VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER"

Transkript

1 Skærbæk Havn VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER

2 Skærbæk Havn VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER 1 Plot opdateret TEB PMJ TEB SSC PMJ TEB Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt A/S Sortemosevej 2 Telefon Fax Tilsluttet F.R.I DK-3450 Allerød

3 Spredningsscenarier Side i Marts INDLEDNING SCENARIER Spildrater Sand og grus Organisk materiale SEDIMENTEGENSKABER Sand Gytje DATA OG MODELOPSÆTNING Domæne og bathymetri Modelleringsperiode Grænsebetingelser Kalibrering STRØMBEREGNING SPREDNINGSBERGNING KONKLUSION REFERENCER... 28

4 Specifikation af spredningsscenarier Side 2 1. INDLEDNING Formålet med nærværende notat er at levere input til simulering af sedimentspredning i forbindelse med uddybning for udvidelse af Skærbæk Havn. Der arbejdes med følgende løsningsmodel: Placering af kajen fastholdes. Der uddybes derfor kun i det eksisterende bassin samt til i indsejlingen til havnen, som skitseret i Figur 1. Det samlede uddybningsareal er m2 eller ca m 3. Figur 1: Planlagt uddybningsområde

5 Specifikation af spredningsscenarier Side 3 2. SCENARIER Spildet under de enkelte operationer i forbindelse med udvidelsen af Skærbæk Havn afhænger af, hvor meget og hvor hurtigt der afgraves samt af, hvorledes mængderne håndteres. Uddybning af både sand og gytje vil foregå med spandkedelmaskine med en kapacitet på ca. 200 m 3 /time serviceret af et antal pramme til afhentning af materialet. Gytjen forefindes udelukkende i den fremtidige sejlrendeoverlejret af et ubetydeligt lag marint sand mens det er sand, som skal opgraves fra det eksisterende bassin. Der vil forekomme spild både fra opgravningen og i form af overløbsvand fra prammene. 2.1 Spildrater har ikke kendskab til publicerede kilder, der angiver spildraterne på moderne sandsugere eller CSD er. Der er derfor søgt oplysninger om spildrater fra tidligere indenlandske og udenlandske projekter, herunder er der bla. udført interview med formanden for Central Dredging Association (CEDA) [ref. 2] Sand og grus Spild af sand forekommer primært ved overløb. Større sandsugere har en relativt stor sedimentationsbrønd for bedre at sikre, at materialerne bundfælder sig i lastrummet (hopperen) [ref. 1]. Dermed er det kun de fineste materialer, som ledes tilbage i vandet ved overløbet. Erfaringerne i Central Dredging Association (CEDA) fra både Singapore og Europa er, at der spildes 25% af alle materialer under 0,063 mm [ref. 2]. Der forefindes ikke kornstørrelsesfordelinger for det marine sand ved Skærbæk, og det antages konservativt, at det er fint sorteret sand med en middelkorndiameter på 0,065 mm, og at kornstørrelserne under 0,063 mm udgør 5%. 0,065 mm er den mindste kornstørrelse defineret som sand, så dette vurderes at være en konservativ antagelse. Et meget konservativt skøn for spild vil derfor være at antage, at spildet af finpartikulært materiale kan blive op til (5% x 25%) = 1,25%.

6 Specifikation af spredningsscenarier Side Organisk materiale Rohde Nielsens erfaringer fra uddybning i ren gytje i Kalundborg var et spild i størrelsesordenen 5-10% afhængigt af, hvor fint sedimentet var. Ligeledes viser erfaringer fra Sund & Bælt, at spildet af organiske materialer var under 10% i forbindelse med etablering af Øresundsbroen. Det er vurderet at dette også vil gøre sig gældende for spandkedelmaskine. Det forventes derfor, at spildet kan blive op til 10%. Typen af sediment, som skal afgraves, er baseret på data fra GEUS Jupiter database, [ref. 5]. Oversigt over samlede mængder og tilhørende spild findes i Tabel 1. De valgte spildprocenter er udtryk for et konservativt skøn af spildmængder. Figur 2 Markering af boringer i Jupiter databasen ved Skærbæk Havn, [ref. 5].

7 Specifikation af spredningsscenarier Side 5 Materiale Uddybningsmængde (m 3 ) Spild % Spildmængde (m 3 ) (finkornet materiale) Marint grus 0 1,25 0 Marint ler 0 1,00 0 Marint sand , Moræneler 0 1,00 0 Org. Aflejringer , Org. Marint ler 0 1,00 0 Klapmængde (m 3 ) Genanvendelse (m 3 ) Total , Tabel 1: Oversigt over samlede mængder og tilhørende spild sediment. Baseret på boring nr E (eksisterende bassin), , og (hjørnet ud mod eks. sejlrende), [Ref. 5].

8 Specifikation af spredningsscenarier Side 6 3. SEDIMENTEGENSKABER 3.1 Sand Sand betegnes geoteknisk som et friktionsmateriale og dermed et partikulært materiale, som modelleres med en karakteristisk korndiameter. Rumvægt og densitet er baseret på erfaringer med sand anvendt som fyld fra tidligere havneprojekter i Danmark. Som nævnt i afsnit er det den fineste fraktion af sandet, som spildes ved overløb. Derfor anvendes en kornstørrelse på d 50 = 0,065mm for spildt sand, hvilket vurderes at være et konservativt estimat. 3.2 Gytje Gytje betegnes geoteknisk som et fint partikulært materiale med et vist indhold af organisk materiale. Der er foretaget en laboratorieprøve på gytjen, som viser, at det organiske indhold er 7%. Det antages konservativt, at den organiske fraktion i middel udgør 10% af gytjemængden. På grund af det store relative vandindhold (>100 %) er vådrumvægten af gytjen meget lille 1300 kg/m 3. Tørstofindholdet er bestemt til 40% svarende til, at den tørre rumvægt er 520 kg/m 3. Oversigt over sedimentegenskaber er vist i Tabel 3.1. Parameter Unit Sand Gytje Korndiameter D 50 [mm] 0,065 0,055 Shields parameter θ cr [-] 0,06 Densitet ρ s [kg/m3] Vanddensitet ρ w [kg/m3] Tør rumvægt γ d [kg/m3] Våd rumvægt γ b [kg/m3] Faldhastighed w s [mm/s] 0,1 0,02 Poretal e Tabel 3.1 Sedimentegenskaber

9 Specifikation af spredningsscenarier Side 7 4. DATA OG MODELOPSÆTNING Udgravningsscenarierne og den medførende sedimentspredning er simuleret ved brug af den todimensionale hydrodynamiske model MIKE 21 HD, som simulerer vanddybder og strømninger i et domain på baggrund af grænsebetingelser. Sedimentspredningen simuleres ved brug af MIKE 3 PA. Begge programmer er udviklet af DHI Water and Enviroment. Der henvises til for detaljer og baggrunden for programmerne. 4.1 Domæne og bathymetri Domænet går fra Assens i syd til Juelsminde i nord som vist i Figur 3. Med disse grænser sikres det, at både strømningen ind og ud af Kolding fjord modelleres så korrekt som muligt. Batymetrien er fra Farvandsvæsenets dybdemodeller [ref. 3]. Dybdemodellen er en interpoleret model primært fremstillet på baggrund af data i Farvandsvæsenets dybdedatabase og beregnet i projektionen UTM zone 32. Celleopløsningen på modellen anvendt i denne undersøgelse er 4 x 4 sekunder. Det horisontale datum er WGS84 for alle data, og det vertikale datum for dybderne er i DVR90 (Dansk Vertikal Reference). Kystlinien er baseret på Areal Informations Systemets Arealanvendelseskort (AIS) med projektionen EU- REF89. Kortene har en geografisk nøjagtighed på 4-8 m og en minimum vektorstørrelse på 4m, [ref. 4].

10 Specifikation af spredningsscenarier Side 8 Figur 3: Domænet går fra Assens i syd til Juelsminde i nord. 4.2 Modelleringsperiode Det er fundet, at størrelsesordenen på vindhastigheden og vindens retning har betydning for vandstanden i Lillebælt. Det er derfor ønskværdigt, at det år, strømhastigheden modelleres for, er repræsentativ for middelvinden i Danmark. For at bestemme hvilket år strømhastigheden skal modelleres for, er vindhastigheder og antallet af storme ved Drogden fyr derfor blevet undersøgt i en periode fra august 1996 til december Måleserien indeholder dato og tid samt retning og hastighed af vinden. Målefrekvensen er hvert 30 min. og kan findes på Farvandsvæsenets WEB, Peak-Over-Treshold (POT) er valgt til 15.4 m/s, da dette gav 199 begivenheder fordelt på de 10 år. En adskillelse af to begivenhederne krævede, at der i 2 dage

11 Specifikation af spredningsscenarier Side 9 var vind med hastigheder under POT. Måleserien og vindhastighederne større end POT er vist Figur 4. Figur 4: Målte vindhastigheder ved Drogden Fyr. Rød angiver de data der er større end POT. I Tabel 2 er antallet er begivenheder per år angivet. I gennemsnit var der 19,9 begivenheder pr år. For hver begivenhed blev den største vindhastighed fundet u max og middelværdien af disse største hastigheder for hvert år beregnet, U mean, sidstnævnte er også vist i Tabel 2. Gennemsnittet for de største vindhastigheder for alle begivenhederne var 18,18 m/s. Ud fra standardafvigelsen mellem U mean for de forskellige år og gennemsnittet for alle år (18,18 m/s) og standardafvigelsen mellem antal begivenheder for de forskellige år og gennemsnittet af antal begivenheder pr år (19,9) - også vist i Tabel 2, er det besluttet, at år 2001 er et år med en repræsentativ middelvind, da standardafvigelsen på både antallet og stormbegivenheder og størrelsesordenen på disse storme er relativ lille. År Begivenheder per år Middelværdi af største vindhastighed for hver begivenhed Standardafvigelse: Antal begivenheder Standardafvigelse: Største vindhastigheder ,61 7,2 2, ,79 0,8 1, ,81 1,8 7, ,51 0,8 1, ,89 1,2 1, ,64 0,2 2, ,02 3,2 5, ,60 2,2 2, ,83 2,8 1, ,06 7,8 0,42 Tabel 2: Antal stormbegivenheder for årene for Drogden Fyr samt gennemsnitsværdien af stormbegivenhedernes største vindhastighed.

12 Specifikation af spredningsscenarier Side 10 Vinddatene fra Drogden Fyr er sammenlignet med vinddata fra Båstrup i årene for at sikre at den ovenstående analyse også er repræsentativ for Lillebæltsområdet. Måleserien fra Båstrup indeholder dato og tid samt retning og hastighed af vinden, Kilde: Vejle Amt. Målefrekvensen for disse data er hver 6 time. I Figur 5 er vindhastighederne fra de to steder plottet mod hinanden og i Figur 6 er vindretningerne fra de to steder plottet mod hinanden begge for vinden i år Der er god overensstemmelse mellem retningerne, mens hastighederne ved Drogden er omkring dobbelt så stor. I begge figurer kan man dog se tendensen til en ret linie hvilket angiver, at vinden fra Drogden fyr er repræsentativ også i Lillebælt, og at vinden fra Båstrup i år 2001 dermed er en repræsentativ middelvind. Figur 5: Sammenligning af vindhastigheder ved Drogden og Båstrup.

13 Specifikation af spredningsscenarier Side 11 Figur 6: Sammenligning af vindretning ved Drogden og Båstrup. 4.3 Grænsebetingelser Ved den nordlige grænse er grænseværdierne vandstandsdata fra Juelsminde og ved den sydlige grænse vandstandsdata fra Assens. Begge måleserie er fra Kystdirektoratet og med en målefrekvens på cirka 30 min. 4.4 Kalibrering Modellen er kalibreret mod vandstandsmålinger i Kolding havn. Modellen sammenlignes med vandstandsmålinger fra april måned år Da perioden er af 30 dages varighed, dækker den både en stormflod og en springflod. Vandstanden i Kolding Havn er i gennemsnit over et år omkring 0,2 m højere end i Assens Havn og Juelsminde Havn. Dette ses i Figur 7, hvor vandstanden i de tre havne er vist fra d. 1/ til d.1/ Årsagen til at denne sammenligning ikke er lavet for år 2001 er, at der er huler i vandstandsmålingerne i Juelsminde Havn i december 2001 og januar/februar Middelvandstanden i Kolding Havn, Juelsminde Havn og Assens Havn over denne 1 års perioden er henholdsvis 0.18 m, 0.02 m og 0.03 m. Det har ikke været muligt at få klargjort, hvordan vandstanden i Kolding Havn måles, kun at det måles med en tryktransducer, men ikke om der tages højde for atmosfærisk tryk. Det er derfor ikke muligt at kalibrere modellen direkte med målingerne fra Kolding Havn. I stedet kontrolleres det, at vandstandsamplituderne i modellen er af samme størrelsesorden som de målte data. I Figur 8 er den beregnede og målte vandstand i perioden april 2001 i Kolding havn sammenlignet. I figuren er

14 Specifikation af spredningsscenarier Side 12 også vist en kurve af den beregnede vandstand plus de 18 cm, som det viste sig, den målte middelvandstanden over et år er i Kolding Havn. Den beregnede og målte vandstand er ikke helt i overensstemmelse. Modellens amplituder er flere steder større end de målte amplituder. Udsvingene i den beregnede og målte vandstand følges dog pænt ad. Da formålet med modellen er at få en størrelsesorden på strømhastighed og strømretning i Lillebælt og Kolding Fjord, er det vurderet at resultatet er acceptabelt. Figur 7: Vandstanden i Kolding Havn, Juelsminde Havn og Assens Havn over et år fra d. 1/ til d. 1/ Det ses at middelvandstanden i Kolding Havn er omkring 20 cm højere end i de to andre havne. Figur 8: Sammenligning af målte vandstandsdata og beregnede vandstandsdata i Kolding Havn i april 2001.

15 Specifikation af spredningsscenarier Side STRØMBEREGNING Spredningen af det opgravede sediment modelleres for to situationer. Den periode på året, hvor der højst sandsynligt udgraves (marts og april 2001) og en periode med meget vind (februar 2001). Dette gøres for at undersøge vindens betydning for spredningen. Da opgravningen varer mere end én måned, strækker anden kørsel sig over februar og marts Vindhastigheden ved Båstrup for de to perioder ses i Figur 9 og Figur 10. Figur 9: Målt vindretning og vindhastighed ved Båstrup i februar/marts 2001.

16 Specifikation af spredningsscenarier Side 14 Figur 10: Målt vindretning og vindhastighed ved Båstrup i marts/april Den beregnede strømhastighed sammenlignes i det næste for tre positioner: Kolding Havn, Skærbæk Havn og i Lillebælt, se Figur 11 for placeringen af de tre positioner. Tidsskridtet i modellen er 3 sek hvilket gav et Courantnummer lige under 0.8 som påkrævet af programmet og der blev gemt data for hver time. Strømhastigheden og strømretningen for februar/marts ses i Figur 12 til Figur 14 og for marts/april i Figur 15 til Figur 17. Det skal dog nævnes, at der i vandstandsmålingerne ved Assens er et hul i målingerne fra d. 16/ til d. 20/ I Figur 12 til Figur 17 er perioden markeret med rødt.

17 Specifikation af spredningsscenarier Side 15 Figur 11: De tre røde prikker angiver Kolding Havn, Skærbæk Havn og Lillebælt, hvor strømhastigheden og strømretningen sammenlignes. Det ses, at strømhastigheden er størst i Lillebælt - mere end dobbelt så stor som i de to havne). Strømretningen i Lillebælt er også mere tidevandspåvirket end i de to havne. Ved Skærbæk Havn varierer strømretningen mellem vest og øst (ind og ud i Kolding Fjord). Retningen kan godt være den samme i op til 10 dage af gangen. Ved Kolding Havn varierer retningen noget mere og er også i nordlig og sydlig retning. Den kraftige vind i starten af februar i nord/nordøstlig retning øger strømhastigheden lidt alle tre steder især ved Kolding Havn. Ved Skærbæk Havn kan man også se vindens betydning på strømningen. Strømhastigheden i begyndelsen af februar er dog ikke større end i midten af marts, hvor vinden er i nordvestlig retning. De manglende data fra d. 16/ til d. 20/ er vurderet til ikke at have betydning for resultatet af strømningen ved Skærbæk Havn. Af Figur 13 og Figur 16 ses det, at strømretningen og strømhastigheden ved Skærbæk Havn fluktuerer meget, og at der i perioden med manglende data ikke er afvigelser i disse fluktueringer.

18 Specifikation af spredningsscenarier Side 16 Figur 12: Den modellerede strømretninog strømhastighed ved Kolding Havn i februar/marts Figur 13: Den modellerede strømretning og strømhastighed ved Skærbæk Havn i februar/marts 2001.

19 Specifikation af spredningsscenarier Side 17 Figur 14: Den modellerede strømretning og strømhastighed i Lillebælt i februar/marts Figur 15: Den modellerede strømretning og strømhastighed ved Kolding Havn i marts/april 2001.

20 Specifikation af spredningsscenarier Side 18 Figur 16: Den modellerede strømretning og strømhastighed ved Skærbæk Havn i marts/april Figur 17: Den modellerede strømretning og strømhastighed i Lillebælt i marts/april I Figur 18 og Figur 19 er vist to øjebliksbilleder af strømhastigheden og strømretningen i Kolding Fjord. Det er tydeligt at se, at strømningen i Kolding Fjord er mindre end ude i Lillebælt.

21 Specifikation af spredningsscenarier Side 19 Figur 18: Et øjebliksbillede af strømhastigheden og strømretningen, hvor strømningen i Kolding Fjord er rettet ud mod Lillebælt. Figur 19: Et øjebliksbillede af strømhastigheden og strømretningen, hvor strømningen i Kolding Fjord er rettet ind mod Kolding Havn.

22 Specifikation af spredningsscenarier Side SPREDNINGSBERGNING Udgravningen af både sand og gytje vil blive foretaget med en spandkedelmaskine med en kapacitet på ca. 200 m 3 /time. I modellen er det antaget, at de to typer sediment udgraves efter hinanden. Hvis det antages at der udgraves døgnet rundt og at der under udgravningen vil være forsinkelser som forlænger udgravningen med 20 % vil det tage 35 dage at udgrave sandet og 11 dage at udgrave gytjen. Domænet er delt ind i et kvadratisk mesh med celler af 20mx20m. Domænet ses i Figur 20. Det er i modellen antaget, at halvdelen af det spildte sediment tabes 3 m under havoverfladen og den anden halvdel i havoverfladen, da der som nævnt i afsnit 2 forventes både at blive spildt sediment fra opgravningen (3 m under vand) og fra overløb fra prammene (havoverfladen). I alt er der derfor fire kilder alle placeret inden for graveområdet med varierende position svarende til den faktiske afgravning angivet med en grå firkant i Figur 20. Beregningen er foretaget med et tidsskridt på 30 sek og data er gemt for hver 6 time. Figur 20: Domænet delt op i et kvadratisk mesh med en afstand mellem gridpunkterne på 20 m. Kilderne er placeret i celle (367,297) markeret med en grå firkant i figuren.

23 Specifikation af spredningsscenarier Side 21 Andre inputværdier ses i boksen nedenunder: Dispersion Longitudinal direction: 15 Transversal direction: 5 Vertical direction: 0.1 Eddy and logarithmic Velocity Profile Velocity Profile: Logarithmic Bottom roughness: 0.1 Water Properties Temperature: 20 C Salinity: 10 ppt Seetling Source No 1: Source No 2: Source No 3: Source No 4: m/s (sand) m/s (gytje) m/s (sand) m/s (gytje) Til belysningen af variationen i hhv. koncentration og sedimentation er uddybningen simuleret for to perioder repræsenterende en strømmæssig stille og kraftig periode: 1. Første kørsel er for februar/marts Udgravningen af sand antages at blive udført fra d.1/ til og med d. 7/ Udgravningen af gytje sker derefter fra d. 8/ til og med d. 18/ Fra den 19/3 og frem til d. 1/4 følges spredningen af det spildte sediment, uden at der tilføjes mere sediment. 2. Anden kørsel er for marts/april Udgravningen af sand antages at blive udført fra d.1/ til og med d. 4/ Udgravningen af gytje sker derefter fra d. 5/ til og med d. 15/ Fra den 16/4 og frem til d. 1/ følges spredningen af det spildte sediment, uden at der tilføjes mere sediment. Mængden af sand og gytje, der spildes, er henholdsvis 0,94 kg/sek og 3,09 kg/sek begge fordelt på to kilder.

24 Specifikation af spredningsscenarier Side 22 Den maksimale koncentration i [mg/l], endelig sedimentation i [mm] og den tidsmæssige overskridelse af 2 mg/l er præsenteret i til Figur 26. Af figurerne ses det tydeligt, at sedimentet kun spredes i området lige omkring udgravningsområdet. Sedimentet spredes hverken ud i Lillebælt eller ind i Kolding Fjord. Dette skyldes, at strømhastigheden omkring Skærbæk Havn er meget lille samtidig med, at det primært er sand der udgraves, som har en relativ stor faldhastighed. Spredningen for de to kørsler er meget lig hinanden, den kraftigere vind i februar har derfor ikke indflydelse på resultatet. Den maksimale koncentration er i hele området ikke større end omkring 50 mg/l, og det er kun lige omkring selve udgravningen at disse værdier findes m fra selve udgravningen er den maksimale koncentrationen ikke mere end 25 mg/l. Sedimentationen sker i et område omkring udgravningsområdet med en radius på m. I en afstand på 100 m eller mere fra udgravningsområdet er sedimentationen dog ikke større end 22mm. Tidsmæssigt overskrider koncentration kun 2 mg/l i mindre end 1% af tiden i en afstand på op til 500m fra graveområdet.

25 Specifikation af spredningsscenarier Side Legend Uddybning Max. Konc. [mg/l] Figur 21 Den maksimale koncentration baseret på 6 timer data i alle gridpunkter i [mg/l] for kørslen i februar/marts Legend Uddybning sedimentation [mm] Figur 22 Den endelig sedimentation i [mm] for kørslen i februar/marts.

26 Specifikation af spredningsscenarier Side Legend Uddybning Større end 2 mg/l [% af tiden] Figur 23 Procent af tiden med koncentration større end 2 mg/l i februar/marts Legend Uddybning close up sed mm TEB0.asc <VALUE> Figur 24 Den endelig sedimentation i [mm] for kørslen i marts/april

27 Specifikation af spredningsscenarier Side Legend Uddybning Max. Konc. [mg/l] Figur 25 Den maksimale koncentration baseret på 6 timer data i alle gridpunkter i [mg/l] for kørslen i marts/april Legend Uddybning Større end 2 mg/l [% af tiden] Figur 26 Procent af tiden med koncentration større end 2 mg/l i februar/marts

28 Specifikation af spredningsscenarier Side 26

29 Specifikation af spredningsscenarier Side KONKLUSION Da det primært er sand der udgraves, er sedimentspredningen begrænset til området omkring udgravningen samtidig med, at det meste sediment falder til bunds meget tæt på udgravningen. Dette skyldes, at strømhastighederne ved Skærbæk Havn er meget små samtidig med, at sand har en større faldhastighed end ler, silt og gytje. Det skal dog nævnes, at det kan forventes, at området med sedimentation er større men med en mindre mængde, da der reelt sker udgravning i et større område end beskrevet i modellen. På den anden side er det konservativt antaget, at sandet er fint sorteret sand med en middelkorndiameter på 0,065 mm. Sand med større korndiameter har en større faldhastighed og vil derfor falde hurtigere til bunds. Dette vil medføre at områdes med sedimentation reduceres. Det er vurderet, at de to ovennævnte antagelser opvejer hinanden. Strømningsforholdene ved Skærbæk er hovedsageligt styret af to forhold: 1. De regionale vandstandsvariationer 2. Lokale vindforhold Som kontrol af dette er sedimentspredningen for en periode i februar/marts sammenholdt med en i periode i marts/april og kun ikke betydende forskelle er observeret. Uddybningen af havnen vil ikke påvirke den eksisterende sedimenttransport væsentlig. Den nuværende sejlrende er allerede med til at stoppe sediment transporten, da vanddybden her er større end de omkringliggende områder og dermed har lavere strømhastighed hvorved sediment nemmere sedimentere. Den planlagte udvidelse ændre ikke væsentligt på dette forhold, hvorfor der ikke kan forventes at ske en påvirkning af den overordne morfologi.

30 Specifikation af spredningsscenarier Side REFERENCER 1. Eisma, D, Dredging in coastal waters, 2006, Taylor & Francis plc, London, UK, ISBN Jensen, Anders (Formand for CEDA / Central Dredging Associasion) / Telefonsamtale 7. Januar 2008) 3. Farvandsvæsenet hjemmeside d. 15/4 2010: deller.aspx 4. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Areal Informations Systemet, Oktober 2009, fundet på ministeriets hjemmeside d. 15/3 2010: 5. Jupiter Database, hjemmeside besøgt 15/3 2010:

VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER

VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER Skærbæk Havn VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER Maj 2010 Skærbæk Havn VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER Maj 2010 1 Plot opdateret 2010-05-10 TEB PMJ TEB 0 2010-04-28 SSC PMJ TEB Udgave Betegnelse/Revision

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

Udvidelsen af Rønne Havn. September 2016 BILAG 1 SEDIMENTSPREDNING

Udvidelsen af Rønne Havn. September 2016 BILAG 1 SEDIMENTSPREDNING Udvidelsen af Rønne Havn September 2016 BILAG 1 SEDIMENTSPREDNING PROJEKT Bilag 1 - Sedimentspredning Projekt nr. 217519 Dokument nr. 1219840348 0 Rapport MML JAD KAJE 29092016 Rev Beskrivelse Udarbejdet

Læs mere

Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer. Præsenteret af Jan Dietrich. 21.

Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer. Præsenteret af Jan Dietrich. 21. Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer Præsenteret af Jan Dietrich 21. november 2013 Klapprocessens hovedelementer Tømning af prammen Sediment stråle ned

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008. Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Endelig rapport November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009 Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings Vurdering af sedimenttransport og vandudskifting ved opførelse af ny høfde ved indsejling til Øer Havn.

Læs mere

Måling og modellering af partikelspredning

Måling og modellering af partikelspredning Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen

Læs mere

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Hastighedsprofiler og forskydningsspænding

Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Formål Formålet med de gennemførte forsøg er at anvende og sammenligne 3 metoder til bestemmelse af bndforskydningsspændingen i strømningsrenden. Desden er formålet,

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Badevandsprofil for Egernsund i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Egernsund i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Egernsund i Sønderborg Kommune Strandens navn Egernsund Adresse Fjordvej 41, 6320 Egernsund (oplyses ved opkald til 112) Stationsnummer Stations-ID M101 DKBW748 Koordinater for kontrolstation

Læs mere

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk

Læs mere

UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING

UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK MODELLERING Revision 0 Dato 22-09-2013 Udarbejdet af JAN Kontrolleret af JEES Godkendt af Beskrivelse JAN Udvidelse af havnen

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Notatet behandler punkt for punkt Søfartsstyrelsen s bemærkninger på s. 2 og 3 i deres brev.

Notatet behandler punkt for punkt Søfartsstyrelsen s bemærkninger på s. 2 og 3 i deres brev. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN - VVM Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Replik til Søfartsstyrelsen

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Syd_M016 Hydrografi og sediment_notat

Syd_M016 Hydrografi og sediment_notat Syd_M016 Hydrografi og sediment_notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Banedanmark Anlægsudvikling Femern Bælt Danske Jernbanelandanlæg Kontrakt Syd Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 1

Læs mere

Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen

Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen Numerisk modellering By & Havn Rapport Maj 2014 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

Dato Sagsbehandler Brev Journal nr. 14. september 2005 Torben Vang TOV/iep Tilladelse_Brejning Havn14-9-05.doc

Dato Sagsbehandler Brev Journal nr. 14. september 2005 Torben Vang TOV/iep Tilladelse_Brejning Havn14-9-05.doc Brejning Båd Klub v/bent Andersson Borggårdsparken 70 7080 Børkop Dato Sagsbehandler Brev Journal nr. 14. september 2005 Torben Vang TOV/iep Tilladelse_Brejning Havn14-9-05.doc 8.75.1-17 Tilladelse til

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Tekst Bygherre: DSB SALG Vejmyndighed: Nyborg Kommune Entreprenør: Per Aarsleff A/S Rådgiver: Carl Bro as Miljø: DGE Anlægsperiode: Juli 2004- juli 2005 Oversigtsbillede

Læs mere

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Renovering af kaj i Ristinge Havn

Renovering af kaj i Ristinge Havn Langeland Kommune Renovering af kaj i Ristinge Havn Geoteknisk undersøgelsesrapport Data Rapport nr. 1 Juli 2011 Renovering af kaj i Ristinge Havn 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål 2

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Læs mere

Klaptilladelse til: Kerteminde Marina.

Klaptilladelse til: Kerteminde Marina. Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Att.: Lars Bertelsen Mail: lbe@kerteminde.dk Tlf: 65151461 Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4311-00072 Ref. jimho Den 4. august 2015 Klaptilladelse

Læs mere

Emnehæfte. Beregning af koter, fald, anlæg og rumfang. Kloakrørlæggeruddannelsen

Emnehæfte. Beregning af koter, fald, anlæg og rumfang. Kloakrørlæggeruddannelsen Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Emnehæfte Beregning af koter, fald, anlæg og rumfang Kloakrørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 12. september 2006. Materialet er udviklet

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Fanø Kommune. Teknisk projektbeskrivelse. Oprensning af Slagters Lo

Fanø Kommune. Teknisk projektbeskrivelse. Oprensning af Slagters Lo Fanø Kommune Teknisk projektbeskrivelse Oprensning af Slagters Lo Juli 2012 1 Indhold 1 RESUMÉ OG BAGGRUND... 3 2 FORUNDERSØGELSER... 4 2.1 SEMINENTANALYSE... 4 2.2 STRØMNINGSBEREGNINGER... 5 2.3 UDFØRELSESMETODE...

Læs mere

Kalibrering i praksis.

Kalibrering i praksis. Kalibrering i praksis Kalibrering i praksis Agenda Onsdag 15/3 14.30-15.15 Kalibrering hvorfor? Hvad er en kalibrering? Torsdag 16/3 11.00-12.00 - Reference / sporbarhed - Måleevne - Præcision og Nøjagtighed

Læs mere

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Tilladelse til optagning af sediment i Haderslev Havn ved X-yacht.

Tilladelse til optagning af sediment i Haderslev Havn ved X-yacht. Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Att: Jens Kloster Hedegaard Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74342149

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Badevandsprofil for: Mariendal

Badevandsprofil for: Mariendal Badevandsprofil for: Mariendal Ansvarlig myndighed: Assens Kommune Miljø og Natur Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf: 64 74 75 11 (man.-ons.: kl. 10.00-15.00, tor.: kl. 10.00-17.00, fre.: kl. 10.00-13.00)

Læs mere

MIKKELSBY NY BØLGEBRYDER

MIKKELSBY NY BØLGEBRYDER Til De bydende Dokumenttype Designbasis Dato Maj 2016 MIKKELSBY NY BØLGEBRYDER Ny bølgebryder Revision 0 Dato 2016-05-13 Udarbejdet af NFC Kontrolleret af KAPS Godkendt af TSTAES Beskrivelse Designbasis

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

OPSTILLING AF EN GAIA-WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER:

OPSTILLING AF EN GAIA-WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA-WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: VAGN PEDERSEN CE1907 20150806/KLA KROGSTRUPVEJ 20 7400 HERNING Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Badevandsprofil Klinten

Badevandsprofil Klinten Badevandsprofil Klinten Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden af et stendige. Øst for det

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 7.2-1 Indhold 7.2 Modellering

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Syd Adresse Strandnr. A460, Lystbådehavnen Nedergade 9B, 6440 Augustenborg (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm) Stationsnummer

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: Horsens Hedegårdsvej 2 CE- 0838 20140812/KAB 9520 Skørping Side: 1 af 10 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere