Ulighed i medicin Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening

Transkript

1 Ulighed i medicin Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening 1

2 To slags social ulighed i sundhed Den synlige Den usynlige 2

3 Agenda 1. Ulighed i sundhed - Ulighed i levetid - Ulighed i sygelighed 2. Ulighed i medicin 3. Hvordan kan vi gøre en forskel? 3

4 Hvad skaber ulighed? Ulighed kan observeres på flere måder Køn Social arv Geografisk adgang til behandling Udbytte af behandling Uddannelse Erhvervsstatus Indkomst 4

5 Alder Forskel i levealder Levetid fordelt på køn Middellevetid fordelt på køn 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Mænd Kvinder Forskel Kilde: Danmarks Statistik, Tabel HISB7: Middellevetid for 0-årige efter køn 5

6 Levetid fordelt på regioner Niveau for forventet levetid, køn og region, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Kvinder Mænd Hovedstaden Alder Kilde: Danmarks Statistik, Tabel HISBR: Middellevetid for 0-årige efter region og køn 6

7 Levetid fordelt på indkomst Middellevetid fordelt på indkomstdeciler og køn, 2011 Kilde: Arbejderbevægelses Erhvervsråd, 2013: Der er markant ulighed i sundhed og levealder i Danmark 7

8 Mænd Kvinder Restlevetid fordelt på uddannelse 30-åriges forventede restlevetid, andel med godt helbred fordelt på uddannelsesniveau og køn (2005) Kort 49,5 år Mellem Lang Kort Mellem Lang 51,5 år 52,7 år 44,4 år 47,1 år 49,3 år 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 60,00 År med godt helbred År med dårligt helbred Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2007: Ulighed i sundhed årsager og indsatser 8

9 Sygdomsforekomst fordelt på køn 9

10 Ulighed i sygelighed - Forhøjet blodtryk Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, danskernessundhed.dk: Forhøjet blodtryk, selvrapporteret 10

11 Ulighed i sygelighed Diabetes Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, danskernessundhed.dk: Sukkersyge / Diabetes, selvrapporteret 11

12 Procent Antal sygdomme fordelt på uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Fire eller flere sygdomme Tre sygdomme To sygdomme En sygdom Ingen sygdom 0% Grundskole Kort Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2014: Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil

13 Ulighed i medicin Folkesygdom Flest (indeks) Færrest (indeks) Pct. forskel Type-2-diabetes Ishøj 179 Gentofte % Astma/KOL Fredericia 120 Ringkøbing-Skjern 78 54% Hjerte- karsygdomme Langeland 113 Lyngby-Taarbæk 85 33% Knogleskørhed Viborg 143 Vordingborg % Psykiske lidelser Morsø 124 Allerød 67 85% Middel af 5 folkesygdomme Ishøj Allerød 70,5 40% Kilde: Statens Seruminstitut og beregninger fra Danmarks Apotekerforening 13

14 Procent Medicin fordelt på uddannelse Medicinforbrug fordelt på civilstand Hjertekarsygdomme Antidepressive Astma og KOL Angstdæmpende Type-2-diabetes Antipsykotiske Ufaglært Faglært Mellemlang videregående Udd. Kort videregående Udd. Lang videregående Udd. Kilde: Arbejderbevægelses Erhvervsråd, 2013: Stor forskel i danskernes medicinforbrug 14

15 Opsummering Kvinder lever knap fire år længere end mænd Mænd fra den højeste indkomstgruppe lever 10 år længere end mænd fra den laveste Kortuddannede lever 3-5 år kortere end højtuddannede Lavt uddannede har flere sygdomme end højt uddannede Forbruget af medicin falder med højere uddannelsesniveau 15

16 Opsummering - ulighed i sundhed og medicin Ulighed ses i forhold til Køn Alder Geografi Indkomst Uddannelse 16

17 Hvordan kan vi gøre en forskel? Tilgængelighed Forebyggelse Rådgivning Fokus på ulighed Fokus på complaince Fokus på økonomi/tilskud 17

18 Næsten alle er kunder på apoteket 96 procent af voksne danskere kommer på apoteket mindst en gang om året. 6 ud af 10 receptkunder på apotek er kvinder. Halvdelen af receptkunderne er over 60 år. Besøg på apotek Næsten 60 procent anvender fast et eller flere lægemidler Mindst 1 gang om ugen Ca. 1 gang hver 14. dag Ca. 1 gang om måneden Ca. 1 gang hver 3. måned Ca. 1 gang hver 6 måned Ca. 1 gang om året Sjældnere Har aldrig været på et Ved ikke/husker ikke 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: MEGAFON (2012) Procen 18

19 Apoteket i forebyggelse Opsporer borgere i sygdomsrisiko Dialog i skranken Kliniske målinger og sundhedstjek Fremmer danskernes sundhed gennem oplysning Udlevering af brochurer Informationskampagner Undervisning i gode medicinvaner Deltagelse i lokale folkesundhedstiltag Sikrer sikker og effektiv medicinbrug Rådgivning om brugen af receptpligtige lægemidler og håndkøbslægemidler Vejledning om inhalationsteknik Medicinsamtale Indberetning af bivirkninger og utilsigtede hændelse Medicingennemgang Undervisning af personale på plejehjem, botilbud og hospitaler Apoteket Et sundt liv med sygdom Rygeafvænningskurser Forskellige måleydelser, herunder måling af blodsukker og kolesterol. Sundhedssamtale 12

20 Rådgivning - Spørger vi om de rette ting? Rette medicin? Rette dosering og anvendelse? Rette pakning til rette patient? Brug for et råd? Sådan skal DU bruge DIN medicin Den rigtige ordination vælges fra server Farmakologisk kontrol af styrke, dosering og anvendelse Sikring af korrekt præparat, substitution, tilskud og etiket Afdækning af rådgivningsbehov Rådgivning om brug, bivirkninger og opbevaring 20

21 Ulighed i udbytte - Health literacy Ifølge Sundhedsloven har alle lige adgang til offentlige sundhedsydelser Det er ikke nødvendigvis udtryk for at personer kan udnytte de lige muligheder ulighed i udbytte Sygehus Forvirring Usikkerhed Manglende opbakning Almen praksis Speciallæge Psykolog, fysioterapeut eller lign. Kommune Apotek 21

22 Især udsatte dropper medicin har svært at forstå information Svært at forstå indlægsseddel og huske lægens information om medicin Oplever du, at det kan være svært at forstå det, der står på indlægssedlen om din håndkøbs- og receptmedicin Oplever du, at det kan være svært at huske alt det, som lægen har forklaret dig om din receptmedicin? 10% 8% 19% 21% Altid / næsten altid eller ofte Af og til Har undladt at tage receptmedicin 1% 36% 63% Ja Nej Ved ikke 0% 10% 20% 30% Kilde: MEGAFON for Danmarks Apotekerforening blandt danskere, oktober

23 Kender du navnet på det aktive stof i al den håndkøbsog receptmedicin, du bruger? Universitetsuddannelse el. tilsvarende (min. 5 års varighed) Videregående uddannelse (2-4 års varighed) Erhvervsuddannelser (HG/EFG/mesterlære m.v.) Studentereksamen (HF/HH/HTX m.v.) Sjældent, Aldrig / næsten aldrig Af og til Folkeskole (til og med 10 klasse/real) 0% 20% 40% 60% 80% 23

24 Forekomst af complianceproblemer Danskere, som har valgt ikke at tage medicin, fordi de følte de ikke havde behov Danskere, som har valgt ikke at tage medicin pga. frygt for bivirkninger Danskere, som har anvendt receptpligtig medicin, som ikke var udskrevet til dem selv 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 24

25 Politisk udspil 25

26 Forslag 1 Udsatte borgere skal tilbydes medicingennemgang og rådgivning om gode medicinvaner Vi foreslår en ydelse i to dele: Medicingennemgang og samtale med en farmaceut Opfølgende samtale 26

27 Socialt udsatte borgere har flere medicinproblemer Socialt udsatte bruger mere medicin og oplever flere problemer med deres medicin end andre. Borgere på overførselsindkomst bruger 3 gange så meget medicin som folk i arbejde. 45 pct. af førtidspensionisterne har undladt at tage den medicin, lægen havde ordineret. 27 pct. ville ikke tage medicinen på grund af bivirkningerne. Udsatte borgere har brug for ekstra opmærksomhed og vejledning for at opnå samme effekt som andre. 27

28 Forslag 2 Jobcentre skal henvise ledige med medicinproblemer til et forløb om bedre medicinbrug Vi foreslår en ydelse i fire dele: Sygdomsforløb og brug af medicin kortlægges Samtale Undervisning i medicinbrug og behandling Opfølgningssamtale 28

29 Jobcenterchefer bakker op om apotekers medicintjek af ledige 4 ud af 5 mener, at problemer med medicin kan stå i vejen for, at ledige kan komme i job eller aktivering 3 ud af 4 mener, det er en god idé at kunne henvise ledige til medicintjek på apoteket 4 ud af 5 svarer, at de i nogen grad eller i meget høj grad er sandsynligt, at de selv vil benytte sig af tilbuddet. 29

30 Forslag 3 Medicintilskudsreglerne skal ændres, så betalingen ikke svinger så meget Der beregnes en fast tilskudsandel til hver borgere baseret på de forudgående 12 måneders køb Apotekerne skal have pligt til at hjælpe borgere videre til de kommunale muligheder for tilskud 30

31 Udsatte borgere har ikke råd til medicinen Har du nogensinde måttet vente med at hente din receptpligtige medicin til senere, fordi du ikke havde penge til at købe den? Alle danskere 1% 9% Arbejdsløse og førtidspensionister 4% 30% 90% 66% ja nej Ved ikke ja nej Ved ikke Kilde: MEGAFON for Danmarks Apotekerforening blandt over danskere, oktober

32 Udjævnet tilskud kan fjerne voldsomme udsving i medicinudgifter Kroner pr. måned Fast månedligt medicinkøb på 500 kroner Egenbetaling I DAG Egenbetaling FORSLAG Medicinkøb (tilskudspris) 32

33 Vores rådgivning skal gøre en forskel Hver tredje kroniker bruger ikke sin medicin korrekt 67 ud af voksne bliver hvert år syge af forkert medicin, manglende medicin eller samspil mellem medicin Hvert år bliver op mod danskere indlagt på grund af medicinproblemer, der kunne være undgået. Det fører til op mod dødsfald Sundhedsudgifterne ville falde med 3,2 mia. kr., hvis de lavtuddannede havde lige så lidt kontakt til sundhedsvæsenet som de højtuddannede. 33

34 Apotekerne har en væsentlig rolle 34

35 Kan du spotte ulighed i sundhed og medicin? 35