Adipositas foreningen landsforeningen for overvægtige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adipositas foreningen landsforeningen for overvægtige"

Transkript

1 Adipositas foreningen landsforeningen for overvægtige TEMA Køn og overvægt Indhold Indhold Den kønne forskel BMI med forbehold Etik og svær overvægt Fedmegrænsen rykker Mænd og overvægt Ung og køn Nyhedsbrev nr Ung og smækker

2 FORMANDENS Klumme! Af næstformand Regitze Siggard Den kønne forskel Overvægt har mange facetter og ofte ændres verdenbilledet, når man drejer sit objektiv en lille smule. I dette nummer har vi valgt at sætte fokus på kønnets betydning i forhold til overvægt. At der er forskel på kønnene er ingen overraskelse men ikke desto mindre er det tankevækkende at både forebyggelse og behandlingstilbud ikke nævneværdigt inddrager dette aspekt. F.eks. viser tal for fedmekirurgi at det er over 80% kvinde som bliver opereret, mens andre tal viser at antallet af svært overvægtige mænd i Danmark er langt højere end svært overvægtige kvinder. I forhold til andre tilbud er vi foretaget en lille søgning i det danske land, og tænk vi har ikke fundet ét eneste tilbud som specifikt er tilrettelagt for mænd. Måske er kvinderne mere tilbøjeligt til at søge hjælp? men det er vel ikke så mærkeligt, hvis der ikke er nogen tilbud der tager særlige mandlige behov alvorligt. Samtidig er det jo også om mændene i det hele taget vil have støtte og om de ser overvægt som et problem de vil arbejde med men hvorfor ikke? har på denne baggrund valgt at være en del af Mens Health Week 2008, der sætter fokus på mænd og arbejdspladsen. Vi ved jo at overvægt på arbejdspladsen er tabubelagt, og vil derfor benytte anledning til at opfordre alle med personaleansvar og medarbejdere med overvægt til at få gang i ligeværdig dialog, der kan bidrage til at skabe gensidig forståelse og udvikling af konkrete initiativer, der kan understøtte medarbejderne. Læs mere om Mens Health Week 2008 på Generalforsamlingen Generalforsamlingen blev holdt d. 29. februar i Torvehallerne i Vejle og den nye bestyrelse kan ses her på side 15 i temabladet. Visioner fra år 2008 er i stadig udvikling og der ligger mange samfundsmæssige opgaver og venter på s hjælp. Vi vil derfor arbejde på at udvikle vores værdigrundlag samt øge synligheden af indsatser. Bestyrelsen med flere har arbejdet på at udarbejde værdier for vores forening, der bl.a.omfatter; Respekt, Ligeværd, Modighed og Glæde. Et egentligt værdigrundlag vil blive formuleret, således at alle der enten er medlem, samarbejdsparter og/eller aktiv i foreningen kan nikke genkendende til, hvordan værdierne kan anvendes i det daglige arbejde og i forhold til foreningens profil. Vi vil ligeledes arbejde på at få søge midler til at videreføre eksisterende og etablere nye aktiviteter og projekter der sætter fokus på Overvægtige børn og deres familier Overvægtige voksne og behandling kompetenceløft blandt sundhedsprofessionelle Patientstøtte før-og-efter fedmekirurgiske indgreb Overvægtiges vilkår på arbejdsmarkedet Oprettelse af flere lokale foreninger Årsberetning i sin helhed rekvireres på Adipositas foreningen Redaktionen: Louise Nielsen, tlf , Nina Frahm, tlf , Stine Rodenberg, tlf , Henvendelse om indlæg til Temabladet sendes til: Redaktionen, Strøby Bygade 21, 4671 Strøby. Eller som mail til Deadline til nr. 2/2008 er 1. juli Sats og tryk: Stiftsbogtrykkeriet, tlf ISSN-nr.: Annoncer i bladet er ikke nødvendigvis et udtryk for s holdning. Redaktion 2

3 Men s Health Week 2008 Men s Health Week 2008 Men s Health Week 2008 Men s Health Week 2008 Men s Health Week 2008 Fagforbund, arbejdsgiverforeninger og sundhedsorganisationer går sammen om Men s Health Week 2008 For 6. år i træk arrangerer en række organisationer i Danmark Men s Health Week. Emnet i år er: Mænds sundhed og arbejdspladsen - Arbejdsmiljø, livsstil og sundhedsinformation Arrangørerne er i år: Selskab for Mænds Sundhed, Sundhedsstyrelsen, 3F, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Industri, Suhr s, Dansk Metal og Rigshospitalet. Mens LO og har meldt sig som partnere. Kommunernes Landsforening stiller deres informationsnetværk til rådighed. Motivationen for årets tema er: Mænd er ofte underbehandlede både når det gælder generelle, livsstilsrelaterede og mandespecifikke fysiske og psykiske helbredsproblemer. Arbejdet og arbejdspladsen spiller en helt central rolle for mænds sundhed. Derfor er arbejdspladsen en vigtig kanal for formidling af information om mandespecifik sundhedsfremme. Målet med Men s Health Week 2008 er øget opmærksomhed om mandespecifikke sundhedsforhold og aktiviteter der virker til at øge kvaliteten af både formidlingen og informationen om mænds sundhed. Vi afholder et orienteringsmøde om Men s Health Week 2008 den 31. januar kl i Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67 i København: Mødelokale 011. Men s Health Week ligger i ugen juni Generelt afholder vi Men s Health Week fordi: - Mænds forventede levetid verden over og også i Danmark er unødvendig lav, og for mange mænd dør for unge af årsager, som kunne forebygges - Antallet af tilfælde af sygdomme, der er specifikke for mænd (især prostataog testikel-kræft) stiger hurtigt - Mænd har en særlig høj dødelighed af en række sygdomme og af ulykker - Mænd har en høj rate af selvmord, samtidig med at mænds psykiske problemer er under behandlere og ikke opgages tid nok - Sundhedsvæsenet har ikke altid opfyldt mænds særlige behov i forhold til sundhed og sygdomme Yderligere information, kontakt: Chefpsykolog Svend Aage Madsen, Rigshospitalet, Formand for Selskab for Mænds Sundhed. Tlf Sekretariatet MHW 2008, Morten Flatau Tlf: Frivillige Søges til! Der er brug for din hjælp du gør en forskel! Redaktør af temabladet: Opgaverne er bl.a. at opsøge relevante forfattere til artikler, nyhedsstof og andet stof til bladet. Webmaster til hjemmeside opgaverne er bl.a. at ajourføre og opdatere hjemmesiden mv. Ledelsessekretær: Direkte reference til formanden og med koordinerende opgaver er bl.a.: Sekretariatsbetjening, udarbejdelse af oversigter over foreningens aktiviteter, - varetagelse af korrespondance - kalenderstyring mv. Kontakt os på 3

4 N Y H E D S B R E V N R. 1 / 0 8 Body Mass Index med forbehold BMI er et generelt accepteret mål til beskrivelse af den relative vægt hos voksne. For at måle kroppens fedtmasse anvendes BMI (body mass index) som et fedmemål, der beregnes som kropsvægten divideret med højden? (kg/m?). Et BMI på mellem 25 og 30 kg/m? angiver overvægt, mens et BMI på > 30 kg/m? angiver fedme eller svær overvægt. Svær overvægt er en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet. Normalvægtområdet omfatter et BMI mellem 18,5 og 25 kg/m?. Stine Rodenberg højet kolesterol og blodsukker, type 2-diabetes og tidlig død, mens fedt på hofterne, som det især ses hos kvinder, ikke udgør en særlig risiko for følgesygdomme. Forbehold for denne udregningsmetode Det er vigtigt at tage forbehold for denne udregningsmetode, da den ikke tager højde for eksempelvis knoglebygning, muskelmasse og køn. Knoglebygning og muskelmasse kan vise en BMI der ligger over 25, hvilket ikke behøver at betyde at man er overvægtig. Mænd og kvinder har forskellig kropsbygning, hvil- ket bl.a. kommer til udtryk ved kvinders større fedtprocent. Mænd bør have en fedtprocent på % mens kvinders bør være på %. BMI er derfor ikke et fuldt ud dækkende mål for den helbredsmæssige betydning af kroppens fedtindhold, idet BMI bl.a. ikke beskriver hvor på kroppen fedtaflejring sidder. BMI kombineret med taljemålet kan anvendes i den voksne befolkning til at karakterisere grupper med øget helbredsrisiko. Kilde: Overvægt og Fedme fra Sundhedsstyrelsen. Et eksempel på udregning af BMI: En person vejer 85 kg og er 1,70 m høj. Sådan beregner hun sit BMI: 85 divideret med 2,89 (1,7 x 1,7) = 29,41 kg/m2 Det vil sige, at hendes BMI er 29,41 og hun er dermed overvægtig. BMI kan ikke bruges som direkte information Måling af BMI giver ingen direkte information om kroppens fordeling af fedt og muskelmasse. BMI kan anvendes til at sammenligne vægtniveau, både blandt forskellige populationer, forskellige aldersgrupper, etniske grupper og de to køn. Samtidig betyder fastlæggelsen af grænser for overvægt og fedme, at der er mulighed for at identificere individer eller grupper, hvis risiko for sygelighed eller dødelighed er forøget. Det ikke blot er kroppens totale fedtindhold, men også lokaliseringen af fedtvævet på kroppen, der har betydning for helbredskomplikationerne ved overvægt. Specielt den abdominalt lokaliserede fedme, den såkaldte æbleform, spiller en rolle for helbredskomplikationer som for- Stof til eftertanke Overvægtige bliver flået i forsikringer Overvægtige bliver nægtet eller skal betale op til tre gange så meget for en livsforsikring som normalvægtige. Forsikringsselskaberne tager overpris for overvægtige kunder. Topdanmark har ligefrem nægtet svært overvægtige personer en forsikring. Det skriver Dagbladet Børsen. "Meget groft sag er det som huse, der er gået ild i. Det er ligesom, hvis man har fået kræft og skyndte sig at tegne en livsforsikring. Vi er nødt til at stoppe spekulationerne," siger Jan Hoffmann, der er direktør i Topdanmark Livsforsikring til Børsen. Livsforsikringerne stiger i takt med, at kundens body mass index, BMI, stiger, fremgår det af en rundrigning Børsen har foretaget til en af række landets forsikringsselskaber. Kilde: Børsen Støt de overvægtige, henvis til L A N D S F O R E N I N G E N F O R O V E R V Æ G T I G E S PA R R I N G K U R S E R F O R E D R AG N E T V Æ R K DA N N E L S E 4

5 Etik og svær overvægt i sundhedsvæsenet Forfattere til artiklen Gitte Bøgedal og Lene Plambech. Antallet af overvægtige (BMI 25 29,9) og svært overvægtige (BMI > 30) er stærkt stigende. I 2005 vurderede WHO, at der var 1,6 milliarder overvægtige voksne (alder + 15 år) og 400 millioner svært overvægtige voksne. Hvis udviklingen fortsætter vurderer WHO, at der i 2015 vil være 2,3 milliarder overvægtige personer globalt, og 700 millioner svært overvægtige. I Danmark er der de sidste år blevet mindst flere svært overvægtige danskere (1), således at der nu er 40 % overvægtige danskere og 11,4 % svært overvægtige danskere(2). Overvægtige personer er således ikke en minoritet i samfundet, men udgør en væsentlig del af befolkningen. Overvægt medfører risiko for udvikling af en række følgesygdomme som type 2- diabetes, hjerte- og karsygdomme, apopleksi, forhøjet blodtryk, slidgigt, galdesten, åndedrætsbesvær inkl. søvnapnø, hormon- og fertilitetsforstyrrelser og kræft (3). En række af disse følgesygdomme medfører indlæggelse på sygehus og kontakt med sundhedsvæsenet. Og her møder sundhedspersonalet den overvægtige patient, og patienten sundhedspersonalet. Mødet mellem den overvægtige patient og sundhedssystemet har været genstand for en række primært udenlandske undersøgelser. Generelt er der dog få studier af sundhedspersonalets holdninger til svært overvægtige patienter, og mange af studierne er ukontrollerede og har svagheder. Alligevel giver de et fingerpeg om de udfordringer som kan opstå i mødet mellem den svært overvægtige patient og sundhedsvæsenet. Generelt eksisterer der i samfundet fordomme om overvægtige personer. Nogle af de fordomme man kan møde er fordomme som, at svært overvægtige er fysisk uattraktive, mindre intelligente, dovne, har svært ved at få venner eller mangler selvkontrol. Mange mennesker kan være bærere af disse fordomme. Således også medarbejdere som arbejder i sundhedssystemet, hvilket nedenstående studier giver en fornemmelse af. I et studie (4), hvor 318 amerikanske læger svarede på et anonymt spørgeskema om deres holdninger til svært overvægtige patienter, svarede 67 % af lægerne, at de mente at svært overvægtige patienter manglede selvkontrol og 39 % mente at svært overvægtige patienter var dovne. I et andet studie (5), hvor 620 amerikanske læger svarede på et anonymt spørgeskema svarede 50 % af lægerne at de fandt svært overvægtige patienter besværlige, uattraktive, grimme og ikke samarbejdsvillige. I et tredje studie (6), svarede 24 % af alle sygeplejersker, at de fandt svært overvægtige patienter frastødende. Og spørger man de svært overvægtige selv, svarede 52 % af alle svært overvægtige i et studie (7), at de var blevet behandlet med manglende respekt af deres læge. Mange svært overvægtige patienter accepterer samfundets vurdering af, at en ikke-perfekt krop repræsenterer en ikkeperfekt person. De udviser derfor en tilpasset adfærd forklare overvægten, undviger situationer, kompenserer og tager skylden på sig. Nedenstående citat er fra Lone Grøns bog Krop og hverdag i forandring, hvor Lone Grøn har talt med flere svært overvægtige patienter. Jeg bliver ved med at tage på, lyver over for mig selv, går ikke længere på vægten og er i det hele taget et skvadderhoved. ( ). Jeg råber og skriger til mig selv (altså inde i hovedet), jeg skælder ud, synes selv jeg er et pjok, men lige meget hjælper det ( fra en patient til Lone Grøn). Årsagen til overvægt og fedme er kompleks og der er mange faktorer involveret. Bl.a. biologiske (alder, køn, gener, etnicitet), adfærdsmæssige (kost og fysisk aktivitet) og samfundsrelaterede (økonomisk og socialt miljø). Det er derfor ikke bare den overvægtiges egen skyld og den overvægtige som er doven og må tage sig sammen. Fedme er en kronisk sygdom og bør behandles med livslang kontrol og indsats (1). Og når den overvægtige bliver patient, skal vedkommende behandles med samme respekt som andre patienter i sundhedsvæsenet. Som et individ og med værdighed, med venlighed og omsorg. Der er derfor behov for dialog og uddannelse af sundhedspersonalet, og behov for at få klargjort hvilken behandling man som patient kan forvente sig af sundhedssystemet således, at forventninger mellem sundhedssystem og patient er afstemt. Anvendt litteratur SIF, Folkesundhedsrapporten Sundhedsstyrelsen Kirurgisk behandling af svær overvægt, MTV Puhl et al. Bias, discrimination and obesity. Obes Res Foster et al. Primary care physicians attitudes about obesity and its treatment Bagley et al. Nurses attitudes towards adult patients who are obese Brownell et al. Weight Bias in Healthcare settings Lone Grøn Krop og hverdag i forandring

6 N NYHEDSBREV NR. 1/08 Mobiltelefon giver sunde kostvaner En gruppe børn i Vesthimmerlands Kommune har ved hjælp af deres mobiltelefoner tabt 3.36 kg i snit på et halvt år. De 8 børn indtaster dagligt hvor meget og hvad de spiser på en mobiltelefon. Oplysningerne behandles af en ernæringskonsulent, der tilretter den mængde mad børn må spise. Når børnene dyrker motion, kan de så spise mere. Jeg synes det har været godt. Jeg har tabt mig, og fået det bedre med mig selv, siger 12-årige Johnas Knudsen fra Skivum ved Aars. Projektet har løbet i et halvt år og styres af børn og bevægelse fra skoleforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune i samarbejdet med selskabet Mobile Fitness. Det hele betyder, at børnene bliver bevidste om hvad de spiser, hvor meget de bevæger sig. På sigt kan det forhåbentlig modvirke en masse livsstilssygdomme, siger Hanne Knoblauch, leder af Børn og Bevægelse i Vesthimmerlands Kommune. Nu skal børnene så klare sig selv i et halvt år uden en tilknyttet ernæringskonsulent inden forsøget endeligt evalueres. Mobile Fitness er et mobil- og internetbaseret kost- og motionsprogram til overvægtige. Og udover projektet i Vesthimmerland tester man nu mobiltelefonens medvirkende motiverende effekt på vægttab hos voksne kombineret med medicinsk behandling. Som et af pilotprojekterne tilbyder lægemiddelvirksomheden Abbott praktiserende læger og deres patienter at deltage i projektet, der varer i tre måneder. I alt forventes 150 personer at deltage. Abbott ved hvor vigtigt det er ikke at lade nogle initiativer stå alene. Der arbejdes derfor løbede på at stille nogle nye redskaber til rådighed for læger og patienter, så patienterne med højere sandsynlighed opnår et succesfuldt vægttab. Flere og flere får fedme og overvægt tæt ind på livet. Der findes mange måder at tackle de overflødige kilo på. Grundlæggende er det nødvendigt at ændre sine kost- og motionsvaner, når vægten skal ned. Erfaringerne viser dog, at det at forandre sådanne livsstilsvaner er en vanskelig og i nogle tilfælde uoverkommelig proces at gennemføre alene ikke mindst på lang sigt, når den nye vægt og de nye vaner skal fastholdes. Alt for ofte ses tilbagefald til gamle vaner med øget vægt til følge efter et forsøg på at tabe sig. Traditionelle behandlingstilbud med klinisk diætist, højskoleophold eller lignende viser samme kortvarige resultater. Det er derfor vigtigt at forsøge at udvikle nye tilbud, der kan motivere og sigter mod langvarige resultater. Læs mere på: eller ring til Mobile Fitness på telefon Vi søger Deltagere til slankeprojekt Er du netop påbegyndt behandling med slankepræparatet Reductil (Sibutramin), er du over 18 år, er dit BMI mellem og kan du lide at bruge mobilen og internettet? Så er det måske dig, vi søger. Læs mere på: Tilmeld dig på telefon , eller sms til 1940 med teksten MF deltag, hvorefter vi vil kontakte dig. Mobilefitness 6

7 Fedmegrænsen rykker sig Kvinder med et BMI mellem 25 og 30, de let overvægtige, dyrker mindst sex, viser en ny befolkningsundersøgelse lavet for FoodCulture. Af formand Nina Frahm I har glemt at spørge de ekstremt overvægtige, for hvis man havde tal for denne befolkningsgruppe, ville det vise sig, at de får langt mindre sex end andre befolkningsgrupper, siger formanden for, Landsforeningen for overvægtige, Nina Frahm. Udover sit virke som formand er hun også samlivsog seksualrådgiver. Undersøgelsen er delt ind i fire grupper efter BMI, body mass index, hvor gruppen med størst BMI begynder ved 30. Det er faktisk for lavt sat. Grænserne for fedme har rykket sig i Danmark, så alt, hvad der ligger op til et BMI på 35, betragtes som normalt og har ikke den store indflydelse på sexlivet, konstaterer Nina Frahm. Små forskelle Det er heller ikke de store forskelle, man kan finde i undersøgelsen. Men der er dog nogle. 71 pct. af kvinder med et BMI mellem dyrker sex en til tre gange hver måned eller sjældnere. Det er markant mindre end de 62 pct. af kvinder med et BMI over 30, der dyrker sex ligeså sjældent. Der er mange faktorer, der spillerind på sexlivet, og udseendet er selvfølgelig en del af det. Specielt hos unge kvinder gør udseendet en stor forskel, og en lille smule overvægt kan godt have stor indflydelse på deres psykiske velbefindende, og det er en af de ting, der afgør, om man har et godt sexliv, siger Nina Frahm. Hvem får mest? Det er da også de normalvægtige, der dyrker mest sex. Ifølge Food- Cultures undersøgelse dyrker 11 pct. af mænd med et BMI mellem 20 og 25 sex mere end tre gange hver uge, mens det samme tal for mænd med et BMI over 30 ligger på kun tre procent. Otte procent af kvinder med BMI over 30 dyrker dog også sex mere end tre gange hver uge, og det er det samme tal som for de normalvægtige. Hvor tit dyrker du sex? Selvtillid er afgørende Det psykiske aspekt er også et af de store problemer for de meget overvægtige, men når man kommer op i de helt store vægtklasser, bliver det fysiske også et meget stort problem. Maven og lårene bliver så store, at de kommer i vejen for den fysiske udfoldelse, det er at have sex. Men igen er det psykiske også en stor del af både problemet og løsningen. Ser man for eksempel på mennesker som Amin Jensen og Alex Nyborg Madsen, hvor selvværdet er i orden, kan det sagtens lade sig gøre at have et godt sexliv, selv om man er overvægtig. Men mange af de meget svært overvægtige har selvtillidsproblemer i så stor grad, at det er meget svært for dem at nyde andres berøring og ømhed, siger Nina Frahm. 7

8 Mænd og overvægt Der har inden for de seneste 10 år været en større stigning i overvægt blandt mænd end blandt kvinder. Denne større øgning af overvægt hos mænd er en kønsforskel, som vi ikke i umiddelbart kan forklare. Hvis vi ser på kønsforskelle i et større perspektiv, så ser det også ud til at mænd sakker bagud i forhold til kvinder på en lang række andre områder. Et eksempel på dette er middellevetiden. Kvinders gennemsnitlige levealder i Danmark i 2005 var 80,2 år, hvorimod mænds middellevetid var 75,6 år. Der er i Danmark og internationalt taget initiativer til at sætte mere fokus på køn og kønnets betydning for sundhed og sundhedsadfærd. Et af de initiativer, der er sat i værk i Danmark, er stiftelsen af Selskab for Mænds Sundhed i Et af selskabets overordnede mål er at gøre opmærksom på, at der er særlige forhold, som gør sig gældende for mænd, når det handler om sundhed. 8 af Psykolog Hanne Jensen, Psykologisk og Psykosocial Forskningsenhed, Rigshospitalet og bestyrelsesmedlem i Selskab for Mænds Sundhed. Generelt ser det ud til at mænd tror, at de er raske, men alligevel dør de tidligere end kvinder. Dette skyldes sandsynligvis blandt andet, at mænd går senere til lægen ved sygdom, og at de, når de kommer til lægen, ofte er mere alvorligt syge end kvinder, der går til lægen. Dette har selvfølgelig en konsekvens for mænds helbred. Det gælder mænd generelt - og det gælder derfor også for overvægtige mænd. For nogle år siden gennemførte vi en interviewundersøgelse på Rigshospitalet om mænd og overvægt. Her fremgik det, at på trods af at de mænd, vi interviewede, havde kendskab til deres overvægt og også kendte til risici for følgesygdomme, så identificerede de ikke sig selv som overvægtige. De brugte i det hele taget ikke ordet 'overvægtig' om sig selv. Snarere brugte de mere milde formuleringer som 'trivelig' og 'rund', når de beskrev sig selv. Det var ikke fordi, at mændene ikke ville tage ansvar for deres vægt, at de ikke nævnte det. Tværtimod tog de i høj grad ansvaret for deres vægt. Netop det, at mænd påtager sig det personlige ansvar, er et væsentligt element i motivation for forandring. Vi ved, at mænd normaltvist bliver motiveret til livsstilsforandring ved udsigten til at få bedre sundhed og undgå sygdom. Men dilemmaet her er, at mange mænd tilsyneladende ikke er klar over, hvor dårligt deres helbred kan være, hvis de er svært overvægtige. I førnævnte undersøgelse om mænd og overvægt, spurgte vi mænd om, hvad de mente ville motivere dem til et vægttab. Alle mænd nævnte, at sygdom ville være en motiverende faktor. Det vil sige, at hvis de blev syge af deres overvægt, så ville de forsøge på et vægttab. Men de fleste havde allerede følgesygdomme af overvægten fx dårlige knæ, for højt blodtryk og sukkersyge. Men de betragtede sig ikke som syge. Det bør nævnes, at placeringen af ansvar for overvægt er et særligt vanskeligt felt inden for det psykologiske overvægtsområde. Der er en stor risiko ved, udelukkende at betragte svær overvægt som et personligt anliggende, hvor den enkelte person overvejende har ansvaret for sin egen (over)vægt. Denne individualisering af overvægtsproblemet har nemlig omfattende psykologiske og sociale konsekvenser, og understøtter stigmatiseringen af svært overvægtige personer. En stigmatisering som rammer både mænd og kvinder, dog ser det ud til at det traditionelle billede af en mand stadig - til en vis grad - er knyttet til fysisk størrelse, og at vi generelt, samfundsmæssigt har en tendens til at være mere tolerante over for overvægtige mænd. Der er studier, der viser at kvaliteten af sexlivet hos svært overvægtige mænd og kvinder er forringet, dog mest hos kvinder. Vores undersøgelse vurderede ikke sexlivet hos de interviewede mænd, men vi kunne se, at mændene havde mange tanker om der var sammenhæng mellem deres potens og deres overvægt. Tankerne fremstod oftest som et spørgsmål og en bekymring om deres seksualitet. Dette uanset om manden var i parforhold eller ej. Andre undersøgelser har vist at overvægtige mænd ikke har nedsat seksualdrift af overvægten alene. Det kan dog være aktuelt i forbindelse med nogle følgesygdomme af overvægt. Mændenes bekymringer handlede primært om tvivl og usikkerhed på deres seksuelle tiltrækningskraft og præstationer. Mandeperspektivet inden for overvægtsområdet er forsat under udforskning. Nogle af de mindre kendte resultater er nyere studier, som har fokuseret på sammenhænge mellem overvægt og depression. Der er resultater, der peger på, at moderat overvægt hos mænd kan have en forebyggende effekt i forhold til depression (hvorimod det modsatte gør sig gældende for kvinder). Så alt i alt peger den viden vi har på nuværende tidspunkt, på at det er væsentligt at medtænke køns-aspektet, både når vi taler specifikt om overvægt eller generelt om sundhed og sygdom. Reference.: Olsen, H. og Madsen, S.A. Den mandlige patient og lægesamtalen om overvægt. Månedsskrift for praktisk lægegerning, Maj 2006/5. For yderligere oplysninger: kontakt Psykolog Hanne Jensen, Rigshospitalet, eller Selskab for Mænds Sundhed:

9 Ung og køn Af Louise Nielsen, I forbindelse med udarbejdelse af et debatmagasin til unge, fortog ligestillingsministeriet i 2004 en undersøgelse af unges sundhedsvaner. Af undersøgelsen fremgår det, at mange piger og drenge spiser usundt og at deres livsstil og sundhed kunne blive bedre. En af de måske vigtigste resultater af undersøgelsen er, at piger og drenge har forskellige dårlige vaner. Selvom undersøgelsen er foretaget i 2004, er den grundlæggende kønsforskel i sundhedsvaner stadig meget aktuel. Det er derfor vigtigt, at differentierer sundhedsindsatser såsom kampagner og sundhedsprogrammer m.m., så de både appellerer til drenge og piger. Piger vil være tynde drenge vil have muskler Piger og drenge har først og fremmest forskellige motiver for at leve sundt. Piger er meget fokuserede på udseende, hvorimod drenge lægger mere vægt på ydeevne. Meget tyder på, at disse kønsforskelle grundlægges i teenage-årene og dels skyldes, at den biologiske udvikling er forskellig og dels, at der er forskelle i påvirkningen fra deres omgivelser. De biologiske forandringer kommer af sig selv, mens kønsroller, skønhedsideealer og medier påvirker de unges livsstil, sundhed og udseende. Både piger og drenge er ifølge undersøgelsen utilfredse med deres vægt, men mens de fleste piger stræber efter at være tynde(re), vil drengene være større. Drenge udvikler et mere atletisk kropsbillede og er generelt mindre kropsfikserede end pigerne. Pigerne påvirkes af mediernes tynde modeller og er derfor meget kritiske overfor deres krop, især i puberteten hvor de udvikler kvindelige former. I Danmark er et stigende antal unge, enten overvægtige eller for tynde og hverken over- eller undervægt er sundt for helbredet. Undervægt kan medføre fejleernæring og spiseforstyrrelser og overvægt kan, foruden de psykiske problemer, medfører sukkersyge, blodpropper m.m. Mange flere piger (26.3 %), end drenge (5,1%) er på slankekur og pigernes træben efter en tynd ideelkrop, ender for nogle med usund livsstil og anoreksi. Selv normalvægtige piger ønsker at tabe sig. 33,6 % af pigerne siger at de spiser mindre for at tabe sig, mens det kun er 8,3 % af drengene. Drenge motionerer mest Unge i alderen år anbefales at dyrke mindst 1 times fysisk aktivitet om dagen. Det lever 72 % af drengene og 52 % af pigerne op til. Piger og drenge har forskellige krav til og ønsker om sport og motion. Drenge dyrker typisk tennis, badminton, fodbold, håndbold, kampsport og roning, mens pigernes favoritter typisk er håndbold, aerobics og ridning. En vigtig pointe er dog, at piger ikke dyrker sport for at have det sjovt, men fordi de vil tabe sig. En af årsagerne til, at pigerne dyrker mindre motion end drengene, kan være det faktum, at en del af pigerne ikke dyrker motion af lyst, men, fordi de vil tabe sig. Drenge drikker, piger ryger! Drenge drikker generelt mere end piger og det er især de drenge der er meget fysisk aktive, der drikker meget. Til gengæld ryger piger mere og nogle piger ryger fordi de gerne vil tabe sig. Drenge prøver at undgå fed mad, men spiser for lidt frugt og grønt. I undersøgelsen fremgik det, at % af pigerne, mod % af drengene spiser frugt og grønt hver dag. Mange piger spiser fx alt for meget slik. Dobbelt så mange piger (40%) som drenge (19%) spiser slik mange gange om ugen. En vigtig pointe er at 46,7 % af pigerne får dårlig samvittighed når de spiser slik, mens det kun er tilfældet for 5,8 % af drengene. 9

10 Ung og smækker? Flere piger end drenge udvik Af Trine Filges Flere og flere unge udvikler en spiseforstyrrelse, og der er væsentligt flere piger end drenge, som får problemer med mad og vægt. At være ung og overvægtig har store sociale, psykiske og sundhedsmæssige implikationer. Det er på tide, at både medier og fagfolk begynder at tale om fedme som en spiseforstyrrelse på linje med anoreksi og bulimi. Pigerne har det sværest Ung pige? For de fleste lyder det som en drøm af en faste, smukke kropsformer hun har livet foran sig! Men virkeligheden er en anden: Ifølge Sundhedsstyrelsen har op mod 29 % af unge piger i Danmark et så problematisk forhold til mad, krop og vægt, at de har risiko for at kunne udvikle en spiseforstyrrelse1. Medicinsk behandling Mange overvægtige piger lider af de samme alvorlige psykologiske og sociale problemstillinger som piger med anoreksi og bulimi. Den overvægtige pige kan således ikke bare lade være med at spise, ligesom den undervægtige pige heller ikke bare kan begynde at spise, eller bulimikeren bare kan holde op med at tvangsspise og kaste maden op igen. Alle spiseforstyrrelser tager tid at behandle, men forskellen er, at hvor bulimi og anoreksi er anerkendte spiseforstyrrelser, har den overvægtige pige stadig svært ved at få medicinsk behandling og psykologisk hjælp. Det handler ikke om mad En spiseforstyrrelse handler ikke alene om mad eller motion. En spiseforstyrrelse er en måde at overleve på en slags overlevelsesstrategi, en måde hvorpå man kan tackle sit liv, og sine følelser. Spiseforstyrrelsen handler om kontrol af tilværelsen, at mærke og ikke at mærke sig selv, at være fyldt ud, tom, at fylde lidt, fylde meget i forhold til andre; alt sammen i overført betydning2. Når spiseforstyrrelsen rammer så mange unge piger i dag, er det fordi, det er en nærliggende og afgrænset måde at flytte fokus fra de problemer og svære følelser, som mange unge har. Det er følelserne bag og ikke maden, som på et dybere plan er årsag til spiseforstyrrelsen. Kropsopfattelse For de unge piger er kroppen ikke kun den fysiskkonkrete krop, som hun går til lægen med, når hun fejler noget og den, som skal have mad, motion og søvn. For hende er kroppen også en arena, hvor der foregår livsvigtige kampe om symboler, identitet og hendes sociale tilhørsforhold. Derfor handler hendes valg af 10

11 ler en spiseforstyrrelse eksempelvis tøjstil ikke kun om, hvad der er smart eller pænt: Tøjet er i er den måde hun skaber sig en social position i forhold til andre piger og viser andre, hvem hun er. Krop og følelser Med kroppen viser den unge kvinde også, om hun føler sig cool og smart, eller om hun føler sig grim og forkert indeni. Mna kan sige at kroppen er en slags metafor fro hende, og at kroppens fysiske størrelse og udseende viser hendes ikke-fysiske egenskaber. Er hendes krop utjekket, er hun (i sin egen logik) selv utjekket. Er hendes krop forkert i forhold til samfundets idealer, er hun som person også forkert. Derfor hjælper en slankekur ikke, hvis hendes overvægt har en vigtig følelsesmæssig dimension. Unge i dag At være ung i dag er ligesom for 30 år siden. Forskellen er bare, at vilkårene har forandret sig markant. I dag er der høje forventninger til unge om, at de skal kunne klare sig godt i uddannelsessystemet, de skal se godt og klare sig godt socialt. De høje krav medfører, at nogle unge frygter, at de bliver en fiasko. Når alle muligheder omkring dem synes åbne, tænker de nemt: Når jeg ikke klarer livet perfekt, må det være mig som person, der er en fiasko. Og det er hårdt for de unge - og er man ung og sårbar, kan det medføre, at der overspises, eller at man misbruger sig selv og sin krop på andre måder. En tid med angst og uvished Vores samtid fremprovokerer på mange måde angst og uvished. Det er blevet et grundvilkår for alle mennesker. Men ikke alle unge og især ikke sårbare unge piger - er lige gode til at håndtere ansvaret for deres egne valg. Derfor er der nogle af dem udvikler en lang række kropslige fænomener som for eksempel selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser eller andre typer misbrug. Det handler derfor ikke bare om at kunne tage sig sammen. Unge med BED og adipositas Nørregård-Nielsen & Rosenmeier Aps. Rådgivende Sociologer samarbejder med på et projekt om unge med BED. Er du som fagperson eller af personlige grunde interesseret i projektet, søger vi samarbejdspartnere og hører gerne fra dig. I projektet skal der blandt andet indgå en undersøgelse om unge med adipositas og deres trivsel og levevilkår. Kontakt konsulent Tine Filges på eller tlf

12 Tættere på arbejdsmarkedet Tættere på arbejdsmarkedet Det kan lykkes at bringe svært overvægtige i job eller tættere på arbejdsmarkedet gennem en systematisk tværfaglig indsats, der bl.a. omfattede de psykologiske problemstillinger. Det er konklusionen på projektet JobForm et erhvervsrettet forsøgsprojekt for ledige med overvægt i det tidligere Århus Amt. Udgangspunktet for projekt JobForm var, at svær overvægt er både en praktisk og psykologisk barriere for at få en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet, der forløb over 24 uger, omfattede i alt 33 personer fordelt på tre jobcentre i det tidligere Århus Amt (Grenaa, Randers og Århus N). Forløbet var tilrettelagt som en kombination af gruppeforløb og individuelle samtaler med en blanding af både teori og praksis ligesom der var 8 ugers erhvervspraktik indlagt. Elementer i forløbet var: Kost og ernæring, fysisk aktivitet, psykologi og arbejdsmarked. I det følgende er fokus på psykologi dels pga. den begrænsede plads, dels da der er tale om et forholdsvis nyt tiltag i forhold til overvægt. Interesserede kan læse mere om de andre delelementer i rapporten (se boksen). Psykologi og overvægt Undervisningen og den individuelle vejledning i psykologi havde fokus på de psykologiske sider af overvægt og kostvaner. Et væsentligt element i forløbet var at arbejde med at udvikle den enkeltes indsigt i, hvad man spiser og hvorfor med henblik på at opnå større kontrol over spisning og vægt. Med andre ord at hjælpe deltagerne til at blive mere bevidste om de mønstre, der har været med til at fastholde dem i uhensigtsmæssige vaner. Desuden at bidrage med redskaber til, hvordan de psykologiske barrierer kan overvindes, og hvordan højrisikosituationer kan tackles for at mindske tendensen til trøstespisning. Det er en læreproces, hvor man blandt andet skal finde ud af at håndtere de vanskelige situationer og sindsstemninger, hvor man tidligere fik hjælp fra maden. Et andet vigtigt omdrejningspunkt i arbejdet var opbygning og vedligeholdelse af den enkeltes motivation og engagement i forbindelse med forandring af livsstil og vægttab. Det var op til den enkelte deltager at få individuelle samtaler udover de første indledende samtaler. Der var stor spredning mht. brugen af dette tilbud nogle havde samtaler med psykologen stort set hver uge, mens andre ikke gjorde brug af tilbuddet overhovedet. Gruppeforløbet har været en blanding af oplæg, individuelle øvelser, gruppearbejde og fælles diskussioner. Udgangspunktet for arbejdet både i gruppen og i de individuelle samtaler var primært den kognitive metode med fokus på problemet og løsningen heraf. De individuelle samtaler tog desuden udgangspunkt i konkrete individuelle psykologiske problemstillinger som depression, stress, lavt selvværd og spiseforstyrrelse samt problemer i forhold til familie, parforhold og børn. Hvad kom der ud af projektet? Et af målene var, at deltagerne skulle tabe i vægt. Men netop fordi idéen bag projektet var varige livsstilsændringer frem for en traditionelle slankekure, arbejdede vi i projektet ud fra forventninger om relativt langsomme, men vedvarende vægttab. For enkelte var et tilfredsstillende mål at stoppe vægtstigningen eller at stabilisere et allerede opnået vægttab. Det gennemsnitlige vægttab i løbet af kurset var på 6,2 kg. Dette tal siger dog ikke så meget, idet der er tale om et gennemsnit i en lille K O R T N Y T K O R T N Y T K O R T N Y T Forskelle mellem mænd og kvinder - Mænd har færre sygdomme og helbredsproblemer end kvinder. - Mænd har færre funktionsindskrænkninger - Mænd vurderer eget helbred mere positivt end kvinder. - Alligevel har mænd i alle aldre en højere dødelighed end kvinder. Baggrunden for paradokset er uden tvivl multifaktoriel. Biologiske og genetiske faktorer, livsstil og sundhedsvaner, levevilkår og sociale roller samt forskelle i brug af sundhedsvæsenet er af betydning. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhedsrapport Danskerne bliver højere og tungere En voksen dansk mand over 16 år er i gennemsnit blevet 2,2 cm højere og 6 kilo tungere i løbet af 18 år. Gennemsnitsvægten for en mand var 77 kg i 1987 og 83,1 kg i 2005, hvor de seneste tal stammer fra. Hans gennemsnitshøjde var 177,3 cm i 1987 og 179,5 cm i Samme udvikling gælder for kvinder. En voksen dansk kvinde er i gennemsnit blevet næsten 6 kg tungere, da hun vejede 62,2 kg i 1987 og 68,0 kg i Hendes gennemsnitshøjde er også steget, men kun med 1,2 cm, da hun målte 165,3 cm i 1987 og 166,5 cm i Gennemsnitshøjden er steget for begge køn og blandt alle aldersgrupper undtagen kvinder i alderen år. Vægten er steget i alle køns- og aldersgrupper. Den mindste gennemsnitsvægt ligger for både mænd og kvinder blandt de årige samt i aldersgruppen 80+ år. Men hvor højden ikke bliver øget ret meget fra de yngste aldersgrupper til de aldersgrupper, hvor gennemsnitshøjden er størst, så er der en markant forskel gennemsnitsvægten blandt de yngste og de aldersgrupper, hvor gennemsnitsvægten er størst. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. Virksomheder har øget fokus på sundhed Danske virksomheder har i stigende grad fokus på medarbejdernes sundhed. Størstedelen af danske arbejdspladser tilbyder deres medarbejdere sundhedsfremmeordninger indenfor bl.a. kost, rygning, alkohol, motion og stress. 12

13 med vægttab med vægttab Af psykolog, klinisk diætist Inge Vinding gruppe, og der var tale om store variationer deltagerne indbyrdes på de enkelte hold: Fra -19,2 kg til +2,4 kg. To deltagere havde deltaget i pilotprojektet lige inden, hvor de havde tabt kg. Begge disse to deltagere formåede i løbet af de 24 uger, kurset varede, at fastholde det opnåede vægttab. Udgangsvægten varierede fra 101,4 kg til 168,3 kg. Den generelle tendens var, at deltagerne ved kursusstart typisk overspiste i forbindelse med negative følelser, dvs. hvis deltageren var hhv. bekymret, trist, ensom, træt eller vred. Der skete store individuelle forbedringer, og samlet set er hyppigheden af overspisningsepisoder faldet henover kursusperioden. Dog overspiste enkelte deltagere mere end ved kursusstart og dermed var faldet i overspisningsepisoder samlet set ikke så markant. I løbet af kurset skete der generelt en væsentlig forbedring i deltagernes tiltro til at undlade at overspise på følgende områder: Fristende situationer som indkøb, gå forbi bageren, hygge, spise ude og se fjernsyn. Den mest markante forbedring ses mht. oplevelsen af negative følelser: stress, vrede, kedsomhed, tristhed og bekymring. Deltagernes vurdering Deltagerne fandt, at kombinationen af gruppeforløbet og det individuelle fokus var meget værdifuldt. De gav udtryk for at have fået større selvindsigt og for at blive taget alvorligt. At der ikke var tabu knyttet til at snakke om overvægt indbyrdes, hjalp også mange. Deltagerne siger samstemmigt, at de individuelle samtaler med psykologen var meget givtige. Udover at rumme en selvudviklingsproces i forhold til ændring af livsstil og arbejdsmarkedsparathed levnede samtalerne også plads til bearbejdning af de andre indsatsområder, og dermed bandt samtalerne områderne sammen. Flere af deltagerne understreger, at netop samtalerne med psykologen og tid til tætte opfølgninger var det særligt gode ved at deltage i JobForm. En af de væsentligste erfaringer er, at der skal etableres en form for efterværn for deltagerne en mulighed for at søge råd og vejledning efter, at det egentlige projektforløb er slut. Dette er især vigtigt for de deltagere, der havde en række problemer på det psykologiske område som depression og overspisning. Nogle citater fra deltagere: Da jeg først lærte at spise rigtigt, kom min energi tilbage lysten til at arbejde og leve. Det har fungeret rigtigt godt sammen. Hvis man ikke har hovedet med, kan man ikke tabe sig. Jeg har brugt psykologien meget både med hensyn til jobsituation og min egen depression. Jeg har fået mere energi, kan lidt bedre overskue at have et arbejde. Sundhed giver energi. Succesoplevelserne fra kurset kan jeg bruge til mange ting, bl.a. så har jeg mod på det med at komme ud på arbejdsmarkedet. Jeg har lært at tackle tingene på en anden måde gennem snakken med de andre deltagere. Rapporten JobForm et erhvervsrettet forsøgsprojekt for ledige med overvægtsproblemer. kan rekvireres hos: Beskæftigelsesafdelingen, Norddjurs Kommune, Ravnholtvej 1, 8500 Grenaa. Eller den kan downloades fra: Læs mere på: K O R T N Y T K O R T N Y T K O R T N Y T Sundhedsstyrelsen har i 2007 lavet en undersøgelse blandt 1848 virksomheder som viser, at sundhedsfremmeordninger indenfor sund kantine og rygestopkurser i dag er område med størst fremgang. Samtidig viser undersøgelsen at virksomhederne har lang vej endnu, idet de endnu ikke har tænkt sundheden ind i den daglige drift og opstillet konkrete mål for indsatsen. Kilde: Sundhedsstyrelsen Jo ældre des oftere drikker danske unge sukkerholdige læskedrikke I en undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner fra er tendensen blandt danske skolebørn, at jo ældre de bliver, jo oftere drikker de sukkerholdige læskedrikke. Blandt 15- årige drenge drikker 38 % sodavand eller saftevand mindst 5 dage om ugen. I løbet af en uge drikker halvdelen af de årige mellem 1-3 liter om uge, og 6 % har et endnu større forbrug. I en travl voksen hverdag er det svært at følge med i, om et barn drikker for meget sodavand eller sidder for meget foran computeren. Den store opgave er derfor, at både børn, forældre og skolen bidrager til, at børn skal leve sundt til hverdag, siger overlæge Else Smith, der er centerchef i Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen. Kilde: Sundhedsstyrelsen Fra 2010 skal daginstitutioner servere sund mad til børnene Ifølge finansloven 2008 skal alle i børn i daginstitutioner have et sundt måltid midt på dagen fra Det betyder, at daginstitutioner enten selv skal lave mad eller så skal institutionen købe mad fra et produktionskøkken udefra. Ordningen forventes at fremme gode kostvaner og forebygge fedme og bidrage til børnenes generelle velvære og udvikling. Og samtidig betyder det en lettelse for børnefamiliernes travle hverdag. Kilde: Finansministeriet 1 Sundhedsstyrelsen Spiseforstyrrelser hvor stort er problemet, og hvordan kan man forebygge? og Waadegaard Skårderud 2004, Den magiske kroppen - kroppsmetaforer i anorexia nervosa,

14 Blev stiftet i 1999 med det mål, at inddrage den overvægtige, som den vigtige part i debatten omkring de indsatsinitiativer, der iværksættes omkring bekæmpelsen og forebyggelsen af den alarmerende stigning af overvægtige i Danmark. Hvem er vi? er en frivillig interesseorganisation/patientforening, der repræsentere 1,3 millioner (40%) overvægtige mennesker i Danmark, hvoraf de (13%) er svært overvægtige. De af de svært overvægtige har direkte fysiske helbredskomplikationer. består af en gruppe mennesker der frivilligt stiller sin tid til rådighed for foreningens formål og bestyrelsen rummer bl.a. fagområder som; Forskere, Læge/speciallæge, Psykoterapeut, Samlivsog seksualrådgiver, højskoleforstander med speciale i Livsstilskursus, diætister, kostvejledere og Bevægelses- og Motoriklærer. Vi er alle involveret i overvægtsproblematikken gennem vore pårørende, arbejde og eller eget overvægtsproblem. Eksterne samarbejdspartnere s eksterne samarbejdspartnere spænder vidt, da overvægtsproblematikken er infiltreret i mange faggrupper, patientforeninger og organisationer. Foreningens formål søger ved at inddrage det hele menneske fysisk, psykisk og socialt: At hjælpe overvægtige og andre med forebyggelse initiativer på vej til et sundere og bedre liv. At tale de overvægtiges sag over for det private, fællesskaberne og offentlige regi. At bryde de overvægtiges isolation og nedbryde tabuer og fordomme. At fjerne diskrimination og mobning i skolerne og på arbejdspladser. At arbejde for at forbedre livsvilkårene for overvægtige i Danmark. At arbejde for at fremme forskning i og oplysning om overvægt. At formidle viden om overvægtsproblematikken for politikere, fagfolk og enkelte personer. At deltage i den offentlige debat og søge indflydelse i stat, amt og kommune. At samarbejde med andre instanser og foreninger der arbejder for og om overvægtige. At støtte initiativer for og om overvægtige lokalt som på landsplan. At arbejde for at skabe behandlingssteder og rådgivningscentre for og om overvægtige. At hjælpe med oprettelsen af lokalforeninger og derved give mulighed for at møde ligesindet og hente inspiration og støtte til 14 Adipositas foreningen Landsforeningen for overvægtige i Danmark sunder livsstilsvaner. Samt at udbrede kendskabet til foreningens formål og ved at deltage i den offentlig debat, påvirke lokalsamfundet både i det private (familien), i fællesskaberne (Skoler, institutioner og idrætsforeninger) og det offentlige (Kommunen og amtet). Det laver vi i samarbejder omkring mange forskellige opgaver inden for forskning og undersøgelser. Foreningen bliver ligeledes inviteret til at deltage i mange forskellige offentlige og private aktiviteter hvor man finder som en væsentlig samarbejdspartnere. Mange skoleelever, universitets- og seminar studerende samt PHD studerende benytter sig af vor ekspertise og vejligninger i deres opgave og projektarbejde. Projekt BigKids Projekt BigKids Livsstilsændringer for overvægtige børn i alderen 9-13 år og deres familier. BigKids er en del af s indsatsområder og der bliver søgt midler hos forskellige puljer, fonde og private virksomheder, sådan at projektet kan blive et mere permanent tilbud for børn, om børn og af børn. Formidlings- og informationsvirksomhed kan tilbyde mange forskellige formidlingsaktiviteter til offentlige og private virksomheder. er en naturlig samarbejdspartnere omkring virksomhedernes sociale ansvar og i forhold til kommunernes Sundhedsaftaler med regionerne. har en række foredragsholdere, undervisere og sundhedsformidlere der tilbyder deres ekspertise inden for kost, motion, psyke og coaching. f.eks. tilbydes der modulopbygget pakkeløsning til at fremme den fysiske, psykiske og sociale sundheden på arbejdspladsen. Mere information på Den Nationale handlingsplan mod svær overvægt en håndbog med løsninger og perspektiver. var med i Sundhedsstyrelsens eksterne gruppe, der udmønter sig i en rapport til politikerne, med forslag til forebyggelse af overvægt i fremtiden. betragter rapporten som en håndbog og opslagsværk som alle relevante partnere bør bruger i bestræbelserne på at afhjælpe og forbygge overvægts problemerne i Danmark. Udover rapporten har fremlagt et forslag til nye uddannelser/efteruddannelser der integrerer alle sider af overvægtsproblemet under mottoet samarbejde over faggrænser. (Denne uddannelsesplan er separat tilsendt Sundhedsministeren fra ). Det mener : mener, at der skal være meget mere fokus på de psykologiske sider at overvægtsproblematikken. Dette kunne gøres ved mere tværfaglig tilgang til løsninger, bl.a. ved at have livsstilscentre der har både kost, motion og psykologi med i behandlingstilbudet. Slankekure og slankemidler kontra livsstilsændringer s holdninger til slankekure og slankemidler kan siges meget kort. Vi mener ikke at nogen slankekure og eller slankemidler er godt for helbredet. Vi går ind for sunde livsstilsændringer der sigter målrettet på den enkeltes behov for sunde energirigtige madvarer. Diætist / psykoterapien på recept s mener at, der ud over motion på recept også skal tilbydes den overvægtige en recept til diætist / psykoterapeut frem for slankepiller og udlevering af standardiseret kostvejledning. Respektere forskelligheder Stop mobning. mener at vi skal se og opfatte hinanden som ligeværdige mennesker, tyk som tynd, og respektere at vi er forskellige. Ved en større accept af hinanden, har vi mulighed for at hjælpe hinanden til en sundere livsstil. Moderne livsform er den store synder Vi har en effektiv og dygtig fødevareindustri der laver billige og velsmagende fede og søde sager i monsters størrelser. Dette fører for mange mennesker til social og psykisk dårlig livskvalitet og desuden giver det en stærkt øget risiko for livsstilssygdomme som bl.a. aldersdiabetes, hjertekarsygdomme og slidgigt. Opfordring til Politikkerne mener at vores politikere skal give klare valg. Vores samfund må sætte standarder for hvilket slags tilværelse vi skal gå efter. anbefaler at man forbyder reklamer for de meget usunde produkter. Det skal ikke via reklame gøres trendy og sejt at drikke søde sodavand og spise chokoladebarrer og chips eller opfordre vores børn at gå på burgerbar via farvestrålende reklamer med klovne, balloner og legetøjsfigurer. Bliv medlem gør en forskel! Bliver du medlem af s enten som privat person, forening, faggruppe eller organisation, så giver du foreningen bedre økonomisk mulighed for få indflydelse. Vi har følgende kontingentsatser: Studerende/pensionister/efterlønnere kr. 100 Personligt medlemskab kr. 200 Grupper/foreninger/institutioner kr. 400 Og har du tid og lyst til at give en frivillig hjælpende hånd, vil du gøre foreningen stærkere.

15 Præsentation af bestyrelsen Formand Nina Frahm Strøby Bygade 21 A 4671 Strøby Tlf Samlivs- og seksualrådgiver, Tidligere revalideringskonsulent /direktør. Udviklet nye metoder til pensions- og arbejdsprøvningsafklaring. Års studie i psykoanalytisk psykologi. Arbejdet som voksenunderviser i pædagogik og psykologi. Underviser på voksenvejlederuddannelse. Holder foredragsholdere og kurser. Projektansvarlig for lokale projekter for overvægtige børn og deres familier. Næstformand Regitze Siggaard Tlf Kampagneleder for Uddannet cand.brom med speciale i human ernæring. Har arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i 20 år i bl.a. Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen. Er særlig interesseret i formidling og respektfuld kommunikation samt adfærdsændringer. Er s repræsentant i en række arbejdsgrupper og kontaktperson i forhold til fundraising. Kontaktperson til MEND program for overvægtige familier. De arbejder i kulissen Geert Saabye Jensen Rødovre Centrum 296, 2610 Rødovre Tlf.: Speciellæge og praktiserende læge. Arbejder intensivt med kostvejledning og gruppevejledning af sine patienter. Skrevet forskellige publikationer bl.a. Er det lige fedt, hvordan vi behandler overvægt og fedme. Udgivet bogen Kalenderkost. Kasserer Lene Plambech Jægervænget Tappernøje tlf / Lene Plambech. Konsulent i eget firma som rådgiver indenfor sundhedsfremme og forebyggelse med fokus på svær overvægt. Uddannet ergoterapeut, MPM med videreuddannelse i medicinsk antropologi. Har arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i mange år indenfor folkesundhed og arbejdsmiljø områderne. Medlem Louise Nielsen Tlf Louise Nielsen er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, med speciale i human ernæring. Er indehaver af firmaet FULL BALANCE og arbejder med kostvejledning, slankehold og motionsundervisning. Skriver desuden artikler for diverse blade og hjemmesider og afholder foredrag på skoler, i virksomheder m.m. Louise Nielsen arbejder bl.a. som journalist for. Medlem Birgitte Hansen StruerSkolen Vesterled Struer Kursusleder og underviser på og StruerSkolen. Revisor Jerry Engelgaar Revisor suppleant Lise Rasmussen ObservatørThomas Meinert Larsen Adjunkt. Dansk Selskab for Adipositasforskning (DSAF) Institut for Human Ernæring Københavns Universitet Medlem Bruno Mainborg Kongens Nytorv København K. Tlf.: Audiologopæd/ tale pædagog. Rulleskøjteinstruktør, deltager i Berlin maraton på rulleskøjter. Kammerkorsanger, teater sanger, Guide på helse ture til Polen. Går Catwork og er statist inden for film branchen. Medlem Carsten Jensen Nygårdsvej 2, Nr. Nissum 7620 Lemvig Tlf.: Efterskoleforstander på Kongensgaard Efterskole. Arbejder dermed for og med overvægtige unge, der gerne vil have et almindeligt efterskoleår, eller to, med fokus på vægttab og sund livsstil. Vil i bestyrelsen især arbejde med udadvendte aktiviteter, samt stå for foreningens bibliotek og anmeldelse af bøger. 1. suppleant Anne Kirkefeldt Tlf Uddannet SoSu/ass med speciale inden for socialpsykiatrien. Arbejder med Recovery og Empowerment processer. Er adm. koordinator, praktikvejleder og undervisning af elever. s kontaktperson for Patiensstøttegruppen 2. suppleant John Haugaard St.Blichersgade 19,1th, 9700 Brønderslev Tlf ell Psykoterapeut TF og livsstilsterapeut Arbejder med rådgivning og undervisning inden for vægtregulering, fedtprocent optimering, fedmeopererede, spiseforstyrrelser, motion og sport. Holder foredrag over hele Danmark for LOF, erhvervsledere, virksomheder og private foreninger og grupper. Sports aktiv som vandaerobic instruktør, danser, rider og kører med heste og nyder den danske natur. Ulla Lauridsen Mag.art. med sundhedsoplysning, videnskabsjournalistik og informationsopgaver som interesse. Frivillig informationsmedarbejder i. Per Brændegård Mikkelsen Ankerhus Seminarium Slagelsevej Sorø Tlf.: (+45) Tilknyttet CVU Sjælland, Ankerhus Seminarium som ernæringskonsulent. Herunder leder af Formidlingscenter for ernæring og sundhed samt forskellige udviklings- og undervisningsopgaver indenfor især overvægt, livsstil, vejledning og kommunikation. Uddannet ernærings- og husholdningsøkonom og cand.scient. i human ernæring. Freelance skribent for magasinet I Form, Ekstra Bladet. Ernæringskonsulent for fødevare- og kommunikationsvirksomheder. BigKids Koordinator/ Analytiker Charlotte Raahauge Islandsvej Kgs. Lyngby Uddannet Farmakonom, Stud. PB i Sundhed og Ernæring på Suhrs Seminarium med speciale i Human Ernæring. Arbejdet for Suhrs Videncenter bl.a. med specielt ernæring, konceptudvikling og livsstilscoaching. Erfaring i undervisning og formidling indenfor ernæring, motion, sundhed og lægemidler. års erfaring i arbejdet med børn og unge. arbejde: Frivillig Netrådgiver, informationsformidler på messer og sundhedsdage. BigKids Tovholder/ koordinator i forbindelse med nyt BigKids projekt samt Analysere og evaluerer på tidligere og nuværende BigKids forløb. Stine Rodenberg Studerer PB i Ernæring & Sundhed med speciale i Human Ernæring ved Suhrs Seminarium. Særlig interesse for sundhedsfremme og forebyggelse af overvægt og fedme. Herunder sundhedsfremme på arbejdspladser, i skoler og institutioner med henblik på motivation og livsstilsændring. Arbejder som frivillig informationsmedarbejder/skribent i. 15

16 Hvad får du ud af et medlemskab i? Aktivt at være talerør for de overvægtige i kampen mod den globale fedme epidemi Hjemmeside med aktuelle informationer Økonomisk støtte til bl.a. transport, så medlemmerne af hovedbestyrelsen, lokalforeninger og andre undergrupper får mulighed for at arbejde aktivt for s formål. Lobbyaktivitet overfor myndigheder og indflydelsesrige faggrupper, f.eks. forskere og læger. At indgå i relevante samarbejdsrelationer, lokalt såvel som på landsplan, i forbindelse med forskellige konkrete initiativer, bl.a. forskning og udviklingsprojekter. Medlemsbladet Nyhedsbrev 4 gange årligt. som sparringspartner er et rigtig godt udgangspunkt for et tværfagligt samarbejde mellem behandlere, myndigheder og den enkelte borger imod den al vorlige og globale overvægtsepidemi. Vore gode samarbejdsrelationer viser sig bl.a. ved at vi via Sundhedsministeriet har fået forskningsmidler til en målrettet, tværfaglig efteruddannelse af behandlere (f.eks. læger, diætister og psykologer) med direkte kontakt til den overvægtige. Derfor bruger vi mange kræfter på at styrke interessen for at bruge foreningen til at få iværksat ny forskning, behandlingsmetoder og andre aktiviteter, også på lokalt plan. Returadresse: v/ Nina Frahm Strøby Bygade Strøby Læs mere på: Eftersendes ikke ved vedvarende adresseændring men tilbagesendes med oplysning om den nye adresse.

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede UNG & KØN Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede 2004 I 2003 udgav jeg rapporten Ung og Køn om pigers og drenges livsstil og sundhed. Rapporten handler om kost-

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Bariatri Hvad er det?

Bariatri Hvad er det? Bariatri Hvad er det? Af ledende overlæge, dr.med., Jette Ingerslev, sundhedschef, Lene Plambech Hansen, ergoterapeut, MPA, Medicinsk afdeling Storstrømmens Sygehus Næstved Fakse - Baros er et græsk ord,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference! Velkommen til konference! Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk 1 Partnere: Aidsfondet 3F Billund Kommune Danmarks Lungeforening Dansk Metal Dansk Optikerforening Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Regitze Siggaard Bestyrelsesmedlem Selskab for Mænds Sundhed regitze@aktivo.dk MENS HEALTH WEEK

Regitze Siggaard Bestyrelsesmedlem Selskab for Mænds Sundhed regitze@aktivo.dk MENS HEALTH WEEK Regitze Siggaard Bestyrelsesmedlem Selskab for Mænds Sundhed regitze@aktivo.dk MENS HEALTH WEEK 1 Kommunale initiativer 48 tilbud om sundhedstjek (og dæk/biltjek) 34 tilbud om fysisk aktivitet, leg og

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Er du klar over det, mand?

Er du klar over det, mand? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 34 Offentligt Er du klar over det, mand? sundhedsfremme for mænd med kort eller ingen uddannelse Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Sommeren

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT DER ER ET Fedme er ikke kun et spørgsmål om vægt, om omlægning af kostvaner, selvdisciplin og daglig motion. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet tager fat på de psykologiske

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde.

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri er en medicinsk betegnelse for svær fedme med ledsagende sygdomme og forskelligartede problemer BMI Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt:

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

En sund sjæl i et sundt legeme

En sund sjæl i et sundt legeme En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere