Ringgården. Update. December 2012 # 106. Huse på havnen må gerne være lidt rå. En karakterfuld 50-års fødselar. Opbakning eller op ad bakke

Transkript

1 Ringgården Update December 2012 # 106 Opbakning eller op ad bakke En karakterfuld 50-års fødselar Huse på havnen må gerne være lidt rå

2 kan interessen øges ved at gøre tingene på en anden måde, end vi er vant til... Christian Mariegaard formand i Boligforeningen Ringgården Beboerdemokrati nu og i fremtiden Når vi kigger vi på årets gang i Ringgården, er en af de store begivenheder de årlige ordinære afdelingsmøder i september. Et tilbageblik på årets afdelingsmøder viser, at det ikke har skortet på forslag fra beboerne til behandling på møderne. I alt blev der stillet ca. 160 forslag, og på mange afdelingsmøder var der en livlig debat i forbindelse med behandlingen af de mange forslag. Desuden lykkedes det at vælge afdelingsbestyrelser i alle afdelinger på nær i en enkelt ungdomsboligafdeling. Manglende opbakning Men når det er sagt, kan det ikke skjules, at mange afdelingsbestyrelser efterlyser opbakning fra beboerne til planlægning og afvikling af diverse arrangementer i afdelingerne. Læs mere i artiklen side 20. Desuden må vi erkende, at fremmødet til afdelingsmøderne ikke er imponerende. Men det dækker over store variationer, idet nogle afdelinger formår at trække næsten samtlige beboere ud af huset, mens der i andre foreninger, er en yderst beskeden mødeprocent. Det er især i de mindre afdelinger, hvor afdelingsmødet er et tilløbsstykke. Men når den almene sektor tilbyder beboerne et demokratisk system, som ikke udnyttes i særlig høj grad, er det naturligt at kigge på, om interessen kan øges ved at gøre tingene på en anden måde, end vi er vant til. Er digitalt beboerdemokrati en løsning? De traditionelle afdelingsmøder og den eksisterende mødeform opfattes givetvis af mange som støvet og lidt gammeldags. I en verden hvor digitale løsninger og sociale medier som f.eks. Facebook er på stærk fremmarch overalt, kunne man overveje om en løsning kunne være en form for digitalt beboerdemokrati som et supplement til den traditionelle form, som vi kender i dag. Det digitale beboerdemokrati kan eksempelvis bestå i, at folk kan deltage i afstemninger på afdelingsmødet fra hjemmecomputeren og deltage i debatten via et særligt samtaleforum. Med adgang til at deltage fra computeren behøver folk ikke møde op på et bestemt tidspunkt på en bestemt aften. De kan i stedet, indenfor en bestemt tidsramme, deltage hjemmefra når det passer dem bedst i eksempelvis afstemning og debat om de stillede forslag på afdelingsmødet. Det rejser naturligvis det principielle spørgsmål om det er i orden, at folk kan opnå indflydelse ved at gemme sig hjemme bag computeren frem for fysisk at møde frem på afdelingsmøderne? Men under alle omstændigheder kunne det være spændende om der vil være et par afdelinger i Ringgården, der vil stille sig til rådighed for at afprøve, om fremtidens beboerdemokrati kan suppleres med en digital løsning. For en uddybende omtale af et konkret forsøg med digitalt beboerdemokrati henvises til: Beboerbladet nr. 4 november 2012; Computeren som stemmeurne eller artikler/2012/computeren-somstemmeurne. Redaktionen vil sige tak for året der er gået og samtidig benytte lejligheden til at ønske alle vore læsere glædelig jul og et godt nytår.

3 Indhold Interview Voxpop Julekonkurrence Beboerbesøg Indflytning i afd. 1 og fint besøg i afd. 36 HB Zoom Fremleje måske en mulighed for dig? Opslagstavlen Opbakning eller op ad bakke? Erfaring med Aarhus modellen Afdelingskunst Fokus på hvordan vi bruger energi Introaften for nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer En karakterfuld 50-års fødselar Kort Nyt Huslejeniveau? Voxpop Afdeling Leje Beliggenhed m 2 /år Opførelsesår Vedligehold Afdelingsbestyrelsesmøde m 2 /år A/C varme A/C el/vand Leje i alt Redskaber Afdelingsmøde

4 Huse på havnen må gerne være lidt rå Hvorfor en rå og grå betonkube, hvorfor de stærke farver? Update har besøgt arkitektfirmaet Cubo for at høre om tankerne bag Ringgårdens andet ungdomsboligbyggeri på havnen, som er indflytningsklar 1. marts Interview At huset på en utvungen måde inspirerer til fællesskab, svarer Peter Dalsgaard på mit spørgsmål om, hvad han som arkitekt prioriterer højt i et ungdomsboligbyggeri. Han er partner i det aarhusianske arkitektfirma Cubo, som var med i det team der vandt konkurrencen om Det Lille Havnehus, afd. 37. Det naturlige møde Vi har arbejdet med at skabe steder, hvor beboerne naturligt møder hinanden, siger Peter. Han forklarer, hvordan beboerne på vej mod hovedindgangen passerer terrassen. Måske hilser man bare på naboerne, der sidder på terrassen, måske sætter man sig og får en sludder. Når beboerne kommer ind i huset, er der åbent for kig ind i husets fælleslokale, og man kan se, om der foregår noget derinde. Husets åbenhed og rumlige sammenhænge forstærker mulighederne for at mødes tilfældigt og naturligt, forklarer Peter. Dette afspejles især i det seks etager høje atrium i husets midte. På vej til og fra boligerne går beboerne på balkonerne i atriets rand, hvor de har mulighed for at se andre, der færdes på de øvrige etager. Det giver et indtryk af beboethed og samhørighed etagerne imellem. Dagen forinden var Peter nede i havnehuset, der for længst har taget form. Det var godt at se, at de tanker vi havde om åbenhed og rumlige sammenhænge, da vi tegnede projektet, fungerer efter hensigten, siger han. Udsigt fra alle boliger Peter fortæller, at til trods for at Det Lille Havnehus er en lillebror i selskabet med tre højere ungdomsboligbyggerier, lykkes det faktisk at skabe udsigt fra alle boligerne. Mod byen, Riis Skov, lystbådehavnen eller bugten. En helt unik udsigt får de boliger, der vender ud mod lystbådehavnen. Som Peter påpeger, er det faktisk det eneste sted på de bynære havnearealer, hvor der er et historisk havnemiljø. Selv de boliger der vender over mod Ringgårdens store havnehus får udsigt. Ja, vi er taknemmelige for den store udskæring i de nederste etager af højhuset. Den betyder nemlig, at vores boliger også får udsigt til denne side, griner Peter. Unikt med aftensol ved vandet Det har været lidt af en udfordring at Det Lille Havnehus ligger delvist i skygge af de tre meget højere ungdomsboligbyggerier. Men heldigvis får huset eftermiddags- og aftensol. Før byen rykkede ud på havnen, var der ikke mange steder i Aarhus, man kunne opleve aftensolen, når man opholdt sig ved vandet, forklarer Peter. Derfor har arkitekterne arbejdet med at skabe de bedste rammer for at nyde eftermiddags- og aftensolen i og omkring huset. Der vil være aftensol på den hævede terrasse på forpladsen og ikke mindst på tagterrassen. Her kulminerer oplevelsen af både udsigten og aftensolen. Samtidig er husets tag udformet, så beboere kan opholde sig på terrassen uden at føle sig udstillet eller set på, fra de omkringliggende bygninger. Et tag der kan mange ting Taget spiller også en meget vigtigt rolle i forhold til husets energieffektivitet. Det har nemlig været lidt af en udfordring for totalentrepriseteamet, at imødekomme Ringgårdens ønske om et energineutralt hus. Da huset ligger i skygge, kunne vi ikke sætte solceller på facaden, sådan som man har gjort på Det Store Havnehus, siger Peter. Derfor har arkitekterne valgt at bruge husets tagflade til at placere solceller. For at få plads til så mange solceller som muligt, er tagfladen 4 Ringgården Update

5 det kubiske hus i beton har netop den råhed, som jeg synes hører til på en havn... Ringgården Update 5

6 foldet i en vifteform, hvor de enkelte tagflader er vinklet i forhold til sollyset. Herved opnås det bedst mulige udbytte af solcellerne. Samtidig giver det foldede tag huset en karakteristisk og skulpturel afslutning. Man kan også tale om en spændende 5. facade, da taget opleves som en sådan fra de høje omkringliggende bygninger. Den kubiske form Husets kubiske form er en mere lavpraktisk måde at opnå et godt energiresultat på, forklarer Peter. Det giver en kompakt form, som har den mindste overflade. Samtidig er atriet i husets midte opvarmet til 20 C, hvilket også bliver til gavn for den enkelte boligs varmeforbrug. Mange andre tiltag er med til at gøre huset energineutralt, hvilket betyder, at huset selv producerer den energi der er behov for til drift af husets fællesfaciliteter. Endda lidt mere i flg. totalentrepriseteamets beregninger. Et råt hus i beton Det Lille Havnehus er Cubos første byggeri på Aarhus Havn. Peter lægger ikke skjul på, at han er glad for at hans firma også får sat et fingeraftryk på byudviklingen på havnen. For os har det været vigtigt, at huset fortæller en historie om havnemiljøet, siger Peter. Han synes, at flere af de huse, som er bygget på de bynære havnearealer er alt for slikkede og pæne de hører efter hans mening ikke hjemme på havnen i Aarhus. Det kubiske hus i beton har netop den råhed, som jeg synes hører til på en havn, siger Peter. Sprudlende farver Men huset er ikke bare en rå og grå betonklods. Både i stueetagen, på terrassen halvvejs oppe på etagerne og på tagetagen, er der store udskæringer i den kubiske form, hvor stærke farver gult og orange danner kontrast til den grå beton. Peter fortæller, at de har valgt varme farver, der signalerer liv og glæde. Vores intention med de farvede udskæringer er, at huset åbner sig imødekommende mod omverdenen, siger Peter. Eksempelvis er husets ankomstområde løftet op på søjler og foret med plader i en klar gul farve så beboere og gæster tydeligt inviteres indenfor. Farven trækkes med ind i husets fællesrum og ind i atriet, som er fyldt med lys og farve. Boliger med orange islæt Ungdomsboliger er minimumsboliger. Derfor har vi arbejdet med princippet, at de forskellige funktioner kan låne af hinanden, forklarer Peter. Eksempelvis er der en stor skydedør mellem soveværelse og stue, så man kan åbne op og inddrage en del af soveværelset i stuen, når man har gæster. De stærke farver, som præger fællesarealerne, har også listet sig ind i boligerne. Det bliver spændende at høre, hvad beboerne synes om et meget orange badeværelse. Genbrug Cubo deltog også i konkurrencen om Ringgårdens store havnehus med et projektforslag, der lignede en høj udgave af Det Lille Havnehus. Forslaget fik så mange roser, at Cubo valgte at arbejde videre med det dog i halv højde. Det var jo fantastisk at vide, hvad bygherren var begejstret for. Vi kunne fokusere på de ting, vi blev kritiseret for i det første forslag, og på at gøre bygningen energimæssigt bedre, slutter Peter. lulu 6 Ringgården Update

7 ? Voxpop Vores højhus i afd. 8 kan i år fejre 50 års fødselsdag. Vi har i den anledning været på besøg hos nogle af beboerne for at høre, hvad de synes om at bo her. Du kan læse om 50-års fødselaren på side 28. Gunnar Jensen også kaldet Basse, 2. etage For 6 år siden flyttede jeg fra Rydevænget til Højhuset og er stadig glad for beslutningen. Jeg er barnefødt i området, så her føler jeg mig godt tilpas. En ting jeg er specielt glad for, er bænken foran den ene af indgangene til bygningen. Her sidder jeg næsten hver dag og møder en masse spændende mennesker. Mine ben er ikke længere, hvad de har været, og jeg kan ikke gå så langt, så det er dejligt at få noget socialt samvær på denne måde. Som gammel jord- og betonarbejder synes jeg, at bygningen holder sig rigtigt godt i forhold til, at den runder de 50 år. Vi har jo også nogle gode og venlige ejendomsfunktionærer, som holder området godt. Vi har haft meget uro på gangene fra udefrakommende, men det har hjulpet, at vi har fået sat videoovervågning op. Alis S. Hansen, 15. etage Jeg flyttede ind i 2004 og er stadig rigtig glad for at bo her. Noget af det jeg sætter mest pris på, er den flotte udsigt over hele byen. Specielt om morgenen og aftenen er det helt utroligt med de store vinduer i min lejlighed. Naboer imellem har vi et rigtigt godt sammenhold på vores etage. Om sommeren laver vi nogle spontane Hvad har vi i vores køleskabe fester, hvor vi spiser og hygger sammen foran vores lejligheder med den skønne udsigt i baggrunden. Vi har været plaget af indbrud, så vi passer godt på hinanden, men det er blevet bedre, efter vi har fået videoovervågning. Det eneste jeg kan sætte en finger på, er vedligeholdelsen af bygningen. Den kan godt trænge til et pift, så den ser mere frisk ud. Miriam og Jeppe, 10. etage Det har altid været Jeppes drøm at bo i højhuset, så vi var glade, da vi flyttede ind i august sidste år. Vi blev tilbudt lejligheden som nummer 37, så vores overraskelse var stor, da vi blev ringet op med besked om, at den var vores! Vi har en fabelagtig udsigt til tre af verdenshjørnerne og får en masse lys ind i lejligheden via de store vinduer. I vores soveværelse har vi hævet vores seng, så den er i højde med vinduet. Det er fantastisk at vågne op til en smuk solopgang over Aarhus hver morgen. Vi nyder meget at bo i lejlighed, og hvis vi engang skal flytte i hus, bliver det svært at finde en udsigt som denne. Vi troede egentlig ikke, at bygningen er 50 år gammel, det er ikke til at se. Den er klassisk og nutidig og rigtig flot i mursten den står som et markant vartegn for Aarhus V. Ringgården Update 7

8 Navn: Adresse: KLIP

9 Julekonkurrence find 5 fejl Sæt ring om de 5 ting der mangler på den nederste tegning Du kan klippe tegningen ud og sende den pr. post eller du kan scanne tegningen og sende den pr. mail senest den 7. januar Mail: konkurrenceringgaarden@gmail.com Post: Boligforeningen Ringgården Dybedalen 1A, 8210 Aarhus V. HUSK! At skrive dit navn og adresse på tegningen. Vind 1. præmie: Et gavekort der gælder for 2 personer til biografen, inkl. popcorn og sodavand 2. præmie: 3 flasker vin 3. præmie: 1 æske chololade

10 Justesen og Thorsen naboer i mere end 60 år De to kvinder, der har boet dør om dør i afd. 1 siden 1951, bor nu i samme opgang i den anden nyrenoverede blok. Update har besøgt de to kvinder, der gerne fortæller historier om de mange år i afdelingen på Tage Hansens Gade. Beboerbesøg Blandt de mange beboere i afdeling 1 er der især to, som har kendt hinanden og har fulgt hinanden i mange, mange år. De har boet i samme opgang, Tage Hansens Gade 33, dør om dør siden For ganske nylig flyttede de begge ind i den anden nyrenoverede blok i samme opgang. Thorsen Dagny Thorsen, som lige har rundet 90, boede de første fire år af sit giftermål i Mejlgade hos sin svigermor. I 1950, da barn nummer to var kommet til, flyttede hun, manden og de to børn ind i nr. 33. Både Dagny og hendes mand havde begge arbejdet hos Statsbanerne, som det hed dengang, og det var her, de to mødte hinanden. Ja, han var med til at sprænge jernbaner under krigen, siger Dagny. Det var godt, jeg ikke kendte ham dengang. Justesen Nora Justesen, som kun er 89, kom fra Højbjerg. Hun flyttede sammen med sin mand og ét barn ind i lejligheden i nr. 33 den 1. juli Allerede dagen efter måtte Nora op på fødselsstiftelsen, barn nummer to var nemlig på vej. Den ældste skulle passes, men Noras mand, Westy, havde jo sit arbejde at passe i pølseboden på Nørregade. Så Westy, der havde kendt naboen Dagny siden sine unge dage, klagede sin nød til hende. Hun tilbød prompte at passe barnet hun havde alligevel én på nogenlunde samme alder, så det gik jo nok. Seks i en 2½er Nora fortæller, at de havde en 2½ værelses lejlighed. Da der efterhånden var fire børn, blev forældresoveværelset lavet om til børneværelse og det lille værelse blev forældresoveværelse. Og sådan fungerede det, til den sidste var flyttet hjemmefra. Så blev der indrettet spisestue i børneværelset og soveværelset blev, hvor det var. Det fungerede fint. Når et af børnene var fyldt 14 år, kunne man være heldig at få et loftværelse til dem. Sådan et kostede 10 kr. om måneden. Dagny fortæller, at hun har sin kvitteringsbog fra dengang, de flyttede ind. Lejligheden havde kostet 405 kr. i indskud og huslejen var på 54 kr. om måneden. En ugeløn var på ca. 129 kr. Børnene passede hinanden De fortæller, at der var flere familier i bebyggelsen, der havde mellem seks og ni børn. På et tidspunkt var der 22 børn i nr. 33. Fire af dem var blebørn og efter Dagnys mand havde hentet vasketøj i tørrerummet, fik de forskellig farvede klemmer, da han havde taget alt småbørnstøjet med op. Ungerne passede hinanden nede i gården. De store børn så efter de små, og hvis der var brug for mor til at skifte en ble eller trøste efter en lille skramme, så blev der kaldt på mor. På den måde kunne husmoderen alligevel passe sin storvask, rengøring og madlavning med mere. Kvindesnak i vaskekælderen Al vask foregik selvfølgelig i kælderen, men med gruekedel og skyllekar og måske en vridemaskine. Det var ikke bare et tryk på et par knapper, som det stort set er i dag. Derfor mødtes de hjemmegående husmødre ofte i kælderen og så gik snakken, mens vasketøjet kom fra hånden. Dagny fortæller med et glimt i øjet, at hun en gang havde sat en rullesteg over på lavt blus, inden hun gik i kælderen. Men snakken gik så længe, at der kun var en lille sort klump tilbage i gryden, da hun kom op. Familien fik altså ingen rullesteg den dag. På søndagsture i Danmark Nora og Westy havde en kolonihave 10 Ringgården Update

11 ...ud på altanen og sidde med en kop kaffe og nyde solen Ringgården Update 11

12 i Hasle, hvor de kunne dyrke grøntsager til familien. Westy lavede gynger og andet til børnene, mens Nora passede haven. Kolonihaven blev senere solgt, og i stedet anskaffede familien sig en bil, så de kunne tage på campingtur. De to familier Thorsen og Justesen har også været på mange dejlige køreture rundt i Jylland og en gang imellem blev det også til en Tysklandstur, men det foregik dog med bus. Flittige hænder På campingturene om sommeren syede Nora juletræstæpper med fine knaphulssting med mange flotte detaljer, beretter Dagny. Hvis der var små nissepiger, så havde de løse fletninger, de var ikke bare broderet på tæppet. Tre af Noras børn har fået sådan et tæppe. Den fjerde fik ét af sin svigermor, så hun kan få mit, når jeg engang er væk, siger Nora. Dagny har også altid været meget flittig med sine hænder. Hun har undervist i knipling, stoftryk, perler bl.a. på flere plejehjem i byen. Hun har malet og selv lavet porcelænsdukker. Vi fik vist den fineste lille dukke, men tøjet har jeg ikke selv lavet, kun dukken siger Dagny. Ind imellem undervisningen har hun selv gået på kurser, strikket en masse og haft tid til at passe to af sine oldebørn. Men da hun blev 85, holdt hun op med at arbejde. Fester i cykelkælderen Dagny fortæller, at da Nora og Westy skulle holde sølvbryllup, blev festen holdt i cykelkælderen. Det var der, der var bedst plads. I cykelkælderen blev der også holdt konfirmationer og alle naboerne i opgangen hjalp til. Sådan var det dengang, siger de begge. Man hjalp hinanden og udnyttede den plads, der var. De to familier lagde også puslespil sammen det foregik på spisebordet hos den ene af dem brikker fylder jo meget. Når der lige var lidt tid, så blev der samlet puslespil. Nora havde ellers sit rengøringsarbejde både hos private og hos et større revisionsfirma. Besværligt med så lidt plads For et par år siden, var Dagny så uheldig at brække et ben. Ja, det viste sig nu senere, at det slet ikke var benet der var brækket, men hoften. Så hun fik en ny hofte i 2011, og var derfor nødt til at have hjemmehjælp. Og det var altså noget af en opgave at skulle hjælpes i det lille toiletrum i den gamle lejlighed i nr. 33, fortæller Dagny. Men det gik da, ellers var det jo ned i baderummet i kælderen. Godt med mere plads og altaner Dagny og Nora er begge meget begejstrede for deres nye lejligheder dejligt at få mere plads. Før havde de 55 kvm. Nora, der bor på 3. sal, har fået 79 kvm og Dagny, som bor på 1. sal, har nu 82 kvm. Dagny glædede sig over at kunne holde sin 90 års fødselsdag hjemme hos sig selv. Sofabordet, kan nemlig løftes op i højden og klappes ud, så det bliver til spisebord, ligesom det runde, hvide spisebord kan trækkes ud og sættes plader i. Så hele familien kunne være der. Begge er meget glade for badeværelserne, som jo er rene balsale i forhold til de toiletter, de havde i de gamle lejligheder. Men, det bedste er dog altanerne! Nora har endda fået to, en tagterrasse mod øst og en altan mod vest! Her nyder hun den første kop kaffe om morgenen. Også Dagny sætter pris på sin vestvendte altan. Ja, så snart det er muligt, er det ud på altanen og sidde med en kop kaffe og nyde solen. Gerne i hinandens selskab. Selv om de to kvinder ikke længere bor dør om dør, så ses de stadig hver dag. annie & ulla 12 Ringgården Update

13 Minister og borgmester på besøg i havnehuset afd. 36 Afd. 1 indflytning i 24 boliger i blok 3 Der var fint besøg i Det Store Havnehus mandag den 19. nov Borgmester Jacob Bundsgaard og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen, var nemlig på en tur rundt for at se nybyggeri på havnen. Beboerne øverst havde lejet et flyttefirma til at hejse møblerne op. Væbnet med nøgler og velkomstblomster modtog Marianne, Verner, Ulla og jeg de nye beboere i blok 3, fredag den 30. november Vejene mellem blokkene i afdeling 1 er fyldt med maskiner, håndværkere og mudder, så det var i zig-zag gang, at vi skiftedes til at følge beboerne op i deres lejlighed. Der går noget tid inden alle blokkene er færdigrenoverede, så beboerne kommer desværre til at bo på en byggeplads lidt endnu. I lejligheden fik nogle af beboerne en demonstration af, hvordan man lukker de børnesikrede vinduer. Der var også et par, som gerne ville se deres pulterrum i kælderen, hvor de kunne stille barnevogne, cykler osv. Én beboer fortalte, hvordan han forestillede sig møblerne skulle stå. Vi diskuterede indretningen og nåede frem til en god løsning ja, der er mange ting at tage stilling til, når man flytter. Trods travlhed og pres for at færdigøre lejlighederne, blev det en rigtig positiv dag. Hvor er jeg heldig sagde en beboer, da han stod og kiggede sig om i sit nye hjem. En anden spurgte er du ikke bare misundelig? og jo, det var jeg faktisk! mia Det var med fornøjelse, at vi stod klar til at fremvise vores nye 0-energi hus, som er en del af projektet på den nye havnefront på Aarhus havn. Rundvisningen startede på taget med den fantastiske udsigt over Riis Skov, midtbyen og lystbådehavnen. Her kunne man også se vores solmark med solceller, hvori der høstes en masse energi til lys, varme og driften af husets elevator. Turen gik videre ned i bygningen, hvor vi havde fået lov til at se to lejligheder. Lejerne viste os rundt og fortalte om glæden ved den nye, flotte lejlighed, de studentervenlige udgifter og udsigten til de fremtidige arealer udenfor. Inden vi gik, var vi alle enige om at det må være en af de bedste udsigter i byen en udsigt både til land og vand. Man får næsten lyst til at vende tilbage på skolebænken, når man ser, hvor gode forhold I byder de unge lærelystne aarhusianere, udtaler Carsten Hansen. Og det er netop dét vi bestræber os på attraktive, miljørigtige boliger til fornuftige priser. karina Ringgården Update 13

14 HB ZOOM En torsdag i slutningen af november holdt hovedbestyrelsen et fokusgruppemøde for at få idéer til, hvordan vi kan inspirere Ringgårdens afdelinger til en mere grøn adfærd. Ikke kun når vi bygger nyt, men også når vi renoverer og ikke mindst i den daglige drift og vedligehold i afdelingerne. 14 Ringgården Update

15 Metode Miljø som tema Idékatalog Motivation Hva så nu? Hovedbestyrelsen har flere gange inviteret til fokusgruppemøde, når et nyt skib skal sættes i søen. Metoden har den fordel, at man hurtigt får en masser idéer på bordet, og at man straks får idéerne vendt og drejet. Denne gang skulle det handle om miljø, og målet med mødet var blandt andet, at få input til et idékatalog, der kan inspirere til at gøre afdelingerne mere miljø- og klimavenlige. Både med hensyn til boliger, udearealer og daglig drift. Og hvordan man kan motivere til en mere grøn adfærd. Vi havde sendt invitationer ud til en række repræsentanter for Ringgårdens ca. 40 afdelinger. Ni repræsentanter deltog, hvilket er et perfekt antal til et fokusgruppemøde. Nok til at få gang i diskussioner, men ikke flere end at alle kan komme til orde. Vi spurgte om, hvad et idékatalog skal kunne og hvordan det skal se ud. Gruppen ønskede et katalog som afdelingerne kan plukke i, da de færreste afdelinger har råd til forkromede miljørenoveringer. Der skal være beskrivelse af alle bygningsdele med minimumskrav for miljøkvalitet. Gerne opbygget med beregningsmodeller, så den enkelte afdeling kan vurdere, hvordan man opnår den bedste miljøeffekt. På grund af den hastige udvikling i forhold til bæredygtige bygningsmaterialer, er det oplagt, at idékataloget udelukkende er digitalt, så det hurtigt kan opdateres. Det skal ligge på Ringgårdens nye hjemmeside, hvor Ringgårdens miljøprofil skal have en markant og synlig placering. Der blev også foreslået en intern task force en ekspertgruppe, som kan rådgive afdelingsbestyrelserne. Bæredygtighed skal forstås i den bredeste, mest rummelige forstand. Derfor er en vigtig del af det, at gøre Ringgården grønnere og at motivere beboerne til en mere miljørigtig adfærd. Der var forslag om konkurrencer, forskellige måder til at sætte spot på adfærd, grønne regnskaber i afdelingerne osv. Deltagerne var både engagerede og inspirerende, så vi fik rigtig meget at arbejde videre med. Tak for det! Næste skridt er at få kigget på de mange idéer, og komme med et bud på et idékatalog på hjemmesiden og konkrete forslag til, hvordan vi kan motivere beboere i Ringgården. Når vi når så langt, vil vi invitere gruppen igen de har heldigvis sagt ja til at være med i det videre forløb. annie & lulu Ringgården Update 15

16 Fremleje eller boliggaranti måske en mulighed for dig Hvis du skal på studieophold i en anden by og er ked af at opsige din bolig, har du mulighed for at fremleje din bolig i op til to år. En anden mulighed er at købe et boliggarantibevis, som garanterer at du kan få en anden bolig, hvis du vender tilbage. Hvis du er blevet tilbudt midlertidig ansættelse, et studieophold eller en jordomrejse, eller er fraværende på grund af sygdom eller lignende, kan du leje din bolig ud midlertidigt i op til to år. Du skal blot huske, at dokumentere det over for Ringgården. Hvad skal du gøre? Skaffe dokumentation for at fraværet er midlertidigt. Selv finde den person, som du vil fremleje til (en fremlejetager). Indgå en lejeaftale med din fremlejetager. Det er en god idé at bruge en lejeaftale for privat udlejnings byggeri (findes på nettet). Vær opmærksom på, at der i fremlejeperioden højst må bo det samme antal personer, som der er rum i boligen, og du ikke må forlange mere i leje, end du selv betaler til Ringgården. På AARHUSbolig.dk kan du finde en fremlejeaftale under formularer. Hvad skal du aflevere til os: Fremlejeaftalen. Dokumentation for det midlertidige fravær. Kopi af din lejeaftale med din fremlejetager. I øjeblikket har vi i Ringgården 13 lejere, der har fremlejet deres bolig. Der er syv på studieophold, fem i midlertidige jobs og én på udlandsrejse. Når du fremlejer din bolig skal du være opmærksom på, at du har det fulde ansvar for lejemålet, da du i hele fremlejeperioden stadig er lejer hos os. Ansvaret dækker alt fra huslejebetaling til overholdelse af ordensreglerne. Ulovlig fremleje Det er en meget dårlig idé at leje din bolig ud, hvis du ikke har fået godkendelse til det af Ringgården. I værste fald kan det medføre, at du mister dit lejemål. Kontakt os, hvis du er i tvivl om, hvad du kan og må. Delvis fremleje Du har også mulighed for at fremleje et eller flere værelser. Vær dog opmærksom på, at du højst må fremleje halvdelen af boligens rum, og at det samlede antal personer i lejligheden ikke må overstige antallet af rum i boligen. Delvis fremleje kræver ikke dokumentation, da du jo også selv bor din bolig. Men det er vigtigt at give Ringgården besked om den nye lejer, så der bl.a. kan komme navneskilt på døren. Boliggarantibevis Hvis du ikke opfylder betingelserne for at kunne fremleje hele din bolig, kan du i stedet vælge at købe et boliggarantibevis. Boliggarantibeviset kan bruges som en form for sikkerhedsnet, hvis du ønsker at fraflytte din bolig for at prøve noget nyt som at flytte sammen med en kæreste, flytte efter et nyt job i en anden by, afprøve drømmen om at bo fast i sommerhuset eller andet. Hvis du ønsker at købe et boliggarantibevis, skal det gøres i forbindelse med opsigelsen af din bolig, og du skal betale for det, inden du flytter ud. Et boliggarantibevis koster 900 kr. og gælder i 3 år. Hvis du i løbet af perioden ønsker at bruge dit boliggarantibevis, kontakter du blot vores udlejning. Boliggarantibeviset giver dig fortrinsret til en tilsvarende bolig, som den du er fraflyttet eller én i samme geografiske område. Se mere på AARHUSbolig.dk under du har bolig boliggarantibevis. Spørgsmål Du er meget velkommen til at kontakte vores udlejning omkring alle spørgsmål i forbindelse med fremleje af din bolig samt boliggarantibevis. ivan 16 Ringgården Update

17 Når du fremlejer din bolig har du det fulde ansvar for lejemålet... Ringgården Update 17

18 HUSK at din husleje pr. 1. januar 2013 skal betales senest den 1. i måneden! Betaler du din husleje via nets, sker betalingen helt automatisk til tiden. Råderetsgodtgørelse Det beløb, man kan få godtgørelse for, reguleres én gang årligt. I 2013 er beløbet på kroner. Glædelig jul & godt nytår Åbningstider mellem jul og nytår Administrationen lukker fredag den 21. december kl og åbner igen onsdag den 2. januar kl på telefonen, og der bliver åbnet for personlig henvendelse kl Karina Mulvad

19 Velkommen til to nye økonomimedarbejdere Claus er 34 år og ansat i et barselsvikariat som økonomiassistent. Claus har tidligere arbejdet hos Alboa. Redaktion: Christian Mariegaard, ansv. Kirsten Andersen Annie Svejgaard Nielsen Ulla Nielsen Ivan Søndergård Jensen Mette Broager Lauritzen Karina Mulvad Lulu Grønlund Mia Løvkvist Oplag: eksemplarer Forside: Afdeling 8 Claus Holm Nielsen Layout: Mia Løvkvist Tryk: Silkeborg Bogtryk Eftertryk tilladt med kildeangivelse Vibeke er ansat som økonomiassistent. Hun er 48 år og har i mange år arbejdet i AAB i Silkeborg. Stof til bladet sendes til: Boligforeningen Ringgården Dybedalen 1 A 8210 Aarhus V Vibeke Pedersen Synspunkter, der fremkommer i bladet, behøver ikke nød vendigvis at være udtryk for hovedbestyrelsens holdning Nye medlemmer i redaktionsudvalget Karina der er elev i administrationen spurgte selv, om hun måtte være med i redaktionsudvalget. Måske fordi hun er den nysgerrige type, der gerne vil være med i det hele, og så har hun altid godt kunnet lide at skrive. Mette der er bestyrelsesmedlem i afd. 28 slog til, da hun fik mulighed for at blive en del af teamet bag Update. Hun kan lide at skrive, og vil gerne skrive om emner, der er relevante for hendes arbejde i afdelingen og for alle andre beboere i Ringgården. Mette Broager Lauritzen

20 Opbakning eller op ad bakke? Afdelingsbestyrelsen er til for dig, men det betyder ikke den står til rådighed 24/7 (hele døgnet, ugens syv dage). Flere steder efterlyser afdelingsbestyrelsen mere opbakning og gerne lidt praktisk hjælp til arrangementer og aktiviteter. Bestyrelsens vigtigste opgave er, at agere tillidsmand for beboerne. Det betyder, at bestyrelsen skal fungere som igangsætter og katalysator i forsøget på at imødekomme beboernes ønsker og idéer. Vi er der ikke 24/7 Som udgangspunkt er din afdelingsbestyrelse til for dig, men det betyder ikke, at den står til rådighed 24/7. Bestyrelsens træffetider er forskellige fra afdeling til afdeling. Nogle bestyrelser afholder møder med jævne mellemrum og giver beboerne mulighed for at deltage og komme med input. Andre har valgt, at have en fast ugentlig eller månedlig træffetid og andre igen, har ikke noget fast tidspunkt, hvor de kan træffes. Husk vi har et privatliv... Uanset om der er fast træffetid eller ej, er det vigtigt, du bruger din sunde fornuft og tænker på, at din bestyrelse består af en række frivillige, der også har et privatliv. I de afdelinger hvor der er træffetid, er det vigtigt at respektere disse tider. I afdelinger hvor der ikke er faste træffetider, bør du tænke på, hvor og hvornår du tager kontakt til din bestyrelse. I stedet for lige at stoppe din formand på P-pladsen, eller begynde at diskutere med bestyrelsen til et af afdelingens sociale arrangementer, vil det måske være bedre, at ringe formanden op eller bede ham komme forbi ved lejlighed. Hvem gør så hvad? Du kan komme til din bestyrelse med stort set alt. Du vil blive taget seriøs og bestyrelserne vil være lydhøre over for dine problemer og ønsker. Det er dog ikke altid, at de ting du kommer med, er noget der hører under bestyrelsens beføjelser. I sådanne situationer kan din bestyrelse fortælle dig, hvem du skal kontakte i stedet. Men du kan også lige overveje, om det overhovedet er bestyrelsen du skal kontakte. Hvis der er noget galt med en vaskemaskine i vaskehuset, så gå til varmemesteren. Det gør processen nemmere og du får løst dit problem hurtigere. Det samme gør sig gældende, hvis du mener naboen overtræder afdelingens ordensreglement m.m. Som udgangspunkt går din bestyrelse ikke ind i personlige stridigheder mellem naboer. Her skal du i stedet henvende dig til Ringgårdens administration og indgive en skriftlig klage. På boligforeningens hjemmeside finder du en brochure, der beskriver hvordan du skal indgive en klage. Men det er en god idé at snakke med naboen, inden du indsender en klage. Måske er naboen ikke klar over, at andre generes af klaverspillet eller hvad det nu kan være. Kom med idéer og forslag Hvad er det så, du kan komme til din bestyrelse med? Du kan henvende dig med idéer til forbedringer m.m. i din afdeling i lejemålene eller i fællesarealerne. Eksempelvis forslag om forbedringer der kan udføres under råderetten, eller forslag til en bålplads, eller en ny legeplads. Du kan også komme med idéer til sociale arrangementer, opstart af en hobbyklub m.m. Det går jo meget godt, men Efter en rundspørge blandt Ringgårdens bestyrelsesformænd, tegner der sig et rimelig ensartet billede. I de fleste afdelinger går det jo heldigvis rigtig godt. Beboerne trives, og der er ikke de store problemer. I de fleste afdelinger handler bestyrelsesarbejdet derfor primært om at få skabt eller vedligeholde det gode sammenhold i afdelingen. Dette gøres ofte i form af forskellige aktiviteter, arrangementer, udflugter m.m. Men, i mange afdelinger kniber det med opbakningen fra beboerne. 20 Ringgården Update