Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest"

Transkript

1 RAPPORT RAPPORT Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland, december 2013

2 Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 3 - effektevaluering CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, Emneord: effekt, evaluering, evalueringsværktøj, forebyggelse, kommune, MoEva, patientuddannelse, rehabilitering, sundhedscenter. Tryk: Dafolo, Frederikshavn Rapporten er sat med: Verdana Udgave: 1 ISBN: (trykt version) ISBN: (pdf-version til download) Denne publikation citeres således: Melchiorsen H, Poulsen SA, Holm EAa, Nielsen CP. Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 3 - effektevaluering. Aarhus: Region Midtjylland, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Leder af Sundhedscenter Vest, Ulla Svendsen Sundhedscenter Vest Kirkegade Tarm Tlf.: Eller CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf.: Hjemmeside: Rapporten kan downloades fra: og - se under udgivelser. Side 2

3 Forord Siden kommunalreformen har der været øget fokus på forebyggelse og rehabilitering rettet mod mennesker med kronisk sygdom. En del af indsatsen har været koncentreret omkring udvikling af patientuddannelsesforløb til mennesker med kroniske sygdomme. Ringkøbing-Skjern kommune har i samarbejde med en række andre kommuner i Region Midtjylland samt CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, udviklet og afprøvet et værktøj til monitorering og evaluering af patientuddannelser MoEva. Med denne rapport undersøges effekten af Ringkøbing-Skjern Kommunes lærings- og mestringsforløb i perioden april 2011 til juni 2012 baseret på data fra MoEva, indsamlet i perioden marts 2011 til juli CFK- Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, har efter aftale med Ringkøbing-Skjern Kommune igangsat evaluering af den samlede indsats målrettet mennesker med kroniske sygdomme ved Sundhedscenter Vest med særlig vægt på evaluering af patientuddannelsesaktiviteterne. Evalueringen er foregået i perioden fra 2011 til 2013, og er præsenteret i følgende tre delrapporter: Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 1 - rekruttering af deltagere (dec. 2011) Evalueríng af Sundhedscenter Vest. Del 2 - organisation (dec. 2012) Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 3 - effektevaluering (dec. 2013). Sundhedscenter Vest har allerede i stort omfang anvendt de to tidligere rapporter til at udvikle og styrke kvaliteten af den patientuddannelse, som tilbydes borgere med kroniske sygdomme i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er håbet, at denne sidste rapport i serien af evalueringer kan bidrage med yderligere inspiration til udvikling af det konkrete arbejde i Sundhedscenter Vest samt som inspiration for andre kommuner. December 2013 Ulla Svendsen Leder Sundhedscenter Vest Ringkøbing-Skjern Kommune Camilla Palmhøj Nielsen Forskningsleder CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Side 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning Indledning Baggrund Patientuddannelse Lærings- og mestringsprincippet Beskrivelse af lærings- og mestringsforløb i Ringkøbing-Skjern Kommune Andre tilbud til borgere med kroniske sygdomme Materiale og metoder Datagrundlag Frafaldsanalyse Datakvalitet Statistisk analyse Resultater Baggrundsoplysninger Ensomhed og social støtte Sundhedsvaner Helbred og trivsel Mestring af egen dagligdag Diskussion Diskussion af resultater Hvad viser andre studier? Hvordan måles effekt af patientuddannelse? Anbefalinger til den kommunale patientuddannelse Anbefalinger og perspektivering Referencer Bilag Bilag 1: Kursusevaluering Bilag 2: Frafaldsanalyse Side 4

5 Sammenfatning Effektevalueringen er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Ringkøbing- Skjern Kommune og CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, og er den tredje og sidste i rækken af tre delrapporter. Den samlede evaluering omhandler følgende tre delrapporter: Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 1 - rekruttering af deltagere (dec. 2011). Evalueríng af Sundhedscenter Vest. Del 2 - organisation (dec. 2012). Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 3 - effektevaluering (dec. 2013). Formålet med evalueringen har været at dokumentere, evaluere og kvalitetsudvikle den samlede indsats målrettet mennesker med kroniske sygdomme ved Sundhedscenter Vest i Ringkøbing-Skjern Kommune. Materiale og metoder Datamaterialet omfatter 23 lærings- og mestringsforløb med opstart i perioden april 2009 juni Der er registreret i alt 211 deltagere, hvoraf 158 (75 %) har besvaret baselineskema plus minimum et opfølgningsskema. Resultater De væsentligste resultater fra effektevalueringen er: Baggrundsoplysninger Sammenlignet med referencegruppen indgår der i svargruppen flere kvinder, flere ældre, færre unge/midaldrende og flere højtuddannede. Ensomhed og social støtte Svargruppen er sammenlignet med referencegruppen oftere uønsket alene, og samtidig er der en tendens til, at flere i svargruppen sjældnere oplever at have nogen at snakke med ved problemer eller behov for støtte. Sundhedsvaner I forhold til effekten af patientuddannelsesforløbene er der sket en positiv udvikling ved fysisk aktivitet, hvor andelen, der dyrker idræt i fritiden, stiger fra baseline til 1. og 2. opfølgning. Samtidig er der en tendens til, at flere dyrker fysisk aktivitet Side 5

6 minimum 30 minutter om dagen dagligt samt at færre er fysisk inaktive. Ved alkohol og rygning er der ingen forandring ved de tre målinger. Samlet set har svargruppen bedre sundhedsvaner sammenlignet med referencegruppen, eftersom de er mere fysisk aktive, færre har et højt alkoholforbrug og færre ryger dagligt. Helbred og trivsel Svargruppen har angivet, at de har et bedre selvvurderet helbred fra baseline til 1. og 2. opfølgning. Ved baseline havde svargruppen et væsentligt dårligere selvvurderet helbred sammenholdt med referencegruppen. Ved 2. opfølgning minder svargruppen om referencegruppen i forhold til selvvurderet helbred. Der er sket en statistisk signifikant udvikling i selvvurderet livskvalitet og funktionsevne ved skalaerne Fysiske begrænsninger, Alment helbred, Energi og Psykisk trivsel. Mestring af egen dagligdag På gruppeniveau er der sket en statistisk signifikant udvikling fra baseline til 1. opfølgning for domænet 'Færdigheder og hjælpemidler' og fra baseline til 2. opfølgning for domænet 'Positivt og aktivt engagement i livet'. Der er sket væsentlige individuelle, pålidelige ændringer fra baseline til henholdsvis 1. og 2. opfølgning for samtlige seks domæner. Den største andel er blandt Konstruktive holdninger og tilgange. Diskussion I diskussionsafsnittet sammenholdes resultater fra denne rapport med fund i nationale udgivelser. I dette afsnit medtages desuden anbefalinger til den kommunale patientuddannelse, herunder fx forslag til måling af effekt og forslag til udvidet samarbejde på tværs af faggrupper og forvaltninger. Side 6

7 Anbefalinger og perspektivering I afsnittet anbefalinger og perspektivering præsenteres idéer og forslag, der kan tænkes ind i det fremtidige arbejde med patientuddannelse. Der opstilles følgende anbefalinger/udviklingspunkter: Fortsætte med de eksisterende og velfungerende patientuddannelsesforløb. Samtidig være opmærksom på dynamikken i processen og følge nye strømninger og anbefalinger inden for feltet. Rekruttere flere mænd, yngre aldersgrupper og borgere med 'usunde' sundhedsvaner til patientuddannelsesforløb. Sammensætte 'fleksible' hold til patientuddannelsesforløb på baggrund af individuelle ønsker og behov, tidsfaktor, diagnose, køn og alder, bopæl m.m. Øge antallet af henvisninger fra praktiserende læger. Optimere datagrundlaget ved skærpelse af registreringer, tidspunkter for registreringer og fuldstændige besvarelser. Arbejde professionelt og loyalt med dataindsamling, relevans af data, anvendelse af måleinstrumenter, validerede spørgeskemaer m.m. Supplere allerede eksisterende tilbud og rammer efter endt patientuddannelsesforløb med nye tilbud og muligheder. Dvs. opmærksomhed på, hvordan borgeren kan vedligeholde effekter af forløb, efter disse er afsluttet, fx træning på centret sen eftermiddag/aften, sociale arrangementer i nærmiljøet, cafémøder, vandreture og lignende. Indtænke andre faggrupper/forvaltninger med henblik på at medvirke til et samlet og sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgeren. Side 7

8 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har siden begyndelsen af 2009 udbudt patientuddannelser til borgere med kroniske sygdomme. Patientuddannelserne og den samlede kronikerindsats er forankret i kronikerteamet ved Sundhedscenter Vest. Som en del af det samlede tilbud har Sundhedscenter Vest siden april 2009 udbudt patientuddannelser i form af lærings- og mestringsforløb til borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjerte-kar-sygdom og/eller type 2-diabetes. Et koncept der bygger på en høj grad af deltagerinvolvering, og hvor sundhedsprofessionelle og erfarne patienter samarbejder om at afholde patientuddannelser for mennesker med kroniske sygdomme. Denne delrapport indeholder en kvantitativ effektevaluering med det formål at formidle viden om deltagernes udbytte af et lærings- og mestringsforløb. Til at belyse deltagernes udbytte indgår følgende effektmål: Deltagerens selvvurderede helbred og trivsel (SF-12), sundhedsvaner (bevægelse, rygning og alkohol) samt evne til egenomsorg og at mestre dagligdagen med en kronisk sygdom (heiq). Data til brug for effektevalueringen er indsamlet via MoEva et værkstøj til monitorering og evaluering af patientuddannelser og sundhedstilbud i kommuner. MoEva indeholder standardiserede og validerede spørgsmål, og deltagerne har besvaret de samme spørgsmål ved forløbets start samt 3 og 12 måneder efter forløbets afslutning. Hovedparten af spørgsmålene i MoEva er udvalgt fra sundhedsprofilen Hvordan har du det? Datamaterialet omfatter 23 lærings- og mestringsforløb med opstart i perioden april 2009 juni Der er registreret i alt 211 deltagere, hvoraf 158 (ca. 75 %) har besvaret baselineskema plus minimum et opfølgningsskema. Rapporten henvender sig til kommunale og regionale politikere, ledere og medarbejdere med ansvar for patientuddannelser og indsatser målrettet mennesker med kroniske sygdomme. I en MTV-rapport om patientuddannelse (Sundhedsstyrelsen, 2009) konkluderes det, at der generelt mangler større indsigt i patientuddannelser, både hvad angår indhold, sundhedspædagogiske metoder, virkningsmekanismer, målgrupper, organisering samt effekt [1]. Med denne rapport håber vi derfor at kunne bidrage til det samlede vidensgrundlag på området. Side 8

9 Effektevalueringen er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Ringkøbing- Skjern Kommune og CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Rapporten er den tredje og sidste i rækken af tre delrapporter, som har til formål at dokumentere, evaluere og kvalitetsudvikle den samlede indsats målrettet mennesker med kroniske sygdomme ved Sundhedscenter Vest i Ringkøbing-Skjern Kommune. Den samlede evaluering omhandler følgende tre delrapporter: Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 1 - rekruttering af deltagere (dec. 2011) [2] Evaluering af Sundhedscenter Vest. Del 2 - organisation (dec. 2012) [3] Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 3 - effektevaluering (dec. 2013). Side 9

10 2. Baggrund I Danmark er forekomsten af kroniske sygdomme steget i de senere år. Ændringer i befolkningens sammensætning, levetid og levevis har ført til ændrede sygdomsmønstre. Det skønnes at % af ressourcerne i sundhedsvæsenet bruges på kroniske sygdomme [1]. Region Midtjyllands sundhedsprofil Hvordan har du det? 2010 viser, at forekomsten af kronisk sygdom er stigende i Region Midtjylland og i Ringkøbing-Skjern Kommune [4]. På baggrund af data fra sundhedsprofilen anslås det, at antallet af borgere i alderen fra 25 år og op i Ringkøbing-Skjern Kommune med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjerte-kar-sygdom og/eller type 2-diabetes udgør ca Det at blive ramt af en kronisk sygdom betyder for langt de fleste mennesker en ny livssituation og nye udfordringer i forhold til at håndtere og mestre en hverdag med symptomer, behandling og fysiske og psykosociale konsekvenser, som følger med at leve med en kronisk sygdom. Der er derfor et stort behov for at se på, hvordan forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme kan tilrettelægges og optimeres. Med strukturreformens ikrafttræden i 2007 og Sundhedslovens 119 fra 2005 er den patientrettede forebyggelse defineret som en delt opgave mellem kommuner og regioner. Formålet med den patientrettede forebyggelse er at forebygge progression i en sygdom samt begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer som følge af sygdom [5]. I Region Midtjylland er der i et samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis udarbejdet forløbsprogrammer, som beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes [6-8]. Som et fokusområde i forløbsprogrammerne og i den patientrettede forebyggelse nævnes blandt andet øget opmærksomhed på at inddrage borgernes egne ressourcer i behandlingen og 1 Der er indbyggere i Ringkøbing-Skjern Kommune [21]. Side 10

11 indsatser, der understøtter borgere med kroniske sygdomme i at udøve egenomsorg og mestre livet med en kronisk sygdom. Patientuddannelser indgår i stigende grad som et vigtigt element i den patientrettede forebyggelse og er et blandt flere tiltag, der sigter mod, at borgere med kroniske sygdomme involveres i håndteringen af egen sygdom. Ifølge Sundhedsstyrelsen er hensigten med patientuddannelser dels at forbedre livskvaliteten for mennesker med kroniske sygdomme og dels at nedsætte behovet for sundhedsydelser og dermed mindske presset på sundhedsvæsenet [9]. 2.1 Patientuddannelse I såvel litteraturen som i daglig praksis refererer begrebet patientuddannelse til forskellige tilbud fx patientskoler, patientundervisning, LÆR AT LEVE med kronisk sygdom (Standford-modellen) og lærings- og mestringsuddannelser. I henhold til Sundhedsstyrelsen kan en patientuddannelse defineres som: "Et struktureret uddannelsesforløb rettet individuelt eller til grupper af patienter og eventuelt pårørende. Uddannelsen kan være rettet til patienter med en given sygdom/tilstand eller generelt rettet til patienter/borgere med forskellige sygdomme/tilstande" [10]. Siden april 2009 har Sundhedscenter Vest udbudt patientuddannelser i form af lærings- og mestringsforløb målrettet borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. Denne evalueringsrapport vedrører udelukkende de patientuddannelser, som er udbudt efter lærings- og mestringsprincipperne og målrettet ovenstående patientgrupper. Lærings- og mestringsuddannelsen (L&M), som udbydes i Ringkøbing-Skjern Kommune, er et resultat af et treårigt udviklingsprojekt ( ) i regi af CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Projektet, som er et led i Region Midtjyllands samlede strategi for en forbedret indsats for mennesker med kroniske sygdomme, er gennemført i et samarbejde med Hospitalsenheden Vest, patientforeningerne, almen praksis og kommunerne i Vest Klyngen (Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner). Målet er at bedre sundheden og livskvaliteten for mennesker med kroniske sygdomme. Projektets resultater er præsenteret i fire rapporter med overskriften: Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser [11-14]. Derudover er der Side 11

12 udgivet en Håndbog til lærings- og mestringsuddannelser, som udførligt beskriver uddannelsens indhold og formål samt den teoretiske og pædagogiske tilgang [15]. 2.2 Lærings- og mestringsprincippet Omdrejningspunktet i lærings- og mestringsuddannelsen er mestring af hverdagslivets udfordringer med symptomer, behandling og fysiske og psykosociale konsekvenser, som følger med at leve med en kronisk sygdom. Uddannelsens særkende er, at fagpersoner planlægger, gennemfører og evaluerer forløbet sammen med en erfaren patient, det vil sige en borger, som har en kronisk sygdom. I uddannelsen indgår både faglig viden, formidlet af en fagperson, og erfaringsviden, formidlet gennem fortællinger af en erfaren patient. Faglig viden og erfaringsviden fra det levede liv med en kronisk sygdom indgår således på lige fod i uddannelsen. I Håndbog til lærings- og mestringsuddannelser beskrives følgende centrale hovedelementer i patientuddannelsen [15]: Undervisningen varetages af en erfaren patient og en sundhedsprofessionel, der begge har gennemført Kompetenceudviklingsforløb for fagpersoner og erfarne patienter. Planlægning, gennemførelse og evaluering af uddannelsesforløbet skal ske i et ligeværdigt samarbejde mellem en erfaren patient og en sundhedsprofessionel. Der anvendes sundhedspædagogiske læringsprincipper, der fremmer deltagerinvolvering og mestring. Der afholdes individuelle indledende og opfølgende samtaler ud fra metoden Den afklarende samtale for at styrke deltagernes klarhed over egne behov. Der afholdes en fælles gruppesamtale på første uddannelsesdag for at tilpasse uddannelsens indhold til deltagernes aktuelle behov. Mestring af livet med en kronisk sygdom er et gennemgående tema. For at kunne undervise på lærings- og mestringsuddannelser skal både fagperson og den erfarne patient have gennemgået et sundhedspædagogisk uddannelsesforløb, som for fagpersoner strækker sig over fire moduler à to dage og for erfarne patienter over to moduler à to dage [15]. Side 12

13 2.3 Beskrivelse af lærings- og mestringsforløb i Ringkøbing- Skjern Kommune I det følgende afsnit beskrives lærings- og mestringsforløb målrettet borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes i Ringkøbing-Skjern Kommune. I Ringkøbing-Skjern Kommune er patientuddannelser og indsatsen målrettet borgere med kronisk sygdom forankret i kronikerteamet ved Sundhedscenter Vest. Kronikerteamet består af fire sundhedsfaglige kernemedarbejdere, herunder en sundhedsfaglig koordinator. Kronikerteamet har bl.a. til opgave at planlægge, koordinere, kvalitetssikre og evaluere indsatsen for borgere med kroniske sygdomme i Ringkøbing-Skjern Kommune. Indsatsen kan være målrettet den enkelte borger eller grupper af borgere med kroniske sygdomme. Teamet indgår i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere på sundhedscentret, og når det skønnes relevant inddrages fx fysioterapeut og ergoterapeut i planlægning og afvikling af patientforløb. Teamet samarbejder endvidere med interne og eksterne undervisere fx specialesygeplejersker ansat i kommunen eller ved Hospitalsenheden Vest. For yderligere information om Sundhedscenter Vests indsatser, opgaver og organisering henvises til delrapport 2 om organisation [3]. Det overordnende formål med lærings- og mestringsforløbene er: at støtte borgeren i at se muligheder og mestre det gode live med en kronisk sygdom at støtte borgeren til varige livsstilsændringer at støtte borgeren i det aktive medborgerskab i kommunen. Borgerens vej til et lærings- og mestringsforløb går via henvisning eller selvhenvendelse og en afklarende samtale. Henvisning kan ske fra almen praksis, hospital eller andre afdelinger i kommunen. Desuden er der mulighed for, at borgeren selv kan henvende sig til Sundhedscentret. Efter henvisning eller henvendelse kommer borgeren til en individuel afklarende samtale med en sundhedsfaglig medarbejder fra kronikerteamet. Sundhedscenter Vest lægger vægt på, at der ikke henvises direkte til patientuddannelser men til en afklarende samtale, som står centralt i centrets sundhedspædagogiske metode. Side 13

14 Den afklarende samtale bygger på en fælles pædagogiske ramme "Den pædagogiske ramme for samtalen den gode samtale" udviklet i Sundhedscenter Vest i "Den afklarende samtale handler konkret om at identificere borgerens ønsker, mål, behov og meget vigtigt hvad der er borgerens motivation for forandring. Spørg ind til konkrete problemstillinger i forhold til borgerens livssituation: Sygdom, misbrug, overvægt, manglende fysisk aktivitet, kost osv. Hvad ønskes forandret? Hvad kan understøtte forandringsprocessen? Hvilke barrierer er der?" [16] Målet med samtalen er, at borgeren bliver klar over sine egne behov, bliver i stand til at handle på dem og på den måde selv tager ansvar for ændringer i sin egen livsstil [16]. I evalueringsrapporten del 1 rekruttering af deltagere, er den afklarende samtales struktur og opbygning nærmere beskrevet [2]. På baggrund af den afklarende samtale besluttes det i samarbejde med borgeren, om borgeren ønsker at deltage i et lærings- og mestringsforløb eller et andet tilbud (fx en anden patientuddannelse eller en aktivitet i regi af de frivillige foreninger, selvhjælpsgrupper, idrætsforeninger eller andre netværksgrupper). Enkelte borgere afsluttes uden yderligere tilbud. Kronikerteamet skønner, at ca. 90 % af de borgere, der kommer til en afklarende samtale, bliver tilbudt et lærings- og mestringsforløb. Sammenhængen mellem henvisning/henvendelse, afklarende samtale og lærings- og mestringsforløb er illustreret i figur 1. Side 14

15 Figur 1: Forløbsbeskrivelse lærings- og mestringsforløb KOL-hold Opfølgning 1, 3 og 12 mdr. Hjertehold Opfølgning 1, 3 og 12 mdr. Henvisning Diabeteshold Opfølgning 1, 3 og 12 mdr. Afklarende samtale Hjerte- og diabeteshold Opfølgning 1, 3 og 12 mdr. Selvhenvendelse Blandede hold (kønsopdelte) Opfølgning 1, 3 og 12 mdr. Andet tilbud i sundhedscentret eller i fx patientforening, idrætsforening o.l. Afsluttet - intet tilbud Kronikerteamet har i perioden april 2009 juni 2012 gennemført i alt 23 læringsog mestringsforløb 2, som henholdsvis diagnosespecifikke forløb og forløb med forskellige diagnoser. Følgende holdtyper er oprettet: KOL-hold Hjertehold Diabeteshold Kombinerede hjerte- og diabeteshold Blandede hold for borgere med KOL, hjerte-kar-sygdom og/eller diabetes Tabel 1 indeholder en oversigt over holdforløbene. I foråret 2011 begyndte kronikerteamet at udbyde kombinerede hjerte- og diabeteshold. Begrundelsen herfor er for det første, at der er mange fællesstræk i undervisningens indhold og den fysiske træning mellem de to hold. For det andet, at mange deltagere har både hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. For det tredje 2 Også benævnt som 'kronikerhold'. Side 15

16 gør en kombination det muligt at tilbyde de to patientgrupper flere hold i løbet af året, hvorved ventetiden reduceres. For at reducere ventetiden til hold er der siden efteråret 2011 udbudt hold, som går på tværs af KOL, hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. Tabel 1: Oversigt over afholdte lærings- og mestringsforløb Nr. Holdnavn Periode 1 KOL-hold april-juni 2 KOL-hold september november 3 KOL-hold september-november 4 Diabeteshold september-november 5 KOL-hold januar-marts 6 KOL-hold april-juni 7 KOL-hold april-juni 8 Hjertehold april-juni 9 KOL-hold august-oktober 10 KOL-hold september-november 11 Hjertehold oktober-november 12 Diabeteshold oktober-november 13 KOL-hold januar-marts 14 KOL-hold marts-maj 15 Hjerte- og diabeteshold april-maj 16 Hjerte- og diabeteshold august-oktober 17 KOL-hold august-november 18 Blandet hold 1 (for mænd) 2011 oktober-december 19 Blandet hold 2 (for kvinder) 2011 oktober-december 20 KOL-hold januar marts 21 Hjerte- og diabeteshold januar marts 22 KOL-hold april juni 23 Blandet hold april juni Der er en række centrale lighedspunkter mellem de forskellige holdtyper: Alle lærings- og mestringsforløb strækker sig over 8 uger. Forløbene kombinerer undervisning, fysisk træning og erfaringsudveksling. Der er plads til deltagere på hvert hold. Undervisningen varetages af tværfaglige teams sammensat af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, rygestopinstruktører m.fl. Side 16

17 Undervisningen sker i samarbejde med en erfaren patient, dvs. en borger der har en kronisk sygdom, og som bidrager til patientuddannelsen med egne erfaringer og fortællinger fra livet med en kronisk sygdom. En til to personer fra Sundhedscenter Vest er gennemgående i lærings- og mestringsforløbet. Specialsygeplejersker fra Hospitalsenheden Vest inddrages i undervisningen, når det skønnes relevant. Holdopfølgning finder sted 1, 3 og 12 måneder efter lærings- og mestringsforløbets afslutning. Opfølgningerne har til formål at fastholde de positive forandringer, der er sket i lærings- og mestringsforløbet. Opfølgning består af en samtale og evt. fysisk træning. Her drøftes det også, hvilket tilbud borgeren evt. ønsker at deltage i efter et lærings- og mestringsforløb. I evalueringsrapporten del 1 - rekruttering af deltagere, er formål og indhold på de enkelte holdtyper nærmere beskrevet [2]. 2.4 Andre tilbud til borgere med kroniske sygdomme Udover de ovenfor beskrevne lærings og mestringsforløb, tilbyder Sundhedscenter Vest læringsforløb målrettet borgere med stress og depression, kræftrehabilitering og patientuddannelserne: Lær at leve med en kronisk sygdom, Lær at takle kronisk smerte og Lær at takle angst og depression. Derudover er der en række tilbud og aktiviteter, som udbydes i et samarbejde med de frivillige foreninger fx Gå i gang (et tilbud om tilpasset motion til ikke-motionsvante borgere), caféarrangementer og andre netværksskabende aktiviteter. Disse tilbud er ikke medtaget i denne evalueringsrapport. Side 17

18 3. Materiale og metoder I dette kapitel beskrives datagrundlaget og studiepopulationen for effektevalueringen. Derudover indeholder kapitlet en frafaldsanalyse, en beskrivelse af datakvaliteten samt en beskrivelse af den anvendte statistiske metode. I kapitlet benævnes lærings- og mestringsforløbene, som henholdsvis forløb, holdforløb, patientuddannelsesforløb. 3.1 Datagrundlag Den primære datakilde til effektevalueringen udgøres af data indsamlet i forbindelse med MoEva (Monitorering og Evaluering af patientuddannelser). I rapporten vil resultaterne blive sammenlignet med data fra Region Midtjyllands befolkningsundersøgelse Hvordan har du det? 2010 (HHDD), der indgår som referencegruppe i analyserne. Indholdet i de to datasæt beskrives nærmere i det følgende, ligesom studiepopulationen (bestående af deltagergruppe, svargruppe og referencegruppe) beskrives MoEva Gennem værktøjet MoEva har Ringkøbing-Skjern Kommune siden 2009 indsamlet spørgeskemadata for deltagerne på patientuddannelsesforløb rettet mod borgere med KOL, hjerte-kar-sygdom og/eller type 2-diabetes, jf. holdoversigten i tabel 1, kapitel 2. MoEva er et værktøj til monitorering og evaluering af patientuddannelsesforløb. Værktøjet er forankret hos CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, og er udviklet og afprøvet i samarbejde med Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Viborg, Syddjurs og Norddjurs kommuner samt Medicinsk Afdeling og diabetesskolen på Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Værktøjet består af en database indeholdende spørgeskemadata (udfyldt af deltagerne) samt administrative data (udfyldt af de sundhedsprofessionelle). Data til MoEva er indtastet via webapplikationen TrialPartner (forankret hos Datamanagement ved CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling), som kan tilgås fra enhver pc. Værktøjet er udformet, så samtlige krav om datasikkerhed er opfyldt. Data fra MoEva udgøres i denne rapport af spørgeskemaer udfyldt henholdsvis ved patientuddannelsesforløbets start (baseline), 3 måneder efter forløbets afslutning Side 18

19 (1. opfølgning) samt 12 måneder efter forløbets afslutning (2. opfølgning) jf. figur 2 [17]. Figur 2: Illustration af opbygningen og indholdet i monitorerings- og evalueringsværktøjet MoEva Data for Sundhedscenter Vest indeholder oplysninger om følgende overordnede emner: Baggrundsoplysninger Sundhedsvaner (bevægelse, rygning og alkohol) Helbred og trivsel (selvvurderet helbred og funktionsevne, målt ved SF-12) Mestring af dagligdagen (målt ved heiq). Spørgsmålene omkring selvvurderet helbred og funktionsevne samt sundhedsvaner og baggrundsoplysninger er standardiserede og validerede spørgsmål, som er sammenlignelige med Hvordan har du det? Derudover indgår spørgsmål vedrørende mestring, som måles ved hjælp af et australsk udviklet spørgeskema Health Education Impact Questionnaire (heiq) til brug i patientuddannelser og interventioner med fokus på mestring af kroniske tilstande [12;18-19]. Foruden oplysninger fra spørgeskemaerne, udfyldt af deltagerne på patientuddannelsesforløbene, indgår ligeledes data, udfyldt af de sundhedsprofessionelle (personskema/administrative data). Personskemaet indeholder bl.a. oplysninger om Side 19

20 primær diagnose, henvisning og holdtilknytning. Ved forløbets afslutning tilføjes oplysninger om gennemførelse og evt. frafald. Afslutningsvis i forløbene har deltagerne fået udleveret en kursusevaluering. Mo- Eva-databasen indeholder derved ligeledes oplysninger om deltagernes oplevelse og udbytte af forløbene. I Ringkøbing-Skjern Kommune blev kursusevalueringen tilføjet ved overgangen til webportalen TrialPartner i efteråret Af bilag 1 fremgår resultaterne af kursusevalueringen Hvordan har du det? 2010 Data til Hvordan har du det? 2010 (HHDD) er indsamlet på baggrund af postomdelte spørgeskemaer udsendt til tilfældigt udvalgte personer i alderen 16 år og opefter, bosiddende i Region Midtjylland. Heraf indgik personer bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune i stikprøven [20]. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om borgernes sundhed, sygdom og trivsel, og som tidligere nævnt er der sammenlignelighed mellem MoEva og HHDD, eftersom spørgeskemaerne til MoEva indeholder de samme spørgsmål for helbred og trivsel, sundhedsvaner og baggrundsoplysninger, som indgår i HHDD Studiepopulation Der sondres i det følgende imellem deltagergruppe, svargruppe og referencegruppe. Grupperne er delmængder af hinanden samt kommunens samlede befolkning jf. figur 3. Befolkningen omfatter alle borgere bosat i Ringkøbing-Skjern Kommune per 1. januar [21]. I referencegruppen indgår etniske danske borgere over 25 år bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune med KOL 4, hjerte-kar-sygdom 5 og/eller type 2-diabetes 6. Referencegruppen indbefatter dermed de borgere, som kan betragtes som målgruppen for kommunens patientuddannelser i perioden april 2009 til juni Der sammenlignes med data fra referencegruppen indsamlet primo I HHDD er KOL, rygerlunger, kronisk bronkitis og for store lunger samlet i én kategori. Det stemmer overens med, at det er nært beslægtede lungesygdomme, og at diagnoserne ofte overlapper. 5 Hjerte-kar-sygdom defineres som blodprop i hjertet og hjertekrampe jf. Hvordan har du det? Respondenterne blev spurgt, om de har sygdommen nu eller tidligere har haft den/har eftervirkninger. Både borgere med en diagnose og med eftervirkninger vurderes som relevante potentielle deltagere i patientuddannelsesforløbene. Side 20

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Værktøjer til monitorering, kvalitetsudvikling og evaluering

Værktøjer til monitorering, kvalitetsudvikling og evaluering Værktøjer til monitorering, kvalitetsudvikling og evaluering af patientuddannelser Kirsten Vinther-Jensen Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk MOEVA Monitorering og evaluering af

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 1 rekruttering af deltagere

Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 1 rekruttering af deltagere R A P P O R T Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest Del 1 rekruttering af deltagere udarbejdet af Maiken Rose Hjortbak Sundhedscenter Vest, december 2011 Evaluering af lærings-

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet

Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Vest Klyngen Kompetenceudvikling for fagpersoner og Baggrund

Læs mere

Lærings- og mestringsuddannelse

Lærings- og mestringsuddannelse Center for Kompetenceudvikling Olof Palmes Allé 26 8200 Aarhus N Lærings- og mestringsuddannelse patientuddannelse på deltagernes præmisser Kompetenceudvikling Fagpersoner og erfarne patienter Kompetenceudvikling

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Lærings- og mestringsuddannelser - til mennesker med kronisk sygdom. erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd

Lærings- og mestringsuddannelser - til mennesker med kronisk sygdom. erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Lærings- og mestringsuddannelser - til mennesker med kronisk sygdom erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Når kronisk sygdom opstår, ændres livet i særlig grad får omsig-gribende betydning Sygdommen

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

- Slutevaluering. Februar 2014. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N

- Slutevaluering. Februar 2014. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Evaluering af projekt for udvikling af kommunal rehabilitering til borgere med kronisk sygdom ifølge forløbsprogrammerne for KOL, T2DM og AKS i Skanderborg, Favrskov og Silkeborg Kommune - Slutevaluering

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Læring og mestring. Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvantitativ evaluering. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling

Læring og mestring. Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvantitativ evaluering. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvantitativ evaluering Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Læring og mestring Patientuddannelse

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Patienternes perspektiv på kronisk sygdom

Patienternes perspektiv på kronisk sygdom Patienternes perspektiv på kronisk sygdom Bilag Maj 2012 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Patienternes perspektiv på kronisk sygdom - oplevelser på tværs af sundhedsvæsenet

Læs mere

Sundhedspædagogisk uddannelse

Sundhedspædagogisk uddannelse Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser

RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser 1 Viden, vækst og velfærd Rapportering af tilfredshed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Introduktion til Det kommunale Sundhedscenter. Afrapportering af projekt Status på forandring 2014

Introduktion til Det kommunale Sundhedscenter. Afrapportering af projekt Status på forandring 2014 Introduktion til Det kommunale Sundhedscenter Afrapportering af projekt 2010-13 Status på forandring 2014 Specialkonsulent og afdelingsleder Tove Tranæs Voss Skanderborg Sundhedscenter - et sundhedshus

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere