Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest"

Transkript

1 RAPPORT RAPPORT Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland, december 2013

2 Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 3 - effektevaluering CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, Emneord: effekt, evaluering, evalueringsværktøj, forebyggelse, kommune, MoEva, patientuddannelse, rehabilitering, sundhedscenter. Tryk: Dafolo, Frederikshavn Rapporten er sat med: Verdana Udgave: 1 ISBN: (trykt version) ISBN: (pdf-version til download) Denne publikation citeres således: Melchiorsen H, Poulsen SA, Holm EAa, Nielsen CP. Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 3 - effektevaluering. Aarhus: Region Midtjylland, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Leder af Sundhedscenter Vest, Ulla Svendsen Sundhedscenter Vest Kirkegade Tarm Tlf.: Eller CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf.: Hjemmeside: Rapporten kan downloades fra: og - se under udgivelser. Side 2

3 Forord Siden kommunalreformen har der været øget fokus på forebyggelse og rehabilitering rettet mod mennesker med kronisk sygdom. En del af indsatsen har været koncentreret omkring udvikling af patientuddannelsesforløb til mennesker med kroniske sygdomme. Ringkøbing-Skjern kommune har i samarbejde med en række andre kommuner i Region Midtjylland samt CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, udviklet og afprøvet et værktøj til monitorering og evaluering af patientuddannelser MoEva. Med denne rapport undersøges effekten af Ringkøbing-Skjern Kommunes lærings- og mestringsforløb i perioden april 2011 til juni 2012 baseret på data fra MoEva, indsamlet i perioden marts 2011 til juli CFK- Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, har efter aftale med Ringkøbing-Skjern Kommune igangsat evaluering af den samlede indsats målrettet mennesker med kroniske sygdomme ved Sundhedscenter Vest med særlig vægt på evaluering af patientuddannelsesaktiviteterne. Evalueringen er foregået i perioden fra 2011 til 2013, og er præsenteret i følgende tre delrapporter: Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 1 - rekruttering af deltagere (dec. 2011) Evalueríng af Sundhedscenter Vest. Del 2 - organisation (dec. 2012) Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 3 - effektevaluering (dec. 2013). Sundhedscenter Vest har allerede i stort omfang anvendt de to tidligere rapporter til at udvikle og styrke kvaliteten af den patientuddannelse, som tilbydes borgere med kroniske sygdomme i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er håbet, at denne sidste rapport i serien af evalueringer kan bidrage med yderligere inspiration til udvikling af det konkrete arbejde i Sundhedscenter Vest samt som inspiration for andre kommuner. December 2013 Ulla Svendsen Leder Sundhedscenter Vest Ringkøbing-Skjern Kommune Camilla Palmhøj Nielsen Forskningsleder CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Side 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning Indledning Baggrund Patientuddannelse Lærings- og mestringsprincippet Beskrivelse af lærings- og mestringsforløb i Ringkøbing-Skjern Kommune Andre tilbud til borgere med kroniske sygdomme Materiale og metoder Datagrundlag Frafaldsanalyse Datakvalitet Statistisk analyse Resultater Baggrundsoplysninger Ensomhed og social støtte Sundhedsvaner Helbred og trivsel Mestring af egen dagligdag Diskussion Diskussion af resultater Hvad viser andre studier? Hvordan måles effekt af patientuddannelse? Anbefalinger til den kommunale patientuddannelse Anbefalinger og perspektivering Referencer Bilag Bilag 1: Kursusevaluering Bilag 2: Frafaldsanalyse Side 4

5 Sammenfatning Effektevalueringen er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Ringkøbing- Skjern Kommune og CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, og er den tredje og sidste i rækken af tre delrapporter. Den samlede evaluering omhandler følgende tre delrapporter: Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 1 - rekruttering af deltagere (dec. 2011). Evalueríng af Sundhedscenter Vest. Del 2 - organisation (dec. 2012). Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 3 - effektevaluering (dec. 2013). Formålet med evalueringen har været at dokumentere, evaluere og kvalitetsudvikle den samlede indsats målrettet mennesker med kroniske sygdomme ved Sundhedscenter Vest i Ringkøbing-Skjern Kommune. Materiale og metoder Datamaterialet omfatter 23 lærings- og mestringsforløb med opstart i perioden april 2009 juni Der er registreret i alt 211 deltagere, hvoraf 158 (75 %) har besvaret baselineskema plus minimum et opfølgningsskema. Resultater De væsentligste resultater fra effektevalueringen er: Baggrundsoplysninger Sammenlignet med referencegruppen indgår der i svargruppen flere kvinder, flere ældre, færre unge/midaldrende og flere højtuddannede. Ensomhed og social støtte Svargruppen er sammenlignet med referencegruppen oftere uønsket alene, og samtidig er der en tendens til, at flere i svargruppen sjældnere oplever at have nogen at snakke med ved problemer eller behov for støtte. Sundhedsvaner I forhold til effekten af patientuddannelsesforløbene er der sket en positiv udvikling ved fysisk aktivitet, hvor andelen, der dyrker idræt i fritiden, stiger fra baseline til 1. og 2. opfølgning. Samtidig er der en tendens til, at flere dyrker fysisk aktivitet Side 5

6 minimum 30 minutter om dagen dagligt samt at færre er fysisk inaktive. Ved alkohol og rygning er der ingen forandring ved de tre målinger. Samlet set har svargruppen bedre sundhedsvaner sammenlignet med referencegruppen, eftersom de er mere fysisk aktive, færre har et højt alkoholforbrug og færre ryger dagligt. Helbred og trivsel Svargruppen har angivet, at de har et bedre selvvurderet helbred fra baseline til 1. og 2. opfølgning. Ved baseline havde svargruppen et væsentligt dårligere selvvurderet helbred sammenholdt med referencegruppen. Ved 2. opfølgning minder svargruppen om referencegruppen i forhold til selvvurderet helbred. Der er sket en statistisk signifikant udvikling i selvvurderet livskvalitet og funktionsevne ved skalaerne Fysiske begrænsninger, Alment helbred, Energi og Psykisk trivsel. Mestring af egen dagligdag På gruppeniveau er der sket en statistisk signifikant udvikling fra baseline til 1. opfølgning for domænet 'Færdigheder og hjælpemidler' og fra baseline til 2. opfølgning for domænet 'Positivt og aktivt engagement i livet'. Der er sket væsentlige individuelle, pålidelige ændringer fra baseline til henholdsvis 1. og 2. opfølgning for samtlige seks domæner. Den største andel er blandt Konstruktive holdninger og tilgange. Diskussion I diskussionsafsnittet sammenholdes resultater fra denne rapport med fund i nationale udgivelser. I dette afsnit medtages desuden anbefalinger til den kommunale patientuddannelse, herunder fx forslag til måling af effekt og forslag til udvidet samarbejde på tværs af faggrupper og forvaltninger. Side 6

7 Anbefalinger og perspektivering I afsnittet anbefalinger og perspektivering præsenteres idéer og forslag, der kan tænkes ind i det fremtidige arbejde med patientuddannelse. Der opstilles følgende anbefalinger/udviklingspunkter: Fortsætte med de eksisterende og velfungerende patientuddannelsesforløb. Samtidig være opmærksom på dynamikken i processen og følge nye strømninger og anbefalinger inden for feltet. Rekruttere flere mænd, yngre aldersgrupper og borgere med 'usunde' sundhedsvaner til patientuddannelsesforløb. Sammensætte 'fleksible' hold til patientuddannelsesforløb på baggrund af individuelle ønsker og behov, tidsfaktor, diagnose, køn og alder, bopæl m.m. Øge antallet af henvisninger fra praktiserende læger. Optimere datagrundlaget ved skærpelse af registreringer, tidspunkter for registreringer og fuldstændige besvarelser. Arbejde professionelt og loyalt med dataindsamling, relevans af data, anvendelse af måleinstrumenter, validerede spørgeskemaer m.m. Supplere allerede eksisterende tilbud og rammer efter endt patientuddannelsesforløb med nye tilbud og muligheder. Dvs. opmærksomhed på, hvordan borgeren kan vedligeholde effekter af forløb, efter disse er afsluttet, fx træning på centret sen eftermiddag/aften, sociale arrangementer i nærmiljøet, cafémøder, vandreture og lignende. Indtænke andre faggrupper/forvaltninger med henblik på at medvirke til et samlet og sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgeren. Side 7

8 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har siden begyndelsen af 2009 udbudt patientuddannelser til borgere med kroniske sygdomme. Patientuddannelserne og den samlede kronikerindsats er forankret i kronikerteamet ved Sundhedscenter Vest. Som en del af det samlede tilbud har Sundhedscenter Vest siden april 2009 udbudt patientuddannelser i form af lærings- og mestringsforløb til borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjerte-kar-sygdom og/eller type 2-diabetes. Et koncept der bygger på en høj grad af deltagerinvolvering, og hvor sundhedsprofessionelle og erfarne patienter samarbejder om at afholde patientuddannelser for mennesker med kroniske sygdomme. Denne delrapport indeholder en kvantitativ effektevaluering med det formål at formidle viden om deltagernes udbytte af et lærings- og mestringsforløb. Til at belyse deltagernes udbytte indgår følgende effektmål: Deltagerens selvvurderede helbred og trivsel (SF-12), sundhedsvaner (bevægelse, rygning og alkohol) samt evne til egenomsorg og at mestre dagligdagen med en kronisk sygdom (heiq). Data til brug for effektevalueringen er indsamlet via MoEva et værkstøj til monitorering og evaluering af patientuddannelser og sundhedstilbud i kommuner. MoEva indeholder standardiserede og validerede spørgsmål, og deltagerne har besvaret de samme spørgsmål ved forløbets start samt 3 og 12 måneder efter forløbets afslutning. Hovedparten af spørgsmålene i MoEva er udvalgt fra sundhedsprofilen Hvordan har du det? Datamaterialet omfatter 23 lærings- og mestringsforløb med opstart i perioden april 2009 juni Der er registreret i alt 211 deltagere, hvoraf 158 (ca. 75 %) har besvaret baselineskema plus minimum et opfølgningsskema. Rapporten henvender sig til kommunale og regionale politikere, ledere og medarbejdere med ansvar for patientuddannelser og indsatser målrettet mennesker med kroniske sygdomme. I en MTV-rapport om patientuddannelse (Sundhedsstyrelsen, 2009) konkluderes det, at der generelt mangler større indsigt i patientuddannelser, både hvad angår indhold, sundhedspædagogiske metoder, virkningsmekanismer, målgrupper, organisering samt effekt [1]. Med denne rapport håber vi derfor at kunne bidrage til det samlede vidensgrundlag på området. Side 8

9 Effektevalueringen er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Ringkøbing- Skjern Kommune og CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Rapporten er den tredje og sidste i rækken af tre delrapporter, som har til formål at dokumentere, evaluere og kvalitetsudvikle den samlede indsats målrettet mennesker med kroniske sygdomme ved Sundhedscenter Vest i Ringkøbing-Skjern Kommune. Den samlede evaluering omhandler følgende tre delrapporter: Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 1 - rekruttering af deltagere (dec. 2011) [2] Evaluering af Sundhedscenter Vest. Del 2 - organisation (dec. 2012) [3] Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 3 - effektevaluering (dec. 2013). Side 9

10 2. Baggrund I Danmark er forekomsten af kroniske sygdomme steget i de senere år. Ændringer i befolkningens sammensætning, levetid og levevis har ført til ændrede sygdomsmønstre. Det skønnes at % af ressourcerne i sundhedsvæsenet bruges på kroniske sygdomme [1]. Region Midtjyllands sundhedsprofil Hvordan har du det? 2010 viser, at forekomsten af kronisk sygdom er stigende i Region Midtjylland og i Ringkøbing-Skjern Kommune [4]. På baggrund af data fra sundhedsprofilen anslås det, at antallet af borgere i alderen fra 25 år og op i Ringkøbing-Skjern Kommune med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjerte-kar-sygdom og/eller type 2-diabetes udgør ca Det at blive ramt af en kronisk sygdom betyder for langt de fleste mennesker en ny livssituation og nye udfordringer i forhold til at håndtere og mestre en hverdag med symptomer, behandling og fysiske og psykosociale konsekvenser, som følger med at leve med en kronisk sygdom. Der er derfor et stort behov for at se på, hvordan forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme kan tilrettelægges og optimeres. Med strukturreformens ikrafttræden i 2007 og Sundhedslovens 119 fra 2005 er den patientrettede forebyggelse defineret som en delt opgave mellem kommuner og regioner. Formålet med den patientrettede forebyggelse er at forebygge progression i en sygdom samt begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer som følge af sygdom [5]. I Region Midtjylland er der i et samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis udarbejdet forløbsprogrammer, som beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes [6-8]. Som et fokusområde i forløbsprogrammerne og i den patientrettede forebyggelse nævnes blandt andet øget opmærksomhed på at inddrage borgernes egne ressourcer i behandlingen og 1 Der er indbyggere i Ringkøbing-Skjern Kommune [21]. Side 10

11 indsatser, der understøtter borgere med kroniske sygdomme i at udøve egenomsorg og mestre livet med en kronisk sygdom. Patientuddannelser indgår i stigende grad som et vigtigt element i den patientrettede forebyggelse og er et blandt flere tiltag, der sigter mod, at borgere med kroniske sygdomme involveres i håndteringen af egen sygdom. Ifølge Sundhedsstyrelsen er hensigten med patientuddannelser dels at forbedre livskvaliteten for mennesker med kroniske sygdomme og dels at nedsætte behovet for sundhedsydelser og dermed mindske presset på sundhedsvæsenet [9]. 2.1 Patientuddannelse I såvel litteraturen som i daglig praksis refererer begrebet patientuddannelse til forskellige tilbud fx patientskoler, patientundervisning, LÆR AT LEVE med kronisk sygdom (Standford-modellen) og lærings- og mestringsuddannelser. I henhold til Sundhedsstyrelsen kan en patientuddannelse defineres som: "Et struktureret uddannelsesforløb rettet individuelt eller til grupper af patienter og eventuelt pårørende. Uddannelsen kan være rettet til patienter med en given sygdom/tilstand eller generelt rettet til patienter/borgere med forskellige sygdomme/tilstande" [10]. Siden april 2009 har Sundhedscenter Vest udbudt patientuddannelser i form af lærings- og mestringsforløb målrettet borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. Denne evalueringsrapport vedrører udelukkende de patientuddannelser, som er udbudt efter lærings- og mestringsprincipperne og målrettet ovenstående patientgrupper. Lærings- og mestringsuddannelsen (L&M), som udbydes i Ringkøbing-Skjern Kommune, er et resultat af et treårigt udviklingsprojekt ( ) i regi af CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Projektet, som er et led i Region Midtjyllands samlede strategi for en forbedret indsats for mennesker med kroniske sygdomme, er gennemført i et samarbejde med Hospitalsenheden Vest, patientforeningerne, almen praksis og kommunerne i Vest Klyngen (Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner). Målet er at bedre sundheden og livskvaliteten for mennesker med kroniske sygdomme. Projektets resultater er præsenteret i fire rapporter med overskriften: Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser [11-14]. Derudover er der Side 11

12 udgivet en Håndbog til lærings- og mestringsuddannelser, som udførligt beskriver uddannelsens indhold og formål samt den teoretiske og pædagogiske tilgang [15]. 2.2 Lærings- og mestringsprincippet Omdrejningspunktet i lærings- og mestringsuddannelsen er mestring af hverdagslivets udfordringer med symptomer, behandling og fysiske og psykosociale konsekvenser, som følger med at leve med en kronisk sygdom. Uddannelsens særkende er, at fagpersoner planlægger, gennemfører og evaluerer forløbet sammen med en erfaren patient, det vil sige en borger, som har en kronisk sygdom. I uddannelsen indgår både faglig viden, formidlet af en fagperson, og erfaringsviden, formidlet gennem fortællinger af en erfaren patient. Faglig viden og erfaringsviden fra det levede liv med en kronisk sygdom indgår således på lige fod i uddannelsen. I Håndbog til lærings- og mestringsuddannelser beskrives følgende centrale hovedelementer i patientuddannelsen [15]: Undervisningen varetages af en erfaren patient og en sundhedsprofessionel, der begge har gennemført Kompetenceudviklingsforløb for fagpersoner og erfarne patienter. Planlægning, gennemførelse og evaluering af uddannelsesforløbet skal ske i et ligeværdigt samarbejde mellem en erfaren patient og en sundhedsprofessionel. Der anvendes sundhedspædagogiske læringsprincipper, der fremmer deltagerinvolvering og mestring. Der afholdes individuelle indledende og opfølgende samtaler ud fra metoden Den afklarende samtale for at styrke deltagernes klarhed over egne behov. Der afholdes en fælles gruppesamtale på første uddannelsesdag for at tilpasse uddannelsens indhold til deltagernes aktuelle behov. Mestring af livet med en kronisk sygdom er et gennemgående tema. For at kunne undervise på lærings- og mestringsuddannelser skal både fagperson og den erfarne patient have gennemgået et sundhedspædagogisk uddannelsesforløb, som for fagpersoner strækker sig over fire moduler à to dage og for erfarne patienter over to moduler à to dage [15]. Side 12

13 2.3 Beskrivelse af lærings- og mestringsforløb i Ringkøbing- Skjern Kommune I det følgende afsnit beskrives lærings- og mestringsforløb målrettet borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes i Ringkøbing-Skjern Kommune. I Ringkøbing-Skjern Kommune er patientuddannelser og indsatsen målrettet borgere med kronisk sygdom forankret i kronikerteamet ved Sundhedscenter Vest. Kronikerteamet består af fire sundhedsfaglige kernemedarbejdere, herunder en sundhedsfaglig koordinator. Kronikerteamet har bl.a. til opgave at planlægge, koordinere, kvalitetssikre og evaluere indsatsen for borgere med kroniske sygdomme i Ringkøbing-Skjern Kommune. Indsatsen kan være målrettet den enkelte borger eller grupper af borgere med kroniske sygdomme. Teamet indgår i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere på sundhedscentret, og når det skønnes relevant inddrages fx fysioterapeut og ergoterapeut i planlægning og afvikling af patientforløb. Teamet samarbejder endvidere med interne og eksterne undervisere fx specialesygeplejersker ansat i kommunen eller ved Hospitalsenheden Vest. For yderligere information om Sundhedscenter Vests indsatser, opgaver og organisering henvises til delrapport 2 om organisation [3]. Det overordnende formål med lærings- og mestringsforløbene er: at støtte borgeren i at se muligheder og mestre det gode live med en kronisk sygdom at støtte borgeren til varige livsstilsændringer at støtte borgeren i det aktive medborgerskab i kommunen. Borgerens vej til et lærings- og mestringsforløb går via henvisning eller selvhenvendelse og en afklarende samtale. Henvisning kan ske fra almen praksis, hospital eller andre afdelinger i kommunen. Desuden er der mulighed for, at borgeren selv kan henvende sig til Sundhedscentret. Efter henvisning eller henvendelse kommer borgeren til en individuel afklarende samtale med en sundhedsfaglig medarbejder fra kronikerteamet. Sundhedscenter Vest lægger vægt på, at der ikke henvises direkte til patientuddannelser men til en afklarende samtale, som står centralt i centrets sundhedspædagogiske metode. Side 13

14 Den afklarende samtale bygger på en fælles pædagogiske ramme "Den pædagogiske ramme for samtalen den gode samtale" udviklet i Sundhedscenter Vest i "Den afklarende samtale handler konkret om at identificere borgerens ønsker, mål, behov og meget vigtigt hvad der er borgerens motivation for forandring. Spørg ind til konkrete problemstillinger i forhold til borgerens livssituation: Sygdom, misbrug, overvægt, manglende fysisk aktivitet, kost osv. Hvad ønskes forandret? Hvad kan understøtte forandringsprocessen? Hvilke barrierer er der?" [16] Målet med samtalen er, at borgeren bliver klar over sine egne behov, bliver i stand til at handle på dem og på den måde selv tager ansvar for ændringer i sin egen livsstil [16]. I evalueringsrapporten del 1 rekruttering af deltagere, er den afklarende samtales struktur og opbygning nærmere beskrevet [2]. På baggrund af den afklarende samtale besluttes det i samarbejde med borgeren, om borgeren ønsker at deltage i et lærings- og mestringsforløb eller et andet tilbud (fx en anden patientuddannelse eller en aktivitet i regi af de frivillige foreninger, selvhjælpsgrupper, idrætsforeninger eller andre netværksgrupper). Enkelte borgere afsluttes uden yderligere tilbud. Kronikerteamet skønner, at ca. 90 % af de borgere, der kommer til en afklarende samtale, bliver tilbudt et lærings- og mestringsforløb. Sammenhængen mellem henvisning/henvendelse, afklarende samtale og lærings- og mestringsforløb er illustreret i figur 1. Side 14

15 Figur 1: Forløbsbeskrivelse lærings- og mestringsforløb KOL-hold Opfølgning 1, 3 og 12 mdr. Hjertehold Opfølgning 1, 3 og 12 mdr. Henvisning Diabeteshold Opfølgning 1, 3 og 12 mdr. Afklarende samtale Hjerte- og diabeteshold Opfølgning 1, 3 og 12 mdr. Selvhenvendelse Blandede hold (kønsopdelte) Opfølgning 1, 3 og 12 mdr. Andet tilbud i sundhedscentret eller i fx patientforening, idrætsforening o.l. Afsluttet - intet tilbud Kronikerteamet har i perioden april 2009 juni 2012 gennemført i alt 23 læringsog mestringsforløb 2, som henholdsvis diagnosespecifikke forløb og forløb med forskellige diagnoser. Følgende holdtyper er oprettet: KOL-hold Hjertehold Diabeteshold Kombinerede hjerte- og diabeteshold Blandede hold for borgere med KOL, hjerte-kar-sygdom og/eller diabetes Tabel 1 indeholder en oversigt over holdforløbene. I foråret 2011 begyndte kronikerteamet at udbyde kombinerede hjerte- og diabeteshold. Begrundelsen herfor er for det første, at der er mange fællesstræk i undervisningens indhold og den fysiske træning mellem de to hold. For det andet, at mange deltagere har både hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. For det tredje 2 Også benævnt som 'kronikerhold'. Side 15

16 gør en kombination det muligt at tilbyde de to patientgrupper flere hold i løbet af året, hvorved ventetiden reduceres. For at reducere ventetiden til hold er der siden efteråret 2011 udbudt hold, som går på tværs af KOL, hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. Tabel 1: Oversigt over afholdte lærings- og mestringsforløb Nr. Holdnavn Periode 1 KOL-hold april-juni 2 KOL-hold september november 3 KOL-hold september-november 4 Diabeteshold september-november 5 KOL-hold januar-marts 6 KOL-hold april-juni 7 KOL-hold april-juni 8 Hjertehold april-juni 9 KOL-hold august-oktober 10 KOL-hold september-november 11 Hjertehold oktober-november 12 Diabeteshold oktober-november 13 KOL-hold januar-marts 14 KOL-hold marts-maj 15 Hjerte- og diabeteshold april-maj 16 Hjerte- og diabeteshold august-oktober 17 KOL-hold august-november 18 Blandet hold 1 (for mænd) 2011 oktober-december 19 Blandet hold 2 (for kvinder) 2011 oktober-december 20 KOL-hold januar marts 21 Hjerte- og diabeteshold januar marts 22 KOL-hold april juni 23 Blandet hold april juni Der er en række centrale lighedspunkter mellem de forskellige holdtyper: Alle lærings- og mestringsforløb strækker sig over 8 uger. Forløbene kombinerer undervisning, fysisk træning og erfaringsudveksling. Der er plads til deltagere på hvert hold. Undervisningen varetages af tværfaglige teams sammensat af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, rygestopinstruktører m.fl. Side 16

17 Undervisningen sker i samarbejde med en erfaren patient, dvs. en borger der har en kronisk sygdom, og som bidrager til patientuddannelsen med egne erfaringer og fortællinger fra livet med en kronisk sygdom. En til to personer fra Sundhedscenter Vest er gennemgående i lærings- og mestringsforløbet. Specialsygeplejersker fra Hospitalsenheden Vest inddrages i undervisningen, når det skønnes relevant. Holdopfølgning finder sted 1, 3 og 12 måneder efter lærings- og mestringsforløbets afslutning. Opfølgningerne har til formål at fastholde de positive forandringer, der er sket i lærings- og mestringsforløbet. Opfølgning består af en samtale og evt. fysisk træning. Her drøftes det også, hvilket tilbud borgeren evt. ønsker at deltage i efter et lærings- og mestringsforløb. I evalueringsrapporten del 1 - rekruttering af deltagere, er formål og indhold på de enkelte holdtyper nærmere beskrevet [2]. 2.4 Andre tilbud til borgere med kroniske sygdomme Udover de ovenfor beskrevne lærings og mestringsforløb, tilbyder Sundhedscenter Vest læringsforløb målrettet borgere med stress og depression, kræftrehabilitering og patientuddannelserne: Lær at leve med en kronisk sygdom, Lær at takle kronisk smerte og Lær at takle angst og depression. Derudover er der en række tilbud og aktiviteter, som udbydes i et samarbejde med de frivillige foreninger fx Gå i gang (et tilbud om tilpasset motion til ikke-motionsvante borgere), caféarrangementer og andre netværksskabende aktiviteter. Disse tilbud er ikke medtaget i denne evalueringsrapport. Side 17

18 3. Materiale og metoder I dette kapitel beskrives datagrundlaget og studiepopulationen for effektevalueringen. Derudover indeholder kapitlet en frafaldsanalyse, en beskrivelse af datakvaliteten samt en beskrivelse af den anvendte statistiske metode. I kapitlet benævnes lærings- og mestringsforløbene, som henholdsvis forløb, holdforløb, patientuddannelsesforløb. 3.1 Datagrundlag Den primære datakilde til effektevalueringen udgøres af data indsamlet i forbindelse med MoEva (Monitorering og Evaluering af patientuddannelser). I rapporten vil resultaterne blive sammenlignet med data fra Region Midtjyllands befolkningsundersøgelse Hvordan har du det? 2010 (HHDD), der indgår som referencegruppe i analyserne. Indholdet i de to datasæt beskrives nærmere i det følgende, ligesom studiepopulationen (bestående af deltagergruppe, svargruppe og referencegruppe) beskrives MoEva Gennem værktøjet MoEva har Ringkøbing-Skjern Kommune siden 2009 indsamlet spørgeskemadata for deltagerne på patientuddannelsesforløb rettet mod borgere med KOL, hjerte-kar-sygdom og/eller type 2-diabetes, jf. holdoversigten i tabel 1, kapitel 2. MoEva er et værktøj til monitorering og evaluering af patientuddannelsesforløb. Værktøjet er forankret hos CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, og er udviklet og afprøvet i samarbejde med Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Viborg, Syddjurs og Norddjurs kommuner samt Medicinsk Afdeling og diabetesskolen på Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Værktøjet består af en database indeholdende spørgeskemadata (udfyldt af deltagerne) samt administrative data (udfyldt af de sundhedsprofessionelle). Data til MoEva er indtastet via webapplikationen TrialPartner (forankret hos Datamanagement ved CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling), som kan tilgås fra enhver pc. Værktøjet er udformet, så samtlige krav om datasikkerhed er opfyldt. Data fra MoEva udgøres i denne rapport af spørgeskemaer udfyldt henholdsvis ved patientuddannelsesforløbets start (baseline), 3 måneder efter forløbets afslutning Side 18

19 (1. opfølgning) samt 12 måneder efter forløbets afslutning (2. opfølgning) jf. figur 2 [17]. Figur 2: Illustration af opbygningen og indholdet i monitorerings- og evalueringsværktøjet MoEva Data for Sundhedscenter Vest indeholder oplysninger om følgende overordnede emner: Baggrundsoplysninger Sundhedsvaner (bevægelse, rygning og alkohol) Helbred og trivsel (selvvurderet helbred og funktionsevne, målt ved SF-12) Mestring af dagligdagen (målt ved heiq). Spørgsmålene omkring selvvurderet helbred og funktionsevne samt sundhedsvaner og baggrundsoplysninger er standardiserede og validerede spørgsmål, som er sammenlignelige med Hvordan har du det? Derudover indgår spørgsmål vedrørende mestring, som måles ved hjælp af et australsk udviklet spørgeskema Health Education Impact Questionnaire (heiq) til brug i patientuddannelser og interventioner med fokus på mestring af kroniske tilstande [12;18-19]. Foruden oplysninger fra spørgeskemaerne, udfyldt af deltagerne på patientuddannelsesforløbene, indgår ligeledes data, udfyldt af de sundhedsprofessionelle (personskema/administrative data). Personskemaet indeholder bl.a. oplysninger om Side 19

20 primær diagnose, henvisning og holdtilknytning. Ved forløbets afslutning tilføjes oplysninger om gennemførelse og evt. frafald. Afslutningsvis i forløbene har deltagerne fået udleveret en kursusevaluering. Mo- Eva-databasen indeholder derved ligeledes oplysninger om deltagernes oplevelse og udbytte af forløbene. I Ringkøbing-Skjern Kommune blev kursusevalueringen tilføjet ved overgangen til webportalen TrialPartner i efteråret Af bilag 1 fremgår resultaterne af kursusevalueringen Hvordan har du det? 2010 Data til Hvordan har du det? 2010 (HHDD) er indsamlet på baggrund af postomdelte spørgeskemaer udsendt til tilfældigt udvalgte personer i alderen 16 år og opefter, bosiddende i Region Midtjylland. Heraf indgik personer bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune i stikprøven [20]. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om borgernes sundhed, sygdom og trivsel, og som tidligere nævnt er der sammenlignelighed mellem MoEva og HHDD, eftersom spørgeskemaerne til MoEva indeholder de samme spørgsmål for helbred og trivsel, sundhedsvaner og baggrundsoplysninger, som indgår i HHDD Studiepopulation Der sondres i det følgende imellem deltagergruppe, svargruppe og referencegruppe. Grupperne er delmængder af hinanden samt kommunens samlede befolkning jf. figur 3. Befolkningen omfatter alle borgere bosat i Ringkøbing-Skjern Kommune per 1. januar [21]. I referencegruppen indgår etniske danske borgere over 25 år bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune med KOL 4, hjerte-kar-sygdom 5 og/eller type 2-diabetes 6. Referencegruppen indbefatter dermed de borgere, som kan betragtes som målgruppen for kommunens patientuddannelser i perioden april 2009 til juni Der sammenlignes med data fra referencegruppen indsamlet primo I HHDD er KOL, rygerlunger, kronisk bronkitis og for store lunger samlet i én kategori. Det stemmer overens med, at det er nært beslægtede lungesygdomme, og at diagnoserne ofte overlapper. 5 Hjerte-kar-sygdom defineres som blodprop i hjertet og hjertekrampe jf. Hvordan har du det? Respondenterne blev spurgt, om de har sygdommen nu eller tidligere har haft den/har eftervirkninger. Både borgere med en diagnose og med eftervirkninger vurderes som relevante potentielle deltagere i patientuddannelsesforløbene. Side 20

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Læring og mestring. Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvantitativ evaluering. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling

Læring og mestring. Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvantitativ evaluering. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvantitativ evaluering Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Læring og mestring Patientuddannelse

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet R A P P O R T Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet SUNDHEDSCENTER VEST MAJ 2013 S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 2 I N D H O L D S F

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Patientrettet forebyggelse i kommunerne Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due og Astrid Blom TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Læs mere

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere