RUS HÅND BOG 2010 RUSHÅNDBOG /

Transkript

1 RUS HÅND BOG 2010 s y d d a n s k u n i v e r s i t e t RUSHÅNDBOG /

2 (VELKOMMEN TIL SDU) (VELKOMMEN TIL SDU) Chefredaktører Agnete Scheel Andreas Dohn Redaktører Karine Kirkebæk Kitt Kristensen Nikolaj Albrectsen Razan El-Nakieb Forsidefoto Aprilbell Layout Monica Brix Annonceansvarlig Amin Baram, Udgiver Serviceområdet Oplag 3200 Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af SDU Kontakt Web Du starter nu på et nyt liv som universitetsstuderende. Du vil møde mange nye mennesker og blive stillet over for nye og spændende udfordringer. Du vil også komme til at læse en masse bøger, fylde en masse mapper med noter og slide en del kuglepenne og overstregningstusser op. Det er dyrt at studere, men det er også en investering i fremtiden. Studenterboghandelen blev etableret i 1981 på initiativ fra undervisere og studerende, fordi der var et behov for at have en akademisk boghandel på selve universitetet. I de mellemliggende 29 år er der sket meget - både på universitetet og i boghandelen. I dag fungerer boghandelen som en erhvervsdrivende fond med en demokratisk valgt bestyrelse bestående af både undervisere og studerende. Studenterboghandelen ved Syddansk Universitet Kig ind på - her er der altid åbent Tillykke med optagelsen på Syddansk Universitet Ligesom det var tilfældet, da boghandelen startede, er vores mål stadig at tilbyde studierelevant litteratur til studievenlige priser. Vi vil derfor gøre alt, hvad vi kan, for at din SU rækker så langt som muligt, når det gælder køb af bøger og andre ting til dine studier. Du er velkommen til at kigge forbi inden du starter på din uddannelse. Se åbningstider på vores hjemmeside. På kan du også se boglister og forudbestille dine semesterbøger. Vi glæder os til at se dig i Studenterboghandelen på Syddansk Universitet. Med venlig hilsen Susanne Jørgensen, daglig leder Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN I Studenterboghandelen finder du bl.a.: Semesterlitteratur Supplerende faglitteratur Dansk og udenlandsk skønlitteratur Lommeregnere og USB-stik Billige kalendere Kontorartikler SDU merchandise På vores hjemmeside kan du finde mange flere informationer. Her kan du også bestille og forudbetale bøger og få dem tilsendt eller få dem sat til afhentning i en af vores afdelinger. I semesterstarten kan du på under boglister løbende se, hvilke bøger dine undervisere har bestilt hjem til undervisningen. Husk: Vi giver 10% studierabat på langt de fleste obligatoriske bøger! Campusvej Odense M Tlf.: Fax: info@boghandel.sdu.dk ved hovedindgangen 2 RUSHÅNDBOG / 2010 Niels Bohrs Allé Odense M Tlf.: Fax: henriette@boghandel.sdu.dk Engstien Kolding Tlf.: Fax: anne@boghandel.sdu.dk ved indgang B RUSHÅNDBOG /

3 VELKOMMEN TIL SDU 6 Velkommen ved Jens Oddershede 8 Kom godt fra studiestart Læs gode råd til, hvordan du får den bedste start på dit nye universitetsstudie på Syddansk Universitet hellige minutter På universitet spøger der et levn fra gammel tid. Læs artiklen, og mød til den rigtige tid. 12 Kender du studietypen? Test dine fordomme løbende i Rushåndbogen. 15 Studier i udlandet, oplevelser for livet! Vil du gerne til udlandet og læse? Det kan Det Internationale Kontor hjælpe dig med at føre ud i livet. 16 Klima skal komme fra de studerende Hvis de studerende på SDU vil have klima i uddannelsen, så skal de selv tage initiativ. 18 Mød yogaens Mr. Miyagi Universitetsstudier kan godt være stressende. Men her kan du få hjælp til at få et overskud i hverdagen. 26 Kulturkalenderen Få en guide til kulturelle oplevelser i de syddanske campusbyer. 30 SDUs praktiske hjælp Få en oversigt over organisationer, sociale muligheder og praktiske oplysninger, som er værd at kende til som studerende på SDU. 40 Høres eller skrives ved? På SDU er der rig mulighed for at nå ud til de andre studerende. Hvad enten du har en fløjlsblød radiostemme eller et veludviklet tifingersystem til artikelskrivning. 42 ODENSE 44 Velkommen til Odense studiebyen Odense 46 Sandheden om Rustenborg Campus i Odense er ved første øjekast en stor bunke rust. Men hvorfor? 50 Voxpop Læs om andre studerendes erfaringer med studiestart på universitetet. 54 Caféguide 58 KOLDING 59 Velkommen til Campus Kolding 62 Design og økonomi parres i provinsen SDU i Kolding tilbyder Danmarks eneste bacheloruddannelse i Design og kulturøkonomi. 64 SØNDERBORG 65 Velkommen til Campus Sønderborg 68 Sightseeing i Sønderborg Kom på en rundtur i byen, hvor Syddansk Universitets tredjestørste campus ligger. 71 SLAGELSE 73 Velkommen til Campus Slagelse 74 Studerende strømmer til Slagelse Campus i Slagelse var den afdeling af Syddansk Universitet, der oplevede den største fremgang i antallet af ansøgninger sidste år. 76 Sport, event og erhvervsøkonomi Er du til sport, events og tykke bøger? Kombinér alle tingene i én uddannelse på SDU i Slagelse. 77 ESBJERG 78 Velkommen til Campus Esbjerg 80 Ingen gemmelege i Esjbjerg Der er sammenhold og nærvær på campussen i Esbjerg. 82 SDU ere knuser miljøproblemer I Esbjerg kan man uddanne sig som miljøplanlægger, og arbejdsmarkedet ser store muligheder i de færdiguddannede miljøplanlæggere. 83 PSYKOSEN Den sjove til frokostpausen. Test dig selv eller din ven. Og læs Carl-Mar Møllers brevkasse. 4 RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

4 (VELKOMMEN TIL SDU) Kære nye universitetsstuderende PIT STOP TA 4 UGER PÅ HØJSKOLE 14. november december marts - 2. april 2011 Er du studietræt? Er du ved at løbe tør for brændstof? KICKSTART DIN STUDIELYST GENNEM ET HØJSKOLEOPHOLD! Spændende Pit Stop-fag: Din personlige logbog, De 8 karriereankre, Idræt og teambuilding, E-musik og projekter, Kunst og selvtillid, Der brokkes og blogges og Informationssøgning. Pris for alle 4 uger kun kr. 3960,- inkl. kost og logi Tilmeld dig på lkhojskole.dk/pit-stop eller ring på GLÆD DIG TIL STORE FILMOPLEVELSER I BIOCITY BIOCITY har 9 sale og er Fyns S TØ R S T E B I O G R A F med den største sal og det største lærred. Er du til ACTIONBRAG eller skrækkelige gys? Store DRAMAER eller romantiske komedier? Populære ANIMATIONER og gode grin? I BioCity mødes man for at opleve DE STORE FILM. STUDIERABAT MANDAG, TIRSDAG, ONSDAG og TORSDAG. Vis dit studiekort og få kr. 10,- i rabat. Dans og kronragning: Det er nogle af de måder, man andre steder i verden markerer, når et menneske træder ind i en ny fase i sit liv. Du har netop startet på en helt ny fase af dit liv - velkommen til dit liv som universitetsstuderende - velkommen til Syddansk Universitet. Og bare rolig, selv om vi er meget glade for at se dig, skal vi nok lade være med at danse, og du bliver heller ikke kronraget. Til gengæld vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at du føler dig godt modtaget og godt tilpas. Det er nemlig vigtigt, at du trives her på Syddansk Universitet, og at du føler, at du har truffet det rigtige uddannelsesvalg. For valget af uddannelse kommer til at bestemme din kommende livsbane og vil i mange tilfælde have betydning for, hvad du kommer til at beskæftige dig med resten af livet. Rushåndbogen, som du sidder med, er én af de ting, der vil guide dig igennem din start her. Og vi har gode og dygtige medarbejdere, der ved en masse om SU, praktikophold, projekter, karriereveje, valgfag og studieteknik. Ved at have valgt at studere på Syddansk Universitet har du desuden valgt et universitet, som er karakteriseret ved nærhed mellem forskerne, underviserne og de studerende. Du er også blevet studerende på et ungt universitet og et universitet, der tilbyder nogle rigtig gode uddannelser, som vi gør meget ud af at tilpasse tidens behov, krav og ønsker. Vi lægger også stor vægt på, at der er mange sociale tilbud for vores studerende, og støtter derfor idrætsforeninger, filmklub og andre typer af studenteraktiviteter. Det største og mest synlige sociale arrangement her på universitetet er årsfesten på campus i Odense den 1. oktober. Det er den største fest på Fyn, hvor der hvert år deltager cirka feststemte studerende, gæster og ansatte fra alle SDUs campusbyer. Så sæt endelig kryds i kalenderen. Den nye fase i dit liv indebærer også, at du bliver din egen administrator og nu får ansvar for egen læring. Kommer du fra gymnasieskolen, har du været vant til, at der var mødepligt og vant til at blive hørt i dine lektier i timerne. Sådan er det ikke her. Vi lader dig selvfølgelig ikke i stikken, men om du møder op til undervisning og forelæsninger, og hvor meget tid du bruger på at forberede dig, det er dit eget ansvar. Men husk også at nyde den frihed, som ansvaret giver: Frihed til selv at planlægge Tekst Jens Oddershede, rektor dine dage, frihed til at være sammen med dine nye studiekammerater og til at engagere dig i de studenteraktiviteter, vi tilbyder på Syddansk Universitet. En passende blanding af faglighed og sociale aktiviteter er nemlig den perfekte opskrift på et godt studieliv. Velkomment til. Studierabat på alle forestillinger lkhojskole.dk sdu.dk - Vi glæder os til at se dig... DER ER ANDET I LIVET END STUDIET! Vi har måske ikke den største! - til gengæld gør vi lidt extra ud af for- og efterspillet... Cafe Biografen, Brandts Passage 39-41, 5000 Odense C Odense Banegård Center Læs om de aktuelle film og bestil din billet på Elsker du film så besøg Kvalificeret vejledning. Netadgang til opslagsværker og artikler. Eksamenslæsning. Faglitteratur. Læselister. Musik. Film. Spil. Bøger. Helt gratis. Har hunden spist din opgave? Odensebib.dk/studiestedet Lektiehjælp til livsnydere og stræbere 6 RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

5 (VELKOMMEN TIL SDU) (VELKOMMEN TIL SDU) Kom godt fra studiestart For mange er det en svær overgang at begynde på en videregående uddannelse. Hverdagen på universitetet er meget anderledes end gymnasiet, og måske er man flyttet til en ny by. Det kan gøre en både trist og forvirret. Studenterrådgivningen giver her nogle gode råd til, hvordan du får den bedst mulige start på studiet. Tekst Studierådgivningen, Har du det svært med at starte på studiet? I Studenterrådgivningen ser vi mange studerende, der har det svært med at starte på en uddannelse. Mange nystartede studerende har været nødt til at flytte, hvilket for nogle samtidig har været ensbetydende med at flytte hjemmefra. Rykket op med rode Tabet af nærheden med tidligere omgangskreds, venner og familie kan være svært at håndtere. Du skal samtidig i gang med at opbygge en ny social omgangskreds, og føler dig måske ikke helt på toppen til dette. Men uanset hvor fagligt velfunderet du er, så vil det være en god idé at opbygge en social tilknytning til dine studiekammerater på uddannelsesstedet. Mange har glæde af et mindre job, som kan hjælpe dig til at strukturere dagen. Det betyder afveksling fra dit studieliv og giver samtidig et frirum, hvor du ikke skal præstere på samme måde, som på dit studium. Vær åben Studiet er måske dit drømmestudium, og så kan det alligevel være svært. Ved mødet med mange nye mennesker føles det vigtigt at holde facaden. Det kan være en stor hjælp at tale med andre om, hvordan du har det. Kom med i en læsegruppe Sørg for eksempel for at komme med i en læsegruppe, måske bare sammen med én anden medstuderende. Så får du et mere fast holdepunkt og har mulighed for at udveksle de erfaringer, du får. Springet fra gymnasiet til en videregående uddannelse er stort, så det at snakke med din læsegruppe kan give dig en fornemmelse af, hvordan de andre læser og forstår pensum. Kun en overgang Acceptér, at det er plagsomt at føle sig ensom, men at det er en naturlig følelse, som du deler med mange andre, der netop er flyttet fra deres netværk. Det betyder både frihed og et sus, men også en fortabthed i en overgangsperiode, når du skal tilpasse dig det nye. Studenterrådgivingen er et gratis tilbud til studerende på videregående uddannelser. Her kan du få hjælp til at tackle mange de af sociale og faglige udfordringer, du måtte møde i løbet af din studietid - lige fra eksamensangst eller koncentrationsbesvær til lavt selvværd. Du kan læse meget mere på: Sherrytid til lektoratet. Slendrian fra de studerende. Eller en praktisk foranstaltning, der gør det muligt at krydse campus og nå på plads i auditoriet, før næste lektion begynder. Der findes mange forklaringer på, at universiteternes forelæsninger begynder kvart over. Det akademiske kvarter har lange rødder i universitetshistorien så lange, at de fleste har glemt, hvor de ender. TEKST & ILLUSTRATION ANDREAS DOHN Kirkeklokkerne bimler i 1700-tallets Skåne. Klokken er hel, og de fattige studerende ved, at det er tid til at traske mod universitet. De har ikke noget ur, men har cirka et akademisk kvarter til at være på plads i forelæsningssalen. På den anden side af Øresund bliver der fyret op i kakkelovnen og luftet ud i forelæsningssalene på Københavns Universitet. Også her slår klokken kvart over, før undervisningen kan begynde. Ganske som i U46 på Syddansk Universitet i Odense i maj Det akademiske kvarter er ligeså indforstået og indgroet i universitetsfolkets bevidsthed som på de fleste læseplaner, hvor klokken 12 betyder Men de færreste ved, hvorfor undervisningen på universitetet begynder et kvarter efter klokken hel. Et praktisk kvarter Ifølge universitetshistoriker ved Københavns Universitet, Ejvind Slottved, stammer udtrykket det akademiske kvarter fra universitetsverdenen, men kan betyde forskellige ting forskellige steder:»mange af de forklaringer, man finder på nettet, er noget notorisk vrøvl,«siger han. Ejvind Slottved peger på, at det akademiske kvarter i sin oprindelse har en»pragmatisk kerne«. Som for eksempel det rent praktiske i at både underviser og studerende har tid til at forlade auditoriet, før den næste forelæsning begynder. Ingen sherry på kontoret En lignende forklaring giver Jørgen Riber Christensen, der er lektor i digital æstetik ved Aalborg Universitet og ansvarshavende redaktør på Akademisk Kvarter et nyt tidsskrift for humanistisk forskning:»det er nok ikke den der med, at lektorerne og professorerne har et kvarter til at sidde og drikke sherry på deres kontor, inden de går til time,«siger Jørgen Riber Christensen, der godt kan se fidusen ved et gratis kvarter. For et par år siden havde de forskellige uddannelser på Aalborg Universitet hver deres måde at lægge skemaer på. Det gjorde, at det stort set var umuligt at undervise på tværs af årgange og uddannelser, fordi der ikke var enighed om, hvornår timerne begyndte og sluttede. Og fordelingen af lokaler blev et logistisk problem:»vi fandt ud af, at der blev kaos og meget stor ulejlighed og brok og bøvl, hvis ikke vi havde en standardiseret skemalægning,«siger Jørgen Riber Christensen og tilføjer:»der er simpelthen noget ganske praktisk ved, at man har et fælles ur.«akademisk ikon Ifølge Jørgen Riber Christensen har det akademiske kvarter desuden den funktion i dag, at det minder os om traditionelle akademiske værdier:»mange studerende kalder universitetet for skolen. Men vi skal også holde den akademiske fane højt, og der er det akademiske kvarter et lille ikon, der på den måde kan understrege, at vi har at gøre med universiteter,«siger han. Viertel, kwartiertje, kvart Med tiden er det akademiske kvarter blevet brugt som en munter undskyldning for at komme for sent og som symbol på sløseri fra de studerendes side på linje med cafépenge. Men det er ikke kun studerende og undervisere i Danmark, der nyder godt af de 15 fri-minutter. På universiteter i hele Europa støder man på lignende konstruktioner som Akademisches Viertel i Tyskland, academisch kwartiertje i Holland og akademisk kvart i Sverige. I norske Bergen kan de studerende sågar slå et smut forbi studenterhuset Det Akademiske Kvarter på vej hjem fra forelæsningssalen. Om gæsterne møder op til tiden, skal dog være usagt. 8 RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

6 (VELKOMMEN TIL SDU) (VELKOMMEN TIL SDU) Landstræf for Rusvejledere 2010 En smuk solskinslørdag i slut april var 150 engagerede studerende fra videregående uddannelser landet over samlet på ITU på Amager. Målet var erfaringsudveksling, og træffet skal i fremtiden være en større del af rusvejleder-uddannelsen. tekst theis lykkegaard»vi kalder dem vektorer,«siger en lyshåret pige fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).»Det er måske lidt nørdet, men matematisk set er en vektor noget som guider en i den rigtige retning. Og det er jo det, vi gør«. Andre steder hedder det rusvejleder eller tutor, men fælles for dem alle er, at de til sommer skal introducere flere tusind nye studerende til deres uddannelse, lærer dem om studiets strukturelle rammer og de faglige og sociale muligheder, der findes på deres universitet. Der er dog stor forskel på, hvordan rusvejledningen praktiseres på de forskellige universiteter, og målet med landstræffet er derfor også at lære af hinandens gode ideer og blive inspireret til at udvikle og udføre en bedre rusvejledning.»vi er på det seneste blevet mere bevidste om, at rusvejledningen mangler en tradition for at udveksle erfaringer og lære af hinanden. Derfor er der behov for at skabe et fast forum, hvor rusvejlederne kan mødes på tværs af fag og universiteter for at skabe nye ideer, dele erfaringer, inspirere hinanden og finde fælles forståelser af, hvad god rusvejledning er,«siger Thomas Aarup Larsen, som er en del af arrangørgruppen bag Rustræffet, og som selv studerer på Roskilde Universitet (RUC). Derfor var 150 kommende rusvejledere fra RUC, DTU, CBS, Bibliotekarskolen i både Aalborg og København, ITU og KU samlet til landstræf for rusvejledere, der blandt andet bød på workshops i konfliktløsning, taleteknik og projektledelse SDU var med sidste år, men desværre ikke i denne omgang. Derudover blev der traditionen tro dystet mellem universiteterne, og DTU løb med sejren som landets bedste rusvejledere til øl-stafet. RUC måtte dermed overgive pokalen, som de ellers havde vundet sidste år. Arrangementet er et initiativ fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og har kun fundet sted to gange. Rus-initiativet, som arrangørgruppen kalder sig, blev dannet sidste år af rusvejledergrupper og studenterforeninger fra forskellige universiteter i hele Danmark. På lang sigt er det tanken, at Rus-initiativet skal udvikle sig til et landsdækkende netværk for alle de rusvejledergrupper på de videregående uddannelser, som ønsker at deltage. Og det årlige Rustræf skal indarbejdes som en vigtig del af rusvejlederuddannelsen. 10 RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

7 (VELKOMMEN TIL SDU) Tekst: Christian Klitholm Jessen - chjes07@student.sdu.dk Illustration: Theis Vallø Madsen theismadsen@mail.com (VELKOMMEN TIL SDU) Tutorprisen 2010 TEKST AGNETE SCHEEL Den medicinstuderende er en del af den snævre skare, der er kommet ind på dette meget krævende studie. Vedkommende er derfor temmelig seriøs og bruger mere tid på læsningen end de fleste andre. Hvis du af en eller anden grund vælger at slå et smut forbi SDU kl. 21 en fredag aften, vil denne gruppe af studerende derfor højest sandsynligt være at finde, svedende over en afhandling om fysiologien i højre fods lilletås yderste led. Den mandlige medicinstuderende er, ligesom den mandlige journaliststuderende, meget bevidst om sig selv. Han ved, at han er klog og har ikke noget i mod, at andre også er klar over det. Det behøver ikke nødvendigvis udvikle sig til, at han snakker lidt for meget om sig selv i fredagsbaren, men det er bestemt en mulighed. (Hvis man vil se et virkelig grelt eksempel på en mandlig medicin-studerende, der er glad for sig selv, bør filmen Van The Man checkes ud.) Fremtoningsmæssigt kan medicinstuderende være svære at spotte på Gydehutten, da de ikke helt er kommet dertil, hvor de render rundt i hvide kitler. En alvorlig rynke i panden kan dog være med til at afsløre nogen af dem. Pilsner, party og Panodil. Rusturen venter lige om hjørnet, men dine tutorer har allerede været i gang længe. Det kræver en masse planlægning og arbejde at give nye studerende en fed start på uddannelsen. Derfor har Dansk Magisterforening oprettet Tutorprisen. Den bliver uddelt til den bedste tutorgruppe på hver enkelte af landets universiteter, og nomineringerne skal komme fra de nye studerende. En eller flere studerende kan gå sammen om at skrive en indstilling på maksimalt en A4 side. Den skal handle om, hvordan man blev modtaget af tutorerne (herunder rusvejledere, netværkspiloter og andre betegnelser for ældre studerende, der tager pænt imod de nye tutorer). Der er ikke på forhånd nogen krav om, hvad et godt introforløb indeholder, da det i sidste ende er op til dommerkomiteen at afgøre. Sidste år kom vindertutorholdet fra biomedicin, som vandt kroner.»der var et kæmpe engagement, og jeg er så taknemmelig. Det var som om, man lige blev reddet. Jeg nominerede dem for at sige tak for det, de har gjort. De havde virkelig et fedt gå-på-mod,«forklarer Diana Vinther, der var med til at indstille tutorholdet på biomedicin. De studerende, som indstillede tutorerne vandt selv 1000 kroner. Umiddelbart efter rusturen skal tutorene indstilles. Det foregår på dmstud@dm.dk. Du kan også læse mere på På Gydehutten genkendes historiestuderende på deres lettere krumryggede holdning og slæbende gang. Det skyldes ikke et kollektivt handicap, men derimod de 30 kg. bøger, de stopper i rygsækken hver morgen. Sikkert er det dog, at selv med tasken fuld af 100-års-krigen, Cubakrisen og Inka-rigets fald, ville den historie-studerende stadig ønske, at han kunne have haft flere bøger med. Fælles for disse mennesker er nemlig, at de er skræmmende glade for litteratur, og hvis man giver dem nok semestre på SDU, vil de på et tidspunkt have bøger i lejligheden med en samlet vægt svarende til en mindre personbil. Tænk dig derfor om en ekstra gang, før du flytter sammen med en historiestuderende. Det kunne jo ende med, at du røg ud for at gøre plads til en detaljeret redegørelse i 20 bind over følgevirkningerne af slaget ved Dybbøl mølle. Lad desuden for guds skyld være med at stille en, der læser historie, et spørgsmål som lyder i retning af: Hvornår var det nu, det skete? Disse studerende er vant til at formulere sig i lange og detaljerede vendinger, når de skriver rapporter og afhandlinger, og det vil kun glæde dem at få mulighed for at øve sig på dig og dine ører. 12 RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

8 (VELKOMMEN TIL SDU) (VELKOMMEN TIL SDU) Kære studerende det er dig, vi er her for! Så sker det. Nu starter dit nye uniliv på Syddansk Universitet med nye mennesker, nye tankegange, nye netværk og masser af tilbud, der gerne skulle munde ud i en bachelor- eller kandidatgrad. Når forelæsninger, gruppearbejde og adrenalinpumpende eksamensstress er blevet hverdag, vil du opdage, at du træffer valg og fravalg, som har betydning for dit kommende arbejdsliv. Det vil KarriereCentret (helt gratis:-) gerne hjælpe dig med.. Studier i udlandet, oplevelser for livet! Stik din SU i baglommen og rejs af sted. Se verden og mød nye venner. Udvid din horisont og skab din egen uddannelsesprofil. Det internationale Kontor hjælper dig på vej. TEKST DET INTERNATIONALE KONTOR // FOTO ANDREAS DOHN Kend dine kompetencer Egentlig er dit valg af uddannelse også dit først spæde karrierevalg, og du kan allerede nu træffe yderligere valg, der vil sikre, at du får det bedst mulige afsæt for din fremtidige karriere. Kandidatbeviset dokumenterer kun, hvad du ved noget om, og ikke hvad du reelt kan tilføre din nye arbejdsplads, både fagligt og personligt. Derfor er det afgørende, at du udover den teoretiske viden også har erhvervet dig en masse praktiske kompetencer. Og det er den erfaring, der er så vigtig for arbejdsgiverne, når du skal søge drømmejobbet efter studiet. Masser af muligheder Det er helt okay at sidde bag kassen i Føtex, være natportier på hotellet rundt om hjørnet eller gøre rent på sygehuset. Men hvorfor ikke prøve dit studium af i praksis og samtidig få nye kompetencer? En af de største fordele ved et relevant studiejob er, foruden den økonomiske indsprøjtning til SU en, at du afprøver lidt af den teori, som du læser i bøgerne. Derudover kan disse første studiejoberfaringer hjælpe dig med at få sat de rette ord på, hvad det er, du kan, vil og er god til og samtidig give dig et netværk, du kan bruge til at lytte efter jobs. Men relevante studiejob hænger ikke på træerne, du finder dem i vores jobbank på Fra CV-tuning til mentoropdækning Udover personlig rådgivning tilbyder vi dig også at deltage i en række job- og karrierearrangementer med hjælp, råd og inspiration til netop din karriere. Du kan eksempelvis få inspiration til, hvordan du tuner dit CV i jagten på drømmejobbet, eller du kan lære at sætte ord på dine kompetencer. Du kan også blive mandsopdækket af en mentor eller møde vaskeægte tidligere studerende, der fortæller om deres oplevelse med at få det første job. Se alle arrangementerne på: karrierearrangementer. Arrangementerne kan også følges på så bliv fan og bliv automatisk opdateret, når der er nyt. Mød os her På vores kontorer i Odense, Esbjerg, Kolding og Sønderborg sidder vi klar til at hjælpe dig med de spørgsmål om karrierevalg, du går og tumler med undervejs i dit studium. Du finder kontaktinformation og træffetider på vores hjemmeside www. sdu.dk/karriere. Vi glæder os til at se dig. Brug dit KarriereCenter, brug mulighederne det er dig, vi er her for. Med kærlig karrierehilsen KarriereCentret Syddansk Universitet Verdensuniversitetet Når du læser på Syddansk Universitet, er du ikke kun studerende på et dansk universitet. Du har adgang til at læse en række spændende fag rundt om i hele verden. Faglig styrke Et studieophold i udlandet giver dig mulighed for at præge dit studium og din karriere i netop den retning, du ønsker. Du kan forme dit studium, skabe din helt egen profil og skille dig ud fra mængden. Samtidig prøver du at studere på andre måder og på andre betingelser end dem, du kender hjemmefra. I løbet af bare ét semester får du mulighed for at opleve, rejse, studere og blive klogere på dit fag, på dig selv og på din verden. Globalt menneske med nye perspektiver Et udlandsophold udvikler dig også personligt, uanset hvad du studerer. Et udlandsophold ændrer din opfattelse af livet og verden. Pludselig tænker du globalt, orienterer dig internationalt og får nye ambitioner. Og det er netop denne type studerende, danske og internationale arbejdsgivere ønsker at få fingrene i. Det er bare med at komme af sted du vil ikke fortryde det. Vil du vide mere? Er du interesseret i at høre mere detaljeret Studerende i Odense Slagelse Humaniora, Negot, Sundhedsvidenskab: Anne Mette Ditlev, Det internationale Kontor Syddansk Universitet Campusvej Odense M Tlf amd@sdu.dk Naturvidenskab, Samfundsvidenskab, Teknik: Stefan Knudsen, Det internationale Kontor Syddansk Universitet Campusvej Odense M Tlf stk@sdu.dk om dine muligheder for at rejse til udlandet som led i dine studier, kan Det internationale Kontor hjælpe dig. Vi vejleder dig gerne om dine muligheder for at tage på studie- eller praktikophold i udlandet og hjælper dig med at få det arrangeret. Vi samarbejder med over 200 partnerinstitutioner, så der er mange muligheder for at komme af sted. Vi har et håndbibliotek med informationer om udenlandske universiteter og deres studieprogrammer, som du er meget velkommen til at benytte. Se også vores hjemmeside: og kontakt: Studerende i Esbjerg Kolding Sønderborg Flensborg Anette F. Schütt Det internationale Kontor Syddansk Universitet, Esbjerg Niels Bohrs Vej Esbjerg Tlf afsc@sdu.dk FOTO AGNETE SCHEEL Åbningstider for hjælp og vejledning: man fre RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

9 (VELKOMMEN TIL SDU) (VELKOMMEN TIL SDU) Klima i uddannelserne kræver handling fra studerende Uddannelse er en af de mest oversete nøgler, når det kommer til at forebygge klimaforandringerne. Sådan lyder det fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Enkelte universiteter i Danmark har dog allerede strikket grønne tråde ind i uddannelserne, men på Syddansk Universitet holder man hesten i båsen.»det skal komme fra de studerende, «lyder det fra rektor, Jens Oddershede. tekst AGNETE SCHEEL // foto ANDERS SKOV HANSEN Jens Oddershede peger på, at de nye klimaaktiviteter på SDU kan være med til at påvirke de studerende til at arbejde for klima i uddannelserne. Men han frygter, at hvis ledelsen presser klimaet ned oppefra, så vil de studerende og medarbejderne ikke acceptere det.»hvis nu det bliver sådan her på SDU, at det er pop, at man siger klima, så vender de studerende sig imod os. Nej, vi skal have noget, som de selv føler, de kan få noget ud af. Det skal komme naturligt ind i studierne,«siger rektoren. Og det overrasker ikke Jeppe Læssøe, der er enig i, at der skal være et pres fra de studerende.»det kan godt ende i noget pop, når man fra ledelsesside kommer med en masse proklamationer, og så sker der ikke noget, hvis der ikke er beredvillighed blandt de ansatte og de studerende det er der da en vis risiko for,«siger Jeppe Læssøe med et men i vente:»det kan dog også godt være en ansvarsforskydelse, hvis man siger, at skal der ske noget hos os, så må det komme fra de studerende.«grønne og smarte På trods af at SDUs studerende ikke står og banker på rektors porte, og med fakler og greve kræver klima ind i uddannelserne, så findes der andre grønne tiltag fra de studerende. Grønt Netværk på SDU er en uafhængig studenterorganisation, der officielt kom til verden den 2. december De vil gerne skovle kul på universitetets grønne udvikling.»vi vil gerne formidle bæredygtige tiltag og være med til at skabe nye. Vi vil være med til at påvirke alle; både ledelsen, undervisere og medstuderende til selv at tage del i og vise medansvar over for en bæredygtige udvikling,«siger Rune Clausen, der er medstifter af netværket. I december 2009 delte organisationen æbler ud på universitetet, hvor der var trykt en pote på. Formålet var at skabe opmærksomhed om deres netværk på en bæredygtig måde. På samme tid var det en reference til de truede isbjørne på Nordpolen. Grønt Netværk er nemlig både grønne og smarte, som sloganet lyder. Klima op, klima ned, klima vil vi have. Eller det vil de på Københavns Universitet. Her har de studerende haft succes med at få klimaet ind som tilbud i flere uddannelser. Men på Syddansk er klimastrategien en anden. Energiforbruget har en faldende kurve, og mange ansatte cykler gerne til arbejde, men ansvaret for at inddrage klimaet i undervisningen er de studerendes.»vi går ikke ud og siger: nu skal I lave klima i alle uddannelser. Jeg har den helt basale holdning, at hvis ikke det er med til at gro op nedefra i miljøerne, så fungerer det ikke på et universitet,«siger rektor Jens Oddershede. SDU har ingen officielle mål om at bringe klimaet ind i nogle af de mere end 100 forskellige uddannelser. Dog vil Jens Oddershede ikke afvise, at det kan ske i fremtiden, men det er helt op til de studerende selv.»jeg tror, det er vigtigt, at det er de studerende, der sætter sig i spidsen for det her. Og det er vigtigt, at det er noget, som er en del af fagligheden,«siger rektoren. Den oversete debat På Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, mener man, at uddannelse kan være med til at redde klimaet, men at den diskussion er alt for overset.»uddannelses rolle i bæredygtig udvikling bliver ofte glemt i vores diskussioner af mulige reaktioner på klimakrisen. Det er uklogt, «siger professor og forskningsleder Jeppe Læssøe, DPU Aarhus Universitet. Budskabet er, at klimaet skal ind på universiteterne. Det skal indgå tværfagligt i de naturvidenskabelige uddannelser såvel som i de humanistiske og samfundsviden- - skabelige uddannelser, og tiden er, som det ofte sker, sparsom.»det kræver omfattende reformer af vores uddannelser og det sker ikke over én nat. Derfor haster det med at komme i gang,«siger Jeppe Læssøe. Bæredygtigt universitet eller klimapop»på Syddansk er vi nok mere til de lange seje træk og ikke så meget til en emneuge. Vi skal passe på, at vi ikke tager ting op, som er grebet af nutidens eufori, men som er noget, der holder i den lange bane,«siger Jens Oddershede. 16 RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

10 (GENERELT) (GENERELT) Mød yogaens Mr. Miyagi Omkring hver tiende dansker er ensom eller stresset. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed, og de studerende er i den grad overrepræsenterede i den form for statistikker. Vi er stukket af til Indien og har spurgt en ekspert i yoga om tips og tricks til et større overskud i hverdagen. TEKST & FOTO KITT KRISTENSEN Skemaet vil i fremtiden blive bombaderet med forelæsninger, to-do-listen bliver mere fyldt end den i forvejen er, og afleveringerne kommer sikkert til at hobe sig op i hjørnet sammen med den dårlige samvittighed over alt det, man burde gøre, men ikke får gjort, og alle dem man burde se, men ikke får set. Det er ikke sikkert, at hverdagen bliver sådan for lige præcis dig, men for mange studerende betyder livet på universitetet en lidt mere stresset hverdag, end den de er vant til. Uni-livet er lidt mere end blot fredagsbajere og torsdagsdruk. I følge en vurdering af undervisningsmiljøerne på universiteterne fra sidste år følte 72 procent af danske studerende sig generelt lettere stresset i hverdagen. Men i eksamensperioderne gik hver tiende studerende fra at føle lettere stress til at opleve fysiske symptomer som hjertebanken og hovedpine. Et presset program er ikke altid noget, man kan arbejde sig ud af. Men kan der gøres noget for at skabe et større overskud i hverdagen, inden det hele brænder sammen, og man oplever fysiske symptomer på stress? Vi drog mod øst og fik sig en snak med Raja Arockiayam, som har været certificeret yogainstruktør i 15 år. Yoga i blodet Landet er Indien, byen hedder Palolem og ligger i den sydlige del af Goa. Palmebladene svajer let i vinden, solen bager ned over de hvide sejl, der er hængt op for at give skygge, og udsigten byder på en 180 graders havudsigt samt uspoleret natur. Tre kroppe bøjer og stækker sig i skyggerne af sejlene, og instruktøren giver kyndige instrukser og vejledning akkompagneret af havets brusen. Det er ikke en scene i en film, der lige er blevet ridset op. Stedet er Raja Arockiayams kontor. Det er her, han underviser i yoga, og her han finder sit eget overskud i hverdagen. Man kan godt fristes til at kalde Raja Arockiayam for yogaens Mr. Miyagi. Han er for yogaen på Goa-egnen, hvad Mr. Miyagi var for karaten i firsernes store filmhit The Karate Kid. I stedet for mantraet wax on - wax of, så er det hos yogainstruktøren it s a wonderful life - life is great. Hele familien Arockiayam har undervist i yoga.»hele min familie har yoga i blodet, og når jeg er færdig med yoga, så overtager min datter, og efter hende håber jeg, at et barnebarn overtager,«siger den indiske yogainstruktør. Rajas datter er i dag tre år, og sidder som regel med på sidelinjen på sin egen måtte, når hendes far underviser, og hun gøgler gerne efter de studerendes og hendes fars bevægelser. Udover at have fået yoga ind sammen med karryen som spæd, så blev den indiske yogaekspert selv sendt på yogaskole som 14-årig og brugte tre år på at lære om de forskellige former for yoga, meditation og religioner, der er forbundet med den afstressende sportsgren. For jo, yoga er i den grad en sportsgren, hvis man spørger Raja Arockiayam.»Yoga er en sportsgren, men ved yoga træner man ikke sin fysik i den forstand. Man træner i stedet sin sjæl og indre styrke,«siger han og uddyber:»i andre sportsgrene træner man for at vinde pokaler, medaljer og æren. I yoga træner man også for at vinde, det er bare ikke medaljer, man går efter, men i stedet det gode helbred, sjælefred og glæden ved livet.«18 RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

11 (VELKOMMEN TIL SDU) (VELKOMMEN TIL SDU) Raja Arockiayam på sit kontor Afstresning for alle Den 31-årige instruktør har undervist i yoga, i hvad der svarer til halvdelen af sit liv og har aldrig oplevet, at folk ikke kunne finde ud af yoga - det handler om at have et åbent sind:»alle kan finde ud af yoga. Men det er med yoga som med så mange andre ting: Hvis man ikke rigtigt selv tror på det, så hjælper det ikke,«siger han og fortsætter: Yoga er en s p o r t s g r e n, men ved yoga træner man ikke sin fysik i den forstand. Man træner i stedet sin sjæl og indre styrke.»så kan man dyrke så meget yoga, man vil, uden at det giver mere balance og overskud i hverdagen - hvis troen på det ikke er der, så er det komplet ligegyldigt.«men når troen på, at yoga hjælper, er der, så er det til gengæld fuldstændig lige meget, om man er det mest bøjelige, fleksible og hypermobile slangemenneske i verden eller den mest stivbenede, langlemmede og fodboldspillende fyr, der knapt kan sidde i skrædderstilling. Yoga er for alle, og alle kan få noget ud af det på deres eget niveau. Energi-booster til eksamen Den lille indiske yogaekspert ryster energisk på sit runde hoved, da han bliver spurgt, om han har nogle tips til at give mere overskud til de kommende eksamensstressede studerende i Danmark. Tips og tricks har han masser af, så det er ikke det, der fremprovokerer den energiske hovedrysten. Det er i stedet den vestlige livsstil, han ikke kan blive klog på. Han synes, vi har for meget fart på, og skuldrene sidder oppe omkring ørerne på os. En påstand, som mange sikkert er tilbøjelige til at give ham ret i, og det er jo sådan set også derfor, at vi har aflagt ham en visit.»alle skal blive bedre til at lytte til deres omgivelser, nyde det de laver og ikke det, de skal bagefter. Man skal spise sundt og drikke masser af vand, og man skal virkelig lytte til sin krop,«forklarer han. Det lyder alt sammen så let og ligetil, så hvorfor er det lige, at så mange går ned med stress og føler, at de konstant er bagefter deres eget program.»det handler alt sammen om at lytte til sin krop og give sig selv tid. Give sig selv tid til at tage en timeout i hverdagen. Bruge måske fem minutter på at rense sit hoved for tanker og bare tænke på ingenting,«forklarer Raja Arockiayam.»Yoga er ikke noget, man skal gøre en time om dagen for at få en effekt. Man kan tage en pause på 10 minutter fra sine bøger og lave nogle enkle øvelser såsom at sidde og slappe af og mærke, hvordan man trækker vejret dybt ned i maven, mens tankerne bliver renset.«raja Arockiayam foreslår, at man tager en times undervisning på et hold, hvis man gerne vil udforske yogaen yderligere. Og efterfølgende kan man tage det med sig hjem, som man føler, man kan bruge til sine egne øvelser og i sin egen hverdag. Vi kan desværre ikke minimere antallet af afleveringer, skrumpe dit pensum eller få din kæreste til at være mindre krævende. Men måske du kan få en hverdag med større overskud og en lettere mentalt pakket eksamenstid ved at benytte dig af Rajas tips og tricks. Rajas tricks til en mindre stresset hverdag og eksamenstid Fokuser på øjeblikket, lav kun en ting ad gangen, og giv den al din opmærksomhed, inden du går videre til det næste. Tag en dagligdagsting som at vaske op eller børste tænder, og gør den til en reminder om, at du skal koncentrere dig om, hvad du gør her og nu og tænke over, hvad du foretager dig. I stedet for hele tiden at tænke videre i programmet. Forsøg at være tålmodig. I stedet for at trippe op og ned mens du venter, så kig på dig selv udefra og ind, og mærk hvordan dine tanker og følelser påvirker din krop. Drik masser af vand. Vand afstresser kroppen. Tag nogle dybe indåndinger, før du sover, og lige når du er vågnet. Mærk hvordan energien fylder din krop helt ud i fingerspidserne og ned i tæerne. Fokuser på dine led. Drej dem, bøj dem, og giv dem opmærksom - så du mærker blodcirkulationen i kroppen. Det giver energi. Sammen på Samfundsvidenskab Velkommen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU. Lige meget om du er startet på økonomi, HA, statskundskab, negot, psykologi, jura eller en af de andre samfundsvidenskabelige uddannelser på SDU, så vil vi meget gerne hilse dig hjerteligt velkommen! Vi er dine repræsentanter i Akademisk Råd, som vælges hvert år ved Universitetsvalget. Vi repræsenterer dig og alle andre studerende på fakultetet og taler din sag overfor ledelsen. Vi arbejder på at skabe de bedste forhold for de studerende på tværs af studierne, og vi ønsker at alle studerende føler sig som en del af fakultetet. Fester og torsdagscafé I februar blev der afholdt en meget succesfuld fest for alle studerende på hele fakultetet. En fest vi regner med bliver en årlig tilbagevendende begivenhed. Den anden torsdag i hver måned afholdes der Samfundsvidenskabelig Torsdagscafé på Medietorvet. De forskellige studieretninger skiftes til at stå for caféen, og få overskuddet. Det er en god og hyggelig måde at mødes med dine studiekammerater. Vi vil også meget gerne høre fra dig, hvis du har idéer til andre aktiviteter, der kan styrke studiemiljøet på tværs af studierne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Du skal bare kontakte os. Vi ønsker dig glædelig rus-introduktion og håber at se dig til de mange sociale arrangementer på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Venlig hilsen dine repræsentanter i Akademisk Råd på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Jonatan Hindsgaul (statskundskab), Jonas Krogh (økonomi) og suppleant Peter Lykkegaard Hansen (statskundskab) 20 RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

12 (GENERELT) (VELKOMMEN TIL SDU) Tyvene lurer på SDU Der render tyve rundt på de syddanske campusser, men de er svære at fange. væk i få minutter for at handle i kantinen eller været på toilettet,«siger han. Mere overvågning SDU fører ikke statistik over tyveri af personlige ejendele fra studerende og medarbejdere. Det er nemlig de studerendes eget ansvar at passe på deres ting. På campus i Odense, hvor Milad Mohammadi går, får Serviceområdet cirka ti til tyve henvendelser fra studerende, der er blevet bestjålet. Selvom Milad Mohammadi er klar over, at han selv er ansvarlig for at holde øje med sin computer, ønsker han mere fokus på tyveri. Det er nemlig ikke kun de studerendes ejendele, der bliver stjålet.»det overrasker mig, at der for eksempel ikke er overvågningskameraer indenfor. Jeg synes, der skal mere fokus på problemet, for der bliver jo også stjålet ting fra universitetet, fordi det er tilgængeligt for alle,«siger Milad Mohammadi. Han efterlyser desuden flere synlige vagter. Men ifølge Leif Jensen er der ikke råd til indendørs overvågningskameraer eller mere personale.»begge dele kun ne måske nedbringe antallet, men det er et spørgsmål om økonomi.«han opfodrer til, at de studerende sørger for at holde øje med hinandens ting.»det er meget vanskeligt at gøre noget ved det. Næsten det eneste, der kan undgå denne form for tyveri er, at den studerende ikke lader ting af værdi ligge uden opsyn,«fortæller han. Svært at overvåge Campusserne er offentlige for alle om dagen, mens de studerende skal bruge deres studiekort i kortlæserne for at komme ind om aftenen. Det betyder, at enhver har adgang til universitetet i dagtimerne. Og møder universitets vagter mistænkelige personer, smider de dem ud.»vi spørger dem, om de har et ærinde her, og hvis de ikke har, smider vi dem ud,«siger Leif Jensen, der er overbevist om, at det hovedsagligt er folk udefra, der stjæler fra de studerende. Milad Mohammadi er stadig ærgerlig over, at han mistede sin computer med to store eksamensopgaver, han skulle have afleveret to dage efter tyveriet.»det er endt med, at jeg skal til reeksamen her i februar og må skrive den anden opgave om i mit sidste semester, hvor jeg også skriver bacheloropgave.«tekst RAZAN EL-NAKIEB & SIGNE HAAHR PEDERSEN // FOTO ANDREAS DOHN Du sidder alene i læsesalen og hakker på tasterne. Din mave savner mad fra kantinen, og du bestemmer dig for at lytte til den. Du tager din pung og lader resten ligge det tager jo kun to minutter. Men da du kommer tilbage, har en tyv i mellemtiden hapset din computer. Det skete for 22-årige Milad Mohammadi, der i december forlod sin bærbare pc i en læsesal, fordi han skulle have noget mad.»da min kammerat og jeg vendte tilbage til læsesalen, var min computer og oplader væk, og min kammerats taske med bøger var også forsvundet. Jeg kunne ikke forstå det, for der sad ikke andre end os i læsesalen, «fortæller Milad Mohammadi, der først troede, at hans venner jokede med ham. Leder af Serviceområdet på SDU Leif Jensen fortæller, at det oftere sker, at de studerende mister deres ting, når de efterlader dem i kort tid.»når en studerende anmelder tyveri, sker det ofte i forbindelse med, at den pågældende har siddet og arbejdet i fællesområder, hvor alle har adgang. Vedkommende har været Får du stjålet dine ting, kan du henvende dig til Serviceområdet på telefon: Der forsvinder årligt for kroner af universitets inventar De studerende skal bruge studiekort for at have adgang til universitet uden for åbningstider 22 RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

13 (VELKOMMEN TIL SDU) (VELKOMMEN TIL SDU) Elitens elite får hjælp Harpiks og paragraffer. Skøjter og Scorsese. Syddansk Elite hjælper 120 topatleter med at kombinere sporten med studiet. TEKST THOMAS DAMGAARD SØRENSEN // FOTO ANDREAS DOHN Mette Melgaard kaster håndbolden i nettet for landsholdet. Samtidig uddanner hun sig til erhvervsjurist på SDU. Det er svært at få skemaet til at gå op, når man både skal score topkarakterer og medaljer. Men Syddansk Elite forsøger at rydde praktiske forhindringer af vejen for den 30-årige jyde og 119 andre eliteudøvere, dommere og -trænere. Ordningen er et rådgivningstilbud, der hjælper sportsfolkene med at opstille mål for deres uddannelse og bane vej gennem universitets virvar af regler og tidsfrister. Elitens elite har nemlig også brug for hjælp.»det gør helt klart hverdagen lettere,«forklarer Mette Melgaard. Stregspilleren har en såkaldt buddy, som er en medstuderende, der blandt andet hjælper med noter fra timer, stregspilleren har misset.»der er mange af forelæsningerne, der overlapper med vores træning, så det er svært at komme til dem. Og så er det jo meget rart, at der en, som kan følge lidt med i, hvad de snakker om til forelæsningerne og måske tage noter,«uddyber Mette Melgaard. Slås med det samme Håndboldspilleren er ikke ene om at mene, at eliteidræt er svær at forene med universitetet.»det er hårdt at kombinere studie og topidræt, men det kan lade sig gøre, hvis man har viljen. Vi vil ofre meget for idrætsfolkene. Til gengæld forlanger vi, at de giver sig hundrede procent, når de studerer,«siger Kristian Lodberg, der er uddannelsesrådgiver ved Syddansk Elite. Og den tidligere ishockeyspiller ved, hvad han taler om. Som aktiv trak han Esbjergog Odense-trøjen over hovedet parallelt med studier i dansk og medievidenskab på Syddansk Universitet. Sportsfolk scorer højere En undersøgelse i 2007 viste, at studerende under Syddansk Elite-ordningen gjorde det bedre end gennemsnitsstuderende. Ifølge Mette Melgaard, der bruger fem-seks timer på håndbold om dagen, skyldes det især fokus og planlægning:»det er godt, at vi får hjælp til praktiske ting. Men samtidig tror jeg også, at i og med de, der er på eliteordning, er vant til at være målrettede, så er de måske lidt bedre til at planlægge og organiserer deres hverdag. Og man er god til at være fokuseret, når man skal.«stregspilleren indrømmer dog, at studiet får lov til at fylde mere i bestemte perioder:»jeg er egentlig typen, der bruger mest tid op til eksamen. Når man gør nogle ting, så er det helhjertet.«det billede ser Kristian Lodberg hos mange idrætsudøvere.»sportsfolk omgås hinanden med en kontant retorik og præsterer under pres i deres dagligdag. De har derfor en performancekultur, som hjælper dem enormt ved eksamener,«fortæller han, og illustrerer tendensen med et eksempel omkring eksamensvalg:»mange studerende er bange for mundtlige eksamener på en halv time. De vil hellere sidde 14 dage derhjemme med en skriftlig opgave. Sportsfolk tænker lige omvendt: Fedt, så kan jeg få det hele fyret af på en halv time og komme videre.«karnov og Kina Mette Melgaard kender alt til performancekultur. Under VM i Kina i december fik hun brug for sine evner til at performe og fokusere. Men på trods af et hårdt program i de kinesiske haller blev der også tid til at forberede to eksamener i januar og februar:»jeg har to eksamener. Den første er et ret stort pensum, så jeg er nødt til at læse noget her. Så jeg har lærebøgerne med,«fortalte landsholdspilleren fra et hotel i Yangzhou i Kina. Den anden af de to eksamener var i øvrigt flyttet på grund af en klubkamp for FCK Håndbold. Fast fagligt niveau Skulle man gå med den tanke, at elitesportsfolkene har det for nemt, kan man ifølge Mette Melgaard og Kristian Lodberg godt tro om igen:»der bliver ikke gået på kompromis med det faglige niveau. Det er det samme som for alle andre,«pointerer uddannelsesrådgiveren og uddyber:»i sportens verden får man det at vide, hvis man ikke præsterer. Det gør man også her. Vi går langt for atleterne med de praktiske ting, men de skal også yde noget til gengæld.«håndboldspilleren er helt på linie med rådgiveren:»syddansk Elite hjælper os med, at vi kan få tingene til at gå op i en højere enhed. Men vi har samme vilkår som alle de andre. Vi skal i gennem det samme pensum, og vi skal op til de samme eksamener.«kristian Lodberg erkender, at man altid kan diskutere, om nogen skal have hjælp, som andre ikke får. Men uddannelsesrådgiveren påpeger, at det ville være ærgerligt at tabe sportsfolkene på gulvet, bare fordi de har et stort talent. Og så mener han i øvrigt, at både sportsfolk og almindelige studerende kan få udbytte af hinanden:» Jeg tror den almindelige studerende kan lære noget om performancekultur fra sportsfolkene. Også fordi det efterspørges i erhvervslivet. Omvendt giver det sikkert også noget at møde til stort set alle timer og fordybe sig.i sportens verden får man det at vide, hvis man ikke præsterer. Det gør man også her. Vi går langt for atleterne med de praktiske ting, men de skal også yde noget til gengæld.«mette Blak Melgaard, 30 år Håndboldlandsholdsspiller og dobbelt VM-deltager. Læser cand.merc.jur ved SDU, Odense Er med i Syddansk Elite-ordningen Kristian Lodberg, 29 år Tidligere ishockeyspiller 445 ligakampe for Esbjerg og Odense 28 landskampe for Danmark Cand.mag i medievidenskab og dansk Uddannelsesrådgiver og PR-mand ved Syddansk Elite. Syddansk Elite Ordning for studerende ved Syddansk Universitet som samtidig dyrker sport på højeste nationale niveau og bruger minimum 25 timer på idrætsgrenen. Buddy En studiekammerat, som hjælper idrætsudøveren med gruppearbejde, studiegrupper, netværk og noter. Faglig mentor En underviser på studiet, som hjælper sportsfolkene med den langsigtede studieplan. TANDLÆGE - har du lomme smerter? Vi gir bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende......mod forevisning af gyldigt studiekort. CentrumTandlægerne Odense City Grønnegade 16 tlf.: Middelfart Teglgårdsparken 100 tlf.: RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

14 (VELKOMMEN TIL SDU) (VELKOMMEN TIL SDU) ODENSE Studiestartsfest afterparty Torsdag d. 2. september kl Kulturmaskinen Dobbelt koncert Mew/Kashmir Lørdag d. 4. september kl Albani Bryggerierne Kulturnatten Lørdag d. 4. september Odense centrum Loppemarked Lørdag d. 4. september Nedergade Stoffer og Maskinen Fredag d. 17. september kl Posten Mads Langer Torsdag d. 23. september kl Posten Dodo &The Dodos Torsdag d. 23. september kl Franck A KOLDING Oktoberfest Kolding Fredag d. 3. og lørdag d. 4. September Staldgården The Mother Truckers Lørdag d. 18. september kl Godset Thomas Buttenschøn intim koncert Onsdag d. 22. september kl Mungo Park Rune Klan Det blå show Torsdag d. 23. september kl Kolding teater,kongresog kulturhus SØNDERBORG The Dreams Lørdag d. 4.september kl Sønderborghus Mick Øgendahls propaganda Lørdag d. 18. september kl Koncertsalen Alsion Comedy Zoo on Tour Torsdag d. 23. september kl Nørherredhus, Nordborg Brian Mørk MØRK Lørdag d. 25. september kl Sønderborghus ESBJERG Kræmmermarked Mandag d. 6. september hele dagen Torvet Comedy Zoo on Tour Fredag d. 10. september kl Musikhuset Mads Langer Onsdag d. 15. september kl Tobakken The Mother Truckers Torsdag d. 16. september kl Tobakken Rune Klan Det blå show Fredag d. 17. september kl Musikhuset Rasmus Seebach Lørdag d. 18. september kl Tobakken SLAGELSE QUIZ Night Torsdag d. 9. september kl The Upper Hill Brian Mørk show MØRK Torsdag d. 16. september kl Badeanstalten The Dreams Lørdag d. 18. september kl Badeanstalten Rasmus Nøhr Torsdag d. 30. september kl Badeanstalten 26 RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

15 (VELKOMMEN TIL SDU) (VELKOMMEN TIL SDU) Hvor der er viden er der vej Syddansk Universitetsbibliotek er mere end blot en hjemmeside, friske magasiner og hurtigtgående bibliotekarer. Biblioteket har så mange bøger, at de kan danne sti fra Odense til Berlin, og hver og én har de en historie at fortælle. TEKST MATHIAS SOMMER // FOTO ANDREAS DOHN Syddansk Universitet har cirka indskrevne studerende. De tonser mere eller mindre grådigt rundt i fakulteternes lange korridorer i kampen for tilegnelsen af viden. Jagten på sandheden, om man vil. Og selvom en sådan grundlæggende er modificerbar, er der nu god mening i de mange timer, der tilbringes bag universitetets kolde betonlook. Viden skal nemlig gøre forskellen. Danmark er - og skal i højere grad være - et videnssamfund. Som Lars Løkke Rasmussen for nyligt konstaterede:»hvis noget er vigtigt, er det, hvordan vi holder os kloge.«de studerende henter deres viden i bøger, og mange af de bøger hentes på Syddansk Universitetsbibliotek. Et ikke hvilket som helst bibliotek. Det overordnede mantra Med sine cirka 1,6 millioner bind, elektroniske tidsskrifter, dobbelt så mange e-bøger og en lang række af online databaser, er Syddansk Universitet Syddanmarks store vidensbastion; en alvidende fortæller, der kan berette om alt fra antikke kogeretter til, hvordan man kommunikerede med prutter i middelalderen. Bøgerne er fordelt over universitetets fem fakulteter, men med langt størstedelen placeret i Odense. Dette skyldes primært Odenses enorme kælder, der er delt op ni store rum, og alle er de spækket med bøger. Nok er tidsmaskinen endnu ikke opfundet, men en tur i elevator er nok til et nærværende indblik i historien, som den blev til. Forskere kan nørde i store sangbogssamlinger, aviser med hundredvis af år på bagen kan bidrage til mediehistorien, og spørger man pænt, kan man få adgang til den meget værdifulde og næsten hellige Rarakælder. I spidsen for biblioteket sidder den passionerede overbibliotekar, Aase Lindahl. Hun har siden 1971 været tilknyttet biblioteket, og har fra første parket oplevet bibliotekets ekspansion og den elektroniske tidsalders infiltrering i bibliotekets tætpakkede reoler. Hun hilser indførelsen af e-bøger og den totale elektronificering af biblioteket velkommen; det har nemlig bidraget til tilgængeligheden - et nøgleord for Aase Lindahl:»Det gælder om at få åbnet for adgangen til den viden, der er i bøgerne. Vi skal åbne til at vores brugere selv kan vurdere kritisk og kvalitativt. Der har været andre tendenser, hvor man har været belærende og bestemmende, men den lette adgang er vores overordnede mantra. Vi tror på brugerens egen dømmekraft.«aase Lindahl er uddannet økonom, hvormed bibliotekernes evne til at samarbejde og den fri bevægelighed bibliotekerne imellem, må betragtes som et smukt udtryk for et velfungerende system, som hun konstaterer:»hvis andre sektorer bare kunne lære af bibliotekerne.«om natten sendes en sand sværm af køretøjer ud for at tilfredsstille brugere, der på bibliotek.dk, har bestilt en bog til, hvor de ønsker at afhente den. Et imponerende system, der går godt i spænd med Syddansk Universitetsbiblioteks filosofi:»vores opfattelse er, at de samlinger vi har, de skal i videst muligt omfang være tilgængelige for alle, uanset hvor i verden man er.«rarakælderen Af bibliotekets halvanden million bøger er omkring 1200 sat ned i det, der kaldes Rarakælderen. Rara er latinsk, og betyder sjælden, i denne sammenhæng ækvivalerer sjælden med gammel. Bøgernes alder spænder fra omkring 300 til 600 år, og blandt de mest værdifulde værker hører Flora Danica. Et flere hundrede år gammelt håndkoleret bogværk, der skulle afdække Danmark-Norges flora. Et bogværk, Aase Lindahl vurderer til at have en værdi på op imod en million kroner. Rarakælderen er altid aflåst, og selv overbibliotekaren kan ikke låse sig ind alene:»jeg har ikke adgang til Rarakælderen alene. Det er der ingen, der har.«adgangen skal foregå under opsyn af sikkerhedsmæssige grunde. Skulle noget materiale forsvinde, vil man nødigt mistænkeliggøre nogen. Bøgerne i Rarakælderen er så værdifulde, at mange kun må læses i en tyveri og brandsikker boks, og, under hele perioden, med overvågning af en af bibliotekets medarbejdere. Aase Lindahl er beæret over at ligge inde med så store værdier: Aase Lindahl kigger gennem en bog med Ciceros taler. Den blev under den tyske besættelse brugt af en dansk præst som skjulested. Hvad udhulingen blev brugt til, er Aase Lindahl i tvivl om, det er ikke stort nok til en lommelærke, siger hun.»det er jo et privilegium at have et arbejde, hvor man har med de værdier at gøre. At forvalte dem, passe på dem og sørge for, at de indgår i forløbet. Når man har fat i bøger fra dengang, er det svært ikke at komme til at tænke på vilkårene dengang. Bøgerne åbner et univers, hvor man kan se ind i, hvordan det var, og komme til at tænke over det.«frøkonsulent og nobelprismodtager Syddansk Universitetsbibliotek gemmer på utroligt mange spændende og skæve samlinger. Aase Lindahl nævner eksempelvis tidligere DKPér og stifter af SF, Aksel Larsen. Hans samling blev doneret under forudsætning af, at bøger med personlige noter ikke måtte udlånes, da det måske kunne skade Aksel Larsens ry, omdømme og eftermæle. Hun viser også en stor kasse fyldt med privattryk, scrapbøger og sære ting om Johannes V. Jensen frem. Indholdet er resultatet af en manisk samler, der nu kan bidrage til værdifuld forskning af nobelprismodtageren. Biblioteket er i høj grad afhængig af disse småskøre, maniske typer. For eksempel besluttede frøkonsulent K. Hansen sig en gang for at bygge et prægtigt og dannet bibliotek til Ladelund Landbrugsskole. Han hentede store værker på latin og andre, for eleverne på skolen, totalt uforståelige sprog og for eleverne ubrugelige. Nu står de i bibliotekets lokaler i Odense. Den nye ager Videreførelsen af viden tiltaler i høj grad Aase Lindahl. Hun er beæret over at arbejde i Syddanmarks videnscentrum, hvor hun tæt kan følge processen:»det er i dén grad interessant at understøtte den proces, der allerede er i gang med vidensdannelse og vidensskabelse, det er utroligt spændende at være et led i.«biblioteket er en tidløs instans, der sørger for, at eftertiden kan have mulighed for indblikket i vores nutid, det bringer så at sige fortiden ind i nutiden:»medarbejdere bliver pensioneret og forlader stedet, studenter bliver færdige og drager ud i verden, men den viden, der er samlet i kraft af det skrevne ord og andet, den fortsætter. Det er et privilegium.«formlen er simpel: Nemmere adgang til verdens bøger. Syddansk Universitetsbibliotek skal være en åben bog.»det gælder om at få åbnet for adgangen til den vidensmængde, der ligger i bøgerne. Et bibliotek skal ikke være dogmatisk og belærende, men vi skal prøve at være åbne for vores brugere, så de selv kan være kritiske.«de studerende skal danne og skabe, det er den nye ager der skal arbejdes på. Det mener såvel Aase Lindahl som det gamle motto for Odense Universitet: Fructus incresit opera novo in agro, som betyder:»frugten vokser frem ved arbejdet på den nye ager.«28 RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

16 (VELKOMMEN TIL SDU) (VELKOMMEN TIL SDU) SDUs PRAKTISKE HJÆLP Stik din SU i baglommen og rejs af sted. Se verden og mød nye venner. Udvid din horisont og skab din egen uddannelsesprofil. Det internationale Kontor hjælper dig på vej. FOTO IVAN PROLE & IVAN VICENCIO EKSAMENSKONTORET: Eksamenskontoret kan hjælpe ved spørgsmål vedrørende tilmelding/afmelding til eksamen og undervisning; herunder brug af student-selvbetjening. De kan også være behjælpelige med spørgsmål til din eksamensudskrift, 1. årsprøven, dispensationer og andre eksamensrelaterede spørgsmål. SU-KONTORET: Har du spørgsmål eller brug for hjælp til SU (stipendium og lån) i forbindelse med studiestart, studieskift? Eller spørgsmål til din ansøgning, så kan du henvende dig på SU-kontoret på universitetet. Det er også en god idé at tjekke for regler og muligheder. KARRIERECENTRET: Tilbyder vejledning og rådgivning af studerende i forhold til job, karriere, studiejob osv. KarriereCentret kan også hjælpe dig med at skrive "den gode ansøgning", udarbejdelse af et CV, ligesom de også kan oplyse om reglerne i forbindelse med optagelse i A-kasse og fagforening og tilbagebetaling af lån. Derudover driver KarriereCentret universitetets centrale praktik- og projektportal, hvor man kan finde virksomheder, der ønsker at samarbejde om f.eks. specialer, BA-opgaver eller andre typer opgaver. KarriereCentret holder også forskellige arrangementer om jobsøgningskurser, karrieredage og arrangementer om karriereveje for forskellige uddannelsesretninger. DET INTERNATIONALE KONTOR: Her henvender du dig til: Vejledning og information om studieog praktikophold i udlandet Koordinering, rådgivning og udvikling i forhold til Syddansk Universitets internationaliseringsaktiviteter på uddannelsesområdet. Optagelse og vejledning af udvekslingsstuderende og internationale studerende til ordinære uddannelser udbudt på engelsk. Etablering af gensidige udvekslingsaftaler - herunder Sokrates/Erasmus aftaler. STUDENTERBUTIKKEN Den findes på campus i Odense. Her kan de studerende bl.a. få hjælp til indbinding af opgaver, leje digitalkamera, sætte indlæg på DagSedlen og få udleveret et kort til svømmehallen. BOGHANDEL I de fleste campusbyer findes en boghandel for de studerende. Her kan du blandt andet købe semesterets undervisningsbøger og diverse studieartikler samt bestille de bøger, som boghandlen ikke har på lager. Studenterboghandlen tilbyder desuden studierabat til studerende ved videregående uddannelser. BIBLIOTEKET Universitets biblioteket er et offentligt bibliotek, og det kan derfor benyttes af alle. Her kan du bestille bøger, printe opgaver, bruge computere og Internet. Du kan også bare komme for at læse i fred og ro, da biblioteket har læseceller også. Derudover er bibliotekarerne behjælpelige med at finde litteratur og vejlede i litteratur til opgaver gennem det, der hedder Book en bibliotekar. ELIITEKONTORET Er et kontor for studerende, der dyrker sport på eliteplan ved siden af deres studie. Er du en af dem, så kan du passende henvende dig for at få gode råd om din personlige mentor eller buddy, som skal hjælpe dig igennem din studietid. Elitekontoret ligger på campus i Odense. Du kan læse mere på 30 RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

17 (VELKOMMEN TIL SDU) (VELKOMMEN TIL SDU) STUDIESERVICE PÅ DE ENKELTE CAMPUSSER: I løbet af din studietid vil du komme i forbindelse med mange kontorer og serviceorganer. Studieservice har åbent alle hverdage og kan hjælpe dig med meget forskelligt. STUDIESERVIE I ESBJERG VARETAGER: Servicering af potentielle studerende Servicering af indskrevne studerende for så vidt angår SU, vejledning internationalisering m.m. Studieadministration af indskrevne studerende på Humaniora og Samfundsvidenskab Dialog med undervisere omkring studierelaterede opgaver STUDIESERVICE I KOLDING VARETAGER: Sekretærerne i Studieservice fungerer som kontaktpersoner til underviserne på studiet. De tager sig af skemalægning, generel information om studierne, eksamenstil og frameldinger, planlægning og afholdelse af eksamen. Det er også her, du kan få svar på spørgsmål omkring din studieordning, (men væn dig til selv at kigge i den først). De hjælper med spørgsmål om: studietilhørsforhold studiekortsfornyelse studieskift/overflytning orlov ophør STUDIESERVICE I SØNDERBORG VARETAGER: Servicering af potentielle studerende Servicering af indskrevne studerende for så vidt angår SU, vejledning internationalisering m.m. Studieadministration af indskrevne studerende på Humaniora og Samfundsvidenskab Dialog med undervisere omkring studierelaterede opgaver STUDIESERVICE I ODENSE:...så henvend dig til Serviceområdet, i StudenterButikken, Receptionen eller Konferenceafdelingen med mulighed for samme hjælp. Fordobling i at booke en bibliotekar Book en bibliotekar, hvis du har brug for litteraturhjælp eller søgning til for eksempel din BA. Det er en succesfuld service på SDU, og det har resulteret i en fordobling af studerende, der booker en bibliotekar. TEKST RAZAN EL-NAKIEB // FOTO PIOTR LEWANDOWSKI Skal man i gang med en opgave eller projekt, så har biblioteket informationsspecialister inden for stort set alle fag, der kan yde starthjælp. Det er ret enkelt: Man booker en bibliotekar i en time, som kan hjælpe en med at søge korrekt, hente litteratur, og vejlede i at starte ens opgave. Bibliotekaren kan bookes via internettet, hvor man henvender sig med sine Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk Universitetsbibliotek. Han fortæller, at der er sket en fordobling af folk, der booker en bibliotekar til hjælp.»antallet af brugere er fordoblet fra cirka. 250 i 2008 til over 500 i 2009, hvis vi tæller Videncentret på OUH med. I første kvartal i 2010 er der sket en yderligere stigning. Det er meget tilfredsstillende og skyldes til dels, at bibliotekets undervisningstilbud i samarbejde med studierne tilsvarende er fordoblet. Når vi møder de studerende i klasselokalet, er de mere tilbøjelige til at bruge vores andre services også,«fortæller han. Thomas Kaarsted forklarer, at de imødekommer denne store efterspørgsel på to måder»dels ved at udvikle vores brugerundervisning samt e-læringstiltag på hjemmesiden, så brugerne får mulighed for at blive selvhjulpne. Vi prøver også at styrke dialogen med brugerne tidligt i starthjælpsforløbet. Af og til viser det sig, at fx studerende i begyndelsen af opgaveprocessen mere har brug for et skub i retning af de rigtige materialer og ressourcer, mere end de har brug for decideret specialistvejledning«. Da universitetsbiblioteket er et offentligt, bibliotek kan alle booke en bibliotekar. Thomas Kaarsted fortæller, at i praksis er cirka. 75 % af brugerne dog studerende fra SDU.»De er fordelt over alle fakulteter. Vi har stor søgning fra gymnasierne også«, slutter han af med. 32 RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

18 (VELKOMMEN TIL SDU) (VELKOMMEN TIL SDU) REGLER OG FAGLIGE FORENINGER FOTO Lusi RETNINGSLINJER STUDIEKORT Studiekortet er dit legitimations- og adgangskort som studerende på Syddansk Universitet. Du skal helst altid have det på dig, når du færdes på universitetet. Mange afdelinger beder nemlig fremvisning af studiekort, hvis du skal have hjælp til at låne, printe eller have adgang til specifikke lokaler. Studiekortet bruger du også til at komme ind på universitetet efter lukketid. Første gang du bruger kortet i kortlæseren, skal du vælge en kode på fire cifre. RYGNING Universitetet er et røgefrit miljø. Derfor er der totalt rygeforbud i alle universitetets lokaler bortset fra de allerede indrettede rygerum. Rygning er tilladt udendørs, når den ikke er til gene for universitetets ansatte, studerende eller offentligheden. Du får udleveret en privat , når du starter på Syddansk Universitet. Fra den kan du kommunikere ud til hele din årgang og også holde dig ajour med din undervisning. KOPI Du kan købe kopier til studiekortet, som du derved kan bruge som kopikort på universitetets kopimaskiner. Tjek mere på husk altid At kigge efter dine ting: Tyven er ofte løs på campus, så hvis du ikke vil miste din bærbare, pung eller gud forbyde dine bøger så hold lige øje med dine ting, og lad være med at gå fra dem. At rydde op efter dig selv: Din mor arbejder ikke på campus og bla bla bla. Men det gør folk, der bruger uanede mængder energi på at flytte den kop, du selv burde have taget med tilbage til kantinen. Tænk på dem og de andre studerende. Mad og drikke må ikke medbringes i terminalrummene. Flere steder på campus er der opstillet vogne, hvor man skal afsætte sine beskidte kopper og tallerkener. At parkere, hvor det er tilladt: Det vil sige, at cyklen skal parkeres i cykelstativerne og bilerne mellem de hvide streger, der symboliserer en parkeringsplads. AIESEC SDU Er en lokal udgave af den verdensomspændende organisation, som er drevet af studerende til studerende. De arrangerer internationale pratikophold. JFSDU Juridisk Forening SDU er en selvstændig studenterorganisation som har til formål at forbedre medlemmernes kompetence gennem en bred vifte af faglige og sociale aktiviteter. Som medlem optages enhver, der læser Jura, HA(jur.), HA(jur.) i skat eller cand.merc.jur. UNF Ungdommens Naturvidenskabelige Forening holder i Odense hvert år adskillelige foredrag og studiebesøg. Foreningens mål er at udbrede interessen for naturvidenskab FNU Foreningen Nordens Ungdom er et landsdækkende netværk for unge med interesse for Norden, nordisk samarbejde og sproglig og kulturel forståelse på tværs af grænserne. Og for unge med hang til finsk sauna, islandsk film, ny svensk rock, midnatssol på nordnorske fjelde eller noget af alt det andet som regionen Norden er så rig på. SILBA Foreningen arbejder for at fremme Frihed og Demokrati. De arbejder blandt andet sammen med demokratiske orienteret politiske ungdomsorganisationer. SSF Sønderborg Student Foundation er en central organisation, som fokuserer på at forbedre studiemiljøet i Sønderborg samt fremme området i takt med at byen er voksende. MUSLIMSK STUDENTER UNION Er en muslimsk organisation, der forsøger at gøre Syddansk Universitet til mere end et lærested for de muslimske studerende. Gennem faglige og religiøse arrangementer kan man udvikle sit sociale og religiøse netværk. Læs mere på 34 RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

19 (VELKOMMEN TIL SDU) (VELKOMMEN TIL SDU) Den ultimative sportsgren Universitetslivet er ikke kun forelæsninger og selvstudium. Der bliver i høj grad også prioriteret sjov og ballade. Når du derfor har lyst til at lægge dine bøger og skriverier til side kan du for eksempel være med til det her: FOTO PLRANG & OEILDENUIT Ordet fairplay får en ny betydning, når der spilles frisbee for alvor. I Ultimate er der hverken snedige tacklinger, konfronterende stemplinger eller hooligans med romerlys. Til gengæld er der en berusende stemning, gentlemanselegance og et svimlende højt tempo. Studerende fra Syddansk Universitet stimler sammen på holdet DiscFlyers. TEKST AGNETE SCHEEL // FOTO NIKOLAJ SHULTZ FILMKLUBBEN som er en organisation, der igennem 25 år har vist film for studerende på SDU. En gang om ugen viser de alle mulige skæve og forskellige film. Det koster 100 kroner per semester. ODENSE UNIVERSITETS SVØMMELHAL ligger på Campus i Odense. Her kan de studerende fra universitetet i Odense svømme gratis mellem 8.00 og 15.00, hvis der ikke er undervisning. Svømmekortet kan man få gratis i Studenterbutikken, mod forevisning af gyldigt studiekort. ULTIMATE Er et frisbeeholdspil, der er opfundet i USA. Hver uge mødes alle, der har lyst til at svede lidt udfordre sig i en alternativ sportsgren på græsbanerne ved Rosengårdskolen i Odense. Læs mere påwww. diskflyers.dk og meld dig til, hvis det er noget for dig. FLOORBALL I Kolding har studerende stablet noget floorball sammen. Besøg dk for at høre mere om sportsgrenen, hvor du også kan blive medlem og være med. DSIO De Studerendes Idræt Odense er en sportsforening med et antal underafdelinger som hver især specialiserer sig i en sportsgren. Her kan man udover at dyrke en masse forskelligt sport også engagere sig i at fremme flere sportsgrene. Læs mere på Up, calling one, two.. og kom igen runger over sportspladsen bag Rosengårdsskolen i Odense, hvor en frisbee kastes, gribes og tabes blandt en klase rødglødende mennesker, der spurter, danser og finter sig igennem en kølig mandag aften. Holdet kalder sig DiscFlyers og mandskabslisten er dekoreret med mandlige og kvindelige studerende fra Syddansk Universitet. Ultimate blev til i 60 ernes USA i et forsøg på at skabe den ultimative sportsgren. Den indeholder elementer fra både fodbold, basketball og amerikansk fodbold. Det er en såkaldt no-contact sport, hvor man ikke må tackle hinanden, men gerne finte. Til gengæld må man ikke løbe med frisbee en i hånden. Spillerne scorer, når discen er i modstanderens mål (end-zone), og kampen slutter, når et af holdene har 15 point. Malik Møller på 27 år læser medicin på SDU. Han har spillet siden januar 2006, hvilket gør ham til en ganske erfaren mand i ulitmateverdenen. Han mener, at sporten er kommet til Danmark med udenlandske studerende, og det er da også primært i universitetsregi, at den dyrkes. Da spillet endnu er ungt, er det let at begynde på et hold, selvom man er midt i tyverne. Her er der er ingen, som har spillet hele livet. Derfor er det en god sport at dyrke for nye studerende, der gerne vil prøve noget andet. Malik Møller lægger vægt på det fællesskab og den gode, positive ånd, der er inden for den lille verden.»der er tradition for, at man efter hver kamp samles og fortæller en spiller fra modstanderholdet, hvad det var, de gjorde godt i kampen. Det er fedt og giver en god stemning i klubberne,«siger Malik Møller. På banen okser ultimatespillerne rundt i taktiske formationer, slynger den neongrønne pizzapladeformede disc tværs over banen og overleverer discen med præcision. Da discen har kravlet sig helt tæt på modstanderens end-zone, afleveres den i et højt kast. Fem fingre lukker sig om den og følger spillerens krop, der lander som et propelfly på en brakmark. Det kaldes et dyk. Discen er i mål. Spilleren knytter næverne i succes og puster ud på hvad er klokken.? Vil du gerne være med? Se mere på Kontakt Emil Brandt Tlf Hvorfor er det fedt at spille Ultimate med DiscFlyers? fysisk hård sport konkurrence sammenhold ny og lille sport fairplay i centrum gode fester herre- og damesiden i klubben hører sammen (spiller nogle kampe hver for sig) kommer til udlandet og spiller god stemning mellem klubberne ser fedt ud på stranden! 36 RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /

20 (VELKOMMEN TIL SDU) (GENERELT) POLITIK OG INDFLYDELSE PÅ SDU Bland dig i studenterdemokratiet Kim Jensen og Freja Brandshøj er to studerende fra Odense, der er engageret i studenterdemokratiet på Syddansk Universitet. Kim Jensen er i gang med sit speciale på Negotuddannelsen og sidder samtidig i universitetsbestyrelsen, og Freja er på 4. semester i Statskundskab og formand for Syddanske Studerende. Her fortæller de, hvorfor de engagerer sig i studenterpolitik, og hvorfor andre også skal blande sig. TEKST RAZAN EL-NAKIEB // FOTO ANDREAS DOHN Vil du have indflydelse på dit studiemiljø, dit sociale liv på SDU og på din faglige undervisningsform? Så er studenterdemokrati måske noget for dig. Det fungerer lidt som et elevråd, som du måske kender det fra dine tidligere undervisningsår. På Syddansk Universitet går de studerende højt op i at have ansvar og indflydelse på deres hverdag både socialt og fagligt. Der er flere måder, du kan blande dig i regler og normer på dit eget studie eller dit fakultet og være med til at ændre dem. Studienævnet: Er tilknyttet dit studie. Der vælges hvert år repræsentanter, som altså varetager interesser for det enkelte studie. Akademisk Råd: er tilknyttet dit fakultet. Her vælges et bestemt antal studerende, som stiller op med engagement for at forbedre alle vilkår for hele fakultetet. Bestyrelsen: er tilknyttet universitet som det øverste organ, hvor der hvert år vælges to studerende, som sidder sammen med ledelsen og andre udvalgte og varetager hele SDUs overordnede interesser. På Syddansk Universitet findes også studenterorganisationer, som man kan melde sig ind i, og derfra blive valgt ind i studienævnet, Akademisk Råd eller Bestyrelsen. De to største hedder Borgerlige Studerende og Syddanske studerende. Den ene er politisk styret (Borgerlige Studerende), den anden er ikke politisk (Syddanske Studerende). Hvert år er der valg om pladserne i akademisk råd og studienævnet med studerende fra de to organisationer. Syddanske Studerende sidder i øjeblikket på de fleste pladser. Du kan læse mere om de to organisationer på henholdsvis: GRØNT NETVÆRK Grønt Netværk er en anden mulighed at blande sig og have ansvar på. Her går de studerende op i at mindske SDU s klimapåvirkning og tage den grønne tankegang med videre i livet. Grønt Netværk er en uafhængig studenterforening, der arbejder for at fremme miljøbevidstheden hos alle studerende på Syddansk Universitet og hjælpe med at gøre SDU til et bæredygtigt universitet. Dette sker i tæt samarbejde med andre studenterforeninger på SDU og grønne netværk på universiteter rundt i landet. For eksempel lavede organisationen en affaldskampagne i april Grønt Netværk kan kontaktes på mail, groentnetvaerk@sdu.dk Hvem er i? Kim Jensen»Vi er talerør for de studerende, når der skal prikkes til ledelsen. Vi forsøger at ændre regler og omstændigheder, der er helt hul i hovedet for de studerende. Det kan både være om inden for det sociale liv, det miljømæssige eller det faglige«. Freja Brandshøj»Vi er en gruppe af mennesker fra mange forskellige studier, som lytter til de studerende og deres behov«. Hvorfor har du valgt at engagere dig i studenterpolitik? Kim Jensen»Jeg kan godt lide at gøre en forskel. Jeg har oplevet mange irriterende ting, som for eksempel fredagsbaren i Esbjerg, hvor jeg førhen studerede. Den var helt nedslidt, og der skete først noget, da jeg meldte mig ind i Syddanske Studerende og gjorde noget aktivt for at ændre den. Det er fedt at mærke, at man har indflydelse og være med til at sørge for, at folk får en god uddannelse«. Freja Brandshøj:»Der er to grunde. Det ene er det sociale, og det andet er, at man arbejder for gode sager med engagerede mennesker. Man kommer også af med den naive forestilling om, at man bare skal acceptere ens undervisere, som de er. Nej, det er tværtimod os, der har ansvaret for, om de er gode nok eller ej. Det fede ved sådan en organisation er, at man kan få ændret tingene. Jeg har for eksempel selv været med til at klage over nogle undervisere«. Hvorfor synes du, andre skal engagere sig? Kim Jensen»Fordi jo flere, der engagerer sig, jo flere muligheder har vi for at ændre ting. Og jo flere stemmer, jo stærkere står vi over for ledelsen«. Freja Brandshøj»Det er sundt at komme ud af sine egne rammer på studiet og møde andre mennesker og være med til at gøre en forskel«. Hvilke fordele er der? Freja Brandshøj»Vores fede hytteture, vores interne grillaftener, semesterstartsfester og på det faglige er det helt klart indflydelsen«. Hvor meget tid kræver det? Kim Jensen»Lige så meget man har lyst til. Man binder sig ikke til noget som medlem. Hvis man har lyst til at deltage i månedlige møder, kan man det. Hvis man bare gerne vil stå i bar til fester, er det også helt fint. Man bestemmer selv, hvor meget, man vil lægge i det«. 38 RUSHÅNDBOG / 2010 RUSHÅNDBOG /