DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer
|
|
- Anita Lindholm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer Nye kilder til stress? Afrapportering fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i DJØFs stress-projekt. Juni 2004
2 Resumé Spørgeskemaundersøgelsen viser, at mere end hver fjerde DJØFer selv vurderer, at han eller hun er generet af stress. Særligt kvinderne og i særdeleshed kvindelige chefer og kvinder med en lang arbejdsuge er hårdt ramt. Der er dog en ikke entydig sammenhæng mellem arbejdsugens længde og stressoplevelsen. Analyserne peger på, at de udstrakte muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt i tid og sted indebærer, at DJØFerne arbejder mere end de ellers ville gøre - og at dette for mange resulterer i en generende stressoplevelse. Samtidig med at samme fleksibilitet betragtes som en forudsætning for at nå det hele - familie og job. Indhold 1. Indledning og baggrund Om spørgeskemaundersøgelsen Stressede DJØFere Privatliv og karrieren Mellemlederne..15 Side 2
3 1. Indledning og baggrund Gennem de seneste år har der været et kraftigt fokus på danskernes og DJØFernes - arbejdsliv. Debatten kredser især om to store problematikker: Stress og barrierer i forhold til en holdbar forening af arbejdsliv og familieliv. Da det er DJØFs vurdering, at medlemmerne i stigende grad oplever, at deres arbejde er kilde til uønsket stress, iværksatte DJØF i foråret 2003 stress-projektet. Projektet har haft til formål at undersøge problemerne grundigt, skabe maksimal opmærksomhed og debat omkring dem, og endelig udruste DJØFs medlemmer med en anvendelig værktøjskasse til brug for både individuel og fælles problemløsning på arbejdspladserne. Som led i projektets undersøgelsesdel er der udarbejdet både en kvalitativ undersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse af DJØFernes arbejdsliv i Denne rapport indeholder de væsentligste resultater af spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne af den kvalitative undersøgelse fremgår af rapporten Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker på SFI Helle Holt. Værktøjskassen dialogprogrammet - er udarbejdet af Center for Stress og DJØF og tilgængelig for alle interesserede. Rapporter, dialogprogrammer, facts om projektet mm. findes på EU s Socialfond har støttet projektet, hvilket har været afgørende for dets gennemførelse. For nærmere oplysninger kontakt konsulent Jesper Holdflod Pallesen på tlf eller jhp@djoef.dk Hvorfor er DJØFere stressede? DJØFernes arbejdsmarked er i hastig og konstant forandring. I løbet af de seneste år har særligt to forhold gjort sig gældende og dermed efter alt at dømme resulteret i, at en stor andel af DJØFerne tilkendegiver, at de er generet af stress. En stor del af DJØFernes stressoplevelser kan henføres til den mangeårige effektiviserings- og moderniseringsbestræbelse i både den private og (især) den offentlige sektor. Dette har for det første ført til en intensivering af arbejdet og dets produktivitetskrav, og for det andet til implementeringen af en række nye styrings- og organisationsformer. De to undersøgelser har søgt at belyse konsekvensen af begge tendenser, men har særligt haft fokus på betydningen af de nye styrings- og organisationsformer. Begrebet nye organisationsformer er bredt og diffust, men forstås her som det moderne, udviklende og fleksible arbejde, som typisk rummer elementer som projekt- og teamarbejde, fleksibel arbejdstid, hjemme/distancearbejde, selvledelse - og i det hele taget et stort individuelt ansvar for arbejdets kvalitet og tilrettelæggelse. Side 3
4 1.2. Nye organisationsformer i fokus Den nærmere baggrund for, at de to undersøgelser fokuserer på de nye organisationsformer er, at debatten for DJØF at se - om de nye organisationsformer i dag foregår på et alt for skævt grundlag: Fokus er primært på de positive sider (fx øget samarbejde, kompetenceudvikling, projektarbejde, selvrealisering, selvledelse), og kun sjældent på bagsiden af medaljen (fx uklarhed om arbejdsdelinger og ledelsesroller, urealistiske deadlines, indbyrdes afhængighed, sammenblanding af arbejdsliv og familieliv). En mere nuanceret debat bør derfor også tage stilling til, om udbredelsen af nye organisationsformer kan føre til øget stress og nedslidning, og derved i sidste ende medvirke til en tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det DJØFs holdning, at arbejdsrelateret stress skal betragtes som et kollektivt problem for arbejdspladsen på linie med det fysiske arbejdsmiljø o.l. Stress betragtes fortsat alt for ofte og alt for mange steder som et problem, som den enkelte selv må håndtere og løse og endnu værre: Noget tabubelagt man ikke taler højt om, hvis problemet er alvorligt. Det skal understreges, at DJØF grundlæggende mener, at udbredelse af nye organisationsformer er til klar fordel for vores medlemmers arbejdsliv og udvikling af kompetencer og employability. Men for at kunne udnytte alle fordelene, er det vigtigt også at være opmærksom på de ulemper, der uværgeligt følger med så store ændringer af vores arbejdsmarked. Samlet set er det DJØFs målsætning, at vores medlemmer har det bedst tænkelige grundlag for at kunne balancere, udvikle sig og trives indenfor de organisationsformer, som nu og fremover gælder på arbejdsmarkedet. Side 4
5 2. Fakta om spørgeskemaundersøgelsen Ultimo august 2003 modtog et repræsentativt udsnit på af DJØFs erhvervsaktive medlemmer et spørgeskema med posten. Cirka 800 besvarede og indsendte skemaet i første omgang, heraf benyttede knap 100 medlemmer muligheden for at udfylde skemaet via DJØFs hjemmeside. Medio september udsendtes en "rykker med et nyt skema, hvilket resulterede i cirka yderligere 400 flere besvarelser. Dermed har i alt medlemmer, dvs. 60 pct., besvaret skemaet, hvilket er meget tilfredsstillende. En nærmere sammenligning af undersøgelsens respondenter i forhold til medlemsskarens sammensætning bekræfter, at undersøgelsen hviler på et repræsentativt udsnit af medlemmerne. I spørgeskemaet undersøges DJØFernes stressniveau på baggrund af to forhold, henholdsvis selvoplevet stress og klinisk stress. I den selvoplevede del skal DJØFerne selv vurdere, om de er generet af stress og derfor også selv tage stilling til begrebet stress. I den kliniske stress-test spørges til en lang række faktorer, fx koncentrationsbesvær, nervøsitet, humør o.l. Målingen af det kliniske stressniveau er baseret på de stressindikatorer, som Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) har udviklet. Når der i denne rapport refereres til stress, er det med mindre andet er angivet på baggrund af de medvirkendes egen vurdering, dvs. den selvoplevede og subjektivt bedømte stress. I afsnit 3.10 er resultaterne af den kliniske test gengivet og sammenlignet med den tilsvarende test, som Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) foretog blandt sine medlemmer i Målet med spørgeskemaundersøgelsen er at opnå et dækkende og samtidig bredspektret billede af DJØFernes arbejdsliv. Der er derfor spurgt ind til en lang række forhold i arbejdslivet, herunder forholdet til kolleger, chefer, arbejdsmiljø mm. - og til DJØFernes stressoplevelse. Side 5
6 3. Stressede DJØFere På spørgsmålet vil du beskrive dig sig selv som stresset i hverdagen svarer 41 pct. af DJØFerne i undersøgelsen enten i høj grad eller i nogen grad. Heraf siger to tredjedele (dvs. 28 pct. af alle medvirkende), at de samtidig er generet af denne stressoplevelse. Den sidste tredjedel angiver, at de ikke generet af deres stress. Resultaterne af den kliniske stresstest viser (jf. afsnit 3.10.), at DJØFerne i sammenligning med andre faggrupper generelt set har det godt. Det er i sig selv ikke overraskende, da tidligere undersøgelser har vist, at netop højtuddannede har et forholdsvis godt mentalt helbred (IDA 2002). Men uanset at DJØFerne, sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet, ikke ligger højt i den kliniske stress-test, er det væsentligt at have for øje, at mere end hver fjerde DJØFer oplever et pres på sig selv i sin hverdag, som anses for både stressende og generende. Når der i det følgende refereres til stressede DJØFere, er det udelukkende gruppen på 28 pct. som både i høj eller nogen grad er stressede i hverdagen og samtidig vurderer, at de generet heraf. Den resterende gruppe på 13 pct. beskrives ikke nærmere, da de angiveligt ikke har et problem (men måske endda trives med stress i et vist omfang). I det følgende analyseres gruppen, som er generet af stress, i forhold til relevante baggrundsvariable Kvinder er mest stressede særligt mellemlederne Kvinder er klart mere generet af stress end mænd. Hver tredje kvinde og hver fjerde mand i rækken af erhvervsaktive DJØFere angiver, at de er generet af stress. Den forskel kendes også fra andre undersøgelser. Billedet bliver dog noget mere nuanceret, når det yderligere opdeles på stillingskategorier. Tabel 3.1: Selvoplevet stress blandt DJØFere, pct. Stresset Ej stresset Antal Topleder/direktør kvinder mænd Mellemleder kvinder mænd Fuldmægtig/konsulent kvinder mænd Alle kvinder mænd Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf. Side 6
7 Især de kvindelige mellemledere er markant mere generet af stress end de øvrige grupper. 41 procent af kvinderne i mellemlederjob er generet af stress mod kun 21 pct. hos de mandlige kolleger (jf. også afsnit 5). I fuldmægtiggruppen er kønsforskellen langt mindre end i mellemledergruppen, mens der ikke er forskelle blandt toplederne. For mændenes vedkommende er stress-andelen afhængig af ens placering i hierarkiet. Andelen af stressede mandlige topledere/direktører er kun 19 pct. De mandlige mellemledere og direktører trækker med andre ord mændenes samlede stress-andel ned, mens det forholder sig omvendt hos kvinderne. Her er det især mellemlederne, som så at sige trækker kvindernes stress-gennemsnit op. Dette billede bliver endnu mere klart, når stillingskategorierne opdeles på både køn og alder De ældste kvinder er de mest stressede Helt overordnet set er der umiddelbart ingen sammenhæng mellem selvopfattet stress og alder. Der er dog en svag tendens til, at de yngste og ældste aldersgrupper er mindre stressede end andre. Men opdelt på køn og alder tegner der sig et helt andet tankevækkende billede, jf. figur 3.1. Figuren viser en tydelig forskel på kvinders og mænds stress-mønster. Andelen af stressede kvinder stiger med alderen, mens andelen af mænd generet af stress topper for de årige for herefter at falde. Figur 3.1:Selvopfattet generende stress 40% - opdelt på køn og alder 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Over 60 Alder Mænd Kvinder Alle Side 7
8 Disse tendenser hænger nøje sammen med deltagernes stillingskategori. De mandlige chefer er mindre stressede end de mandlige fuldmægtige/konsulenter i samme aldersgruppe. Dermed bliver den vigtigste stresshæmmende faktor for mændene, at så mange af dem bliver chefer, når de er fyldt 40 år eller derover. Når det samtidig er mandlige chefer, som føler sig mindst stresset betyder det, at andelen af stressede mænd samlet set - falder med alderen. Det samme gælder ikke for kvinderne, hvor flere mellemlederne er generet af stress end fuldmægtige/konsulenter i samme alder. Når kvindernes stressandel stiger med alderen, hænger det altså nøje sammen med at chefandelen i aldersgruppen stiger, hvilket trækker gennemsnittet op. Præcis det modsatte gør sig gældende for mændenes vedkommende. Her medvirker en forholdsvis høj andel topchefer til at trække stress-gennemsnittet ned. De forholdsvis få kvindelige topchefer kan så at sige ikke kan trække kvindernes gennemsnit ned i samme omfang Arbejdsugen længde og placering Den gennemsnitlige arbejdsuge for en ikke-chef DJØFer er 41 timer. 40 for kvinder og 42 for mænd. Mellemledere og topledere har, uanset køn, en arbejdsuge, der er hhv. 4 og 8 timer længere, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2: Hvor mange timer arbejder du en typisk uge? Kvinder Mænd Stilling Pct. Timer Pct. Timer Topleder/direktør Mellemleder Fuldmægtig/konsulent Med til DJØFernes job følger som regel også muligheden (og forpligtelsen) til at arbejde udenfor normal kontortid. Og det gør DJØFerne også i stor stil. Tendensen er kort fortalt, at de der oftest arbejder om aftenen og/eller i weekenden også arbejder mest. Det skal i den forbindelse nævnes, at 20 pct. af DJØFerne i undersøgelsen i høj grad finder det nødvendigt at være meget fleksibel med hensyn til placering af arbejdstid. Yderligere 40 pct. mener, det er nødvendigt i nogen grad. De to tabeller herunder viser besvarelserne for spørgsmålene Arbejder du hjemme om aftenen og Arbejder du i weekenden. Der er opdelt på køn. Tallene viser, at det klart er mændene, som mest anvender de fleksible muligheder. Omkring halvdelen af mændene arbejder meget ofte/jævnligt på aftener eller i weekender. Tabel 3.3: Arbejder du hjemme om aftenen? (pct.) Kvinder Mænd Meget ofte/jævnligt Sjældent/aldrig Side 8
9 Tabel 3.4: Arbejder du i dine weekender? (pct.) Kvinder Mænd Meget ofte/jævnligt Sjældent/aldrig Note: 16 pct. af mændene svarer meget ofte, 7 pct. af kvinderne. 31 pct. af de adspurgte svarer, at de meget ofte/jævnlig arbejder om aftenen og samtidig meget ofte/jævnligt arbejder i weekenden (26 pct. af kvinderne og 36 pct. af mændene). Den gruppe har en gennemsnitlig arbejdsuge på 47 timer. De øvrige 69 pct. af DJØFerne i undersøgelsen har en gennemsnitlig arbejdsuge på 41 timer. Det tyder på, at dem der arbejder på skæve tidspunkter, typisk ikke gør det for at fordele en almindelig arbejdsuge mere bredt hen over ugen, men for at kunne arbejde mere. (Se også artiklen Natholdet fra DJØF Bladet nr. 22, Artiklen kan findes på En årsag til at mænd gennemsnitligt set arbejder mest, er den forholdsvis store andel af mellemledere og især topledere/direktører. Det er især den sidste gruppe, som arbejder mest og som spreder deres større timetal mere over ugen. Fx arbejder knap 60 pct. af toplederne meget ofte/jævnligt både aften og weekender, jf. tabel 3.6 herunder. Tabel 3.5: Arbejder meget ofte/jævnlig i både weekender og aftener, opdelt efter stilling Stilling Andel i pct. Topleder/direktør 59 Mellemleder 45 Fuldmægtig/konsulent 24 Som det fremgik af tabel 3.1. var topchefer og mandlige mellemledere de to mindst stressede grupper i undersøgelsen og samtidig dem med de længste arbejdsuger. For fuldmægtig/konsulentgruppen er billedet noget anderledes. Her spiller arbejdstiden tilsyneladende i et eller andet omfang ind på stressoplevelsen, jf. tabel 3.6. Tabel 3.6: Stress og arbejdstid i fuldmægtig/- konsulent-gruppen. Pct. Stresset Ej Stresset Kvinder 40 timer og derunder Over 40 timer Mænd 40 timer og derunder Over 40 timer Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf. Side 9
10 De fuldmægtige/konsulenter, der arbejder mere end 40 timer pr. uge, føler sig mest generet af stress. Især kvinderne. 43 pct. af kvinderne med en arbejdsuge over 40 timer, siger de er generet af stress, og tilsvarende 33 pct. af mændene. Det er dog værd at bemærke, at der ikke eksisterer en direkte sammenhæng mellem arbejdsugens længde og andelen af stressede Flekstid skaber mere arbejde DJØFerne har i udstrakt grad fleksible job. Mere end ni ud af ti DJØFere kan flekse uformelt eller formelt med fx flekskort. Hermed følger også muligheden for bedre at kunne tilpasse arbejdets behov og/eller familiens behov. Men fleksibiliteten anvendes i høj grad til at arbejde mere. Således angiver 49 pct. af DJØFerne i undersøgelsen, at de i høj eller nogen grad anvender fleksmuligheden til at arbejde mere end de ellers ville gøre (49 pct.), mens 44 pct. siger, at de ikke arbejder mere som følge af deres fleksible muligheder. De resterende 7 pct. har ikke mulighed for at placere deres arbejdstid fleksibelt, jf. figur 3.2. Sammenholdes dette resultat med hvem der samtidig er generet af stress, er tendensen klar: Der er dobbelt så mange stressede i den gruppe af DJØFere, som siger, de anvender deres fleksibilitet til at arbejde mere, end de ville gøre uden fleksibiliteten, jf. figur 3.2. Mere præcist er 37 pct. i den gruppe generet af stress, mens det samme kun gælder 19 pct. i den anden gruppe. I den lille gruppe uden fleksibilitet - er hver fjerde generet af stress hvilket nogenlunde er på niveau med det samlede gennemsnit. 60 Fig Gør fleksibiliteten at du arbejder mere end du ellers ville gøre? (Pct. af alle DJØFere) Andel stressede heraf. 50 Nej Arbejder mere Uændret Ingen fleks Andel af gruppen generet af stress Stress forekommer hyppigst hos den gruppe af DJØFere, der mener, at de arbejder mere end de ellers ville gøre som følge af fleksibiliteten i deres job. Her er 37 pct. generet af stress, mens det kun er 19 pct. i den gruppe af DJØFere, som finder, at deres arbejdstid er uændret som følge af fleksibiliteten. Side 10
11 På dette punkt bekræfter talmaterialet altså tesen, at nye organisationsformer med deres nye muligheder resulterer i (mere) stress. Resultatet skal dog ses i forhold til, at DJØF ikke tidligere har undersøgt DJØFernes stressoplevelse og derfor ikke kan foretage en sammenligning over tid. Der er god sammenhæng mellem arbejdsugens længde og brugen af de fleksible muligheder. Således har de DJØFere i undersøgelsen - som svarer at de i høj grad bruger fleksibiliteten til at arbejde mere en median-arbejdsuge på 45 timer. For de øvrige er arbejdsugen noget kortere, jf. tabel 3.7. Tabel 3.7: Gør din mulighed for at arbejde fleksibelt, at du faktisk arbejder flere timer, end du ellers ville gøre? Typisk arbejdsuge, timer, median. I alt, timer N I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Men det skal igen nævnes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem arbejdsugens længde og stressoplevelsen. Det demonstrerer fx de forholdsvis ustressede mandlige (top)chefer tydeligt. Omvendt er andelen af stressede klart højere i fuldmægtig/- konsulentgruppen klart højest hos dem med de længste arbejdsuger, jf Det tyder på, at det i høj grad er ens forventninger (og forhåbninger) til arbejdet kontra de faktiske forhold, som afgør, hvorvidt stress er et problem eller ej. En lang arbejdsdag er med andre ord ikke nødvendigvis ensbetydende med stress, hvis man har indrettet sig efter det og indforstået med, at det et grundvilkår for jobbet. Problemerne opstår i stedet, når forventningerne til arbejdsvilkårene brydes og arbejdet måske begynder at tage mere tid, fx som følge af en organisationsændring. Denne pointe er også velunderbygget i den kvalitative undersøgelse Hjemmearbejde både godt og skidt De fleste DJØFere har også mulighed for at udføre en del af deres arbejde hjemme. 50 pct. har muligheden og bruger den, mens 39 pct. har muligheden uden at bruge den. Kun 11 pct. af de adspurgte DJØFere har ikke mulighed for at udføre en del af deres arbejde hjemme. 29 pct. af de der arbejder hjemme siger tilsvarende, at deres hjemmearbejde går ud over deres privatliv men samtidig vurderer 81 pct., at de ved at arbejde hjemme bedre kan skabe sammenhæng mellem deres arbejdsliv og privatliv. 86 pct. mener, at de bedre kan overkomme deres arbejde ved at arbejde hjemme. Side 11
12 Der er med andre ord en forholdsvis stor gruppe, som siger de både kan skabe bedre sammenhænge, og som samtidig oplever, at hjemmearbejdet går ud over privatlivet. Men en væsentlig forklaring ligger formentlig i det forhold, at 58 pct. af de, som arbejder hjemme, vurderer at de dermed (i høj eller nogen grad) arbejder mere end de ellers ville gøre. (Desværre kan materialet ikke vise, hvordan den gruppe ville have det i forhold til privatlivet hvis de ikke havde muligheden for at arbejde hjemme.) Figur 3.3. Hvad indebærer dit hjemmearbejde? Bedre overkomme job Bedre smh. job/privat I nogen grad I høj grad Arb. mere end ellers Går ud over privatliv I samme boldgade spiller muligheden for at tilpasse arbejdsliv og familieliv ikke uventet også sammen med stressoplevelsen. I fuldmægtig/konsulent-gruppen er kun hver femte generet af stress på de arbejdspladser, hvor det i høj er acceptabelt at tilpasse arbejdsliv og privatliv. På arbejdspladser, hvor det i mindre grad er acceptabelt, er mere end halvdelen af kvinderne generet af stress og hver tredje mand Branche har ikke stor betydning Overordnet set er der ikke store brancheforskelle på stressoplevelsen, når der korrigeres for kønssammensætningen i brancherne. Men opdelt på køn tegner der sig et billede af, at kvinder er forholdsvis mere generet af stress især på undervisnings- og forskningsområdet og inden for finansområdet, jf. figur 3.4. Denne problematik er yderligere beskrevet i to artikler i DJØF Bladet, nr. 9 og 10. Findes på Side 12
13 Fig Generet af stress. Branche og køn. 60 Kvinder Mænd Centraladm. Politi og ret Undervisning Amt Kommune Anden off. Interesseorg. Finans Advokat Konsulent Øvr. private Alle Opdelingen på branche viser desuden, at særligt DJØFerne i advokatsektoren og centraladministrationen seriøst overvejer at skifte job pga. stress. Det gør hhv. 19 og 20 pct. i høj eller nogen grad. Ønsket er særligt udtalt blandt kvinderne i advokatbranchen. Tilsvarende overvejer 36 pct. i advokatbranchen i høj eller nogen grad at skifte job, hvor de bedre kan tage hensyn til privatlivet. I centraladministrationen er det 22 pct., dvs. mere end hver femte DJØFer. 3.9 Tilfredshed med nærmeste leder - og stress Langt de fleste DJØFere, synes de har en god leder. Hver tredje DJØFer i undersøgelsen på fuldmægtig/konsulentniveau mener, at han eller hun i høj grad har en god leder. 40 pct. svarer i nogen grad. Tilbage er lidt mere end hver fjerde som i mindre grad eller slet ikke er tilfreds med sin leder. Tilfredshed med chefen hænger tilsyneladende sammen med ens stressoplevelse. Der er absolut færrest stressede blandt de DJØFere, der i høj grad mener, de har en god leder. Her er kun 14 pct. generet af stress. Billedet er unægtelig anderledes i den gruppe, som i mindre grad eller slet ikke er tilfredse med chefen. Her er hele 42 pct. generet af stress. 3.9 Travlhed er ikke stress DJØFerne har travlt! Henholdsvis 39,5 pct. og 49,8 pct. har i høj eller nogen grad almindeligvis meget travlt på dit arbejde dvs. i alt ni ud af ti. Det tyder på, at de medvirkende DJØFere i undersøgelsen ikke sætter lighedstegn mellem det at have travlt og så stress. Kun 16,3 pct. af DJØFerne finder, at deres travlhed generer dem og det er væsentligt færre end det antal, som angiver, de er generet af stress. Det tyder på, at travlhed i sig selv ikke generer DJØFerne men derimod andre faktorer. Side 13
14 3.10 Den kliniske stressmåling DJØFernes stressniveau kan direkte sammenlignes med ingeniørernes, som blev målt i en tilsvarende undersøgelse i 2002 (IDA 2002). Den mest iøjefaldende konklusion er, at DJØFerne langt hen ad vejen ligger på linie med ingeniørerne. I figur 3.5 herunder er DJØFernes stressoplevelse opdelt på AMI s fem dimensioner. Tallene i parenteserne angiver resultaterne fra IDA s undersøgelse. Figur 3.5. DJØFernes stressoplevelse i fem dimensioner Somatiske stresssymptomer 4,5 (4,4) Kognitive stresssymptomer 4,4 (4,0) Adfærdsmæssige stress-symptomer 4,2 (3,9) Mentalt helbred 4,0 (3,9) Vitalitet 3,7 (3,5) Jo længere søjlerne er, jo mindre stress. Dermed viser figuren, at DJØFernes stress i lighed med ingeniørerne primært skaber et problem i forhold til deres vitalitet. DJØFernes stress kommer altså mest til udtryk som udslidthed og energiforladthed. Men det skal dog i den sammenhæng bemærkes, at både ingeniører og DJØFere ligger bedre mht. vitalitet sammenlignet med gennemsnittet for danske lønmodtagere (IDA 2002). Selv om DJØFernes største problem snævert betragtet vedrører deres vitalitet, så viser figur 3.5 også klart, at DJØFerne kun i begrænset omfang er ramt af somatisk stress. Således må det som forventet - konstateres, at den selvoplevede stress vedrører flere end den somatiske, klinisk målte, stress. Det er som før nævnt langt fra det samme som, at der ikke er et (stigende) problem med negativ stress på DJØFernes arbejdspladser. Side 14
15 4. Privatliv og karrieren For mange DJØFere er arbejdsliv og privatliv ikke uafhængige størrelser, men tværtimod tæt sammenvævede. Adspurgt Får I almindeligvis jeres arbejde og familieliv til at hænge sammen på en god måde, svarer 46 pct. af DJØFerne i undersøgelsen I høj grad. Her spiller alderen dog tilsyneladende en væsentlig rolle i forhold til svaret, jf. tabel 4.1. Det samme gælder ved spørgsmålet om fordelingen af karriere og familie, jf. tabel 4.2. Respondenter i års alderen har de klart største problemer med at få arbejdslivprivatliv-kabalen til at gå op, ligesom samme aldersgruppe i mindst omfang er enige om, hvor meget karrieren må fylde. Tabel 4.1: Får I almindeligvis jeres arbejde og familieliv til at hænge sammen på en god måde? Pct. af alle DJØFere Alder Over 60 Alle I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Tabel 4.2. Er I enige om, hvor meget Jeres job og karriere må fylde i forhold til privatlivet? Pct. af alle DJØFere Alder Over 60 Alle I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Der er derudover et vist pres fra kærester og ægtefæller om at nedprioritere arbejdet. Således har 25 pct. af DJØFerne svaret, at de i nogen grad eller i høj grad oplever et pres fra deres partner om at nedprioritere deres arbejde. 5. Mellemlederne De kvindelige mellemledere i undersøgelsen er den gruppe, som generelt er mest generet af stress, jf. tabel 3.1. Den statistisk set typiske kvindelige mellemleder er jurist, år, har 1-3 års anciennitet i centraladministrationen eller en kommune, og arbejder timer pr. uge. Den typiske mandlige mellemleder deler i vidt omfang den kvindelige mellemleders karakteristika, men med de to væsentlige forskelle: Manden er økonom og i noget større omfang privat ansat. Side 15
16 En ofte anvendt forklaring på, at de kvindelige mellemledere i højere grad er generet af stress end deres mandlige kolleger er, at kvinderne i vidt omfang også har ansvaret for hjemmet samtidig med deres krævende job. Tidligere undersøgelser vist, at kvindelige chefers partner i vidt omfang også er gør karriere. At der er noget om den pointe, giver svaret på følgende spørgsmål klart indtryk af. På spørgsmålet om hvem i parforholdet, der prioriterer karrieren højest, svarer 36 pct. af de kvindelige mellemledere, det gør jeg. Samme svar giver hele 63 pct. af de mandlige mellemledere, jf. tabel 5.1. Det vidner om, at kvinder i lederstillinger typisk har en partner, som prioriterer karrieren lige så højt eller endnu højere end dem selv, mens det modsatte typisk gælder for mændene. Kun 5 pct. af de mandlige mellemledere angiver, at deres partner prioriterer karrieren højest. Tabel 5.1: Hvem af mellemlederne prioriterer karrieren højest, pct. Kvinder Mænd Det gør jeg Det gør min partner 21 5 Vi prioriterer karrieren ens I alt Side 16
DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer
DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer Nye kilder til stress? Foreløbig afrapportering fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i DJØFs stress-projekt. Marts 2004 Resumé Spørgeskemaundersøgelsen
Læs mereLederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereJobmobilitet Lederne Maj 2015
Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereFaktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet
Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,
Læs mereRundspørge om tilbagetrækning blandt. De Erfarne Ledere
Rundspørge om tilbagetrækning blandt De Erfarne Ledere Resumé af rundspørge til medlemmer af 13 faglige organisationer foretaget for Væksthus for ledelse i perioden 13. januar.-1. marts 2011 Indhold Om
Læs mere5: Sygefravær. Juni 2013
5: Sygefravær Juni 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 5: Sygefravær Dette faktaark omhandler sygefravær blandt djøferne, herunder omfanget af psykisk betinget
Læs mereFyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.
Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereDJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Læs mereSurvey om ledelseskvalitet
Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereJobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse Marts 2013 Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA har i perioden fra 5. - 14. februar 2013 gennemført en undersøgelse gennem forbundets
Læs mereMøder og mødekultur Lederne Oktober 2015
Møder og mødekultur Lederne Oktober 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte
Læs mere1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte
1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse
Læs mere2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereRef. MSL/- 28.07.2016. Advokateksamen. Juni 2016. Djøf
Ref. MSL/- 28.07.2016 Advokateksamen Juni 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereMedlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse
1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mere1 Job og organisering: Indeks
BRK 2010 Denne standardrapport sammenfatter resultaterne af jeres trivselsmåling. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Antal besvarelser: 2499 Besvarelsesprocent:
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø:
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette
Læs mereTrivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %
Trivsel 2016 Besvarelse: 80 % Forord Kære ansatte i Med trivselsundersøgelsen Trivsel 2016 ønsker vi at få et samlet billede af det oplevede psykiske arbejdsmiljø i. Trivslen er et vigtigt parameter, som
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET
BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en side 4 4 Samlede resultater 5 5 Resultater på tværs 21 6 Målgruppe
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs mereDØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mere4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere.
16. marts 2016 Ledelse Ifølge FOAs medlemmer er den vigtigste lederegenskab, at den nærmeste leder har føling med, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Det mener 60 procent af FOAs medlemmer. Det viser
Læs mereDet siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads
FOA Kampagne og Analyse Maj 2011 Det siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads FOA har i perioden 29. april- 11. maj 2011 gennemført en undersøgelse om brugen af vikarer via forbundets
Læs mereDatabrud i AKU fra 2016
2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget
Læs mereFORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager - statistik 2015 FORORD Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereSURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 100 Offentligt SURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER Projekt Rådgivning til virksomheder om fleksjobansatte med psykiske lidelser Kunde
Læs mereAnalysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger
Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om vikarer og om
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø. FOA Kampagne og Analyse 30. september 2010
Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø FOA Kampagne og Analyse 30. september 2010 1 1 Resumé... 4 2 Indledning... 6 2.1 Formål... 6 2.2 Tidspunkt for undersøgelsen og metode... 6 2.3 Sammenligning
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereDanske virksomheders erfaringer med outsourcing
Danske virksomheders erfaringer med outsourcing HR-analyse December 2015 Indhold 1. Resumé... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelse... 5 4. Hvad vil man opnå?... 6 5. Implementering og drift... 9 6.
Læs mereOrgandonation og -transplantation
Organdonation og -transplantation Undersøgelse om befolkningens holdning til organdonation m.v. Marts 2001 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse om befolkningens holdning til organdonation m.v. Udarbejdet af
Læs mereFredericia Maskinemesterskole
Fredericia Maskinemesterskole Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereMedlemsundersøgelse 2007
Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5
Læs mereSENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET
SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet
Læs mere3F medlemmer - familie og arbejdsliv
Center for Ligestillingsforskning 3F medlemmer - familie og arbejdsliv Undersøgelse og analyse Januar 2007 Karen Sjørup Charlotte Kirkegaard Center for Ligestillingsforskning Roskilde Universitetscenter
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereAnalyse 8. marts 2016
Analyse 8. marts 2016 Hvor udbredt er kønsdiskrimination i? Af Nicolai Kaarsen Den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag. Men hvordan forholder det sig egentligt med ligestillingen i? Dette
Læs mereOplevelsen af dokumentation og registrering blandt FOAs medlemmer
Oplevelsen af dokumentation og registrering blandt FOAs medlemmer 5. januar 2015 1 Hovedkonklusioner 1 1 Hovedkonklusioner Tidsforbrug: Et FOA-medlem bruger gennemsnitligt 37 minutter på dokumentation
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereGuide til måling af social kapital 2016
Guide til måling af social kapital 2016 Indhold Introduktion til måling af Social Kapital i Høje-Taastrup Kommune 3 Proces for måling af Social Kapital 2016 4 Før måling leders rolle 5 Tjekliste før målingen
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...
Læs mere8. Familiernes IT-anvendelse
Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet
Læs mereDe mindre byer. Hvordan går det med det lokale liv? Det gode liv i Varde Kommune. Fælles indsats om fælles udfordringer
De mindre byer i varde k o mmune Hvordan går det med det lokale liv? Det gode liv i Kommune nære RELATIONER Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Udfordrede byer har styrke og potentiale til ny
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010
Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Side 1 af 49 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Analyseudvalg... 5 Analyseudvalgets repræsentativitet... 5 Køn... 5 Alder...
Læs mere