VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER"

Transkript

1 Skærbæk Havn VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER

2 Skærbæk Havn VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER 1 Plot opdateret TEB PMJ TEB SSC PMJ TEB Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt A/S Sortemosevej 2 Telefon Fax Tilsluttet F.R.I DK-3450 Allerød

3 Spredningsscenarier Side i Marts INDLEDNING SCENARIER Spildrater Sand og grus Organisk materiale SEDIMENTEGENSKABER Sand Gytje DATA OG MODELOPSÆTNING Domæne og bathymetri Modelleringsperiode Grænsebetingelser Kalibrering STRØMBEREGNING SPREDNINGSBERGNING KONKLUSION REFERENCER... 28

4 Specifikation af spredningsscenarier Side 2 1. INDLEDNING Formålet med nærværende notat er at levere input til simulering af sedimentspredning i forbindelse med uddybning for udvidelse af Skærbæk Havn. Der arbejdes med følgende løsningsmodel: Placering af kajen fastholdes. Der uddybes derfor kun i det eksisterende bassin samt til i indsejlingen til havnen, som skitseret i Figur 1. Det samlede uddybningsareal er m2 eller ca m 3. Figur 1: Planlagt uddybningsområde

5 Specifikation af spredningsscenarier Side 3 2. SCENARIER Spildet under de enkelte operationer i forbindelse med udvidelsen af Skærbæk Havn afhænger af, hvor meget og hvor hurtigt der afgraves samt af, hvorledes mængderne håndteres. Uddybning af både sand og gytje vil foregå med spandkedelmaskine med en kapacitet på ca. 200 m 3 /time serviceret af et antal pramme til afhentning af materialet. Gytjen forefindes udelukkende i den fremtidige sejlrendeoverlejret af et ubetydeligt lag marint sand mens det er sand, som skal opgraves fra det eksisterende bassin. Der vil forekomme spild både fra opgravningen og i form af overløbsvand fra prammene. 2.1 Spildrater har ikke kendskab til publicerede kilder, der angiver spildraterne på moderne sandsugere eller CSD er. Der er derfor søgt oplysninger om spildrater fra tidligere indenlandske og udenlandske projekter, herunder er der bla. udført interview med formanden for Central Dredging Association (CEDA) [ref. 2] Sand og grus Spild af sand forekommer primært ved overløb. Større sandsugere har en relativt stor sedimentationsbrønd for bedre at sikre, at materialerne bundfælder sig i lastrummet (hopperen) [ref. 1]. Dermed er det kun de fineste materialer, som ledes tilbage i vandet ved overløbet. Erfaringerne i Central Dredging Association (CEDA) fra både Singapore og Europa er, at der spildes 25% af alle materialer under 0,063 mm [ref. 2]. Der forefindes ikke kornstørrelsesfordelinger for det marine sand ved Skærbæk, og det antages konservativt, at det er fint sorteret sand med en middelkorndiameter på 0,065 mm, og at kornstørrelserne under 0,063 mm udgør 5%. 0,065 mm er den mindste kornstørrelse defineret som sand, så dette vurderes at være en konservativ antagelse. Et meget konservativt skøn for spild vil derfor være at antage, at spildet af finpartikulært materiale kan blive op til (5% x 25%) = 1,25%.

6 Specifikation af spredningsscenarier Side Organisk materiale Rohde Nielsens erfaringer fra uddybning i ren gytje i Kalundborg var et spild i størrelsesordenen 5-10% afhængigt af, hvor fint sedimentet var. Ligeledes viser erfaringer fra Sund & Bælt, at spildet af organiske materialer var under 10% i forbindelse med etablering af Øresundsbroen. Det er vurderet at dette også vil gøre sig gældende for spandkedelmaskine. Det forventes derfor, at spildet kan blive op til 10%. Typen af sediment, som skal afgraves, er baseret på data fra GEUS Jupiter database, [ref. 5]. Oversigt over samlede mængder og tilhørende spild findes i Tabel 1. De valgte spildprocenter er udtryk for et konservativt skøn af spildmængder. Figur 2 Markering af boringer i Jupiter databasen ved Skærbæk Havn, [ref. 5].

7 Specifikation af spredningsscenarier Side 5 Materiale Uddybningsmængde (m 3 ) Spild % Spildmængde (m 3 ) (finkornet materiale) Marint grus 0 1,25 0 Marint ler 0 1,00 0 Marint sand , Moræneler 0 1,00 0 Org. Aflejringer , Org. Marint ler 0 1,00 0 Klapmængde (m 3 ) Genanvendelse (m 3 ) Total , Tabel 1: Oversigt over samlede mængder og tilhørende spild sediment. Baseret på boring nr E (eksisterende bassin), , og (hjørnet ud mod eks. sejlrende), [Ref. 5].

8 Specifikation af spredningsscenarier Side 6 3. SEDIMENTEGENSKABER 3.1 Sand Sand betegnes geoteknisk som et friktionsmateriale og dermed et partikulært materiale, som modelleres med en karakteristisk korndiameter. Rumvægt og densitet er baseret på erfaringer med sand anvendt som fyld fra tidligere havneprojekter i Danmark. Som nævnt i afsnit er det den fineste fraktion af sandet, som spildes ved overløb. Derfor anvendes en kornstørrelse på d 50 = 0,065mm for spildt sand, hvilket vurderes at være et konservativt estimat. 3.2 Gytje Gytje betegnes geoteknisk som et fint partikulært materiale med et vist indhold af organisk materiale. Der er foretaget en laboratorieprøve på gytjen, som viser, at det organiske indhold er 7%. Det antages konservativt, at den organiske fraktion i middel udgør 10% af gytjemængden. På grund af det store relative vandindhold (>100 %) er vådrumvægten af gytjen meget lille 1300 kg/m 3. Tørstofindholdet er bestemt til 40% svarende til, at den tørre rumvægt er 520 kg/m 3. Oversigt over sedimentegenskaber er vist i Tabel 3.1. Parameter Unit Sand Gytje Korndiameter D 50 [mm] 0,065 0,055 Shields parameter θ cr [-] 0,06 Densitet ρ s [kg/m3] Vanddensitet ρ w [kg/m3] Tør rumvægt γ d [kg/m3] Våd rumvægt γ b [kg/m3] Faldhastighed w s [mm/s] 0,1 0,02 Poretal e Tabel 3.1 Sedimentegenskaber

9 Specifikation af spredningsscenarier Side 7 4. DATA OG MODELOPSÆTNING Udgravningsscenarierne og den medførende sedimentspredning er simuleret ved brug af den todimensionale hydrodynamiske model MIKE 21 HD, som simulerer vanddybder og strømninger i et domain på baggrund af grænsebetingelser. Sedimentspredningen simuleres ved brug af MIKE 3 PA. Begge programmer er udviklet af DHI Water and Enviroment. Der henvises til for detaljer og baggrunden for programmerne. 4.1 Domæne og bathymetri Domænet går fra Assens i syd til Juelsminde i nord som vist i Figur 3. Med disse grænser sikres det, at både strømningen ind og ud af Kolding fjord modelleres så korrekt som muligt. Batymetrien er fra Farvandsvæsenets dybdemodeller [ref. 3]. Dybdemodellen er en interpoleret model primært fremstillet på baggrund af data i Farvandsvæsenets dybdedatabase og beregnet i projektionen UTM zone 32. Celleopløsningen på modellen anvendt i denne undersøgelse er 4 x 4 sekunder. Det horisontale datum er WGS84 for alle data, og det vertikale datum for dybderne er i DVR90 (Dansk Vertikal Reference). Kystlinien er baseret på Areal Informations Systemets Arealanvendelseskort (AIS) med projektionen EU- REF89. Kortene har en geografisk nøjagtighed på 4-8 m og en minimum vektorstørrelse på 4m, [ref. 4].

10 Specifikation af spredningsscenarier Side 8 Figur 3: Domænet går fra Assens i syd til Juelsminde i nord. 4.2 Modelleringsperiode Det er fundet, at størrelsesordenen på vindhastigheden og vindens retning har betydning for vandstanden i Lillebælt. Det er derfor ønskværdigt, at det år, strømhastigheden modelleres for, er repræsentativ for middelvinden i Danmark. For at bestemme hvilket år strømhastigheden skal modelleres for, er vindhastigheder og antallet af storme ved Drogden fyr derfor blevet undersøgt i en periode fra august 1996 til december Måleserien indeholder dato og tid samt retning og hastighed af vinden. Målefrekvensen er hvert 30 min. og kan findes på Farvandsvæsenets WEB, Peak-Over-Treshold (POT) er valgt til 15.4 m/s, da dette gav 199 begivenheder fordelt på de 10 år. En adskillelse af to begivenhederne krævede, at der i 2 dage

11 Specifikation af spredningsscenarier Side 9 var vind med hastigheder under POT. Måleserien og vindhastighederne større end POT er vist Figur 4. Figur 4: Målte vindhastigheder ved Drogden Fyr. Rød angiver de data der er større end POT. I Tabel 2 er antallet er begivenheder per år angivet. I gennemsnit var der 19,9 begivenheder pr år. For hver begivenhed blev den største vindhastighed fundet u max og middelværdien af disse største hastigheder for hvert år beregnet, U mean, sidstnævnte er også vist i Tabel 2. Gennemsnittet for de største vindhastigheder for alle begivenhederne var 18,18 m/s. Ud fra standardafvigelsen mellem U mean for de forskellige år og gennemsnittet for alle år (18,18 m/s) og standardafvigelsen mellem antal begivenheder for de forskellige år og gennemsnittet af antal begivenheder pr år (19,9) - også vist i Tabel 2, er det besluttet, at år 2001 er et år med en repræsentativ middelvind, da standardafvigelsen på både antallet og stormbegivenheder og størrelsesordenen på disse storme er relativ lille. År Begivenheder per år Middelværdi af største vindhastighed for hver begivenhed Standardafvigelse: Antal begivenheder Standardafvigelse: Største vindhastigheder ,61 7,2 2, ,79 0,8 1, ,81 1,8 7, ,51 0,8 1, ,89 1,2 1, ,64 0,2 2, ,02 3,2 5, ,60 2,2 2, ,83 2,8 1, ,06 7,8 0,42 Tabel 2: Antal stormbegivenheder for årene for Drogden Fyr samt gennemsnitsværdien af stormbegivenhedernes største vindhastighed.

12 Specifikation af spredningsscenarier Side 10 Vinddatene fra Drogden Fyr er sammenlignet med vinddata fra Båstrup i årene for at sikre at den ovenstående analyse også er repræsentativ for Lillebæltsområdet. Måleserien fra Båstrup indeholder dato og tid samt retning og hastighed af vinden, Kilde: Vejle Amt. Målefrekvensen for disse data er hver 6 time. I Figur 5 er vindhastighederne fra de to steder plottet mod hinanden og i Figur 6 er vindretningerne fra de to steder plottet mod hinanden begge for vinden i år Der er god overensstemmelse mellem retningerne, mens hastighederne ved Drogden er omkring dobbelt så stor. I begge figurer kan man dog se tendensen til en ret linie hvilket angiver, at vinden fra Drogden fyr er repræsentativ også i Lillebælt, og at vinden fra Båstrup i år 2001 dermed er en repræsentativ middelvind. Figur 5: Sammenligning af vindhastigheder ved Drogden og Båstrup.

13 Specifikation af spredningsscenarier Side 11 Figur 6: Sammenligning af vindretning ved Drogden og Båstrup. 4.3 Grænsebetingelser Ved den nordlige grænse er grænseværdierne vandstandsdata fra Juelsminde og ved den sydlige grænse vandstandsdata fra Assens. Begge måleserie er fra Kystdirektoratet og med en målefrekvens på cirka 30 min. 4.4 Kalibrering Modellen er kalibreret mod vandstandsmålinger i Kolding havn. Modellen sammenlignes med vandstandsmålinger fra april måned år Da perioden er af 30 dages varighed, dækker den både en stormflod og en springflod. Vandstanden i Kolding Havn er i gennemsnit over et år omkring 0,2 m højere end i Assens Havn og Juelsminde Havn. Dette ses i Figur 7, hvor vandstanden i de tre havne er vist fra d. 1/ til d.1/ Årsagen til at denne sammenligning ikke er lavet for år 2001 er, at der er huler i vandstandsmålingerne i Juelsminde Havn i december 2001 og januar/februar Middelvandstanden i Kolding Havn, Juelsminde Havn og Assens Havn over denne 1 års perioden er henholdsvis 0.18 m, 0.02 m og 0.03 m. Det har ikke været muligt at få klargjort, hvordan vandstanden i Kolding Havn måles, kun at det måles med en tryktransducer, men ikke om der tages højde for atmosfærisk tryk. Det er derfor ikke muligt at kalibrere modellen direkte med målingerne fra Kolding Havn. I stedet kontrolleres det, at vandstandsamplituderne i modellen er af samme størrelsesorden som de målte data. I Figur 8 er den beregnede og målte vandstand i perioden april 2001 i Kolding havn sammenlignet. I figuren er

14 Specifikation af spredningsscenarier Side 12 også vist en kurve af den beregnede vandstand plus de 18 cm, som det viste sig, den målte middelvandstanden over et år er i Kolding Havn. Den beregnede og målte vandstand er ikke helt i overensstemmelse. Modellens amplituder er flere steder større end de målte amplituder. Udsvingene i den beregnede og målte vandstand følges dog pænt ad. Da formålet med modellen er at få en størrelsesorden på strømhastighed og strømretning i Lillebælt og Kolding Fjord, er det vurderet at resultatet er acceptabelt. Figur 7: Vandstanden i Kolding Havn, Juelsminde Havn og Assens Havn over et år fra d. 1/ til d. 1/ Det ses at middelvandstanden i Kolding Havn er omkring 20 cm højere end i de to andre havne. Figur 8: Sammenligning af målte vandstandsdata og beregnede vandstandsdata i Kolding Havn i april 2001.

15 Specifikation af spredningsscenarier Side STRØMBEREGNING Spredningen af det opgravede sediment modelleres for to situationer. Den periode på året, hvor der højst sandsynligt udgraves (marts og april 2001) og en periode med meget vind (februar 2001). Dette gøres for at undersøge vindens betydning for spredningen. Da opgravningen varer mere end én måned, strækker anden kørsel sig over februar og marts Vindhastigheden ved Båstrup for de to perioder ses i Figur 9 og Figur 10. Figur 9: Målt vindretning og vindhastighed ved Båstrup i februar/marts 2001.

16 Specifikation af spredningsscenarier Side 14 Figur 10: Målt vindretning og vindhastighed ved Båstrup i marts/april Den beregnede strømhastighed sammenlignes i det næste for tre positioner: Kolding Havn, Skærbæk Havn og i Lillebælt, se Figur 11 for placeringen af de tre positioner. Tidsskridtet i modellen er 3 sek hvilket gav et Courantnummer lige under 0.8 som påkrævet af programmet og der blev gemt data for hver time. Strømhastigheden og strømretningen for februar/marts ses i Figur 12 til Figur 14 og for marts/april i Figur 15 til Figur 17. Det skal dog nævnes, at der i vandstandsmålingerne ved Assens er et hul i målingerne fra d. 16/ til d. 20/ I Figur 12 til Figur 17 er perioden markeret med rødt.

17 Specifikation af spredningsscenarier Side 15 Figur 11: De tre røde prikker angiver Kolding Havn, Skærbæk Havn og Lillebælt, hvor strømhastigheden og strømretningen sammenlignes. Det ses, at strømhastigheden er størst i Lillebælt - mere end dobbelt så stor som i de to havne). Strømretningen i Lillebælt er også mere tidevandspåvirket end i de to havne. Ved Skærbæk Havn varierer strømretningen mellem vest og øst (ind og ud i Kolding Fjord). Retningen kan godt være den samme i op til 10 dage af gangen. Ved Kolding Havn varierer retningen noget mere og er også i nordlig og sydlig retning. Den kraftige vind i starten af februar i nord/nordøstlig retning øger strømhastigheden lidt alle tre steder især ved Kolding Havn. Ved Skærbæk Havn kan man også se vindens betydning på strømningen. Strømhastigheden i begyndelsen af februar er dog ikke større end i midten af marts, hvor vinden er i nordvestlig retning. De manglende data fra d. 16/ til d. 20/ er vurderet til ikke at have betydning for resultatet af strømningen ved Skærbæk Havn. Af Figur 13 og Figur 16 ses det, at strømretningen og strømhastigheden ved Skærbæk Havn fluktuerer meget, og at der i perioden med manglende data ikke er afvigelser i disse fluktueringer.

18 Specifikation af spredningsscenarier Side 16 Figur 12: Den modellerede strømretninog strømhastighed ved Kolding Havn i februar/marts Figur 13: Den modellerede strømretning og strømhastighed ved Skærbæk Havn i februar/marts 2001.

19 Specifikation af spredningsscenarier Side 17 Figur 14: Den modellerede strømretning og strømhastighed i Lillebælt i februar/marts Figur 15: Den modellerede strømretning og strømhastighed ved Kolding Havn i marts/april 2001.

20 Specifikation af spredningsscenarier Side 18 Figur 16: Den modellerede strømretning og strømhastighed ved Skærbæk Havn i marts/april Figur 17: Den modellerede strømretning og strømhastighed i Lillebælt i marts/april I Figur 18 og Figur 19 er vist to øjebliksbilleder af strømhastigheden og strømretningen i Kolding Fjord. Det er tydeligt at se, at strømningen i Kolding Fjord er mindre end ude i Lillebælt.

21 Specifikation af spredningsscenarier Side 19 Figur 18: Et øjebliksbillede af strømhastigheden og strømretningen, hvor strømningen i Kolding Fjord er rettet ud mod Lillebælt. Figur 19: Et øjebliksbillede af strømhastigheden og strømretningen, hvor strømningen i Kolding Fjord er rettet ind mod Kolding Havn.

22 Specifikation af spredningsscenarier Side SPREDNINGSBERGNING Udgravningen af både sand og gytje vil blive foretaget med en spandkedelmaskine med en kapacitet på ca. 200 m 3 /time. I modellen er det antaget, at de to typer sediment udgraves efter hinanden. Hvis det antages at der udgraves døgnet rundt og at der under udgravningen vil være forsinkelser som forlænger udgravningen med 20 % vil det tage 35 dage at udgrave sandet og 11 dage at udgrave gytjen. Domænet er delt ind i et kvadratisk mesh med celler af 20mx20m. Domænet ses i Figur 20. Det er i modellen antaget, at halvdelen af det spildte sediment tabes 3 m under havoverfladen og den anden halvdel i havoverfladen, da der som nævnt i afsnit 2 forventes både at blive spildt sediment fra opgravningen (3 m under vand) og fra overløb fra prammene (havoverfladen). I alt er der derfor fire kilder alle placeret inden for graveområdet med varierende position svarende til den faktiske afgravning angivet med en grå firkant i Figur 20. Beregningen er foretaget med et tidsskridt på 30 sek og data er gemt for hver 6 time. Figur 20: Domænet delt op i et kvadratisk mesh med en afstand mellem gridpunkterne på 20 m. Kilderne er placeret i celle (367,297) markeret med en grå firkant i figuren.

23 Specifikation af spredningsscenarier Side 21 Andre inputværdier ses i boksen nedenunder: Dispersion Longitudinal direction: 15 Transversal direction: 5 Vertical direction: 0.1 Eddy and logarithmic Velocity Profile Velocity Profile: Logarithmic Bottom roughness: 0.1 Water Properties Temperature: 20 C Salinity: 10 ppt Seetling Source No 1: Source No 2: Source No 3: Source No 4: m/s (sand) m/s (gytje) m/s (sand) m/s (gytje) Til belysningen af variationen i hhv. koncentration og sedimentation er uddybningen simuleret for to perioder repræsenterende en strømmæssig stille og kraftig periode: 1. Første kørsel er for februar/marts Udgravningen af sand antages at blive udført fra d.1/ til og med d. 7/ Udgravningen af gytje sker derefter fra d. 8/ til og med d. 18/ Fra den 19/3 og frem til d. 1/4 følges spredningen af det spildte sediment, uden at der tilføjes mere sediment. 2. Anden kørsel er for marts/april Udgravningen af sand antages at blive udført fra d.1/ til og med d. 4/ Udgravningen af gytje sker derefter fra d. 5/ til og med d. 15/ Fra den 16/4 og frem til d. 1/ følges spredningen af det spildte sediment, uden at der tilføjes mere sediment. Mængden af sand og gytje, der spildes, er henholdsvis 0,94 kg/sek og 3,09 kg/sek begge fordelt på to kilder.

24 Specifikation af spredningsscenarier Side 22 Den maksimale koncentration i [mg/l], endelig sedimentation i [mm] og den tidsmæssige overskridelse af 2 mg/l er præsenteret i til Figur 26. Af figurerne ses det tydeligt, at sedimentet kun spredes i området lige omkring udgravningsområdet. Sedimentet spredes hverken ud i Lillebælt eller ind i Kolding Fjord. Dette skyldes, at strømhastigheden omkring Skærbæk Havn er meget lille samtidig med, at det primært er sand der udgraves, som har en relativ stor faldhastighed. Spredningen for de to kørsler er meget lig hinanden, den kraftigere vind i februar har derfor ikke indflydelse på resultatet. Den maksimale koncentration er i hele området ikke større end omkring 50 mg/l, og det er kun lige omkring selve udgravningen at disse værdier findes m fra selve udgravningen er den maksimale koncentrationen ikke mere end 25 mg/l. Sedimentationen sker i et område omkring udgravningsområdet med en radius på m. I en afstand på 100 m eller mere fra udgravningsområdet er sedimentationen dog ikke større end 22mm. Tidsmæssigt overskrider koncentration kun 2 mg/l i mindre end 1% af tiden i en afstand på op til 500m fra graveområdet.

25 Specifikation af spredningsscenarier Side Legend Uddybning Max. Konc. [mg/l] Figur 21 Den maksimale koncentration baseret på 6 timer data i alle gridpunkter i [mg/l] for kørslen i februar/marts Legend Uddybning sedimentation [mm] Figur 22 Den endelig sedimentation i [mm] for kørslen i februar/marts.

26 Specifikation af spredningsscenarier Side Legend Uddybning Større end 2 mg/l [% af tiden] Figur 23 Procent af tiden med koncentration større end 2 mg/l i februar/marts Legend Uddybning close up sed mm TEB0.asc <VALUE> Figur 24 Den endelig sedimentation i [mm] for kørslen i marts/april

27 Specifikation af spredningsscenarier Side Legend Uddybning Max. Konc. [mg/l] Figur 25 Den maksimale koncentration baseret på 6 timer data i alle gridpunkter i [mg/l] for kørslen i marts/april Legend Uddybning Større end 2 mg/l [% af tiden] Figur 26 Procent af tiden med koncentration større end 2 mg/l i februar/marts

28 Specifikation af spredningsscenarier Side 26

29 Specifikation af spredningsscenarier Side KONKLUSION Da det primært er sand der udgraves, er sedimentspredningen begrænset til området omkring udgravningen samtidig med, at det meste sediment falder til bunds meget tæt på udgravningen. Dette skyldes, at strømhastighederne ved Skærbæk Havn er meget små samtidig med, at sand har en større faldhastighed end ler, silt og gytje. Det skal dog nævnes, at det kan forventes, at området med sedimentation er større men med en mindre mængde, da der reelt sker udgravning i et større område end beskrevet i modellen. På den anden side er det konservativt antaget, at sandet er fint sorteret sand med en middelkorndiameter på 0,065 mm. Sand med større korndiameter har en større faldhastighed og vil derfor falde hurtigere til bunds. Dette vil medføre at områdes med sedimentation reduceres. Det er vurderet, at de to ovennævnte antagelser opvejer hinanden. Strømningsforholdene ved Skærbæk er hovedsageligt styret af to forhold: 1. De regionale vandstandsvariationer 2. Lokale vindforhold Som kontrol af dette er sedimentspredningen for en periode i februar/marts sammenholdt med en i periode i marts/april og kun ikke betydende forskelle er observeret. Uddybningen af havnen vil ikke påvirke den eksisterende sedimenttransport væsentlig. Den nuværende sejlrende er allerede med til at stoppe sediment transporten, da vanddybden her er større end de omkringliggende områder og dermed har lavere strømhastighed hvorved sediment nemmere sedimentere. Den planlagte udvidelse ændre ikke væsentligt på dette forhold, hvorfor der ikke kan forventes at ske en påvirkning af den overordne morfologi.

30 Specifikation af spredningsscenarier Side REFERENCER 1. Eisma, D, Dredging in coastal waters, 2006, Taylor & Francis plc, London, UK, ISBN Jensen, Anders (Formand for CEDA / Central Dredging Associasion) / Telefonsamtale 7. Januar 2008) 3. Farvandsvæsenet hjemmeside d. 15/4 2010: deller.aspx 4. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Areal Informations Systemet, Oktober 2009, fundet på ministeriets hjemmeside d. 15/3 2010: 5. Jupiter Database, hjemmeside besøgt 15/3 2010:

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Revideret skønsformel for dekadehældning. Et studie af laboratoriedata. Jan Dannemand Andersen GEO

Revideret skønsformel for dekadehældning. Et studie af laboratoriedata. Jan Dannemand Andersen GEO Revideret skønsformel for dekadehældning Et studie af laboratoriedata Jan Dannemand Andersen GEO Konkret problem 11-1-213 2 Skønsformler i DS 415:1977/1984 Dekadehældning: Q = 6 (w-25)/(w+4) Konsolideringsmodul:

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi RAPPORT Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi 1. august 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDENR. 1.0 SAMMENFATNING 1 2.0 MÅLING AF LUFTHASTIGHEDER I LAGERHAL 2 3.0

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 2 Rapport 516-2014

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 2 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport 517-2014 Dato: Oktober 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-32-9 ISBN: 978-87-93184-31-2

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013 fs0 0.-klasseprøven Matematik Maj 0 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt Jordvarme Solenergi Elpærer Vindmøller Papirfoldning Jordvarme På familien Petersens grund er et jordstykke, der

Læs mere

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester LCG-2 Introduktion til GPS 1. Observationsteknikker og GPS-koncepter 2. Absolut positionering baseret på

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK)

Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Deltagere: Afbud: Ian Sehested Hansen (ISH) Benny Bruhn (BEB) Christina Ellegaard (ACE) Svend Aage Bendtsen (SAAB) Vibeke

Læs mere

5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34. (ew@le34.dk)

5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34. (ew@le34.dk) 5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34 (ew@le34.dk) 5 spørgsmål om koordinatsystemer du vil ønske du aldrig havde stillet! 1. Hvorfor

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2012 10. maj 2013 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Management summary 2. Detailresultater

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko. Kom godt i gang med RiBAY Risikostyring ved hjælp af RiBAY består af følgende seks trin: 1. Indtastning af systemvariable og budgettal 2. Indtastning af Køb og salg 3. Kalibrering af udgangspunktet for

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

2/3 Akset digital tæller

2/3 Akset digital tæller SERIE Z59E 2/3 Akset digital tæller for Elgo Magnetisk målebånd og / eller Encoder ELGO - ELECTRIC Gerätebau und Steuerungstechnik GMBH D - 78239 Rielasingen, Postfach 11 30, Carl - Benz - Strafle 1 Telefon

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

ENERGIPRODUKTIONSBEREGNING

ENERGIPRODUKTIONSBEREGNING Bølå, Åbenrå kommune, DANMARK 16 MW Vindmølleprojekt 8 x Vestas V80 2MW, 60 m navhøjde ENERGIPRODUKTIONSBEREGNING 8 Vestas V80 2MW vindmøller illustreret med Google Earth som baggrund. Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 Anlæg af en lystbådehavn øst for den eksisterende gamle bølgebryder.

Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 Anlæg af en lystbådehavn øst for den eksisterende gamle bølgebryder. Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 1. Grundlag. Efterfølgende VVM- analyse er udarbejdet for selskabet Liseleje havn A.M.B.A. som er oprettet med henblik på at anlægge en lystbådehavn på Nordsjællands

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 W e l l P l o t A r c G I S BRUGERMANUAL 9.3.1 Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GIS ApS WellPlot ArcGIS Brugermanual 9.3.1 Software manual

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS Flowmåling i kloaksystemet Indlæg ved: Jan Henningsen Akademiingeniør i TELETRONIC Denmark ApS Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen TELETRONIC Denmark ApS Oversigt over emner i denne præsentation

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-33-6 2009 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj 19. augusti 2015 Telefon: + 45 78 103 103 Ref: REH QA: CBA Dok: REH-080615-1 Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm Miljømåling Ekstern støj Østerbro

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning.

Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning. Jordens styrke Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning. De Danske jordarter (udenfor Bornholm) kan deles op i to hovedgrupper.

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

dmi.dk DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet

dmi.dk DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 0-1 Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet Jacob Woge Nielsen ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (printed)

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere