LBR NØGLETAL 3/2011 FURESØ JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

Transkript

1 LBR NØGLETAL 3/2011 FURESØ JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade København V Tlf Fax da@da.dk

2 HVORFOR NØGLETAL? INDSATS GØR EN FORSKEL Jobcentret skal hjælpe de ledige til at fi nde job og være med til at sikre virksomhederne mulighed for at fi nde kvalifi cerede medarbejdere. Derfor spiller jobcentrenes indsats en rolle for virksomhedernes vækst, som er grundlaget for vores velfærd. Der er meget stor forskel på, hvordan de enkelte jobcentre klarer sig. Og der er betydelige milliongevinster at hente for de kommuner, som er i stand til at forbedre resultaterne på beskæftigelsesområdet. Derfor er det vigtigt, at der er fokus på kommunens indsats og resultater. For at understøtte dette fokus har DA udarbejdet et sæt nøgletal til hver enkelt jobcenter om udvalgte områder i beskæftigelsesindsatsen. De udvalgte områder er: Indsats og økonomi Ministermålene Varighed af ledighed Rettidighed Forgæves rekrutteringer Alle DA's nøgletal fi ndes på KOMMENTARER FURESØ JOBCENTER 1. Furesø fortsætter med at bruge betydeligt færre penge på alle offentlige ydelser end sammenlignelige kommuner, som det fremgår på side 3. Det gælder især inden for førtidspensions- og sygedagpengeområdet, hvor jobcentret er hhv. -34,8 og -12,6 mio. kr. bedre end sammenlignelige kommuner. 2. Jobcentret ligger fortsat nummer 1 i forhold til sammenlignelige kommuner, når man kigger på ministermålene, som det fremgår på side 4. Specielt interessant er det fortsatte fald i arbejdskraftreserven på -12,1 pct. siden sidste år. Samtidig er unge under 30 år på offentlig forsørgelse faldet med -3,3 pct., mens klyngens gennemsnit er steget med 2,0 pct. 3. Furesø har stadig problemer med at få folk hurtigt ud af ledighed og kommunen placerer det som nummer 8 ud af 15 i forhold til sammenlignelige kommuner inden for ledighedsområdet, som det fremgår på side 5. Det skal dog bemærkes, at dette er en klar forbedring i forhold til sidste kvartal, hvor kommunen lå helt i bund. METODE Det nationale forskningscenter for Velfærd (SFI) og Anvendt Kommunalforskning (AKF) har udarbejdet et redskab, der gør det muligt at sammenligne resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i landets kommuner. Kommunerne bliver rangordnet og inddelt i såkaldte klynger ud fra befolkningens karakteristika bl.a. køn, alder, helbred, etnisk oprindelse, familie-, bolig- og arbejdsmarkedsforhold. Alle jobcentre i de enkelte klynger har nogenlunde samme rammevilkår og derfor også sammenlignelige resultater på beskæftigelsesområdet. De jobcentre, som indgår i jobcentrets klynge, fremgår af ministermålene på side 4. Beskæftigelsesministeriet offentliggør løbende jobcentrenes resultater og indsats på hvor hvert enkelt jobcenters resultater er sammenlignet med de øvrige jobcentre inden for klyngen. Alle tal i DA s LBR Nøgletal er tilgængelige på 2

3 1. INDSATS OG ØKONOMI INDSATS OG ØKONOMI Der er en direkte sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og kommunekassen. Jo færre ledige og jo kortere tid de modtager offentlig forsørgelse, jo færre udgifter er der for jobcentret. Oversigten over indsats og økonomi viser, hvor meget jobcentret kan spare på enkelte områder. Et positivt tal er udtryk for, at jobcentret er dyrere end gennemsnittet, mens et negativt tal betyder, at jobcentret gør det bedre end gennemsnittet. HVORDAN KAN OVERSIGTEN OVER INDSATS OG ØKONOMI BRUGES I LBR? Der kan tages udgangspunkt i de områder, hvor jobcentret er dyrere end sammenlignelige jobcentre og spørges til, hvad jobcentret vil gøre for at få reduceret antallet af personer på de relevante ydelser Jobcentrets indsats skal vurderes under ét - eksempelvis kan højere udgifter på et område, hænge sammen med lavere udgifter på et andet område Den økonomiske gevinst ved reducerede udgifter burde være inden for rækkevidde, da pejlemærket er gennemsnittet i tilsvarende jobcentre og ikke det mest effektive jobcenter INDSATS OG ØKONOMI FURESØ Antal personer på offentlig forsørgelse i jobcentret i alt: kvartal kvartal 2011 A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Fleksjob Førtidspension Øvrige Bedre end gennemsnittet (mio. kr.) -8,2-8,7-12,6-6,6-34,8-9,9 Dyrere end gennemsnittet (mio. kr.) ANM.: KILDE: Beløbene beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Refusion er medregnet. "Kontanthjælp" indeholder kontant- og starthjælp. Øvrige indeholder "Introduktionsydelse", "Revalidering, inkl. forrevalidering" samt "Ledighedsydelse". Antal personer på offentlig forsørgelse i alt er helårspersoner. Jobindsats.dk. 3

4 2. MINISTERMÅL HVAD ER MINISTERMÅL? Ministermålene er en række centrale fokusområder, som ministeren melder ud for hele landet, og som skal indgå i de lokale beskæftigelsesplaner. Derfor har jobcentret et særlig fokus på at nedbringe antallet af borgere på de områder, som indgår i ministermålene. De fi re ministermål for 2011 er: Arbejdskraftreserven (ledige i mere end tre måneder) Personer på permanente forsørgelsesordninger (fl eksjob, ledighedsydelse og førtidspension) Unge på offentlig forsørgelse (ledige under 30 år) Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Oversigten viser, hvor mange personer jobcentret har inden for ministermålene samt udviklingen i antallet af HVORDAN KAN OVERSIGTEN OVER MINISTERMÅLENE BRUGES I LBR? Der kan fokuseres både på udviklingen i de enkelte mål og på jobcentrets samlede placering sammenlignet med de tilsvarende jobcentre Der kan spørges til, hvorfor jobcentrets resultater er dårligere på enkelte ministermål, og hvad jobcentret vil gøre for at forbedre resultaterne og den samlede placering. Jobcentret kan eksempelvis tage kontakt til det bedste jobcenter inden for et område for at høre om best practice personer i forhold til året før. Endvidere indeholder oversigten jobcentrets samlede placering bedømt ud fra resultaterne på ministermålene. MINISTERMÅL FURESØ ANM.: KILDE: Jobcenter Samlet placering Arbejdskraftreserven juli 2011 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Personer på permanente forsørgelsesordninger på offentlig forsør- Unge under 30 år juli 2011 gelse juli 2011 Udvikling ift. Udvikling ift. samme måned samme måned året før, pct. året før, pct. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse juli 2011 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Furesø 1-12,1-1,5-3,3 1,3 Herning 2-6,9-0,5 0,0-2,3 Frederikssund 3-1,9-2,6-2,2 2,3 Sorø 4 4,7-1,4 1,6-7,1 Holbæk 5-8,2 0,3 3,5-3,1 Greve 6-1,7-2,2 6,7-2,5 Kolding 6-10,2 0,9-6,0 2,0 Hillerød 8-10,8 1,2 9,1-2,5 Holstebro 9-13,8 2,9 6,7-1,3 Viborg 10-12,1 1,2 3,6 1,5 Ballerup 11 15,0-3,6 0,6 5,0 Glostrup 12 7,9-2,4 3,1 2,6 Gladsaxe 13 6,0-0,1-2,0 2,6 Roskilde 14 3,6 0,2 7,6 1,1 Fredensborg 15 1,4 1,2 8,8-1,7 Hele klyngen. -4,2-0,1 2,0 0,3 Jobcentrets placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcentret har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcentret har opnået ift. de andre jobcentre i klyngen. Jobindsats.dk og egne beregninger angående placering. 4

5 3. VARIGHED AF LEDIGHED VARIGHED AF LEDIGHED Det danske arbejdsmarked er præget af en meget stor dynamik med jobskifte om året. I en international sammenhæng er denne dynamik i en klasse for sig. Også i en økonomisk lavkonjunktur er der mange jobåbninger. Det er en væsentligt målsætning, at ledige kommer så hurtigt i arbejde som muligt. Både for at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for, og HVORDAN KAN OVERSIGTEN OVER VARIGHED AF LEDIGHED BRUGES I LBR? Der kan spørges til, om jobcentret har tilstrækkeligt fokus på den tidlige indsats over for de ledige Der kan spørges til, om jobcentret har en strategi for kontakt til virksomhederne, og om jobcentret kender deres ønsker til medarbejdernes kvalifikationer fordi jo længere man har været ledig, desto sværere er det igen at fi nde beskæftigelse. Hvis man kunne reducere længden af perioden med en dag, vil det offentlige spare knap 250 mio. kr. til dagpengeudgifter. Der er stor bevægelse ind og ud af ledighed i jobcentrene. I 2010 modtog eksempelvis ledige dagpenge i kortere eller længere perioder på landsplan. VARIGHED AF LEDIGHED FURESØ A-dagpenge Kontanthjælp (match 1) Andel der stadig modtager ydelsen, pct. Andel der stadig modtager ydelsen, pct. Personer, der blev ledige i 4. kvartal 2010 Placering Efter 4 uger Efter 26 uger Efter 4 uger Efter 26 uger Holstebro Herning Holbæk Kolding Ballerup Roskilde Viborg Furesø Sorø Hillerød Frederikssund Greve Gladsaxe Glostrup Fredensborg ANM.: KILDE: Oversigten viser, hvor stor en andel af de personer, som er blevet ledige i 4. kvartal 2010, der fortsat er ledige og modtager offentlig forsørgelse. Efter 0 uger er 100 % således på henholdsvis A-dagpenge og Kontanthjælp (kun jobklare kontanthjælpsmodtagere). Personer, der overgår til en anden ydelse, tæller således også med, fordi de ikke er kommet ud af ledighed. Placeringen er givet på baggrund af et simpelt gennemsnit af de fire indikatorer ift. de andre jobcentre i klyngen. Kontanthjælp indeholder kontant- og starthjælp. Jobindsats.dk og egne beregninger angående placering. 5

6 4. RETTIDIGHED HVAD ER RETTIDIGHED? Ifølge loven har de ledige krav på kontakt med jobcentret gennem jobsamtaler og aktivering inden for bestemte tidsfrister. Jobcentrets kontakt til de ledige er vigtig, idet gentagne analyser viser, at tidlig og hyppig kontakt øger sandsynligheden for, at ledige kommer i arbejde. Oversigten over rettidighed giver et billede af, om jobcentret har styr på forretningsgangene og den indsats, de tilrettelægger inden for lovgivningens rammer. HVORDAN KAN OVERSIGTEN OVER RETTIDIGHED BRUGES I LBR? Der kan spørges til, hvad jobcentret gør for at forbedre rettidigheden, og hvornår de afholder jobsamtalerne. I visse jobcentre afholdes der allerede jobsamtaler inden for den første uge og flere samtaler i løbet af de første tre måneder Der kan også spørges til, om jobcentret har kontakt med beskæfigelsesregionen for rådgivning om at få rettidigheden rettet op Nedenfor sammenlignes jobcentrets rettidighed med andre jobcentre i beskæftigelsesregionen. Det fremgår, hvor mange ledige, som endnu mangler jobsamtale eller første aktiveringstilbud. 6

7 RETTIDIGHED FURESØ SAMMENLIGNET MED JOBCENTRE I REGIONEN Juli 2011 Placering Andel personer der mangler en jobsamtale, pct. A-dagpenge Kontanthjælp (match 1) Andel personer der mangler første aktive tilbud, pct. Andel personer der mangler en jobsamtale, pct. Andel personer der mangler første aktive tilbud, pct. Odsherred Faxe Sorø Lolland Guldborgsund Ballerup Gentofte Vordingborg Roskilde Stevns Holbæk Rudersdal Furesø Solrød Hillerød Fredensborg Brøndby Frederikssund Kalundborg Allerød Slagelse Lejre Albertslund Greve Helsingør Rødovre Hvidovre Høje-Tåstrup Hørsholm Tårnby/Dragør Næstved Ringsted Vallensbæk/Ishøj Egedal Bornholm Gladsaxe Glostrup København Gribskov Frederiksberg Køge Lyngby-Taarbæk Herlev Halsnæs Hovedstaden-Sjælland Hele landet ANM.: KILDE: Placeringen er givet på baggrund af et simpelt gennemsnit af de fire indikatorer for rettidighed. Opgørelsen er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel m.v. Kontanthjælp indeholder kontant- og starthjælp. Jobindsats.dk og egne beregninger angående placering. 7

8 5. FORGÆVES REKRUTTERINGER HVORDAN KAN OVERSIGTEN OVER FORGÆVES REKRUTTE- RINGER BRUGES I LBR? Samarbejde mellem jobcentrene er centralt for at matche ledige og virksomheder og derigennem undgå mangel på arbejdskraft Der kan spørges til, hvad jobcentret gør, når der er mangel på arbejdskraft, eller hvor der er paradoksproblem (ledige samtidig med at der er mangel på arbejdskraft) HVAD ER FORGÆVES REKRUTTERINGER? Forgæves rekrutteringer er de situationer, hvor virksomheder har søgt efter en ny medarbejder inden for en bestemt stillingskategori uden held. Opgørelsen over forgæves rekrutteringer offentliggøres to gange om året af Beskæftigelsesministeriet og bygger på tilbagemeldinger fra ca virksomheder. Oversigten nedenfor over forgæves rekrutteringer viser i hvilket omfang virksomheder ikke har adgang til tilstrækkelig kvalifi ceret arbejdskraft og derfor i stedet enten må opgive at få stillingen besat eller søge stillingen besat af en person med andre kvalifi kationer. efter kommunens ledige inden for et bestemt område, kan det sagtens være, at der er virksomheder i nabokommunen eller i regionen, som søger efter lige Arbejdsmarkedet stopper ikke ved kommunegrænser. netop den type kvalifikationer. Selv om der ikke er nogle virksomheder, som søger FORGÆVES REKRUTTERINGER Hovedstaden og Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet 1. halvår halvår 2011 Udvikling pct pct pct pct pct. ANM.: Stillingerne er søgt besat uden held i uge til uge KILDE: Beskæftigelsesministeriet. STILLINGER MED HØJ LEDIGHED (HELE LANDET) Stillingsbetegnelse Stillinger virksomhederne har rekrutteret forgæves til Ledige med mere end tre måneders ledighed Rengøringsassistent Butiksassistent Butiksmedhjælper Chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel Salgskonsulent ANM.: Stillingerne er søgt besat uden held i perioden uge til uge Personer med mere end tre måneders ledighed dækker over personer, der i perioden uge til uge var arbejdsmarkedsparate og havde været ledige i minimum tre sammenhængende måneder. Kolonnen kan ikke summeres lodret, idet samme person kan angive at kunne varetage flere forskellige typer af job. KILDE: Beskæftigelsesministeriet. 8