Vejledning / Råd og vink. Htx-bekendtgørelsen. Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning / Råd og vink. Htx-bekendtgørelsen. Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010"

Transkript

1 Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen Informationsteknologi B Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

2 Informationsteknologi B Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indhold 1. Identitet og formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde It Samspil med andre fag Evaluering Løbende evaluering Prøveform Bedømmelseskriterier Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Informationsteknologi B Side 2

3 1. Identitet og formål (der henvises til læreplanen) 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål I det følgende er de faglige mål og det faglige indhold uddybet. Undervisningen tænkes at veksle mellem praksis og teori, hvorfor der er anført eksempler og faglige termer. Da der er tale om eksempler, vil det næppe være muligt at favne alle de beskrevne forslag. Det er derfor op til den enkelte lærer at udvælge vægte og planlægge, i forhold til fagets timetal. Eleverne skal kunne - Redegøre for grundlæggende funktioner af it-komponenter (hardware og software) og samspillet mellem dem. Typiske eksempler kan være en computer, en mobiltelefon eller en husholdningsmaskine. En itkomponent behøves ikke være en fysisk ting, men kan også være en softwarekomponent så som et applikationsprogram, et serverprogram eller en port. Undervisningen bør give en teoretisk baggrundsforståelse for, hvordan forskellige it-komponenter virker. - Redegøre for samspillet mellem it-komponenter og bruger Det væsentlige er, at eleven lærer at forholde sig til it-komponenter som en mere dagligdags ting. At eleven bliver opmærksom på at it-komponenter indeholder et brugerinterface, som enten er beskrevet i en manual eller i en hjælpefil. Konstruktionen af brugerinterface kan behandles mere indgående ud fra gængse designregler fx Microsofts standard for GUI design. - Redegøre for samspillet mellem it-komponenter og de fysiske omgivelser Dette punkt er specielt rettet mod brugen af informationsteknologi i et mere teknisk perspektiv. Undervisningen vil ofte tage udgangspunkt i det forhold, at analog information i den fysiske verden omdannes til digital information, som herefter kan bearbejdes, lagres og videreformidles - Beskrive sammensatte systemer opbygget af virtuelle niveauer Her skal virtuelle niveauer forstås i bred forstand. Det kan f.eks. være computerens niveauer (system, programkode, brugergrænseflade), i datastrukturer (registre, cache-niveauer, ram og disk), i kommunikationsprotokoller (IP, HTTP, WWW). Det kan være virtuelle modeller som afspejler en afgrænset del af verden og dermed en struktureret repræsentation af information med tilhørende processer. - Analysere og beskrive sikkerhedsbehov og risikofaktorer ved brug at et givent it-system Eleven bør forstå sondringen mellem risikofaktorer, som stammer fra fjendtlig indtrængen, og risikofaktorer som stammer fra teknisk malfunktion og uheld. En analyse bør tage udgangspunkt i behov for en ønsket grad af sikkerhed. Der kan tages udgangspunkt i en reel problemstilling, fx elevens private netværksopkobling eller skolens. - Vælge og bruge it-komponenter som værktøj til løsning af et problem med relation til elevens, uddannelsens, virksomheders og samfundets brug Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Informationsteknologi B Side 3

4 Dette er en del af progressionen i forløbet, hvor eleven igennem undervisningen ser eksempler på forskellige it-komponenter, og på baggrund af en helhedsorienteret forståelse af grænserne for teknologiens anvendelse, kan lave kvalificerede valg med hensyn til brugen af teknologien. Fx kan data præsenteres på mange forskellige måder, men afhængig af om der ønskes en simulation, en animation eller et diagram, vil man vælge forskellige programmer til løsning af opgaven. - Anvende it som interaktivt medie til dokumentation og kommunikation Interaktivitet i dokumentationen kan fx være opgaver, som bliver afleveret i form af hjemmesider, hvor interaktiviteten træder frem i form af hyperlinks, der forklarer begreber i teksten, eller som medierer skift mellem relevante sider. Interaktivitet i kommunikation kan være af forskellig art. Det kan være et projektarbejde via et forum helt simpelt pr. eller mere avanceret brug af et konferencesystem. - Redegøre for innovative it-systemer sammenholdt med egne it-løsninger Typisk kan undervisningen tage udgangspunkt i at se eksempler på innovative it-løsninger. Dernæst kan eleven lave en undersøgelse af hvorvidt en given problemstilling er løst før. Derved får eleven en mulighed for at placere sin egen løsning i forhold til graden af innovation og nyskabelse. Det bør ikke være et krav at løsningen er nyskabende, men vigtigere at der er argumenterede overvejelser forbundet med valg af problemløsning. - Realisere prototyper på it-systemer herunder kunne installere, konfigurere og tilpasse relevante itkomponenter. Ordet prototype er valgt for at signalere, at der ikke nødvendigvis forventes et helt færdigt produkt. Der åbnes for, at dele af funktionaliteten fremstår alene som fx en kravspecifikation og en overordnet generel beskrivelse. Der lægges op til en bred spændvidde i kompleksiteten af prototyper fra projektarbejde i samspil med teknologi, med prototyper af forventelig ret høj kompleksitet til, på den anden side, fx en enkeltstående database designet til at løse et specifikt problem. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: - It-komponenter og deres samspil indbyrdes og med det fysiske miljø For at kunne skabe en helhedsforståelse omkring it-komponenter, bør eleven kende den grundlæggende hardware- og softwareterminologi. Hardwareterminologien bør omfatte emner inden for den elektroniske verden såsom: porttyper, lager, CPU. Grundlæggende software terminologi bør omfatte en overordnet forståelse af begreber som: compiler, maskinkode, højniveau sprog. Desuden kan man inddrage eksempler på forskellige programmeringsstrukturer såsom sekvens, valg, og gentagelse. Når eleverne har en baggrundsforståelse for hvad en it-komponent er, og eventuelt har set forskellige eksempler, er næste trin at forstå hvorledes it-komponenter kan fungere sammen. Et godt udgangspunkt kan være en vurdering af et givent netværk, enten skolens eller en ekstern virksomheds. Ydeevne og kapacitet drejer sig om hvilke overvejelser man skal gøre sig, når man vælger teknologi til en given opgave. Det kan være relevant at se på forskellige krav til ydeevnen af en almindelig pc. Eleven bør forstå begreberne sensor og aktuator, og se eksempler på anvendelsesområder. Praktiske eksempler kan undersøges i samspil med fysik eller kemi, hvor der kan laves fx hastigheds-, temperatur-, koncentrations- eller ph-målinger. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Informationsteknologi B Side 4

5 Desuden kan robotteknologiens anvendelsesmuligheder i produktion og forskning inddrages, og en praktisk afprøvning kan foretages via de byggesæt, som er tilgængelige på markedet. Eleven bør få en praktisk indsigt i dataopsamling. Dataopsamlingen kan være den traditionelle hvor data tilvejebringes ved hjælp af sensorer, enten ved hjælp af skolens udstyr eller over nettet f.eks. DMI (meteorologiske data) eller vejdirektoratet (trafikinfo). Det kan også være dataopsamling som mere tager form som overvågning, det kan være overvågning af dels tekniske processer, dels mere samfundsmæssige elementer, så som videoovervågning. Dette vil igen kunne indføre en samfundsmæssig vinkel, hvor overvågningens konsekvenser bearbejdes fx i samarbejde med samfundsfag, filosofi, teknologihistorie eller dansk. Der er gode muligheder for samspil med teknologi eller teknikfag fx regulering og styring i forbindelse med klimaregulering, logistisk styring, el-produktion og spildevandsrensning. - It-komponenter og deres påvirkning af menneskelig aktivitet For at forstå og værdsætte betydningen af informationsteknologi i det moderne samfund, bør eleverne præsenteres for et udvalg af væsentlige it-systemer og -innovationer. Designet af et it-system har konsekvenser for de mennesker, organisationer, sociale- og tekniske systemer der benytter det. Eleverne bør få forståelse for, at med design af et it-system designer man ikke bare systemet, men også de arbejdsgange og brugsmønstre der udfolder sig i forbindelse med brug af systemet. Eleverne bør forstå samspillet mellem design af it-systemer og de brugs- og opførselsmønstre som systemerne tilsigtet eller utilsigtet initierer hos brugerne. Herunder hører fx it-komponenter og deres fysiske grænseflader, tastatur, mobildisplay, lydenheder, stregkodelæser og fingerscannere; samt software-design af brugerinterfaces. - It-komponenter repræsentation og databearbejdning For at forstå computerens basale karakteristika bør eleverne arbejde konkret med repræsentation og manipulation af data. Pointen er at data kan digitaliseres og dermed repræsenteres i en computer og manipuleres af programmer. Formålet er at få konkret erfaring med og dermed forståelse af repræsentation og manipulation af data, herunder den særlige pointe at digitalisering kan resultere i tab af information. Eleverne bør få en forståelse af, at en fil indeholder strukturerede data. Dernæst kan det anskueliggøres hvorfor der findes forskellige standarder, fx.. txt,.rtf,.pdf, og billedfiler så som.jpeg,.gif,.bnp,.tif,.bmp, og hvad den praktiske konsekvens af dette er. Med udgangspunkt i begrebet filkomprimering og netværkskommunikation, kan de praktiske konsekvenser af valg af fx tekstformat, billedformat, lydformat eller videoformat behandles. - Modellering og sammensatte systemer opbygget af virtuelle niveauer Alle tænkelige eksempler skal ikke behandles i undervisningen. Eleverne bør blot stifte bekendtskab med et udvalg af eksempler, således at de kan beskrive det i disse tilfælde, og derved blive bekendt med det generelle princip med organisering i virtuelle niveauer, som hænger sammen. Applikationsarkitektur - trelagsmodellen Langt de fleste applikationer er opdelt i tre dele efter den såkaldte trelagsarkitektur bestående af et præsentationslag (grænseflader), et logiklag (funktionalitet) og et datalag (database). Ovenstående model bør eleverne få kendskab til, dels fordi den giver en generel ramme for forståelse af en meget stor klasse af applikationer, deres komponenter og samspillet mellem disse, og dels fordi den er nyttig for forståelsen og kvalificeret betjening af konkrete applikationer/systemer som f.eks. Officepakken, Photoshop, itunes, Facebook og generelle typer af Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Informationsteknologi B Side 5

6 systemer som for eksempel simuleringsværktøjer, Content Management systemer, mobiltelefoni og computerspil. Modeller Modeller kan generelt opfattes som en struktureret repræsentation af information med tilhørende processer. Dvs. som en syntese af trelagsmodellen. Modeller afspejler en afgrænset del af verden. At forklare hvordan data og softwaren til at håndtere information hænger sammen, vil være noget eleverne let kan relatere til, fordi informationer trænger sig mere og mere på i deres hverdag. F.eks computerspil, som forsøger at simulerere/visualisere den virkelige verden og på services til mobiltelefoner til at finde den nærmeste togstation, busttoppested, om at komme hurtigst fra A til B på cykel eller i bil mv. It-sikkerhed og -beskyttelse Eleverne bør få kendskab til generel virkemåde af virus, orme, trojanske heste og spyware. Der er mulighed for at se emnet i historisk og samfundsmæssigt perspektiv, eventuelt i samspil med teknologihistorie eller samfundsfag. Backup-rutiner bør indlægges som en del af elevens eget arbejde i informationsteknologi, og bør desuden behandles på et mere generelt niveau i forbindelse med drift af et informationsteknologisk system. Der kan tages udgangspunkt i en reel problemstilling fx drift af skolens udstyr eller en ekstern virksomhed. Emner der kan behandles i forbindelse med beskyttelse mod fjendtlig indtrængen er fx virusscanning, firewall, VPN, autenticering, smartcards, identifikation baseret på fysiske kendetegn og digital signatur. Krypterings generelle virkemåde og behandling af begreberne klartekst, krypteret tekst, algoritme og nøgle. I praksis kan simple krypteringsalgoritmer, fx cæsar-koden, vigenére-koden eller simpel transposition afprøves enten på papiret eller ved simpel programmering. Symmetrisk og asymmetrisk kryptering kan behandles principielt eller mere indgående i samspil med matematik. Samspillet mellem it-komponenter ved brug af fx digital signatur kan beskrives. I praksis kan eleverne afprøve krypteringsprogrammer til fx lokal kryptering eller -kryptering. Krypteringens historie kan indgå i samspil med teknologihistorie. It-værktøjer i forbindelse med formidling, videnssøgning, beregning, dokumentation, kommunikation og modellering ( der henvises til pkt 3.3 ) It -innovation Eleverne bør gennem undervisningen få en fornemmelse af fremtidsperspektiverne i brugen af informationsteknologi. Ved at sammenligne egne problemløsningsforslag med eventuelt eksisterende, bør eleven blive i stand til at vurdere og analysere egne løsninger i et tidsmæssigt perspektiv. Emnet favner bredt og kan indgå i samspil med samfundsfag eller virksomhedsøkonomi. Det kan være relevant at se på forskellige aspekter ved industrien: uddannelse og karrieremuligheder, samfundspåvirkning, monopoler etc. I samspil med teknologihistorie kan informationsteknologiens historie behandles. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Informationsteknologi B Side 6

7 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof åbner mulighed for, at informationsteknologien udfoldes både i forhold til det faglige stof, studieretningsfagene og de obligatoriske fag. Neden for er anført eksempler på supplerende muligheder, som kan være med til at udfolde faget i forhold til kernestoffet og mulige studieretningsfag. Supplerende programmering, som vil være nødvendig for kernestoffet, f.eks. SQL til databaser og C++ / maskinkode til styring af små enheder. Fremstilling af 3D computeranimationer, i teori og praksis, der er med til at underbygge det informationsteknologiske budskab. CAD/CAM. Computeren som redskab til simulering, konstruktion, modulisering, visualisering og fremstilling. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Eleverne har alle udgangspunkt i faget kommunikation/it C men har også mange it-kompetencer fra andre erfaringer end undervisningsverdenen. De mere erfarne elever har hovedsageligt selvlærte kvalifikationer, men savner ofte en systematisk tilgangsvinkel. Det medfører, at også de har stor brug for hjælp til strukturering af deres viden og færdigheder. Undervisningsdifferentiering er derfor et vigtigt redskab, som er nødvendig for at fastholde en tilstrækkelig individuel progression. Erfarne elever bør altid fastholdes som en ressource for undervisningen, og det bør man altid tage højde for i de didaktiske overvejelser. Med udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, vil det altid være formålstjenligt at indlede året med at skabe klarhed og overblik hos eleverne om fagets mål og indhold. Det er vigtigt at den allerførste præsentation af faget lægger vægt på succesoplevelser, eksempelvis at afslutte et lille informationsteknologisk projekt. Undervisningen bør planlægges efter, at der sker en progression i faget fra viden og forståelse til anvendelse og analyse. Valget af problemstillinger med udgangspunkt i elevernes hverdag, vil næsten altid have stor betydning, både for elevernes engagement og for den faglige overførselsværdi til andre områder og til videre uddannelse. Stepwise improvement (fig. 1) er en didaktisk- og metodisk tilgang til arbejdet med it-produktioner. For de fleste produktioners vedkommende gælder at selve processen med fordel kan brydes ned i enkeltelementer, i starten med en høj grad af lærerstyrede elevarbejder med gennemprøvede eksempler og vejledninger. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Informationsteknologi B Side 7

8 Figur 1 Stepwise improvement Eleverne skal gradvist kunne overtage processen med eget projekt (fig. 2 ), dels gennem forbedring og løsning af konkrete delopgaver i deres projekt med basis i de gennemprøvede eksempler, dels gennem arbejdet med at udvide kravspecifikationerne til enkeltelementer (udvide) og til den færdige produktion (omstrukturering). Figur 2 Worked examples Integration af øvrige forløb i projekterne involverer, at disse planlægges i nogle faser, som giver mulighed for naturligt at indlægge forløbene. Eleverne bør i størst muligt omfang selv tildeles ansvar i denne sammenhæng. Dvs. at de deltager i planlægningen af disse faser og i størst mulig omfang selv tildeles ansvar for, at planen gennemføres. ( inspirationsmateriale til undervisningsforløb og tilrettelæggelse vil kunne hentes fra fagets side på EMU en : ) Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Informationsteknologi B Side 8

9 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde Uddannelsen indbyder til arbejdsformer, der styrker kompetencer som samarbejde, planlægning og selvstændighed. Projektarbejdsformen er en form, der understøtter de bredere indlæringsmæssige kompetencer. Set i forhold til, at informationsteknologi har et vist hardware behov, er det klart at udgangspunktet med grupper og dermed projekter bliver den foretrukne arbejdsform. Der bør selvfølgelig ske en individuel tilgang, men arbejdet styrkes og effektiviseres ved at arbejdet stimuleres gennem samarbejde. Der skal afleveres besvarelser af opgaver, som indøver de enkelte faglige mål, og projektopgaver, herunder et afsluttende projekt, der giver træning i at se fagets elementer i en faglig og tværfaglig sammenhæng. Der er lagt op til at det innovative og eksperimenterende element, hvor eleverne gennemgår en kreativ arbejdsproces ved at bruge informationsteknologi, er indlejret i projektarbejdet. I den udstrækning det er muligt, laver eleverne praktiske forsøg med itkomponenter. Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer. ( der henvises til htx bekendtgørelsen, bilag 4 om Elevernes studieforberedende skrivekompetencer) Hvis faget har fået tillagt elevtid skal det skriftlige arbejde i forbindelse med produktionerne tilrettelægges i overensstemmelse med skolens samlede progressionsplan for elevernes skrivekompetencer. Skrivningen har to funktioner med hvert sit formål, tænkeskrivning og formidlingsskrivning. Begge funktioner kan med fordel bringes i anvendelse i arbejdet med projekter i informationsteknologi. Tænkeskrivningen er rettet imod eleven selv, uden at tænke på korrekthed, disposition og læserforventninger. Eksempler på tænkeskrivnings-genrer i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af produktionsforløb i informationsteknologi: Idé- og tilrettelæggelsesfase (fremadrettet og åbnende) Undervejsskrivning (refleksion over igangværende proces) Evaluerende skrivning (status og refleksion) Mindmap Logskrivning Evaluering af produktion Brainstorming Projekt blog Refleksion over faglig progression Hv-spørgsmål hvad, hvordan, hvornår, hvorfor, hvilke konsekvenser Diskussionsfora Refleksioner over arbejdsprocesser, arbejdsformer og læring, egen indsats i relation til udbytte Formidlingsskrivning: eleverne skal under anvendelse af informationsteknologisk viden, grundlæggende metoder i faget og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling i forbindelse med deres produktioner, typisk i form af en rapport. Den indre censor skal tilkobles så der i rapporten ikke er sprogfejl, genrebrud og andre forstyrrelser i kommunikationen. Her arbejdes bevidst med den sproglige form. Eleverne bør trænes i at arbejde produktivt med begge skrivefunktioner. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Informationsteknologi B Side 9

10 Progression i temastrukturen Tidligt i undervisningsforløbet vil alle elever have gavn af at bearbejde simple opgaver. Disse kan have forskellig fokus, fx på betjening, værktøjer, brugerflade og strukturer. Løbende vil man så uddybe kompleksiteten, for til sidst at ende med at bearbejde fuldt udbyggede informationsteknologiske systemer. Under hele denne faglige progression tages der løbende hensyn til behovet for differentiering. Elevernes mulighed for at erkende generelle informationsteknologiske principper og metoder er generelt større hvis eleverne bearbejder eksempler og opgaver individuelt (dette kan også være som en del af en gruppe, men på individuelt plan) eller i små grupper. Dette øger også muligheden for undervisningsdifferentiering. Tidsforbruget er som regel stort når eleverne selv skal bearbejde alle eksempler fra bunden, idet der ofte forbruges tid på mere elementære aspekter som eksempelvis informationsteknologiske kommunikationsmodeller, der kan være mere eller mindre adskilt fra fokuspunktet for de stillede opgaver. Er der behov for at sætte tempo i et forløb, eller fastholde eleverne på bestemte pointer i de stillede opgaver, kan man vurdere om man med rimeligt udbytte kan tage udgangspunkt i færdige kommunikationsmodeller. En gylden middelvej kan være at udlevere informationsteknologiske kommunikationsskitser som eleverne får mulighed for at fortolke og udbygge. Disse kan også bruges til at arbejde med mere komplekse problemer end eleverne selv kan håndtere, hvis de starter fra bunden. 3.3 It Faget er baseret på it, dels som en del af fagets genstandsområde, og dels som redskab for det praktiske arbejde. It anvendelsen træner derfor automatisk elevernes brugerkompetencer, men de skal også styrkes aktivt ved at behandle og tale om dem i undervisningen. - Det gælder bl.a.: filhåndtering, herunder komprimering og sikkerhedskopiering; sikkerhed på internettet ved brug af virusprogrammer, firewalls, kryptering m.m.; Informationssøgning på nettet valg af søgested og søgeord; optimering af søgeresultater; evaluering af søgeresultat; reflekteret brug af søgeresultat Undervisningen stiller krav til strukturen af de it-miljøer, der er til rådighed. Det kan fx være itudstyr, der kan eksperimenteres med, og andet med faste programpakker. I praksis indebærer det mulighed for at installere og afinstallere programmer og eventuelt andet udstyr, som ikke er standard. Det bør under alle omstændigheder være en eller anden mulighed for i udstrakt grad at udføre modifikationer af opsætninger og hardware. I informationsteknologi er det ofte nødvendigt at anvende udstyr, som samtidig har en bredere faglig interesse. Det være sig dataopsamling, og prober til de mange faktorer man kan måle. Lærere i fx fysik, matematik, biologi og kemi kan være interesseret i at kunne måle og opsamle data via en pc, frem for manuel aflæsning og registrering. 3.4 Samspil med andre fag Når informationsteknologi B indgår i en studieretning, skal der planlægges et fælles forløb, hvor modeller har en central plads, og hvor den teknisk/teknologiske og samfundsmæssige vinkel belyses. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Når informationsteknologi B er et valgfag, skal elevernes viden og kompetencer fra andre fag inddrages, så informationsteknologi belyses og perspektiveres i en teknisk/teknologisk sammenhæng. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Informationsteknologi B Side 10

11 Som studieretningsfag vil informationsteknologi naturligt få en placering som det fag, hvor elevernes generelle og særfaglige it-kompetencer fastholdes og udvikles i samspillet med de øvrige fag. Den teknisk/teknologiske og samfundsmæssige vinkel indgår ofte i en undersøgelse af en virksomhed eller en fremstillingsproces, men det kan også være data fra studier i felten og i laboratoriet af jord, luft, søer, lossepladser og grundvand. De opsamlede data kan nogle gange bruges direkte, men ofte er modeller eneste mulighed for at finde ud af, hvordan komplekse systemer vil reagere på ændringer af f.eks.temperaturen, næringsstof-balancen, havniveauet eller opførslen af en ny bro. Valg af fælles forløb i studieretningen kan indeholde beskrivelse, analyse og løsning af naturvidenskabelige- og teknologiske problemstillinger - typisk i forbindelse med brug af computermodeller til beregning, simulering og optimering. Som valgfag, hvor eleverne må forventes at komme fra flere studieretninger, er billedet mere kalejdoskopisk. Men hvis man i god tid undersøger spredningen på studieretninger, vil der givetvis tegne sig et mønster, der gør det muligt at finde samarbejdspartnere for grupper af elever, som har rod i den samme studieretning, og differentiere projekterne ud fra mulige samarbejdspartnere. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering I forbindelse med afslutningen af forløb bør elevernes præstationer evalueres. Evalueringen kan gennemføres ved projektfremlæggelse med opponenter, skriftlige kommentarer og karakterer og gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen bør give en individuel vurdering af niveauet og udviklingen af det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål, samt give retningslinjer for opnåelse af den progression, der er nødvendig, for at nå de faglige mål. Da eleverne i undervisningsperioden arbejder med en række informationsteknologiske opgaver, som resulterer i et produkt med tilhørende dokumentation, er det en god praksis at lade eleverne samle produkter og dokumentation i deres personlige materialemappe, en portofolie det kan både være en digital og en fysisk mappe som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og ved evalueringssamtaler med læreren. 4.2 Prøveform Inden eksamensudtrækkets offentliggørelse, afleverer eleven sit eksamensprojekt i form af produkt og rapport, som eksaminator evaluerer som forberedelse til den mundtlige eksamen. Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af rapporten til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Hvis faget ikke udtrækkes indgår evalueringen i fastsættelsen af årskarakteren. Skolen skal sikre, at eleven efter afleveringen ikke har mulighed for at ændre i projektet. Hvis projektet afleveres på skolens server, må eksaminanden højst have læserettigheder til det afleverede. Samme regel gælder naturligvis, hvis eksterne serverfaciliteter anvendes. Hvis ikke skolen stiller serverplads til rådighed for eleven, vil det være et fornuftigt krav at produktet også bliver afleveret på diskette eller cd-rom. Eksaminator bør også fx gennem projektoplægget sikre sig tilstrækkelig information, så produktet også kan testes. Det kan være database- eller serveroplysninger, som forudsætter at produktet kan afprøves. Afleveringsfristen for eksamensprojektets produkt og rapport fastsættes af skolen, dog således at tidsfristen senest en uge før eksamensudtrækningen overholdes. Produkt og rapport skal være til rådighed ved eksaminationen. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Informationsteknologi B Side 11

12 Efter elevens fremlæggelse af projektet skal der eksamineres med udgangspunkt i projektet. Indholdet af denne eksamination skal være aftalt mellem censor og eksaminator. (Der henvises i øvrigt til eksamensbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= ) 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på: analysen og beskrivelse af projektets problemstillinger problemløsning og valg af løsninger, herunder nyskabende værdi kvaliteten af det praktiske produkt fremlæggelsen og forsvaret af projektet rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål. Der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation omfattende projektrapporten, produktet og den mundtlige prøve Det bør klart fremgå, hvilke dele af produktet eleven selv har fremstillet, og hvornår der er tale om andres arbejde, eller en viderebearbejdning af dette. Oprindelsen bør fremgå af rapporten, og eleven bør kunne dokumentere, hvordan det er konstrueret og anvendes. I tvivlstilfælde kan man bede eleven om at ændre en lille smule på funktionaliteten af den valgte løsning. Det kan også være afklarende at spørge om hvordan løsningen er blevet udviklet hvad har eleven startet med at løse, og hvordan er opbygningen ellers sket. Det kan også give et godt billede af elevens evner, at få oplyst hvilke problemer, der har været i udviklingen af produktet. Især for de dygtige elever viser det noget om deres kompetencer inden for faget, hvis de kan give forslag til hvordan problemstillingen ellers kunne løses. Eleverne skal under anvendelse af informationsteknologisk viden, grundlæggende metoder i faget og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling i forbindelse med eksamensprojektet. (Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25308 ) Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2010 Informationsteknologi B Side 12

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Informationsteknologi C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Informationsteknologi C Vejledning / Råd og vink Afdelingen

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfags-bekendtgørelsen Multimedier C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Multimedier C Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Informationsteknologi B Htx Undervisningsvejledning Juli 2008

Informationsteknologi B Htx Undervisningsvejledning Juli 2008 Informationsteknologi B Htx Undervisningsvejledning Juli 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Hhx-bekendtgørelsen IT B. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink. Hhx-bekendtgørelsen IT B. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen IT B Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 IT B hhx Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2014-2015 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led Hold 2.E, Årgang 2013 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Undervisningsplan. Side 1 af 17. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B

Undervisningsplan. Side 1 af 17. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B Undervisningsplan Termin 2014-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Tekniske Gymnasium HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led, Jens Ahlmann Hansen E13 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2013-2015 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led Hold 3.E, Årgang 2012 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Undervisningsplan. Side 1 af 9. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B

Undervisningsplan. Side 1 af 9. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B Undervisningsplan Termin 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Tekniske Gymnasium HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led, Jens Ahlmann Hansen 8HX215ema Oversigt over

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Datalogi C. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Datalogi C. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Datalogi C Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Datalogi C Valg Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale uddannelser

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 05/06 Selandia-CEU,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Programmering C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Programmering C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfags-bekendtgørelsen Programmering C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Programmering C Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Informationsteknologi C Valgfag Undervisningsvejledning Juli 2008

Informationsteknologi C Valgfag Undervisningsvejledning Juli 2008 Informationsteknologi C Valgfag Undervisningsvejledning Juli 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik A på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik a på htx indeholder i tabelform

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse I medfør af 21 og 27 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil.

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil. Dramatik C 1. Fagets rolle Dramatik beskæftiger sig med at skabe og forstå kunstneriske strukturer som spil og iscenesættelse og forstå de hensigter og intentioner, som ligger til grund. I faget arbejdes

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Matematik A hhx, juni 2010

Matematik A hhx, juni 2010 Bilag 20 Matematik A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget matematik har sin oprindelse i videnskabsfaget matematik, og faget har i hhx berøringsflader med både samfundsvidenskabelige

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Datalogi C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Datalogi C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Datalogi C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Datalogi C Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Informationsteknologi Niveau C

Informationsteknologi Niveau C 052434_IT-C 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser Oktober 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Gammel bekendtgørelse Informationsteknologi Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold:

Læs mere

Robotter med følelser

Robotter med følelser Robotter med følelser Studieretningsforløb Studieretning nr 3: Teknologi A, Informationsteknologi B og Programmering C Fag: Studieområdet Teknologi Dansk Kommunikation/IT Engelsk Projektperiode: 21. oktober

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Innovation C Valghold

Innovation C Valghold 1 Innovation C Valghold HH 3. år Videndjurs (Grenaa Handelsskole) J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2013 Jan Clausen 2 Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........5 Struktur på faget innovation

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Nye eksamensformer - mulige scenarier

Nye eksamensformer - mulige scenarier Nye eksamensformer - mulige scenarier Matematik på hf Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf Nye eksamensformer?? Problemer, der skal løses: Internet er et vilkår mundtligt og skriftligt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

So-projekt varme i elektronik

So-projekt varme i elektronik Oplæg: Elektronik arbejder bedst ved temperaturer mellem nul og 80 grader C. men nogen gange skal elektronik arbejde under ekstreme forhold. Det kan være ekstrem kulde, eller under meget varme forhold.

Læs mere

Forløb kreativ-kommunikativ toning

Forløb kreativ-kommunikativ toning Forløb kreativ-kommunikativ toning C - Interaktive test C/B - Reklamespil B Digitale Billeder B Kvidder/Fjæsbog Interaktive Test 1. Analyse af interaktive test og deres betydning for brugerens valg. 2.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Roskilde handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX IT B Frede Klejs

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere