UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik Indskolingen Brødrene Løvehjerte Musikoplevelse Instrumentkendskab Sangteknik Brug før / efter skolekoncert med DET LILLE OPERAKOMPAGNI LMS aktiviteter er støttet af

2 Indhold Informationer til kontaktlærer og pedel 3 Fælles Mål 5 Til kontaktlæreren 6 Praktiske oplysninger 7 Plakat Undervisningsmateriale til musik 9 Fælles Mål 11 Til musiklæreren 12 Sådan bruges materialet Lyn-introduktion 13 Præsentation af musikerne 14 Saxofonfamilien 15 Opgaveark til saxofon-familien Lidt længere forløb 16 Lyt og tal om stemninger 17 Læs selv læs op Længere forløb 19 Genrekendskab opera 21 Stemmeopvarmning 22 Syng med Til læreren 23 Brødrene Løvehjerte - handlingen 25 Lærervejledning 2

3 Fælles Mål Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb Musik (efter 2. klassetrin) KOMPETENCEOMRÅDE Musikforståelse KOMPETENCEMÅL Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig om musik. FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Musikoplevelse Instrumentkendskab Eleven kan lytte opmærksomt til musik Eleven har viden om aktiv lytning Eleven kan genkende klangen af og navngive forskellige typer af instrumenter Eleven har viden om forskellige typer af instrumenter KOMPETENCEOMRÅDE Musikudøvelse KOMPETENCEMÅL Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Sangteknik Eleven kan synge med god klang i større grupper Eleven har viden om stemmebrug 3

4 Fælles Mål Musik (efter 4. klassetrin) KOMPETENCEOMRÅDE Musikforståelse KOMPETENCEMÅL Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Musikoplevelse Eleven kan formidle sin oplevelse af musik Eleven har viden om måder at udtrykke sin musikoplevelse på Eleven kan lytte til levende fremført musik Eleven har viden om lytteadfærd ved levende fremført musik Instrumentkendskab Musikhistorie Eleven kan genkende klange af og navngive klassiske instrumenter Eleven har viden om klassiske musikinstrumenter Eleven kan genkende og navngive musikalske genrer Eleven har viden om typiske træk ved forskellige musikgenrer KOMPETENCEOMRÅDE Musikudøvelse KOMPETENCEMÅL Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Sangteknik Eleven kan synge med god intonation og klang Eleven har viden om intonation og klang EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL Eleverne kan være publikum ved en koncert og efter koncerten give udtryk for indholdet. Eleverne kan synge og kan deltage i fælles stemmeopvarmning. Eleverne kan fortælle om instrumentfamilier. Eleverne kan genkende musikgenren opera og kender stiltypiske træk ved genren. 4

5 Til kontaktlæreren Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede musiklærere. KONCERTEN Det lille Operakompagni præsenterer i samarbejde med komponist Joachim Holbek operaen over den fantastiske bog, Brødrene Løvehjerte, af Astrid Lindgren. Operaen om brødreparret Jonatan og Karl uropførtes i sin samlede form på Det Kgl. Teater i Med hjælp fra komponisten har orkestret bearbejdet operaen til et kortere format for saxofonkvartet og to sangere, tenor og sopran, samt elektroniske elementer, heriblandt slagtøjsvirkning. Forestillingen behandler temaer som mod, børns forhold til døden, søskendekærlighed og det gode mod det onde. Trods de svære emner er fortællingen i en let og poetisk tone. MUSIKERNE ER Charlotte Anderson: barytonsaxofon Pernille Madsen: sanger (sopran) Peter Navarro-Alonso: tenorsaxofon Sarah Vibe Benfield: altsaxofon Stefan Baur: sopransaxofon Søren Hossy: sanger (tenor) UNDERVISNINGSMATERIALET Materialet falder i to dele: Først den del, som angår afviklingen af koncerten, dvs. praktiske oplysninger om koncertstedet, scenen m.m. Der er Fælles Mål, så det er tydeligt, hvilke faglærere der skal arbejde med materialet i dette tilfælde musiklærerne. Dernæst (side 9) den del, som musiklæreren skal bruge i sit forberedende arbejde med klassen i musiktimerne. Kontaktlæreren bedes formidle de praktiske oplysninger til fx serviceleder og sætte plakater op før koncerten. Kontaktlæreren bedes give undervisningsmaterialet (eller et link) til de involverede musiklærere. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Med venlig hilsen LMS og Det lille Operakompagni HENT FRA Undervisningsmaterialet downloades som pdffil fra LMS hjemmeside Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen. Har du glemt din adgangskode, så spørg LMS. 5

6 Praktiske oplysninger i Målgruppe: Indskoling Antal elever: 120 Opstillingstid: 60 minutter Nedtagningstid: 20 minutter Hjælpere: Lokale: Scene: Rum med god akustik, fx gymnastiksal (Helst ikke sportshal). Ikke gennemgangslokale På gulv, på langsiden af sal Mørklægning: Publikum: Strøm: Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: Eleverne skal ikke kunne se om bag bagtæppet Eleverne sidder på gulv evt. på stole/bænke i de bagerste rækker 230 V Ja tak Vand, kaffe og te. Gerne lidt frugt/brød (6 musikere) Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten KONTAKTPERSON Sarah Vibe Benfield Mobil: sarahvibe@gmail.com EVALUERING Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtig for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 6

7 Plakat LMS aktiviteter er støttet af KONCERT Foto: Casper Cordes Det lille Operakompagni KLASSER STED TIDSPUNKT

8 Brødrene Løvehjerte Undervisningsmateriale til MUSIK Undervisningsmateriale til musik 9 Fælles Mål 11 Til musiklæreren 12 Sådan bruges materialet Lyn-introduktion Grundlæggende præsentation af koncerten 13 Præsentation af musikerne 14 Saxofonfamilien 15 Opgaveark til saxofon-familien Lidt længere forløb Lyd og tekst 16 Lyt og tal om stemninger 17 Læs selv læs op Længere forløb Opera og sang 19 Genrekendskab opera 21 Stemmeopvarmning 22 Syng med Til læreren 23 Brødrene Løvehjerte - handlingen 25 Lærervejledning 8

9 Fælles Mål Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb Musik (efter 2. klassetrin) KOMPETENCEOMRÅDE Musikforståelse KOMPETENCEMÅL Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig om musik. FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Musikoplevelse Instrumentkendskab Eleven kan lytte opmærksomt til musik Eleven har viden om aktiv lytning Eleven kan genkende klangen af og navngive forskellige typer af instrumenter Eleven har viden om forskellige typer af instrumenter KOMPETENCEOMRÅDE Musikudøvelse KOMPETENCEMÅL Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Sangteknik Eleven kan synge med god klang i større grupper Eleven har viden om stemmebrug 9

10 Fælles Mål Musik (efter 4. klassetrin) KOMPETENCEOMRÅDE Musikforståelse KOMPETENCEMÅL Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Musikoplevelse Eleven kan formidle sin oplevelse af musik Eleven har viden om måder at udtrykke sin musikoplevelse på Eleven kan lytte til levende fremført musik Eleven har viden om lytteadfærd ved levende fremført musik Instrumentkendskab Musikhistorie Eleven kan genkende klange af og navngive klassiske instrumenter Eleven har viden om klassiske musikinstrumenter Eleven kan genkende og navngive musikalske genrer Eleven har viden om typiske træk ved forskellige musikgenrer KOMPETENCEOMRÅDE Musikudøvelse KOMPETENCEMÅL Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Sangteknik Eleven kan synge med god intonation og klang Eleven har viden om intonation og klang EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL Eleverne kan være publikum ved en koncert og efter koncerten give udtryk for indholdet. Eleverne kan synge og kan deltage i fælles stemmeopvarmning. Eleverne kan fortælle om instrumentfamilier. Eleverne kan genkende musikgenren opera og kender stiltypiske træk ved genren. 10

11 Til musiklæreren Det Lille Operakompagni har som erklæret mål at levere operaforestillinger på højt niveau til børn. En forestilling med Det Lille Operakompagni er i videst muligt omfang tro over for genren og fortællingerne og går ikke på kompromis med det musikalske oplæg. Vi leverer bearbejdelser af operaer i et mindre format (40-45 min.) specielt målrettet børn. Besætningen er saxofonkvartet og 2 sangere, som udgør alle de nødvendige roller i operaerne, mens vi som ensemble yderligere har mulighed for at lade saxofonisterne udgøre nogle af rollerne eller agere kor eller statister. Vi har desuden mulighed for at understøtte dramatiske elementer med scenografi og på den lydlige side afspille elektroniske lydfiler til yderligere at orkestrere musikken. Med opsætningen af operaen Brødrene Løvehjerte med musik af Joachim Holbek ønsker vi at fortælle den fantastiske historie, som Astrid Lindgrens roman er. Vi vil sætte fokus på og belyse nogle af de problemstillinger, som bogen så levende formidler: Børns forhold til døden og den store kærlighed og nærmest telepatiske kontakt, de to brødre Karl og Jonatan har. Desuden sætte fokus på, hvordan man kun kan være modig, når man er bange, og hvordan begge brødre vokser som personer ved at udvise mod i dramatiske øjeblikke. Det er tunge emner, som tages op i fortællingen, men både i Astrid Lindgrens bog og i musikken af Joachim Holbek, holdes en let, poetisk og eventyrlig tone, der gør emnerne udholdelige og rørende. Selvom vi inviterer børnene ind til en forkortet udgave af Joachim Holbeks fulde opera, så er det vores intention, at børnene skal gå derfra og have oplevet hele Astrid Lindgrens historie om de to brødre. I samarbejde med Joachim Holbek bearbejder vi musikken, der oprindeligt er for symfoniorkester, til saxofonkvartet. Vi benytter os desuden af elektroniske elementer, da musikken oprindeligt har meget dramatiske passager med kæmpe opbud af slagtøj. Undervisningsmaterialet er til musik og er inddelt i tre afdelinger: 1. Til den musiklærer, som kun kan bruge fx et par lektioner på koncertforberedelse. 2. Til den musiklærer, som har mulighed for at forberede sine elever omkring musik og følelser. 3. Til den musiklærer, som bliver inspireret af materialet til at arbejde med opera som genre. (Se næste side.) I øvrigt kan alle sider i materialet tages ud og bruges særskilt. HENT FRA Undervisningsmaterialet downloades som pdffil fra LMS hjemmeside Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen. Har du glemt din adgangskode, så spørg LMS. 11

12 Sådan bruges materialet 1. DEN KORTE VERSION MUSIK 2 LEKT GRUNDLÆGGENDE PRÆSENTATION AF KONCERTEN 1. Præsentation af musikerne 2. Saxofonfamilien 3. Opgaveark til saxofon-familien 2. LIDT LÆNGERE FORLØB MUSIK 2 LEKT LYD OG TEKST 1. Lyt og tal om stemninger 2. Læs selv læs op MUSIK 3. LÆNGERE FORLØB 2 LEKT OPERA OG SANG 1. Genrekendskab opera 2. Stemmeopvarmning 3. Syng med Se undervisningsforslag i lærervejledningen s

13 ELEVARK LMS præsenterer: Det Lille Operakompagni Pernille Madsen Hej! Jeg hedder Pernille. Jeg er sanger og er vild med opera, for i opera skal man både synge flot musik og spille teater - og jeg elsker at synge og spille teater. Jeg er sopran, så det er mig, der synger de højeste toner, og jeg har tit fantastisk smukke gallakjoler på. Søren Hossy Jeg hedder Søren. Jeg er operasanger. Jeg arbejder til daglig på den store nye opera i København, hvor jeg både synger i koret og synger solo. Jeg er tenor, så derfor er det tit mig, der er den unge smukke helt! Engang har jeg også sunget i et band og lavet en musikvideo på MTV. Selvom det er fantastisk at være på et stort teater, elsker jeg at komme ud og optræde med opera for børn. Stefan Baur Hej med jer Mit navn er Stefan og jeg spiller på den lige saxofon som hedder sopransaxofon. Det er ret sejt, fordi jeg faktisk er den, der er dirigent i operaen - I ved ligesom ham med pinden og pingvintøjet. Det er lidt fedt at skulle styre det hele og dirigere med min saxofon. Samtidig skal jeg dog også spille en masse melodier, så det er faktisk også ret svært - men det er også derfor, det er så sjovt at spille. Sarah Vibe Benfield Også hej fra mig! Jeg hedder Sarah, og jeg spiller på den næstmindste og derfor også den næst-lyseste af saxofonerne i kvartetten det er en altsaxofon. Jeg elsker at spille saxofon, fordi jeg kan rigtig godt lide lyden. Når jeg spiller i kvartetten, får jeg tit lov til at spille melodien. Det er nemlig lettest at høre melodien, når den ikke er alt for dyb. Peter Navarro-Alonso Hej med jer! Jeg hedder Peter og spiller på det smukkeste af alle instrumenter: tenorsaxofonen. Alle elsker tenorsaxofonen med dens fine svane-form og varme bløde klang. Mit instrument er lavet af sølv fra inderst til yderst og er mere kostbar end din klasselærers bil. Charlotte Andersson Hejsa! Jeg hedder Charlotte og jeg spiller på en saxofon, der er lige så stor som mig selv! Det er bariton-saxofonen, og den kan virkelig spille dybe toner. Men den kan også spille lyse og fine melodier. På den måde får jeg lov til både at spille basrytmen, der får det hele til at hænge sammen, og sjove soloer! 13

14 ELEVARK Saxofonen findes i fire størrelser Sopran-saxofon Sopran-saxofonen er den mindste af de almindelige saxofoner. Den er blevet rettet ud, så den ligner en klarinet. Den findes også i en krum udgave. Den kan man se klovnerne spille på i cirkus. Alt-saxofon Alt-saxofonen er også meget almindelig. Det er den, man starter på, når man skal lære at spille saxofon. Den er god til at spille smukke melodier på. Den har en meget fin og stærk lyd. Tenor-saxofon Tenor-saxofonen er den mest almindelige saxofon. Den lyder rigtig jazzet, som på en lille bar en sen aften. Baryton-saxofon Baryton-saxofonen er den største af de fire saxofoner. Den har en stor, flot og dyb lyd. Den er god til at spille den dybe bas-stemme. Og den lyder meget alvorlig og flot. 14

15 ELEVARK Saxofon-familien Sopran-saxofon Alt-saxofon Tenor-saxofon Baryton-saxofon Gå sammen to og to. På arket ser I fire saxofoner. Der er fire forskellige størrelser. Når jeres lærer spiller en lille lydstump, skal I prøve at gætte, hvilken en af de fire saxofoner der spiller. Der er mindst et lydeksempel til hvert instrument. 15

16 ELEVARK Lyt og tal om stemninger 16

17 ELEVARK Læs selv læs op TEKST 1 Jonatan så virkelig ud som en eventyrprins, det gjorde han. Hans hår skinnede fuldstændig som guld, og han havde smukke, mørkeblå øjne, der rigtig strålede, og pæne, hvide tænder og helt lige ben. Og ikke nok med det. Han var også god og stærk og kunne alting og forstod alting og var den dygtigste i sin klasse, og alle børnene nede i gården hang efter ham, hvor han gik og stod, og ville være sammen med ham, og han fandt på sjove ting med dem og tog dem med ud pa eventyr, og jeg kunne aldrig være med, for jeg lå jo bare i min dumme slagbænk dag ud og dag ind. Men Jonatan fortalte det hele, når han kom hjem, alt hvad han havde foretaget sig og alt, hvad han havde set og hørt og læst. Han kunne sidde pa sengekanten hos mig og fortælle, så længe det skulle være. Jonatan sov også i køkkenet i en seng, som han måtte hente i garderobeskabet om aftenen. Og når han var gået i seng, blev han ved at fortælle eventyr og historier for mig, indtil mor råbte inde fra værelset: Nej, nu må I være stille! Karl skal sove. TEKST 2 Jeg var ikke vred længere, bare ked af det, og Jonatan vid ste det. Han var så god mod mig. Han gav mig nybagt brød med smør og honning på og fortalte eventyr og historier for mig, men jeg hørte ikke efter. Jeg tænkte pa historien om Tengil, og det var vist den grusomste af alle historier, be gyndte jeg at tro. Jeg spurgte Jonatan, hvorfor han var nødt til at indlade sig på noget, der var så farligt. Han kunne jo lige så godt sidde herhjemme ved ilden i Ryttergarden og have det godt. Men så sagde Jonatan, at der var ting, som man var nødt til at gøre, selv om det var farligt. Hvorfor det? spurgte jeg. Ellers er man ikke noget menneske, men bare en lille lort, sagde Jonatan. Han havde fortalt mig, hvad han havde i sinde at gøre. Han ville forsøge at redde Orvar ud af Katlagrotten. For Orvar betød mere end selv Sofie, sagde Jonatan, og uden Orvar var det vist ude med Nangijalas grønne dale. TEKST 3 Jeg begriber ikke, hvordan jeg holdt ud at være alene i Ryt tergarden, og hvordan jeg fik dagene til at gå. Jeg passede mine dyr, naturligvis. Jeg var i stalden hos Fjalar meget af tiden. Og lange stunder sad jeg og snakkede med mine ka niner. Jeg fiskede lidt og badede og skød til måls med min flitsbue, men det føltes alt sammen så meningsløst, når Jo natan ikke var med. Sofie kom med mad til mig en gang imellem, og vi snakkede om Jonatan. Jeg håbede hele tiden, at hun ville sige: "Nu kommer han nok snart hjem," men det sagde hun ikke. Jeg ville ogsa spørge hende, hvorfor hun ikke selv tog af sted og prøvede at redde Orvar i ste det for at sende Jonatan. Men hvad skulle jeg spørge, for jeg vidste det jo? 17

18 TEKST 4 Katlas udgang fra Katlagrotten, det måtte være den, Jo natan havde fundet, vi kunne ikke tro andet. Et hul lige ind bjergvæggen var det. Slet ikke stort. Men stort nok til, at en udhungret hundrage kunne presse sig igennem, sagde Jonatan, hvis hun vågnede efter tusindvis af år og fandt sin sæd vanlige udgang lukket af en kobberport. Og stort nok til os! Jeg stirrede ind i det mørke hul. Hvor mange sovende drager lå mon derinde? Som vågnede, hvis man gik derind og kom til at træde på dem. Det var det, jeg tænkte på. Så mærkede jeg Jonatans arm om mine skuldre. Tvebak, sagde han. Jeg ved ikke, hvad der venter der inde i mørket, men derind skal jeg. Det skal jeg også, sagde jeg, men min stemme dirrede vist lidt. Jonatan strøg mig over kinden med pegefingeren, sådan som han af og til gjorde. Er du sikker på, at du ikke hellere vil vente her hos he stene? Har jeg ikke sagt, at hvor du går, der følger jeg med? sagde jeg. Jo, det har du sagt, sagde Jonatan, og han lød helt glad. For jeg vil være sammen med dig, sagde jeg, om det så er i et afgrundsrige dybt nede i jorden. Sådan et afgrundsrige var Katlagrotten. At krybe ind gen nem det der sorte hul, det var som at krybe ind i en ond, sort drøm, man ikke kunne vågne af, det var som at komme fra sollyset ind i en evig nat. 18

19 Genrekendskab opera ELEVARK En opera er et teaterstykke med musik. I stedet for at sige ordene, synger man dem. Det er altså ikke skuespillere, men sangere, der optræder på scenen. De første operaer stammer fra det 16. århundrede i Italien. Den første opera, hvor man har bevaret partituret, (den bog, hvor musikken er nedskrevet), er Euridice, komponeret af Jacobi Peri omkring år Musikken i en opera bliver for det meste spillet af et stort symfoniorkester. Orkestret sidder i orkestergraven mellem scenen og tilhørerne. De sidder nede i et hul. Derfor kaldes det orkester- graven. Meget ofte består musikken af to dele: recitativerne, hvor sangeren deklamerer (dvs. en slags talesang, hvor der egentlig ikke er meget melodi, men hvor handlingen fortælles), og så er der arierne, som er de meget melodiske passager, hvor personerne viser deres følelser. En opera handler altid om de store følelser i livet: om liv, død og kærlighed. Meget ofte dør helten og heltinden til sidst. Det gør de selvfølgelig ikke i virkeligheden. Solisterne i en opera er for det meste: sopran (lys kvindestemme), alt (mørk kvindestemme), tenor (lys herrestemme) og bas (mørk herrestemme). MUSIK 19

20 ELEVARK Sopran og tenor er ofte heltinde og helt, og alt og bas er tit skurkene eller moderen eller faderen i historien. Fra operaen Tosca: Tenor: kortlink.dk/m6pz Bas: kortlink.dk/m6q3 Sopran: kortlink.dk/m6q2 Sangerne bruger ikke mikrofon. Opera blev opfundet lang tid før mikrofonerne. Sangerne er derfor uddannet til at kunne overdøve et helt symfoniorkester! Det kan somme tider være svært at forstå teksten i en opera, også fordi den tit synges på italiensk eller tysk. Derfor er det altid en god idé at kende historien, inden man går ind og hører en opera. Tekstkilde: Dette billede fra en opera på et teater i England. Hvad kan man se på scenen? Prøv at finde orkestergraven. MUSIK 20

21 Stemmeopvarmning PERNILLE SIGER: Først varmer vi stemmen og kroppen op, og så synger vi bagefter! ELEVARK Opvarmning og stemmetræning Her er eksempler på opvarmningsøvelser, som er gode at bruge i begyndelsen af en musiktime eller før morgensangen. Krop Vi bruger hele kroppen, når vi synger. Øvelserne her strækker hele kroppen ud, får jer til at mærke forskel på at være spændt og afslappet og styrker motorik og balance. Plukke æbler. Lad som om, du plukker æbler fra et højt træ. Du skal strække dig højt op på tæerne og helt ud til siden for at nå dem alle. Gå i slowmotion. Gå med store tunge månestøvler i slowmotion. Det må gerne fjedre i kroppen, når du går. Sæt en blid lyd på, der følger din bevægelse. Ryst kroppen. Start med en lille rystelse nede i benene. Sæt lyd på. Sig uh Lad rystelse og lyd vokse i takt og sprede sig til hele kroppen. Holdning Det er vigtigt at stå godt og med en god kropsholdning, når man synger. Sangen kan ikke komme ud, hvis kroppen er helt krøllet sammen. Stå godt. Stå på begge fødder og med fødderne i lige linje under hofterne. Fordel vægten lige, og vær opmærksom på, at du ikke har vægten på hælene. Sørg for, at knæene er let bøjede. Hofterne skal være lige, så du ikke hænger skævt i en af dem. Lang ryg. Ret dig op med en åben brystkasse. Forestil dig, at du har et flot halssmykke på, som du vil vise frem. Lang nakke. Forestil dig, at du er Pinocchio og hænger i ét eneste af dine hovedhår. Find en god balance, mens du står der og hænger i bare ét hår. Støtte Øvelserne styrker mellemgulvsmusklen og de mave- og rygmuskler, vi bruger, når vi synger. Motorcykel. Forestil dig, at du er en motorcykel, der gasser op. Lav glissader, der følger bevægelsen. Øvelsen får også gang i kroppen og mimikken og grinet. Julemanden. Sig ho ho ho, ha ha ha, og hi hi hi. Prøv forskellige tonehøjder og nuancer som f.eks. julemænd, hekse, fine damer, nysgerrige børn osv. Toget. Sig f-s-f-s i ring efter hinanden. Sig dem først langsomt som et tog, der starter, og speed op efterhånden. MUSIK 21

22 ELEVARK Syng med PERNILLE SIGER: I må hjælpe os, når vi kommer og spiller opera. Hvis I lærer melodien, så kan I hjælpe Karl Tvebak og Jonatan videre i handlingen. Først lytter I til sangen. Så prøver I at efterligne sangen. Jeres lærer hjælper jer. 1. Her kommer Karl og Jonatan Løvehjerte. Her kommer Karl og Jonatan Løvehjerte. Her kommer vers 2 og 3: 2. Jeg må af sted og hjælpe dig, Jonathan min bror. Det kræver mod, men jeg vil vær stærkere, end du tror. 3. Vi går til kamp mod Tengils mænd, alle mand i flok. Lad livets glød besejre frygt, vi har fået nok. Nu er I klar til at hjælpe sangerne, når de kommer og spiller opera på jeres skole. MUSIK 22

23 Brødrene Løvehjerte handlingen Karl Løve er knapt 10 år, og hans storebror Jonathan Løve kalder ham Tvebak, fordi han elsker disse ligeså meget som sin lillebror. Tvebak er meget syg og bange for at dø, men Jonathan fortæller om efterlivet i Nangijala, hvor det stadig er lejrbålenes og historiefortællernes tid, og hvor man bliver stærk og kan være med i eventyr fra morgen til aften. Men Tvebak ville ønske, at Jonathan ankom til Nangijala først, så de ikke risikerer at skulle vente op til 90 år på at mødes igen. Men Jonatan trøster Tvebak med, at tiden føles anderledes i Nangijala. ELEVARK Jonathan omkommer kort efter, da han med Tvebak på ryggen hopper ud af køkkenvinduet for at undgå at brænde inde, og ved hans begravelse kalder lærerinden ham Løvehjerte efter den modige engelske King Richard the Lion Heart. I sin sorg begynder Tvebak at tvivle på, om Nangijala nu også findes, så Jonathan sender en hvid due som tegn på, at han venter på ham i Kirsebærdalen i Nangijala. Tvebak skriver et brev til sin mor om, at de ses igen i Nangijala, hvorefter han dør, genopstår og finder Jonathan siddende ved en å og fiske. Og for en tid ånder alt fred med rideture på hestene Grim og Fjalar. Jonathan passer duedronningen Sofies rosenhave, og efterhånden bliver Tvebak indviet i Nangijalas onde eventyr. På den anden side af bjergene ligger Rosendalen, som despoten Tengil fra landet Karmajaka har besat og muret inde. Rosendalens indbyggere lever som slaver, og dragen Katla er Tengils mest effektive terrorvåben. Ved hjælp fra sine duer leder Sofie modstanden mod Tengil, men en forræder dræber Sofies duer og fjerner de hemmelige beskeder. Forræderiet fører til Rosendalens leder Orvars arrestation, og Jonathan bliver nødt til at forlade Tvebak for at befri denne. Men efter nogle dage drager Tvebak ud for at finde Jonathan, da han tror at have opdaget, hvem Kirsebærdalens forræder er. Han kryber i nattely i en hule i bjergene på grænsen mellem de to dale, og får et chok ved afsløringen af Kirsebærdalens sande forræders identitet, da han opdager ham ved et hemmeligt møde i bjergene med to tengilsoldater. MUSIK 23

24 ELEVARK Efterfølgende bliver Tvebak selv opdaget af soldaterne, og han lyver og siger, at han bor sammen med sin farfar i Rosendalen. Soldaterne tager ham med ind i den befæstede dal, og heldigvis finder de en ældre mand med en hvid due, og Tvebak kaster sig i armene på denne og beder for sit liv. Det viser sig, at farfar Matthias skjuler Jonathan i sin kælder, hvor han er i gang med at grave en tunnel ud til friheden udenfor Rosendalens mur. Gennem dem kan de undslippe til Karmanjaka for at befri Orvar fra Katlagrotten. Med nød og næppe lykkes missionen, og Orvar samler hele modstandsbevægelsen fra alle dele af Nangijala for endeligt at gøre op med Tengil. Men kampen er ulig, og endnu værre bliver det, da Tengil sætter Katla ind i kampen, men det lykkes Jonathan at erobre hornet, hvormed han kan styre Katla, som dræber Tengil. Som deres sidste mission i frihedens navn må Jonatan og Tvebak føre Katla tilbage til hendes grotte, men da de krydser broen over Karmanjakavandfaldet, mister Jonatan hornet, og med Katla i hælene flygter de op i Karmanjakabjergene, hvorfra det lykkes Jonatan at skubbe en stor sten ned på hende, så hun falder i den selvsamme flod, hvor hendes gamle fjende lindormen Garm bor, og de dræber hinanden. Brødrene Løvehjerte slår lejr, og Jonathan fortæller, at han under kampen blev brændt af Katlas ild, som først lammer og derefter dræber ham. Men når man dør i Nangijala, kommer man videre til Nangilima, hvor der forhåbentligt kun er lykkelige eventyr. Men de to brødre er uadskillelige, og denne gang er det Tvebak, som tager Jonatan på ryggen, og de hopper ud fra en klippetop. Kilde: kortlink.dk/m6q6 MUSIK 24

25 Lærervejledning side til side-vejledning Alle elevsider kan enten udleveres til eleverne eller vises på IWB og danne grundlag for klassesamtale og fælles løsning af opgaver. s. 13 Præsentation af musikerne Læs selv eller læs op s. 14 Saxofon-familien Læs mere om saxofoner: s. 15 Opgaveark til saxofon-familien Brug arket til dels introduktion til denne instrumentfamilie, men bred det også ud til at gælde de andre instrumentfamilier i symfoniorkestret, fx strygere, andre træblæsere og messingblæsere. Hvad definerer familieskabet? (Tværfløjten og saxofonerne er lavet af metal, men tilhører træblæserne i øvrigt af hver sin årsag, messingblæserne har mere til fælles end materialet, nemlig mundstykket osv.) Lydfilerne til download fra er indspillet af alle de fire saxofoner i kvartetten. Altså er begreber som ambitus og klang i spil. Igen kan der drages paralleller til de andre instrumentfamilier. s. 16 Lyt og tal om stemninger Download lydfilerne fra Vis side 16 på projektor eller IWB, og tal med eleverne om musikken, de hører. Passer nogle af fotografierne og lydfilerne sammen? Hvilket humør var saxofonen i, da den spillede? Kan eleverne vise det humør med deres krop? (Ved at danse, gå på en særlig måde, lave ansigtsudtryk osv.) s. 17 Læs selv læs op Indskoling er et vidt begreb, og nogle elever vil kunne læse disse små tekstafsnit selv, andre skal have dem læst op. Hvert afsnit er udvalgt, så det repræsenterer et tema: Tekst 1: Søskendekærlighed, eller bare kærlighed Tekst 2: Overvinde frygt Tekst 3: Savn Tekst 4: Mod Men lad det være sagt med det samme: Der er ingen facitliste i denne opgave. Når eleverne hørt eller læst teksten og funderet, så er svaret det rigtige for dem. Brug igen lydfilerne, hvor de forskellige saxofoner spiller forskellige stemninger. Passer nogle af lydfilerne til teksterne? Prøv at bede om argumenter som: Den spiller hurtigt op og ned. Det hakker nærmest, når den spiller, og det lyder, som om den er vred. Derved kan eleverne begynde et intuitivt analysearbejde og udvikle et sprog til beskrivelse ved musiklytningen. s. 19 Genrekendskab opera Åbn siden på en projektor eller IWB. Tal om billederne, fx om sangere, statister, orkester, orkestergrav, dirigent, scenografi, analogi til genren drama (skolekomedie, krybbespil etc.) i skolehverdagen og måske i danskundervisningen. Vis indspilningerne. Linkene er alle fra indspilninger af operaen Tosca (Cavaradossi, Tosca og Scarpia). Der er mulighed for at gennemgå handlingen og finde endnu flere eksempler på musik fra operaen på Youtube. Handlingen i denne opera er - i modsætning til mange andre - til at holde styr på. Link til handlingsreferat af og historisk baggrund for Tosca: Og så en lille finurlighed: Der er næsten ingen altsolist-partier i operaer. Hvorfor dog ikke? MUSIK 25

26 s. 21 Stemmeopvarmning Eleverne kender ganske sikkert begrebet opvarmning fx fra deres sport, eller hvis de spiller et instrument. Og det er måske nyt for dem, at man også skal/kan varme op, før man synger. Måske har skolen morgensang. Så ved eleverne sikkert godt, at de sange, der går højt op, ikke er så rare at synge om morgenen, hvor stemmen endnu ikke er vågnet, og kroppen er sløv og søvnig. Opvarmning af krop og stemme kan gøre meget for at forberede instrumentet stemmen og kroppen til at skulle præstere. Desuden giver opvarmningsøvelserne et fælles fokus og et godt grin. Vælg de øvelser ud, som passer til børnegruppen. Side 21 er formuleret til et du. Som forsøg kan små grupper af elever få siden med opvarmningsøvelser, gå i enrum, forberede og derefter være stemmeopvarmere for klassen. s. 22 Syng med Vis siden på projektor eller IWB. Download lydfilen Syng med.mp3, og lad eleverne lære den lille melodistump med de tre forskellige tekster. I forestillingen er det meningen, at eleverne ved at synge en af teksterne kan hjælpe Karl og Jonathan videre i handlingen. Sangerne fortæller hvornår. Komponist-info Joachim Holbek er en diskret sværvægter i dansk filmmusik. Sakset fra Joachim Holbek fik en grundteoretisk uddannelse fra Musikakademiet. Han startede med at komponere musik til teaterstykker og moderne balletter. I 1988 debuterede han som filmkomponist med Lars von Triers tv-film Medea. Han har bl.a. komponeret musik til tv-serierne Riget 1-2 og Charlot & Charlotte og til spillefilmene Europa, Smukke dreng, Russian Pizza Blues, Nattevagten, Den sidste viking, Nonnebørn og Halalabad Blues. Joachim Holbek modtog Robert-prisen for bedste filmmusik i 1992, 1993, 1995 og I 1999 modtog han en æres-bodil for sit arbejde som komponist. Værklisten er vokset siden. Læs artikel om Joachim Holbeks arbejde som musiker og komponist samt en foromtale af operaen Brødrene Løvehjerte, da den blev sat op på Det Kongelige Teater i 2008: kortlink.dk/m6q4 s. 23 Brødrene Løvehjerte handlingen Læs handlingen op eller genfortæl den til eleverne. Mange af eleverne vil kende handlingen, og sammen kan I stykke den sammen med de gode genkendelsens glæder, der vil komme. Hele handlingen er gengivet på siden også slutningen. Og netop slutningen er svær at håndtere for mange børn. Hvor springer Jonatan og Tvebak hen, hvis de allerede var kommet i Paradis? Nedenstående artikel fra litteratursiden.dk behandler denne problemstilling. Døden er et gennemgående tema i Brødrene Løvehjerte også denne dobbelte død. Desuden præsenterer og beskriver artiklen to andre hovedtemaer i Brødrene Løvehjerte : Mod og ensomhed. Tag denne måske svære klassesamtale med eleverne, hvis stemningen og relationen til børnegruppen er til det. Vær parat til personlige beretninger fra eleverne. Dødsfald blandt bedste- og oldeforældre er til at tackle, men hvad hvis det nu er forældre eller søskende? Relater jeres samtale til musikeksempler: Hvilken musik ville du høre, hvis du var rigtig ked af det? Hvilken musik ville du høre, hvis du følte dig helt alene i verden? Hvilken musik ville du høre, hvis du var fuldstændigt lykkelig? Det er jo det, musik kan, forløse følelser, som vi ellers gemmer på og lægger væk, fordi det bliver for svært. Læs artikel om Astrid Lindgrens univers i Brødrene Løvehjerte: Døden for børn Link: kortlink.dk/m6q5 MUSIK 26