MENNESKERET I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MENNESKERET I DANMARK"

Transkript

1 Statusrapporten gennemgår lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med menneskeretlig relevans i Danmark i perioden oktober 2004 til oktober 2005, Rapporten er inddelt efter de generelle rettigheder, der er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I tilknytning til disse rettigheder inddrager rapporten også økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt de særlige rettigheder, som gælder for kvinder, børn, personer med funktionsnedsættelse, etniske minoriteter, nationale mindretal og flygtninge. Status 2005 er udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder. Instituttet blev oprettet ved Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af 6. juni Instituttet tager udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. Instituttet er etableret som national menneskerettighedsinstitution i henhold til FN s Paris Principper og er dansk centrum for forsknings-, udrednings-, uddannelses- dokumentations- og informationsvirksomhed om menneskerettigheder i Danmark, i Europa og internationalt. Instituttet viderefører de aktiviteter, der siden 1987 blev varetaget af det danske Center for Menneskerettigheder. MENNESKERET I DANMARK STATUS 2005 MENNESKERET I DANMARK STATUS 2005 ISBN I SBN INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

2 Institut for Menneskerettigheder Menneskeret i Danmark Status 2005 Nationale kontrolorganer 1

3 Menneskeret i Danmark Status 2005 Institut for Menneskerettigheder, 2005 Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse af Status 2005 eller dele heraf kan ske med fuldstændig kildeangivelse. Tilrettelæggelse: Birgitte Kofod Olsen og Christoffer Ulrik Badse Redaktion: Birgitte Kofod Olsen, Christoffer Ulrik Badse og Morten Kjærum (ansv.) Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Layout: Carsten Schiøler Produktion: Handy-Print A/S, Skive Følgende har udarbejdet de i rapporten refererede høringssvar og udredninger: Cand. jur. Christoffer Ulrik Badse Cand. jur. Eva Ersbøll Cand. mag, EMA Rikke Frank Jørgensen Cand. jur., Ph.d. Kim Ulrich Kjær Cand. jur. Maria Ventegodt Liisberg Cand. jur., Ph.d. Marianne Nørregaard Cand. jur., Ph.d. Birgitte Kofod Olsen Seniorforsker, Eva Maria Lassen, Ph.d. i historie Socialrådgiver, BA i Statskundskab Mandana Zarrehparvar Indsamling og bearbejdning af materiale: Stud.jur. Pernille Ørum Walther Bibliographic Information according to the Huridocs Standard Format: Title: Menneskeret i Danmark. Status Corporate Author: The Danish Institute for Human Rights Personal Author: Index Terms: Human Rights / International Law / National Law / Administration of justice / Courts / Torture / Discrimination / Women / Refugees / Anti-terror Printed in Denmark 2005 by Handy-Print A/S, miljøcertificeret trykkeri, Skive ISBN

4 FORORD INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION LÆSEVEJLEDNING NATIONALE DOMSTOLE NATIONALE TILSYNS- OG KLAGEORGANER INTERNATIONALE DOMSTOLE INTERNATIONALE KONTROLORGANER STATUS FOR MENNESKERETTIGHEDSKONVENTIONERNES GENNEMFØRELSE I DANSK RET GENERELLE RETTIGHEDER - Retten til livet Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf Forbud mod slaveri og tvangsarbejde Retten til personlig frihed Retten til retfærdig rettergang Ingen straf uden retsregel Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance 76 - Retten til at tænke frit, relgionsfrihed og samvittighedsfrihed Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed Retten til forenings- og forsamlingsfrihed Retten til effektive retsmidler Forbud mod diskrimination Retten til respekt for ejendom Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder RETTIGHEDER VEDRØRENDE SÆRLIGE GRUPPER - Kvinders rettigheder Barnets rettigheder Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse Etniske minoriteters og nationale mindretals rettigheder Flygtninges rettigheder UDVALGT LITTERATUR OM MENNESKERETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET - Institut for Menneskerettigheder Ikke-statslige organisationer Over- og mellemstatslige organisationer Folketinget, ministerier, lovgivning og lovforslag m.v Udvalgte klagemuligheder Rådgivning og retshjælpsorganisationer Statistiske oplysninger og samfundsanalyser OVERSIGT OVER DOMME OG AFGØRELSER OVERSIGT OVER LOVFORSLAG Indhold 3

5 Nationale kontrolorganer OVERSIGT OVER ANDRE UDKAST OG DOKUMENTER OVERSIGT OVER MODTAGNE HØRINGSANMODNINGER FORKORTELSER BILAG STIKORDSREGISTER

6 FORORD Forord Set fra et menneskerettighedsperspektiv blev 2005 på mange måder et turbulent år, hvor centrale rettigheder og principper har været højt prioriteret og diskuteret i offentligheden på grund af nationale såvel som internationale begivenheder. I sig selv bekræfter denne tendens den øgede globalisering, vi i Danmark må forholde os til. Grundlæggende menneskeretlige principper og værdier blev udfordret mere end én gang i årets diskussioner, og tiltag inden for emnerne integration, kommunalreform, ytringsfrihed, religionsfrihed og terrorismebekæmpelse har været i fokus. Særligt blev Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols magt og demokratiske legitimitet et centralt tema i diskussionen om, hvor meget menneskerettighederne i de internationale konventioner i realiteten begrænser det danske Folketing i udøvelsen af lovgivningsmagten. Andre har argumenteret for, at definitionen af det materielle demokratibegreb netop indeholder en grænse for lovgivers råderum. På integrationsområdet er der i årets løb vist vilje til dialog med såvel repræsentanter for et niske som religiøse grupper. Der er tale om en dialog, der udelukkende tager afsæt i og sker på grundlag af et bestående dansk værdisæt. Det forekommer nok naturligt at ind ret te processen på denne måde, men spørgsmålet er, om det i et længere tidsperspektiv er kon struktivt i forhold til at opbygge viden om og positiv tilgang til livet i et pluralistisk sam fund hos både flertal og mindretal i Danmark. Forfatningstraktaten Det store arbejde med en forfatningstraktat for Europa, der kunne cementere menneskerettighederne som fundament for den retlige regulering og som pejlemærke for politikken i unionen, blev skrinlagt indtil videre. En planlagt folkeafstemning i Danmark er blevet udskudt på ubestemt tid, efter at både Frankrig og Holland stemte nej til forfatningstraktaten og herunder Charteret om Grundlæggende Rettigheder. Endnu mere relevant synes derfor en debat om grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder i forhold til en revision af Grundloven. Ved den planlagte ændring af tronfølgeloven ville det være en nærliggende mulighed at gøre Grundloven mere tidssvarende, især i forhold til beskyttelsen af individet ved at udvide kataloget af frihedsrettigheder. Det ville puste nyt 5

7 Forord liv i Grundloven og kunne forbedre forankringen og ejerskabsfølelsen til disse vigtige rettigheder. Derudover ville det understrege, at disse rettigheder gælder for enhver i Danmark og er en del af dansk tradition og kultur. Det er en uheldig udvikling, såfremt det altid tolkes som udefra kommende utidig indblanding i indre anliggende, når internationale kontrolinstanser påpeger problemer ved det danske samfund. Integration og Ligebehandling Af lovgivningsmæssige tiltag skal fremhæves, at diskriminationsforbudet i Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet blev udvidet til også at gælde alder og handicap, og at Instituttets Klagekomité for Etnisk Ligebehandling fik tildelt kompetence til at behandle sager om etnisk diskrimination på arbejdsmarkedet. Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling er kommet med flere udtalelser og har arbejdet med behandling af indkomne klager og oplysning om eksistensen af dette nye klageorgan, samt indsamlet erfaringer med klagebehandling vedrørende diskrimination på grund af etnicitet i andre lande. Den første sag, hvor Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling har anbefalet fri proces, bliver for øjeblikket behandlet ved domstolene. Positivt er det også, at integrationsministeren i efteråret meddelte, at ministeriet vil åbne en portal på internettet, som vil give adgang til praksisnotater og afgørelser på familiesammenføringsområdet. Derved synes der at eksistere en vis imødekommenhed fra politisk side, for så vidt angår en del af den kritik, der blev rejst af Instituttet i sidste års Udredning nr. 1 om Familiesammenføring og den i efteråret 2005 offentliggjorte Hvidbog om Ægtefællesammenføring indeholdende konkrete eksempler på de problematiske dele af administrationen af den danske udlændingelovgivning. Instituttet udgav i efteråret Udredning nr. 2 om Ligebehandling status og fremtidsperspektiver, som er det første resultat af en dansk strategi for ligebehandling. Udredningen er tværgående og omfatter seks diskriminationsområder: Alder, handicap, køn, race og etnicitet, religion og tro samt seksuel orientering. Med udredningen søger Instituttet at beskrive, hvor langt vi i Danmark er nået med indarbejdelse i lovgivning og praksis af ikke-diskriminations- og ligebehandlingsprincippet, at identificere kerneproblemer på de forskellige områder, samt at nytænke ligebehandlingsarbejdet ved en horisontal tilgang til området. Som led i integrationsdebatten rejses spørgsmålet om brug af tørklæder jævnligt. I år var det brugen af burka, der dækker hele ansigtet, og niqab, der dækker ansigtet, men ikke øjnene, der efter inspiration fra Holland - blev 6

8 draget frem som eksempel på en beklædning, der hæmmer deltagelse i et demokratisk samfund og krænker andres rettigheder eller udgør en sikkerhedstrussel. En overvejelse gik på, om sådan beklædning kunne og skulle forbydes. I et demokratisk land er det frie valg m.h.t. beklædning uanset om den er religiøst betinget eller ej en ganske grundlæggende rettighed, som kun kan begrænses, når helt særlige hensyn gør sig gældende. Sådanne særlige hensyn ligger f.eks. bag maskeforbudet i forbindelse med demonstrationer. Et generelt forbud mod brug af burka og niqab i det offentlige rum kan efter instituttets opfattelse ikke i dag anses som legitimeret ved hverken sikkerhedshensyn eller hensynet til andres rettigheder. Forord På arbejdsmarkedet og i uddannelsessektoren er der derimod mulighed for at begrænse brugen af religiøst betinget tørklæde, hvis sundhedshensyn, sikkerhedsforskrifter eller andre vigtige hensyn tilsiger det. Råderummet for arbejdsgivere er stort, hvis de har et fastlagt og klart påklædningskodeks eller uniformkrav, som ikke tillader hovedbeklædning. Dette følger af Højesterets dom i den såkaldte Føtex-sag, hvor hensynet til neutralitet og uniformeret personale blev anset som en objektiv og saglig begrundelse for at forbyde en medarbejder at bære tørklæde. Fra et ligebehandlingsperspektiv er dommen problematisk, fordi den bl.a. har som effekt, at mange unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk risikerer reelt at blive afskåret fra arbejdsmarkedet. Ytringsfrihed Ytringsfriheden har også været et centralt tema i den offentlige debat, særligt i forhold til respekten og tolerancen over for religion. Debatten begyndte allerede sidste efterår, da den hollandske filminstruktør Theo van Gogh blev myrdet på grund af den islamkritiske film Submission. Efterfølgende blev filmen vist i dansk fjernsyn, og dette rejste debat om, hvorvidt blasfemiparagraffen skulle afskaffes. Statsministeren fulgte også op med at uddele en frihedspris til medforfatteren til filmen, den hollandske politiker Ayaan Hirsi Ali. Debatten fortsatte og ændrede karakter til et spørgsmål om, hvorvidt der bliver udøvet selvcensur på grund af frygt for repressalier, in casu i spørgsmålet om illustrationer til en børnebog om profeten Muhammeds liv. Avisen Jyllandsposten valgte at følge op på problematikken ved at offentliggøre 12 tegninger af profeten Muhammed. Sådanne tegninger må i en dansk kontekst anses for omfattet af beskyttelsen af ytringsfriheden, således som denne har udviklet sig gennem mange år her i landet. Samtidig giver sagen med Jyllandsposten dog anledning til en mere principiel problemstilling om, hvorvidt vi med ytringsfriheden i hånden går for langt og dermed medvirker til at tilsidesætte grund- 7

9 Forord læggende menneskeretlige principper om respekt for værdighed, ligebehandling og religionsfrihed. Selvom ytringsfriheden er af fundamental karakter i et velfungerende demokrati, er den dog ikke absolut. Ytringsfriheden kan begrænses, f.eks. hvis fremsatte ytringer er racistiske, æresfornærmelser, blasfemiske eller på anden måde krænker en anden borgers rettigheder. Behovet for denne beskyttelse er i årets løb blevet understreget ved enkeltsager om racistiske ytringer på internettet og statistiske oplysninger, hvor der har været en stigning i antallet af anmeldte sager om racistisk vold. Terrorismebekæmpelse Terrorisme er et af de alvorligste anslag mod borgernes liv og velfærd og den nationale sikkerhed. Med terrorangrebet i London i sommeren 2005 og anholdelsen af terrormistænkte i Danmark er diskussionen om, hvor langt vi kan og bør gå, særdeles relevant. Det er meget fristende at acceptere store indskrænkninger i fundamentale rettigheder, når frygten for borgernes liv og lemmer er på sit højeste. Det er vigtigt at overveje mulige indgreb nøje og holde fast i de retsstatlige principper, som er udviklet gennem mange år på baggrund af dyrekøbt erfaring, og kun introducere nye tiltag og begrænsninger i vores menneskerettigheder, når det virkelig er nødvendigt. Det må også undgås, at nye tiltag skaber en falsk tryghed, som er omkostningsfuld og uproportional. I debatten bør vi stille os selv det spørgsmål, hvilket samfund det er, vi ønsker at leve i? Hvilken grad af tillid bør vi have til vores medborgere? Hvor megen overvågning vil vi tåle fra statens side? Hvilke løsningsmodeller virker på længere sigt? Hvordan ville jeg ønske selv at blive behandlet, hvis jeg en dag, retmæssigt eller uretmæssigt, blev anklaget for en forbrydelse? Det må også stå klart, at menneskerettigheder og anti-terrorisme tiltag ikke er to størrelser på kollisionskurs, men tværtimod indbyrdes forbundne. Menneskerettighederne opstiller sammen med retssikkerhedsmæssige principper den ramme, som terrorismebekæmpelse ligesom anden kriminalitetsbekæmpelse skal foregå indenfor. Det er vigtigt her at have for øje, at menneskerettighederne beskytter både retten til personlig sikkerhed og retten til livet, samtidig med at de pålægger staten en handlepligt i forhold til effektivt at forebygge og afværge terrorangreb og til at efterforske begåede forbrydelser, herunder terrorhandlinger. 8

10 Beskyttelsen af de fleste menneskerettigheder er dog ikke absolut, og politi og myndigheder kan derfor foretage indgreb i menneskerettigheder, hvis det er nødvendigt og legitimt. De betingelser, som skal være opfyldt, førend en begrænsning kan gennemføres, er, at der findes en lovhjemmel, at et legitimt hensyn er til stede, samt at den skal være nødvendig i et demokratisk samfund. At et indgreb skal være nødvendigt i et demokratisk samfund betyder, at der skal være et presserende samfundsmæssigt behov for at foretage indgrebet, og at staten skal vælge en mindre indgribende form for begrænsning, såfremt dette er muligt, samt at intensiteten af indgrebet skal stå i et rimeligt forhold til det angivne formål. Forord Indgreb, som f.eks. indgreb i privatlivets fred, som sker i forbindelse med overvågning, skal have et grundlag i lovgivningen, som er klart og præcist og giver mulighed for at forudse, hvilke konsekvenser et indgreb har for dem, der berøres af det. Særligt skrappe er disse krav samt kravet om nødvendighed, når det gælder hemmelige efterforsknings-skridt, som offentligheden ikke har kontrol med eller indsigt i udøvelsen af. Domstolskontrol eller administrativ og parlamentarisk kontrol med denne type efterforskning er det retssikkerhedsmæssige værn, som skal være sikret i en retsstat. Når politiets efterforskningsmæssige værktøjer udvides, må der således foretages en afvejning af hensynet til en effektiv kriminalitetsbekæmpelse over for hensynet til den enkelte borgers rettigheder. Det er først i en situation, hvor der foretages indgreb i en rettighed, at der kan tales om at afbalancere sikkerhedshensynet over for hensynet til borgeren. Individets rettigheder og retssikkerhed er udgangspunktet, mens begrænsningen skal fremstå som undtagelsen. Det gælder for ethvert demokrati, der bygger på retsstatlige principper også selvom det er under trussel af terrorister. Den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse kom i efteråret med rapporten Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror med 49 tiltag om øgede beføjelser til politi og øgede muligheder for overvågning, samt andre tiltag, hvoraf mange medfører alvorlige begrænsninger i fundamentale rettigheder. Det er positivt at regeringen har lagt op til en grundig debat om, hvad der er effektive, nødvendige og proportionale efterforskningskridt i lyset af den aktuelle terrortrussel. Og hvor også de ovennævnte spørgsmål om ønskerne for samfundets udvikling inddrages. Instituttet tog initiativ til antologien Overvågning eller Omsorg privatlivets grænser, for at sætte privatlivsbeskyttelse til debat, hvilket har vist sig særdeles relevant i forhold til flere initiativer i terrorbekæmpelsen. 9

11 Forord Tortur, grusom, nedværdigende og umenneskelig behandling eller straf I årets løb har den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol taget stilling til en konkret dansk sag, Rohde sagen. Domstolen fandt, at den lange isolationsfængsling, hvor klager havde pådraget sig en mental lidelse, ikke var en krænkelse af forbudet mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det skete med dommerstemmerne 4 mod 3. Selvom dommen frikendte Danmark, og der i de senere år er taget initiativer for at begrænse anvendelsen og varigheden af isolation, sætter dommen endnu engang fokus på de alvorlige følgevirkninger. Statistikken viser også, at varigheden af isolationsfængslingerne desværre er steget, hvorfor man kan efterlyse yderligere tiltag på området. På det psykiatriske område viser de nyeste tal, at selvom anvendelsen af tvang er uændret, er bæltefikseringer af patienter på det seneste blevet betydeligt reduceret. Tallene viser, at det er muligt at ændre praksis og finde alternative behandlingsmetoder i stedet for denne meget indgribende tvangsforanstaltning, hvilket også fremgår af udkastet til en ny psykiatrilov. Spørgsmålet om tortur, grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf har i det hele taget præget både den nationale og internationale dagsorden. Internationalt set er forbudet mod tortur et prioritetsområde for Danmark. Danmark er forslagsstiller eller medforslags- stiller til flere FN resolutioner, der fordømmer anvendelsen af tortur. Derfor kunne man også ønske sig, at man i nationalt regi, eksplicit i straffeloven og den militære straffelov, definerer og forbyder tortur. Danmark har ændret lovgivningen, hvis strafansvaret ifølge en international konvention er uforældeligt, hvor intet er nævnt gælder de danske bestemmelser om forældelse. Der kan derfor opstå den situation, at en person, der har forbrudt sig mod forbudet mod tortur, ikke kan strafforfølges. Straffelovens almindelige regler for forældelse i forhold til kriminaliseringen af vold gælder også for tortur. Det er kritisabelt, at personer, der har udøvet tortur, og som opholder sig i Danmark, således kan nyde straffrihed. Det er derfor positivt at regeringen har ytret tanker om at indføre et torturforbud i straffeloven. Problematikken er især vigtig, efter at regeringen i 2004 afviste at inkorporere FN s menneskerettighedskonventioner, herunder FN s Konvention mod Tortur, med henvisning til at inkorporering er retligt unødvendigt og derfor kun har symbolværdi. At der stadig er behov for en øget opmærksomhed på den beskyttelse, som udspringer direkte af internationale konventioner og en effektiv implementering, viser en udtalelse fra Folketingets 10

12 Ombudsmand fra i år. I udtalelsen understreges det, at det er forvaltningsmyndighedernes almindelige forpligtelse at medvirke til opfyldelse af de internationale forpligtelser, som staten har påtaget sig. Ombudsmanden udtalte, at forvaltningen af egen drift ved retsanvendelsen i konkrete sager skal inddrage menneskeretlige forpligtelser, der er relevante for sagen. Forord Udsatte grupper Personer med funktionsnedsættelse Det er i dag kun på arbejdsmarkedet, at personer med funktionsnedsættelse er beskyttet mod diskrimination. Som led i den almindelige deltagelse i samfundslivet, i adgangen til sociale ydelser, til boliger og bygninger, samt i muligheden for at kunne gøre brug af kulturelle tilbud, herunder biblioteker, teatre, restauranter mv. må mange personer med funktionsnedsættelser dagligt se sig ekskluderet fra disse tilbud. For til fulde at leve op til de forpligtelser, Danmark er pålagt med hensyn til at bekæmpe diskrimination og fremme ligebehandling, er det påkrævet at gennemføre et generelt diskriminationsforbud. I tilknytning hertil bør der etableres en administrativ klageadgang, der gør det muligt for personer med funktionsnedsættelser at klage over diskrimination på en måde, der hurtigt og billigt kan fastslå, om en forskelsbehandling er diskriminerende. Instituttet udgav i efteråret udredningen nr. 3 om Personer med funktionsnedsættelser i Danmark, som nærmere redegør for disse problemstillinger. Børns rettigheder Danmark skal hvert femte år afgive en rapport til FN s Børnekomité om de foranstaltninger, der er truffet for at virkeliggøre konventionens rettigheder og de fremskridt, der er gjort. Under eksaminationen af Danmark i FN s Børnekomité roste komitéen repræsentantordningen for uledsagede mindreårige asylansøgere, men efterlyste mere information om de mange forsvundne mindreårige asylansøgere og udtrykte bekymring ved det forhold, at aldersgrænsen for sammenføring et sat ned fra 18 til 15 år. Samme kritik blev rejst sidste år af Europarådets Menneskerettighedskommissær og af Instituttet. Endvidere anbefalede Børnekomiteen en individuel administrativ klageadgang for børn og udtrykte bekymring om, hvorvidt ressourcetilgangen til området var tilstrækkelig. Efterfølgende har Børnerådet fra satspuljemidler fået støtte til at etablere en informationsvirksomhed om børns rettigheder. 11

13 Forord Kommunalreformen Andre områder, hvor retssikkerhedsmæssige hensyn og privatlivsbeskyttelse har været til debat, er i spørgsmålet om kommunalreformen, den effektive beskyttelse af borgerens personoplysninger og videregivelse af oplysninger. Lovforslagets adgang for forvaltningen til at fravige f.eks. dansk rets samtykkekrav fører til, at der sker en reduktion af borgernes beskyttelsesniveau samt begrænsning af den grundlæggende selvbestemmelsesret og integritetsbeskyttelse, som er sikret i menneskeretten. Afslutningsvis vil Instituttet pege på endnu en problemstilling, som knytter an til retten til selvbestemmelse og til respekt for integritet, nemlig retten til at blive behandlet lige og til at have rettigheder på lige fod med alle andre borgere. Kommunalreformen har nogle konsekvenser for både kønsligestilling, etnisk ligebehandling og ligebehandling af personer med funktionsnedsættelse, som ikke står ganske klart. I lyset af de EU-retlige forpligtelser til at fremme ligebehandling og lige muligheder for alle borgere er det kritisabelt, at der ikke i tilknytning til en reform, der vil få indflydelse på mange borgeres dagligdag, er foretaget analyser af de ligebehandlingsmæssige konsekvenser af den foreslåede lovgivning. Året 2005 har på mange måder trukket internationale problemstillinger og konflikter ind i den danske dagligdag. Det er sket via Danmarks medvirken i krigen i Irak, deltagelse i bekæmpelse af terrorisme, i dialogen om den globale migration samt udviklingen i Europa. Nye integrations- og diskriminationsmæssige spørgsmål er kommet på dagsordenen på grund af disse forhold og har givet anledning til udfordringer af den hidtil gængse måde at opfatte beskyttelsen af ytringsfriheden, religionsfriheden, privatlivsbeskyttelsen og den personlige frihed i bred forstand på. Det er grundlæggende principper i den demokratiske retsstat, som på denne måde er bragt i spil. Dette stiller store krav til både politikere, andre beslutningstagere og borgere om at sætte sig ind i og diskutere, hvilke konsekvenser det har i forhold til menneskerettighederne og retssikkerhedsværnet. Claus Haagen Jensen Morten Kjærum Birgitte Kofod Olsen Bestyrelsesformand Direktør Afdelingsleder 12

14 INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION Institut for Menneskerettigheder blev oprettet ved Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af 6. juni Instituttet er etableret som national menneskerettighedsinstitution i henhold til FN s Paris Principper. Instituttet viderefører de aktiviteter, der siden 1987 er blevet varetaget af Det Danske Center for Menneskerettigheder. Institut for Menneskerettigheder er det ene af to institutter under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM); Dansk Institut for Internationale Studier er det andet. Det fremgår af etableringsloven, at formålet med Institut for Menneskerettigheder er at styrke forsknings-, udrednings- og informationsvirksomheden i Danmark om menneskerettigheder i ind- og udland. Det fremgår endvidere af loven, at Institut for Menneskerettigheder skal tage udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. Særligt er det instituttets opgave at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Institut for Menneskerettigheder kan endvidere behandle klager over overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Se nærmere om Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling på side 16. Institut for Menneskerettigheder opsamler, udvikler og formidler viden om menneskerettigheder i Danmark, i Europa og internationalt. Arbejdet på Instituttet omfatter forskning, information, uddannelse og dokumentation om danske, europæiske og internationale forhold, herunder udarbejdelse af høringssvar, udredninger, debatbøger og arrangementer. Instituttet samarbejder blandt andet med organisationer, kontrolorganer og offentlige myndigheder i Danmark, Europarådet, OSCE, EU og FN. Instituttet arbejder internationalt gennem partnerskaber med lokale samarbejdspartnere om kapacitetsopbygningsprojekter og uddannelsesprojekter i relation til udenlandske menneskerettighedsinstitutioner samt statsinstitutioner, særligt i relation til politi og retsvæsen. Det nationale arbejde har til formål at beskytte og fremme den menneskeretlige beskyttelse i Danmark gennem forskning, udredninger, undersøgelser, undervisning, oplysning og rapportering om den mennskeretlige udvikling i Danmark. Projekter med særlig fokus på områder som virksomheders sociale ansvar, udsatte grupper, etnisk ligestilling og mangfoldighed i arbejdslivet, udvikles løbende. Institut for Menneskerettigheder en National Menneskerettighedsinstitution 13

15 Institut for Menneskerettigheder en National Menneskerettighedsinstitution Herudover deltager repræsentanter fra instituttet i internationale topmøder og konferencer for at påvirke den internationale menneskeretlige dagsorden. 14

16 LÆSEVEJLEDNING Statusrapporten er inddelt efter de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Danmarks Riges Grundlov og EU Chartret om Grundlæggende Rettigheder. Under hver enkelt rettighed er de lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med menneskeretlig relevans, der er fremkommet i statusperioden, nævnt og refereret. Læsevejledning I den første del af rapporten er der gjort status over de rettigheder, som vi traditionelt betegner som frihedsrettigheder. Disse rettigheder er relevante for alle borgere og kan påberåbes af enhver over for myndigheder og domstole. Det samme gælder for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Andre typer af rettigheder har kun relevans for personer, der hører til en gruppe af borgere, der har et særligt beskyttelsesbehov. Der er gjort status over sådanne særlige rettigheder i anden del af rapporten. De omfatter kvinders rettigheder, børns rettigheder, rettigheder for personer med funktionsnedsættelse samt etniske minoriteters rettigheder og flygtninges rettigheder og er særskilt reguleret i relevante retlige instrumenter fra både Europarådet, EU og FN. Sidst i Statusrapport 2005 findes som en tilføjelse til kapitlet: Menneskerettigheder på Internettet, en oversigt over klage- og rådgivningsmuligheder. Det materiale, som udgør grundlaget for Status 2005, omfatter lovudkast, men inddrager ikke eksisterende love og administrative forskrifter. Rapporten kan derfor ikke ses som en komplet evaluering af hele den danske lovgivnings tilpasning til og opfyldelse af menneskerettighedskonventionerne, men alene som en status over periodens aktiviteter. Lovforslag af menneskeretlig relevans fremsat i perioden primo oktober 2004 til den 1. oktober 2005 udgør som nævnt en hovedbestanddel i Status De danske ministerier gør i stigende omfang brug af muligheden for at inddrage fagkyndige parter i det lovforberedende arbejde via høringsrunder. Institut for Menneskerettigheder modtager således som fast høringspart i menneskeretlige spørgsmål et større antal høringsanmodninger fra ministerierne årligt. Høringsanmodningerne er typisk knyttet til udkast til lovforslag, der ændrer gældende dansk lovgivning eller danner ny, men også til retsakter fra EU, der skal implementeres i dansk ret. Institut for Menneskerettigheder besvarer sådanne forespørgsler med høringssvar vedrørende menneskeretlige problemstillinger, som et foreslået lovforslag eller en retsakt giver anledning til. Disse udtalelser er kortfattet 15

17 Læsevejledning refereret under hver enkelt rettighed. Instituttets svar på høringsanmodninger kan i deres fulde længde læses på Endvidere behandles relevante afgørelser, udtalelser og domme vedrørende Danmark fra nationale og internationale domstole og kontrolorganer under de enkelte rettigheder fra perioden oktober 2004 til oktober Neden for findes en gennemgang af nationale og internationale domstole og kontrolorganer. I Status 2005 er også medtaget en række regeringsinitiativer, som er relevante i en menneskeretlig sammenhæng. Initiativerne dækker bl.a. udvalgsarbejde og handlingsplaner på områder, hvor påtænkt lovgivning eller anden regulering må forventes at have menneskeretlige konsekvenser. Under punktet om andet materiale findes afgørelser, oplysninger og statistik fra nævn, råd og tilsyn, samt uafhængige undersøgelser og initiativer fra ikke-statslige organisationer. 16

18 NATIONALE DOMSTOLE De danske domstole Alle instanser af de danske domstole, dvs. byretterne, Østre og Vestre landsret samt Højesteret, prøver sager, hvori der indgår spørgsmål om forenelighed med menneskerettigheder i internationale konventioner. I den følgende gennemgang af menneskerettighederne er primært medtaget domme, der er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR), og hvori EMRK og FN s menneskerettighedskonventioner er blevet anvendt af domstolene. Angående domme der berører forbudet mod diskrimination, er domsafgørelser dog medtaget, hvor kun national lovgivning er anvendt. Dommene er udvalgt ved en gennemgang af UfR fra den 1. oktober 2004 frem til den 1. oktober 2005 (nr. 39). Det resumé, der gives af dommene, er en direkte gengivelse af det domsresumé, som findes i UfR. Domsresuméerne er gengivet med tilladelse fra Forlaget Thomson. Nationale domstole Retsvæsenet i Grønland og Færøerne Retsvæsenet i Grønland består af Grønlands Landsret og et antal kredsretter. Grønlands Landsret er ankeinstans for kredsretternes afgørelser. Retten for Færøerne behandler de samme sager som byretterne i den øvrige del af landet. Østre Landsret er ankeinstans for Færøerne og Grønland. Det foreslås i Betænkning nr. 1442/2004 om Det Grønlandske Retsvæsen, at ankedomme fra Grønlands Landsret i særlige tilfælde, med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal kunne indbringes for Højesteret. 17

19 Nationale tilsynns- og klageorganer NATIONALE TILSYNS- OG KLAGEORGANER Nationale klageorganer Folketingets Ombudsmand behandler blandt andet sager, hvor der klages over menneskerettighedskrænkelser. Det kan være i forbindelse med klager over administrative afgørelser eller i forbindelse med offentlige myndigheders behandling af borgerne i øvrigt. Det er dog en betingelse for at kunne klage til Folketingets Ombudsmand, at klageren har benyttet en eksisterende klageadgang. Se nærmere om Folketingets Ombudsmand nedenfor. Vedrører klagen forskelsbehandling kan der endvidere klages til Ligestillingsnævnet eller til den af Institut for Menneskerettigheder oprettede Klagekomité for Etnisk Ligebehandling. Andre relevante klagemuligheder er også til stede. Se side 233 for en oversigt over udvalgte klage- og rådgivningsmuligheder. I tilfælde af klager over andre menneskerettigheder, må den pågældende i de fleste tilfælde føre sagen i det almindelige klagesystem.. Folketingets Ombudsmand Det er ikke blot de danske domstole, der er opmærksomme på eventuelle krænkelser af menneskerettighederne. Også Folketingets Ombudsmand tager i sine afgørelser af og til stilling til spørgsmål af menneskeretlig relevans. Ombudsmanden kan af egen drift behandle sager om spørgsmål om anvendelse af bestemmelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Folketingets Ombudsmands virke er reguleret ved Lov om Folketingets Ombudsmand (Lov nr. 473 af 12. juni 1996 med de ændringer som følger af Lov nr. 556 af 24. juni 2005). Folketingets Ombudsmand kontrollerer statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige forvaltningsmyndigheder. Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Herudover kan ombudsmanden tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Folketingets Ombudsmand kan inspicere enhver institution og ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed. Siden embedets start i 1955 er der foretaget inspektioner, og der foretages nu ca. 25 inspektioner om året. Inspektionerne foretages på steder hvor borgerne er berøvet deres frihed, dvs. fængsler, arresthuse, detentioner, psykiatriske hospitaler og lignende; men også offentlige bygninger inspiceres blandt andet med 18

20 henblik på at undersøge bygningernes tilgængelighed og faciliteternes anvendelighed for personer med funktionsnedsættelse. Som et led i inspektionerne undersøger Folketingets Ombudsmand også, hvor vidt der ved behandlingen af frihedsberøvede personer sker overtrædelser af FN s konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Ved folketingsbeslutning B129 af 14.maj 2004 om ratifikation af den valgfri protokol til konventionen, blev det af Folketinget lagt til grund, at Folketingets Ombudsmand ved sin inspektionsvirksomhed opfylder protokollens bestemmelse om et uafhængigt nationalt organ. Inspektionerne offentliggøres løbende på Ombudsmandens hjemmeside. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev oprettet af Institut for Menneskerettigheder efter vedtagelse af lov om etnisk ligebehandling, lov nr. 374 af 28. maj Komitéen behandler konkrete klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Klagekomitéen kan også behandle klager over, at en person er blevet udsat for urimelig behandling som følge af, at vedkommende har klaget over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Endvidere kan Klagekomitéen af egen drift indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling, offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger. Nationale tilsynns- og klageorganer Det er gratis at klage til Klagekomitéen, og enhver borger kan klage. Formålet med Klagekomitéen er at give let adgang til at klage over usaglig forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Klagekomitéen kan dog ikke behandle en sag, hvis den kan behandles i henhold til kollektiv overenskomst, og hvis man kan få hjælp i sagen fra sin fagforening. Hvis sagen kan behandles efter kollektiv overenskomst, kan komitéen derfor kun behandle klagen over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, hvis ens fagforening ikke hjælper én i sagen. Er man ikke medlem af en fagforening, kan man klage direkte til Klagekomitéen. Se Klagekomitéens afgørelser under afsnittet om Forbud mod diskrimination side 152. Statistik Af komitéens årsberetning fra fremgår, at fra sommeren 2003 til december 2004 har komitéen behandlet 81 sager. Heraf tog komitéen 11 sa- 19

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Menneskeret i Danmark Status 2006

Menneskeret i Danmark Status 2006 Institut for Menneskerettigheder Menneskeret i Danmark Status 2006 Nationale kontrolorganer 1 Menneskeret i Danmark Status 2006 Institut for Menneskerettigheder, 2006 Mekanisk, fotografisk eller anden

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder. Menneskeret i Danmark Status 2007

Institut for Menneskerettigheder. Menneskeret i Danmark Status 2007 Institut for Menneskerettigheder Menneskeret i Danmark Status 2007 Nationale kontrolorganer 1 Menneskeret i Danmark Status 2007 Tilrettelæggelse: Birgitte Kofod Olsen og Christoffer Ulrik Badse Redaktion:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

MENNESKERET I DANMARK

MENNESKERET I DANMARK Statusrapporten gennemgår lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med menneskeretlig relevans i Danmark i perioden oktober 2007 til oktober 2008, Rapporten er inddelt efter de generelle rettigheder,

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet primsund@im.dk lfi@im.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 1.

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Sanne Have Sendt til: med kopi til og

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Sanne Have Sendt til: med kopi til og Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att: Sanne Have Sendt til: sum@sum.dk med kopi til sah@sum.dk og lifr@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

Tilgængelig på: /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf.

Tilgængelig på:  /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Niels Dam Dengsøe Petersen ndp@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 39 Offentligt HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Folketinget Det Politisk-Økonomiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Henvendelse på

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. og

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. og Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark familieret@sim.dk og mjo@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet LBK nr 1230 af 02/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j-nr. 2016-5962 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention 4. februar 2012 Signe Stensgaard Dagsorden Hvad er Institut for Menneskerettigheder? Hvad laver Institut for Menneskerettigheder?

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Det Inkluderende Samfund

Det Inkluderende Samfund Det Inkluderende Samfund Institut for Menneskerettigheder Efter indstilling fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) blev et Ligebehandlingsudvalg den 24. april 2003 nedsat af Rådet for Menneskerettigheder

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra: RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) LBK nr 1678 af 19/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 2013-967

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R

H Ø R I N G S S V A R V E D R Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A

Læs mere

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark udlaendingeafdeling@uibm.dk og skj@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov P7_TA(2011)0315 Ændret ungarsk forfatning Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 2, 3, 4, 6 og 7 i traktaten om Den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.:

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att.: valg@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 91 32 57

Læs mere

BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov om Ombudsmanden for Inatsisartut. Afgivet til lovforslagets 2.

BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov om Ombudsmanden for Inatsisartut. Afgivet til lovforslagets 2. 12. november 2009 EM2009/12 BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov om Ombudsmanden for Inatsisartut. Afgivet til lovforslagets 2. behandling Lovudvalget har under behandlingen

Læs mere

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Roskilde Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl. Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights.

Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl. Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights. Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Kulturministeriet Nybrogade København K Danmark. Att. og

Kulturministeriet Nybrogade København K Danmark. Att. og Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Danmark Att. kum@kum.dk og stp@kum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 6 L G H

Læs mere

Disse høringssvar er alle blevet gennemgået og indgår i dette høringsnotat. Høringssvarene er endvidere vedlagt dette notat.

Disse høringssvar er alle blevet gennemgået og indgår i dette høringsnotat. Høringssvarene er endvidere vedlagt dette notat. Sagsnr. 2011-5951 Høringsnotat om Beslutningsforslag om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 1. Indledning Beslutningsforslaget

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 29. februar 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Maria Aviaja Sander

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Justitsministeriet Politikontoret

Justitsministeriet Politikontoret Justitsministeriet Politikontoret jm@jm.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G H T S. D K WEB J. N R. 5 4 0. 1 0 / 2 9 1 6 8 / M A F 2 1. M A J

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ÅRSBERETNING FOR 2004 Resumé Årsberetningen for 2004 dækker den første periode med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) som en ny uafhængig

Læs mere

rettighedskatalog drop diskrimination

rettighedskatalog drop diskrimination rettighedskatalog drop diskrimination 1 kolofon rettighedskatalog Tilrettelæggelse: Lumi Zuleta og Jette Laage-Petersen, Institut for Menneskerettigheder Redaktion: Mandana Zarrehparvar (ansv.) Grafisk

Læs mere

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr.

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr. Justitsministeriet Udlændingekontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne.

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne. 2012-17 Afslag på behandling med kunstig befrugtning til handicappet par. Begrundelse Et par, der begge var spastisk lammede og kørestolsbrugere, havde af en overlæge på en fertilitetsklinik fået afslag

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

Direktionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Vedtægt for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Norddjurs Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af arbejdskommissoriet for Institut for Menneskerettigheder

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af arbejdskommissoriet for Institut for Menneskerettigheder 2010/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 15. marts 2011 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende:

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende: Retsudvalget 2011-12 REU Alm.del Bilag 550 Offentligt RETSUDVALGETS HØRING 3. SEPTEMBER 2012 om PET I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV 1. Ude godt, hjemme bedst Danmark er et land, der gerne vi påvirke andre

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

UDKAST. Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen. Forslag til folketingsbeslutning

UDKAST. Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen. Forslag til folketingsbeslutning UDKAST Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 19. december

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37

21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37 21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37 RÅDETS DIREKTIV 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering

Læs mere

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget.

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget. Advokatrådet ADVOKAT SAMFUNDET Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 I 061 København K bm@bm.dk + mll@bm.dk + ksw@bm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 8. april 2015 SAGSNR.:

Læs mere

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret Disposition 1. Domstolene og retssikkerheden Juridisk Forening den 24. november 2014 Professor, dr.jur. Jens Kristiansen 2. De EU-retlige krav

Læs mere

GENNEM- FØRELSE AF MENNESKE- RETTEN STATUS 2013

GENNEM- FØRELSE AF MENNESKE- RETTEN STATUS 2013 GENNEM- FØRELSE AF MENNESKE- RETTEN STATUS 2013 GENNEM-FØRELSE AF MENNESKE-RETTEN STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) 2013/1 BSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Enhedslisten

Enhedslisten Enhedslisten christiansborg@enhedslisten.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 5 4 M O B I L 4 0 6 3 4 5 4 1 E E R @ H U M A N R I

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere