Almene boligområder i Odense

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Almene boligområder i Odense"

Transkript

1 Statistik 21 Almene boligområder i Odense 2 udvalgte områder

2 Rapporten er udarbejdet af Odense Kommune - Bystrategisk Stab December 21 Herudover har følgende bidraget med materiale Fotos: Odense Kommune Tryk: Odense komune Kan rekvireres hos: Odense Kommune Flakhaven 2 5 Odense C Telefon: kno@odense.dk byggeri /Boligstrategisk sekretariat

3 Indhold Forord 5 Indledning 5 Læsevejledning 6 Definitionsafklaring 7 Tabelforklaring 8 Karakteristik over de udvalgte boligområder 14 versus Odense Kommune 16 versus samtlige udvalgte 24 boliger Vollsmose versus samtlige udvalgte boliger 32 Blangstedgd 4 48 Carl Blochs Vej 54 Dianavænget 62 Hauges Plads Jacob Hansens Vej 1 Nyborgvej Rødegdsparken Stærmosegdsparken Uglehøjen 17 Vollsmose 178 Åhaven 186 Bilag 195 Ejerforhold 232

4 side

5 Forord I Odense Kommune er der ca. 95. boliger, hvoraf de ca. 25. er almene boliger mellem 18 boligorganisationer. De almene boliger i Odense er meget forskellige. Der er etagebyggeri, tæt lavt byggeri, boliger i centrum for bymidten. Boligområderne varierer så, hvad ang antallet af beboere sammensætningen. Nle områder er kendetegnet ved at have en stor andel børn unge, andre ved, at der bor mange pensionister. Ligeledes er der stor forskel på beboernes økonomiske, smæssige sociale forhold i de forskellige områder. Indledning Formålet med denne samling af statistik for 2 udvalgte almene boligområder i Odense er, at give et billede af de pågældende områder målt ud fra forskellige parametre. Dette er tredje udgave af et samlet statistisk materiale om de almene boliger i Odense. De 2 boligområder som indg i denne udgave, svarer til de 2 områder, som indgik i anden udgave. Da dette giver mulighed for at sammenligne følge en udvikling. Områderne som indg i materialet, er udvalgt efter drøftelse med kommunale medarbejdere som arbejder med de almene områder som har vurderet, at der var behov for at se nærmere på de pågældende områder. Ligeledes har boligorganisationerne medvirket i udvælgelsen af områderne. Fremadrettet skal der løbende måles på en række parametre, samt indsamles erfaringer fra boligorganisationerne kommunale medarbejdere som arbejder i områderne. Samlet set giver det en situationsstatus af de forskellige boligområder, områdernes udvikling kan derved følges der kan på et tidligt tidspunkt iværksættes forebyggende indsatser over for evt. negative udviklingstendenser. 5

6 Samlede statistikker I rapporten indg fire forskellige statistikker som forkortes som følger: SAB SABUV SUB SUBUV Vollsmose Samtlige udvalgte boligområder (de 2 områder i denne rapport) Samtlige udvalgte boligområder Vollsmose (de 2 områder i denne rapport Vollsmose) Læsevejledning I denne rapport sammenlignes enkelte boligområder grupperinger af boligområder med hinanden. Følgende er et overblik over, hvilke sammenligninger der foretages: samtlige almene boligområder i forhold til Odense Kommune samtlige almene boligområder i forhold til samtlige almene boligområder Vollsmose samtlige almene boligområder i forhold til samtlige udvalgte boligområder de enkelte boligområder i forhold til samtlige almene boligområder. Hvert enkelt boligområde sammenlignes med en samlet statistik for alle almene boliger i Odense Kommune benævnt samtlige almene boligområder (forkortet SAB). Den statistik benyttes som sammenligningsgrundlag, da det er relevant at se, hvordan det enkelte område ser ud i forhold til den almene sektor generelt. For samtidig at kunne relatere disse forskelle til Odense Kommune som helhed, sammenlignes indikatorer for samtlige almene boligområder med indikatorer for Odense Kommune. Dermed anskueliggøres forskelle ligheder mellem de almene boligområder Odense Kommune. Dernæst sammenlignes samtlige almene boligområder med samtlige almene boligområder Vollsmose (forkortet SABUV). Vollsmoses beboere udgør over 2 % af beboerne i samtlige almene boligområder, det er af den sag interessant at se forskelle ligheder, n Vollsmose trækkes ud. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at n de enkelte boligområder sammenlignes med samtlige almene boligområder indg det enkelte boligområder i statistikken over samtlige almene boligområder, der skal derfor tages højde for den påvirkning, det enkelte område har på den samlede statistik. Den tredje sidste sammenligning af de samlede statistikker er en sammenligning mellem samtlige almene boligområder en samlet statistik for de 2 udvalgte boligområder benævnt samtlige 6

7 udvalgte boligområder (forkortet SUB). Denne sammenligning kan vise om de 2 udvalgte boligområder skiller sig ud ift. den almene sektor generelt. Den fjerde samlede statistik er de 2 boligområder Vollsmose. Statistikken indg ikke i en direkte sammenligning, men kan ses i bilaget kan der benyttes til sammenligninger. Som indledning foretages de samlede sammenligninger dernæst sammenlignes de enkelte boligområder med gennemsnittet for samtlige almene boligområder. I hver enkelt sammenligning indg: en afgrænsning af området områdets gerafiske placering en kort beskrivelse af indikatorer for området på fire hovedområder en sammenligning indeholdende nle af de største ændringer set i forhold til de to tidligere udgaver af denne rapport fra grupperede søjlediagrammer som danner grundlaget for sammenligningen. De væsentligste ændringer er udvalgt efter, hvor markant interessant ændringerne synes at være. I nle områder vil der kun indgå ændringer fra enten 27 eller 28. Dette skyldes at alle de mest interessante ændringer er forekommet i den pågældende periode, eller at boligområdet ikke indgik i rapporten for 27. I bilaget side 195 findes for hver tabel en sammenligning af alle rapportens områder med det formål, at gøre det lettere for læseren at sammenligne på tværs af boligområder. Der gøres opmærksom på, at: data i denne rapport er to nyere end i den tilsvarende rapport for 28, så forskelle ligheder mellem tal i denne rapport tal i den forrige rapport skyldes to s påvirkning antallet af husstande i et boligområde ikke altid stemmer overens med det reelle antal huse/lejligheder der er i området, da kun beboede huse/lejligheder tælles med på opgørelsestidspunktet. Definitionsafklaring I nle tabeller bruges begrebet. Indvandrere indg som en samlet betegnelse i tabellerne der skelnes derfor ikke mellem disse to grupper. Danmarks Statistik definerer hhv. indvandrere efterkommer som følgende: Indvandrer defineres som en person, der er født i udlandet hvis for begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er landske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nen af forne, personen er født i udlandet, opfattes personen så som indvandrer. Efterkommer defineres som en person født i Danmark af for, som begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er indvandrere eller. Hvis der ikke findes oplysninger om nen af forne, personen er landsk statsborger, opfattes personen som efterkommer. 7

8 Tabeller Tallene i denne rapport stammer fra Danmarks Statistiks "Statistiske Nøgletal på Boligområder" som indeholder 17 tabeller. Nøgletalsoplysningerne opgøres på boligområder, der frit kan defineres som en samling af udvalgte veje adresser. De 17 tabeller giver en statistisk beskrivelse af boligområdernes beboere herunder udvalgte grupper, som børn pensionister modtagere af sociale ydelser til- fraflyttere Tabellerne dækker emnerne: demrafi husstande socioøkonomiske forhold nationalitet socialstatistik 1 Gerafisk opdeling I hver tabel sammenholdes boligområdet med»samtlige almene boligområder«(defineret under læsevejledning) Tabellerne rummer de mest aktuelle tal inden for de enkelte statistikområder. For at få alle 17 tabeller skal boligområdet omfatte mindst 3 personer. I områder på mellem 2-3 personer, udg tabel mellem 1-2 personer udg tabel Der leveres ikke tabeller for områder med mindre end 1 personer

9 Statistikker for 2 udvalgte boligområder i Odense Kommune De statistiske indikatorer kan kategoriseres i følgende hovedkategorier: 1. Generelle indikatorer (tabellerne 1-4, 17) disse omfatter; befolkning efter alder, husstandstype, andel af forsørgere, andel af pensionister samt uddannelses. 2. Indikatorer for den etniske sammensætning (tabellerne 5-6, samt 8) disse omfatter; Indvandrer efter kontinent, alder samt 3. Indkomstrelaterede indikatorer (tabellerne 7, 9-12) disse omfatter; Arbejdsstilling, indkomst samt fordeling af modtagere af ydelser. 4. Indikatorer for flyttemønstre (tabellerne 13-16) disse omfatter; Til- fraflytning fra områderne på etniske danskere personer med anden etnisk oprindelse end dansk, samt flytteprocent beregnet som antallet af fraflyttede beboere fra områderne i 29 ud af det samlede beboerantal i områderne primo Væsentlige ændringer i forhold til omfatter et overblik over væsentlige udviklinger for boligområderne set i forhold til rapporterne "Statistik 27, Almene boligområder i Odense" "Statistik 28, Almene boligområder i Odense". 9

10 Tabelforklaring 2 Statistiske Nøgletal på boligområder 21 Generelt I tabellerne er tallene for det enkelte boligområde vist sammen med de tilsvarende tal for hele beliggenhedskommunen. Tabel 2. En Husstand omfatter samtlige personer, der bor på samme adresse. Alle personer på adressen regnes med til husstanden uanset familieforhold. En husstand kan bestå af en eller flere familier. Voksne er personer på 18 derover. Enlige omfatter voksne personer, der ikke indg i en parfamilie. Par omfatter to voksne personer, der bor på samme adresse enten er gift med hinanden, har indgået registreret partnerskab eller har fælles børn at være gift med hinanden. Des indg ikke-gifte par som (samboende) par, hvis der kun er to voksne på adressen, af hvert sit køn, ikke søskende, aldersforskellen er mindre end 15. Personer ned til 16 kan indgå i et samboende par. husstande omfatter bofællesskaber fx kollektiver plejehjem. Tabel 3 Omfatter alle børn i alderen til 17. Ikke hjemmeboende børn under 18 omfatter f.eks. børn på efterskole døgninstitution. Tabel 4 omfatter førtids- folkepensionister samt efterlønsmodtagere personer på overgangsydelse. Tabel 5-6, Indvandrere/ er opgjort efter oprindelsesland (øvrige Europa i tabel 5 omfatter blandt andet Tyrkiet det tidligere Jugoslavien). Indvandrere er personer født i udlandet, hvor begge for er landske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark af for, hvor ingen af forne er danske statsborgere født i Danmark. Tabel 7 Tabellen er opgjort for personer på 16 derover. Arbejdsstillingerne er opgjort ultimo november et før statustidspunktet omfatter følgende 8 grupper: 2 1

11 medarbejdende (1) omfatter selvstændige erhvervsdrivende medarbejdende. Lønmodtagere på højeste mellem (2) Lønmodtagere på højeste omfatter typisk ledere i virksomheder, organisationer den offentlige sektor samt lønmodtagere i arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste. Lønmodtagere på mellem omfatter personer som er beskæftiget inden for f.eks. assistance ved forskning, handel, produktion, transportarbejde, undervisnings- omsorgsarbejde Lønmodtagere på (3) omfatter personer, som arbejder inden for f.eks. almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service i forbindelse med personlige tjenester, overvågnings- redningsarbejde. lønmodtagere (4) omfatter andre lønmodtagere, som ikke er dækket ind af de øvrige lønmodtagergrupper, som f.eks. vagtarbejde budtjeneste. Herudover indg lønmodtagere, hvor arbejdsstillingen var uoplyst. (5) omfatter alene personer, der var 1 procent ultimo november i tællingset. Arbejdsstyrken er summen af beskæftigede arbejdsløse. (Dvs ) omfatter førtidspensionister, folkepensionister, efterlønsmodtagere personer på overgangsydelse. omfatter personer på 15 derover som er, hjemmegående husmødre/fædre, personer på orlov fra ledighed, integrationsuddannelse, kontanthjælp, introduktionsydelse, aktivering, barsels-, revalidering ledighedsydelse. Uddannelsessøgende omfatter personer på 15 derover som er i gang med en uddannelse. Uddannelsessøgende/studerende, som er i mindst 8 timer om et, har en lig lønindtægt på ca. 9. kr. før skat er i på opgørelsesdagen, vil både tælle med som Beskæftigede Uddannelsessøgende. Tabel 8 Tabel 8 den svarer til tabel 7, men indeholder oplysninger om på 11

12 Tabel 9 Bruttoindkomst omfatter al indkomst, der inddrages under den almindelige indkomstbeskatning, herunder indkomst som medarbejdende ægtefælle. Underskud af selvstændig virksomhed, udlejningsejendom ejerbolig fradrag for ægtefælle indg i bruttoindkomsten som negativ indkomst. Renteudgifter, herunder erhvervsrenter, er ikke fratrukket i bruttoindkomsten. Skattepligtige personer omfatter personer, som har fast bopæl i Danmark som er 15 derover. Tabel 1 For kommuneopgørelsen udgør Til- fraflyttere flytninger mellem kommuner mens opgørelsen for boligområdet både er opdelt på flytninger over kommunegrænsen inden for kommunen. For definition af bruttoindkomsten, se forklaring under tabel 9. I boligområder med færre end 5 til- eller fraflyttere udelades opgørelsen af gennemsnitlig bruttoindkomst. Tabel 11 Antal modtagere af ydelser er opgjort som fuldtids. Det vil sige at én person godt kan tælle med i flere kategorier. Fx vil en person som har gået ledig det første halve modtaget resten af et, tælle som en halv person i begge kategorier udgøre én fuldtidsledig. omfatter personer i støttet, fx voksenlærlinge, jobtræning, fleks- skånejob. omfatter korte vejlednings- afklaringsforløb, særlige projekter uddannelsesforløb herunder praktik under uddannelsesforløbet danskundervisning. omfatter personer på barsel eller orlov til børnepasning. Revaliderings- best af revalidering beskæftigede/ ikke-beskæftigede modtagere af. omfatter på dagpenge eller kontanthjælp. indeholder både kontanthjælp ledighedsydelse. omfatter efterløn førtidspension. 12

13 I boligområder med færre end 1 modtagere udelades fordelingen på ydelsesart. Tabel 12 Omfatter ige, der har modtaget ydelser - d ikke personer på efterløn førtidspensionister. Tabellen er på er i intervaller på 2 pct. I boligområder med færre end 1 modtagere udelades fordelingen på. Tabel Flytninger til fra boligområdet omfatter både flytninger mellem kommuner flytninger inden for kommunen. Husstandstypen opgøres primo et for fraflyttere ultimo et for tilflyttere dette for at sikre at husstandstypen er den husstandstype, som beboerne har, mens de bor i boligområdet. Personer der flytter til fra boligområdet, inden for samme kalender, medregnes ikke. Flytninger til fra andre kommuner, er opgjort på de 3 største kommuner i forhold til boligområdet. Antallet af til- fraflyttede, kan være større i boligområdet end for hele kommunen. Dette skyldes at flytninger mellem boligområderne inden for kommunen registreres under boligområdet, mens antallet i kommunen kun indeholder flytninger til fra andre kommuner. Tilflyttere er ekskl. fødte fraflyttere ekskl. døde. Tabel Definitionen af er beskrevet under tabel 5-6, Tabel 17 Omfatter personer over 15 på højst fuldførte uddannelse. Gymnasial uddannelse omfatter almen- erhvervsgymnasial uddannelse. Mellemlang- lang videregående uddannelse omfatter mellemlang videregående uddannelse, bachelor, lang videregående uddannelse forskere. 13

14 Karakteristik over de udvalgte boligområder De udvalgte boligområder skiller sig ud fra det øvrige Odense på en række parametre. Nedenstående er en beskrivelse af parametre, hvor boligområderne ser ud til at være relativt ens samtidig skiller sig ud i forhold til Odense Kommune som helhed. Demrafi Den aldersmæssige beboersammensætning skiller sig ud fra Odense Kommune ved i gennemsnit at være yngre. Dette skyldes både en relativ højere andel af unge en lavere andel af. Andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk er generelt højere i de udvalgte områder end i Odense Kommune som helhed, men det svinger fra en andel som svarer til Odense Kommunes til en andel, som er mere end 5 gange så høj. Omkring halvdelen af indvandrerne i de udvalgte boligområder har oprindelse i Asien, mens den anden halvdel er på resten af verden med en overrepræsentation af indvandrere fra Europa. N man ser på sammensætning af husstandstyper er op mod halvdelen af husstandene i de udvalgte boligområder beboet af enlige børn. I de husstande hvor der bor børn, er der i gennemsnit lidt flere børn, som har to forsørgere end én. Andelen af pensionister i de udvalgte boligområder er lidt højere end i det øvrige Odense n man sammenholder dette med at andelen af i de udvalgte boligområder er lav, er det ikke overraskende at andelen af pensionisterne, som er førtidspensionister, er relativ høj i de udvalgte boligområder. Uddannelses Generelt er uddannelseset i de udvalgte boligområder lavere end i Odense Kommune. Cirka halvdelen af beboerne i de udvalgte områder har en grundskoleuddannelse, som højest fuldførte uddannelse. Det er en høj andel, som skyldes, at kun halvdelen har taget en højere uddannelses end grundskolen. En andel på 5-1 % af beboerne har taget en mellemlang eller lang videregående uddannelse, hvilket så er en lav andel set i forhold til Odense Kommune som helhed. Indkomst Den gennemsnitlige bruttoindkomst sviger en del fra område til område, men gennemsnitsindkomsten ligger for alle områder net lavere end gennemsnitsindkomsten i Odense Kommune. Langt de fleste områder har en gennemsnitsindkomst på mellem 165. kr kr. set i forhold til Odense Kommunes cirka 243. kr. Selvom områdernes gennemsnitlige indkomst svinger en del, har alle områderne en andel af beboerne på cirka 1 % som tjener over 3. kr. Ovenstående tal for indkomst grunder i borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. På dette område minder de udvalgte almene boligområder meget om hinanden med enkelte undtagelser. De minder arbejdsmarkedsmæssigt set så en del om Odense Kommune som helhed. De mest udtalte forskelle i forhold til Odense Kommune er, at andelen af lønmodtagere er lavere andelen af øvrige er net højere i de udvalgte boligområder. Ser man på ydelser viser statistikkerne at de udvalgte boligområder har en relativ høj andel af kontanthjælpsmodtagere en lav andel af modtagere af dagpenge. 14

15 Indkomst Høj andel af kontanthjælpsmodtagere lav andel af dagpengemodtagere ud af andelen af modtagere af ydelser. Ca. 1 % tjener over 3. kr. På indkomstområdet minder de udvalgte almene boligområder meget om hinanden med enkelte undtagelser. De minder arbejdsmarkedsmæssigt set så en del om Odense Kommune som helhed. De mest udtalte forskelle ift. Odense Kommune er at andelen af lønmodtagere er lavere andelen af øvrige er net højere i de udvalgte boligområder. Uddannelses Cirka halvdelen har en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse 5-1 % har en mellemlang eller lang videregående uddannelse (relativt lavtuddannet) Demrafi En relativ høj andel af områdernes beboere er førtidspensionister. Andelen af børn med 2 forsørgere er generelt lidt højere end andelen. Omkring halvdelen af de almene boliger er beboet af enlige børn. Aldersfordelingen i de udvalgte boligområder svinger en del, men generelt bor der relativt mange børn unge få. Andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk er generelt højere i disse områder end i Odense Kommune som helhed, men det svinger fra en andel som svarer til Odense Kommune til en andel som er mere end 5 gange så høj. Med få undtagelser har omkring halvdelen af indvandrerne oprindelse i Asien. 15

16 versus Odense Kommune Formålet med at sammenligne samtlige almene boligområder (SAB) med Odense Kommune (OK) er at give et overblik over, hvordan de almene boligområder adskiller sig fra Odense generelt. I den første udgave af denne rapport fra 27 var det primære sammenligningsgrundlag for de enkelte boligområder OK. I denne den foregående rapport blev sammenligningsgrundlaget ændret til SAB, da det vurderes, at være mere passende at sammenligne det enkelte område med øvrige almene boligområder. Dermed ikke sagt at det ikke er interessant at se, hvordan de almene boligområder statistisk ser ud i forhold til OK, derfor indg denne sammenligning mellem SAB OK. Generelle indikatorer i Odense har tilsammen beboere på husstande. Aldersfordelingen i SAB svarer stort set til aldersfordelingen for OK som helhed, d med en lidt højere andel 7-24 ige en mindre andel. Andelen af børn af enlige forsørgere er dobbelt så høj (4,4 %), i de almene boligområder end i OK samlet set. Fordelingen af husstande i de almene boligområder adskiller sig fra Odense som helhed ved at have en andel af husstande med enlige på 6 % i forhold til Odense som helhed på 48,9 %. Andelen af husstande med er % i de almene boligområder, hvilket er en dobbelt så høj andel som i OK. N man ser på fordelingen af pensionister i de almene boligområder er andelen af pensionister, som er førtidspensionister, %, hvilket er en væsentlig højere andel end de 2 % af Odense Kommunes pensionister, som er førtidspensionister. Målt på uddannelses har en høj andel beboere i de almene boligområder kun grundskolen som højest fuldførte uddannelse, derfor har en næsten tilsvarende lav andel beboere en videregående uddannelse. Indikatorer for den etniske sammensætning Boligområdernes udgør 3 % af boligområdernes beboere. Denne andel er betydeligt højere end andelen af i Odense Kommune på 1 %. Fordelt på oprindelsesland adskiller boligområdernes fordeling sig ikke væsentligt fra fordelingen i Odense Kommune som helhed, hvilket vil sige, at omkring halvdelen stammer fra Asien cirka en tredjedel stammer fra Europa. Indvandrere fra EU-lande ser i vidt omfang ud til fravælge at bosætte sig i de almene boligområder. N man ser på indvandrernes/efterkommernes tilknytning til arbejdsmarkedet springer andelen af lønmodtagere på højt/mellem andelen øvrige især i øjnene. Andelen af lønmodtagere på højt/mellem blandt er blot % i SAB, mens andelen er % for OK s som helhed. Det tyder på, at de som tjener en relativ høj løn i et vist omfang vælger at bosætte sig for de almene boligområder. Andelen af er med 3 % net højere end de 32,7 % som er tilfældet for hele OK. Andelen af pensionister er lidt højere i SAB end i OK, det sammenholdt med den højere andel for erhverv viser, at andelen af beboere som indg i arbejdsstyrken er lavere i SAB end i OK. Ser man på andelen af, selvstændige arbejdsløse er der ikke væsentlige forskelle. 16

17 Indkomstrelaterede indikatorer Den lige gennemsnitlige bruttoindkomst i de almene boligområder er med kr. væsentlig lavere end gennemsnittet for OK på kr. Dette ses så meget tydeligt af indkomstfordelingen, hvor en relativ stor andel i de almene boligområder tjener under 15. kr. en relativ set meget lille andel tjener over 3. kr. sammenlignet med OK. N man ser på tilknytningen til arbejdsmarkedet, er der så markante forskelle mellem de almene boligområder Odense som helhed; andelen af beboere som er lønmodtagere er 4 % i de almene boligområder mod 5 % for OK, forskellen er klart størst blandt lønmodtagere på højt/mellem. Andelen af pensionister er net højere i de almene boligområder, andelen af øvrige er væsentlig højere i de almene boligområder. Ser man på andelen af selvstændige er den halvt så stor i SAB som i OK. Sammenholder man andelen af selvstændige i SAB med OK viser det, at danske selvstændige i net mindre omfang end vælger at bosætte sig i de almene boligområder. N man ser på andelen af personer under uddannelse andelen af arbejdsløse ligger de almene boligområder Odense Kommune nenlunde på. Sammenligner man andelen af modtagere af ydelser, som modtager kontanthjælp, ligger SAB med % net højere end OK med 1 %. Omvendt modtager en relativ lav andel dagpenge i de almene boligområder. Afstanden til arbejdsmarkedet ser ud til at være net længere for modtagerne af ydelser i de almene boligområder, da en blandt disse er højere end i OK. Indikatorer for flyttemønstre Bruttoindkomsten blandt borgere som flytter til fra de almene boligområder er væsentlig lavere end blandt de borgere som i helhed flytter til fra OK. Forskellen er klart størst blandt fraflyttere. Hvis man ser på flyttemønstret blandt husstande med etnisk dansk oprindelse flytter relativt mange enlige til fra de almene boligområder set i forhold til hele kommunen. Blandt er det især husstandstyperne par med børn øvrige husstande som flytter til fra de almene boligområder, såvel som til fra Odense Kommune. I store træk adskiller flyttemønstret til fra de almene boligområder sig ikke væsentligt fra det tilsvarende mønster for Odense Kommune som helhed. Flytteprocenten i 29 var for SAB 1,4 %. Væsentlige ændringer i forhold til 27 SAB indgik ikke i undersøgelsen for 27. Væsentlige ændringer i forhold til 28 Andelen af pensionister i SAB, som er førtidspensionister, er steget fra 38,8 % til %. Andelen af lønmodtagere i SAB er steget fra 4,6 % til 43, 8 % Andelen af er steget fra % til %. Andelen af beboere som tjener over 3. kr. er steget fra % til % Den gennemsnitlige bruttoindkomst i SAB er steget fra kr. til kr. (8,7 % stigning) 17

18 Tabel 1. Befolkningen pr 1/1/21 på 3 14, 13, ,4 1 15, Odense Kommune Tabel 2. Husstande pr. 1/1/21 på 6 54, 4 42,7 1,9 6,2 2 19,1 6,4 12,7 Husstande med Odense Kommune Tabel 3. Børn pr. 1/1/21 efter antal ,4 59, 7,6,9 Odense Kommune 18

19 Tabel 4. pr. 1/1/29 på 8 6 4,5,5 2, 6,8 26, Førtidspensionister 65,2 2 Odense Kommune Tabel 5. Indvandrere/ pr. 1/1/21 på ,5 24, 24,6 EU-lande Europa Afrika Nord-, Syd-,,7 5,6 43,9 Odense Kommune Tabel 6. Befolkningen pr. 1/1/21 på aldersgrp , 2, ,9,7 Odense Kommune 19

20 Tabel 7. Personer over 15 pr. 1/1/29 efter , 11,9 25,7 13, 15,3 1 3,1 Odense Kommune Tabel 8. Indvandrere pr. 1/1/29 efter 4 32,7 1 2, Odense Kommune Tabel 9. Skattepligtige personer pr. 1/1/29 på 15 derover på bruttoindkomst i ,4 3,1 1 18,8 13, 21, kr kr kr kr. 3. kr. mere Odense Kommune 2

21 Tabel 1. Gennemsnitlig bruttoindkomst i 28 på befolkningen til- fraflyttede for Indenfor kom. Udenfor kom Kommunen Fraflyttere Befolkning Tabel 11. Personer på 16-64, der modt ydelser i ,6 1 7,8 6,1 8,7 6,9 1 Revalidering Odense Kommune Tabel 12. Personer på 16-64, der i 29 har modtaget , ,1 9,6 7,4 Grad.1-.2 Grad Grad Grad Grad Odense Kommune 21

22 Tabel 13. Personer af dansk oprindelse fraflyttet i 29 på 4 32, , 21, 2 1 Odense Kommune Tabel 14. Personer af dansk oprindelse tilflyttet i 29 på Odense Kommune Tabel 15. Indvandrere/ fraflyttet i 29 på , 31, ,1 14, 13,1 1 1 Odense Kommune 22

23 Tabel 16. Indvandrere/ tilflyttet i 29 på ,7 1,9 Odense Kommune Tabel 17a. Personer over 15 pr efter uddannelses ,2 34, ,6 Odense Kommune Tabel 17b. Personer på 3-64 pr på uddannelses ,5 27, ,2 Odense Kommune 23

24 versus samtlige almene boligområder Vollsmose Denne sammenligning mellem samtlige almene boliger (SAB) samtlige almene boligområder Vollsmose (SABUV) indg for første gang i rapporten. Formålet med sammenligningen er at imødekomme det faktum, at Vollsmose udgør en relativ stor andel af SAB, derfor påvirker denne statistik væsentligt. Nle almene boligområder adskiller sig på en række punkter fra Vollsmose, i disse tilfælde kan SABUV være et bedre sammenligningsgrundlag end SAB. Samtidig er det interessant at se, hvordan de almene boligområder ser ud, n et stort område som Vollsmose ikke indg. Generelle indikatorer I SABUV bor der beboere på husstande. I Vollsmose bor der en meget høj andel unge, derfor er aldersfordelingen i SABUV lidt end i SAB, hvori Vollsmose indg. Fordelingen af husstandstyper afspejler så, at der bor mange børn i Vollsmose; andelen af husstande børn er højere i SABUV end i SAB. I Vollsmose har mange af børnene to forsørgere, derfor er andelen af børn med kun en forsørger højere i SABUV end i SAB. N man ser på fordelingen af pensionister er det ikke overraskende, at der er relativt flere førtidspensionister i SAB end i SABUV. Dette skyldes, at der er relativt mange førtidspensionister i SAB, men så at der bor en større andel i SABUV. Uddannelsesmæssigt har en høj andel beboere i Vollsmose grundskolen som højest fuldførte uddannelse, af den sag er det gennemsnitlige uddannelses så højere i SABUV end i SAB. Indikatorer for den etniske sammensætning De som bor i SA- BUV udgør 2 % af indbyggerne i SABUV. Dette er en lav andel i forhold til i SAB hvor 3 % er. Dette skyldes, at andelen af er over to tredjedele i Vollsmose. Ser man på oprindelsesland stammer en relativ høj andel i SABUV fra Europa sammenlignet med SAB. Samtidig er andelen med baggrund i Asien så lavere i SABUV, da der bor mange af asiatisk afstamning i Vollsmose. Ser man på s tilknytning til arbejdsmarkedet er den lidt større i SABUV end i SAB, hvilket især skyldes, at andelen er højere i Vollsmose, dermed så i SAB. Da andelen af pensionister i SABUV så er lavere end i SAB udgør arbejdsstyrken en højere andel i SA- BUV end i SAB. Dette kommer til udtryk i form af en højere andel lønmodtagere i SABUV. 24

25 Indkomstrelaterede indikatorer Den lige gennemsnitlige bruttoindkomst i SABUV er med kr. % højere end i SAB. Dette kan så aflæses af indkomstfordelingen, hvor en relativ lav andel i SABUV på 19,1 % tjener under 1. kr. mod % i SAB. En tilsvarende større andel tjener derfor over 2. kr. i SABUV. Ser man på fordelingen af personer som har modtaget ydelser i 29, er den største forskel, at en relativ lav andel modtager kontanthjælp i SABUV sammenlignet med SAB. Dette skyldes, at andelen som modtager kontanthjælp i Vollsmose er relativ høj. Samtidig er en lidt lavere i SABUV end i SAB. Så samlet set er tilknytningen til arbejdsmarkedet bedre i SABUV end i SAB. Indikatorer for flyttemønstre Flyttemønstret blandt personer af dansk oprindelse viser, at der er kommet flere husstande børn til SABUV. Da der samtidig er fraflyttet væsentlig flere par med børn end der er kommet til igen, er der blevet færre husstande med børn alt. Ser man på flytninger blandt er det meget de samme husstandstyper som flytter til fra området. Den største forskel er, at andelen af enlige med børn som er flyttet til området er væsentlig større end andelen som er flyttet fra. Dette er samtidig den største forskel sammenlignet med SAB. Flytteprocenten i 29 var for SABUV %. Væsentlige ændringer i forhold til 27 SABUV indgik ikke i undersøgelsen for 27. Væsentlige ændringer i forhold til 28 SABUV indgik ikke i undersøgelsen for 28. Carl Blochs Vej. 25

26 Tabel 1. Befolkningen pr 1/1/21 på , 1 13, Vollsmose Tabel 2. Husstande pr. 1/1/21 på ,2 54, 4 1,9 1 1 Husstande med Vollsmose Tabel 3. Børn pr. 1/1/21 efter antal ,4 59, 4 42,9 4,4,7,6 Vollsmose 26

27 Tabel 4. pr. 1/1/29 på ,,4,5 2, Førtidspensionister Vollsmose Tabel 5. Indvandrere/ pr. 1/1/21 på 6 45,3 5, , EU-lande Europa Afrika Nord-, Syd-, 1,,7 Vollsmose Tabel 6. Befolkningen pr. 1/1/21 på aldersgrp ,4 4, ,3 Vollsmose 27

28 Tabel 7. Personer over 15 pr. 1/1/29 efter 4 34, 3 21, 13,4 19, ,5 Vollsmose Tabel 8. Indvandrere pr. 1/1/29 efter ,4 6,1 17, 19,8 21, Vollsmose Tabel 9. Skattepligtige personer pr. 1/1/29 på 15 derover på bruttoindkomst i ,4 3,4 1 19,1 17, 21, 12, kr kr kr kr. 3. kr. mere Vollsmose 28

29 Tabel 1. Gennemsnitlig bruttoindkomst i 28 på befolkningen til- fraflyttede for området Vollsmose Tabel 11. Personer på 16-64, der modt ydelser i ,6 4 1,5 9,6 9,1 2,4 6,8 6,1 6,9 Revalidering Vollsmose Tabel 12. Personer på 16-64, der i 29 har modtaget , 39,7 12, , Grad.1-.2 Grad Grad Grad Grad Vollsmose 29

30 Tabel 13. Personer af dansk oprindelse fraflyttet i 29 på , Vollsmose Tabel 14. Personer af dansk oprindelse tilflyttet i 29 på 5 4 4, ,9 2 9,1 1 13, Vollsmose Tabel 15. Indvandrere/ fraflyttet i 29 på ,9 31, 14, 13,1 1 1 Vollsmose 3

31 Tabel 16. Indvandrere/ tilflyttet i 29 på , 1 Vollsmose Tabel 17a. Personer over 15 pr efter uddannelses , ,9 1 11, 1,6 1,9 Vollsmose Tabel 17b. Personer på 3-64 pr på uddannelses. 5 44, , ,1 Vollsmose 31

32 versus samtlige udvalgte boligområder De 2 udvalgte almene boligområder som indg i denne rapport kan samlet set kaldes samtlige udvalgte boligområder (SUB). Det interessante ved en sammenligning mellem samtlige almene boligområder(sab) SUB er at se, hvordan de udvalgte boligområder ser ud i forhold til alle de almene boliger. Er der stor forskel på de udvalgte områder de andre almene områder, hvordan udvikler de sig i forhold til hinanden? (Det skal bemærkes at SUB indg i SAB påvirker derfor statistikken for SAB væsentligt) Generelle indikatorer I de 2 udvalgte boligområder bor der beboere på husstande. De udvalgte boligområder udgør dermed cirka halvdelen af de almene boliger i Odense Kommune. I SUB bor der en relativ høj andel børn unge, mens der i SAB bor relativt flere. Dette ses så af fordelingen af husstandstyper, hvor der i SUB er en højere andel husstande med børn. Ser man på fordelingen af børn på antal forsørgere er der stort set ingen forskel på alle de udvalgte alle de almene boligområder. Det er der til gengæld, n det kommer til fordelingen af pensionister. I SUB er 5 % af pensionisterne førtidspensionister, mens andelen i SAB er en del lavere med %. En del af denne forskel kan formentlig tilskrives forskellen i aldersfordelingen. Uddannelseset er lidt højere i SAB, hvor især en højere andel har taget en videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse. Indikatorer for den etniske sammensætning De som bor i SUB udgør halvdelen af alle beboerne. Samtidig udgør de 77 % af i SAB. Dvs. at andelen af er net højere i SUB end i SAB. Fordelingen af på oprindelsesland adskiller sig ikke væsentligt fra SAB. Den største forskel er, at andelen af indvandrere fra EUlande i SUB udgør 4,6 % mod % i SAB. I forhold til arbejdsmarkedet er der meget lille forskel på de to områder. Andelen af beboere som indg i arbejdsstyrken er en smule større i SUB, men det er andelen af arbejdsløse til gengæld så. Den største forskel på de to områder er, at % er under uddannelse i SUB mod % i SAB. Indkomstrelaterede indikatorer Den lige gennemsnitlige bruttoindkomst i SUB er med kr. 4, % lavere end i SAB. Dette kan så aflæses af indkomstfordelingen, hvor forskellen er mest markant på dem der tjener under 1. kr. på dem der tjener over 3. kr. Ser man på modtagere af ydelser modtager 4,6 % pension eller efterløn i SUB mod % i SAB. Omvendt modtager en relativ høj andel kontanthjælp i SUB sammenlignet med SAB. Afstanden til arbejdsmarkedet ser så ud til at være størst i SUB, idet en blandt modtagere af ydelser er net højere der end i SAB. 32

33 Indikatorer for flyttemønstre Flyttemønstret blandt beboere af dansk oprindelse viser, at der især er kommet flere husstande børn til SUB. Blandt er det især husstande med børn som flytter til fra området, sammenligner man antallet af fra- tilflyttere viser det sig, at der er flyttet væsentlig flere husstande med børn til SUB end der er flyttet fra. Flytteprocenten i 29 var for SUB 1 %. Væsentlige ændringer i forhold til 27 SUB indgik ikke i undersøgelsen for 27. Væsentlige ændringer i forhold til 28 SUB indgik ikke i undersøgelsen for 28. Roesskovsvej. Juelsmindevej. 33

34 Tabel 1. Befolkningen pr 1/1/21 på 3 1 1,6 14, 13,4 13, , Samtlige udvalgte boligområder Tabel 2. Husstande pr. 1/1/21 på 6 54, ,5 14,1 1,9 16, Husstande med Samtlige udvalgte boligområder Tabel 3. Børn pr. 1/1/21 efter antal , 4 3 4,4,4,6 Samtlige udvalgte boligområder 34

35 Tabel 4. pr. 1/1/29 på ,8 41,5,7,5 2, Førtidspensionister Samtlige udvalgte boligområder Tabel 5. Indvandrere/ pr. 1/1/21 på 6 53,9 5,6 4 4,6 23,4 24, 17,7 EU-lande Europa Afrika Nord-, Syd-,,4,7 Samtlige udvalgte boligområder Tabel 6. Befolkningen pr. 1/1/21 på aldersgrp ,5 3 6,9 5, ,1 2,1 Samtlige udvalgte boligområder 35

36 Tabel 7. Personer over 15 pr. 1/1/29 efter ,9 2 1 Samtlige udvalgte boligområder Tabel 8. Indvandrere pr. 1/1/29 efter 4 37,9 16,1 2,9 1 2,9 21,5 Samtlige udvalgte boligområder Tabel 9. Skattepligtige personer pr. 1/1/29 på 15 derover på bruttoindkomst i ,5 3,4 1 19, kr kr kr kr. 3. kr. mere Samtlige udvalgte boligområder 36

37 Tabel 1. Gennemsnitlig bruttoindkomst i 28 på befolkningen til- fraflyttede for området Samtlige udvalgte boligområder Tabel 11. Personer på 16-64, der modt ydelser i ,8 9,6 5,7 6,1 7,4 6,9 2 4,6 Revalidering Samtlige udvalgte boligområder Tabel 12. Personer på 16-64, der i 29 har modtaget 6 47, , 1 9,6 8,6 Ledighedsgrad.1-.2 Ledighedsgrad Ledighedsgrad Ledighedsgrad Ledighedsgrad Samtlige udvalgte boligområder 37

38 Tabel 13. Personer af dansk oprindelse fraflyttet i 29 på 4 32, Samtlige udvalgte boligområder Tabel 14. Personer af dansk oprindelse tilflyttet i 29 på , , Samtlige udvalgte boligområder Tabel 15. Indvandrere/ fraflyttet i 29 på ,4 3 27,9 31, 1 8,5 14, 13,1 6, Samtlige udvalgte boligområder 38

39 Tabel 16. Indvandrere/ tilflyttet i 29 på 4 28,6 31,5 13, 16, 1,9 Samtlige udvalgte boligområder Tabel 17a. Personer over 15 pr efter uddannelses ,6 8,4 Samtlige udvalgte boligområder Tabel 17b. Personer på 3-64 pr på uddannelses , 1 7,4 1 1 Samtlige udvalgte boligområder 39

40 Blangstedgd Stammen 25-29, 31-45, Æblegrenen 1a-69, Pæregrenen 2-12, 16-34, 43-45, Blommegrenen 51-91, 11-15, , , 4-1, 2-82 Kirsebærgrenen 2-64, 25-79, , 2a-18d Brombærranken 1-31, 2-18 Generelle indikatorer omkring Blangstedgd har 98 beboere på 535 husstande. Andelen af i området er mindre end i samtlige almene boligområder i Odense (SAB) andelen af yngre især midaldrende er tilsvarende større. Dette kan så aflæses i andelen af pensionister, som er lavere her end i SAB. Blangstedgd har en relativ høj andel af børn med én forsørger (58,9 %) i forhold til de 4,4 % børn i SAB, som kun har én forsørger. Beboerne i Blangstedgd er bedre uddannet end beboerne i de almene boliger generelt. En højere andel har en længerevarende uddannelse en lavere andel har kun grundskolen som højeste uddannelse. Dette mønster ses både n det gælder de unge de. Blommegrenen. Indikatorer for den etniske sammensætning I Blangstedgdsområdet er der 143 på 74 husstande. Andelen af er på %, hvilket er væsentligt lavere end de 3 % som er gennemsnittet for SAB. Andelen af der kommer fra Afrika ( %) er væsentlig lavere end andelen i SAB( %), mens en relativ stor andel har rødder i Asien eller er statsløse (58,7 %), hvilket er net mere end i SAB (5,6 %). Andelen af indvandrere med oprindelse i Europa er cirka en tredjedel ligesom i SAB. N man ser på tilknytning til arbejdsmarkedet har Blangstedgd en relativ høj andel som er selvstændige lønmodtagere. 4

41 Pæregrenen. Andelen af pensionister er lavere end i SAB hvilket i høj grad kan tilskrives beboersammensætningen. Dette er muligvis så sagen til, at andelen af som er under uddannelse er højere end i SAB. Indkomstrelaterede indikatorer Den gennemsnitlige lige bruttoindkomst i området er kr., hvilket er net mere end de kr. som er gennemsnittet i SAB. Dette skyldes især, at andelen af lønmodtagere i området samlet set er net højere end i SAB at andelen af pensionister er mindre. Fordelingen af modtagerne af ydelser i Blangstedgd følger i vidt omfang fordelingen i SAB, d med den primære forskel at andelen af kontanthjælpsmodtagere i Blangstedgd er lavere andelen af støttet beskæftigede (jobtræning, fleksjob m.m.) er højere end i SAB. Indikatorer for flyttemønstre Flyttemønstret i området følger et stykke hen ad vejen mønstret i SAB. Ser man på Blangstedgd isoleret er det næsten de samme husstandstyper, som flytter til fra området, d med den forskel, at der er kommet flere enlige færre par med børn til området end der er flyttet. Flytteprocenten i 29 var for Blangstedgd %. Væsentlige ændringer i forhold til 27 Der er kommet flere færre børn i Blangstedgd. Andelen af børn med én forsørger er steget fra 5 % til 58,9 %. Andelen af beboere som er lønmodtagere er steget fra 46,3 % til 5 %. Væsentlige ændringer i forhold til 28 Andelen af fra EU-lande er steget fra 7,7 % til 1 %, mens andelen som har oprindelse i det øvrige Europa er faldet fra 2 % til %. Andelen af er faldet fra % til %. Andelen af arbejdsløse i Blangstedgd er faldet fra % til %. Andelen af beboere som er lønmodtagere er steget fra 48,9 % til 5 %. Andelen af som er arbejdsløse er faldet fra 9,8 % til 1,9 %. Andelen af som er lønmodtagere modtager en løn er steget fra 1 % til 2 %. Andelen af beboere som tjener over 3. kr. er steget fra % til 16 %. Den gennemsnitlige bruttoindkomst i Blangstedgd er steget fra kr til kr ( % stigning). 41

42 Tabel 1. Befolkningen pr 1/1/21 på 3 26,9 18, 13,514, 13,4 1 14, Tabel 2. Husstande pr. 1/1/21 på 6 56,3 54, 4 1,9 13,1 11, Husstande med 2,4 1 Tabel Husstande Børn pr. 1/1/21 pr. 1/1/21 efter antal på ,3 54, ,9 59, 4,4 4 1,9 13,1 11, 1 2,4,6 Husstande med Enlige forsørgere 2 forsørgere Ikke-hjemmeboende børn under 18 42

43 Tabel Husstande Børn pr. 1/1/21 pr. pr. 1/1/21 1/1/29 efter antal på på ,3 54, ,9 59, 6 4,4 4 33,9 3 25,7 13,1 1 1,9 11, 2,4,5,5 2,,6 Husstande med -24 Enlige forsørgere forsørgere5-64 Ikke-hjemmeboende 65 under 18 i pensionister alt Tabel Husstande Indvandrere/ Børn pr. 1/1/21 pr. pr. 1/1/21 1/1/29 efter pr. antal 1/1/21 på på på ,3 54, 8 58,9 59, , ,6 4, ,9 3 24, 25,7 1 13,1 1 1,9 11, 3,5 2,4,7,5,5 2,,6 Enlige EU-lande børn Enlige med børn Europa Par børnafrikapar med børn Nord-, Syd-, husstande Asien, Husstande Statsløse med -24 Enlige forsørgere forsørgere5-64 Mellemamerika Ikke-hjemmeboende 65 samt samt i uoplyst under 18 pensionister alt Tabel Husstande Befolkningen Indvandrere/ Børn Personer Skattepligtige pr. 1/1/21 over pr. pr. personer 15 1/1/29 1/1/21 pr. 1/1/29 pr. pr. 1/1/29 antal pr. 1/1/21 på på 1/1/29 på 15 efter på derover efter på bruttoindkomst aldersgrp ,3 i , 8 36, ,9 59, , 6 2 3,4 58, , ,6 1 4, ,1 2 33,9 3 1,4 1 5,7 24, 25,7 1 13,1 16, 1 1,9 11, 1,9 1 3,5 2,4,7,7 1,5,5 2,,6 Enlige EU-lande børn -6 Enlige med 7-12 børn Europa Par børn Afrika Par med børn Nord-, Syd-, husstande 5-64 Asien, Husstande Statsløse 65 med -24 Enlige forsørgere forsørgere5-64 Mellemamerika Ikke-hjemmeboende 65 samt samt kr. mere i uoplyst under kr kr kr kr. 3. pensionister alt 3 uddannelses-,7 søgende 43

44 Tabel Husstande Børn Indvandrere/ Skattepligtige Befolkningen Personer pr. 1/1/21 over pr. pr. personer 15 1/1/29 1/1/21 pr. 1/1/29 pr. pr. 1/1/29 antal pr. 1/1/21 på på 1/1/29 på 15 efter på derover efter på bruttoindkomst aldersgrp ,3 i , 8 36, ,9 59, , 6 2 3,4 58, , ,6 1 4, ,1 2 33,9 3 1,4 1 5,7 24, 25,7 1 13,1 16, 1 1,9 11, 1,9 1 3,5 2,4,7,7 1,5,5 2,,6 Enlige EU-lande børn -6 Enlige med 7-12 børn Europa Par børn Afrika Par med børn Nord-, Syd-, husstande 5-64 Asien, Husstande Statsløse 65 med -24 Enlige forsørgere forsørgere5-64 Mellemamerika Ikke-hjemmeboende 65 samt samt kr. mere i uoplyst under kr kr kr kr. 3. pensionister alt , 2 19,8 uddannelses-,7 søgende Tabel Husstande Børn Indvandrere/ Skattepligtige Befolkningen Personer pr. 1/1/21 over pr. pr. personer 15 1/1/29 1/1/21 pr. 1/1/29 pr. pr. 1/1/29 antal pr. 1/1/21 på på 1/1/29 på 15 efter på derover efter på bruttoindkomst aldersgrp ,3 i , 8 36, ,9 59, , 6 2 3,4 58, , ,6 1 4, ,1 2 33,9 3 1,4 1 5,7 24, 25,7 1 13,1 16, 1 1,9 11, 1,9 1 3,5 2,4,7,7 1,5,5 2,,6 Enlige EU-lande børn -6 Enlige med 7-12 børn Europa Par børn Afrika Par med børn Nord-, Syd-, husstande 5-64 Asien, Husstande Statsløse 65 med -24 Enlige forsørgere forsørgere5-64 Mellemamerika Ikke-hjemmeboende 65 samt samt kr. mere i uoplyst under kr kr kr kr. 3. pensionister alt 5, , 2 1,4 1,9 2 15,1 36,8 19,8 2 uddannelses-,7 søgende Tabel Husstande Børn Indvandrere/ Befolkningen Skattepligtige Personer pr. 1/1/21 over pr. pr. personer 15 1/1/29 1/1/21 pr. 1/1/29 pr. pr. 1/1/29 antal pr. 1/1/21 på på 1/1/29 på 15 efter på derover efter på bruttoindkomst aldersgrp ,3 i , 8 36, ,9 59, , 6 2 3,4 58, , ,6 1 4, ,1 2 33,9 3 1,4 1 5,7 24, 25,7 1 13,1 16, 1 1,9 11, 1 1,9 3,5 2,4,7,7 1,5,5 2,,6 Enlige EU-lande børn -6 Enlige med 7-12 børn Europa Par børn Afrika Par med børn Nord-, Syd-, husstande 5-64 Asien, Husstande Statsløse 65 med -24 Enlige forsørgere forsørgere5-64 Mellemamerika Ikke-hjemmeboende 65 samt samt kr. mere i uoplyst under kr kr kr kr. 3. pensionister alt 3,7 44

45 Tabel 1. Gennemsnitlig bruttoindkomst i 28 på befolkningen til- fraflyttede for området Tabel Husstande Børn Indvandrere/ Skattepligtige Befolkningen Gennemsnitlig Personer pr. 1/1/21 over på pr pr. personer 15 bruttoindkomst 1/1/29 1/1/21, pr. der 1/1/29 pr. modt pr. 1/1/29 antal pr. 1/1/21 på i på 28 1/1/29 på 15 efter på derover befolkningen efter på ydelser bruttoindkomst aldersgrp. til ,3 i 29. fraflyttede i for 28. området. 4 54, 8 36, ,9 59, ,2 26, , , , , , ,1 2 33,9 314,1 12 9,6 8,4 1,4 6,1 6,9 1 5,7 24, 1,9 25,7 1 13,1 16, 1 8 1,9 11, 1, ,5 2,4,7,7 1,5,5 2,,6 Enlige EU-lande børn -6 Enlige med 7-12 børn Europa Par børn Afrika Par med børn Nord-, Syd-, husstande 5-64 Asien, Husstande Statsløse 65 med -24 Enlige forsørgere forsørgere5-64 Mellemamerika Ikke-hjemmeboende 65 samt samt kr. mere i uoplyst under kr kr kr Samtlige almene kr. boligområder 3. pensionister alt 5, , ,4 Revalidering 1, ,1 Tilflyttere Samtlige Fraflyttere almene Befolkning boligområder 36,8 19,8 2,7 Tabel Børn Indvandrere/ Befolkningen Husstande Skattepligtige Gennemsnitlig Personer pr. 1/1/21 over på pr pr. personer 15 på bruttoindkomst 1/1/29 1/1/ , pr. der 1/1/29 pr., modt pr. 1/1/29 antal pr. 1/1/21 på der i på 28 1/1/29 på i 15 efter har på derover befolkningen efter modtaget på ydelser bruttoindkomst aldersgrp. til ,3 i 29. fraflyttede i for 28. ydelser området (undtagen. tilbagetrækning) efter 4 54, 8 36, ,9 59, ,2 26, , , , , , ,1 2 33,9 314,1 12 9,6 8,4 1,4 6,1 6,9 1 5,7 27, 27, 24, 1,9 25,7 1 13,1 16, 1 8 1,9 11, 1, , ,5 2,4,7,7 1 6,2,5,5 2,,6 Enlige EU-lande børn -6 Enlige med 7-12 børn Europa Par børn Afrika Par med børn Nord-, Syd-, husstande 5-64 Asien, Husstande Statsløse 65 med Ledighedsgrad -24 Enlige.1- forsørgere Ledighedsgrad Ledighedsgrad 2 forsørgere Mellemamerika Ledighedsgrad Ikke-hjemmeboende samt Ledighedsgrad samt 1. kr. mere i uoplyst under kr kr kr Samtlige.8 almene kr. boligområder 3. pensionister alt 5, , ,4 Revalidering 1, ,1 Tilflyttere Samtlige Fraflyttere almene Befolkning boligområder 36,8 19,8 2,7 45

46 Tabel Husstande Børn Indvandrere/ Skattepligtige Befolkningen Gennemsnitlig Personer pr. 1/1/21 over på af pr. dansk pr. personer 15 på bruttoindkomst 1/1/29 1/1/ , oprindelse pr. der 1/1/29 pr., modt pr. 1/1/29 antal pr. 1/1/21 på der fraflyttet i på 28 1/1/29 på i 15 efter i 29 har på derover befolkningen efter modtaget på på ydelser bruttoindkomst aldersgrp. til ,3 i 29. fraflyttede i for 28. ydelser området (undtagen. tilbagetrækning) efter 4 54, 8 36, ,9 59, ,2 26, , 2 32,4 58, , , , , ,1 2 33,9 314,1 12 9,6 8,4 1,4 6,1 6,9 1 5,7 27, 27, 24, 1,9 1 25,7 1 13,1 1 16, 1 8 1,9 11, 1, , ,5 2,4,7,7 1 6,2,5,5 2,,6 Enlige EU-lande børn -6 Enlige med 7-12 børn Europa Par børn Afrika Par med børn Nord-, Syd-, husstande 5-64 Asien, Husstande Statsløse 65 med Ledighedsgrad -24 Enlige.1- forsørgere Ledighedsgrad Ledighedsgrad 2 forsørgere Mellemamerika Ledighedsgrad Ikke-hjemmeboende samt Ledighedsgrad samt 1. husstande kr. mere i uoplyst under Enlige kr. børn Enlige.4 med børnkr Par.6 børn kr Samtlige Par med.8 almene børn kr. boligområder 3. pensionister alt 5, , ,4 Revalidering 1, ,1 Tilflyttere Samtlige Fraflyttere almene Befolkning boligområder 36,8 19,8 2,7 Tabel Husstande Børn Indvandrere/ Skattepligtige Befolkningen Gennemsnitlig Personer pr. 1/1/21 over på af pr. dansk pr. personer 15 på bruttoindkomst 1/1/29 1/1/ , oprindelse pr. der 1/1/29 pr., modt pr. 1/1/29 antal pr. 1/1/21 på der fraflyttet tilflyttet i på 28 1/1/29 på i 15 efter i i 29 har på derover befolkningen efter modtaget på på ydelser bruttoindkomst aldersgrp. til ,3 i 29. fraflyttede i for 28. ydelser området (undtagen. tilbagetrækning) efter 4 54, 8 36, ,9 59, ,2 26, , 2 32,4 3,4 58, , , , ,1 2 33,9 314, ,2 9,6 8,4 1,4 6,1 6,9 1 5,7 27, 27, 24, 1,9 1 25, ,1 1 16, 1 8 1,9 11, 1,9 18, , ,5 2,4,7,7 1 6,2 1 1,5,5 2, 4,1,6 Enlige EU-lande børn -6 Enlige med 7-12 børn Europa Par børn Afrika Par med børn Nord-, Syd-, husstande 5-64 Asien, Husstande Statsløse 65 med Ledighedsgrad -24 Enlige.1- forsørgere Ledighedsgrad Ledighedsgrad 2 forsørgere Mellemamerika Ledighedsgrad Ikke-hjemmeboende samt Ledighedsgrad samt 1. husstande kr. mere i uoplyst under Enlige kr. børn Enlige.4 med børnkr Par.6 børn kr Samtlige Par med.8 almene børn kr. boligområder 3. pensionister alt 5, , ,4 Revalidering 1, ,1 Tilflyttere Samtlige Fraflyttere almene Befolkning boligområder 36,8 19,8 2,7 Tabel Husstande Børn Skattepligtige Befolkningen Gennemsnitlig Personer Indvandrere/ pr. 1/1/21 over på af pr. dansk pr. personer 15 på bruttoindkomst 1/1/29 1/1/ , oprindelse pr. der 1/1/29 pr., modt pr. 1/1/29 fraflyttet antal pr. 1/1/21 på der tilflyttet i på 28 1/1/29 på ii 15 efter i i 29 har på derover befolkningen efter på modtaget på på ydelser bruttoindkomst aldersgrp. til ,3 i 29. fraflyttede i for 28. ydelser området (undtagen. tilbagetrækning) efter 4 54, 8 36, ,9 59, ,2 26, , 2 32,4 48,5 3,4 58, , , , ,1 2 33,9 314, ,2 9,6 8,4 1,4 3 6,1 6,9 1 5,7 27, 27, 24, 1,9 1 31, 3 25, ,1 1 16, 1 8 1,9 11, 1,9 18, ,2 4 14, 1, ,5 2,4,7,7 1 12,1 13,1 6, ,5,5 2,,6 3, 4,1 Enlige EU-lande børn -6 Enlige med 7-12 børn Europa Par børn Afrika Par med børn Nord-, Syd-, husstande 5-64 Asien, Husstande Statsløse 65 med Ledighedsgrad -24 Enlige.1- forsørgere Ledighedsgrad Ledighedsgrad 2 forsørgere Mellemamerika Ledighedsgrad Ikke-hjemmeboende samt Ledighedsgrad samt 1. husstande kr. mere i uoplyst under Enlige kr. børn Enlige.4 med børn kr Par.6 børn kr Samtlige Par med.8 almene børn kr. boligområder 3. pensionister alt 5, , ,4 Revalidering 1, ,1 Tilflyttere Samtlige Fraflyttere almene Befolkning boligområder 36,8 19,8 2,7 46

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Almene boligområder i Odense

Almene boligområder i Odense Statistik 2007 Almene boligområder i Odense 15 udvalgte områder Rapporten er udarbejdet af - Plankontoret, Boligstrategisk sekretariat December 2008 Herudover har følgende bidraget med materiale Fotos:

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09

Læs mere

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223

Læs mere

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: 4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 12 15 27 10 14 24 05-09

Læs mere

Fattigdom i Odense Kommune

Fattigdom i Odense Kommune Fattigdom i Odense Kommune 2011-2013 Indhold 1. Indledning... 1 2. Hovedkonklusioner... 2 3. Fattige i Odense fordelt på karakteristika... 3 4. Udviklingen i fattigdom i Odense... 5 Bilag 1: Metode...

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Almene boligområder i Odense

Almene boligområder i Odense Statistik 2008 Almene boligområder i Odense 20 udvalgte områder Rapporten er udarbejdet af Odense Kommune - Plankontoret, Boligstrategisk sekretariat December 2009 Herudover har følgende bidraget med materiale

Læs mere

Benchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet

Benchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet Benchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet 2012 Hvad har vi undersøgt? Socioøkonomiske forhold: Demografi, nationalitet, uddannelsesbaggrund, arbejdsmarkedsstruktur A- Dagpenge Kontanthjælp Aktivering Rettidighed

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen

Læs mere

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Læs mere

Indvandrere i Danmark. Indvandrere. I alt. Mindre udviklede lande

Indvandrere i Danmark. Indvandrere. I alt. Mindre udviklede lande i Danmark Tema Af Anita Lange og efterkommere i fokus Antallet af personer i Danmark med udenlandsk baggrund er mere end fordoblet siden 198. Denne vækst, i forbindelse med at indvandrerne i stadig større

Læs mere

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner: U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct.

Læs mere

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab.

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. 21 4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. I tabel 12 (jfr. side 22) er valgdeltagelsen fordelt efter køn og statsborgerskab. Danske statsborgere havde den højeste valgdeltagelse

Læs mere

5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere).

5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). 38 5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). I tabel 22 a er valgdeltagelsen opdelt efter køn og fødested for danskere. Den samlede

Læs mere

Revision af indkomststatistikken for 2013

Revision af indkomststatistikken for 2013 Revision af indkomststatistikken for 2013 af Jarl Quitzau December 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø REVISION AF INDKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2013 Danmarks Statistik December 2014 Jarl Quitzau

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016

LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016 LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 216 Sammenfatning Danmark har mindre økonomisk ulighed end de fleste lande, vi normalt sammenligner os med 1. På OECD s opgørelse over ulighed er Danmark

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

STARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT

STARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT STARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT januar 27 1: Indledende Hvorfor en startrapport? Pr. 1. januar 27 overgår ansvaret for beskæftigelsesindsatsen lokalt til ledelsen i de lokale jobcentre. Samtidig har

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Sådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i vejle Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejle Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejle Kommune. Den handler

Læs mere

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune En effektiv beskæftigelsesindsats gør en forskel. Det kan mærkes på bundlinjen, hvis kommunen investerer i en effektiv

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Sådan går det i. vejen. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. vejen. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i vejen Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejen Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejen Kommune. Den handler

Læs mere

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009. 24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Budget 2012 25,3 23,8 27,3 27,6 23,5 24,7 24,9

Budget 2012 25,3 23,8 27,3 27,6 23,5 24,7 24,9 1 INDKOMSTOVERFØRSLER Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 212 25,3 23,8 27,3 27,6 23,5 24,7 24,9 Herning Holstebro 23,8 25,3 Horsens Randers 27,3 27,6 Silkeborg Skive Viborg

Læs mere

Sådan går det i. haderslev. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. haderslev. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i haderslev Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Haderslev Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Haderslev Kommune.

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

Sådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i billund Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Billund Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Billund Kommune. Den handler

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

Overordnede strategiske mål Andelen af borgere på offentlig forsørgelse reduceres i Hedensted kommune.

Overordnede strategiske mål Andelen af borgere på offentlig forsørgelse reduceres i Hedensted kommune. 1 Indhold Overordnede strategiske mål. Effekt af indsatsen på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet. Effekten af kommunale tilbud. Varighed og forsørgelseshistorik på de kommunale tilbud Effekten af eksternt

Læs mere

Sådan går det i. langeland. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. langeland. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i langeland Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Langeland Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Langeland Kommune.

Læs mere

SBi 2007:13 Private udlejningsboligers rolle på boligmarkedet. En registeranalyse

SBi 2007:13 Private udlejningsboligers rolle på boligmarkedet. En registeranalyse SBi 2007:13 Private udlejningsboligers rolle på boligmarkedet En registeranalyse Private udlejningsboligers rolle på boligmarkedet En registeranalyse Hans Skifter Andersen SBi 2007:13 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Sådan går det i. varde. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. varde. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i varde Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Varde Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Varde Kommune. Den handler

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Rødovre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Rødovre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Rødovre Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Refusionsreform TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET 1) Kommunerne betaler en større del af overførselsudgifter (ca. 71 pct.

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

De nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen

De nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen De nyuddannede og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen De nyuddannede og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik November 2004 Oplag: 700 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr.

Læs mere

8. Familiernes IT-anvendelse

8. Familiernes IT-anvendelse Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til BUSKE-udvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 9-13 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr. 1.

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen Notat Emne Til Kopi til Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget Aarhus Kommune Den 8. maj 2013 Demografisk udvikling i Aarhus, udvikling i antal borgere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Profil af Halk-Grarup Pastorat Maj 2013 Halk-Grarup Pastorat Haderslev Domprovsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille

Læs mere