Målgruppen for forsøget er socialt udsatte borgere med ophold på forsorgshjem.

Transkript

1 Frikommune forsøg Rehabilitering af borgere på forsorgshjem Ansøgning til frikommuneforsøg Odense Kommune og andre kommuner i Region Syddanmark ønsker sammen at ansøge om tilladelse til at afprøve et frikommuneforsøg inden for servicelovens 110. Frikommuneforsøget bærer overskriften En styrkelse af vejen til rehabilitering for borgere med ophold på eksterne forsorgshjem. Målgruppe og formål Målgruppen for forsøget er socialt udsatte borgere med ophold på forsorgshjem. Formålet med forsøget er at forbedre kommunernes muligheder for at arbejde rehabiliterende med borgerne på baggrund af tilgangen Housing First. Relevant lovgivning Uddrag fra Serviceloven: 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Stk. 4. Boformer efter stk. 1 skal senest 3 hverdage efter afgørelse om optagelse i boformen give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Baggrund Kommunerne er forpligtede til, at tilbyde sociale handleplaner ( 141 SEL) til borgere med betydeligt nedsatte fysiske- og/eller psykisk funktionsevne eller væsentlige sociale problemer. Formålet med en social handleplan er, at klargøre målet med indsatsen, at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats og at tydeliggøre forpligtigelsen for alle involverede personer, instanser og forvaltningsgrene. Samtidig skal den sociale handleplan medvirke til at styrke den enkeltes indflydelse på sagsbehandlingen. De bærende principper for kommunernes arbejde med målgruppen af borgere med ophold på forsorgshjem er rehabilitering og Housing first. Tilgangen indebærer en tæt koordineret indsats for at tilvejebringe bolig og passende social støtte i forbindelse med boligbevarelse, økonomi, misbrug og beskæftigelse. Kommunernes arbejde udfordres når borgerne opholder sig på eksterne forsorgshjem. Ikke bare den fysiske afstand er en barriere, men samarbejdet med de eksterne forsorgshjem kan til tider være vanskeliggjort af, at forsorgshjemmene ikke har økonomiske tilskyndelser til

2 at borgeren støttes rehabiliterende. Afstand og manglende incitamenter for eksterne forsorgshjem kan derfor medvirke til, at borgere har længere ophold end nødvendigt. Kommunerne oplever at der er igennem de seneste år sket en stigning i antallet af hjemløse på forsorgshjem. Forslaget Frikommuneforsøget åbner mulighed for at handlekommune kan begrænse opholdsvarigheden på forsorgshjem. I praksis udmøntes forsøget således, at borgers ophold på selvvalgt eksternt forsorgshjem begrænses til 2 uger. Det er fortsat leder af forsorgshjemmet der træffer afgørelse om optagelse. Efter 2 uger kan handlekommune vælge at hjemtage borger til forsorgshjem i egen (eller nærliggende) kommune, såfremt kommunen finder det hensigtsmæssigt for arbejdet med målopfyldelse i borgerens 141 handleplan. Handlekommune forpligtes til at tilvejebringe plads på forsorgshjem eller bolig til borgeren forud for hjemtagelse. Hvis borger og eksternt forsorgshjem ikke samarbejder om hjemtagelse kan handlekommunen afvise at betale for borgers ophold efter 14 dage. Forventede effekter Forsøget forventes at fremme den enkeltes rehabilitering gennem styrkelse af kommunernes mulighed for at arbejde rehabiliterende med borgerne i deres nærmiljø. Således forventes det, at antallet af hjemløse i kategorien: Personer der overnatter på et akut/midlertidigt botilbud som herberger eller forsorgshjem (Socialstyrelsen) vil falde i takt med, at kommunerne anvender frikommuneforsøget. Forsøget forventes at have en afledt positiv effekt på kommunernes udgifter til 110 ophold. Organisering For de kommuner, der ønsker at deltage i forsøget etableres et netværk for de ansvarlige fagpersoner med henblik på at drøfte udmøntning og erfaringer fra forsøget. Der udpeges en netværksansvarlig kommune, der stiller med en formand for netværket. Formanden for netværket bliver kontaktperson til Social- og Indenrigsministeriet og andre ministerier, styrelser og institutioner og skal sikre den løbende kommunikation og fremdrift.af projektet omkring frikommuneforsøget. Side 2 af 2

3 Frikommune forsøg salg af tilkøbsydelser i hjemmeplejen Vedrørende mulighed for, at den kommunale leverandør på hjemmehjælp, gives mulighed for at levere tilkøbsydelser til modtagere af hjemmehjælp, imod egenbetaling, så er dette allerede bevilliget i tidligere frikommuner. Det er bestemt relevant for Aabenraa Kommune, at indgå i en sådan aftale sammen med andre kommuner. Der er 2 kommuner i KL oversigten som har tilkendegivet interesse for dette. Borgerprisen for en tilkøbsydelse er svarende til kommunens omkostning ved at levere opgaven. Det forventes at der ved indførelse af mulighed for tilkøb vil ske en større ensartethed for forskellige leverandører at levere på samme vilkår.

4 Frikommune forsøg magtanvendelse Fastholdelse i personlig hygiejnesituationer jfr. servicelovens 126a: Indledning: Efter servicelovens 126a kan kommunalbestyrelsen undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses fore en absolut nødvendighed for at varetage omsorgspligten jfr. 82 stk. 1 i personlige hygiejne-situationer. Det skal samtidig gennem handleplanen jfr. 136 stk. 2 sikres, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås. Fastholdelse i hygiejnesituationer kan tillades i en periode på indtil 3 måneder. Perioden kan forlænges, men må alt i alt ikke strække sig længere end 6 måneder jfr. 4 stk. 4 i bekendtgørelsen. Problemstilling: Vi står af og ti med en udfordring vedrørende magtanvendelse overfor de ældre med demens, der bor på vore plejecentre m.v.. Overfor nogle borgere er det nødvendigt at anvende magt for eksempelvis at kunne skifte deres ble, især hvis de har afføring. Hvis dette ikke gøres er der risiko for forskellige typer af så og infektioner, som vil være til stor gene for borgeren og det vil udgøre en risiko for borgerens risiko. Det er selvfølgelig kun et fåtal af borgere der modsætter sig hjælp i en sådan situation, men eksemplerne kommer igen og igen og derfor er det efterhånden en væsentlig udfordring på vore plejecentre m.v. Som nævnt ovenfor giver serviceloven mulighed for, at personalet anvender magt i situationer, hvor der er risiko for væsentlig personskade og hvor magtanvendelse er det mindst indgribende tiltag overfor borgeren efter at andre tiltag har været forsøgt forinden. Dette kan gøres akut og hvis der er givet tilladelse hertil fra kommunalbestyrelsen/myndighedens side. Tilladelser kan gives i 2 x 3 måneder og det er hensigten at personlet inden for denne periode har fundet metoder til, hvorledes man får den enkelte borger til at medvirke således at magtanvendelse ikke fremadrettet anvendes. Imidlertid må vi konstatere, at trods socialpædagogisk- og anden indsats fra personalet side, står vi ofte i den situation, at der ikke er sket en sådan ændring i borgerens situation, at magtanvendelse ud over de 2 x 3 måneder ikke fortsat er det mindst indgribende. I sådanne tilfælde ser jeg alene to muligheder: 1) At personalet indberetter hver gang de anvender magt på lige fod med en akut magtanvendelse, hvilket dels ikke er i overensstemmelse med lovens intentioner, ligesom en sådan procedure er bureaukratisk udfordrende. 2) En anden mulighed er, at kommunalbestyrelsen/myndigheden i princippet går ud over sine beføjelser og giver en tredje eller evt. en fjerde tilladelse i særlige situationer. Denne mulighed er direkte lovstridig. Forslag: Det kunne ønskes, at kommunalbestyrelsen/myndigheden i helt særlige situationer kan anvende magtanvendelse i hygiejnesituationer i længere tid en 2 x 3 måneder.

5 Frikommune forsøg optagelse i særligt botilbud Optagelse i særlige botilbud uden samtykke servicelovens 129. Indledning: Efter servicelovens 129 stk. 2 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne jfr. servicelovens 124a, der ikke modsætter sig en flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mentalt svækkelse, som er fremadskridende, optages i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har beskikket. For at anvende 129 stk. 2 skal følgende betingelser være opfyldt: At det drejer sig om en person, hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af den erhvervet mentalt svækkelse, som er fremadskridende. At pågældende ikke modsætter sig flytning. At pågældende mangler evnen til at give informeret samtykke til flytningen. At ophold i botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at pågældende kan få den nødvendige hjælp. At det i det konkret tilfælde omsorgsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt for pågældende. At den værge, statsforvaltningen har beskikket jfr. lovens 131 stk. 4 tiltræder kommunens beslutning. Problemstilling: Der er ofte tale om borgere, der er indskrevet i aflastningsophold forud for, at flytning efter 129 stk. 2 kommer på tale. Imidlertid er det således, at statsforvaltningens sagsbehandlingstid for ansøgninger om værgemål p.t. ligger mellem 15 til 20 uger, hvilket betyder at vores aflastningspladser til stadighed er i risiko for at sande til, ligesom den konkrete borgers boligsituation ofte er uafklaret, hvilket ud over at belaste systemet er en belastning for såvel borgeren som pårørende. Forslag: Det ikke umiddelbart muligt, at pege på en umiddelbar løsning af ovennævnte udfordring, men en nærmere analyse af problemstillingen tænkes at kunne pege på en- eller flere løsningsmodeller, uden at borgerens retssikkerhed svækkes.

6 Frikommune forsøg velfærdsteknologi Velfærdsteknologiske tiltag: Indledning: Der pågår i disse år en markant udvikling af nye velfærdsteknologiske tiltag, som kan bedre forholdene for demente borgere på plejecentre m.v.. Problemstilling: Det vurderes, at mange af de nye velfærdsteknologiske tiltag ikke umiddelbart kan bringes i anvendelse overfor demente (inhabile) borgere, da disse ikke er i stand til at give et gyldigt samtykke. Forslag: Det vurderes, at der er behov for en tværfaglig dialog omkring, hvorledes de nye velfærdsteknologiske hjælpemidler kan anvendes overfor borgere, der ikke er i stand til at give et gyldigt samtykke, uden at gå på kompromis med borgerens retssikkerhed, herunder de grundlovssikrede rettigheder.

7 Frikommune forsøg udfordring af BUM Fritagelse for visitationsregler Vedrørende fritagelse for visitationsregler er det svært på foreliggende at vurdere, hvad der ønskes fritagelse for, det læses at intentionen med forslaget eller undersøgelsen er at udfordre den administrative del af visitationen. Det forventes at borgeren fortsat skal have mulighed for frit valg af leverandør. Det foreslås at Social og Sundhedsudvalget drøfter hvad målet er med forslaget og hvorledes udvalget forestiller sig styring. På baggrund af denne drøftelse kan forvaltningen arbejde med alternativer dels indenfor nuværende lovgivning og dels i forhold til, hvad der kræver Fri Kommune. I oversiten fra KL er der forslag fra Aarhus Kommune som i meget kort formulering går ud på at 85 støtte stilles til rådighed for borgeren og der lægges et deltagerbudget. Støten vil ikke blive individuelt udregnet. Den konkrete udførelse af initiativet skal beskrives og afklares men det kan måske være med til at udfordre en del af BUM?.