POLIT EN. Hvis du vil vide signifikant mere! #1 - marts 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLIT EN. Hvis du vil vide signifikant mere! #1 - marts 2005"

Transkript

1 POLIT EN Hvis du vil vide signifikant mere! #1 - marts 2005

2 Indhold 3 4 Leder Institut-stafet Heino Bohn Nielsen: Hvad skal økonomer med økonometri? 12 6 Thygesen En række kendte økonomer aflagde København et besøg til ære for afgående Professor Niels Thygesen 8 Experimental economics Nyt fag på kandidatdelen Uni radio Samf/konference Rundt om polit Alt godt fra politstudiet Semesterstartsfest Neuroeconomics Økonomi møder medicin RUKO Christian Schultz Fullbright Stud.samf Polit PT AIESEC Go Marianne Karlsmose 16 Polit en udgives af en uafhængig redaktion med støtte fra Økonomisk Studienævn. Indlæg til bladet modtages gerne pr. eller på diskette. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte fremsendte indlæg. Polit en Politehuset c/o Politrådet Skindergade 36, 2. sal 1159 København K ku.dk Redaktion Henriette Høeg Madsen (ansv.) tlf Frederik Svenning Simonsen Anne Christine F. Nierhoff Peter A. Fournais Vibe Musaeus Madsen Søren Guldhammer Bennike Kasper Dybkjær Hounsgaard Mette de Lorent Gad Martin Kragh Hansen Charlotte Kabell Christensen Niels-Jakob Harbo Branislav Mihic Christina Wix Frederik Meinertsen Nina Reumert Louise Stub Petersen Lotte Lyck Foto Søren Roschmann Layout Simon Engelhardt Lisa S. Kofoed Toke Kristensen Forsidefoto RUKO Annoncetegning Henriette Høeg Madsen Tlf: Tryk Herman og Fischer A/S Næste deadline 27. april 2005 Oplag: 2100 stk. 2 POLITEN #1 2005

3 Leder Af Henriette Høeg Madsen VELKOMMEN TILBAGE til et nyt semester på polit! De fleste studerende kan vel blive enige om, at pausen mellem sidste eksamen og semesterstart var alt for kort, men faktum er, at vi endnu engang sidder ved forelæsninger tidligt om morgenen og kun klarer os igennem på uanede mængder af en vis magisk drik fra Arken. Heldigvis går vi mod lysere tider, og som man kan læse i bladet, byder de næste par måneder på en række studierelevante arrangementer, såvel sociale som faglige, der forhåbentligt skulle gøre det lidt nemmere at se lys i mørket. MED FARE FOR at lyde alt for positiv og bryde med den evigt negative og kritiserende rolle, som de fleste af os studerende oftest ynder at påtage os overfor studiet, er det som om der varsles nye tider på polit. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at studiet de sidste par år har gennemgået adskillige studiereformer med det formål at skabe en mere moderne uddannelse, der i højere grad kunne konkurrere med den ellers så populære handelshøjskole! Selvom disse reformer har været med til at skabe en del forvirring og problemer med forskellige forudsætninger fra Bachelordelen, har de i høj grad været med til at igangsætte en fornyelsesproces, hvor fagene er blevet revurderet og ikke blot udbudt, fordi det har været sådan de sidste mange år! SÅLEDES HAR DET sidste år også budt på en lang række nye fag på kandidatdelen. Eksempelvis er studiet blevet mere opmærksom på mange studerendes store interesse for finansiering og har som konsekvens heraf udbudt en lang række nye fag og øvelser indenfor netop det område. Desuden blev der i efteråret 2004 oprettet Finance Research Unit (FRU), hvilket bl.a. blev gjort med det formål at skabe en højere grad af interaktion mellem universitetet og den finansielle verden. DE NYE TIDER mærkes dog ikke kun fagligt, men også socialt på politstudiet. Dette semester har allerede budt på noget så vildt som et farvel til Absalon og goddag til Park, hvilket jo er uvant fine omgivelser for vores semesterstartsfest. Det bør dog tilføjes, at selvom festen (og især de lave barpriser) var en stor succes, er vi nogle der med en vis portion vemod tænker tilbage på de timelange køer til baren og den saunalignende temperatur og luftfugtighed, der ellers var Absalons varemærke. For ikke at nævne det fantastiske klientel der ellers dominerede stedet, og hvor man altid kunne finde en god drikkemakker, når alle politer var gået hjem. Der er sandelig nye tider på vej! Polit ens redaktion POLITEN #

4 INSTITUT-STAFET: HEINO BOHN NIELSEN Hvad skal økonomer med økono DE SIDSTE PAR SEMESTRE har jeg undervist i det obligatoriske fag økonometri 2 på tredje årsprøve. I forbindelse med undervisningen og i øvrigt også andre steder hører jeg af og til spørgsmål som: Hvad skal en økonom egentlig med økonometri? og Hvorfor skal det være så besværligt; er det virkelig nødvendigt at lære så mange forskellige metoder? Jeg må indrømme, at økonometri kan virke lidt teknisk, og som det er tilfældet med andre redskabsfag, er det nogle gange lidt svært at se lys for enden af tunnelen. Men der er mening med galskaben; og jeg har besluttet at bruge denne Institutstafet min første fristil siden 9. klasse engang i 1989 til at prøve at forklare, hvorfor økonometri hører hjemme i enhver økonoms værktøjskasse, og hvorfor der ikke er et enkelt universalværktøj, som kan bruges i alle situationer. Økonometri betyder egentlig måling af økonomi, og økonometrien er optaget af at analysere økonomiske fænomener baseret på observerede data. I praksis kan de økonometriske redskaber bruges til at teste økonomiske teorier eller i hvert fald implikationer af økonomiske teorier og til at kvantificere styrken af økonomiske sammenhænge. Så hvis man som (kommende) økonom er interesseret i regelmæssigheder mellem observerede variabler, og hvis man vil prøve at forstå de underlæggende strukturer, der driver udviklingen i økonomien, og sætte dem i relation til økonomisk teori, så er økonometri et uundværligt værktøj. Man kan sige, at økonometri er en måde at bygge bro mellem abstrakte økonomiske modeller og den målte samfundsudvikling. Økonomiske modeller har deres egen elegance som abstrakte og forsimplede beskrivelser af små hjørner af verden. Jeg har dog altid syntes, at teoretiske modeller er smukkest, hvis de kan sige noget empirisk relevant om den verden, der omgiver os. Det var også økonometriens potentiale til at skelne mellem forskellige teorier, og til at vurdere den empiriske relevans af teoretiske hypoteser, som i sin tid gjorde mig interesseret i området. Udover muligheden for at kvantificere systematiske sammenhænge i økonomien har økonometrien også et andet potentiale, som formentlig er lige så vigtigt. Ved sin anvendelse af formelle statistiske argumenter får man også kvantificeret den usikkerhed, der er forbundet med et givet resultat. I en kompleks verden hvor tallene flyver om ørerne på hr. og fru Jensen, er det nyttigste bidrag fra en empirisk økonom måske netop, at være med til at formidle den usikkerhed der er forbundet med faktiske tal og afledte konklusioner. Efter den overståede valgkamp, hvor politikere og presse har kastet tal og teknikaliteter efter hinanden, burde det i hvert fald stå klart, at der er et behov for empiriske økonomer, som kan skille skæg fra snot. Svaret på det andet spørgsmål, hvorfor en økonom nødvendigvis skal have så mange forskellige værktøjer i sit bælte, og hvorfor man derfor skal have en hel sekvens af obligatoriske økonometri-fag, er lidt mere indviklet. Det enkle svar er selvfølgelig, at der ikke findes et enkelt værktøj, der kan bruges i alle situationer; og det er en central del af den økonometriske skoling, at man ved, hvilke værktøjer der kan (og ikke kan) bruges i forskellige situationer. Økonometriens arbejdshest er mindste kvadraters metode, også kendt som ordinary least squares (OLS). OLS uddrager korrelationen mellem to variabler, evt. efter at der er korrigeret for andre observerede faktorer. En udregning af korrelationsstrukturen i et data sæt er ofte et godt udgangspunkt for en empirisk analyse, og OLS er det tætteste man kommer en universal-nøgle i den økonometriske værktøjskasse. Desværre er korrelation i nogle sammenhænge et meget misvisende mål for styrken af den faktiske relation mellem to variabler; og det er i sådanne tilfælde meget vanskeligt at tolke resultaterne af en på overfladen simpel analyse. For at forstå det er man nødt til at gøre sig klart, at der findes data med forskellige karakteristika; og korrelationskoefficienter, fx OLS estimatorer, har forskellige egenskaber for forskellige typer data. I datasæt, hvor man med rimelighed kan antage, at observationerne er indbyrdes uafhængige, er korrelationen i de fleste tilfælde et godt mål for styrken af en sammenhæng mellem to variabler, og de redskaber man lærer i sit første regressionskursus kan anvendes uden store komplikationer. Det gælder fx data sæt med tværsnits-observationer for en række individer, virksomheder eller lande. I makroøkonomien er der imidlertid mange sammenhænge, som involverer observationer over tid, fx hvordan forbruget afhænger af indkomst og formue (forbrugsfunktion); hvordan inflationen afhænger af inflationsforventninger og pengepolitik (pengepolitisk transmission); eller hvordan danske priser afhænger af udenlandske priser og valutakurser (købekraftsparitet). For at belyse sådanne problemstillinger vil man typisk følge variabler som indkomst og forbrug over tid såkaldte tidsserier. Et kendetegn ved mange makroøkonomiske tidsserier er, at deres middelværdi (og varians) ikke er konstant over tid. Fx vokser forbrug og indkomst typisk fra år til år. Det viser sig, at for disse såkaldte ikke-stationære tidsserier er korrelationer ikke nødvendigvis et godt mål for den systematiske samvariation man er interesseret i. Har man fx to variabler, som begge vokser over tid, vil de per konstruktion være positivt korreleret, selv om der ikke er nogen kausal sammenhæng mellem dem. Det betyder i praksis, at anvendelsen af almindelige værktøjer fra regressionsanalysen vil give meningsløse resultater. Et af mine 4 POLITEN #1 2005

5 metri? yndlingseksempler på en sådan nonsenssammenhæng er en regression, der viser, at den kumulerede nedbørsmængde i Storbritannien tilsyneladende kan forklare hovedparten af variationen over tid i forbrugerpriserne (R 2 på 0.98 i en simpel regressionsmodel). Den klassiske regressionsanalyses problemer med at håndtere ikke-stationære eller i bred forstand trendede tidsserier blev løst af bl.a. Clive Granger i midten af firserne. Han fik i øvrigt Nobelprisen i 2003 sammen med Robert Engle. Han definerer kointegration til at betegne det tilfælde, hvor to eller flere tidsserier hver især opfører sig ikke-stationært, men hvor en lineær kombination af serierne er mere stabil. I eksemplet overfor kan det være, at forbrug og indkomst hver for sig vokser over tid, mens opsparingskvoten er meget mere stabil. Intuitivt betyder det, at forbrug og indkomst indeholder de samme drivende trende, som derfor kan elimineres i en bestemt linear-kombination. Granger viste, at man kan tænke på kointegrationssammenhænge som de ligevægtsrelationer, vi kender fra økonomisk teori; og at kointegration forudsætter, at afvigelser fra ligevægt bliver korrigeret af mindst en variabel. Den indsigt betyder også, at man kan skelne mellem faktiske sammenhænge og nonsens-korrelationer. Forbruget vil fx ofte tilpasse sig efter et chok til indkomsten og bringe opsparingskvoten tilbage mod sit ligevægtsniveau, mens priserne næppe vil tilpasse sig ændringer i nedbørsmængden. Min erfaring fra undervisningen er i øvrigt, at tidsserie- og kointegrationsanalyse egentlig ikke er så vanskeligt, som det måske lyder. Skåret ind til benet er det først og fremmest kendte værktøjer, som skal bruges og fortolkes på en ny måde men det skal selvfølgelig også læres. Til gengæld undgår vi, at det bliver Mikael Jarnvig, der som ny Nationalbank-direktør skal styre inflationen. POLITEN #

6 Den dag vennerne kom forbi EU-kommissær Mario Monti, Guido Tabellini, Paul De Grauwe og Martin Gros blandt mange andre til at lægge vejen forbi København for en enkelt dag. Men når det er en konference til ære for Niels Thygesen er det åbenbart ikke et problem. Og der blev heller ikke sparet på ros og anerkendelse fra kollegerne af Niels Thygesens lange karriere i de mange indlæg. Da Professor Niels Thygesen for nyligt rundede de 70 blev han på grund af universitetets regler nødsaget til at lade sig pensionere fra Københavns Universitet. I den anledning afholdte økonomisk institut en konference til ære for ham fredag den 10. december. Af Vibe Musaeus Madsen EMNET FOR KONFERENCEN var Monetary Union in Europe Historical perspectives and Prospects for the Future. Blandt gæsterne var nogle af de mest prominente økonomer inden for monetær økonomi, herunder en tidligere nobelpristager, en tidligere EU-kommissær og den tidligere direktør for den europæiske centralbank. Namedropping for økonomer Det kan være svært for en simpel stud. polit. at forestille sig den betydning Niels Thygesen har haft for udformningen af den monetære union i Europa. Men med blot et hurtigt kig på listen af gæstetalere til konferencen afholdt den 10. december til ære for Niels Thygesen får man hurtigt en idé om den anerkendelse han har opnået blandt kollegerne. Det er ikke hvem som helst der kan få (og jeg nævner i flæng) nobelpristageren Robert Mundell, tidligere ECB-direktør Willem Duisenberg, tidligere En monetær union fra teori til praksis Emnet for konferencen var Monetary Union in Europe Historical perspectives and Prospects for the Future. Dagen blev indledt med en velkomsttale af Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, hvorefter dagens mange indlæg startede. Der var i alt 16 talere, der alle talte indenfor et af de fem hovedemner dagens konference var delt op i. Der indledtes med den teoretiske baggrund for den monetære union. Det var inden for dette emne, at blandt andre nobelpristager Robert Mundell talte. Robert Mundell, som de fleste studerende kender som den ene bidragsyder til Mundell-Flemming-modellen, var dog forsinket. Han fik således holdt sit oplæg sidst på dagen, men det gjorde det dog ikke mindre underholdende. Udover den teoretiske baggrund blev der holdt oplæg om EMS en, hvordan ØMU en har virket og sidst på dagen gjaldt det Unfinished Business of the EMU, herunder The Fiscal Framework og The Framework for Financial Stability. Dagen sluttede af med at Niels Thygesen holdt sin aftrædelsesforelæsning med titlen: Perspectives on Europe s Monetary Unification. Alle foredragsholdere ved konferencen har bidraget med et essay. Disse bidrag er blevet samlet i en bog (festskrift) redigeret af Peter Birch Sørensen med titlen: Monetary Union in Europe Historical perspectives and Prospects for the Future og udgivet på DJØF s forlag 6 POLITEN #1 2005

7 POLITEN #

8 Experimental Economics I 2002 delte Daniel Kahneman og Vernon L. Smith Nobelprisen i økonomi. Kahneman for at tilføre den økonomiske videnskab resultater fra forskning i psykologi og Smith for at have etableret laboratorieforsøg som redskab i økonomiske analyser. Det har selvsagt sat fokus på disse retninger af økonomi. På Økonomisk Institut blev dette for alvor tydeligt, da faget Behavioral & Experimental Economics blev udbudt sidste semester. Underviseren er Jean-Robert Tyran fra Schweiz, som selv har stor erfaring inden for feltet. Af Lars Reenberg FOR FLERE ØKONOMISTURENDE er antagelser om rationelle agenter og fuldkommen information store irritationsmomenter. De fleste er enige i, at disse antagelser kan være nødvendige langt hen ad vejen, men måske savnes et indblik i, hvordan folk reagerer i den virkelige verden. Der er flere muligheder for at studere økonomiske agenters adfærd; det mest indlysende vil være at betragte folks handlinger i deres dagligdag. En anden metode er at spørge folk, hvordan de vil handle i forskellige situationer. Der er dog visse problemer ved begge disse metoder. Ved at betragte folks handlinger i dagligdagen er man sikker på, at de har incitament til at handle korrekt, men man har ingen kontrol over omgivelserne. I spørgeskemaundersøgelser er problemet omvendt, selvom man kan designe spørgsmålene lige som man vil, har agenterne intet økonomisk incitament til at svare korrekt på spørgsmålene. Begge disse problemer kan løses ved laboratorieforsøg, hvor omgivelserne kan kontrolleres, og deltagere i forsøgene betales efter deres indsats og derved har incitament til at handle korrekt. VED AT FØLGE TYRANS undervisning fås et godt indblik i, hvordan økonomiske eksperimenter udføres og hvad de kan bruges til. For studerende, der kommer fra tre års teoretisk undervisning på bachelordelen og er trætte af lærebøger, vil faget være en forfriskende oplevelse. I og med at eksperimenterne ofte har til formål at teste eksisterende teorier, gennemgås der ikke mange teorier, som den gennemsnitlige studerende ikke i forvejen kender. Der forudsættes dog et vist kendskab til især mikroøkonomisk teori, dog ikke i større udstrækning end der undervises i på bachelordelen. Undervisningen består hovedsageligt af almindelige forelæsninger, men de studerende får også lov til at snuse til laboratorieforsøg, idet man selv deltager i en række eksperimenter. Resultaterne fra disse eksperimenter bruges til at skrive opgaver hvis bedømmelse indgår i den endelige karakter. At man selv har prøvet, hvordan det er at deltage i laboratorieforsøg, hjælper til at forstå resultater i artikler, og at forstå, hvorfor folk handler, som de gør. FORELÆSNINGERNE adskiller sig, som før nævnt, fra undervisning i mere teoretiske fag. Pensum er udelukkende artikler, der beskriver og analyserer forskellige eksperimenter. Det er en klar fordel, at Tyran selv har skrevet flere af artiklerne i pensum og altså har stor erfaring i at lave laboratorieforsøg. MAN MÅ ERKENDE, at det ikke er mange fag på studiet, hvis indhold er passende til en hyggelig konversation over middagsbordet. Her skiller Behavioral & Experimental Economics sig ud, da flere eksperimenter vil være interessante for ikke-økonomer. I og med at mange af eksperimenterne er relativt simpelt opbygget, kan de være interessante, selvom man ikke har kendskab til økonomisk teori. Et godt eksempel på dette er Ultimatum spillet. Her er to deltagere, hvoraf den ene tildeles et beløb, fx. 100 kroner, han skal derefter beslutte sig for, hvor mange penge han vil give den anden. Det oplagte ville jo være at give nul kroner, men finessen ved spillet er, at modtageren kan vælge at afvise det tilbudte beløb, hvorved ingen af de to deltagere får noget. Tager vi afsæt i økonomisk teori, bør den første deltager tilbyde så lidt som muligt, hvilket kunne være en krone, og modtageren bør tage imod tilbuddet. Dette er under antagelsen, at deltagerne har positiv nytte af penge, og derfor vil maksimere deres formue, altså vil selv et så lille beløb som en krone være dumt at sige nej til. Virkeligheden er en noget anden, og medmindre man lider af miljøskade fra studiet, vil de færreste nok sige ja tak til en krone, idet man vil føle sig snydt. Hvis modtageren får mere nytte ved at straffe giveren, end ved at modtage det tilbudte beløb, er det indlysende, at tilbuddet vil blive afslået. I eksperimenter tilbyder folk tæt på halvdelen af det beløb de har fået; de er godt klar over, at modtageren ofte vil få nytte af at straffe dem hvis de er for nærige. DET ER IKKE ALLE eksperimenter, der er lige så simple som Ultimatum spillet, og de simple eksperimenter bliver oftest udført adskillige gange for at teste forskellige teorier. En teori angående Ultimatum spillet var, at de anvendte beløb ikke var store nok, og resultaterne ville ændre sig, hvis der var 8 POLITEN #1 2005

9 tale om betydelige summer. For at spare penge, er et sådan eksperiment blevet lavet i Indonesien med beløb svarende til tre månedslønninger. Resultaterne ændrede sig ikke, og modtagerne kunne finde på at afvise beløb svarende til lønnen for flere ugers arbejde, udelukkende for at straffe den nærige giver. MAN KOMMER INGEN vegne som forsker i eksperimentel økonomi uden gode idéer, og et indblik i folks adfærd i forskellige situationer skader heller ikke. Tyrans undervisning er dog tilgængelig selv for studerende uden en overnaturlig evne til at få gode idéer og en ph.d. i psykologi. Andre folk har sørget for de gode idéer, og de er til at forstå når man læser artiklerne herom. Hvad angår viden om folks adfærd, er det i høj grad noget der tillæres, og indsigten på dette område kommer især ved at studere resultater fra de forskellige laboratorieforsøg. POLITEN # SAVNES en af- eller bekræftelse af en økonomisk teori eller antagelse, vil økonomiske eksperimenter i mange tilfælde kunne give et svar. For studerende, der drømmer om differentialligninger og ikke kan møde svigermor uden at skulle forklare Gauss- Markov teoremet, er her muligheden for lidt sund kontakt til virkeligheden. Behavioral & Experimental Economics er klart en overvejelse værd, når der skal vælges fag på overbygningen. Eneste åbenlyse mangel er, at man afslutter faget uden svar på, hvorvidt kartoffelvælling i Irland er verdenshistoriens eneste eksempel på et Giffen gode.

10 Street legends, sort stemning og svedig bas - kunne være sloganet for radioprogrammet Klassens Time, som politstuderende Jacob Graulund sender i æteren på Universitetsradioen. Af Signe Strandby Nielsen REGGAE, SOUL, FUNK og hiphop fylder en del i 22-årige Jacob Graulunds liv. Han er førsteårs-studerende og samtidig programstyrmand på Universitetsradioen. Sammen med Søren, der læser statskundskab, styrer Jacob programmet Klassens Time på andet år. Universitetsradioen 95,5 Mhz og 95,2 Hybrid. Alle hverdage 8:30-11:30 og 22:30-02:00 Universitetsradioen er en ikke-kommerciel lokalradio produceret af studerende for studerende. Ca. 100 frivillige medarbejdere laver programmer, styrer teknikken, oplærer nye medarbejdere, administrerer økonomien, laver PR, afholder kurser, arrangerer fester, køber kaffe og hvad der ellers skal til for at holde radioen kørende. www. universitetsradioen.dk Klassens Time sender mandage kl , og er man til alternativ sort musik, god stemning og solid bas, så skal man gå ombord i Klassens Time. Søren og Jacob skiftes til at dreje knapper, vende plader og invitere gæster i studiet. Søren sender reggaerytmer i luften, mens Jacob står for en lækker blanding af soul, funk og hiphop. Rubinstein på urtete 50 % af det vi spiller er aldrig blevet spillet i dansk radio før, skønner Jacob, der ser programmet som et godt alternativ til andre radiostationer. Den alternative musik er gennemgående for Universitetsradioens musikprofil. Søren og Jacob føler sig nogle gange lidt alene blandt radioens mange alternative rockfolk. Ifølge de to hjemmedrenge har radioen en overvægt af humanister, der drikker urtete, hører Cure og maler akvarel. De opfordrer derfor potentielle nye radiofolk til ikke at lade sig skræmme af urte-teen i køkkenet. Morgenbar og sendeklar Under interviewet slår Nik sig ned. Han har lige sendt Universitetsradioens morgenprogram Morgenbar og er i sludrehumør efter tre timers udsendelse. Jacob, Søren og Nik udveksler minder fra årets julefrokost. Nik husker ikke så meget, men det endte vist godt, for stemningen er god, og Nik har ikke noget imod, at Jacob og Søren kalder ham for radioens glade håndværker. Den gode stemning i de hyggelige lokaler på Krystalgade bidrager til Søren og Jacobs entusiasme: Her er hyggeligt at komme, og man kender efterhånden en del her. Og så er der de gode fester. Efter interviewet skal de to ud og have frokost, og mon ikke de også skal på jagt efter næste uges pladedosis til Klassens Time. Der er plads til alle på radioen, hvad enten man drømmer om at blive tekniker, nyhedsvært, pladehaj eller radioens svar på Mogens Rubinstein. På radioens natflade, kan man udover Klassens Time høre alt fra hiphop til heavy over indie, electronica, jazz og rockabilly. Men radionatten byder også på film, computerspil, litteratur, udvekslingsstuderende, filosofi og meget mere. Udvalget er stort, for har man en god idé, så er radioen åben for nærmest alt. Søren og Jacob bag pulten i Klassens Time et af Universitetsradioens mange musikprogrammer. 10 POLITEN #1 2005

11 Studerende som forskere? RUC ligger i april hus til en gentagelse af sidste års succesfulde nye tværfaglige og tværuniversitære studenterinitiativ Samfundsvidenskabelige Studerendes Konference, som giver alle studerende med en forskerspire i maven eller et fagligt engagement en chance for at møde ligesindede og prøve sig selv af. Af Daniel F. Nathansen, stud.scient.pol. SAMFUNDSVIDENSKABELIGE Studerendes Konference 2005 SSK05 - er en unik mulighed for alle ambitiøse studerende, der ønsker at fremlægge deres seneste overvejelser og undersøgelser. Konferencen er åben for alle kandidat- og ph.d.-studerende ved højere samfundsvidenskabelige uddannelser og afholdes d april på Roskilde Universitetscenter. SSK s forbillede er de amerikanske og engelske graduate conferences, som alle drives af en tiltro til, at de studerende er en ressource for forskningen, at den bedste forskning kommer ud af kritisk diskussion mellem mange traditioner og fagretninger, samt en selvfølgelig tro på, at studerende tager ansvar for egen læring og engagerer sig. Problemet i en nøddeskal er, at man i Danmark spørger studerende: Hvor langt er du nået?, mens man i USA spørger: Hvad arbejder du med?. Det er troen på den studerende som en selvstændig ressource, vi vil fremme. Når arrangørgruppen, som består af en håndfuld samfundsvidenskabelige studerende fra hovedstadsområdet, har ønsket at gentage konferencen igen i år, så skyldes det, at konferencen i 2004 indfriede alle forventninger. En af forventningerne er, at konferencen kan hjælpe deltagerne til at få formidlet deres forskning til et bredere publikum, og derfor har alle oplæg på konferencen i 2004 været tilgængelige på ku.dk/konference. Arrangørgruppen har erfaret, at deltagere siden er blevet kontaktet af foreninger eller centre, som har bedt den studerende om at holde foredrag på baggrund af den studerendes oplæg til konferencen, og de har dermed haft mulighed for at formidle deres viden til andre end de sædvanlige; vejlederen og læsegruppemakkeren. Et andet formål er at gøre opmærksom på den solide forskning, som især skabes i forbindelse med specialeskrivningen på de højere læreanstalter. Professor Ove Kaj Pedersen fra Handelshøjskolen i København, der var workshopleder ved sidste års konference, udtaler således: Jeg var overrasket over at se, hvor mange gode oplæg der blev præsenteret[ ] kvaliteten var helt i top, og det eneste der undrer mig var faktisk, at der ikke udkom en antologi med de bedste af oplæggene! Arrangørgruppen tilføjer dog, at de faktisk har sørget for at få skabt opmærksomhed omkring de tre bedste oplæg fra sidste års konference, idet to af dem allerede er bragt som artikler i Tidsskriftet Politik, og det tredje kommer i dette tidsskrifts majnummer. Igen i år er planen, at de bedste bidrag til konferencen skal publiceres i Politik. Det tredje formål med konferencen er at skabe kontakt mellem studerende ved de samfundsvidenskabelige uddannelser, og mange studerende faldt da også i snak på på de forskellige workshops (der var organiseret omkring et fælles tema eller en fælles teoretisk tilgang) og til receptionen, frokosten og afslutningsmiddagen på konferencens sidste dag. Arrangørgruppen håber, at dette års konference forløber med lige så stor succes som sidste år, hvor 40 kandidat- og ph.d.-studerende fra statskundskab, samfundsvidenskab, geografi og antropologi deltog. I år er det ydermere målet også at få økonomistuderende til at deltage, hvorfor vi bl.a. har inviteret professor Jørn Henrik Petersen, der er medlem af Velfærdkommissionen, til at være workshopleder på årets konference. I år er det ydermere målet også at få økonomistuderende til at deltage, hvorfor vi bl.a. har inviteret professor Jørn Henrik Petersen, der er medlem af Velfærdkommissionen, til at være workshopleder på årets konference. Mere information Hvis du vil vide mere om konferencen, og hvordan du tilmelder dig så klik ind på: På hjemmesiden kan du også tilmelde dig et nyhedsbrev, hvor du blandt andet kan få information om rejsegodtgørelse, pris for at deltage og om transportmuligheder til og fra RUC. POLITEN #

12 Rundt om polit Af Louise Stub Petersen Claus Thustrup Kreiner ny professor Politracen udfordrer skisporten I uge 4 tog 148 politer afsted til Val Thorens for at politstil, og så var linien jo lagt. afprøve deres evner indenfor forskellige grene af skisporten. Skifald Da et kendetegn ved politracen er, at de altid sørger Dog gik det knap så elegant for sig, da den næste i for at få mest for pengene, var der bestilt masser af flokken skulle udfolde sine atletiske evner. sne og frostvejr helt ned til -38 grader. Afterskiing Alpin Efter endnu et par nedslående, eller måske nærmere Trods 600 km. pister, begyndte den alpine betegnende, nødlandende resultater, ved bl.a. skisportsgren dog hurtigt at kede politerne. skisporten off pist, fandt politerne endelige en sportsgren, der lå mere til deres natur. Denne sport Skihop svarede perfekt til politracens gode kvalifikationer, da De opsøgte derfor større udfordringer til at matche der krævedes både udholdenhed, engagement og deres intelligensniveau, og opdagede skihop-sporten. standhaftighed. Sporten hed afterskiing, og denne Den første fra flokken klarede udfordringen med ægte dyrkede de herefter lystigt til skidagenes ende. Af Louise Stub Petersen Politraadet.dk Når man klikker ind på Politrådets hjemmeside, finder man overskriften Webdesign er ikke vores styrke!. En overskrift, der både beskriver hjemmesidens design og overskuelighed. På trods af manglende webdesign er det dog lykkedes at få samlet en lang række af de vigtigste informationer og links, som man behøver som polit-studerende. Man slipper derfor for den helt store skattejagt på studiets mange andre hjemmesider, da man på Politraadet.dk kan finde alt lige fra links til samtlige fags hjemmesider til studiets vigtigste sider omhandlende studiemiljøet. Man savner dog at hjemmesiden holdes mere opdateret, således at man bl.a. undgår at finde reklame for en velfærdsdebat, der fandt sted ugen forinden. Samlet set må hjemmesiden dog vurderes som indholdsrig og brugbar, når man først har lært at finde rundt. Hjemmesiden får dog hele 5 ner, da de har valgt at placere linket til Politen centralt på stjer- siden! Claus Thustrup Kreiner er pr. 1. januar tiltrådt som professor ved Økonomisk institut. I anledningen af sin tiltræden holdt Claus Thustrup Kreiner tiltrædelsesforelæsning med titlen The Effects and Design of Tax and Transfer Policy, som behandlede indretningen af skattesystemer, overførsler og arbejd sudbudsbeslutninger. Igangværende forskningsprojekter, som Claus Thustrup Kreiner er involveret i, omfatter bl.a. beskatning af ægtepar og et detaljeret studie af omfordeling i Danmark. Claus Thustrup Kreiner kommer fra en stilling som lektor og er 35 år. Mange studerende kender ham fra mikro 1, og han er kendt som en dygtig og engageret underviser. I samme runde tiltrådte Hans Jørgen Whitta-Jacobsen en permanent stilling som professor fra et tidsbegrænset stilling som professor med den særlige opgave at styrke anvendelsesorienterede sider af undervisning og forskning. Heino Bohn Nielsen tiltrådte en stilling som lektor (og har skrevet Stafetten i dette nummer). 12 POLITEN #1 2005

13 Polithusets kalender for foråret 2005 Fredag d. 4 marts: Ruko fredagsbar. Dette er samtidigt sidste frist for tilmelding til tutor Økonomisk Institut på det amerikanske jobmarked Hvert år i starten af januar afholder The American Economic Association dens årlige kongres, som efterhånden har udviklet sig til et verdensomspændende jobmarked for nyuddannede Ph.d. er. Foruden anerkendte universiteter deltager større centralbanker og internationale organisationer også. Økonomisk Institut deltog for første gang i år i et forsøg på at være endnu mere internationalt orienteret og gøre sig synlig i et større marked med, ikke kun amerikanske, men også europæiske og asiatiske økonomer. Instituttet modtog på forhånd flere hundrede interessekendegivelser og havde arrangeret 30 interviews over den weekend, hvor Troels Østergaard, Christian Schultz, Claus Thustrup Kreiner og Martin Browning var i Philadelphia, Pennsylvania. Forløbet er endnu ikke ovre og evt. kandidater til adjunktstillinger skal bedømmes af et formelt bedømmelsesudvalg som også vil kigge på interesserede danske Ph.d. studerende. Internationale studerende 26 nye internationale studerende er kommet til Københavns Universitet for at læse økonomi i forårssemesteret. Det første mentorarrangement løb af stablen i forbindelse med semesterstartsfesten den 11. februar og der var stort fremmøde af internationale studerende både i Cafelitten og senere på Park. Der er stadig brug for arrangører og idéer til events i foråret, så er du mentor og har en god idé til et arrangement, kan du henvende dig til Allan på Fredag d. 11 marts: Tyrolerbar. Fredag d. 18 marts: Prolog. Her sælges billetterne til tour de fredagsbar. Fredag d. 8 april: Fredag d. 22 april: Fredag d. 29 april: Tour de fredagsbar. Polithusets årsfest. Polithuset fortsætter succesen fra sidste år med et brag af en fest. Kom og vær med til en af de sidste fester i dette semester. Loungedag i polithuset. Kom og stres af inden det for alvor går løs med eksaminerne Derudover er der planer om oprettelse af lektiehjælp til matematik en gang om ugen. Polithuset har også mulighed for at afspille LP er, så find de gamle plader frem og kig forbi. Ellers byder polithuset som altid velkommen på hverdage fra Russtart 2005 I januar startede ca. 40 forventningsfulde russere på politstudiet. Efter introdagene i København bød rusturen på masser af hygge og - trods vejret - en masse udendørsaktiviteter. De fik dermed sagt hej til 350 køer og fik kastet med den nyfaldne sne. Aftenerne bød bl.a. på vandpibe-lounge, tryllekunster og teater - og masser af billige grin. En kold, men sjov og hyggelig, rustur - så et varmt velkommen til Vinter-årgang 2005! POLITEN #

14 Semesterst Sem 14 POLITEN #1 2005

15 artsfest esterstartsfest 11. feb POLITEN #

16 New York, February 2005 Neuroeconomics: the future discipline of decision theory? Af Thea Dam IMAGINE LOOKING INTO the human brain and being able to witness utility computation taking place. Imagine seeing precisely which emotions and concerns play a part in determining the outcome of a given choice situation. Would it not be ground-breaking? At the brink of the 21 st century, it should no longer be considered revolutionary to integrate related fields of social science as a means to revise and further develop economic theory. Specifically, the failure of economic theories to predict the common occurrence of economically irrational choices in actual decision-making outside and inside experimental laboratories has forced us to look at other disciplines for inspiration and answers. Behavioral economics, leaning on research and developments within sociology and psychology, has for several years, challenged neoclassic economic models of human decision-making, by acknowledging and assessing the importance of emotional (irrational) motives potentially conflicting the cognitive (rational) motives of homo economicus. In recent years, economic researchers have begun applying neuroimaging (brain scans) to examine behavior in economic games, taking the interdisciplinary decision theory one step further. Also, a somewhat larger but still limited number of neuroscientists have in accordance begun using the economic framework of decision-making to guide their research. Still in its infancy, a new decision discipline is taking form and is building a bridge between natural and social science. I currently have the privilege of taking part in a yearlong seminar at New York University, which provides a forum for this nascent field of neuroeconomics. The weekly meetings are intended to open up an extended dialog between researchers from economics and psychology on one hand, and neuroscience on the other. The seminar, supported by the Department of Economics and the Center for Experimental Social Science at NYU, have professors attending and giving talks from various respected universities like Harvard, Stanford and Cornell, so it is fair to say that the interest is indeed present. Also, curiosity in the field is growing as evidenced by the extensive commentary on current research available on the Internet. But what is the fuss all about? Cohosting the seminar, Professor Andrew Caplin (economics) and Paul Glimcher (neuroscience) find the interlinking of their fields mutually beneficial and they both share the hope and vision that neuroeconomics could prove to be a turning point in understanding human decision-making. Specifically, Glimcher believes that their fields will converge into one unified discipline with the ultimate aim of providing a single, general theory of human behavior. While economists and psychologists are providing conceptual tools for understanding and modeling behavior such as expec-ted utility and Nash-equilibria the neurobiologists provide tools for studying the mechanisms by which decisions are made. Constructing a unified decision science can, in Glimcher s words, give us the basis for a more ambitious theory that explains not just how we make decisions, but also why. Some of his latest research ambitiously aims at identifying a neural representation of expected utility mapping in the brain. If succeeding, it would give us a physical manifestation of the theoretical abstractions of choice, based on relative desirability. Yes, this is tricky! And fair to say, also rather controversial. The Neural Basis of Economic Decision- Making in the Ultimatum Game by Sanfey et al. (2003), serves as a simple, yet intuitive example of the more general neuroeconomic literature. The UG asks two players to split a sum of money. One (the proposer) makes an offer for a division of the money, and the other (the responder) can accept or reject this offer. If the responder accepts, the money is split according to proposal, but if he rejects, neither gets anything. The rational solution to the UG is for the proposer to suggest a negligible amount to the responder, and for the responder to accept any positive offer. However, numerous experimental studies have fair offers (50/50) as a very robust outcome on the part of the proposers, and even more disturbingly, they find rejection of unfair offers as common behavior on the part of responders. Hence, the empirical findings contradict the game-theoretic prediction, thus invalidating the standard economic theory of rational decisionmaking. Psychology provides a possible answer to why people would actively turn down a monetary reward: Unfair offers induce conflict in the responder between the cognitive goal of accumulating wealth (accept) and an emotional goal of punishing unfair treatment (reject). Hence, if the relative gain, from resisting an unfair offer/punishing bad behavior, exceeds the gain from the monetary reward, it would be rational for the subject to reject the offer. The study by Sanfey et al., using fmri brain scanning of subjects playing the role of responder in the UG, gives neurobiological support for this hypothesis. Thus, they find activation in brain areas related to disgust, to be positively correlated with the degree of unfairness in proposals. Further, they find evidence of the subjects decision to accept or reject reflected in the activation of the respective emotional and cognitive areas of the brain (this heavily violates proper terminology). Hence, the neurobiological approach provides a tool for testing an intuition-based hypothesis. This summary of Sanfey s study does not give the paper due credit for its detailed results and methodological approach. However, it hopefully serves to illustrate the potential gains from a unified approach to explaining human decision-making. Neuroeconomics can possibly give us a new and more powerful decision theory, than the three approaches economics, psychology and neurobiology can when operating alone. 16 POLITEN #1 2005

17 What do human brain scans have to do with economic research? Potentially a lot, according to economists and neuroscientists at some of the most prestigious universities in the United States. By joining forces, they hope to set the stage for future decision science. POLITEN # POLITEN #

18 Spring ud som tutor Ansøgningningsfrist fredag den 4. marts Det er vinter i Danmark, der er langt til sommerferien og skiferien er desværre slut for i år. Hvad er der så tilbage af sjov og ballade på Polit? Den opmærksomme studerende ved godt at foråret trods alt er på vej, det bliver lysere, blomsterne springer ud og vigtigst af alt: Tutorgerningen kalder. Af RUKO TUTORGERNINGEN er hård, tidskrævende og til tider præget af utaknemmelige russere. Til en sådan opgave kan man ikke bruge hvem som helst, RUKO 2005 opfordrer derfor netop dig til at springe ud som tutor, så Polit endnu engang kan søsætte Københavns bedste rusforløb, og lokke flest mulige russere til at blive hængende på vores studie. Vi skal bruge tutorer både til sommer og vinter, og selvfølgelig et festudvalg til sommer, så der er brug for mange hjælpende hænder. Til gengæld for dit store engagement og tutor-talent tilbyder vi et enestående socialt samvær, og en garanti for gode venner og bekendte gennem din tid på Polit. DEN GODE TUTOR er forberedt på enhver tænkelig situation, udadvendt, glad for andre mennesker og en gevinst for tutorgruppen. Det er i den sammenhæng vigtigt at den gode tutor får rig lejlighed til at møde andre gode tutorer og lære mange vigtige ting om tutorgerningen. Til det formål har RUKO 2005 planlagt adskillige arrangementer i løbet af foråret, som den gode tutor selvfølgelig deltager i. Der vil den gode tutor udsættes for krævende og lærerige opgaver, sjove og inspirerende indslag og få rig mulighed for at udtrykke sin festlige side. Alt sammen for at gøre den gode tutor endnu bedre så vi kan nå målet: flere russere til Polit. Derfor skal du springe ud som tutor og aflevere din ansøgning i Cafelitten eller Polithuset senest fredag d. 4. marts. Kalender 4. marts Fredagsbar 19. marts Miniseminar april Weekendseminar 18 POLITEN #1 2005

19 Re-replik til Morten Boje Af Christian Schultz JEG SER med glæde, at Morten Boje har reageret på mit indlæg i Politen i sidste nummer; tværfaglig diskussion er ikke noget, vores fakultet kan prale af at excellere i. Morten opfatter politisk økonomi som dækkende for noget andet, end jeg gør, og det er nok mere et semantisk end substantielt spørgsmål. Forskningsfeltet, jeg interesserer mig for kaldes Political Economy eller Political Economics internationalt. Det har jeg så oversat til Politisk Økonomi og det kan naturligvis diskuteres, om det nu er smart. Mortens definition passer meget godt med den, der trivedes, da jeg læste på økonomistudiet for mange år siden. Da vi nu taler om et fag på Økonomistudiet, ser jeg en vis pointe i at bruge de moderne termer. MORTEN TROR ikke, at rational choice har megen fremtid i Europa, der er vi ikke enige, men det vil tiden jo afsløre. TIL GENGÆLD SYNES jeg ikke, at Morten helt har fanget pointen, når han beskriver, hvad det forskningsfelt, jeg beskriver, egentlig går ud på, og når han hævder at når økonomer indretter samfundsmæssige institutioner, bliver status quo fastholdt. Mangfoldige bidrag indenfor politisk økonomi søger netop at udlede, hvad forskellige politiske institutioner betyder for de politiske beslutninger. Dette er interessant, idet man kan bidrage til afklaringen af, hvilke institutioner, der er hensigtsmæssige enten for alle eller for dele af befolkningen. (Bemærk, at jeg i mit indlæg ikke skriver at man altid kan lave det godt for alle, så naive er økonomer ikke.) Formålet er faktisk snarere det modsatte end at fastholde status quo. Et aktuelt eksempel er spørgsmålet om hvad konsekvenserne er af magtfordelingen mellem centrale og decentrale myndigheder, fx. EU kontra medlemslandene, staten kontra kommunerne. Tilsvarende, hvad er konsekvenserne af at finanspolitik besluttes af demokratisk valgte politikere, mens pengepolitik fastlægges af centralbanker med stor autonomi. Det er forskning, der undersøger konsekvenserne af forskellige politiske institutioner. Mangfoldige bidrag forsøger også at beskrive, hvilke grupperinger, der dannes i samfundet, hvordan de politiske institutioner påvirker dette, og hvordan det påvirker de politiske og økonomiske resultater. Hvorfor dannes politiske partier? Hvilke interesser vil blive repræsenteret? Hvordan grupperer befolkningen sig i forskellige interessegrupper? Hvordan påvirker de politik osv. osv. DET ER heller ikke korrekt, når Morten skriver, at Når økonomer betragter interesser og handlemønstre (fx. nyttemaksimerende, rationelle individer) som eksogent givne, fastfryses bestemte interesser og handlemåder. Som vi ved fra Lucas-kritikken, er antagelsen om rationelt agerende (maksimerende) individer netop hensigtsmæssig, idet den giver en måde at beskrive, hvordan folk reagerer på nye incitamenter og netop ikke er fastfrosset i bestemte interesser og handlemåder. Det er faktisk den væsentligste årsag til økonomernes insisteren på rationel adfærd: Man er sikker på ikke at basere sig på fortidens handlemønstre, men tager eksplicit højde for, at nye institutioner og dermed incitamenter vil give anledning til nye handlemønstre. JEG ER heller ikke enig i, at Velfærdskommissionens sammensætning er helt så udsigtsløs, som Morten synes, men det vil vi lade ligge. Og faktisk er der jo ved at komme et frugtbart samarbejde mellem politologer og økonomer, det er jo blandt andet noget af den forskning, jeg omtaler. HVOROM ALTING ER, godt med noget debat. Og skulle der komme en enkelt Statskundsskabsstuderende forbi på Davids og mit kursus, ville det jo være stort! POLITEN #

20 Tag til USA som Af med små sko og skyklapper, på med store ambitioner og utallige muligheder. Fulbrighter Af Thea Dam SULTEN EFTER AT prøve kræfter med det amerikanske uddannelsessystem? Brug for et finansielt tilskud? Attraktivt med et lokalt netværk i USA og masser af praktisk hjælp? Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen forvalter Danmarks største samlede gruppe af legater til USA og finansierer sammen generel studievejledning om universitetsstudier og praktikophold i USA. Da det langt fra er gratis at studere i Guds Eget Land og heller ikke ligefrem er ukompliceret at holde styr på optagelseskrav mv., er der virkelig uvurderlig hjælp at hente herfra man kan sagtens få meget ud af en tur op ad trappen i Fiolstræde 24, selvom man ikke nødvendigvis er blandt legatmodtagerne. Og fordelene er ikke kun at finde i forberedelsesfasen. At have status som en Fulbright udvekslingsstuderende nyder meget høj prestige i USA og åbner døre både fagligt og kulturelt. Fx har jeg (som nystartet kandidatstuderende) kunne følge PhD-fag og fået lov til at fejre Thanksgiving og jul i private amerikanske hjem. For ikke at nævne et fuldt betalt weekendseminar i Washington DC, der venter mig til marts. Glæden vil ingen ende tage, for mulighederne i det amerikanske uddannelsessystem er utallige hvad angår højt engagerede professorer og tværfaglige kombinationer (læs fx artiklen om neuroeconomics). Overbevist? Forårets ansøgningsfrist for legater til studier i USA i det akademiske år er onsdag den 2. marts, 2005 kl , og du kan søge uden at have modtaget dit optagelsesbrev endnu. Ansøgningsskemaer og information om senere legatrunder mm. kan findes på Traditionen tro går vi polit.-studerende ikke legatpuljen ram forbi. Således er fire kandidatstuderende fra polit. i år modtagere af DAF/Fulbrights legater for ; tre på Cornell University og undertegnede på New York University. Det skal ikke være nogen hemmelighed at forberedelses-arbejdet Forårets ansøgningsfrist for legater til studier i USA i det akademiske år er onsdag den 2. marts, 2005 kl , og du kan søge uden at have modtaget dit optagelsesbrev endnu. Ansøgningsskemaer og information om senere legatrunder mm. kan findes på til tider har virket overvældende, for ikke at tale om arbejdskravene i fagene herovre. Men belønningen er tilsvarende enorm. Det er virkelig en berigende oplevelse at prøve kræfter med et af verdens førende uddannelsessystemer, og giver een et skud af selvtillid og faglig stolthed med hjem i bagagen. Ja, jeg ved at det kan lyde en anelse oppustet i danske ører, men der er heldigvis rigeligt højt til loftet og plads til ambitioner på den anden side af Atlanten. Prøv en avis, der tager dig og dit studie seriøst Som studerende sparer du mindst 50% på dit Børsen abonnement. Bestil dit Børsen abonnement inkl. Børsen Online direkte på borsen.dk/studerende 20 POLITEN #1 2005

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Deakin university Land: Australien Periode: Fra:25 juni 2012 Til:4 december 2012

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Shohei og Ryo fra min tennisklub og jeg Gennem en udvekslingsaftale mellem min egen uddannelsesinstitution, Det Informationsvidenskabelige Akademi, og Graduate

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014

Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014 Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014 Min oplevelse fra 15 år med marketing og kundeansvar Produkt Pris Placering Promotion Purpose BEHOV

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universita degli studi di Catania Land: Italien Periode: Fra: 16-09-13 Til: 16-02-14 Udvekslingsprogram:

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015

JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015 JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015 Indhold We our costumers... 3 Ingredients of Joe & the Juice... 4 Aim of the game... 5 The spirit of Joe & the Juice... 6 Joe & the Juice meets the world...

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

KA i Uddannelsesvidenskab

KA i Uddannelsesvidenskab KA i Uddannelsesvidenskab INSTITUT FOR UDDANNELSES OG PÆDAGOGIK (IUP) ARTS AARHUS UNIVERSITET PROGRAM FOR INTRODAGENE 2013 UDDANNELSESVI- DENSKAB Pro civitate de humane via litteras - for samfundet, ved

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

Eksamensangst, farvel og tak!

Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst eller præstationsangst har eksisteret siden mennesket første gang skulle stå på et forhøjning foran andre. De fleste studerende accepterer bare at eksamensangst

Læs mere

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN Hvad er Junior Consult? 2 Junior Consult er Danmarks største konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af kandidatstuderende fra BSS ved Aarhus Universitet.

Læs mere

Erfaringsrapport. University of California, Berkeley August 26, 2013

Erfaringsrapport. University of California, Berkeley August 26, 2013 Erfaringsrapport University of California, Berkeley August 26, 2013 Indledning Berkeley er et utroligt godt valg for den, som søger faglige udfordringer og et miljø hvor stort set alle brænder for hvad

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen ECB, troværdighed og gældskriser Foredrag for Akademiet for Talentfulde Unge 21. marts, 2013, Københavns Universitet Henrik Jensen Web: hjeconomics.dk Blog (engelsk): blog.hjeconomics.dk Blog (dansk):

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Granada.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Granada. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: Universidad de Granada Land: Spanien Periode: Fra: 20.08.11 Til: 01.02.12 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP (Billede af tutorteamet 2015) DANMARKS INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK ARTS AARHUS UNIVERSITET VELKOMMEN PÅ

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4...

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... Page 1 of 1 02-06-2015 From: KFFKP Sekretariat og Presse Sent: 27-05-2015 09:43:21 To: Stine H i S rensen CC:

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel.

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel. Intro forløb forløbet er lavet til at kunne afvikles over 2 lektioner. 1 Lektion: Gennemgang af konceptet. Jeg snakker ud fra mine egne erfaringer og oplevelser med filosofien. I slutningen af timen får

Læs mere

SoftEyes. - mere end teambuilding

SoftEyes. - mere end teambuilding SoftEyes - mere end teambuilding Hos SoftEyes skræddersyr vi produkter til dine behov - fra enkle stærke oplevelser til længere kompetenceudviklende forløb Events Vi er specialister i at tilpasse rammer

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

OPSLAGSTAVLEN. www.scthanserne.dk

OPSLAGSTAVLEN. www.scthanserne.dk Marts 2006 2 OPSLAGSTAVLEN www.scthanserne.dk Generalforsamling torsdag 16. marts kl. 19.30 Sidste tilmelding til Eventyrløbet søndag 23. april Teater & Natmad Fredag 19. maj kl. 19.30 Eventyrløbet torsdag

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Bergen universitet, UiB Land: Norge Periode: Fra: 09-08-2011 Til: 19-12-2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere