ViSS.dk. Nr. 20 september 2015 årgang 9. Vi tilbyder: Arbejdspladskurser Kurser Efteruddannelser Temadage Konsulentydelser Efterår Vinter 2015

Transkript

1 ViSS.dk Nr. 20 september 2015 årgang 9 Vi tilbyder: Arbejdspladskurser Kurser Efteruddannelser Temadage Konsulentydelser Efterår Vinter 2015 Spændende, men svært og meget nyt Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Hul igennem til sanserne Tema: Demens & Sanser og velfærdsteknologi

2 Forsidefoto: Jørn Elmose udfordrer sanserne. Læs deres artikler i dette blad. Indhold Leder 3 Spændende, men også svært og meget nyt 4 Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens 7 Hul igennem til sanserne 11 ViSS.dk tilbyder 14 Arbejdspladskurser Almen- & Specialområdet 15 Kurser september december 2015 Almenområdet Demens 16 Specialområdet neuropædagogik 18 Specialområdet Kommunikation 19 Specialområdet Specialpædagogik 20 Specialområdet Sundhed 22 Specialområdet Efteruddannelser 24 Temadag i Skanderborg 2015 Specialområdet 25 Konsulentydelser 26 Udbud Efterår-Vinter 2015/16 27 Redaktion Formidlingskonsulent, Jette Lorenzen Specialpædagogisk konsulent, Anna Marie Langhoff Nielsen Specialpædagogisk konsulent, Trine Lilliendahl Hansen Foto Henriette Klausen Layout og tryk: Scanprint.dk Deadline næste nr.: Nr Årgang 9 Videnscenter Skanderborg Sølund Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg Telefon viss@skanderborg.dk 2

3 Leder Ved Lone Bahnsen Rodt, Leder af Landsbyen Sølund og ViSS.dk Fokus på demens fylder en del i disse år. Både indenfor plejesektoren og den pædagogiske sektor er man udfordret af, at flere borgere udvikler demens, som i høj grad hænger sammen med øget levealder. Demensen og de problematikker, der følger med, bliver således et integreret tillægshandicap i disse borgeres øvrige problemkompleks, som viden og praksis skal udvikles og tilrettes efter. Min oplevelse er, at man mange steder allerede ved en masse om demens og igennem årene har udviklet en god praksis i arbejdet med demente. Men det er ligeledes min oplevelse, at behovet for udvikling af især faglige indsatser nok især indenfor den pædagogiske sektor er stigende i takt med den generelle vidensudvikling indenfor området. I dette temanummer af ViSS.dk vil I bl.a. kunne læse om, hvordan man i Aarhus har etableret et nyt bo- og levefællesskab for ældre udviklingshæmmede som er demente, hvor man indsatsmæssigt arbejder ud fra den grundlæggende filosofi Eden. Man vil også kunne læse om Silkeborg kommunes erfaringer med at tilbyde udfordrende fysisk aktivitet som en målrettet del af en samlet tilbudsvifte til demente. Ligeledes vil man kunne blive inspireret af en artikel om demens og sanseintegration. I kraft af min rolle som bestyrelsesmedlem i bestyrelsen for SOSU skolen i Silkeborg har Landsbyen Sølund og ViSS.dk et naturligt link ind i et uddannelsesmiljø, som uddanner det kommende personale til at skulle varetage opgaver i de kommende år indenfor voksenhandicapområdet. Et fælles ønske om at udvikle grunduddannelsen med en større og mere solid viden om demens og demensindsatser har bl.a. dannet baggrund for en fælles studietur til Holland i næste måned, hvor relevante medarbejdere fra hhv. SOSU skolen, Landsbyen Sølund, ViSS.dk samt ældresektoren i Skanderborg kommune for at indsamle konkret viden om og inspiration fra demenslandsbyen De Hogeweyk. Erfaringerne herfra skal gerne munde ud i konkrete fokusmål for kommende praktikker i både ældresektoren i Skanderborg og i Landsbyen Sølund. Slutteligt vil jeg venligst opfordre til, at man benytter sig af muligheden for at bestille arbejdspladskurser i demens og udviklingshæmning samt i sanseintegration og sansebearbejdning. God læselyst! Læs mere om ViSS.dks tilbud s. 14 Hvis du vil vide mere så klik dig ind på her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen noget at tale om. 3

4 SPÆNDENDE, men også svært og meget nyt Sådan siger Dorte Lindegaard, nyslået leder af bofællesskabet Vintervej i Aarhus. At vælge at sige farvel til et fast job og bevæge sig ud i ukendt land er en udfordring, som Dorte Lindegaard tog, da hun takkede ja til stillingen som leder af bofællesskabet. Med i bagagen havde hun et stort ønske om at skabe nyt og være med til at præge tilværelsen for 36 ældre borgere med udviklingshæmning og demens. Af Jette Lorenzen, formidlingskonsulent, ViSS.dk Motiveret af, at det var et nyt sted, nye borgere, nye bygninger nye beboere alt var nyt. Jeg synes, det er interessant at være med til at skabe noget nyt. Nogle rammer var givet fx Eden, som grundlæggende princip for stedet. Filosofien er udviklet som grundlag for en kulturændring inden for ældreplejen med det formål at fjerne de systemskabte og unødvendige omsorgslidelser: ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Dette gøres ved at omdanne pleje- og omsorgsmiljøer til levesteder fællesskaber og hjem, hvor alle involverede deltager og trives i hverdagslivets facetter. 1 Kulturændringen er en af grundtankerne med bofællesskabet, det er et hjem for beboerne. Overgangen har naturligvis været svær for nogle beboere- at lande et nyt sted med nye normer, nyt personale, nye omgivelser, men det er faktisk gået fantastisk godt, fortæller Dorte Lindegaard og fortsætter, Tidligere boede beboerne rundt omkring sammen med yngre beboere. De har ofte oplevet sig efterladt i løbet af dagen. Her i huset vil vi have fokus på et aktivt ældreliv, bl.a. derfor er der ansat aktivitetsmedarbejdere, for der skal være aktivitet i huset. Det skal være et hjem, som fungerer på tværs af hele huset, hvor man i sin alderdom kan leve det liv, man ønsker. De fleste kender nogen i huset fra tidligere i livet. De har været i aktivitetscentre med hinanden, nogen har været kærester med hinanden, eller de ved, hvem der har været kæreste med hvem. Fra medarbejder- og ledelsesside arbejdes der med samhørigheden mellem husets fire grupper, hvilket medvirker til at huset fungerer som et hjem: Vi har et antal timer, som kan bruges på tværs af huset. Det betyder, at vi udover det antal rulletimer, der skal dækkes, har nogle timer, som vi kan bruge efter eget ønske fx sammen med en anden gruppe eller en kollega fra en anden gruppe. Det betyder, at motivationen vokser, og det bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø, fortæller Dorte. Fysiske rammer På rundtur i Bofællesskabet Vintervejs cirkulære bygning, mærker man en god stemning, rummelighed og glæde. Vi møder mange nydeligt velklippede beboere, for den rejsende frisør er på besøg i dag i et rum, som på et øjeblik kan forvandles til frisørsalon, personale-, afslapnings- eller aktivitetsrum. Den særlige arkitektur betyder, at beboerne kan gå tur på gangen om morgenen uden at blive væk, for man kommer altid tilbage til udgangspunktet, hvis bare man fortsætter. På turen går vi forbi de lyse lejligheder med stue, tekøkken, soveværelse og bad. Ny teknologi er en integreret del af lejlighederne fortæller Dorte, vi er helt oppe på beatet i fht. velfærdsteknologi. Hver borger har en knap, som hænger sammen med deres nøglekort, når de trykker på knappen, får vi besked via mobilmodtageren, og så kommer vi og hjælper. Det system kan udvides efter behov og tilladelser, da huset er klargjort til demenssikring, som kan aktiveres efter aftale. Vi har følere på dørene og i gulvet, så vi, hvis der bliver behov for det, kan se, hvornår en borger går ud ad døren eller står op. Samtidig kan vi sætte et anker på 1 Kilde: 4

5 Dorte Lindegaard fremviser den smukke sansehave der er et dejligt og trygt åndehul for beboerne i bofællesskabet, Vintervej i Aarhus V hver borger, som bipper, når han eller hun kommer uden for i et vist areal, ikke uvæsentligt når den befærdede Viborgvej kun ligger 500 meter væk. Til et hjem hører også en have, hvor vores rundtur slutter. I midten af den cirkulære arkitektur er der anlagt en kuperet sansehave med rindende vand og duftende planter. Det er vigtigt at tænke på helhed og sanserne, derfor er sansehaven og snoezelrummet medvirkende til at gøre bofællesskabet til et hjem fremfor en institution, konstaterer Dorte Lindegaard. Kontakt til nærmiljøet Det ligger i Bofællesskabets DNA, at de ønsker at indgå som en aktiv medspiller i nærmiljøet. Derfor har Bofællesskabet allerede fået en god kontakt til den lokale folkekirke, Helligåndskirken, som er en meget aktiv kirke i lokalsamfundet. Kirkebussen kommer og henter til gudstjenester om søndagen, og præsten har tilbudt at komme i bofællesskabet og holde gudstjenester. Det stopper dog ikke her, for vi skal have et større samarbejde med andre plejecentre i Aarhus kommune, og vi skal også have knyttet nogle bånd til kollegiet, som er vores nærmeste nabo. Måske skal vi invitere til julefrokost eller.., det skal vi finde ud af. Men vi skal også have et samarbejde med en skole i nærmiljøet, så det bliver meningsdannende, at man indgår i en relation med andre, tænker Dorte højt. Vi skaber noget sammen Mens vi taler sammen bliver ordene vi, i en relation og dialog brugt mange gange, og det afspejler den grundlæggende tilgang til mennesket, der er i huset, som også afspejles i ledelsesprincipperne. Da jeg søgte stillingen, vidste jeg, at det kørte efter Eden principperne. Den administrative leder Paw Pedersen og jeg har truffet nogle beslutninger. Der er lagt en ramme, men ud over den ramme, så har jeg haft meget frie hænder. Vi har haft meget fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og vi prøver at gøre det, vi siger, vi gør. Jeg leder mest i en relation og en dialog. Jeg har prøvet at lægge op til, at den enkelte skal komme på banen med det, de synes fungerer, for jeg tror på, at det får folk til 5

6 Dorte Lindegaard besøger Dorte Vitved i hendes lejlighed at blomstre op og inspirere hinanden. Samfagligheden begynder på magistrat niveau, idet bofællesskabet er blevet til i et samarbejde mellem de to magistrater for Sundhed & Omsorg og Sociale Forhold & Beskæftigelse. For Dorte er det et kærkomment samarbejde. Vi ønsker samfaglighed, så vi kan inspirere hinanden på tværs af faglighed. Mange af medarbejderne har givet udtryk for, hvor meget det har betydet i hverdagen. Det pædagogfaglige- er glade for det sundhedsfaglige- personale og omvendt, man lærer meget af hinanden. Samtidig har mange af borgerne brug for såvel sundhedsfaglig og pædagogfaglig indsigt, så det fungerer rigtig godt. En af måderne at flytte den tværfaglige forståelse og det faglige niveau er via samskabelse, men en anden er en øget fokus på faglig viden og etiske overvejelser, hvorfor Dorte Lindegaard præciserer, at selvom Eden blev introduceret, da vi begyndte, så skal der løbende samles op på de etiske diskussioner. Derudover skal vi have nogle grundværktøjer som fx neuropædagogik og viden om demens. Den største succes og udfordring Når Dorte ser tilbage, så er det gået fantastisk godt, selvom der også har været udfordringer. Der var mange praktiske udfordringer i begyndelsen, hvor det mere var en byggeplads end et hjem, fx var der byggemøde i en skurvogn på pladsen, der skulle ryddes op og alle møbler skulle købes ind. Alt er nyt, nyt økonomisystem, nye økonomiske værger og ledsagere, som også skal finde ud af, hvordan det hele fungerer nu. Den største udfordring i processen, har derfor været koordination og logistik og dermed tydelighed i fht. en forventningsafstemning, hvorfor Dorte tænker, det kunne være godt at få lavet en procedure for flytninger. En af succeserne, som har lettet arbejdet med beboeren, har været, at beboeren udfyldte et informationsark om sig selv, inden de flyttede ind: hvad kan jeg lide at lave? hvordan holder jeg jul og fødselsdag? hvad har jeg brug for i hverdagen? men også mere eksistentielle spørgsmål som, har jeg gjort mig tanker om, hvordan jeg vil begraves? Overraskende mange beboere havde gjort sig tanker om deres sidste rejse. Alle mennesker dør, og det skal vi tage stilling til, hvordan vi vil forholde os til. Det har været en gave at få de informationer, om hvad borgerne selv har tænkt og ønsket, fortæller Dorte. Resultatet af hele processen har ifølge Dorte Lindegaard været rigtig gode for beboerne, for det er jo dem, det handler om. Beboerne er blevet mere livlige, mange pårørende og fagpersoner fra deres tidligere bosteder har været her og udtrykker, at de finder huset helt fantastik, men vigtigst af alt, så kan de se, at beboerne trives rigtig godt i deres nye hjem. 6

7 Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles med fx milde symptomer på stress, depression eller almindelig forvirring. Den demente borger får behov for hjælp udefra, men hvordan ydes hjælp til selvhjælp ved også at motivere den demente til fortsat at være mentalt og fysisk aktiv? Af Michael Smærup, adjunkt, cand.pæd.soc., ph.d. studerende, VIA. Sundhedsmæssige herunder også medicinske fremskridt har i det seneste århundrede medført en højere gennemsnitlig levealder, og dermed øges risikoen for Alzheimers sygdom og andre demens-forårsagende sygdomme betydeligt. I Danmark lever mennesker med en demens, hvoraf cirka har Alzheimers sygdom. Der er nye tilfælde af demens hvert år. På verdensplan har fremskrivninger vist, at antallet af personer, som lever med Alzheimers sygdom, vil stige fra dagens 26,6 millioner til 106,2 millioner i Risikoen for at få en demens stiger med alderen, men det er en myte, at demens er en naturlig følge af alderdom. Demens er fremadskridende, og der findes ingen helbredende kur mod de sygdomme, der ligger bag. Den demensramte bliver langsomt dårligere og behovet for udefra kommende hjælp vokser. Længden af forløbet kan variere fra nogle få år til flere årtier, inden man dør af sygdommen. Demens har overordnet følgende karakteristika: Antallet af de synaptiske forbindelser mellem hjernens celler svinder ind Svækkelse af flere kognitive funktioner, herunder ofte hukommelse Forringelse af den praktiske funk tionsevne i hverdagen Tilstanden udgør en forringelse i forhold til det tidligere funktionsniveau Symptomerne optræder ikke kun i forbindelse med delir Tilstanden skal have haft en varighed på mindst seks måneder De tidlige symptomer kan fx være nedsat arbejds- eller funktionsevne i hverdagen, let kognitiv svækkelse, diskrete ændringer i adfærd eller personlighed, ændringer i følelsesliv og reaktionsmønstre, vedvarende træthed, nedsat initiativ eller apati. Aflastning og energifordeling Det ældre menneske med demens bliver hurtigt udtrættet af hverdagens gøremål, og for at frigøre kognitive ressourcer har den ældre med demens brug for en struktureret hverdag. Det handler om, at den demente kan opleve problemer i forhold til at håndtere og genkende redskaber, udføre aktiviteten i den rigtige rækkefølge, samt at fastholde og strukturere aktiviteterne. Der bruges generelt meget energi på hverdagsaktiviter, som for kognitivt velfungerende borgere ikke vil føles som en belastning. Den demente har derfor svært ved at involvere sig i aktiviteter og mister blandt andet roller og vaner, som er bygget op over tid, og aktivitetsidentiteten mindskes dermed. Den demente har ikke den samme kognitive reserve at trække på, som normalfungerende borgere. Opmærksomhed Det er påvist, at demens hyppigt medfører en nedsat evne til at være 7

8 Else Wridt Jensen nyder at tjekke Ipad en i lejligheden på Vintervej. opmærksom 2. Den nedsatte opmærksomhed sammen med svigt af andre kognitive funktioner som hukommelse og genkendelse medfører således, at mennesker med demens har en nedsat evne til at beskæftige sig med fænomener, som den pågældende inden sygdommens udbrud ville opleve som betydningsfulde. Der er to grunde til, at det er væsentligt med et grundigt kendskab til kognitivt svækkede opmærksomhedsfunktioner. For det første kan kendskabet til den faktiske opmærksomhedskapacitet hos kognitivt svækkede mennesker danne grundlag for en tilpasning af omverdenen, forstået som aktiviteter, samvær og fysiske omgivelser til den faktiske kapacitet hos den demente borger. Dermed kan kendskab til opmærksomhedens kapacitet fungere som et fundament for at forbedre den dementes mulighed for at beskæftige sig med fænomener, som kan opfattes som betydningsfulde. For det andet kan motivationens styring af opmærksomhedens retning indenfor opmærksomhedskapacitetens rammer anvendes som et mål for, om den demente opfatter de aktuelle omgivelser som subjektivt relevante. Objektive mål for opmærksomheden, som en reaktion på den faktiske omverden, er væsentlige, fordi den svært kognitivt svækkede som hovedregel kan have vanskeligheder med at udtrykke sig verbalt på en nuanceret og meningsfuld måde om sin opfattelse af, hvad, den pågældende mener, er væsentligt og betydningsfuldt. Viden om opmærksomhedsfunktionen kan dermed være en del af grundlaget for en individuelt tilrettelagt hjælp og omsorg. Begge grunde er væsentlige at have for øje, når man tilrettelægger træning af opmærksomhedsfunktionen, men primært motivationen er afgørende for fastholdelse af træningsindsatsen hos den demente Men hvordan måler man egent - lig opmærksomhedsfunktionen hos 2 Perry RJ, Hodges JR. Attention and executive deficits in Alzheimer s disease, s Rizzo M, Anderson SW, Dawson J, Nawrot M. Vision and cognition in Alzheimer s disease, s

9 men ne sker med demens? Typisk anvendes den såkaldte TOVA test, der er en meget præcis, computerbaseret test til måling af opmærksomhed og koncentration inden for såvel det visuelle som det auditive område 3. Tiltag til forbedring af opmærksomhedsfunktion Man arbejder primært med tre forskellige interventioner ved træning af kognitiv/opmærksomhedsfunktion: Kognitiv træning går ud på, at man under vejledning træner et sæt standardiserede opgaver, der sigter mod at forbedre en eller flere specifikke kognitive færdigheder som hukommelse, opmærksomhed eller problemløsning. Træningen kan for eksempel ske ved hjælp af opgaver med papir og blyant eller særlige computerprogrammer, som kan finde sted i grupper eller på tomandshånd Kognitiv rehabilitering er i ordets forstand individuelt tilpasset, og går på at hjælpe en person med demens med at finde frem til personlige mål og udvikle strategier til at opnå disse mål. Man satser ikke på at træne en specifik kognitiv funktion, men på at opnå et bedre funktionsniveau i hverdagen. Kognitiv stimulationsterapi omfatter et bredt spektrum af aktiviteter, der sigter mod at stimulere tænkning og kognition. Det kan være musik, spil, ordlege og drøftelse af begivenheder og emner fra hverdagen. Det er veldokumenteret, at kognitiv stimulationsterapi har positiv effekt på kognitivt funktionsniveau, psykisk trivsel og livskvalitet hos personer med demens i let til moderat grad. En systematisk gennemgang af den foreliggende forskning fra 2013 i alt 11 studier viste ingen effekt af kognitiv træning af personer med Alzheimers sygdom eller vaskulær demens i let til moderat grad 4. En metaanalyse på tværs af 6 randomiserede kontrollerede studier (RCT er) viste en standardiseret gennemsnitlig forskel på kun 0,10 mellem behandlede og ikkebehandlede grupper, hvilket ikke var signifikant 5. Der sås heller ingen effekt af træningen på humør og praktisk funktionsevne i hverdagen. Med hensyn til effekten af kognitiv rehabilitering er der indtil videre kun publiceret en enkelt undersøgelse af høj kvalitet, som viste signifikant effekt af kognitiv rehabilitering på deltagernes praktiske funktionsevne, deres tilfredshed med egen hukommelse og deres livskvalitet. Også de pårørende rapporterede en forbedring af deres sociale relationer. Men da resultaterne er baseret på et enkelt studie, skal man være forsigtig med at drage alt for håndfaste konklusioner. En af konklusionerne fra undersøgelsen er, at der er behov for flere større studier af god kvalitet med større stikprøvestørrelser, som særskilt fokuserer på enkelte grupper med mild, moderat eller svær demens, da grupperne sandsynligvis reagerer forskelligt på forskellige interventioner. Svaret i forhold til om man skal anvende ovennævnte tiltag til demente er således ikke entydigt ja eller nej. Michael Smærup er forfatter til artiklen. Han er adjunkt, cand.pæd.soc, og ph.d. studerende ved VIA, Aarhus Nord Det er for det første afgørende at se på de ressourcemæssige rammer i forhold til at skabe mentale udfordringer i hverdagen, hvilke kan være en udfordring for både de pårørende, den demente og/eller plejepersonale. Demens eller begyndende demens er som skrevet symptomer på, at antallet af de synaptiske forbindelser mellem hjernens celler svinder ind. Gennem kognitiv træning øges væksten og antallet og af de synaptiske forbindelserne 6, og brudte forbindelser genetableres. Derved er kognitiv træning ikke alene med til at forebygge nedsættelse af hjernens funktioner, 3 Braverman ER, Chen AL, Chen TJ, Schoolfield JD, Notaro A, Braverman D, et al. Test of variables of attention (TOVA) as a predictor of early attention complaints, an antecedent to dementia, s Bahar-Fuchs A, Clare L, Woods B. Cognitive training and cognitive rehabilitation for persons with mild to moderate dementia of the Alzheimer s or vascular type, s Aguirre E, Woods RT, Spector A, Orrell M. Cognitive stimulation for dementia, s Bahar-Fuchs A, Clare L, Woods B. Cognitive training and cognitive rehabilitation for persons with mild to moderate dementia of the Alzheimer s or vascular type: s.35. 9

10 som fx demens, men den modarbejder det. Da denne artikel netop fokuserer på den kognitive træning vil det desuden være relevant at se på, hvordan det sikres, at den demente motiveres til fortsat at være mentalt og fysisk aktiv. Det betyder, at man med fordel kan vælge aktiviteter sammen med den demente, som findes sjove eller spændende, frem for aktiviteter, der udfordrer pligtfølelse eller frustrationstolerance. Det, at træningen foregår i grupper sammen med andre ældre, har også vist sig at være en væsentlig motiverende faktor for deltagelse og vedligeholdelse af træningen. På denne måde har træningen også potentiale til at kunne afhjælpe social isolation og samtidig aktivere de demente ældre borgere. Derudover har tidligere studier blandt raske ældre vist, at effekten af træningen medvirkede til, at flere af de ældre fik mod på flere og nye aktiviteter og ikke bekymrede sig i samme grad 7. Teknologi til træning af opmærksomheds-funktion Det forventes, at kognitiv træning stimulerer hjernen og er med til at opbygge en såkaldt kognitiv reserve, så den demente borger dermed har mere at trække på, når vedkommende stilles overfor opgaver i hverdagen. Den store udfordring er ofte motivationen og bibeholdelsen af træningsindsatsen, som hos den demente borger må betragtes som livslang. Brugen af teknologi herunder exergames (øvelser + spil) er stigende på ældreområdet, hvor spil og leg har vist sig at kunne motivere til mere bevægelse og genoptræning 8. Desuden kan de præsenterede teknologier begge anvendes som gruppetræning. Silbot en case 8 demente beboere på plejehjemmet sidder på hver deres stol i rummet med en Ipad foran sig. De er i dag klar til endnu en gang hjernetræning sammen med robotten Silbot og ergoterapeuten, som styrer slagets gang. Silbot stiller deltagerne opgaver og hjælper deltagerne, hvor det er nødvendigt. Deltagerne taler til Silbot, hvilket gør robotten til en niende deltager og et socialt samlingspunkt, hvor deltagerne kan udtrykke følelser i forbindelse med træningen. Silbot i brug Hjernetræningen foregår konkret ved, at deltagerne spiller 15 forskellige spil. Spillene er af meget forskellig karakter. Nogle spil udfordrer kun hjernen, hvorimod andre spil også udfordrer kroppen lidt. Der er fx både puslespil, som skal løses på tabletten, og spil hvor deltagerne skal ud på spillepladen på gulvet og bevæge sig rundt som Silbot. Hjernetræningen med Silbot skaber således et setup, hvor deltagerne ikke bare udfordres af Silbot, men også af hinanden. Silbots funktion under hjernetræningen er at instruere og motivere deltagerne på anden vis, end det er muligt for en underviser. Da robotten ikke har følelser eller meninger om deltagerne og deres præstationer, bliver alle behandlet helt neutralt og på lige vis. På trods af Silbot skal der stadig være en underviser tilstede under hjernetræningen. Underviserens funktion er at sikre deltagernes forståelse af opgaverne, justere sværhedsgraderne af spillene så alle bliver udfordret samt hjælpe deltagerne med deres tablets. Underviserens vigtigste opgave er at hjælpe deltagerne til at finde strategier for spillene og ikke mindst at overføre disse til dagligdagens mange opgaver. Opsummering Teknologier som Silbot, Touch & play, mener jeg, er kvalificerede bud på mulige løsninger til træning af opmærksomhedsfunktionen hos demente borgere. Næste skridt vil være at få undersøgt, om der er evidens for brug af redskaberne i forhold til træning af kognitiv funktion. Litteraturliste (1) Perry RJ, Hodges JR. Attention and executive deficits in Alzheimer s disease. A critical review. Brain 1999 Mar;122 ( Pt 3)(Pt 3) (2) Rizzo M, Anderson SW, Dawson J, Nawrot M. Vision and cognition in Alzheimer s disease. Neuropsychologia 2000;38(8) (3) Braverman ER, Chen AL, Chen TJ, Schoolfield JD, Notaro A, Braverman D, et al. Test of variables of attention (TOVA) as a predictor of early attention complaints, an antecedent to dementia. Neuropsychiatr Dis Treat 2010 Oct 15;6. (4) Bahar-Fuchs A, Clare L, Woods B. Cognitive training and cognitive rehabilitation for persons with mild to moderate dementia of the Alzheimer s or vascular type: a review. Alzheimers Res Ther 2013 Aug 7;5(4):35. (5) Aguirre E, Woods RT, Spector A, Orrell M. Cognitive stimulation for dementia: a systematic review of the evidence of effectiveness from randomised controlled trials. Ageing Res Rev 2013 Jan;12(1). (6) Termansen T, Sonne-Schmidt C. Forebyggende fysisk træning til ældre en undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældres fysiske funktionsevne. SFI (7) Van Diest M, Lamoth CJ, Stegenga J, Verkerke GJ, Postema K. Exergaming for balance training of elderly: state of the art and future developments. J Neuroeng Rehabil 2013 Sep 25;10: Termansen T, Sonne-Schmidt C. Forebyggende fysisk træning til ældre, SFI Van Diest M, Lamoth CJ, Stegenga J, Verkerke GJ, Postema K., Exergaming for balance training of elderly. 10

11 Sansekufferten bruges flittigt af Jørn Elmose sammen med pædagog Dorthe Søndergaard Hul igennem til sanserne Kontakten til et menneske med kognitive vanskeligheder går gennem sanserne. Mennesket med en demenssygdom har i ligeså høj grad brug for at få dækket behovet for sansestimulation som for hjælp til praktiske gøremål. I pædagogiske miljøer kan vi være tilbøjelige til at fokusere på de kognitive funktioner, men jeg mener, det er mere frugtbart, hvis vi først sikrer os, at sansesystemet er reguleret og velstimuleret. Af Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, ViSS.dk Stigning i antallet af mennesker med demens Demens er et udtryk for svækkelse af de kognitive funktioner, og begrebet dækker over mange forskellige former for neurologiske tilstande. Størstedelen af de sygdomme som kan give demens har en degenererende karakter, dvs., det er sygdomme, som ikke kan helbredes, og som gradvist forværres. Der i disse år en stigning i antallet af mennesker, der rammes af en demenssygdom både herhjemme og på verdensplan. Stigningen ser ud til at fortsætte, og ca danskere har lige nu en demenssygdom. Man tilskriver det blandt andet det faktum, at vi i gennemsnit bliver ældre, og da en demenssygdom som Alzheimers overordnet set er aldersrelateret, er det især denne form for demens, der er stigende i antal. Den gennemsnitlige levealder er som helhed de sidste 100 år steget med 20 år grundet generelt bedre livsvilkår. At levealderen er stigende gælder både for mennesker med en 11

12 typisk udvikling og for mennesker med varig psykisk funktionsnedsættelse, og den stigende tendens til demens er ligeledes gældende for begge grupper. Dog er frekvensen af demenstilfælde yderligere højere hos mennesker, der som udgangspunkt har nedsat funktionsevne, ligesom sygdommen ofte også er tidligere indsættende. Især mennesker med Down s syndrom er i høj risiko for at udvikle Alzheimers demens. Sansningen svækkes med alderen Vores sanser giver os informationer om, hvad der foregår i og omkring os. For at kunne mærke os selv i verden og herigennem få mening og sammenhæng i, hvad livet byder os, er vi afhængige af at kunne opfatte, forstå og handle på, hvad sanserne fortæller os. Med alderen bliver vores sanseapparat mindre effektivt. Sansecellerne i kroppen reduceres, og der sker en ændring i nervesystemet, som påvirker både nærsanserne (balance, berøring, og muskel/led) og fjernsanserne (syn, hørelse, smag og lugt) på en måde, der gør os langsommere til at bearbejde stimulation. Ved fx Alzheimers demens nedbrydes visse områder i hjernen, hvilket også får store konsekvenser for evnen til at få mening fra de sanseinput, da forudsætningerne for at få udbytte af sanseinformationerne ændres. Ofte er det sådan, at man både med alderen og i forbindelse med en demenssygdom bliver dårligere til at opsøge den stimulation, man har brug for, eller man kan bliver mere diffust opsøgende. Det kan være fordi, man er fysisk begrænset eller passiv, eller det kan være, at man har en ringere evne til at omsætte og reagere på kroppens signaler, der fortæller om uopfyldte behov. Ved en demenssygdom vil man også nogle gange opleve, at folk i omgivelserne kan blive mere tilbageholdende i samspillet med personen, så denne oplever mindre berøring, færre fysiske udfordringer, misforståede hensyn og forsøg på at undgå konfrontationer. Alt dette er også bidragende til, at man ikke opnår en tilpas mængde sansestimulation. Normalt opsøger vi helt naturligt næring til nervesystemet via oplevelser, socialt samvær, aktiviteter m.m., så vi hele tiden kan orientere os i verden og mærke os selv. Så hvis man af den ene eller anden årsag er begrænset i fht. at skaffe sanseinput, risikerer man at komme i en slags sanseunderskud. Fare for sansedeprivation Når den totale mængde sansestimulation er reduceret, kaldes det sansedeprivation. Det kan være på en enkelt eller flere sansekanaler, og stimuli kan i nogle tilfælde være helt fraværende. Der kan være mange forskellige reaktioner på at være understimuleret eller fejlstimuleret men ofte ses, at man lukker sig inde, udviser anderledes adfærd eller reagerer udad. Man kan sige, at hvis vi frarøves sansning (eller sansedepriveres), påvirkes vores trivsel og sundhed generelt, og både perceptuelle færdigheder og sociale kompetencer forringes. Ligeledes kan det påvirke både følelsesmæssige og kognitive funktioner på en måde, så man får svært ved at huske, at koncentrere sig og at løse simple opgave, ligesom følelserne kan løbe af med én, så man fremstår irritabel, rastløs eller ukontrolleret vred. Så alt i alt er det af stor betydning, at vi samlet set får en tilpas mængde sansestimulation ind i vores nervesystem, hvad enten vi er unge, gamle, raske eller syge af demens. Der er bare langt større risiko for, at det ikke lykkes at indhente nok, hvis man er ramt af en demenssygdom. Her bliver det omgivelsernes opgave at sørge for at tilpasse hverdagens aktiviteter og rammer, så det bliver muligt at opnå den rette mængde sanseinput. En vej til dette er dels at øge personens muligheder for selv at opsøge eller afvise stimuli. Det kan fx være ved at indrette et stimulerende fysisk miljø omkring personen eller anvende hjælpemidler, der kan gøre personen mere mobil. En anden og lige så vigtig vej er at tilrettelægge en indsats, der systematisk tilgodeser behovet for og kontinuerligt tilfører personen sansestimulation i hverdagen. Neuropædagogik som grundlag for sansediæt Et gennemgående princip i det neuropædagogiske fundament er at være gode detektiver og stille skarpt på, hvad borgeren er motiveret for og selv anvender eller tidligere har anvendt af strategier for at afstemme sig og opnå velvære og glæde. Systematiske observationer vil ofte tegne et billede af, hvad der fungerer for den enkelte, og for hvornår en situation bliver meningsfuld for borgeren. Det handler om at få registreret små tegn på, hvilken type stimulation vedkommende tiltrækkes af eller afviser, så man kan hjælpe med at få mere på banen af dét, der virker, og undgå det, der skaber unødigt ubehag. Nogle mennesker er så sansesultne, at de i desperation efter at mærke sig selv i verden griber til det, der ligger ligefor, og det er ikke altid hensigtsmæssige handlinger for omgivelserne. Fx kan det være meget stimulerende for personen at råbe eller trampe, for dermed aktiveres muskel/led-sansen, der har en samlende og afbalancerende funkti- 12

13 on i sansesystemet. Det er for den sansesultne borger en god strategi, for det er lige ved hånden, så at sige, og det har en god effekt, da der både ved råb og tramp sendes mange signaler op til hjerneoverfladen, hvorved der i nervesystemet opnås information om kroppens position og tilstand. Men for det sociale liv i det nære miljø kan støjende selvstimulation have en negativ konsekvens, når flere borgere skal være i selskab med hinanden, så her gælder det om at støtte borgeren i at skaffe sig den stimulation, på en mere hensigtsmæssig måde, der tilgodeser det omgivende miljø. Her kan man med en viden om de forskellige sanser og metoder til at understøtte dem hjælpe borgeren med at finde andre veje til stimulation. Det kan være gennem produkter som kugledyne, kuglevest, tyngdetæpper m.m. eller ved hjælp af trykmassage, støjdæmpende underlag til de trampende fødder eller andet. Altså ud fra grundig observation dannes hypoteser om, hvilke sanser personen har brug for at få stimuleret. På dette grundlag planlægges en indsats en sansediæt hvor man sikrer borgeren løbende sansestimulation af de sanser, han/ hun søger stimuleret. Der kan også være situationer, hvor en person har trukket sig ind i sig selv og forholder sig passivt til det udækkede behov for stimulation. Igen må man gennem grundige iagttagelser søge at få et billede af, om personen er sensitiv og dermed forsøger at lukke af for alle de input, der er i miljøet, eller om personen skal have hjælp til at få vækket nervesystemet. Med en udpræget lav grad af vågenhed i nervesystemet kan det være svært at være nærværende og tilstede, hvis omgivelserne ikke byder ind med sanseindtryk, så her er måske en situation, hvor man må søge at vække personen med fremmende sansepåvirkninger som fx varieret lyd, let berøring eller en lille snurretur alt sammen stimuli, der kan hæve arousal hos borgeren. Observation er alfa-omega Hvordan kan vi så vide, om vi stimulerer de rigtige sansekanaler og med den rette mængde input? Det kan vi aldrig være sikre på, men hvis vi er grundige med vores observationer og beskrivelser, kvalificerer vi vores hypoteser om, hvad personen har behov for. Og så er det kun praksis i udførslen af den tilrettelagte indsats, det kan be- eller afkræfte, om vi har set rigtigt. Hvis der er hul igennem til sansesystemet hos borgeren, så personen kan mærke sig selv og verden, vil det tydeligt vise sig i nærværet og glæden, og også de kognitive og praktiske færdigheder vil have bedre kår. Det er så grundlæggende for os alle sammen som mennesker, for at kunne få mening i en oplevelse eller i en helt konkret situation skal vi have en fornemmelse af os selv. Hvor går min krop til, hvordan vender jeg, hvordan føles min overflade? etc. Disse informationer får vi gennem de nære sanser, der formidler vores tilstand, position etc. For at få informationer om verden omkring os, har vi brug for vores fjerne sanser, så vi kan orientere os udadtil. Alle disse mange sansebudskaber samles i hjernen, så vi kan få en helstøbt og integreret oplevelse at reagere ud fra. Denne sanseintegrationsproces har større mulighed for at lykkes, når hver enkelt sans har bidraget til helheden i en tilpasset udgave. Sansestimulation på lige for med anden pleje I samarbejdet med et menneske, der har en demenssygdom som fx Alzheimers, er det ofte indlysende, at personen har brug for støtte til basale og praktiske gøremål. Men lige så grundlæggende bør det være at have opmærksomheden rettet på, om personen får dækket sine behov for sansestimulation. Ind imellem bliver de praktiske opgaver nemmere at samarbejde omkring, når borgeren føler sig tilpas vågen og hjemme i sig selv. Der er bestemt også mennesker med demens, der er sensitive og som let overstimuleres, hvorfor man ofte har fokus på, om personen har brug for at blive skærmet fra de mange indtryk, der kan være i omgivelserne. Men lige så ofte sker det, at en borger har nogle påfaldende reaktioner, der indikerer en sansesult, som de ikke selv er i stand til at stille. Og hvad enten en borger har brug for hjælp til at fjerne eller få tilført stimulation, kan vedkommende som minimum have brug for støtte til at få skabt balance og stabilitet i nervesystemet via muskel/led-stimulation. Generelt giver det god mening at møde et menneske med kognitive vanskeligheder via sanserne. Vi kan i pædagogiske miljøer være tilbøjelige til at have fokus på kun at støtte, kompensere for eller udfordre de kognitive funktioner hos den enkelte, men ofte er det langt mere frugtbart både for relationen og for personens oplevelse af mening, når vi først sikrer os, at sansesystemet er reguleret og velstimuleret. Man kan evt. supplere sin neuropædagogiske viden med faglig sparring og hjælp fra en fysio- eller ergoterapeut til at få afdækket en sanseprofil, der kan give et kvalificeret bud på, hvordan en sansediæt kan tilrettelægges. Kilder: Med inspiration fra Nationalt videnscenter for Demens Birgitte Gammeltoft Christensen Hanne Holmer Peter Thybo 13

14 ViSS.dk tilbyder Kurser, arbejdspladskurser, efteruddannelse, temadage og konsulentydelser På de næste sider tilbyder vi kurser, efteruddannelser og temadage med tilmeldingsfrist fra september til december Du kan også se mere på Vi tilbyder kurser, efteruddannelser og temadage, samt konsulentbistand til dig, der arbejder med mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Dette gælder både almenområdet fx arbejdet med mennesker med demens, og på specialområdet i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning. Når du deltager på ViSS.dks kurser, temadage og efteruddannelser inkluderer prisen altid morgenkaffe med brød, frokost og eftermiddagskaffe. Indhold Arbejdspladskurser Almen- & Specialområdet 15 Kurser september-december Almenområdet Demens 16 Specialområdet neuropædagogik 18 Specialområdet Kommunikation 19 Specialområdet Specialpædagogik 20 Specialområdet Sundhed 22 Specialområdet Efteruddannelser 24 Temadage i Skanderborg 2015 Specialområdet 25 Konsulentydelser 26 Udbud Efterår-Vinter I kan også bestille et arbejdspladskursus, så alle får samme viden på samme tid. Vi kan skræddersy kurser og temadage, der passer til jeres behov både i vore eller egne lokaler. Har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail. Vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 26. På almenområdet: tilbyder vi kurser til demensområdet se s. 16. På specialområdet: tilbyder vi kurser og efteruddannelser se s. 18 til 22 læg særligt mærke til temadagen s. 25. Arbejdspladskurser: Vi skræddersyr kurser der passer til din arbejdsplads, bliv inspireret s. 15. Eller kontakt os med et ønske. Har du ønsker eller ideer, hører vi meget gerne fra dig. Er du nysgerrig efter at vide mere om, hvem ViSS.dk er? Besøg God fornøjelse og nyd de smukke fotos. Hvis du vil vide mere! Klik dig ind på her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen ViSS.dk noget at tale om. Fotograf: Henriette Klausen 14

15 Arbejdspladskurser Almen- & Specialområdet Bestil et kursus til jeres arbejdsplads. Det giver personalegruppen et fælles udgangspunkt for udvikling af det daglige arbejde. Se flere arbejdspladskurser på Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er ,- kr. pr. dag, plus transport. Finder I ikke det, I søger, så kontakt ViSS.dk på viss@skanderborg.dk eller Musik som samvær, leg og kommunikation Kurset giver deltagerne nye redskaber til at styrke kommunikationen og skabe en tættere relation med den enkelte borger gennem musikken. Kurset tager udgangspunkt i Gentle Teaching og Relationspædagogik med inspiration fra Positiv Psykologi. I introduceres for teorien om De 5 Kontaktniveauer, som er et redskab til at indkredse de tidlige kommunikative udviklingstrin mellem ca. 0-2 år. Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give jer en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske grundlag. Hvordan kan viden om hjernens funktioner og dysfunktioner bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse? Udviklingsbeskrivelser DPU Dette kursus sigter mod at give dig og dine kolleger kompetence til selvstændigt at udarbejde udviklingsbeskrivelser på borgere på jeres arbejdsplads med udgangspunkt i en ny bog: Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse (2014), som underviseren er medforfatter til. Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, ViSS.dk Demens og udviklingshæmning Flere og flere udviklingshæmmede får aldersrelaterede sygdomme, som fx demens. Kurset tager grundlæggende udgangspunkt i Tom Kitwoods har opstillet en teoretisk model for demens, der integrerer såvel neurologiske, socialpsykologiske og fysiske aspekter af mennesker og sygdom. En model, der anskueliggør kompleksiteten i demensprocessen. På kurset kommer vi omkring: 1. Viden om demens 2. Den rette Indsats hurtigst muligt 3. Lovgivning og etik Ved Lisbeth Hyldegaard, demens- og udviklingskonsulent, Skanderborg kommune Ved en specialpædagogisk konsulent, ViSS.dk Sansebearbejdning og sanseintegration Hvordan bearbejder og integrerer hjernen sanseindtryk fra vores forskellige sanser, og hvordan observerer og forstår vi adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdning. Kurset belyser sammenhænge mellem sansning og perception, den kognitive proces hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler og praktiske øvelser, som kan give dig indblik i, hvordan problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres og håndteres i praksis. Du vil desuden blive introduceret til sensoriske profiler og snoezelen. Ved Lilli Hansen eller Marlene Theager, ViSS.dk 15

16 Kurser september-december 2015 Almenområdet Demens Kurserne i dette afsnit er særligt målrettet dig, som arbejder med mennesker med demens fx i ældresektoren. Flere af de andre kurser kan også søges, hvis du arbejder med mennesker med demens, men disse er ikke målrettet denne målgruppe. Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give dig en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske grundlag. Neuropædagogikken kan ses som en forståelses- og analyseramme, som bl.a. bygger på neuropsykologi. Kurset giver dig en introduktion til, hvordan viden om hjernens funktion og dysfunktioner kan bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse fx i form af udviklingshæmning. Det kan være en god ide at tage kurset som optakt til den neuropædagogiske efteruddannelse eller som en introduktion af neuropædagogik til nye medarbejdere. Hvidovre januar 2016 Frist Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, ViSS.dk Pris: Kr ,- Seksualitet på dagsordenen At hjælpe mennesker, som har behov for støtte til seksualitet, er en opgave, der skal løses professionelt på lige fod med andre opgaver. I 2012 udgav Socialstyrelsen håndbogen Seksualitet på dagsordenen, som beskæftiger sig med, hvad det vil sige at have en professionel tilgang til andre menneskers seksualitet. Hvad skal man vide, hvad skal man kunne, og hvordan yder man en professionel indsats i forhold til seksualitet i praksis? Skanderborg 1. december 2015 Frist Ved Anne Skov, konsulent, Socialstyrelsen Pris: Kr ,- Sprog og kommunikation På baggrund af en neuropædagogisk forståelse belyses, hvordan den enkeltes sprogtilegnelse kan understøttes, udvikles eller kompenseres for. Du bliver præsenteret for strategier og redskaber, der bl.a. tager afsæt i hypoteser om perceptionsformer, sansemodulation og arousal. Hvordan sproget udfolder sig afhængigt af den enkeltes kognitive kompetencer og motoriske ressourcer, det omgivende miljø og generelle livsvilkår. Der arbejdes med både verbalt og nonverbalt sprog. Skanderborg 12. november 2015 Frist Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, ViSS.dk Pris: Kr ,- 16

17 17

18 Kurser september-december 2015 Specialområdet neuropædagogik Genopfrisk din neuropædagogiske viden Trænger du til at få genopfrisket og udvidet din neuropædagogiske viden, og samtidig reflektere over nogle af hverdagens udfordringer i et nyt perspektiv? Kurset introducerer de nyeste forståelser inden for neuropædagogikken og henvender sig til dig, der i forvejen har en neuropædagogisk efteruddannelse. Med udgangspunkt i en ressourceorienteret og relationel tilgang opsummeres viden om neuropsykologi og mentale processer, og du introduceres til beskrive- og analyseredskaber. Hensigten med genopfriskningen er at øge og lette implementeringen af neuropædagogik i hverdagen. Skanderborg februar 2016 Frist Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, ViSS.dk Pris: Kr ,- Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give dig en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske grundlag. Neuropædagogikken kan ses som en forståelses- og analyseramme, som bl.a. bygger på neuropsykologi. Kurset giver dig en introduktion til, hvordan viden om hjernens funktion og dysfunktioner kan bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse fx i form af udviklingshæmning. Det kan være en god ide at tage kurset som optakt til den neuropædagogiske efteruddannelse eller som en introduktion af neuropædagogik til nye medarbejdere. Hvidovre januar 2016 Frist Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, ViSS.dk Pris: Kr ,- 18

19 Specialområdet Kommunikation Sprog og kommunikation På baggrund af en neuropædagogisk forståelse belyses, hvordan den enkeltes sprogtilegnelse kan understøttes, udvikles eller kompenseres for. Du bliver præsenteret for strategier og redskaber, der bl.a. tager afsæt i hypoteser om perceptionsformer, sansemodulation og arousal. Hvordan sproget udfolder sig afhængigt af den enkeltes kognitive kompetencer og motoriske ressourcer, det omgivende miljø og generelle livsvilkår. Der arbejdes med både verbalt og nonverbalt sprog. Skanderborg 12. november 2015 Frist Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, ViSS.dk Pris: Kr ,- Musik og meningsfulde fællesskaber Hvordan kan vi konkret bruge musik til at skabe fællesskaber med meningsfulde aktiviteter, som alle kan deltage i uanset udviklingsalder? Kurset sigter mod at give dig forskellige redskaber til at arbejde med brugernes opmærksomhed på sig selv og på hinanden. Kurset tager udgangspunkt i Gentle Teaching og relationspædagogik med inspiration fra positiv psykologi. Desuden introduceres Anne Steens teori om De 5 Kontaktniveauer. Skanderborg 19. januar 2016 Frist Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund Pris: Kr ,- 19

20 Kurser september-december 2015 Specialområdet Specialpædagogik Tænk ud af boksen I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Nogle pædagoger lykkes i arbejdet med borgeren, andre gør ikke Hvorfor er det sådan? Og hvordan skaber vi et fælles fodslag? Dette kursus tilbyder en systematisk og ressourceorienteret tilgang til at udrede borgerens problemstillinger og undersøge, hvad der lykkes i praksis, hvordan dette kan udbredes til hele medarbejdergruppen, og hvordan vi fastholder de gode resultater, så borgerens trivsel fastholdes. Hvidovre 20. januar 2016 Frist Autisme Spektrum forstyrrelser i lyset af neuropædagogikken Du introduceres til en neuropædagogisk forståelse af ASF gennem teori og eksempler fra praksis. Vi kommer omkring forskellige former for autisme inden for spektret, så vi får belyst de mange nuancer og variationer, der kan vise sig hos et menneske med nedsat funktionsevne. Hvidovre 19. november 2015 Frist Ved Trine Lilliendahl, specialpædagogisk konsulent, ViSS.dk Pris: Kr ,- Skanderborg 4. november 2015 Frist Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, ViSS.dk Pris: Skanderborg: Kr ,- Hvidovre: Kr ,- 20

21 Udviklingshæmmede med personlighedsforstyrrelser På kurset sammenkædes socialpædagogik med viden om psykiatri og psykologi. Du bliver i stand til at tackle de konflikter og dilemmaer, der kan opstå i arbejdet med udviklingshæmmede med en afvigende adfærd. Skanderborg 3. december 2015 Frist Ved Per Lærkegaard, specialpædagogisk konsulent, ViSS.dk Pris: Kr ,- Styr på livet - Eksekutive funktioner og eksekutive vanskeligheder Eksekutive vanskeligheder påvirker en persons hverdag markant men er svære at få øje på og misforstås ofte. Formålet med kurset er, at du som medarbejder i forskellige sammenhænge bliver bedre til at identificere og hjælpe personer med eksekutive vanskeligheder. På kurset får du viden om eksekutive funktioner og vanskeligheder, og du får konkrete redskaber til at støtte personer med eksekutive vanskeligheder, så de i højere grad kan mestre eget liv. Hvidovre 23. november 2015 Frist Skanderborg 23. november 2015 Frist Hvidovre: Ved Trine Lilliendahl, specialpædagogisk konsulent, ViSS.dk Skanderborg: Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, ViSS.dk Pris: Skanderborg: Kr ,- Hvidovre: Kr ,- 21