK-regering: Forårspakke Genopretningsaftale Tilbagetrækningsreform SRSF-regering: Skattereform FØP/fleks: Vækstplan: Energiaftale -500 FL12: Kilde: FiU spm. nr. 180 af 28. januar 2013, nr. 207 af 14. februar 2013 og nr. 283 af 2. maj

9 REGERINGEN HAR HALVERET SINE REFORMAMBITIONER Da regeringen lancerede sin første 2020-plan i maj 2012, var regeringen fuld af ambitioner, og målet var at fremlægge reformer, der skulle øge beskæftigelsen frem mod 2020 svarende til, at ca flere personer er i job. 1 Nu har regeringen desværre droppet sit eget mål og nedjusteret ambitionen, så reformer nu blot skal bidrage med i alt personer frem mod Det betyder, at regeringen blot vil gennemføre yderligere reformer, der skal øge den private beskæftigelse med ca personer i resten af denne valgperiode. Det er alt for uambitiøst. Venstre vil gennemføre flere reformer, og en række konkrete forslag indgår i dette finanslovsudspil. Reformerne skal blandt andet sikre, at der er råd til at sætte skatten ned, så vi kan forbedre konkurrenceevnen og dermed sikre flere arbejdspladser. BEDRE UDGIFTSSTYRING MED BUDGETLOFTER Som led i Reformpakken 2020 introducerede VK-regeringen et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige sektor, hvor udgiftslofter sætter klare grænser for udviklingen i udgifterne, og hvor sanktioner understøtter overholdelse af udgiftslofterne. For at holde udviklingen i de offentlige udgifter under kontrol er det afgørende, at de faktiske udgifter holder sig inden for de fastlagte rammer. BUDGETLOV 5, STK. 2 Ved et udgiftsloft forstås en øvre grænse for nærmere bestemte faktiske udgifter i finansåret Venstres udgangspunkt er et udgiftsstop, som betyder, at det offentlige forbrug kan vokse i takt med udviklingen i priser og lønninger men ikke mere. Derfor skal råderummet på godt 2½ mia. kr. bruges på at styrke dansk konkurrenceevne ved at sænke skatter og afgifter, så vi kan sikre danske arbejdspladser frem for at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Vi er derfor tilfredse med, at regeringen indtil 2020 har valgt at reducere væksten i det offentlige forbrug med over 25 mia. kr. samt frigøre 14 mia. kr. ved at fastholde kommunernes service udgifter i 2013 og i stedet anvende råderummet til især skattelettelser. 3 Det er et skridt i den rigtige retning, men vi har behov for at sænke vores høje skattetryk yderligere. POLITISK AFTALT LAVERE OFFENTLIGT FORBRUG I VÆKSTAFTALEN Enighed om at kommunernes serviceudgifter fastholdes fra 2013 til 2014 hvilket giver en besparelse på 2 mia. kr. om året. Dvs. i alt 14 mia. kr. i årene Enighed om lavere offentlig forbrugsvækst giver en besparelse på 1,9 mia. kr. i 2014 stigende til 4,25 mia. kr. i I alt en samlet besparelse på 25¾ mia. kr. i årene Kilde: FIU spm. nr. 282 af 2. maj Med budgetloven blev de formelle rammer for udgiftslofterne lagt fast, og i foråret indgik regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om udgiftslofter for perioden Med udgiftslofterne er der højst plads til, hvad der svarer til en realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. i 2014 og 2015, 0,6 pct. i 2016 og 0,7 pct. i Det afgørende for Venstre er, at der er tale om et udgiftsloft og ikke et udgiftsmål. Det fremgår også tydeligt af budgetloven, at loftet er en øvre grænse for udgifterne. 1 Regeringen, Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 2020, maj Regeringen, Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job, februar Finansministeriet, Aftale om en vækstplan, april

10 INVESTERINGER I ARBEJDSPLADSER Danmark er et stærkt velfærdssamfund. Sådan skal det fortsat være, men forudsætningen, for at vi også i fremtiden har råd til velfærd, er, at Danmark forbliver konkurrencedygtigt. Vi har verdens højeste skatter, og vi har verdens største offentlige sektor og det kan vi ikke blive ved med i en global verden. VERDENS STØRSTE OFFENTLIGE SEKTOR Pct. af BNP DNK NLD SWE FIN FRA UK NOR ITA Derfor foreslår Venstre, at der gennemføres et udgiftsstop i den offentlige sektor. For det er vigtigere at sikre danske arbejdspladser ved at sætte verdens højeste skatter ned og dermed gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark end på forhånd at forpligte sig til at bruge hele råderummet på at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Med eksempelvis Tilbagetrækningsreformen, Dagpengereformen og Genopretningsaftalen har Venstre været med til at sikre et råderum i den offentlige økonomi på godt 3 mia. kr. om året frem mod Det er penge, som regeringen vil bruge på hvert år at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. DEU AUT Offentligt forbrug, 2012, udvalgte OECD-lande Kilde: FIU spm. nr. 383 af 26. juni PRT POL IRL USA CHE Venstre ønsker derimod et udgiftsstop, så pengene i stedet bruges til at sænke skatter og afgifter, så vi kan forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og dermed sikre flere private arbejdspladser, så vi også fremover er blandt de mest vel stående lande i verden. UDGIFTSSTOP BETYDER IKKE FÆRRE PENGE TIL VELFÆRD Venstres udgangspunkt er et udgiftsstop for det offentlige forbrug, så der er råd til, at den offentlige sektor kan levere det samme til næste år som i år. Det offentlige forbrug vokser således med pris- og lønudviklingen, så den offentlige sektor får de samme penge til rådighed i 2014, som den har i Dermed er det muligt at fastholde det samme antal ansatte og købe den samme mængde varer som hidtil. DET BETYDER VENSTRES UDGIFTSSTOP Med Venstres udgiftsstop vokser det offentlige forbrug hvert år med udviklingen i lønninger og priser. Når det offentlige forbrug vokser med priser og lønninger, er det muligt at fastholde det samme antal offentligt ansatte og købe de samme varer og tjenester fra den private sektor som i dag. Hvis man ønsker flere offentligt ansatte, må der reduceres tilsvarende i det offentlige varekøb. Og hvis der omvendt ønskes et højere offentligt varekøb, må der reduceres tilsvarende i udgifterne til offentligt ansatte. Hvis man ønsker at bruge flere penge inden for ét område af den offentlige sektor, så må man bruge tilsvarende færre penge inden for andre områder. Frem mod 2020 vil det offentlige forbrug selv med et udgiftsstop fra 2014 vokse med ca. 78 mia. kr. til 614 mia. kr. i Venstres udgiftsstop betyder, at hvis vi vil bruge flere penge ét sted, må vi bruge tilsvarende færre andre steder. Derfor er det afgørende, at vi får den offentlige sektor til at gå længere på literen, så vi får muligheden for at prioritere nogle af de områder, hvor vi gerne vil gøre mere Regeringen, Danmarks konvergensprogram 2013, april FiU spm. 378 af 21. juni 2013.

11 Kommunerne og regionerne har siden krisens indtog vist, at det kan lade sig gøre at have omtrent nulvækst i det offentlige forbrug. Ja, faktisk er det offentlige forbrug i år lavere, end det offentlige forbrug var i 2010, når der tages højde for pris- og lønstigninger. Med finanslovforslaget for 2014 øger regeringen det offentlige forbrug i 2014 med godt 2½ mia kr. Venstre vil hellere investere pengene i dansk konkurrenceevne ved at sænke skatter og afgifter frem for at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Det indebærer, at det offentlige forbrug er godt 2½ mia. kr. lavere end i regeringens finanslovforslag. Med Venstres finanslovsudspil viser vi, hvordan vi konkret foreslår udgiftsstoppet realiseret i VEJE TIL UDGIFTSSTOP I 2014 Venstres udgiftsstop betyder, at det offentlige forbrug er godt 2½ mia. kr. lavere i 2014, end det regeringen lægger op til. Det vil Venstre i finanslovsudspillet for 2014 realisere ved: Reformer. Venstre foreslår en reform af den aktive beskæftigelsesindsats, som dels skal forbedre de lediges mulighed for at få et job, og dels gør op med en af verdens dyreste beskæftigelsesindsatser. Konkrete prioriteringer. Venstre foreslår bl.a. at spare 300 mio. kr. i DSB. Derudover vil Venstre reducere udgifterne på udlændingeområdet, som er steget som følge af regeringens mange lempelser. Øget brug af konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Venstre foreslår bl.a., at der fastsættes konkrete mål på omfanget af konkurrenceudsættelse i kommunerne. Ændrede arbejdsgange og mindre bureaukrati. Venstre foreslår bl.a. en mere effektiv sagsbehandling ved at reducere antallet af kommunale jobcentre. Derudover er der i regeringens forslag til en finanslov for 2014 en række udisponerede midler i form af afsatte reserver, puljer mv. Venstre vil prioritere disse midler til at sænke verdens højeste skatter og afgifter i stedet for at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. DET SKAL BETALE SIG AT ARBEJDE Det skal altid betale sig at arbejde. Det har været god venstrepolitik i mange år. Desværre har regeringens og Enhedslistens politiske aftaler haft den modsatte virkning. Ved at afskaffe kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen, give kontanthjælpsmodtagerne mere ferie m.v. har regeringen gjort det mere attraktivt at modtage kontanthjælp frem for at gå på arbejde. Regeringens politik på kontanthjælpsområdet betyder blandt andet, at den ene ægtefælle i et par på kontanthjælp i dag skal tjene ca kr. om måneden for at være lige så godt stillet, som hvis begge er på kontanthjælp. 6 Det vil Venstre gøre op med. For det er ikke kun dårligt for den samlede øko nomi. Det er også urimeligt over for de godt danskere, der dagligt går på arbejde og alligevel har mindre til rådighed, end de ville have på offentlig forsørgelse. 7 Gevinsten ved at forsørge sig selv frem for at være på overførselsindkomst skal være større. DET KAN IKKE BETALE SIG AT ARBEJDE danskere har mindre end kr. mere om måneden ved at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Kilde: BEU spm. nr. 154 (alm. del) af 19. januar I foråret indgik vi en kontanthjælpsaftale med regeringen, som er et lille skridt i den rigtige retning. I forhandlingerne fik vi øget reformambitionerne, men det er nødvendigt med et endnu større skridt, hvis det skal betale sig at arbejde for flere danskere. Eksempelvis var regeringen ikke villig til at genindføre et kontanthjælpsloft, 225-timersreglen mv. Det ville have sikret, at det bedre kan betale sig at arbejde. REFORM AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Under halvdelen af alle danskere er i arbejde, og over en million danskere i den arbejdsduelige alder er på overførselsindkomst. 8 Det skaber et betydeligt pres på de offentlige finanser. Derfor er det afgørende, at flere kommer i arbejde, så flere kan bidrage til velstanden. 6 FIU 17 spm. nr. 1 (L1) af 13. december FIU spm. nr. 113 (alm. del 7) af 6. december Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse, august

12 Den bedste hjælp, vi kan give ledige, er at sikre flere danske arbejdspladser. Derfor vil Venstre gennemføre en række skatte- og afgiftslettelser, som kan forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Det vil gøre det billigere og mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark, og dermed kan vi bevare og skabe nye danske arbejdspladser. SKATTELETTELSER SKAL SIKRE JOB Det danske skattetryk indtager en klar førsteplads blandt OECD-landene. De høje skatter og afgifter sætter sig direkte i dårlig konkurrenceevne, fordi det betyder høje omkostninger for danske virksomheder, når de skal konkurrere på det globale marked - ikke kun mod lavtlønslande i Østeuropa Det er afgørende, at vi bruger pengene der, hvor de virker bedst i en tid, hvor hver en krone i den offentlige sektor skal vendes for at sikre, at vi får mest muligt for pengene. VERDENS HØJESTE SKATTER Pct. af BNP Derfor har Venstre præsenteret udspillet Hurtigere i job. Det er Venstres bud på elementer, der bør indgå i en kommende reform af beskæftigelsesindsatsen DNK SWE FRA BEL FIN NOR ITA AUT NLD DEU UK POL PRT CHE IRL USA PEJLEMÆRKER FOR VENSTRES REFORM AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Pengene skal bruges bedre. Venstre foreslår at spare i alt 1½ mia. kr. i 2014 stigende til 4 mia. kr. i 2020 på beskæftigelsesindsatsen og ydelserne. Besparelsen skal gå direkte til at sikre flere arbejdspladser ved at sænke skatter og afgifter, så vi forbedrer dansk konkurrenceevne. Det skal betale sig at arbejde. En integreret del af en solid beskæftigelsesindsats er at sikre gode incitamenter, så det bedre kan betale sig at arbejde frem for at være ledig. Derfor skal den lediges gevinst ved at tage et job være større end i dag. Hurtigere tilbage i job. Ledige skal hurtigst muligt tilbage i ordinær beskæftigelse. Den private virksomhedskontakt skal derfor øges, så de ledige så tidligt som muligt kommer i mest mulig kontakt med virksomhederne. Tilsvarende skal uddannelse fremover knyttes til et konkret job eller en jobmulighed. Den ledige skal i centrum. De arbejdsmarkedsparate ledige skal have mere ansvar for deres egen situation, herunder et friere valg mellem det kommunale jobcenter og andre private aktører. Effektiv og billigere administration. Beskæftigelsesindsatsen varetages i dag især af 94 kommunale jobcentre og a-kasserne. Venstre ønsker større og mere effektive jobcentre for at lette administrationen og øge kvaliteten. Kilde: Venstre, Hurtigere i job, august Reformen af beskæftigelsesindsatsen inklusive lavere ydelser skal sikre besparelser på 1½ mia. kr. i 2014 stigende til 4 mia. kr. i Samlede skatter, 2011, udvalgte OECD-lande. Kilde: OECD. eller Asien - men også mod vore naboer, som har betydeligt lavere skatter og afgifter. Vores høje skatter og afgifter påvirker Danmarks konkurrenceevne negativt. En international undersøgelse placerer Danmark som hhv. nr. 128 og nr. 112, når man kigger på, hvilken indflydelse skatteniveauet har på incitamenterne til at arbejde og investere. 9 Til sammenligning ligger vores svenske naboer på en 20. og 23. plads. Vores høje skatteniveau betyder, at danske virksomheder sender arbejdspladser ud af landet, fordi omkostningerne ved at drive virksomhed i Danmark er for høje. Det koster ikke kun på beskæftigelsen men også på muligheden for fortsat at finansiere vores fælles velfærd med gode hospitaler, skoler og plejehjem. I foråret indgik Venstre en Vækstaftale med regeringen, som indebærer varige skattelettelser for godt 6½ mia. kr. finansieret af besparelser på blandt andet offentligt forbrug, kontanthjælp og SU. Det er skridt i den rigtige retning. Desværre aftalte regeringen i samarbejde med Enhedslisten alene i 2012 at hæve skatter og afgifter med 6 mia. kr. Det er et skridt i den forkerte retning, 9 World Economic Forum, The Global Competitiveness Report , september

13 og derfor skal skatter og afgifter sænkes yderligere, hvis danske arbejdspladser skal sikres. Regeringen og Enhedslisten har blandt andet femdoblet NOx-afgiften og indført en såkaldt arbejdsskadeafgift, som er en skat på arbejdskraft uden nogen reel indflydelse på arbejdsmiljøet. Det er afgifter, som gør det dyrere at være virksomhed, og som dermed skader dansk konkurrenceevne. Det koster arbejdspladser. EKSEMPLER PÅ REGERINGENS SKATTESTIGNINGER Femdobling af NOx-afgift. Højere afgifter på chokolade, slik, is, vin og cigaretter. Forhøjelse af bundskatten. Nedsættelse af personfradraget. Beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Loft over ratepensioner på kr. Arbejdsskadeafgift. Reklameafgift. Øget beskatning af medarbejderaktier. Diverse begrænsninger i forhold til fradrag i selskabsskatten. Øget beskatning ved generationsskifte i familieejede virksomheder. Øget beskatning af leasingbiler. Højere pensionsafkastskat. Højere vægtafgift/grøn ejerafgift. Afgift på forsikringspræmier. Højere lønsumsafgift på fx tandlæger, fysioterapeuter og aviser. Højere kaskoforsikringsafgift på fritidsfartøjer. Stramning af afskrivningssatsen for vindmøller. Højere afgifter/gebyrer på nummerplader. Venstre vil sætte skatten ned, så vi kan sikre flere arbejdspladser. I vores finanslovudspil foreslår vi en lang række omprioriteringer, som giver plads til at lette skatter og afgifter med 5 mia. kr. i Det vil være et skridt i den rigtige retning, men der er behov for at tage yderligere skridt i de kommende år. Vores finanslovudspil skaber plads til at fremrykke hovedparten af de skatte- og afgiftslettelser, som vi allerede har aftalt i Vækstaftalen, til Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at skattelettelserne vil være gunstige for Danmark, og derfor er det uklogt at vente med at indfase dem til Vi skal i gang nu. AFTALTE SKATTE- OG AFGIFTSLETTELSER SKAL FREMRYKKES Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift (310 mio. kr.). Forhøjelse af grænsen for skattekreditter for forskning og udviklingsaktiviteter (200 mio. kr.). Brændsel til proces på minimumsafgift (75 mio. kr.). Bedre vilkår for momsafregning (120 mio. kr.). Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring (55 mio. kr.). Pulje til overskudsvarme (100 mio. kr.). Anm.: Provenuerne er opgjort efter tilbageløb og adfærd Når vi ser bort fra selskabsskattelettelsen, så bør skatte- og afgiftslettelserne for ca. 900 mio. kr. fra Vækstaftalen sættes i gang allerede fra årsskiftet. Derudover er der plads til yderligere skattelettelser på ca. 4 mia. kr., som Venstre vil målrette en styrkelse af dansk konkurrenceevne ved at sænke virksomhedernes omkostningsniveau, så der skabes flere danske arbejdspladser og sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Generationsskifte i familieejede virksomheder Med Vækstaftalen er der skabt en ramme på 2 mia. kr. til yderligere lettelser for erhvervslivet i årene 2017 til Denne ramme vil Venstre anvende til målrettet at forbedre mulighederne for generationsskifte i familieejede virksomheder, hvor arveafgiften i dag er en væsentlig barriere. Derudover er det med Vækstaftalen aftalt at forbedre vilkårene i forbindelse med overdragelse af virksomheder til fondseje, som typisk sker som led i generationsskifte. Venstre foreslår, at der hurtigst muligt igangsættes et udvalgsarbejde, som skal se på reglerne ved generationsskifte i familieejede virksomheder, herunder også pengetankreglen, så vi 13

14 kan sikre bedre vækstvilkår for de familieejede virksomheder. ET SKATTE- OG BYRDESTOP GIVER DANSKERNE TRYGHED OG SIKRER ARBEJDSPLADSER Regeringen har fjernet skattestoppets tryghed og erstattet det med en ufrugtbar zigzagkurs. Der tegner sig et mønster af en regering, der bruger efteråret til at gennemføre finanslove med Enhedslisten, hvor skatter og afgifter hæves, mens foråret byder på skattelettelser med Venstre finansieret af lavere offentlige udgifter. Det skaber usikkerhed for danske forbrugere og virksomheder i en tid, hvor der er hårdt brug for det modsatte. For når skatten går op, går konkurrenceevnen ned og det er ikke, hvad Danmark har brug for. Venstre vil derfor gennemføre et skatte- og byrdestop. Udover det velkendte skattestop, så indebærer byrdestoppet desuden, at det skal være slut med at pålægge virksomhederne ekstra byrder, som belaster deres konkurrenceevne med tabte arbejdspladser til følge. Så udover at skattestoppet forhindrer stigninger i skatter og afgifter, er byrdestoppet et stop for stigning i andre økonomiske byrder, som for eksempel når arbejdsgivere betaler de offentlige udgifter til skolepraktik. Beskæring af erhvervsstøtten skal desuden gå direkte til at lempe skatter og afgifter for erhvervslivet. Den skal ikke finansiere øgede offentlige udgifter som i regeringens finanslov for i år. OVERSIGT OVER REFORMER I VENSTRES FINANSLOVSUDSPIL FOR 2014 Udgiftsstop. Lige nu er det vigtigere at sikre danske arbejdspladser ved at sænke skatterne, så vi kan lette virksomhedernes byrde end at garantere, at verdens største offentlige sektor bliver endnu større Det skal betale sig at arbejde. Regeringens og Enheds listens politiske aftaler har desværre haft den modsatte virkning. Skatten skal ned. Det vil forbedre vores konkurrenceevne og dermed sikre flere private arbejdspladser. Reform af beskæftigelsesindsatsen. Venstre vil spare 4 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen og ydelserne, så vi kan sikre arbejdspladser ved at sætte skatten ned. Mere faglighed, færre nederlag. I efterårets forhandlinger om en reform af erhvervsuddannelserne vil Venstres prioriteter være, at fagligheden skal styrkes, og frafaldet skal ned, så vi får flere dygtige faglærte unge. Taxameterkommission. Venstre vil gennemgå styringen af de videregående uddannelser med særligt fokus på finansieringen via taxametersystemet. En mere fokuseret udviklingsbistand. En reform skal sikre bedre fokus og mere sammenhæng. Venstre vil sænke udviklingsbistanden, så den fastlægges på niveauet for FN s målsætning på 0,7 pct. af BNI. Danskerne kan derfor stole på, at hvis Venstre igen får regeringsmagten, vil det være slut med at hæve skatter og afgifter. Det skal ikke være dyrere at være dansker. Det skal ikke være dyrere at drive virksomhed. Tværtimod er det vores mål at sænke skatten, så Danmark kan blive mere konkurrencedygtigt med flere arbejdspladser til følge. 14

15 3. VELFÆRD MED FRIHED Venstre vil have en offentlig sektor, som er præget af frihed. Frihed, så de offentligt ansatte får lyst til at tage endnu mere ansvar i deres job. Frihed, så cheferne i højere grad kan bruge deres ledelsesret til at udvikle, nytænke og effektivisere. Og frihed til familier, patienter og ældre, så de kan vælge frit mellem forskellige tilbud. Fremover skal den offentlige sektor blive både bedre og mere effektiv. Det handler ikke om, at vi skal have færre sygeplejersker, lærere eller pædagoger men om at sikre, at vi bruger pengene bedre, mere målrettet, mere effektivt. Vi skal have bedre velfærd for de samme penge. Kun på den måde får vi råd til at investere i de arbejdspladser, som sikrer, at vores børn og børnebørn også vil vokse op i ét af verdens bedste velfærdssamfund. MODERNISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Venstres udgiftsstop betyder, at hvis den offentlige sektor moderniseres, så den går længere på literen, kan det bidrage til den løbende udvikling af vores daginstitutioner, skoler, sundhedssystem og ældrepleje. Gennem eksempelvis Gensidighedsaftalen mellem VK-regeringen og KL er der blevet sat fokus på effektiviseringer og afbureaukratisering mv. serviceudgifter i Venstre bakker naturligvis op om kommuneaftalen, men vi vil samtidig også opfordre regeringen til fremover at fortsætte kursen. Venstre opfordrer også regeringen til, at der fremover fastsættes klare krav om produktivitetsforbedringer i aftalerne om kommunernes økonomi i lighed med de krav, som i flere år har været en fast del af aftalerne om regionernes økonomi. Det vil fremadrettet frigøre midler, som kan prioriteres og målrettes efter behov i eksempelvis de årlige kommuneaftaler. Desuden foreslår Venstre en øget konkurrenceudsættelse af den offentlige sektors opgaver, mere effektiv sagsbehandling, digitalisering, afbureaukratisering, bedre indkøb o.lign. Med vores finanslovsudspil lægger vi op til, at der skal frigøres mindst 1 mia. kr. allerede i VELFÆRD SOM I VEJLE GIVER 21 MIA. KR. En undersøgelse foretaget på baggrund af data fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at der vil kunne blive frigivet mere end 21 mia. kr., hvis alle landets øvrige kommuner var lige så effektive og havde samme serviceniveau som i Vejle Kommune. Kilde: CEPOS, Kommunepotentiale, august Regeringens egen 2020-plan fortsætter denne linje og lægger op til at frigøre 12 mia. kr. gennem modernisering af den offentlige sektor frem mod Dette mål bakker Venstre op om. I juni indgik regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomi for Rammerne for aftalen blev fastsat i forårets Vækstaftale, og aftalen indebar, at kommunernes service udgifter blev fastholdt fra 2013 til Reelt er der således tale om et udgiftsstop i de kommunale Samtidig afsætter vi en reserve på 1 mia. kr. til nye prioriteringer i løbet af For når vi udvikler den offentlige sektor, så den går lidt længere på literen, er der plads til nye prioriteringer eksempelvis i kommunerne. Øget konkurrenceudsættelse Venstre foreslår at konkurrenceudsætte langt flere opgaver, end tilfældet er i dag. For erfaringerne viser 11, at der er et stort besparelsespotentiale ved konkurrenceudsættelse, men 10 Regeringen, Vækstplan DK, februar Dansk Industri, Redegørelse for offentlig-privat samarbejde, oktober

16 der er stadig stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner vælger at konkurrenceudsætte. I 2012 konkurrenceudsatte kommunerne samlet 25,4 pct. af deres opgaver. Når det offentlige og det private arbejder sammen på en konstruktiv måde, kan det give store fordele for begge sektorer. Det er med til at sikre en bedre og mere effektiv offentlig sektor. Samtidig giver det grundlag for vækst og nye arbejdspladser i det private. Opgørelsen viser, at kommuner og private i stadigt stigende omfang finder sammen om opgaveløsningerne. UDBUD GAV BESPARELSE PÅ 19 PCT. Udbud af drift af vej- og parkområdet gav en besparelse på godt 19 pct. i Favrskov. Kommunen får løst de samme serviceopgaver som før men for markant færre penge. Kilde: Dansk Industri, Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2012, Under VK-regeringen var det målet, at mindst 31,5 pct. af de udbudsegnede opgaver i kommunerne skulle konkurrenceudsættes i Regeringen har desværre valgt at droppe målet. Det er ærgerligt. Vi mener, at det er vigtigt at have en målsætning, som sikrer, at kommunerne fortsat prioriterer øget konkurrenceudsættelse. Pluk de lavt hængende frugter fra frikommuneforsøgene Frikommunerne kan i dag få dispensation fra statslige regler og dokumentationskrav, hvis de til gengæld dokumenterer, at det skaber afbureaukratisering og en bedre ressourceudnyttelse. Det var Venstres ide at gennemføre frikommuneforsøg, og vi er glade for, at kommunerne får mulighed for at løse opgaverne på nye måder. Det er især på beskæftigelsesområdet samt skole- og børnepasningsområdet, frikommunerne har søgt om frihed fra statslige regler og krav. Hvis frikommuneforsøgene bliver rullet ud over hele landet, vil der være betydelige besparelser samtidig med, at opgaverne løses bedre. Venstre foreslår derfor, at de bedste erfaringer bliver udbredt så hurtigt som muligt, så gevinsterne også kan realiseres i de øvrige kommuner. Digitalisering og ny teknologi Digitaliseringen af den offentlige sektor og indførelse af ny teknologi er en vigtig brik, hvis vi skal frigøre midler og ressourcer fra eksempelvis administrative opgaver. En øget digitalisering kan både bidrage til, at der kan tilbydes flere ydelser for de samme penge og en øget kvalitet, når borger og virksomheder skal bruge mindre tid på eksempelvis at udfylde blanketter. Under VK-regeringen blev der taget en lang række initiativer på digitaliseringsområdet. Etableringen af NemID, digital post og NemKonto, fuld digital ansøgning om SU, digital tinglysning, digital årsopgørelse og virk.dk, hvor virksomhederne får adgang til alle indberetninger ved at logge på én gang. Finansministeriet har tidligere skønnet, at det samlede potentiale ved øget digitalisering og teknologianvendelse kan være op til 3 mia. kr. årligt fra Mere effektiv sagsbehandling Venstre vil gerne se på mulighederne for at sammenlægge enheder og andre initiativer, der understøtter en effektiv sagsbehandling. Venstre foreslår at styrke de kommunale jobcentre ved at øge det nuværende krav om et befolkningsgrundlag på til i størrelsesordenen , eller så jobcentret betjener et naturligt geografisk afgrænset arbejdsmarked. En reduktion i antallet af jobcentre vil blandt andet gøre det lettere for virksomhederne at kontakte jobcentrene, og det kan desuden sikre en mere ensartet håndtering af de ledige. Færre jobcentre kan også betyde, at jobcentrene kan øge kvaliteten af deres rådgivning til den enkelte gennem opbygning af større, faglige miljøer og bedre erfaringer med ledige med særlige udfordringer. Desuden skal det overvejes at samle miljøgodkendelserne i få nationale centre i stedet for som i 12 Regeringen, Ambitioner om mere, maj

17 dag, hvor sagsbehandlingen foregår separat i hver sin kommune. Siden regeringen kom til, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for miljøgodkendelser af husdyrbrug steget med mere end én måned. Specielt i forhold til større miljøgodkendelser besidder landets kommuner ikke alle det nødvendige fag lige niveau. Sagsbehandlingstiderne varierer meget fra kommune til kommune. De seneste opgørelser viser, at de hurtigste kommuner i gennemsnit er under 100 dage om at behandle en miljøgodkendelse, mens de langsomste kommuner er over 600 dage om det. Der forventes derfor at være et betydeligt effektiviseringspotentiale ved at samle sagsbehandlingen af miljøgodkendelserne, og samtidig vil erhvervslivet opleve en bedre og hurtigere myndighedsbetjening. ET MARKANT LØFT AF FOLKESKOLEN Engelsk fra første klasse, flere timer i dansk og matematik og tysk eller fransk allerede fra 5. klasse. Det er nogle af hovedpunkterne i aftalen om Folkeskolereformen, som Venstre og Dansk Folkeparti indgik med regeringen før sommerferien. Vi er tilfredse med resultatet, der betyder, at det faglige niveau i folkeskolen bliver styrket markant, så de danske folkeskoleelever kan blive endnu dygtigere. Det vigtigste for Venstre har været at sikre en stigning i antallet af timer i kernefagene: Dansk, matematik, historie og fremmedsprog. Det betyder, at vi har taget et stort skridt i retning af at gøre de danske elever dygtigere og bedre rustet til fremtiden. Uddannelse er afgørende, hvis vores børn skal klare sig i fremtidens globale konkurrence, og uddannelse starter i folkeskolen. Ambitionen er derfor, at eleverne i 8. klasse fremover skal kunne det, som de i dag kan i 9. klasse. Dermed sætter vi nogle klare mål for, hvor meget dygtigere de danske elever skal blive. Venstre foreslog op til folketingsvalget i 2011, at skoleeleverne skulle have 1 times idræt og motion dagligt. Det løfte bliver nu indfriet med reformen. Samtidig bliver det muligt for skolerne at dele klasserne op i hold i langt højere grad end i dag. Vi havde gerne set, at eleverne fik karakterer allerede fra 4. klasse. Det ville have styrket elevernes motivation og løftet det faglige niveau endnu mere, men det ville regeringen ikke være med til. Venstres finanslovsudspil bygger oven på kommune- og regionsaftalerne, og vi har derfor som i regeringens finanslovforslag afsat 870 mio. kr. i 2014 til implementeringen af en ny folkeskole. INVESTERINGER I FREMTIDENS SYGEHUSE I disse år begynder vi at se resultatet af VK-regeringens massive satsning i fremtidens sygehusstruktur. Ikke siden middelalderens kirkebyggerier har vi i Danmark haft så omfattende et projekt, som VK-regeringen søsatte i 2008, hvor den besluttede at investere 41 mia. kr. i 16 forskellige sygehusbyggerier i hele landet. Med aftalerne om regionernes økonomi løftes regionernes anlægsinvesteringer i 2014 til 7,1 mia. kr., hvoraf hovedparten af pengene går til realiseringen af sygehusprojekterne i blandt andet Aalborg, Århus, Gødstrup, Kolding, Aabenraa, Odense, Slagelse, Herlev og på Rigshospitalet. Regionernes anlægsinvesteringer er finansierede inden for rammerne af Venstres finanslovsudspil. SUND FORNUFT I SUNDHEDSVÆSENET Venstre vil udvikle sundhedsvæsenet med patienterne i centrum. Der skal være større åbenhed om sundhedsvæsenets resultater, og patienterne skal sikres den bedst mulige behandling hurtigst muligt. Sundhedsvæsenet skal drives på baggrund af åbenhed og sund fornuft. Mere sundhed for pengene: Konkurrence er sund fornuft Sund konkurrence giver mere sundhed for pengene og har stor betydning for produktivitetsudviklingen. Konkurrence mellem det offentlige og private sikrer mest mulig sundhed for pengene 17

18 og har igennem en lang årrække bidraget til at øge produktiviteten i sundhedsvæsenet, så der kan behandles flere patienter for de samme penge. MERE SUNDHED FOR PENGENE Produktiviteten på de danske sygehuse steg fra 2010 til 2011 med godt 5 pct. I perioden steg produktiviteten med omkring 20 pct. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Konkurrencen er afgørende for fastholdelsen af den positive effektivitetsudvikling i det samlede sundhedsvæsen. Det handler om at få opgaverne løst bedst og billigst, så vi får mest mulig sundhed for skattekronerne. For at styrke konkurrencen og fremme produktiviteten mener Venstre, at regionerne skal øge andelen af opgaver, der konkurrenceudsættes, herunder fx ved at konkurrenceudsætte alle ikke-patientnære områder som eksempelvis rengøring, vaskeri, køkken- og kantineopgaver og logistik. 13 Hver gang en opgave kan udføres billigere eller mere effektivt ved at inddrage private virksomheder, frigøres der ressourcer til fx at behandle flere kræftpatienter på de offentlige sygehuse. Det er sund fornuft. Samtidig skal vi udnytte kapaciteten på både de offentlige og private sygehuse bedre, så vi sikrer den kortest mulige ventetid. Et stærkt offentligt-privat samarbejde er et effektivt redskab til at sikre mere sundhed for pengene. Kort sagt: Patienterne skal igen i centrum. Give patienter ret til hurtigere behandling Patienternes ret til hurtig behandling inden for 30 dage var en helt unik patientrettighed, der både gav valgfrihed og sikrede lighed i sundhedsvæsenet. Alle uanset pengepung havde ret til hurtig behandling efter lægefaglig vurdering, og mere end patienter har haft direkte glæde af det udvidede frie sygehusvalg og dermed fået behandling hurtigere, end de ellers ville have fået. 14 Regeringen har forringet patienternes adgang til hurtig behandling ikke for at spare penge, men fordi regeringens modstand mod privathospitaler vejer tungere end patienternes rettigheder og valgfrihed. Forringelsen af det udvidede frie sygehusvalg betyder, at en stor gruppe patienter kan komme til at vente op til dobbelt så lang tid på behandling som hidtil. Venstre mener, at alle patienter uanset pengepung skal have mulighed for at vælge behandling på et privathospital, hvis ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger én måned. Øget valgfrihed: Ny udvidet udredningsret Patienterne skal sikres både hurtig udredning og hurtig behandling. Desværre har regeringen valgt at stille sig på systemets side frem for på patienternes side. Regeringens udredningsret giver ikke patienterne ret til at vælge hele eller dele af udredningsforløbet hos private sygehuse og klinikker ved lange ventetider i det offentlige. Venstre vil sikre patienterne en reel ret til hurtig udredning. Derfor foreslår Venstre, at der indføres en udvidet udredningsret. Patienterne skal have mulighed for udvidede valgmuligheder, hvis man på regionernes sygehuse ikke kan udrede patienterne inden for 30 dage, hvor det er fagligt muligt. Åbenhedsreform: Større åbenhed om resultaterne Venstre ønsker at skabe øget åbenhed om sundhedsvæsenets resultater med en Åbenhedsreform. Større åbenhed om sundhedsvæsenets resultater skaber et bedre grundlag for at udbrede effektive arbejdsgange og best practise. Større åbenhed vil samtidig give patienterne bedre indsigt i sygehusenes og afdelingernes resultater og dermed et bedre grundlag for at vælge. Venstre vil eksempelvis give patienterne bedre adgang til løbende opdaterede informationer om fx kvalitet og ventetider på sygehusafdelingerne, og der skal sikres flere systematiske sammenligninger af de enkelte sygehuses og afdelingers resultater I staten er der i dag udbudspligt, hvormed de statslige myndigheder er underlagt en egentlig pligt til at udbyde udbudsegnede opgaver med en værdi over bagatelgrænsen. I regionerne er der ingen pligt til at udbyde opgaveløsningen. 14 Statens Serum Institut, Nøgletal om sundhedsvæsenet, 4. kvartal 2012.

19 ÅBENHED I SUNDHEDSVÆSENET En samlet brugervenlig sundhedsportal. Portalen skal fungere som én indgang for borgerne til sundhedsvæsenet. Lette patienternes adgang til let tilgængelig information om kvaliteten på de enkelte afdelinger på både de offentlige og private sygehuse. Bedre vejledning til patienterne om valgmuligheder i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg og den udvidede udredningsret. Skærpede krav til opdaterede informationer på sundhedsportalen, herunder at fx praktiserende speciallæger forpligtes langt mere systematisk til at offentliggøre oversigter over fx aktivitet og ventetider. Venstre mener, at ressourcerne i Kriminalforsorgen kan anvendes mere effektivt. Vi ønsker et opgør med indsattes særprivilegier, således at reglerne om fx transportudgifter, tandlægebehandling mv. så vidt muligt indrettes, så de indsatte ikke stilles bedre end andre. Der skal også ske en bedre vurdering af, om det overhovedet giver mening at gøre en resocialiseringsindsats over for de mest forhærdede kriminelle og i forhold til det store antal udlændinge, der enten skal hjemsendes til afsoning eller udvises efter løsladelsen. KOMMUNERNE SKAL HAVE FRIHED TIL AT SÆNKE EJENDOMSSKATTERNE I disse år oplever mange, at der skal betales mere og mere i ejendomsskat til kommunerne også kaldet grundskyld. Selvom skattesatsen 15 ikke stiger, så har SKAT forøget grundværdierne kraftigt mange steder i landet. Det betyder, at borgerne skal betale mere i ejendomsskat målt i kroner og øre. Venstre ønsker at give kommunerne en mulighed for at kompensere borgeren helt eller delvist som følge af de højere vurderinger af grundværdierne. Venstre vil derfor give kommunerne frihed til at sænke grundskyldspromillen ved at fjerne kravet om opkrævning af mindst 16 promille i grundskyld. Det må være op til de enkelte kommuner, hvor meget de vil opkræve i grundskyld. BEDRE UDNYTTELSE AF MIDLERNE I KRIMINALFORSORGEN Venstre er ikke med i aftalen om Kriminalforsorgens økonomi for Aftalen gjorde det dyrere at være dansker, den var for uambitiøs i forhold til at sikre effektiv hjemsendelse til af soning for udenlandske kriminelle, og den indebar, at langtidsdømte kan løslades tidligere. Venstre anerkender, at der er gode elementer i aftalen, som Venstre ønsker at bevare. Det gælder fx flere pladser til rocker- og bandegrupperinger. Venstre mener ikke, at det danske samfund bør bruge ressourcer på en omfattende resocialiseringsindsats, når det alligevel forventes, at indsatsen er nyttesløs. Det kan sammen med fx udlicitering af visse af Kriminalforsorgens opgaver være med til at frigøre et råderum, der kan anvendes til fx bedre sikkerhed og større kapacitet i fængslerne. MERE VALGFRIHED I BORGERLIGE VIELSER Borgerlige vielser må i dag kun foretages i borgmesterens eller byrådsmedlemmernes bopælskommune. Det betyder, at et par fx ikke må blive viet af borgmesteren i deres sommerhus, hvis det tilfældigvis ligger i nabokommunen. Venstre ønsker, at alle aspekter af den offentlige service skal indrettes med så stor frihed for den enkelte som muligt og foreslår derfor, at begrænsningen ophæves 16. FRIHED UNDER ANSVAR I TRAFIKKEN Dansk trafiksikkerhed er i top, hvis man sammenligner med andre lande. Antallet af trafikdræbte har i flere år været faldende, og i 2012 var antallet af trafikdræbte det laveste i mere end 80 år. 17 Men vi har fortsat en udfordring i forhold til de helt unge bilister. Venstre foreslår, at der gennemføres en 3-årig forsøgsordning, som indebærer, at 17-årige får mulighed for at erhverve kørekort til biler, ligesom det i dag gælder for 18-årige. En betingelse er, at det sker under opsyn af en erfaren bilist. En tilsvarende ordning har været en stor succes i Tyskland, hvor antallet 15 Grundskyldspromillen. 16 B 128 Forslag til folketingsbeslutning om vielser foretaget af borgmestre og byrådsmedlemmer, Vejdirektoratet, Markant færre dræbte i trafikken i 2012, juni

20 af alvorlige ulykker blandt unge bilister er reduceret med mere end 20 pct. 18 VELFÆRD MED FRIHED Venstre foreslår desuden, at unge skal kunne køre en lille knallert fra 15-års alderen. Det vil være et godt skridt i retning af bedre mobilitet og mere frihed under ansvar for de unge, og det vil navnlig være en fordel for unge i landdistrikterne, hvor knallerten kan være nødvendig for at passe ungdomsjob, uddannelse og fritidsinteresser. BESPARELSER I DSB Med forslaget til en finanslov for 2014 har regeringen lagt op til at annullere besparelsen på 300 mio. kr. om året, som VK-regeringen pålagde DSB at finde årligt fra 2011 og frem. Besparelsen blev udmøntet ved at reducere kontraktbetalingen på baggrund af effektiviseringer, så besparelsen ikke førte til dårligere service eller højere billetpriser. Besparelsen skyldes en afgørelse fra Europa Kommissionen i en statsstøttesag vedrørende kontrakttilskud til DSB. Afgørelsen fra Europa-Kommissionen er retligt bindende. Venstre vil derfor fastholde besparelsen i DSB. Øget konkurrenceudsættelse. Venstre vil frigøre mindst 1 mia. kr. i 2014 eksempelvis ved at konkurrenceudsætte fx rengøring, vaskeri og logistikopgaver på sundhedsområdet. Mere effektiv sagsbehandling bl.a. ved at sammen lægge enheder, eksempelvis i beskæftigelsessystemet, hvor Venstre har foreslået at reducere antallet af jobcentre. Nye prioriteringer. Venstre afsætter en reserve på 1 mia. kr. til nye prioriteringer i Patienten skal i centrum. Venstre vil sikre alle patienter ens rettigheder til hurtig behandling. Det bør ikke være pengepungen, som er afgørende for, om man skal have mulighed for hurtig behandling. Regeringen har indtil videre ført en zigzag politik i forhold til DSB. I 2012 annullerede regeringen besparelsen, men for 2013 blev besparelsen opretholdt. Nu har regeringen så skiftet kurs igen, hvor DSB slipper for besparelsen på 300 mio. kr. i Men fra 2015 og frem budgetterer regeringen igen med en besparelse på 300 mio. kr. fra DSB. 18 Federal Highway Research Institute, Section U4 Driver Training, Driver Improvement. 20

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Prioritering af sundhedsvæsen og forebyggelse

Prioritering af sundhedsvæsen og forebyggelse Emne: Statens økonomi Område: Stat Udgivet: 21-11-2011 Redigeret: 01-12-2011 Social dumping og arbejdsklausuler ved udbud Aftaleparterne er enige om at fremme brugen af arbejdsklausuler og sociale klausuler

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale til Folkemødet 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Lars Løkke Rasmussens tale til Folkemødet 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Lars Løkke Rasmussens tale til Folkemødet 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Jeg har glædet mig til Folkemødet i år. De første to år skulle arrangementet lige finde sine egne ben, formatet skulle afpudses og mobildækningen

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Oversigt over presseresuméer

Oversigt over presseresuméer Oversigt over presseresuméer 1. 39 mia. kr. mere til offentligt forbrug frem mod 2020 2. Løft i offentlig beskæftigelse med regeringens politik 3. Fordeling af 39 mia. kr. i 2016-2020 på prioritetsområder

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

FINANSLOVS UDSPIL 2015 SEPTEMBER 2014 ET SUNDT DANMARK

FINANSLOVS UDSPIL 2015 SEPTEMBER 2014 ET SUNDT DANMARK FINANSLOVS UDSPIL 2015 SEPTEMBER 2014 ET SUNDT DANMARK INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...5 1. INDLEDNING...6 2. FLERE SKAL MED I FÆLLESSKABET...8 3. BEDRE VELFÆRD FOR PENGENE... 16 4. ØGET VELSTAND OG FLERE

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

FINANSLOVS UDSPIL 2015 SEPTEMBER 2014 ET SUNDT DANMARK

FINANSLOVS UDSPIL 2015 SEPTEMBER 2014 ET SUNDT DANMARK FINANSLOVS UDSPIL 2015 SEPTEMBER 2014 ET SUNDT DANMARK INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...5 1. INDLEDNING...6 2. FLERE SKAL MED I FÆLLESSKABET...8 3. BEDRE VELFÆRD FOR PENGENE... 16 4. ØGET VELSTAND OG FLERE

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Skitse til Vækstpakke 2014

Skitse til Vækstpakke 2014 Skitse til Vækstpakke 2014 Nyt kapitel Regeringen og Venstre er enige om at arbejde for at gennemføre en lang række initiativer, som reducerer omkostningerne for erhvervslivet, øger produktiviteten og

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

HVEM SKAL BETALE LØKKES REGNINGER?

HVEM SKAL BETALE LØKKES REGNINGER? HVEM SKAL BETALE LØKKES REGNINGER? BAGGRUNDSPAPIR OM KONSEKVENSERNE AF NULVÆKST: FÆRRE OFFENTLIGT ANSATTE FÆRRE PENGE TIL VELFÆRD NEDSKÆRINGER I OVERFØRSLER Hvad skal det koste dig, hvis Lars Løkke bliver

Læs mere

Mærkesager for Liberal Alliance Vordingborg

Mærkesager for Liberal Alliance Vordingborg Indledning Liberal Alliance ønsker at udbrede partiets fire mærkesager Lavere skat Gang i væksten Mindre bureaukrati Færre forbud mest muligt i vores nærområde Vordingborg Kommune. Det er også lokalt vi

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Tale til vækstkonference i CEPOS, 8. december 2014

Tale til vækstkonference i CEPOS, 8. december 2014 Tale til vækstkonference i CEPOS, 8. december 2014 Kristian Jensen, næstformand i Venstre Det talte ord gælder Tak for invitationen til at komme her i dag på CEPOS s vækstkonference. Det har jeg glædet

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere