Optimal sofodring eftersyn af din besætning

Transkript

1 Optimal sofodring eftersyn af din besætning Svinevet SoMax Den 5. december 1 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Hollandske erfaringer - Er de danske søer blevet for store og bruger jeg for meget foder? Ja det er de nok!! men verden er ikke så simpel Foderforbruget er højere i danske end i hollandske sobesætninger Sodødeligheden er højere i Danmark end i Holland Skyldes disse forskelle fodersammensætning og foderstrategi eller er det udtryk for forskellig management, racer mv? Skuldersårsdebatten og restriktive godkendelser af slagtesøer spiller ind på antal døde søer VSP gennemfører afprøvning Kilde: DB-Tjek -11. Den Lokale Svinerådgivning Kilde: DB-Tjek -11. Den Lokale Svinerådgivning 1

2 Hvad vil du med dit sohold? Den bedste økonomi opnås når: Lige mange søer på hvert farehold = fyldt farestald De bedste søer og medarbejdere er på holdet! Økonomi ved konsekvent udskiftning efter bestemt kuldnummer DU sætter holdet, men det er kollektivet som fører til sejr DB per årsso DB pr. årsso, ved aldersudskiftningsstrategi Alle tilbageværende søer er udsat konsekvent efter angivet kuldnummer Kuldnummer Hvad skal vi snakke om i dag? Poltestrategi Fodringsanlæg Huldstyring Mavesår Fodring i farestalden Foderforbrug i sohold Sådan flytter en sobesætning sin produktivitet Polte - kræver modighed til at tage de rigtige beslutninger Løb aldring en polt, som du ikke tro på kan klare sig som løsgående so! Husk at den lille polt en dag er en løsgående so på kg Det koster penge at udsætte en so før kuld

3 Vækst fra til 15 kg hos polte Ingen effekt på kuldstørrelse eller holdbarhed af forskellig daglig tilvækst(7 9 gram om dagen) i perioden 15 kg Effekt af alder ved første løbning på kuldstørrelsen. Stigende kuldstørrelse frem til en alder på dage, derefter ingen stigninger Generelt Brug kun normale polte, hvor alder og størrelse/vægt passer sammen Der skal være en pulje af løbeklare og brugbare polte klar til hvert hold søer. Mål Pulje af løbeklare polte i den rette alder (omkring måneder) Løbning tidligst i. brunst Flushing 7-1 dage før løbning Optimering af kuldstørrelse Optimering af udsætterstrategi Minimere udsving i farehold Hvorfor skal jeg have styr på mine polte? Brunststyring kom godt i gang Fokus på alder Ældre polte bliver større, men ikke bedre Foderforbrug + 1 uges opstaldning = + 5 FEso/polt Holdbarhed Kunne vælge risiko polte fra Staldkapacitet Stipladserne bruges på brugbare polte Management Systematisk og målrettet arbejde Poltene skal være acykliske og cirka måneder gamle Fokus på: Alder Ornekontakt Lys Opstaldning Flytteprocedurer Sammenblanding

4 Alder ved løbning og kuldstørrelse Polte, der løbes tidligt (<7 mdr.), har risiko for lav kuldstørrelse: Løbet for tidlig på grund af mangel på polte Ikke flushet Løbet i 1. brunst Polte, der løbes sent (>9 mdr.), har risiko for lav kuldstørrelse: Sen brunst = mindre frugtbar Ringe trivelighed = lav vægt i forhold til alder Svage brunsttegn på grund af løbning i.-5. brunst Alder ved løbning Alder, dage Besætning dage Brunstregistrering Pct. polte dage ± dage Polte ved samme alder i hver sti Registreringstavle pr. sti Poltenr. Født uge Vacc. Brunst Alder ved 1. løbning

5 Eksempel ca. uger ca. uger 1. ornekontakt Eksempel ca. uger 1. ornekontakt Poltestald ESF-træning Løbestald Poltestald ESF-træning Løbestald cykliske Cykliske: % 1 % 9 % Ornekontakt i poltesti + nabosti Brunstregistrering ved hjælp af farveopmærkning Polte flyttes til løbestald senest 7 dage før løbning og flushes Polte, der ikke har vist synlige brunsttegn efter uger, flyttes til løbestalden Eksempel Før Pct. polte Pct. polte Alder ved 1. løbning (5-5) dage x polte/år x, FE/dag x, kr/fe. kr/år Efter Sparede foderomkostninger: Alder ved 1. løbning ± 5 dage 5 ± dage Sådan får jeg styr på poltene Fastlæg alder for første brunst Registrering Påvirk det ønskede antal polte Ornekontakt Flytning/sammenblanding Brunst ses efter 5-1 dag Registrér 1. brunst Brug ornen AHA-effekt Flush poltene 7-1 dage før løbning Udsæt polte, der ikke har vist brunst ved 1 mdr. Hold fast i de gode vaner og systematik?. 5

6 Foderhygiejne Faste regler for kontrol af siloer Foderblander kondens Vådfodertanke Restløs udfodring Foderkasser/nedløbsrør mv. Modtagekontrol af foder ESF- dosering via elektroniske foderstationer Besætning 1: 1 til 1 pct. mere end forventet Besætning : 9 til pct. mindre end forventet Driftsleder justerer efter huld! ja, men stationens kapacitet? effekt på søernes adfærd? Hvad er det rigtige huld? Huldvurdering efter løbning, efter dage, efter 7 dage og ved faring Mærk på søerne eller skan rygspæk!!

7 Huldvurdering i forhold til rygspækskanning Måleresultater i forhold til huldvurdering ved palpering Huldvurdering 1 Min Gens Max Min Gens Max Min gens Max Min Gens Max Krautkramer, , 19 15, Rygspæktykkelse på faringstidspunktet Gruppe 1 Tynde søer får flere dødfødte grise og flere skuldersår Mindre end 15 mm Mellem 15 og 19 mm Mere end 19 mm Kuldnummer > > >5 Søer med skuldersår, pct. 1 9, 9,1,,,, 1,5 1,1 Leanmeter, 9 9 1, , 1 17,7 19 Sonograder 7, , ,5 19 Antal dødfødte grise pr. kuld 1, 1,9, 1, 1,7 1,9 1,1 1,5 1, Anyscan 7 9, 15 1, 15, ,5 1 Rygspæktykkelse på fravænningstidspunktet Mindre vægttab i diegivningsperioden giver Gruppe flere grise i næste 1 kuld Rygspæktykkelse Rygspæktykkelse Kuldnummer Mindre end 1 mm Mellem 1 og 15 mm Mere end 15 mm > > >5 Antal Søer Antal totalfødte grise pr. kuld 1,1 1,7 17, 1, 17, 17, 1, 17, 1,9 Fodringsanlæg styring i drægtighedsstalden Individuel fodring ESF/ædeboks pr. so Kontrol af udfodringen Flere foderkurver Tildeling af ekstra foder Gulvfodring/langkrybbe kun ensartede dyr i samme hold En daglig fodring + halm 7

8 Diegivningsperioden Fravænningsvægten stiger fra 9 kg til 95 kg, når søerne fodres hyppigt Skuldersårsfrekvensen falder fra til 11 procent, når søerne fodres hyppigt. Huld ved indsættelse Søerne skal ikke tage på i diegivningsperioden Der skal tømmes krybber Antal fodringer ( 5 gange) Modelberegninger - et bud på soens daglige ydelse Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) 1 Top: 1, kg Top: 1, kg Top: 9,kg Dag efter faring 1 grise á 7,5 kg 1 grise á 7,5 kg 1 grise á 7,5 kg Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (1): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science. Modelberegninger - et bud på soens samlede ydelse Total mælkeydelse (kg mælk) Samlet: kg Samlet: 1 kg Samlet: kg 1 grise á 7,5 kg 1 grise á 7,5 kg 1 grise á 7,5 kg Energi til grisene - daglig mængde energi i mælken Daglig mængde energi i mælk (FEsv) Top:, FEsv Top: 7, FEsv Top: 5,9 FEsv 1 grise á 7,5 kg 1 grise á 7,5 kg 1 grise á 7,5 kg Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (1): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science. Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (1): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science.

9 Energi til grisene - samlet mængde energi i mælken Mavesår Total mængde energi i mælk (FEsv) I alt: 17 FEsv I alt: 7 FEsv I alt: 1 FEsv 1 grise á 7,5 kg 1 grise á 7,5 kg 1 grise á 7,5 kg Kardia (slim) Fundus (slim, saltsyre, enzymer mv.) Hvide del Pylorus (slim) Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (1): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science. Piller Melfoder Antal maver, stk 51 9 Ingen betydning, % 5 57 Lidt betydning, % Betydning, % 11 Der blev testet en statistisk sikker forskel på fodermidler (p <,1). Maveforandringer hos søer Formalingsgrad er det bedste indsatsområde Polte og søer: % 1 % 5 % 5 % Polte: Mellemgroft formalet foder anvendes fra cirka 7 kg Søer: Mellemgroft formalet foder anvendes i hele cyklus Indkøber: Anvend 1 pct. groft formalet byg sammen med pillerne 9

10 Foderforbrug i sohold i sønderjyske besætninger -5 ændring i hver besætning Før-/efterundersøgelse I før-perioden på cirka måneder opsamles data om foderforbrug i de enkelte staldafsnit og soens produktivitet Herefter gennemføres en periode med handlingsplaner Lokale konsulenter Et år efter gennemføres en ny dataopsamling Huldstyring i drægtighedsstalden Foderoptagelsen i diegivningsperioden Mavesår Poltenes vægt ved første løbning Foderstruktur hjemmeblandet foder kontra indkøbt foder Vandforsyning Staldtemperatur farestalde og drægtighedsstalde Foderets indhold af næringsstoffer (fiber, protein og fedt) Antal daglige fodringer Udskiftsningsstrategi Foderhygiejne Erfaringer Besætningerne er afsluttet Første besætning viste en reduktion fra19 til 1 FEso pr. årsso Resultater - fravænnede grise pr. årsso 1

11 Resultater - sodødelighed Hvad gjorde vi i besætningen? Fokus på huldstyring lidt mindre og mere ensartede søer til faring Fokus på foderstrategien i farestalden fjernede vægttabet på søerne og fastholdt produktiviteten uden ekstra foder Fikserede kuld hvor mange grise kan søerne passe i farestalden Reduceret fodermængde i løbeafdelingen (fra fravænning til uger efter løbning) Fokus på poltene Resultater - detaljerede foderforbrug Resultater - opgørelse af vægttab i farestalden Foderforbruget er opgjort på sektionsniveau Direkte målbart hvor ændringerne sker Eksempel fra besætning 1 FEso pr. dyr pr. dag Før Efter Ændring Poltestald,5,5 % Løbe-/kontrolstald,, -5% Polte-gylte træning,, % Drægtighedsstald,, -1% Farestald 7, 7, % Eksempel fra besætning 1 11

12 Besætningens erfaringer et år efter Vi har fået mindre og stærkere søer Bruger mindre foder Fravænner flere grise/kuld nu 1,1 stk (aktuelle tal) Flere grise/årsso,7stk (aktuelle tal) Meget begrænset tidsforbrug ved huldvurdering Sådan flyttes en sobesætning sin produktivitet Handler om at fokusere på en måleparameter f.eks at reducere sodødeligheden Handler om faglige tiltag i staldene Handler om udskiftning af søer Handler også om medarbejderne!!! Medarbejderne er et fodboldhold Målmand poltestalden Forsvaret løbeafdelingen Midtbanen drægtighedsstalden Angrebet farestalden Træneren - driftslederen Udskiftning Tvungen udskiftning: Der skiftes ud i et sohold, fordi man er tvunget til det ( pct.) Frivillig udskiftning: Der skiftes ud, fordi erstatningen kan gøre det bedre ( pct.) Alle udskiftninger brugt (ingen polte på bænken) Så kommer der til at mangle en spiller (tvungen) eller også må en træt spiller = ældre so fortsætte selv om det ikke er helt optimalt for holdet. Tvungne udskiftninger er uheldige, og soholdet præstere bedre, hvis antallet kan nedbringes. Hvordan er de fordelt i din besætning? 1

13 Hvem skal skiftes ud? Tommelfingerregler på kuldnummerniveau 1. kuld so: Der udsættes aldrig på grund af kuld- og moderfravænningsresultater, kun på eksteriør eller fertilitet Øvrige kuldnumre: fertilitet og eksteriør indgår altid som udsætter årsag Husk: 1. Udskiftning skal forbedre holdet. Man udskifter kun, hvis man har en indskifter! - kuld: Der skal være dårlige kuld- eller moderresultater (de må godt have en af hver). 5-1 kuld: Samme som - kuld, men begynd at udsætte søer med de dårligste kuld- og moderresultater eller efter alder. Polte strategi: God udskiftning = Starter i farestalden Når et ugehold har faret, er der 1 dage (ved ugers fravænning) til at de fravænnede søer skal løbes igen Vi kan lige nå at give besked til poltestalden om der er brug for: Ekstra mange polte Normalt antal polte Mindre antal polte på det pågældende polte hold om 1 dage. Jeg vil gerne flytte produktiviteten i min besætning - hvad gør jeg? Tag en snak med Svinevet nye øjne ser bedre Dine medarbejdere skal være et hold med et fælles mål Huldstyring er det vigtigste kan praktiseres Styr på poltenes alder og brunsttidspunkt Sikre dig at foder og fodringsanlæggene fungerer efter hensigten løbende kontrol Check mavesundheden hos søerne med USK det er billigt Fokus på alle søerne ikke kun de 9 procent for også døde/aflivede søer har ædt foder uden at producere Resultat: Giver varierende poltepulje hold, som kan optimere udskiftningen 1