20 Marts 2012 ISSN:

Transkript

1 F æ l l e s f o r e n i n g e n a f G r u n d e j e r f o r e n i n g e r i K ø b e n h a v n 20 Marts 2012 ISSN: ISSN: Betalingsringen Betalingsringen er er aflyst... aflyst Private Private fællesveje fællesveje trafiksikres trafiksikres 44 Møde Møde om om tyveri tyveri og og indbrud indbrud d. d marts marts 55 Røg Røg fra fra brændeovne brændeovne farligere farligere end end antaget! antaget! Fælles Fælles regnvandsprojekt regnvandsprojekt 88 Mini-konference Mini-konference om om regnvand regnvand ii Valby Valby d. d marts marts 99 Lar-konference Lar-konference Konference Konference om om lokal lokal resiliens resiliens Beretning Beretning fra fra en en grundejers grundejers haveliv haveliv DONG s DONG s jordlægning jordlægning af af el el 16 16

2 Fakta om grundejeren.dk Bestyrelsen Sekretariat Valgt på repræsentantskabsmøde: Formand: Hans-Jørgen Lykkeboe Valgt i 2011 for Valby og Omegns Byggef. Byplanlægning/byggeri og miljø hj@grundejeren.dk Kasserer: Poul Hounsgaard Valgt i 2010 for GF Sundbyvang Vand og kloak ph@grundejeren.dk Bjarne Kallesøe Valgt i 2011 for Italiensvej Nordøst Energi bk@grundejeren.dk Hans Bo Larsen Valgt i 2011 for GF Utterslevhøj Natur/have og byfortætning hbl@grundejeren.dk Hanne Skovsgaard Valgt i 2010 for GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej hs@grundejeren.dk Gurbakhsh Singh Sanotra Valgt i 2011 for Brønshøj Præstegårds GF gss@grundejeren.dk Jørn Palm Valgt i 2011 for GF Søndervang jp@grundejeren.dk Bakke Allé GF, 2720 Bakkedal GF, 2720 Boeslunde GF, 2700 Bjørnsonsvej/Strindbergsvej GF, 2500 Brønshøj Grundejerforening, 2700 Brønshøjgårds Haveby GF, 2700 Brønshøj Kirkevejs Vejlaug, 2700 Brønshøj Parcelforening, 2700 Brønshøjs Præstegård GF, 2700 Brønshøj Præstegårdsø GF, 2700 Damhussøen GF, 2720 Danas Park, 2700 Dortheavejs Vejlaug, 2400 Enebærvej GF, 2400 Enighedens Vejlaug, 2700 Fossgården GF, 2720 Fredenshøj GF, 2300 Frederiksgårds Allé Vejlaug, 2720 Frederikssundsvej 333 EF, 2700 Hasselvængets Ejerlaug, 2720 Hestehaven GF, 2500 Holcks Plads, 2700 Håbets Allé Vejlaug m.fl., 2700 Holmestien GF, 2720 Horserødvej Vejlaug, 2100 Bydelsudpegede medlemmer: Næstformand: Birgit Philipp Permanent medlem for Valby Grundejerf. Jura bp@grundejeren.dk Steen A. S. von Lorenzen Permanent for Vanløse Grundejersammensl. Parkering og skiltning sl@grundejeren.dk Hans Aage Zabel Permanent medlem for Brønshøj Grundejerf. Vejsyn og grænsen privat/offentlig hz@grundejeren.dk Valgte suppleanter: Leif Petersen Valgt i 2011 for GF Søndervang lp@grundejeren.dk Inge-Merete Feilberg Valgt i 2011 for Vejforeningen af 11/ imf@grundejeren Valgte revisorer: 1. Per Rahbek 2010-Valby og Omegns Byggeforening 2. Henning Jensen 2011-GF Søndre Hansssted Suppleant Bent Roloff 2011-GF Ulriksdal Medlemsforeninger Højmark GF, 2500 Italiensvej Nordøst GF, 2300 Katrinedal GF, 2720 Kildeåens Haveby GF, 2720 Kirkemosens Haveby GF, 2700 Kirkestiens Villakvarter GF, 2720 Kløverbladet GF, 2500 Kæragervej GF, 2720 Langkærvej/Ledagersti GF, 2720 Lille Husum GF, 2700 Løvholmens Vejlaug, 2720 Lykkehøj GF, 2300 Lyset GF, 2500 Morsøvej af 1945 GF, 2720 Møllely GF, 2300 Nybovej GF, 2500 Ny Ryvang Villakvarters Vejlaug, 2100 Ny Østergaard Villaby GF, 2500 Odin GF, 2300 Ofea Plads GF, 2720 Slotsherrens Bro GF, 2720 Solvænget m. v., Ejerlaug, 2100 Strandengen GF, 2300 Strandlyst GF, 2500 Strandpromen.kv. Grundejerlaug, 2100 Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Jette Balslev Vendersgade 22, 1363 København K. Tlf.: sekretariat@grundejeren.dk Juridisk Hot-line Til hurtige spørgsmål om ejendomme, ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer, servitutter, vejforhold, parkering, lejeforhold, byggesager m.m. Forsikring Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar samt underslæb. 900 kr. årligt Grundejeren.dk Redaktionsudvalget: Hans Bo Larsen, Hanne Skovsgaard, Jette Balslev og Erik Honoré. redaktoer@grundejeren.dk Udgiver: Grundejeren.dk Layout: Erik Honoré Tryk: Lasertryk ISSN: Sundby Grundejerforening, 2300 Sundbyvang GF, 2300 Søgaard GF, 2700 Søholm, 2500 Søholm Park GF, 2500 Søndervang GF, 2500 Søndre Hanssted GF, 2500 Thorupgårdens Haveby GF, 2720 Toftøjevejens Vejlaug, 2720 Trekantens Vejlaug, 2500 Utterslevhøj GF, 2400 Ulrick Birchs Allé Vejlaug, 2300 Ulriksdal GF, 2500 Valby Bakkes Vejlaug, 2500 Valby og Omegns Byggef., 2500 Valhal GF, 2300 Vanløse Haveby GF, 2720 Vanløse Ny Villakvarter GF, 2720 Vanløse Stationsby GF, 2720 Vejforeningen af 11/6-1957, 2700 Vigerslev Haveforstad GF, 2500 Vestre Solvang GF, 2300 Aabakken GF,

3 Betalingsringen er dømt ude... - og presset på de private fællesveje som p-anlæg i Københavns randområder fortsætter! Af Erik Honoré Formand for GF Katrinedal ved Vanløse Station Betalingsringen - der virkelig kunne dele befolkningen - er indtil videre afgået ved døden. Det kan man så alt efter temperament begræde eller glæde sig over. Nu kan man stille spørgsmålstegn ved, hvor gennemtænkt idéen var. Først skulle grænsen gå tværs gennem Valby og med Brønshøj-Husum og Vanløse uden for ringen. Herved ville disse bydele udvikle de p-anlæg, som omegnskommunerne frygtede ville blive deres skæbne med forslaget om en betalingsring ved Ring 3 eller kommunegrænsen. Dertil var planen med finansiering af en mere effektiv kollektiv trafik ved hjælp af indtægter fra betalingsringen i de første år også dødfødt. Skulle ringen eller andre begrænsningstiltag ændre bilisternes adfærd, måtte den kollektive trafik nødvendigvis virke fra dag 1. I hvor mange år skulle der så opkræves trængselsafgifter, mens pendlerne stod som sild i en tønde i tog og metro? At man kalder nødløsningen med en milliard til den kollektive trafik for en sejr, der åbenbart skal komme flere byer til gode, er en ringe trøst for de støj- og forureningsplagede københavnere, hvor et flertal faktisk gik ind for en trængselsafgift. Flertallet af modstandere lå naturligt nok uden for København. De private fællesveje Ved trafikknudepunkterne i Københavns randområder fik man ved sidste års cykel-vm, hvor bymidten var afspærret i en uge, en forsmag på den oprindeligt foreslåede betalingsring, hvor pendlerne fyldte de private fællesveje med mange kreative parkeringer til irritation for grundejerne, der ikke kunne køre til og fra grunden og ikke fik tømt affald pga. den meget tætte parkering. Nu har de pendlerbelastede fællesveje så fået den mulighed, at der kan indføres 2 timers p-begrænsning med en gratis licens til beboerne, der fritager dem fra begrænsningen på egen vej. Men den ordning har kommunen vist fortrudt, idet det er meget svært at komme igennem med ordningen, selv om der bevisligt er store problemer. Ørestad og Flintholm Da beboerne ved Ørestad og Flintholm fik indført ordningen flyttede pendlerne til naboområderne. Når naboområderne derefter søger om indførelse af ordningen, gives der afslag med den begrundelse, at man så blot flytter problemet til andre. Det er da selvfølgelig et fornuftigt argument, som man desværre ikke indtænkte, da Ørestad og Flintholm fik ordningen. I Vanløse er pendlerne nu flyttet fra fællesvejene ved Flintholm til fællesvejene omkring Vanløse Station. Efter henholdende snak og afslag til de første foreninger, der søgte om en p-begrænsning, er der nu en fælles ansøgning fra samtlige private fællesveje omkring Vanløse Station på vej til forvaltningen. Ifølge de officielle prognoser vil en pendler ikke gå mere end 6 minutter fra bil og til offentlig trafik. Ved at indføre ordningen på samtlige fællesveje inden for en radius af 6 minutters gang fra stationen falder argumentet om at sende problemet videre til jorden, da der ikke er flere naboer, at eksportere problemerne til. Underegnede bor selv 7 minutter fra stationen og har ingen pendlerproblemer. På de offentlige veje omkring Vanløse Station er 2-timers p-begrænsningen gennemført for længst. Herved handler kommunen i strid med deres egne krav om, at man ikke skal eksportere p-problemerne til naboområderne, som i dette tilfælde er de private fællesveje. Om vi så kommer igennem med ansøgningen vil vise sig. For der skal jo ikke blot skiltes. Udsigten til udstedelse af tusindvis gratis beboerlicenser er bestemt ikke en kommunal livret. P-anlæg på fællesvejene Nu går vi ikke rundt i den naive tro, at bilerne forsvinder om ordningen indføres - bilisterne skal jo have steder at parkere. Men vi vil frygtelig gerne skifte pendlerklientellet ud. I stedet for udefra kommende pendlere, som holder på vejene hele dagen - eller i flere uger pga. de gode metroforbindelser til lufthavnen - vil vi skabe kortvarige p- muligheder for de bilister, der har et lokalt ærinde. Dette vil gavne den lokale handel og de nye iværksættere, som pt. mister en del p-pladser pga. nyanlagte cykelstier og den kommende intensivering af den lokale bustrafik med Flintholm som knudepunkt, hvortil der dagligt skal fragtes 7000 flere passagerer til metroen. Vanløse er et af de mere plagede områder, da vi har det store trafikknudepunkt Flintholm med Frederikssundsbanen, Ringbanen og Metro. Dertil kommer der flere kvarterer, idet der fra Vanløse er adgang til ikke færre end 6 S-togsstationer. Heraf de to med den populære metro. Skal vi fortsætte med den falske varebetegnelse Private fællesveje for at blive fastholdt på udgifterne til vedligeholdelsen af vejene, må man også tilstå os nogle rettigheder og ikke bare sende sorteper videre til os. 3

4 90 km privat fællesvej skal lukkes! Københavns Kommune ønsker ikke at overtage de 90 km vej, som man - pga. intensiv gennemkørende trafik - ikke med god samvittighed kan kalde private fællesveje. Kødannelser? Bilister i København risikerer fra næste år at blive sendt ud på omveje, hvor de endda kan komme til at holde i kø i længere tid, end det er tilfældet i dag. Det skyldes, at op imod 90 private fællesveje, der udgør et samlet vejnet på 40 kilometer, er i fare for at blive lukket, gjort ensrettet eller forsynet med trafikchikaner som vejbump. Baggrunden er en ny vejlov, der får den konsekvens, at en intensiv, gennemkørende biltrafik skal flyttes til de større kommuneveje. Ifølge den nye lov skal en privat fællesvej opklassificeres til en kommunevej, hvis den gennemkørende biltrafik udgør mere end 50 pct. af den samlede trafik. Men et flertal på Københavns Rådhus har besluttet at sætte alternative foranstaltninger som vejlukninger i værk på anslået 90 private fællesveje for at begrænse den gennemkørende trafik. Dermed kan kommunen undgå at overtage vejene og de millionudgifter til vedligeholdelse, der ville følge med.»jeg tror ikke, at den nye lov vil få store konsekvenser for bilisterne, da det efter min mening er et begrænset antal veje, som bliver berørt af det her. Private fællesveje i boligområder skal jo heller ikke være gennemkørselsveje, og i forvejen forsøger vi at samle trafikken på det overordnede vejnet,«siger den socialdemokratiske ordfører i teknik- og miljøudvalget, Lars Weiss. På rådhuset har Venstre, Liberal Alliance og de Konservative forgæves forsøgt at få kommunen til at bevilge de 13 mio. kroner, det koster at overtage de 90 private fællesveje. Den konservative ordfører Jakob Næsager kalder flertallets alternative beslutning for et ideologisk felttog, der forhindrer, at trafikken kan afvikles smidigt i København. Bilister får problemer på Amager»En lukning af private fællesveje bliver især problematisk på Amager, da hovedparten af de tværgående veje er private. Når man har lukket de første private veje, vil der komme endnu mere trafik i de private nabogader. Og så kan man blive nødt til at lukke nogle af dem. Vi riskerer at komme til at sætte en lavine i gang og efterlade bilisterne i en labyrint,«siger Jakob Næsager. Vejnettet vil få det svært Også Liberal Alliances Lars Dueholm er oppe i det røde felt.»socialdemokraterne har en meget destruktiv adfærd. I stedet for at finde løsninger for byens trafik forsøger de at chikanere og hetze bilerne ud af byen,«siger Lars Dueholm. Embedsmændene skriver i et notat, at»det er overvejende sandsynligt, at det offentlige vejnet i visse områder af byen vil have vanskeligt ved at håndtere de ekstra mængder trafik (fra de private fælleveje, red.), hvilket vil betyde øget trængsel på de offentlige veje«. Centerchef i Københavns Kommune Niels Tørsløv kan ikke på forhånd sige, hvor mange private fællesveje der rammes.»der er ikke de helt store trafikbelastninger på de private fællesveje. Men den trafik, vi kommer til at flytte, kan lægge sig på de offentlige veje oven i den eksisterende trafik. Og i nogle få situationer vil det betyde, at myldretiden og køerne bliver længere,«siger Niels Tørsløv. 4

5 Har du haft ubudne gæster? Grundejermøde om indbrud og tyverisikring Tirsdag den 27. marts i Kulturstation Vanløse Frode Jakobsens Plads 4, ved Vanløse Station I året 2010 var der indbrud i private hjem. Det betød tab af værdigenstande, ting med affektionsværdi og ikke mindst har det en psykisk effekt, når fremmede har rodet i ens private gemmer. Grundejeren.dk vil gerne hjælpe vores medlemmer til at se på boligen med tyvens øjne. Hvad kan vi hver især selv gøre for at sikre os? Det giver politi, forsikringsselskab og nabohjælp et bud på den 27. marts. Lige pludselig er det forår og sommer - måske skal I ud at rejse. Og hvad med huset så længe? Politiassistent Lisbeth Hohwü fra Politiets kriminalpræventive afdeling: Politiets erfaringer med indbrud i private hjem. Tips & tricks om sikringsvejledning fra en professionel. Lisbeth Hohwü vil fortælle om ydre og indre sikring, alarmsystemer m.v. Taksator Jeppe Larsen fra Tryg Forsikring: Hvad sker der EFTER et indbrud? Hvordan er man stillet, hvad skal man huske, når man tegner en forsikring for at sikre sin bolig? Jeppe Larsen har arbejdet i Tryg i 27 år. Kom og lyt til en erfaren mand. Søren Plaugmann fra NABOOR: Nabohjælp er mange ting. NABOOR har sat nabohjælp i system. I vore dage kommer internettet os til hjælp. Søren Plaugmann vil demonstrere en gratis online service, hjælp til at oprette sit eget private netværk mellem naboer. Der er gratis adgang og alle er velkomne. Tilmeld dig mødet på sekretariat@grundejeren.dk Fra sekretariat@grundejeren.dk Du modtager snart et brev... - med en indkaldelse til årets repræsentantskabsmøde onsdag den 25. april 2012 i Grundejeren.dk Årets tema: Røg, støj og andre nabogener! Læs artiklerne HEGNSLOVEN Foråret nærmer sig og havefolket begynder at komme ud af hulerne. Nu skal skal der sås sommerblomster og plantes nye planter til erstatning for dem, der ikke overlevede vinterens kulde. Også hæk og hegn skal have et eftersyn. Et godt hegn kan holde hunden inde eller ude, din have kan ligne et fort eller indgangen til en botanisk have. Hvad passer bedst til dit hus og din have? Desværre kan det give anledning til nabostridigheder, hvis reglerne ikke overholdes, og ens nabo i det hele taget er svær at samarbejde med. Hjemmen kan være din hjælp, hvis det brænder på, eller inden du giver dig i kast med et større projekt. Her kan du finde lovteksten, orientering om hegnsreglerne, afgørelser fra retspraksis og administrative afgørelser. 5

6 Røg fra brændeovne er farligere end antaget! Røgen fra brændeovne er mere sundhedsskadelig, end man hidtil har troet og koster op mod 1000 danskere livet hvert år, konkluderer ny rapport. Forsker efterlyser større dansk undersøgelse. Når frosten bider, og sneen ligger som en dyne over Danmark, er vi danskere vilde med at fyre op i brændeovnen. Men den hyggelige knitren udsender sundhedsskadelige partikler, der gør brænderøgen til et af de helbredsmæssigt alvorligste forureningsproblemer i de danske byer og kvarterer. Forureningen er ikke alene mere skadelig for sundheden, end man hidtil har antaget den er også stigende. Siden år 2000 er udledningen af brænderøg fra dansk jord fordoblet. Alligevel er træfyring hidtil blevet friholdt for både miljø- og energiafgifter, og det skal der ændres på, hvis forureningen skal bekæmpes. Det er konklusionen på en ny rapport udarbejdet af Ryan Lund, laborant og miljøtekniker og snart færdig som miljøplanlægger fra Roskilde Universitet (RUC). Et arbejde, han netop har fået karakteren 12 for på sit 3. kandidatsemester på Teknologisk Samfundsvidenskabelig Planlægning (TekSam). Brænderøg særligt et problem i byerne Rapporten er et sammenlignende litteraturstudie, hvor Ryan Lund gennemgår den globale forskning i luftforurening fra de sidste 20 år, blandt andet gennem interview med fire forskere fra Aarhus Universitet.»Min gennemgang af forskningen dokumenterer, at brænderøgsforureningen herhjemme udgør et stigende sundhedsproblem i byzone på højde med forureningen fra trafikken, hvad angår sygdom og dødelighed.problemet er større, end mange forskere, medierne og politikerne hidtil har ageret efter, og der er derfor behov for flere politiske tiltag, hvis forureningen skal nedbringes,«siger Ryan Lund, der nu er ved at skrive speciale om regulering af brænderøgsforureningen i primært de danske byer. Unødvendigt mange dør af brænderøg Rapportens vurdering er blandt andet, at brænderøg medfører danske dødsfald hvert år før tid.»det må siges at være mange, set i lyset af at der ikke er noget rationelt behov for at benytte en brændeovn til at holde varmen i vinterhalvåret, eftersom Danmark er et rigt land, hvor der findes en lang række mere energieffektive og miljø- og sundhedsvenlige opvarmningsalternativer, der privatøkonomisk set er i samme prisklasse - for eksempel varmepumper eller fjernvarme,«mener Ryan Lund. Han uddyber, at den udbredte brug af brændeovne er unik for Danmark. Andre rige, vestlige lande på vores breddegrader fyrer ikke nær så meget med træ i byerne. Brænderøg og forurening fra trafikken er værst Rapporten giver desuden videnskabelig dokumentation for, at partikel- og luftforureningen i den rige del af verden er den forureningstype, der fører til flest sygdomstilfælde og dødsfald. Forureningen består af forskellige partikelstørrelser, hvoraf 2/3 af de særdeles sundhedsskadelige af slagsen de såkaldte fine partikler PM 2,5 kommer fra brænderøg. Fine og ultrafine partikler udgør de suverænt mest sundhedsskadelige luftforureningsfaktorer, fordi de kan trænge dybt ned i lungerne og gøre os syge. (Se detaljer i boksen under artiklen). Brænderøg skader især børn, ældre og syge På baggrund af flere forskningsresultater konkluderer rapporten, at de fine partikler i brænderøgen kan medføre bl.a.: Luftvejslidelser (kronisk lungesygdom (KOL), astma, bronkitis) Hjertekarsygdomme Kræft (især lungecancer men også hormonforstyrrende effekter, der bl.a. kan medføre testikelkræft) Spædbørnsdødelighed Lavere IQ Især små børn, ældre og personer med kroniske luftvejslidelser eller hjertekarsygdomme er særligt udsatte for de sundhedsskadelige partikler i den forurenede luft. (Cirka 1/4-1/2 million danskere lider af astma, bronkitis eller KOL, og cirka danskere lider af hjertekarsygdomme). To store amerikanske videnskabelige studier har tidligere påvist, at brænderøgsforurening indeholder en lang række af de samme særdeles sundhedsskadelige stoffer som tobaksrøg. Studierne vurderede i starten af 90 erne, at de daværende luftforureningsniveauer for fine partikler i en række amerikanske byer havde samme alvorlige helbredseffekter som moderat overvægt og udsættelse for passiv rygning. Røg fra brændeovne koster samfundet dyrt På grund af de sundhedsskadelige konsekvenser koster forureningen fra brændeovnene samfundet dyrt. I rapporten vurderes det groft, at brænderøgs-udledningen fra dansk jord alene i år 2000 kostede cirka 1 milliard kroner inden for landets grænser og cirka 3,4 milliarder kroner i resten af Europa.»Sagen er, at forurening udelukkende fra brænderøg er svær at måle, fordi forureningsgraden afhænger så meget 6

7 af ustabile og varierende faktorer såsom brændeovne, boligkvarterer og kvailteten af brændsel. Det gør det svært at lave præcise målinger af brænderøgsforureningen sammenlignet med forurening fra trafikken, hvor man kan sætte en måler op ved n af en trafikeret vej.alligevel vurderer flere forskere faktisk i rapporten, at de sundhedsskadelige og dermed samfundsøkonomiske omkostninger er betydeligt undervurderede i byzonerne, blandt andet baseret på målingerne fra Danmarks Miljøundersøgelser,«fortæller Ryan Lund. Tidligere har andre danske forskere konkluderet, at brænderøg ikke ser ud til at være nær så skadeligt som partikler fra trafikken Brænderøg er farligere end antaget Man har længe været klar over, at røgen fra brændeovne udgør et sundhedsskadeligt problem. På baggrund af tidligere forskning har Miljøministeriet i efteråret 2011 lanceret kampagnen Rygestop-guide for brændeovne for at lære brændeovnsejerne at fyre rigtigt op og derved komme noget af den skadelige luftforurening til livs. På baggrund af sin rapport er Ryan Lund af den klare opfattelse, at rygestop-guiden for brændeovne er et udmærket supplerende virkemiddel, men i sig selv utilstrækkeligt til at få brænderøgsforureningen ned på et sundhedsmæssigt forsvarligt niveau i byzone, ligesom det ikke var tilstrækkeligt at bruge oplysningskampagner alene til at bede rygerne om at lade være med at ryge indendørs i det offentlige rum.»gennemgangen af forskningen viser, at brænderøgsudledningen udgør et større sundhedsproblem i mange danske byer og kvarterer, end man hidtil har troet. Som pendant til de succesfulde og effektive indgreb over for passiv rygning, er der derfor behov for, at politikerne vedtager nogle effektfulde virkemidler, der kan føre til en markant formindskelse af brænderøgsforureningen i de danske byer,«siger han. Brug for politisk handling nu Ifølge rapporten understreger flere danske forskere desuden, at der er brug for et stort, landsdækkende epidemiologisk studie, der kan kortlægge luftforureningens - herunder brænderøgsforureningens - negative helbredseffekter i Danmark.»Et sådant studie vil med stor sikkerhed kunne fastslå omfanget af sygdom og dødelighed forårsaget af blandt andet brænderøgs-udledningen. Men når det er sagt, er de negative helbredsskader af luftforurening videnskabeligt set allerede nu så velunderbygget et forskningsområde, at der er fuldt tilstrækkeligt belæg for at hævde, at Folketinget og regeringen bør handle nu. Så kan man løbende lave mere forskning,«vurderer Ryan Lund. Professor ser gerne en stor undersøgelse Professor, ph.d. og læge Torben Sigsgaard fra Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet er en af de forskere, der efterlyser et landsdækkende epidemiologisk studie.»som det fremgår af Ryan Lunds rapport, mangler vi bedre viden om, præcis hvor megen skade på sundheden, brænderøgsforureningen udretter. Vi ved blandt andet fra studier fra 3. verdenslande, at indånding af partikler fra brænderøg hænger sammen med en højere dødelighed. Og vi ved, at udledningen af brænderøgspartikler er steget i Danmark. Derfor går vi ud fra, at brænderøgspartiklerne har en indflydelse på sundheden. Men vi mangler et stort studie, der kan fastslå omfanget mere præcist,«forklarer Torben Sigsgaard. Ifølge Miljøministeriet kan man begrænse forureningen fra sin brændeovn, hvis man følger fire råd: 1. Tænd op i toppen af brændet Læg to stykker brænde i bunden. Ovenpå stabler du pindebrænde i lag med luft imellem. I stedet for at tænde op i bunden, skal man tænde op i toppen af brændet. Det giver en bedre forbrænding og mindre udslip af partikler. 2. Brug kun tørt træ Vådt træ ryger for meget. Fyr aldrig med affald, reklamer, behandlet træ eller lignende. 3. Sørg for rigeligt luft Skru først ned for luften, når flammerne bliver lysere. Fyr lidt ad gangen og brug ikke for store stykker træ. 4. Røgen skal være næsten usynlig Gå udenfor og se, at der hverken er for meget røg, eller at det lugter grimt. Kilde: Videnskab.dk 7

8 Regnvandsprojekt i villakvarter 27 villaer i Vanløse søger nu i et pilotprojekt den optimale løsning for en fælles regnvandsafledning med inddragelse af et grønt fællesanlæg. Bangsbo Plads På Bangsbo Plads har grundejerne gang i et pilotprojekt omkring fælles regnvandsafledning, hvor det store grønne anlæg midt i kvarteret tænkes inddraget. Projektet møder stor velvilje hos Københavns Kommune, Københavns Energi og Vanløse Lokaludvalg, som eller 100 års skybrud? Fællesprojekter vil følge dette våde eksperiment over Efter sommerens monsterregn er Skal villaejerne motiveres til regnflere år. løsninger til afledning af regnvand fra vandsløsninger, skal et anlæg ikke blot Der søges i øjeblikket støtte hos forhustagene for at mindske presset på lede det daglige regnvand fra tagene til skellige fonde til en løsning, der kunne kloakkerne og undgå vand i kældrene - grundvandet, men også kunne klare bruges som erfaringsgrundlag i andre blevet det hotte emne hos husejerne. monsterregnen. Skal de små grunde villakvarterer. Vore kældre blev, ligesom Lyngbyvej, være med, og skal der samtidig være Det giver ud over nogle forhåbentlig opsamlingsdepoter for de enorme økonomi i projektet, må flere villaer gå gode løsninger og et spændende miljø mængder af vand, der faldt på så kort omkring pladsen i tilgift et styrket sammen om løsningerne. tid, at det ikke kunne rummes i vores Det betyder projekter på tværs liguster- lokalt fællesskab. kloaksystem. hækkene, idet problemet bør løses kvartersvis. Arbejdernes Landsbank, der var med Det er forståeligt at man i øjeblikket Og da grundejerne på de fleste private til at starte debatten om LAR blandt har travlt med installeringer af grundejerne i Københavns villakvarfællesveje i forvejen samarbejder om højvandslukkere og pumpesystemer, vejanlæggenes og regnvandsbrøndenes terer, inviterer den 20. marts beboerne som måske hindrer vandindtrængen på Bangsbo Plads til et orienteringsvedligeholdelse, ville det være naturgennem gulvafløb og toiletter hos den ligt at løse evt. regnvandsopsamling i møde med repræsentanter fra lokaludenkelte grundejer, men ikke løser fællesskab. valgets arbejdsgruppe, Vanløse Grundpresset på kloakkerne tværtimod. Vanløse Lokaludvalg har prioriteret ejersammenslutning og projektets Hvor vandopsamlingen sker næste konsulent, Kåre Press-Kristensen, som LAR (Lokal Afledning af Regnvand) gang, kan man kun have bange anelser højt på sin dagsorden - startende med vil fortælle om klimaet, LAR-løsninger om. og de mange muligheder. regnvandsmødet/markedet i oktober. Det grønne anlæg midt i karteret er et af Københavns mange såkaldte erstatningsarealer ude på de private fællesveje Regnvandsanlæg Flere karréejendomme er i gang med at anlægge regnvandsanlæg i gårdene til gavn for grundvandet, hvor regnvandet bør ende, til gavn for kloaksystemet og til gavn for ejendommenes økonomi. Samtidig får man mulighed for et nyt og spændende gårdmiljø. Men hos villaejerne går det mere trægt, da de ikke har de samme muligheder eller den samme økonomiske gevinst. Mange villagrunde er for små til at leve op til de afstandskrav, der stilles til regnvandsanlæggets placering. Og skal det gøres rigtigt det er nemlig ikke bare lige - er der store udgifter til forundersøgelser og jordbundsprøver, som skal afgøre hvad der vil være den optimale løsning. Dertil er der en række lovkrav, som skal opfyldes. 8

9 Minikonference om skybrud for borgere i Valby Valby Grundejerforening, Grundejeren.dk, Valby Lokaludvalg, Valby Weekend og Arbejdernes Landsbank inviterer til en informationsaften for grundejere og andelsbolighavere deres bestyrelser og medlemmer. Onsdag den 21. marts 2012 kl Multisalen i Prøvehallen - Porcelænsgrunden Valby Valby Grundejerforening og Arbejdernes Landsbank startede i 2010 møderækken Vandveje og vildveje, som så skulle gentages i andre bydele. Inden arrangementerne nåede til nabobydelene, fik vi den 2. juli 2011 et skybrud, der i den grad aktualiserede emnet, hvorefter kommune, lokaludvalg og alle gode kræfter blev inddraget i de følgende møder i Vanløse og Brønshøj-Husum med stor succes. Nu vendes der tilbage til Valby, hvor det startede, med en række fagfolk og eksperter i det helt store regi. Program for regnvandsmøde i Valby Alle deltagere får udleveret en Skybruds-ABC og kan hente information og inspiration fra foredragsholdere og udstillere. Der vil på mødet blive serveret kaffe, te og kage. Tilmelding er nødvendig, da antallet af pladser er begrænset Deltagerpris: 50 kr. pr. person. Der ydes rabat til foreninger, der er medlemmer hos Grundejeren.dk eller Valby Grundejerforening. Tilmelding hos Arbejdernes Landsbank på mail: valby@al-bank.dk eller ring på tlf senest mandag den 12. marts Kl Lisbeth B. Ritter, formand for Valby Lokaludvalg byder velkommen. Kl Regnvandsmarked Besøg boderne i foyeren og få inspiration til, hvad du kan gøre i din ejendom. Mød blandt andre: Kl Informationsmøde Teknologisk Institut Jacob Hougaard, Højvandslukker og pumpebrønde borgerrepræsentant Københavns Københavns Energi - Faskiner og plan for klimatilpasning. tilskud AgroTech - Grønne Livsmiljøer Flemming Springborg, Kela Installation - Affugtning, Teknologisk Institut skimmelforebyggelse og Højvandslukker og pumpebrønde. sanering - samt solcelleanlæg A4 VVS/Kloak - Kloak og Dorthe von Bülow, højvandslukker Københavns Energi Faskiner og Haveselskabet - Grønne haver tilskud. Secure2you - Videoovervågning og alarm Birgit Philipp, Arbejdernes Landsbank Valby Grundejerforening ordstyrer Finansiering 9

10 Seminar om LAR (Lokal Afledning af Regnvand) Københavns Energi og Center for Park og Natur fra Københavns Kommune inviterede til seminar om LAR-løsninger hos etageejendomme og villakvarterer. Summarisk referat af: Den 9. februar var repræsentanter for lokaludvalg, grundejere og boligforeninger, fagkundskaben og forvaltningerne inviteret til seminar om regnvandsløsninger. Selv om mødet var spændende og informativt - ikke mindst Søren Gabriel fra Orbicon var interessant at lytte til - var det nedslående at høre at de 22 mio. kr, der var afsat til projekter (refunderingen af tilslutningsbidraget) var opbrugt. Kassen er tom, blev det meddelt - og om der tilføres nye midler afgøres formentlig sidst på året. Vi - der var mødt forventningsfulde op med de projekter, vi har i støbeskeen, der er stærkt afhængige af støttemidlerne - var naturligvis skuffede. I et kort øjeblik overvejede vi at gå igen. Mødets første halvdel var en informativ forestilling med forskellige oplægsholdere og anden del med en workshop. Informativt møde Jan Burgdorf fra Center for Park og Natur bød velkommen og fortalte at man håbede at kunne afkoble 30% af husejerne i Københavns yderområder inden for de næste 20 år. Desuden berettede han om allerede igangsatte initiativer i Vanløse, Valby, Husum og ved Skt. Kjelds Plads på Østerbro. Vi fik også en præsentation af de grønne tages muligheder, der bl. a. kan udnyttes som haveterrasser. Charlotte Storm fra Københavns Energi mente ikke, de grønne tage havde den store værdi som vandopsamlere. Og ved et skybrud ville tagene heller ikke kunne opsamle meget vand. Men hun glemte, som repræsentant for kloaksystemet, at de grønne tages store styrke er - ud over at opsuge lidt af den daglige regn - deres bidrag til en forbedret luftkvalitet. Søren Gabriel fra Orbicon gav en status på muligheder og indhøstede erfaringer med gård- og haveanlæg i bl. a. større etagebyggerier, der med stort held kan inddrage deres grønne plæner og gårdanlæg. Han gav også en ærlig fremstilling af processen med LAR med alle barrierer og besværligheder. Herunder at området administeres af tre forskellige centre i forvaltningen. Det er tydeligvis boligselskaberne, som kan have fordel af regnvandsanlæg til beskyttelse af ejendommene og evt. genbrug af vandet til tøjvask og toiletskyl. Men også villaejerne kan være med - om det gøres i fællesskab. Villaprojekt Formålet med et villaprojekt må være at udvikle afskæring af regnvand til et realistisk alternativ til traditionelle løsninger. Og at undersøge, hvor stor en del af tagvandet, der er opbakning til og fornuft i at afskære i et parcelhusområde, sagde Søren Gabriel. En god forudsætning for projektet er, at man har en model, hvor man selv kan tage initiativet, men som harmonerer med spildevandsplan, som kan godkendes af kommunen og som hænger økonomisk sammen. Gode råd til Lar-projekter Nedsivning af regnvand starter i spildevandsplanen og slutter i jorden, men det er alt det ind imellem, der giver problemerne. - Man er ikke i gang, før der er gang i de fysiske projekter - Tænk stort - start småt - Ét sammenhængende case-område giver både flere problemer, flere muligheder og erfaringer - Lad jer kun begrænse af naturlovene - Bevar muligheden for initiativ - Definer identifikation af problemer som en succes - Borgerne kan begejstres - barriererne ligger hos os selv 10

11 Typiske løsninger 1. Nedsivning på græs Fordele: - Ingen drift - Synligt overløb - Optager ikke plads - Simpel og billig Ulemper: - Våd plæne når det regner 2. Nedsivning i regnbed Fordele: - Ingen drift - Magasinvolumen - Synligt overløb - Nyt sjovt element i haven - Simpel og billig Ulemper: - Kræver god plads Workshops På mødets anden del gik deltagerne i workshops. Vi valgte gruppen for parcelhuskvarterer sammen med Valby, Vanløse, Bispebjerg og Københavns Kommune. De opgaver, som gruppen skulle løse, blev lagt til, idet vi kom med 2 projekter, som helt fangede gruppens interesse. Det ene forslag var et projekt med 27 grundejeres interesse i en fælles regnvandsløsning, som omtales andet sted i dette nummer af Grundejeren.dk. Det andet forslag var planerne om regnvandsbassiner på Bellahøjmarken, hvor Grøndalscenteret - for foden af Bellahøjbakken - har store problemer. Marken og Grøndalscenteret ligger i Vanløse bydel, men bruges af et stort opland med bl.a. Nordvest/Bispebjerg og Brønshøj-Husum. Derfor har arbejdsgruppen fra Vanløse Lokaludvalg indledt et samarbejde med lokaludvalgene i nabobydelene. Begge projekter vakte stor kommunal interesse og udvirkede en invitation til at deltage i en fokusgruppe med henblik på udvikling af villaprojekter. Der blev skabt mange gode forbindelser til fagfolk i kommunen og til grundejere i de forskellige bydele. Nogle af de positive oplevelser ved regnvandsprojekterne er den seriøsitet, der arbejdes med og styrkelsen af det lokale fællesskab. Vi har som husejere i et bestemt område fælles problemer, der bør ordnes i fællesskab. Naboer og genboer, som dårligt har hilst på hinanden er pludselig i gang med med fælles kreative løsninger, der også kan forskønne lokalområdet. Manglende kommunale midler I skrivende stund kommunikerer Københavns bydeles lokaludvalg, miljøcentre og berørte organisationer kraftigt med hinanden om de mange projekter, der risikeres tabt på gulvet pga. de manglende ca kr. pr. bolig i reduceret tilslutningsbidrag, om man afkobler regnvandet fra kloakken. Indtil videre har Amager Miljøcenter påtaget sig en indsamling af alle de projekter, der menes at komme i fare. Hvorefter der skal udøves politisk pres for at få projektmidler i kassen igen. 3. Nedsivning til faskine Fordele: - Magasinvolumen - Skjult løsning Ulemper: - Drift og levetid - Hydraulisk overbelastning - Pris og besvær LAR-vandkanaler og reservoir (stiplet) Aktivitetsområde Nye stier (stiplede uden for marken) Eksisterende stier og bygninger Etablering af toiletbygning og grus Hegn (stiplet) Projektforslag vedr. Bellahøjmarken Projektet, der er et samarbejde mellem samtidig komme med bud på markens lokaludvalgene i Brønshøj-Husum, fremtidige udnyttelse. Det har været Bispebjerg og Vanløse, har skullet løse vigtigt at inddrage brugerne og fastholde de nuværende opgaven med regnvandsopsamling og aktiviteter. 11

12 De frivillige kræfter skal med i beredskabet! PRIMO (Public risk management organisation) havde inviteret repræsentanter for kommunernes beredskab m. fl. til konference på Høje Tåstrup Rådhus den 1. marts Der vil i de kommende år være behov for øget fokus på robusthed og modstandsdygtighed i lokalsamfundet (lokal resiliens). Vi kender allerede nogle af scenarierne som terrorhandlinger og voldsomme naturhændelser som f. eks. skybrud, orkaner og kraftigt snefald. Men hvordan styrker vi det lokale beredskab? Og hvordan forener lokalområderne de mange enkeltaktiviteter, der allerede i dag sker med henblik på at opbygge en højere grad af robusthed? Det var baggrunden for denne tilsyneladende meget spændende konference, der havde lokket landets kommunaldirektører, tekniske direktører, beredskabschefer og repræsentanter fra Foreningsdanmark til byrådssalen på Høje Tåstrup Rådhus. Men det blev en uhyre interessant forestilling, idet arrangørerne i mødets første halvdel af programmet satte fokus på en ny sårbarhed, der fordrer inddragelse af borgere i beredskabet. Formand for PRIMO, Claus Thyhjær fra Gribskov Kommune bød, som ordstyrer, velkommen og ridsede kort konferencens formål op. Herefter var oplægsholderne Kontorchef Pernille Langberg fra Forsvarets Beredskabskontor og Forskningschef Annika Carlsson-Kanyama på Totalförsvarets Forskningsinstitut i Sverige. Der blev kraftigt opfordret til at tage trusselsbillederne alvorligt ikke mindst at nytænke beredskabet med borgerinddragelse. Vi kan ikke og har ikke økonomi til at gardere os mod alverdens hændelser, men vi kan mindske skader og tab af værdier med et effektivt beredskab, når uheldet er ude. Vi skal indtænke alle mulige scenarier i vores byplanlægnig i nybyggeri i vores infrastruktur og forsyningsnettet. Der er tydelige tendenser til klimaforandringer med mere nedbør - og forsikringsselskaberne har da også udmeldt, at 2011 blev deres hidtil dyreste år, berettede Pernille Langberg. Terroren i Oslo gav os også nogle hint om, hvor vigtigt det er med netværk, kommunikation og ikke mindst styring i krisesituationer. Og vi så, først med Tjernobyl og senest efter ulykken i Japan, betydningen af et effektivt atomberedskab. Der er store værdier på spil og økonomiske udfordringer for samfundet. vi må derfor bruge kræfter på forebyggelse, prioritering og samarbejde både globalt og lokalt. Beredskab med inddragelse af civilsamfundet er indarbejdet i regeringsgrundlaget, og der er bestilt en analyse til en ny beredskabsplan, så denne konference kommer på det helt rigtige tidspunkt. Annika Carlsson-Kanyama kunne fortælle, at man tager klimaændringrne meget alvorligt i Sverige. Vi vil se voldsommere regn, oversvømmelser, vandforurening, snestorme, tørkeperioder med hedebølger, skovbrande og andre effekter af temperaturstigninger som f.eks. insektangreb. Hvordan håndterer man situationen, når hele samfund rammes af naturkatastrofer, småsamfund isoleres, eller transportnet og energiforsyning bryder sammen. Der var enighed om, at et beredskab skal dæmme op for de værste skader og samtidig skal det kunne opretholde vigtige samfundsfunktioner. Et interessant indlæg kom fra kommunaldirektør Jens Christian Birch fra Næstved Kommune, der på sin egen stilfærdige facon satte tingene lidt på spidsen og gjorde op med borgernes forventninger om, at kommunen altid klarer ærterne for os. Udbygningen af velfærdssamfundet har gjort os til passive modtagere af standardiserede samfundsydelser. Mange funktioner, der før blev klaret af de lokale fællesskaber, er nu overtaget af samfundet og med den demografiske ændring, hvor vi får flere ældre at forsørge og færre unge ind i arbejdsstyrken, betyder det, at vi ikke længere kan finansiere velfærdsstaten i sin nuværende struktur. Skal der ændres på disse forhold er fixpunktet Borgernes opfattelse er tit den, at når vi har betalt vores skat, skal samfundet også servicere os og sørge for, at vi ikke belemres med problemer, når naturen viser tænder. Klimakrisen er en kæmpeudfordring, som endnu ikke er indregnet i de offentlige budgetter. Og det er derfor vigtigt, at borgerne er rustet til at tage vare på sig selv og hinanden i kritiske situationer. Vi skal have genopfundet gamle dyder som pligter og rettigheder. Vi skal inddrage de civile netværk og de frivillige foreninger, herunder bolig- og grundejerforeninger. En undersøgelse viser, at 35% af befolkningen deltager i frivilligt arbejde. På tysk kaldes det ehrenamtliche arbeit, der betyder ærefuldt arbejde! Som en illustration af, hvad den nye situation kræver og koster, fik vi en situationsberetning fra Bornholm og Falster, der blev hårdt ramt i af vintervejr og oversvømmelser i 2010 og 11 På Bornholm var viljen fra civilsamfundet til at hjælpe de mange strandede mennesker, da øen lukkede ned, særdeles stor. Der var da også i forvejen et netværk, der kunne servicere de strandede i idrætshallen. Men politi og brandfolk måtte klare ærterne, da kun én frivillig nåede frem gennem de 3-6 meter høje snedriver. Også her er det nødvendigt at organisere sig rigtigt. Når landet eller Bornholm stander i våde, rykker vi sammen, og hjælpsomheden kommer ganske automatisk. For at børnefamilier skulle holde jul i en idrætshal var dog ubærligt for de bornholmske indbyggere. Mange hjem blev åbnet op for de nødstedte, forretningslivet trådte til med madvareforsyninger, og hoteller og restauranter bød på flæskesteg og and, da de gæster som var tiltænkt måltidet, alligevel ikke kunne komme frem. 12

13 Når situationen kræver det, tilbyder vi gerne vore medborgere en hjælpende hånd, bespisning eller logi. Men det ville være smart, om det var organiseret på forhånd, så den megen velvilje kunne udnyttes så effektivt som muligt. Bornholms viceberedskabschef, Palle Tourell, fortalte, at der blev fjernet 100 mio. tons sne med hurtig hjælp udefra, da der virkelig skulle bruges et kæmpe maskineri i arbejdet. Der var afsat 9 mio. kr til snerydning på budgettet, men det kostede 45 mio. kr. plus den ekstra hjælp udefra. Vejrenoveringer og vejbidrag! Skal to-families ejendomme betale mere end én-families ejendomme til omkostningerne ved foreningernes vejrenoveringer? Beredskabschef i Guldborgsund Kommune, Peter Søe fortalte om genvordighederne på Falster, hvor man i sommeren 2011 oplevede store oversvømmelser og tidligere en kæmpe olieforurening. Man har selvfølgelig ikke maskineri og materiel stående klar til - indtil nu - sjældne og voldsomme begivenheder. Ved oversvømmelserne med op til 2 meter vand, måtte man fra Finland hente pumper, der så kunne pumpe 750 kubikmeter vand i minuttet ud over digerne. Hjemmeværnet kunne måske have brugt frivillige til at fylde sand i de sække, der skulle beskytte mod vandindtrængen. Under olieudslippet kom der frivillige helt fra Sverige, der med gummistøvler og skovl tilbød deres hjælp. Her ville beredskabschefen have værdsat en forudgående organisering af de frivilliges arbejde. Man måtte sige nej tak til de frivillige, da man ikke kunne indplacere dem i det farlige arbejde. Der skal være på forhånd være aftalt kommandostrukturer, kommunikationsformer og f.eks. forsikring af frivillige. Beretningerne tyder på, at der er stor vilje i befolkningen til at gøre en indsats, konstaterede prænten fra Røde Kors, der styrede den afsluttende paneldebat og opfordrede kommunerne og deres beredskaber til, med udgangspunkt i dagens konference, at indtænke de frivillige i beredskabet og informere borgerne bedst muligt om, hvordan man selv kan gøre en indsats i forskellige krisesituationer. Redaktoer@grundejeren.dk Efterhånden som bestyrelsen opdager omkostningsniveauet ved vej- og ikke mindst fortovsrenoveringerne, som får budgettet til at forslå som en skrædder et vist sted, udfolder man bestræbelser på at øge indtægterne. Ud over at hæve kontingent og/eller vejbidrag tænkes der også i antallet af husstande i ejendommene og måden, hvorpå ejendommene anvendes - f. eks. virksomhedsudøvelse. Hvad bør en skole, en institution eller andre, hvortil der er forholdsvis megen trafik, betale. Der har været mange sager gennem tiderne, og det kunne være gavnligt at få frem i lyset. Har nogen opfundet den dybe tallerken, er vi en del, som gerne modtager et input. Send os Jeres love/ vedtægter, hvis I mener at have et godt koncept. Der er meget forskellige kontingentstørrelser ude i foreningerne og forskellige måder at skrue kontingent og vejbidrag sammen på - om man nu er et vejlaug, vej- eller grundejerforening. Da overenskomsterne med Københavns Kommune om vedligeholdelsen af de private fællesveje blev opsagt ved årtusindskiftet var mange foreninger klar over, at der nok skulle kigges på kontingentsatserne og nogle steder også en mere rimelig fordeling af udgifterne til vejvedligeholdet. I GF Katrinedal, der har en del større ejendomme på foreningens ca. tre km veje, havde man et system med et kontingent pr. villa og to til fire kontingenter for etageejendommene. I 2001 vedtog man på en ekstraordinær generalforsamling at opkræve et kontingent pr. ejendom på kr. om året - uanset størrelse - og et vejbidrag på 350 kr. om året pr. husstand. Da foreningen har 218 ejendomme og 535 husstande, gav det selvfølgelig en noget større indtægt end tidligere. Foreningen har til dato - uden at hæve satserne - løbende kunnet vedligholde sine veje uden låneoptagelser. Ikke alle ejendomme var lige glade for vedtagelsen af husstandsbidraget, og et par af de store ejendomme stævnede foreningen, idet man mente, at konceptet ikke var helt lovligt. Dommerne i byretten mente derimod, at konceptet, der var vedtaget med et overvældende flertal, var i orden og i betragtning af vejbidragets størrelse rimeligt. Etageejendommene ankede af principielle grunde byrettens afgørelse til landsretten, der stadfæstede byrettens dom. Alle er i dag enige om, at ordningen er rimelig, så længe vejbidraget ikke stiger procentvis mere end kontingentet. Redaktoer@grundejeren.dk Fakta om GF Katrinedal Stiftet: 1916 Beliggenhed: Ved Vanløse Station Omfatter: 173 en-families- og 29 tofamilieshuse samt 16 ejendomme med fra 8 til 60 husstande, 13 veje eller 3,1 km vej, 5,8 km fortov, 121 regnvandsbrønde og 2 grønne fællesarealer 13

14 I røg og støj! En beretning fra en grundejers haveliv! Af Birgit Philipp, næstformand i Grundejeren.dk Solen skinner en morgenstund fra en skyfri himmel, fuglene kvidrer, og man har tid og lyst til en dag, hvor man bare er i haven for at smånusse, ligge og læse eller lave ingenting men den gode plan kan der hurtigt blive sat en stopper for. Kender I det? En nabo har besluttet at bruge denne smukke dag til at save brænde med en motorsav. Han ved åbenbart godt, at den larmer, for han har iført sig høreværn. Han må også være klar over, at den støj, en sådan motorsav udsender, ikke kan holdes inden for hans egen grund, og at støjen derfor pr. definition må genere naboerne. Dette forhindrer ham dog ikke i at støje fra morgen til aften, kun afbrudt af en kort middagspause. En anden nabo synes, at den musik, han spiller, skal kunne høres ud i hans have. Problemet er, at musikken så også kan høres af naboerne, som måske ikke deler hans musiksmag. Man har inviteret gæster til frokost i haven en lørdag eller søndag det regner ikke, solen skinner, og alt er godt - lige indtil naboen beslutter, at dette er tidspunktet for, at han skal slå sin græsplæne, og naturligvis med motorklipper. Så sidder man der i motorlarm og os i ca. 1 time og må råbe til gæsterne ikke særligt hyggeligt, vel? Kender I det? Hen ad aften, når solen går på hæld, har man lyst til at nyde de sidste stråler med en drink i haven, men aldrig så snart har man installeret sig, før naboen tænder op i grillen. Han gør det ikke korrekt, så der kommer en voldsom røgudvikling. For at røgen ikke skal genere ham selv, placerer han grillen op mod hækken ind til os, så alt røgen driver ind i vores have. Man kan tydeligt se, hvor røgen forsvinder hen, men dette får ham ikke til at placere grillen i den anden af hans egen have, for derved ville den jo blive tilrøget. Kender I også det? Du ligger og luger dit radisebed. Pludselig kommer der en kvalmende røg fra naboens skorsten. Nu brænder han igen affaldstræ, mælkekartoner og andet af, f.eks.stedsegrønne buske, der afgiver en giftig røg, som man får kvalme af. Naboerne protesterer endnu engang, og han siger surt, at han nok skal stoppe. Det tager dog hele dagen, før røgudviklingen er ophørt. Endnu en ødelagt havedag. Ringer der klokker? Hvad stiller vi op med disse naboer, som mener, at de kan tillade sig alt på egen grund uden tanke for, at deres aktiviteter begrænser naboens ret til at nyde sin have? Lovgivningen er ikke til megen hjælp. Det hedder helt generelt, at man ikke må genere sine naboer med røg og støj, og det er jo fint nok, hvis det var en generel naboholdning. Det er det ikke. Røg: I lovgivningen er der forbud mod afbrænding af alt affald i haver, altså også haveaffald. Ved overtrædelse af dette kan man få politiet til at gribe ind ved anmeldelse, hvis man ikke selv har kunnet formå naboen til at stoppe. Man må gerne have et snobrødsbål, men det må heller ikke genere naboerne med røg. Problemer med røg fra brændeovne kan man efter en meget ihærdig indsats fra klagers få Miljøstyrelsen til at tage sig af, men hvis ejeren af ovnen fyrer med korrekt brændsel, er der ikke meget at gøre. I lovgivningen er der særlige regler for Skt. Hansbål, hvor der er fastsat afstandsbestemmelser til bygninger. Hvis disse ikke overholdes, griber politiet eller brandvæsenet ind. 14

15 Støj: Hvis det drejer sig om musikstøj, kan man for det meste få politiet til at gribe ind. Der er ingen særlige regler for, hvornår man må spille musik, altså ikke noget med, at før kl. 24 er det OK man må ikke genere sine naboer! Derfor plages vi af havestøj Hverken Miljøministeriet eller EU griber ind Anden støj ligger det tungere med, også motorstøj. I mange tilfælde vil politiet ikke tage sig af det, men henviser til private aftale eller søgsmål. Det er ikke til megen hjælp, især ikke i de situationer, hvor man allerede har kunnet konstatere, at støjvolderen er uden for pædagogisk rækkevidde. Man kan selvfølgeligt fastsætte regler i grundejerforeningens vedtægter det er jo så på rent privat plan, og det kræver, at man kan blive enige om reglerne. Og hvis de ikke bliver overholdt, hvem skal så sørge for håndhævelse skal bestyrelsen lege politi? Jeg kan godt forstå, at man kan synes, at det er hyggeligt at have brændeovn, save brænde med motorsav og spille høj musik, men når man har valgt at bo i et område med tæt bebyggelse, og hvor der er naboer til alle r, kunne det være, at man skulle erkende, at nogle af disse aktiviteter kun kan udføres ude på landet, hvor der er langt til naboer, og tage konsekvensen heraf. Jeg håber, at den kommende havesæson vil indeholde lidt færre af ovenstående eksempler, så vi alle får mulighed for at nyde vores haver! Husk: helvede er de andre! Mens enhver form for erhvervsmæssig støjudfoldelse er landsdækkende lovreguleret, både af hensyn til et tåleligt arbejdsmiljø og til industriens naboer er det op til de enkelte kommuner at sætte grænser for befolkningens hensynsløse og støjende adfærd i fredelige villakavarterer i weekenden. I stedet for at skabe ensartede, tålelige forhold for os alle sammen, har Miljøministeriet bare udsendt en bekendt-gørelse (nr. 944 af 16. sept. 2004), der overlader det til kommunerne at fastsætte regler herfor. Hvis de altså har lyst. Hvad gør man så i kommunerne? Man kunne ifølge den nævnte bekendtgørelse simpelthen helt forbyde motoriseret græsslåning og anden overflødig støj i villakvarterer lørdag eftermiddag og på søndage, hvis man ville. Hvor svært kan det være? Tja, hvis man tilfældigvis googler sig frem til afsnittet om miljøforhold på Gundsø Kommunes hjemme står der:»generelt opfordres naboer til at tage størst muligt hensyn til hinanden, men i tilfælde af uenighed kan forvaltningen udstede forbud mod brug af motoriserede redskaber og værktøj«. Det er altså blevet ved truslen, og det skal jo nok hjælpe. Det er formentlig sådan, at kommunalpolitikerne hellere end gerne tørrer opgaven med at regulere villaejernes motorstøj af på de lokale grundejerforeninger, der heldigvis da også mange steder har sat ret skrappe regler op herfor. Men det hjælper hverken vores plagede læser i Odense eller os her i Vangede, hvor solrige søndage (helst mellem kl. 14 og 18) er det foretrukne tidspunkt for motoriseret græsslåning. Om slåmaskinernes støjniveau er i øvrigt at sige, at selveste EU har givet retningslinjer herfor i det såkaldte maskinstøjsdirektiv (2000/14 /EF). Det har vi her i landet taget til os med Miljøministeriets bekendtgørelse nr fra 2001, den såkaldte maskinstøjsbekendtgørelse. Disse dokumenter regulerer såmænd støjniveauet for hele 57 forskellige maskiner, inkl. byggepladselevatorer, skraldevogne(!) og naturligvis græsslåmaskiner. Når disse relativt nye tiltag ikke har haft nogen som helst virkning på støjplagen, skyldes det, at EU sætter støjgrænserne for græsslåmaskiner så højt, at lydtrykket ville blive betragtet som et arbejdsmiljøproblem i industrien. Plæneklippere med en»klippebredde«på under 50 cm har således en»emissionsgrænseværdi«på 96 db, og ved bredder på op til 120 cm tillades et lydtryk på 100 db. Er maskinen endnu større, hvilket heldigvis er sjældent i villahaver, må den støje med hele 105 db. Vi taler her om lydtryk svarende til, hvad man tidligere kunne måle i en kedelsmedje i fuld funktion. I betragtning af, at en knallert- eller scooter-, eller f.eks HK dieselmotor i en bil, kan lyddæmpes til det knapt hørlige, forekommer disse grænser alt for høje og teknisk helt ubegrundede. Man mener åbenbart, at det ikke må koste noget at lyddæmpe maskinerne. Som sædvanlig er det her i verdens rigeste lande mere magtpåliggende, at skidtet skal kunne sælges så billigt som muligt. Kommentar af Lynch, på Ingeniøren.dk 15

16 DONG s jordlægning af el Arbejdet med jordlægning af el-kabler i København er i gang! Peter Tcherning fra Vejforeningen af 11/ i Brønshøj har meddelt os, at grundejerne i Utterslev Syd i januar har fået besked om, at jordlægningen af el foretages i indeværende år. Det sker hurtigere, end vi havde turdet håbe på, og Jonas Stræde fra forvaltningen oplyser, at det hovedsageligt er de private fællesveje i Københavns yderområder, der mangler, og at to områder allerede tages i år. Hele projektet med i alt 14 etaper skal, om alt går efter planen, være færdiggjort i 2014, hvor der afsluttes på Amager. Som bekendt er baggrunden for jordlægningen bl. a. de mange storme, som har væltet træer, der har taget luftledningerne med i faldet med store strømafbrydelser til følge. Vi vil følge projektet nøje og sikre, at der tages små afsnit af gangen, som skal færdiggøres, inden man starter på næste strækning. Vi ønsker ikke en situation som i andre kommuner, hvor større områder er gravet op til gene for beboere og trafik, siger Jonas Stræde. Opsætningen af nye lygtepæle er der endnu ikke taget beslutning om, hvorfor der i første omgang klargøres for tilslutningsmuligheder. Forvaltningen, som godkender retableringen af fortovene, fører tilsyn og udfører vejgennemgange efter arbejdets udførelse - samt efter et år. Fortovsstrækninger, der trænger til en renovering, og som læner sig op ad et kommunalt påbud, vil blive koordineret med opgravningsplanerne, således at ingen skal udføre fortovsrenoveringer inden eventuelle opgravninger. Planen, der pga. af mange forhold, bl. a. vind og vejr, kan ændre sig, tager sigte på at begynde med de områder, som har været belastet af flere strømafbrydelser, fortæller Peter Jersin fra DONG-Energy. Han fortæller videre, at grundejerne vil blive orienteret om planerne i god tid og vil blive opsøgt for vejgennemgange omkring forskellige forhold, som opstilling af elskabe og tilslutninger i huse, der stadig forsynes med luftledninger. Indføring af kabel til husets gamle tilslutning (hvor luftledningen er tilsluttet) sker uden udgift for grundejeren. Kablet kan for en mindre udgift også føres ind andre steder i huset, om det ønskes. Redaktoer@grundejeren.dk Grundejeren.dk, Sekretariatet, Vendersgade 22, 1363 København K. Du kan selv orienterer dig på DONGS hjemme, hvor du kan indtaste vejens navn og få besked om, hvornår der graves. Står din forening overfor en konkret fortovsrenovering anbefales det kraftigt at kontakte Kabelsupport på tlf eller pr mail. 16